Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt
2858554_0001.png
Beretning nr.
00
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Transportudvalget den [00. april 2024]
Udkast
til
Beretning
om
nedsættelse af parlamentarisk arbejdsgruppe i Transportudvalget om effektive
processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter
[af Transportudvalget]
Transportudvalget nedsætter en parlamentarisk arbejds-
gruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre
borgerinddragelsen i og effektivisere processerne for god-
kendelser af store anlægs- og byggeprojekter (efterfølgende
infrastrukturprojekter) og vedvarende energiprojekter (efter-
følgende VE-projekter).
Baggrund
Transportudvalget har noteret sig, at der i stigende grad
opleves en modstand mod store infrastrukturprojekter og
VE-projekter fra bl.a. borgere og foreninger. Samtidig er
en del af indsigelserne blevet mere professionaliseret og
handler ikke kun om »Not in my backyard«. Modstanden
medfører bl.a., at godkendelse af projekterne kan trække
ud. Resultatet kan være fastlåste situationer og projekter, der
bliver udskudt eller aflyst, hvor skatteborgere har betalt for
dyre forberedelser. Derudover kan inddragelsen af borgere
og øvrige interessenter opleves som utilstrækkelig af både
beslutningstagere, borgere og øvrige interessenter. Den lan-
ge sagsbehandlingstid udfordrer politiske beslutninger om at
forbedre mobiliteten i Danmark, og kan gøre det sværere at
leve op til målsætningerne for den grønne omstilling samt
koste samfundet dyrt. Udvidelsen af Aarhus Havn, tredje
Limfjordsforbindelse, Lynetteholmen og VE-projekter om
opsætning af vindmøller etc., f.eks. Aflandshage vindmølle-
park, er eksempler herpå.
Inddragelse af borgere og foreninger
Inddragelse af borgere og foreninger er vigtigt for den
demokratiske proces i forbindelse med nye infrastruktur- el-
ler VE-projekter. At borgere og foreninger tages med på råd,
når der skal anlægges en ny vej, jernbane eller et VE-pro-
jekt, er helt afgørende i et demokratisk retssamfund. Spørgs-
målet er, om godkendelse- og høringsprocesser bør gribes
anderledes an for at smidiggøre processerne og skabe en
bedre borgerinddragelse og samlet set få en mere effektiv
tilrettelæggelse af godkendelserne af infrastruktur- og VE-
projekter. Det ønsker Transportudvalget at undersøge.
Ifølge Anne Tortzen, ph.d. og direktør for Center for
Borgerdialog, kan den folkelige modstand mod f.eks. vind-
møller være udtryk for mange forskellige ting. Forskning
peger på, at det ofte handler om, at de lokale borgere ikke
oplever beslutningsprocessen som retfærdig og gennemsig-
tig. De formelle planprocesser ses ofte af borgerne som
lukkede og ekskluderende og baseret på en snæver teknisk-
økonomisk logik, hvor deres holdninger og behov ikke får
plads. (»Hvordan gør vi grøn omstilling til en fælles ind-
sats«, Teknik og Miljø, oktober 2023).
Borgerinddragelse er, ifølge lektor Sara Bjørn Aaen, med
til at styrke infrastrukturprojekters demokratiske legitimitet,
mindske de sociale påvirkninger, som ændringer i lokalom-
rådet ofte medfører, og forebygge konflikter, der på længere
sigt kan koste både tid og penge. Der er en tendens til, at
jo større infrastrukturprojekterne bliver, desto mindre bliver
borgerinddragelsen også. Det rum for indflydelse, som bor-
gerne kan træde ind i, bliver mindre, fordi der er mange
aktører og komplekse dynamikker på spil i store infrastruk-
turprojekter (»Hør nu efter! Derfor er borgernes stemme
vigtig i store infrastrukturprojekter«, www.dm.dk den 9. fe-
bruar 2024).
I forbindelse med udvidelsen af Aarhus havn tilbød Aar-
hus kommune en meget begrænset model for borgerinddra-
DokumentId
Journalnummer
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Udkast til beretning om parlamentarisk arbejdsgruppe om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter (borgerinddragelse m.v.)
