Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 443
Offentligt
2857593_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. april 2024
Sagsnummer: 2024-314
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Kommissionens
gennemførelsesforordning om godkendelse af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsæt-
ningsstof til græssende drøvtyggere samt græssende moderfår og geder til mælkeproduktion (komité-
sag).
Forslaget forventes at blive sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 6.-7. maj 2024.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 443: Grundnotat om godkendelse af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsætningsstof, komitésag, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2857593_0002.png
Den 24. april 2024
FVM 354
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om
godkendelse af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsætningsstof til
græssende drøvtyggere samt græssende moderfår og geder til mælkeproduktion
(komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fodertilsætningsstoffet Duddingtonia flagrans
NCIMB 30336, der er svampesporer, der anvendes som et fodertilsætningsstof til græssende kvæg, får
og geder til mælkeproduktion (komitésag). Formålet med brugen af tilsætningsstoffet er at reducere
mængden af sygdomsfremkaldende rundorme/parasitter på græsarealer til fordel for sundheden af
græssende dyr. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der er ikke
sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 i den anbefa-
lede dosis, hverken for dyr, mennesker eller miljøet. Forslaget forventes at blive sat til afstemning i
Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 6.-7. maj 2024. Forslaget
vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af
Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsætningsstof til græssende drøvtyggere samt græs-
sende moderfår og geder til mælkeproduktion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1831/2003 af
22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 9, stk. 2.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller
inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et
ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 443: Grundnotat om godkendelse af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsætningsstof, komitésag, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Af-
giver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgi-
ver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 6.-7. maj 2024.
Formål og indhold
Forslaget vedrører godkendelse af et nyt fodertilsætningsstof, sporer af svampen Duddingtonia flagrans
NCIMB 30336, der er et fodertilsætningsstof til græssende kvæg, får og geder til mælkeproduktion. God-
kendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffets identitet, virkningsmekanisme
og sikkerhed i forhold til dyrs og menneskers sundhed. Endvidere må stoffet ikke have negativ effekt på
miljøet. Stoffets effektivitet ved anvendelse til de pågældende dyrearter skal ligeledes være dokumente-
ret.
Fodertilsætningsstoffets formål er at reducere mængden af sygdomsfremkaldende rundorme/parasitter
på græsarealer til fordel for sundheden af græssende dyr.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i en rapport fra 2020 vurderet, at sporer af
svampen Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 ved den anbefalede dosis er effektiv i forhold til at redu-
cere mængden af sygdomsfremkaldende rundorme/parasitter på græsarealer. Derudover blev stoffet
vurderet sikkert i forhold til miljøet. Stoffet vurderes ikke til at være irriterende for hud og øjne, men
kan virke irriterende ved indånding. I en EFSA-rapport fra 2023 blev stoffet vurderet som sikkert for
græssende kvæg, får og geder til mælkeproduktion.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes heller ikke
at have administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at have økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 443: Grundnotat om godkendelse af Duddingtonia flagrans NCIMB 30336 som fodertilsætningsstof, komitésag, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter godkendelse af tilsætningsstoffer, som ikke giver anledning til betænkeligheder i re-
lation til fødevaresikkerhed, fodersikkerhed samt miljø og stemmer imod forslag, hvor der ifølge den
videnskabelige rådgivning kan blive tale om et forringet beskyttelsesniveau. Den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at Duddingtonia flagrans (svampesporer) NCIMB 30336 ved
den anbefalede dosis er effektiv i forhold til at reducere mængden af sygdomsfremkaldende rund-
orme/parasitter på græsarealer. Det er også vurderet, at stoffet er sikkert i forhold til miljøet og for
græssende kvæg, får og geder til mælkeproduktion. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3