MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Udkast til beretning om parlamentarisk arbejdsgruppe om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter (borgerinddragelse m.v.)

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Transportudvalget den [00. april 2024]

Udkast

til

Beretning

nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe i Transportudvalget om effektive

processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter

[af Transportudvalget]

Transportudvalget nedsætter en parlamentarisk arbejds-

gruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre

borgerinddragelsen i og effektivisere processerne for god-

kendelser af store anlægs- og byggeprojekter (efterfølgende

infrastrukturprojekter) og vedvarende energiprojekter (efter-

følgende VE-projekter).

Baggrund

Transportudvalget har noteret sig, at der i stigende grad

opleves en modstand mod store infrastrukturprojekter og

VE-projekter fra bl.a. borgere og foreninger. Samtidig er

en del af indsigelserne blevet mere professionaliseret og

handler ikke kun om »Not in my backyard«. Modstanden

medfører bl.a., at godkendelse af projekterne kan trække

ud. Resultatet kan være fastlåste situationer og projekter, der

bliver udskudt eller aflyst, hvor skatteborgere har betalt for

dyre forberedelser. Derudover kan inddragelsen af borgere

og øvrige interessenter opleves som utilstrækkelig af både

beslutningstagere, borgere og øvrige interessenter. Den lan-

ge sagsbehandlingstid udfordrer politiske beslutninger om at

forbedre mobiliteten i Danmark, og kan gøre det sværere at

leve op til målsætningerne for den grønne omstilling samt

koste samfundet dyrt. Udvidelsen af Aarhus Havn, tredje

Limfjordsforbindelse, Lynetteholmen og VE-projekter om

opsætning af vindmøller etc., f.eks. Aflandshage vindmølle-

park, er eksempler herpå.

Inddragelse af borgere og foreninger

Inddragelse af borgere og foreninger er vigtigt for den

demokratiske proces i forbindelse med nye infrastruktur- el-

ler VE-projekter. At borgere og foreninger tages med på råd,

når der skal anlægges en ny vej, jernbane eller et VE-pro-

jekt, er helt afgørende i et demokratisk retssamfund. Spørgs-

målet er, om godkendelse- og høringsprocesser bør gribes

anderledes an for at smidiggøre processerne og skabe en

bedre borgerinddragelse og samlet set få en mere effektiv

tilrettelæggelse af godkendelserne af infrastruktur- og VE-

projekter. Det ønsker Transportudvalget at undersøge.

Ifølge Anne Tortzen, ph.d. og direktør for Center for

Borgerdialog, kan den folkelige modstand mod f.eks. vind-

møller være udtryk for mange forskellige ting. Forskning

peger på, at det ofte handler om, at de lokale borgere ikke

oplever beslutningsprocessen som retfærdig og gennemsig-

tig. De formelle planprocesser ses ofte af borgerne som

lukkede og ekskluderende og baseret på en snæver teknisk-

økonomisk logik, hvor deres holdninger og behov ikke får

plads. (»Hvordan gør vi grøn omstilling til en fælles ind-

sats«, Teknik og Miljø, oktober 2023).

Borgerinddragelse er, ifølge lektor Sara Bjørn Aaen, med

til at styrke infrastrukturprojekters demokratiske legitimitet,

mindske de sociale påvirkninger, som ændringer i lokalom-

rådet ofte medfører, og forebygge konflikter, der på længere

sigt kan koste både tid og penge. Der er en tendens til, at

jo større infrastrukturprojekterne bliver, desto mindre bliver

borgerinddragelsen også. Det rum for indflydelse, som bor-

gerne kan træde ind i, bliver mindre, fordi der er mange

aktører og komplekse dynamikker på spil i store infrastruk-

turprojekter (»Hør nu efter! Derfor er borgernes stemme

vigtig i store infrastrukturprojekter«, www.dm.dk den 9. fe-

bruar 2024).

