MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 45
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. oktober 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 12. juni 2023 stillet efter

ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en opgørelse over statens direkte og indirekte udgifter til

dansk landbrug (defineret som det primære landbrug og ikke den samlede fødeva-

reklynge) opgjort over de seneste ti år? Opgørelsen bør medtage 1) direkte tilskud i

form af landbrugsstøtte, miljøtilskud (som f.eks. tilskud til udtagning af lavbunds-

jorde, etablering af vådområder og lign.

–

hvoraf dele af tilskuddene er samlet på

Landbrugsstyrelsen hjemmeside https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskuds-

guide) og produkttilknyttede tilskud, 2) erhvervsfremme, skattefradrag (hvoraf en

række af fradragene fremgår af skat.dk https:// skat.dk/data.aspx?oid=2303409)

og skattefordele, der tilgår det primære landbrug, f.eks. skattefordele ved generati-

onsskifte, fritagelse for energiafgift, lavere skat på jord og lign, 3) eksportstøtte, 4)

støtte til forskning og innovation (herunder statens forskningsbidrag gennem pro-

milleafgiftsfondene), 5) udgifter til uddannelse af arbejdskraft i primærlandbruget

på f.eks. landbrugsskoler, landbrugsfaglige uddannelser på universiteterne og vete-

rinære uddannelser 6) statens udgifter til administration, forvaltning og håndhævelse

indenfor primærlandbruget, f.eks. via Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og

Miljøstyrelsen.

Svar

Af nedenstående

tabel 1

fremgår statens direkte og indirekte udgifter til dansk land-

brug. Svaret er baseret på bidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Miljøministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet på ministeriernes respektive

områder. Svaret er behæftet med en række forbehold og usikkerheder, herunder at

en del af udgifterne kan være svære at henføre direkte til landbruget. Det gælder

eksempelvis udgifter til uddannelse, hvor færdiguddannede kan finde beskæftigelse

i andre sektorer. Der er truffet en del valg om afgrænsninger, hvilket for hver række

er forklaret under tabellen. Udgifterne er opregnet i 2023-pl. Det bemærkes, at der

ikke vurderes at være udgifter direkte til eksportstøtte, som ikke er indeholdt under

tilskud. Således fremgår denne kategori ikke af tabellen. Der indgår desuden ikke

virkninger af skatteudgifter fra 2013-2016, hvorfor disse år ikke direkte kan sam-

menlignes med årene efter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Side 2 af 6

Tabel 1

Samlede statslige udgifter til landbruget, mio. kr., 2023-pl

2013

1) Direkte tilskud,

miljøtilskud, pro-

dukttilknyttede til-

skud

Heraf erstat-

ningsordninger i

FVST (COVID-19

i mink, fugleinflu-

enza og salmo-

nella)

2) Erhvervs-

fremme, skatteud-

gifter

3) Støtte til forsk-

ning og innovation

4) Uddannelse af

arbejdskraft

5) Administrations-

udgifter mv. i

LBST, FVST, NST,

MST, Nævnenes

hus, Sikkerheds-

styrelsen

9.968

2014

9.433

2015

10.106

2016

9.566

2017

8.587

2018

9.118

2019

8.774

2020

10.907

2021

19.450

2022

8.296

2.132

11.396

-58

3.788

1.311

632

1.318

1.218

632

1.294

1.450

628

1.297

1.489

688

1.322

1.468

664

1.384

3.992

1.684

660

1.251

3.736

1.560

635

1.213

3.768

1.442

642

1.751

4.079

1.813

784

1.649

3.568

1.688

735

1.450

Anm: Uddannelsestilskud

på UFM’s område er

udregnet på baggrund af aktiviteter gennemført af studerende indskrevet på

heltids- og deltidsuddannelser. Hertil tillægges en proportional andel af de generelle uddannelsestilskud, der ikke er

baseret på uddannelsesaktivitet eller givet med særlige formål. Tilskud til bl.a. fripladser og stipendier er ikke medregnet.