2858554_0002.png
2
gelse. Det medførte stor utilfredshed blandt borgerne, der
følte sig forbigået og ikke hørt i processerne. (»Indrømmer:
Skal blive bedre til at lytte til borgerne ved store projekter«,
NB Kommune den 10. november 2022).
Kritikere af nogle af de andre store infrastrukturprojekter
som Lynetteholmen, en tredje Limfjordsforbindelse og en
Kattegatforbindelse udtrykker, at de ikke kommer tidligt nok
ind i processen. Ifølge Michael Svane, der er formand for
Rådet for Sikker Trafik, skal borgerinddragelsen og dialogen
i beslutningsprocesserne styrkes. Bl.a. skal borgere tidligere
ind i processen og have indflydelse på undersøgelser og
analyser. Der skal afsættes mere tid til borgerinddragelse og
til analyser af forhold, der er kommet frem i høringsproces-
serne. (»Modstanden vokser mod store infrastrukturprojek-
ter. Løsningen er tidligere borgerinddragelse« Altinget, den
6. maj 2022).
Effektive godkendelsesprocesser
Transportudvalget ønsker at se på hele godkendelsen af
infrastruktur- og VE-projekter fra idefasen til starten af byg-
ge- og etableringsfasen. Er der dele af processen, der kan
strømlines, og skal processen tilrettelægges anderledes.? Det
gælder både ift. myndighedsdelen og ift. høringsprocesser.
Ifølge formanden for CONCITO, Connie Hedegaard, er
vi nødt til at modernisere vores beslutningsgange og handle
hurtigere i både Folketinget og Foreningslivet og undersø-
ge, om hørings- og klageprocesserne kan strømlines, uden
vi giver køb på demokratiet, hvis vi skal nå vores grønne
mål. Det kunne f.eks. ske ved, at nogle høringsprocesser
ikke altid behøver at ligge i forlængelse af hinanden. Måske
der kunne være et vist overlap, hvilket tidsmæssigt ville
effektivisere processen. Samtidig kunne der også ses på
sagsbehandlingstiden hos klageinstanserne, så processen her
blev kortere (»Connie Hedegaard til forskere: Jeg foreslår
mere effektivitet, ikke mindre demokrati«, Altinget den 5.
februar 2024).
Afgrænsning
Arbejdsgruppen vil fokusere på godkendelsesprocesserne
for de største infrastruktur- og VE-projekter, velvidende at
der ligger nogle faste definitioner i EU-direktiver for, hvor-
når projekter skal gennem en VVM-vurdering og en VVM-
screening. I udgangspunktet er det projekter, der beløber sig
til over 1 mia. kr., men det kan afviges. Arbejdsgruppen
vil kigge på både infrastruktur- og VE-projekter som nævnt
i indledningen. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der
kan være andre dynamikker på spil i et VE-projekt end i
et stort infrastrukturprojekt, og derudover er der pt. fokus
på at opnå hurtigere godkendelser af VE-projekter fra bl.a.
EU. Den viden vil så vidt muligt indgå i arbejdsgruppens
arbejde. Det vil blive forsøgt at trække paralleller mellem
godkendelsesprocesserne for de to typer projekter, men det
kan blive nødvendigt, i takt med at der indhentes viden, at
indsnævre undersøgelsen.
Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe
Målsætningen med at nedsætte en parlamentarisk ar-
bejdsgruppe er at få indblik i de dynamikker og de udfor-
dringer, der gør sig gældende ifm. godkendelse af store in-
frastruktur- og VE-projekter for, om muligt, at kunne foreslå
initiativer, der kan effektivisere og smidiggøre godkendel-
sesprocesser i stat og kommuner og give en bedre borgerin-
ddragelse.
Arbejdsgruppen vil i sit arbejde forsøge at afdække føl-
gende spørgsmål:
– Hvilke regulatoriske rammer for godkendelse af store
infrastruktur– og VE-projekter er der?