I forbindelse med udvidelsen af Aarhus havn tilbød Aar-

hus kommune en meget begrænset model for borgerinddra-

DokumentId

Journalnummer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Udkast til beretning om parlamentarisk arbejdsgruppe om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter (borgerinddragelse m.v.)

gelse. Det medførte stor utilfredshed blandt borgerne, der

følte sig forbigået og ikke hørt i processerne. (»Indrømmer:

Skal blive bedre til at lytte til borgerne ved store projekter«,

NB Kommune den 10. november 2022).

Kritikere af nogle af de andre store infrastrukturprojekter

som Lynetteholmen, en tredje Limfjordsforbindelse og en

Kattegatforbindelse udtrykker, at de ikke kommer tidligt nok

ind i processen. Ifølge Michael Svane, der er formand for

Rådet for Sikker Trafik, skal borgerinddragelsen og dialogen

i beslutningsprocesserne styrkes. Bl.a. skal borgere tidligere

ind i processen og have indflydelse på undersøgelser og

analyser. Der skal afsættes mere tid til borgerinddragelse og

til analyser af forhold, der er kommet frem i høringsproces-

serne. (»Modstanden vokser mod store infrastrukturprojek-

ter. Løsningen er tidligere borgerinddragelse« Altinget, den

6. maj 2022).

Effektive godkendelsesprocesser

Transportudvalget ønsker at se på hele godkendelsen af

infrastruktur- og VE-projekter fra idefasen til starten af byg-

ge- og etableringsfasen. Er der dele af processen, der kan

strømlines, og skal processen tilrettelægges anderledes.? Det

gælder både ift. myndighedsdelen og ift. høringsprocesser.

Ifølge formanden for CONCITO, Connie Hedegaard, er

vi nødt til at modernisere vores beslutningsgange og handle

hurtigere i både Folketinget og Foreningslivet og undersø-

ge, om hørings- og klageprocesserne kan strømlines, uden

vi giver køb på demokratiet, hvis vi skal nå vores grønne

mål. Det kunne f.eks. ske ved, at nogle høringsprocesser

ikke altid behøver at ligge i forlængelse af hinanden. Måske

der kunne være et vist overlap, hvilket tidsmæssigt ville

effektivisere processen. Samtidig kunne der også ses på

sagsbehandlingstiden hos klageinstanserne, så processen her

blev kortere (»Connie Hedegaard til forskere: Jeg foreslår

mere effektivitet, ikke mindre demokrati«, Altinget den 5.

februar 2024).

Afgrænsning

Arbejdsgruppen vil fokusere på godkendelsesprocesserne

for de største infrastruktur- og VE-projekter, velvidende at

der ligger nogle faste definitioner i EU-direktiver for, hvor-

når projekter skal gennem en VVM-vurdering og en VVM-

screening. I udgangspunktet er det projekter, der beløber sig

til over 1 mia. kr., men det kan afviges. Arbejdsgruppen

vil kigge på både infrastruktur- og VE-projekter som nævnt

i indledningen. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der

kan være andre dynamikker på spil i et VE-projekt end i

et stort infrastrukturprojekt, og derudover er der pt. fokus

på at opnå hurtigere godkendelser af VE-projekter fra bl.a.

EU. Den viden vil så vidt muligt indgå i arbejdsgruppens

arbejde. Det vil blive forsøgt at trække paralleller mellem

godkendelsesprocesserne for de to typer projekter, men det

kan blive nødvendigt, i takt med at der indhentes viden, at

indsnævre undersøgelsen.

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe

Målsætningen med at nedsætte en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe er at få indblik i de dynamikker og de udfor-

dringer, der gør sig gældende ifm. godkendelse af store in-

frastruktur- og VE-projekter for, om muligt, at kunne foreslå

initiativer, der kan effektivisere og smidiggøre godkendel-

sesprocesser i stat og kommuner og give en bedre borgerin-

ddragelse.

Arbejdsgruppen vil i sit arbejde forsøge at afdække føl-

gende spørgsmål:

– Hvilke regulatoriske rammer for godkendelse af store

infrastruktur– og VE-projekter er der?

