Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 450
Offentligt
2858996_0001.png
Forslag til Smidiggørelse af tilladelsesprocedurer i forbindelse med
mindre udplantning af ålegræs
Formål
Der udarbejdes en ny ministeriel bekendtgørelse, der gør det muligt at småskala-udplante
ålegræs uden at skulle igennem en langsommelig tilladelsesprocedure. Vi ønsker, at den
nuværende proces erstattes af en smidig anmeldelsesordning, gældende for udplantning i
regi af forskning, frivillige og interesseorganisationer.
Anmelderordningen bør gælde for udplantning op til 5.000 stiklinger.
(Stor-skala udplantninger > 5.000 stiklinger behandles efter nuværende gældende regler).
Det er ligeledes vigtigt at ændrede kriterier for tilladelse til udplantning, sikrer at eksisterede
ålegræshabitater ikke lider skade når der høstes stiklinger til udplantning.
Baggrund
Ålegræs er en naturligt hjemmehørende plante i de danske kystvande, hvor den har en vigtig
funktion for økosystemet og ikke mindst en altafgørende forudsætning for, at Danmark kan
opfylde EU's krav til Vandrammedirektivet. Pt. opfylder kun 5 ud af de i alt 109 vandområder
kravet om god økologisk tilstand i de danske kystvande. Med andre ord kommer Danmark
ikke i mål i 2027 med målsætningsopfyldelse.
Senest er EU barslet med "Naturgenopretningsforordningen", der pålægger nationalstaterne
at naturgenoprette 20% natur. Dette gælder også for marine områder, hvilket blot
understreger, at Danmark i høj grad får brug for at speede op på naturgenopretningen i
kystområderne.
Arealet med ålegræs i de danske farvande er reduceret kraftigt i forhold til tidligere, især
dybdegrænsen for, hvor dybt ålegræsset kan gro, er blevet markant forringet.
Det er også værd at nævne, at fremgang for ålegræsset vil have en gavnlig klimaeffekt i form
af reduktion af CO2. Men især ålegræssets understøttelse af dyretætheder, funktionelle
fødegrupper og biodiversitet, er af afgørende betydning for det marine miljø.
På nuværende tidspunkt fortolkes kystbeskyttelsesloven således, at der skal ansøges om
godkendelse til udplantning af ålegræs i både lille og stor skala. De administrative procedurer
forbundet hermed er omstændige, tidskrævende og i det hele taget en barriere for
udplantning og dermed for genopretningen af det kystnære havmiljø.
For de mange frivillige, organisationer og foreninger, som allerede nu bidrager til at udplante
ålegræs, er det derfor af afgørende betydning, at eksisterende lovgivning ikke spænder ben
for den folkelige opbakning til marin naturgenopretning, men i stedet gør det lettere at skabe
borgerinddragelse.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0002.png
Det foreslås derfor, at ansøgningsprocessen for udplantninger, op til 5.000 stiklinger udført
af, forskningsinstitutioner, frivillige og interesseorganisationer, erstattes af en ”anmelde-
ordning”, hvor der gives tilladelse, hvis udplantningen lever op til en række formelle krav,
hvor især hensynet til at sikrer at eksisterende ålegræshabitater, ikke lider overlast når der
høstes stiklinger til udplantning.
I dag er der ikke formelle regler for, hvordan man sikrer, at eksisterende sunde
ålegræshabitater ikke skades.
Nuværende proces.
Tilladelsen til ålegræsudplantning – både testudplantning og i større skala – reguleres af Lov
om Kystbeskyttelse. Udplantning af ålegræs sidestilles i loven med ”anlæg på søterritoriet”,
der omfatter ”alle faste eller forankrede etableringer/genstande, såsom lystbådehavne,
tømmerflåder, fortøjningsanlæg, telekabler, rørledninger, rør m.m.”. Følgende procedure skal
derfor gennemføres:
Et 5-siders ansøgningsskema med tilhørende bilag, hvoraf flere ikke er relevante
(såsom matrikelkort), men som er svære at gennemskue.
Brug af vejledning til ansøgningen på 3 sider samt Kystdirektoratets
Administrationsgrundlag for søterritoriet (170 sider).
Ansøgningen skal sendes i 4-8 ugers høring hos den lokale kommune, Miljøstyrelsen,
Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen,
Transportministeriet, Geodatastyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og mange andre, herunder
berørte borgere.
Bliver der givet tilladelse til udplantning, er der desuden en længere periode, hvor
afgørelsen af tilladelse kan påklages.
Hvis tilladelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet (som det er sket i
forbindelse med en ansøgning om udplantning i Århus Bugten), så forsinkes
processen yderligere.
Jf. Kystdirektoratets Administrationsgrundlag for Søterritoriet, skal man som del af sin
ansøgning sikre sig:
At lokaliteten for ålegræsudplantningen ikke er til gene for sejlads eller sejlsikkerhed.
At området placeres, så det er til mindst mulig gene for den rekreative benyttelse af
søterritoriet, herunder roning, svømning osv.