SU-udgifterne til studerende på de pågældende uddannelser er skønnet ud fra de opgjorte studenterårsværk, jf. afgrænsningen

ovenfor, og de gennemsnitlige stipendieudgifter per studenterårsværk for den relevante uddannelsestype i 2022. SU-

udgifterne til studerende på uddannelser på Børne- og undervisningsministeriets område er skønnet ud fra opgjorte

årselevsbidrag, som er udregnet på baggrund af tal for den totale bestand af grundforløbselever over 18 år på de

relevante uddannelser.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening på DTU vedr. geodæsi er trukket ud, fordi det ikke vedrører hverken det primære

landbrug eller fiskerierhvervet.

Skatteudgifter er ikke opgjort efter gældende principper før 2017.

Kilde: SKS, Skatteministeriet, Statsregnskab for 2013-2022, Statens Budgetsystem, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Nævnenes Hus, Sikkerhedsstyelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, Det offentlige forskningsbudget formål 10

”Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri”.

Forklaringer til

tabel 1

Ad 1)

Udgifterne vedrører EU-medfinansierede tilskudsordninger til landbrugser-

hvervet (bl.a. direkte landbrugsstøtte, landdistriktsstøtte mv.), en række nationale

tilskudsordninger samt erstatningsudgifter ifm. nedslagning af dyr og covid-19 i

mink.

I udgifter under Miljøministeriet indgår der følgende udgifter vedr. Miljøstyrelsen:

Tilskud vedr. vand

–

og naturindsats, tilskud til lavbundsindsatser, vådområdepro-

jekter, naturindsatser mv. på landbrugsjord, herunder under LDP-programmet for

2013-2018, landbrugsrelaterede forskningsmidler i Miljøstyrelsen under landbrugs-

pakken, administrative udgifter til ovenstående, samt til administration af godken-

delsessystem til husdyrbrug. Følgende udgifter vedr. Naturstyrelsen indgår: Ind-

sats mod afrikansk svinepest/vildsvinehegn, tilskud til beplantning til gavn for

vildtet på landbrugsjord mv., vådområder, søer mv. fra jagttegnsmidler, udtagning

af lavbundsjorder, LIFE-projekter, samt administrative midler relateret til ovenstå-

ende.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Side 3 af 6

Landbrug, der har indgået i projekter under brede puljer som fx Markedsmod-

ningsfonden under Erhvervsministeriet, er ikke medtaget, idet det vil være en me-

get omfattende opgave at gennemgå de enkelte projekter for mulige projektdelta-

gere inden for landbrug og fiskeri.

Ad 2)

Skattefradrag og lempelser udgøres af lavere ansættelse af grundværdi på

produktionsjord (bondegårdsreglen), lempelser og fritagelser for energiafgift for

jordbruget mv. og diverse processer, nedskrivning af husdyrbesætning i skatteplig-

tig indkomst, sælgerpantebrevsmodel ved salg af erhvervsejendomme, lempeligere

beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, skatte-

udskydelse gennem andelsselskaber og skattefritagelse af gratis betalingsrettighe-

der og kvoter.

Der er ikke medregnet virkningen fra 2013-2016 af de relevante skatteudgifter, da

disse ikke findes opgjort efter den gældende metode.

Nogle skatteordninger er direkte målrettet landbrugserhvervet, fx lempet grund-

skyld for landbrugsjord og lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget.

For andre skatteordninger gælder det, at de som hovedregel ikke kun tilfalder

landbrugserhverv og derfor ikke bør ses om en direkte støtte af landbruget, men

nærmere lempeligere skatteregler, der i overvejende grad anvendes af landbrugs-

virksomheder.

Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bondegårdsreglen) medfører,

at landbrugsjord beskattes lempeligt i forhold til andre typer jord. Det betyder, at

landbrugsjord i praksis vurderes lavere end jordens faktiske handelsværdi, og giver

landbruget en lavere grundskyld.

Lempelser og fritagelser for energiafgift for jordbruget mv. og diverse processer

medfører, at jordbrug beskattes med lempeligere energiafgift end andre aktiviteter.