– Hvordan er praksis for tilrettelæggelse af infrastruktur
og VE-projekter i Danmark, og hvilket råderum for na-
tional tilrettelæggelse findes i direktiverne (særligt VVM
og SMV-direktiverne og den nationale lovgivning, f.eks.
planloven, der implementerer direktiverne?
– Hvad er de gode erfaringer (good practice) med at tilret-
telægge og gennemføre godkendelsesprocesser af store
infrastruktur- og VE-projekter – og herunder hvordan
opnås de bedste resultater med borgerinddragelse?
– Hvad skal der til for, at borgere og miljøorganisationer
m.fl. i højere grad bliver medspillere end modstandere af
infrastrukturprojekter og VE-projekter?
– Hvad er erfaringerne med ovenstående spørgsmål i sam-
menlignelige lande?
Organisering
Arbejdsgruppen skal bestå af et folketingsmedlem fra
hver folketingsgruppe, der har sæde i Transportudval-
get. Aktiviteter på Christiansborg skal som udgangspunkt
afholdes i forbindelse med Transportudvalgets ordinære mø-
der, men kan også være selvstændige aktiviteter.
Idet godkendelses af infrastruktur- og VE-projekter ve-
drører en lang række erhverv og har afsæt i lovgivning
fra forskellige ressortområder tilbydes der en funktion som
koordinatorer (med afsæt i håndbog for folketinget) til 2
udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Klima, - Energi og For-
syningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget. Folketin-
gets udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til arbejds-
gruppen, som tegnes af et formandskab på samme vis som
et stående udvalg. Sekretariatet arbejder tæt sammen med
arbejdsgruppen og formandskabet om at planlægge og sikre
fremdrift i arbejdet.
Tid, proces og metode
Undersøgelsen vil ske i respekt for, at forskellige myn-
digheder har ansvaret for et gennemføre og tilrettelægge
godkendelsesprocesserne. Udvalget anerkender, at godken-
delsesprocesser ifm. infrastruktur- og VE-projekter er et
komplekst felt, hvor der er mange interesser på spil og
forskellige myndigheder. Derfor vil udvalget også forsøge
at få belyst så mange af de interesser som muligt ved at gå i
dialog med myndigheder og interessenter.
Arbejdsgruppen samler løbende viden ind fra relevante
interessenter og aktører og vil på den baggrund vurdere
muligheden for at komme med konkrete forslag. Arbejds-
gruppen ønsker bl.a. at få input til arbejdet fra relevante
interessenter, og derfor kan arbejdsgruppen vælge at sende
denne beretning i høring via høringsportalen.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 448: Udkast til beretning om parlamentarisk arbejdsgruppe om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter (borgerinddragelse m.v.)
2858554_0003.png
3
Arbejdsgruppen vil på sit første møde drøfte, om der
er særlige områder, der specielt skal være fokus på, samt
vedtage en proces for arbejdet. Den vedtagne proces bliver
ved det efterfølgende møde i Transportudvalget forelagt for
de resterende medlemmer fra udvalget, for at sikre klarhed
over processen. Sekretariatet bistår med at belyse den viden
og de input, der indhentes ved hjælp af f.eks. analyser, eks-
tern ekspertbistand og parlamentariske aktiviteter som f.eks.
forslag til spørgsmål til ministeren mv.
Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende
arbejde i efteråret 2024, men tager løbende stilling til, om
arbejdet skal forlænges. Udkast til slutprodukt i form af en
beretning afgivet af Transportudvalget kan drøftes løbende
efter behov.
Arbejdsgruppen mødes som udgangspunkt hver 3. uge i
regi af Transportudvalgets møder og kan tage initiativ til hø-
ringer, ekspertmøder, virksomhedsbesøg mv. Arbejdsgrup-
pen har pligt til løbende at orientere hele Transportudvalget
med status for arbejdet i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen
involverer Transportministeriet og andre relevante myndig-
heder nationalt, men vil også søge inspiration fra udlandet
muligvis med en studietur og ved skriftlig kontakt til andre
landes parlamenter.
P.u.v.
Rasmus Prehn
formand