NOTAT
Notat om hovedindhold vedr. forslag til ændring af lov om mil-
jøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemis-
sionszoner i afgrænsede byområder og indførelse af absolut
kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen, m.v.)
Den 1. maj 2024
Baggrund og formål
Med lovforslaget udmøntes
Aftale om nulemissionszoner.
Aftalen blev indgået mellem regeringen, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den 9. februar 2024.
Lovforslaget vil give kommunalbestyrelserne mulighed for hver at oprette én nulemissionszone i et
mindre, afgrænset byområde, hvor der som udgangspunkt kun er adgang for nulemissionskøretøjer.
Med nulemissionszoner i afgrænsede byområder kan kommunerne mindske den lokale støj- og luftfor-
urening og fremme grøn mobilitet.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder hjemmel til, at alle landets kommunalbestyrelser kan træffe afgørelse om
etablering af hver én nulemissionszone i et afgrænset byområde. I den forbindelse skal en række ele-
menter belyses og konsekvensvurderes, bl.a. størrelsen på zonen og mulighederne for betjening med
kollektiv transport.
Kommunens udkast til afgørelse skal sendes i offentlig høring og derefter i høring hos Miljøstyrelsen,
der vil få mulighed for at gøre indsigelse mod etableringen, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at nulemissi-
onszonen ikke opfylder de fastlagte kriterier. Det forudsættes, at indsigelser fra Miljøstyrelsen alene
skal fremsættes i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at en zone vil blive for indgribende eller ikke
overholder definitionen til et afgrænset byområde.
Med lovforslaget foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
etableringen og den forudgående høring, herunder de indholdsmæssige krav, men også processuelle
krav, som inddragelse af offentligheden i kommunens forslag om etablering af en nulemissionszone.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for undtagelser og dispensationer i nule-
missionszonen. Da nulemissionszoner kan etableres i afgrænsede byområder, vurderes det, at sagsbe-
handlerne i de enkelte kommuner har det bedste lokalkendskab. Det foreslås derfor, at de enkelte
kommuner varetager dispensationspraksissen for kommunens egen nulemissionszone. For at sikre en
rimelig ensartet dispensationspraksis bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte nogle ram-
mer, inden for hvilke kommunalbestyrelserne kan meddele dispensationer. Dispensationspraksissen
vil kunne sikre, at der vil kunne tages hensyn til særlige køretøjer eller særlige situationer.
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal kunne vælge mellem to typer af nulemissionszoner. Med
den ene zonetype omfattes alene persontrafik (personbiler, varebiler til privatanvendelse, motorcykler,
knallerter og taxier), og med den anden zonetype omfattes al trafik (yderligere medtages øvrige varebi-
ler og lastbiler). Af hensyn til handel og vareleverancer i zonen foreslås det, at lastbiler med en vægt
over 12 tons undtages begge zonetyper. Ligeledes foreslås busser undtaget nulemissionszonekravene af
hensyn til udbuddet af nulemissionsbusser. Det foreslås endvidere at undtage køretøjer, der benyttes
af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester fra kravene for at sikre, at de
ikke vil blive forhindret i at udføre deres arbejde.
Side
1
af
3