– Hvordan er praksis for tilrettelæggelse af infrastruktur

og VE-projekter i Danmark, og hvilket råderum for na-

tional tilrettelæggelse findes i direktiverne (særligt VVM

og SMV-direktiverne og den nationale lovgivning, f.eks.

planloven, der implementerer direktiverne?

– Hvad er de gode erfaringer (good practice) med at tilret-

telægge og gennemføre godkendelsesprocesser af store

infrastruktur- og VE-projekter – og herunder hvordan

opnås de bedste resultater med borgerinddragelse?

– Hvad skal der til for, at borgere og miljøorganisationer

m.fl. i højere grad bliver medspillere end modstandere af

infrastrukturprojekter og VE-projekter?

– Hvad er erfaringerne med ovenstående spørgsmål i sam-

menlignelige lande?

Organisering

Arbejdsgruppen skal bestå af et folketingsmedlem fra

hver folketingsgruppe, der har sæde i Transportudval-

get. Aktiviteter på Christiansborg skal som udgangspunkt

afholdes i forbindelse med Transportudvalgets ordinære mø-

der, men kan også være selvstændige aktiviteter.

Idet godkendelses af infrastruktur- og VE-projekter ve-

drører en lang række erhverv og har afsæt i lovgivning

fra forskellige ressortområder tilbydes der en funktion som

koordinatorer (med afsæt i håndbog for folketinget) til 2

udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Klima, - Energi og For-

syningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget. Folketin-

gets udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til arbejds-

gruppen, som tegnes af et formandskab på samme vis som

et stående udvalg. Sekretariatet arbejder tæt sammen med

arbejdsgruppen og formandskabet om at planlægge og sikre

fremdrift i arbejdet.

Tid, proces og metode

Undersøgelsen vil ske i respekt for, at forskellige myn-

digheder har ansvaret for et gennemføre og tilrettelægge

godkendelsesprocesserne. Udvalget anerkender, at godken-

delsesprocesser ifm. infrastruktur- og VE-projekter er et

komplekst felt, hvor der er mange interesser på spil og

forskellige myndigheder. Derfor vil udvalget også forsøge

at få belyst så mange af de interesser som muligt ved at gå i

dialog med myndigheder og interessenter.

Arbejdsgruppen samler løbende viden ind fra relevante

interessenter og aktører og vil på den baggrund vurdere

muligheden for at komme med konkrete forslag. Arbejds-

gruppen ønsker bl.a. at få input til arbejdet fra relevante

interessenter, og derfor kan arbejdsgruppen vælge at sende

denne beretning i høring via høringsportalen.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Udkast til beretning om parlamentarisk arbejdsgruppe om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter (borgerinddragelse m.v.)

Arbejdsgruppen vil på sit første møde drøfte, om der

er særlige områder, der specielt skal være fokus på, samt

vedtage en proces for arbejdet. Den vedtagne proces bliver

ved det efterfølgende møde i Transportudvalget forelagt for

de resterende medlemmer fra udvalget, for at sikre klarhed

over processen. Sekretariatet bistår med at belyse den viden

og de input, der indhentes ved hjælp af f.eks. analyser, eks-

tern ekspertbistand og parlamentariske aktiviteter som f.eks.

forslag til spørgsmål til ministeren mv.

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende

arbejde i efteråret 2024, men tager løbende stilling til, om

arbejdet skal forlænges. Udkast til slutprodukt i form af en

beretning afgivet af Transportudvalget kan drøftes løbende

efter behov.

Arbejdsgruppen mødes som udgangspunkt hver 3. uge i

regi af Transportudvalgets møder og kan tage initiativ til hø-

ringer, ekspertmøder, virksomhedsbesøg mv. Arbejdsgrup-

pen har pligt til løbende at orientere hele Transportudvalget

med status for arbejdet i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen

involverer Transportministeriet og andre relevante myndig-

heder nationalt, men vil også søge inspiration fra udlandet

muligvis med en studietur og ved skriftlig kontakt til andre

landes parlamenter.

P.u.v.

Rasmus Prehn

formand