At det placeres, så det ikke er til hinder eller gene for allerede etablerede anlæg,
såsom broer og fortøjningsanlæg mv. (s. 167).
Derudover gøres der i 'Vurderingskriterier' (s. 169) opmærksom på, at "Der vil blive
lagt vægt på, om områdets flora og fauna vil blive påvirket af projektet”.
Om projektet kan gennemføres uden væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-områder eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter."
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0003.png
Det er ikke defineret, hvordan udplantningen undgår at være til gene for ovenstående
aktiviteter. Det afgøres af Kystdirektoratet i forbindelse med sagsbehandlingen.
Selve sagsbehandlingstiden hos Kystdirektoratet er pt. varierende, typisk 2-4 måneder. Hertil
kommer en høringsperiode på 4-8 uger. Indkomne høringssvar medfører yderligere
sagsbehandlingstid, typisk 2-4 måneder. Efter en eventuel tilladelse skal der være en tidsfrist
på 4 uger for at kunne påklage denne. Eventuelle klager fra borgere behandles i Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvor behandlingstiden typisk er op til seks måneder.
Sagsbehandlingstiden er ifølge Projekt Kysthjælper og SDU (Center for Marin
Naturgenopretning) mellem 3-15 måneder. Dette betyder, at hvis blot en enkelt borger
skriver høringssvar og efterfølgende påklager en eventuel tilladelse, kan en potentiel
udplantning i værste fald først planlægges 1-2 år frem i tiden.
Analyse.
De ovennævnte påkrævede administrative procedurer udgør i dag en barriere for
udplantningen af ålegræs og er desuden unødvendig af følgende årsager:
Processen er tidskrævende, fordi det det er vanskeligt at identificere relevante bilag,
og det er meget komplekst at udfylde ansøgningen korrekt.
Ålegræsudplantning er aktiv naturgenopretning og ålegræs er en hjemmehørende
plante, der allerede naturligt findes og organisk spreder sig.
Ålegræs fungerer som en afgørende indikator for et sundt havmiljø og det bidrager
aktivt til at forbedre havmiljøet, hvilket Danmark er forpligtet til at opnå ifølge
Vandrammedirektivet.
Hvis ålegræsudplantningen, og høstningen af skud fra eksisterende ålegræsbede,
udføres i overensstemmelse med retningslinjerne fra SDU og Center For Marin
Naturgenopretning, vil de biologiske faglige forudsætninger være opfyldte.
Indhold i ny anmelderordning.
Vi ønsker, at den nuværende ordning afløses af en anmeldeordning, hvor præmisserne for
mindre udplantninger under 5.000 stiklinger er:
At høsten til brug for udplantningen og selve udplantningen sker i overensstemmelse
med retningslinjer fastsat af SDU/Center for Marin Naturgenopretning.
At anmelderen, i samråd med nærmeste kommunale myndighed, der jf. faglige
anbefalinger fra SDU og Center for Marin Naturgenopretning, udpeger egnede
donorbede til høstning af udplantningsstiklinger.
At ålegræsmaterialet så vidt muligt høstes og udplantes i samme område eller så tæt
på som muligt.
At der ikke høstes fra små moderbede < 50 m
2
.
Høsten af skud skal ske i centrum af donorbedet, og må kun udgøre 5-10% af arealet.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0004.png
Donorbedene skal følges i 2 år efter skudhøsten for at registrere eventuelle skader.
Dette sikrer bæredygtig omgang med moderbedene.
Der holdes afstand på > 500 meter fra de af MST anlagte transekter i danske
vandområder, der jf. EU’s Vandrammedirektiv benyttes ålegræssets
dybdegrænse/udbredelse til at fastlægge miljøtilstanden.
Hvis der ikke er moderbede, hvor naturgenopretningen er planlagt, bør man
undersøge, om potentielle bede på længere afstand kan give anledning til spredning
af invasive og ikke hjemmehørende arter. Dette gøres ved at lave en faunaanalyse
i/omkring de potentielle bede.
At Kystdirektoratet registrerer alle udplantninger, der finder sted på søterritoriet,
sådan at der findes et søgbart register over udplantningsområderne.
Denne viden deles med Center for Marin Naturgenopretning
At der er dialog med den respektive kommune omkring projektet
At udplantningen ikke er til gene for kabler og NOVANA-stationer, samt andre
planlagte aktiviteter på samme område.
Som reglerne er i dag, må man gerne plante ovenpå et kabel. Det kræver dog ejerens accept
og man risikerer, at ens udplantning bliver ødelagt, hvis kablet skal graves op, tilses eller
repareres. Ift. afstanden til NOVANA-stationer, beslutter Miljøstyrelsen denne afstand. Der er
intet klart defineret krav, men konsensus er en afstand på 500m. Da ålegræsbede vokser ca.
20-30cm om året, vil det tage over 1000 år før ålegræs vokser ind i området med en
NOVANA-station. Der kunne derfor med fordel ses på at nedbringe denne afstand til fx 300m.
Det er muligt at smidiggøre lovgivningen. Som inspiration kan nævnes lystbådehavne, som
har foretaget en 'smidiggørelse af tilladelsesproceduren'. Det betyder, at hvis der
implementeres nye aktiviteter inden for lystbådehavnens afgrænsning, kræves der ikke en ny
tilladelse. Helt analogt kunne man efter en ny anmeldeordning tillade udplantning af
ålegræs, der har til formål at styrke eksisterende ålegræsbede eller udplantninger, hvor
historiske data viser, at der tidligere har været ålegræs.
Forslag til anmeldelsesordning til mindre udplantning af ålegræs.
For at sikre en øget hastighed for den fornødne genopretning af vores havmiljø ift.
udplantning af ålegræs, fremlægges nedenstående forslag, som vil smidiggøre
administrationen.
Forslaget er gældende for mindre udplantninger under 5.000 stiklinger.
Tilladelsesproceduren erstattes med en anmeldelsesordning.
Der opnås automatisk godkendelse, hvis ikke Kystdirektoratet reagerer inden 4 uger
fra modtagelse af anmeldelsen.
Udplantningen kan igangsættes efter de 4 ugers anmeldelsesordning.
Tilladelsen til udplantningen under ”anmelderordningen” skal ikke i offentlig høring
og skal ikke kunne påklages.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0005.png
Anmeldeordningen skal indeholde følgende punkter.
1. Målfast søkort over lokationen med GPS-koordinater for hjørnekoordinatorer.
2. Oversigtskort over vandområdet.
3. Beskrivelse af moderbed, hvorfra der høstes skud og dets placering, størrelse mm.
(Moderbed under 50m2 kan ikke godkendes til høst af stiklinger).
4. Oplysning om nærmeste kommunal myndighed.
5. Tidspunkt for planlagt testudplantning. (jvf. anbefalinger fra SDU/Center for Marin
Naturgenopretning).
6. Ramme for en kort beskrivelse af høstningsmetode og udplantningsmetode, der
følger "bedste praksis" i henhold til SDU/Center for Marin Naturgenopretning.
7. Afkrydsningsskema JA / NEJ (Skema herunder)
Spørgsmål
Er der lavet en forudgående monitorering af potentialet for udplantningen
Bruges den anbefalede arbejdsprocedure fra Center for Marin
Naturgenopretning (henvisning)*
Der udplantes en hjemmehørende art (Ålegræs - Zostera marina)
Er det undersøgt, at udplantningen foregår minimum 200 m. fra undersøiske
kabler (jf. Kraks gratis søkort)
Er det undersøgt, at udplantningen foregår minimum 500 m. fra NOVANA
stationer (jf. Miljøgis: https://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=novana2017-
21)
Er kommunal myndighed informeret og egnet og robust moderbed udpeget
(> 50m2) og er der forståelse for, at der kun høstes skånsomt i midten af
moderbed og ikke i kant af bed.
Er de biologiske forhold i overensstemmelse med SDU/Center for Marin
Naturgenopretnings guides.
Udplantningen sker ikke i en sejlrende (og sejlads er dermed ikke til fare for
dem, der udplanter)
Høst og udplantningsaktiviteterne har ikke en væsentlig påvirkning på
Natura 2000-områdernes-udpegningsgrundlag
*) Denne guide udarbejdes af SDU og Kysthjælper.
JA
NEJ
En anmeldelse, der ikke er stoppet, skal give tilladelsen til udplantning af ålegræs i en
periode på tre år. Kystdirektoratet skal i denne periode kunne fastsætte nye betingelser – det
vil sige udvide arealet – i forhold til den tildelte arealtilladelse.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0006.png
Registrering af udplantningsområder og opsamling af erfaringer vedrørende
udplantninger.
Det anbefales kraftigt, at der etableres et centralt sted, ex. MST, private fonde m.fl.,
hvor erfaringer fra udplantninger gøres tilgængelige for fremtidige
udplantningsprojekter, forskningsinstitutioner mv.
Konkret bør information og erfaringer om alle udførte udplantninger, indtil der
etableres et permanent register, sendes til Kystdirektoratet og Center for Marin
Naturgenopretning.
Det videre forløb
Det anbefales, at en endelig ændring af tilladelseskriterierne for mindre
ålegræsudplantninger sker under faglig vejledning fra SDU/Center for Marin
Naturgenopretning.
Underskrivere:
Følgende underskriver dette forslag til smidiggørelse af tilladelsesproceduren i forbindelse
med ålegræsudplantning:
Tænketanken Hav
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Danmarks Jægerforbund
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Sportsdykkerforbund
NIRAS
Projekt Kysthjælper
Stenrev Als
På vegne af underskriver
Erik Haar Nielsen, Kaare Manniche Ebert &
Niels Åge Skovbo
Projekt Kysthjælper
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 450: Henvendelse af 29/4-24 fra Danmarks Sportsfiskerforbund om smidiggørelse af gældende lovgivning for udplantning af ålegræs
2858996_0007.png