Fra 2025 gælder ordningen ikke længere jordbrug.

Nedskrivning af husdyrbesætning i skattepligtig indkomst består i fordelen ved at

udskyde skattebetalingen i ét år, hvilket udgør en likviditetsfordel for landmænd.

Sælgerpantebrevsmodellen giver sælgere af erhvervsejendomme adgang til at ud-

skyde beskatningen af ejendomsavancer, når der udstedes et sælgerpantebrev i for-

bindelse med handlen. Formålet med ordningen er at skabe bedre muligheder for

generationsskifte for bl.a. unge landmænd og andre erhvervsdrivende ved køb og

salg af erhvervsejendomme. Ordningen anvendes primært i landbrugssektoren.

Lempeligere beskatning ved genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom består i, at en sælger af fast ejendom, som genanbringer fortjenesten ved

at erhverve en anden ejendom, kan udskyde skatten af fortjenesten på den solgte

ejendom. Ordningen omfatter ikke ejendomme, der har tjent som bolig. Den an-

vendes primært i landbrugssektoren.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Side 4 af 6

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber består i, at andelshavere opnår likvidi-

tetsmæssige fordel ved den udskudte beskatning sammenlignet med en løbende

beskatning af overskuddet. Ordningen understøtter at andelshavere samler sig i

andelsselskaber og hvorved opnår stordriftsfordele ved deling af kapitalapparat,

administration, intern opsætning af varer mv.

Skattefritagelse af gratis betalingsrettigheder og kvoter består i, at modtageren af

en betalingsrettighed eller en kvote ikke beskattes af værdien. Referencerammen

vil således være modtagerens beskatningsforhold. Betalingsrettigheder handles

normalt mellem landbrug, men nyetablerede og/eller unge landmænd kan ansøge

om at få tildelt betalingsrettigheder fra en national reserve. Disse tildeles veder-

lags- og skattefrit.

Det bemærkes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) tilbyder en

række finansielle produkter (fx låne- og garantiprodukter), som blandt andet kan

benyttes af aktører inden for det danske landbrug. Disse produkter er markedskon-

forme og indebærer ikke en udgift for staten. Ud over de markedskonforme pro-

dukter tilbyder EIFO enkelte produkter med et vist støtteelement, bl.a. produktet

Små Vækstkautioner, der er målrettet små og mellemstore virksomheder (SMVer),

herunder også landbrugsvirksomheder, og som indebærer en udgift på finansloven.

For 2023 er der afsat 50,7 mio. kr. til Små Vækstkautioner, som vurderes at være

det støttede produkt, der er mest relevant for landbruget. Det bemærkes imidlertid,

at udgiften opført på finansloven repræsenterer udgifter for den samlede ordning

til alle SMV’er, ikke kun udgifter forbundet med landbrugsvirksomheder.

Disse ud-

gifter fremgår ikke af tabellen.

Ad 3)

Vedrører bl.a. forskningsbaseret myndighedsbetjening under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ift. landbrugsområdet, tilskud til Promilleafgifts-

fonden, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og øvrige forsk-

ningsindsatser på landbrugsområdet.

For udgifter opgjort under Uddannelses- og Forskningsministeriet ressort, er der

opgjort et skøn for hvilke bevillinger UFM har givet til formålet landbrug, skovbrug,

jagt og fiskeri i det offentlige forskningsbudget. Der har ikke nødvendigvis været

ensartet indberetningspraksis i hele perioden 2013-2022. Der er markante usikker-

heder forbundet med skønnet.

Det har ikke været muligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet at vurdere,

hvor stor en del af beløbet under ministeriets udgifter, der vedrører henholdsvis

landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri. Derfor er der for Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område oplyst det samme beløb for forskning og innovation i både FiU

229 og FiU 232. For denne del må der således være tale om et overkantsskøn isole-

ret ift. landbrug.

For Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort bemærkes det, at nogle forsk-

ningsbevillinger, der er givet uden formål til eksempelvis Danmarks Frie Forsk-

ningsfond, Grundforskningsfonden og basismidler til forskning på universiteterne

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Side 5 af 6

i sidste ende kan være anvendt til forskning inden for landbrugsområdet. Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet har ikke kortlagt, hvor stor en andel af forsknings-

bevillingerne uden formål, der er anvendt til forskning inden for landbrugsområdet.

Tallet indeholder blandt andet forskningsbaseret myndighedsbetjening ift. land-

brugs- og fiskeriområdet og en andel af den årlige bevilling til Danmarks Innovati-

onsfond. Danmarks Innovationsfond modtog bevilling første gang i 2015. Andelen

af den årlige bevilling til Danmarks Innovationsfond er et skøn.

Ad 4)

Der er opgjort skønnede udgifter til uddannelser, hvor dimittenderne vurde-

res at kunne finde beskæftigelse i primærlandbruget på både Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets områder. Udgifterne

udgøres af uddannelsestilskud og SU-udgifter.

For Uddannelses- og forskningsministeriets udgifter, er uddannelser til primærland-

bruget på f.eks. landbrugsskoler, landbrugsfaglige uddannelser på universiteterne og

veterinære uddannelser afgrænset til uddannelser, der indeholder følgende ord i tit-

len: ”landbrug”, ”veterinær”, ”jordbrug”, ”agro”, ”agri”, ”husdyr” og ”animal”. Det

bemærkes, at en del af dimittenderne vil finde beskæftigelse i andre erhverv.

Udgifter til universitetsuddannelsen i veterinærmedicin (bachelor og kandidat) ud-

gør 50-70 pct. af de samlede årlige udgifter til uddannelser på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område, hvor dimittenderne vurderes at kunne finde be-

skæftigelse i primærlandbruget i perioden 2013-2022. Uddannelserne på Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets område udgør ca. 50 pct. af de samlede uddannel-

sesudgifter.

Uddannelsesinstitutionerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område di-

sponerer frit inden for deres formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital

under ét. Tilskuddene er således ikke øremærket til bestemte aktiviteter. En del af

uddannelsestilskuddene beregnes på baggrund af studieaktiviteten på de enkelte ud-

dannelser.

For Børne- og Undervisningsområdets ressort bemærkes det, at opgørelsen inde-

holder udgifter til aktivitetsafhængige tilskud til landbrugsuddannelsen, entrepre-

nør- og landbrugsmaskinuddannelsen samt veterinærsygeplejerske, samt øvrige til-

skud til landbrugsskoler, herunder grund- og udkantstilskud. Opgørelsen indehol-

der endvidere udgifter til aktivitet på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og In-

tegrationsgrunduddannelsen (IGU) relateret til primærlandbruget på landbrugs-

skoler.

Ad 5)

Vedrører bl.a. Landbrugsstyrelsens samlede administrationsudgifter og den

del af Fødevarestyrelsens administrationsudgifter, der vedrører husdyrsområdet.

For årene 2020-2022 omfatter opgørelsen desuden Fødevarestyrelsens administra-

tionsudgifter relateret til minkerstatningsordninger og øvrige driftsudgifter i for-

bindelse med nedlukningen af minkproduktion.

Herudover har Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen opgjort de administrative udgifter

forbundet med opgaverne, samt udgifter i Miljøstyrelsen til et system der stilles til

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Kopi af finansministerens svar på spm. FIU alm. del – spm. 229 og 232 om direkte og indirekte udgifter ved landbrug og fiskeri

Side 6 af 6

rådighed for kommunerne til udførelse af husdyrbrugsgodkendelser. Der er for de

administrative udgifter i et vist omfang tale om skøn, da oplysningerne ikke kan

fremsøges specifikt for alle opgavetyper.

Udgifterne i Nævnenes Hus omhandler klagesagsbehandling i Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet, og udgifterne i Sikkerhedsstyrelsen omhandler til-

syn rettet mod elinstallationer i landbruget.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister