Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 440
Offentligt
2856537_0001.png
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget - 2024
Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Mathias N. Andersen
1)
(red.), Anders Peter Adamsen
4)
(red.), Poul E. Lærke
1)
, Søren U. Larsen
1)
, Uffe
Jørgensen
1)
, Jørgen E. Olesen
1)
, Kiril Manevski
1)
, Signe S. Bay
1)
, Nicholas J. Hutchings
1)
, Elly M. Hansen
1)
,
Lars J. Munkholm
1)
, Christen D. Børgesen
1)
, Ingrid K. Thomsen
1)
, Lars Elsgaard
1)
, Søren O. Petersen
1)
, Mi-
sato Toda
1)
, Winnie Ntinyari
1)
, Peter Sørensen
1)
, Joachim Audet
2)
, Paul H. Krogh
2)
, Marianne Bruus
2)
,
Gitte Blicher-Mathiesen
2)
, Brian Kronvang
2)
, Dominik Zak
2)
, Trine A. Andersen
3)
, Lærke W. Callisen
3)
, Mette
H. Mikkelsen
3)
, Anne Winding
3)
, Rumakanta Sapkota
3)
, Frederik R. Dalby
4)
, Peter Kai
4)
, Martin Jensen
5)
,
Michael Nørremark
6)
, Christian F. Børsting
7)
, Peter Lund
7)
, Maria H. Kjeldsen
7)
, Morten Maigaard
7)
, Guil-
herme Amorim Franchi
7)
, Margit Bak Jensen
7)
, Trine M. Villumsen
8)
1)
2)
3
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
) Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet
4)
5)
6)
7)
8)
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0002.png
Datablad
Titel:
Forfatter(e):
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget - 2024
Mathias Neumann Andersen (red.), Kiril Manevski, Poul Erik Lærke, Søren Ugilt
Larsen, Uffe Jørgensen, Jørgen E. Olesen, Signe Søndergaard Bay, Nicholas
John Hutchings, Elly Møller Hansen, Lars Juhl Munkholm, Christen Duus Børge-
sen, Ingrid Kaag Thomsen, Lars Elsgaard, Søren O. Petersen, Misato Toda, Win-
nie Ntinyari og Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi (AU), Joachim Audet,
Paul Henning Krogh, Marianne Bruus, Gitte Blicher-Mathiesen, Brian Kronvang,
Dominik Zak fra Institut for Ecoscience (AU), Trine Anemone Andersen, Lærke
Worm Callisen, Mette H. Mikkelsen, Anne Winding, Rumakanta Sapkota fra
Institut for Miljøvidenskab (AU), Frederik Rask Dalby, Peter Kai, Anders Peter
Adamsen (red.) fra Institut for Bio- og Kemiteknologi (AU), Martin Jensen fra
Institut for fødevarer, (AU), Michael Nørremark fra Institut for Elektro- og Com-
puterteknologi (AU), Christian Friis Børsting, Peter Lund, Maria Holst Kjeldsen,
Morten Maigaard, Guilherme Amorim Franchi, Margit Bak Jensen, fra Institut
for Husdyr- og Veterinærvidenskab (AU), Trine Michelle Villumsen fra Center
for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (AU).
Forfattere er angivet ved de enkelte kapitler.
Fagfællebedømmelse:
Poul Erik Lærke, Diego Abalos, Tommy Dalgaard, Kiril Manevski, Søren O. Pe-
tersen og Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi (AU). Rikke
Albrektsen, Mette Hjort Mikkelsen, Lærke Worm Callisen, Ole Kenneth Nielsen,
Steen Gyldenkærne og Lea Ellegaard-Jensen fra Institut for Miljøvidenskab
(AU). Niels Halberg, DCA Centerenheden (AU). Joachim Audet og Brian Kron-
vang, Institut for Ecoscience (AU). Martin Riis Weisbjerg, Peter Lund, Mette S.
Herskin og Mogens A. Krogh fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
(AU). Peter Løvendahl fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
(AU). Anders Peter Adamsen, Frederik Rask Dalby, Anders Feilberg, Peter Kai,
Henrik B. Møller og Lise Bonne Guldberg fra Institut for Bio- og Kemiteknologi
(AU).
Fagfællebedømmere er angivet ved de enkelte kapitler.
Kvalitetssikring, data/model:
Michael Jørgen Hansen og Henrik B. Møller, Institut for Bio- og Kemiteknologi
(AU)
Kvalitetssikrer data/model er angivet ved de enkelte kapitler
.
Kvalitetssikring, DCA:
Specialkonsulent Anna Feldberg Marsbøll, chefkonsulent Lene Hegelund og
direktør Niels Halberg, DCA Centerenheden, AU samt chefkonsulent Hanne
Bach, DCE Centerenheden AU
Landbrugsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
09.10.2023 (bestilling Opdatering af klimavirkemiddelkatalog 2024) /
16.01.2024 (bestilling Afsnit om sideeffekter i opdateringen af KVIK 2024) /
02.04.2024 (levering uden KVM 6.8 og bilag 2) / 04.04.2024 (levering inkl.
KVM 6.8, uden Bilag 2) / 10.04.2024 (levering inkl. KVM 6.8, korrigeret Tabel
7.8.1, uden Bilag 2)
Rekvirent:
Dato for bestilling/levering:
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0003.png
Journalnummer:
Finansiering:
2023-0541222 og 2023-0609432
Rapporten er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myn-
dighedsbetjening” indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet under
ID nr. 2.29 i ”Ydelsesaftale
Planteproduktion 2023-2026”,
ID nr. 4.09 i ”Ydelsesaftale Husproduktion 2023-
2026” og ID nr. T3.18 i ”Ydelsesaftale Luft, Emissioner
og Risikovurdering 2023-
2026” samt under ID nr. 2.43 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2024-2027”
og
ID nr. 4.19 i ”Ydelsesaftale Husproduktion 2024-2027”.
Et udkast til bilag 2
Boblerlisten - er ved leveringen af rapporten d.
02.04.2023 sendt til ekstern kommentering ved Landbrugsstyrelsen. Bilag 2 vil
efter håndtering af evt. kommentarer blive tilføjet denne besvarelse (forventet
ultimo maj 2024). Evt. kommentarer og AUs håndtering af disse vil blive til-
gængelige via et link.
Ja. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har forfatterne haft kontakt til
fagpersoner hos Landbrugsstyrelsen for afklaring af spørgsmål omkring ud-
bredelse af arealrelaterede virkemidler i 2021.
Ekstern kommentering:
Eksterne bidrag:
Kommentarer til bestilling og besvarelse: Nærværende rapport (2024-rapporten) er besvarelsen på bestillin-
gerne
”Opdatering
af klimavirkemiddelkatalog 2024” samt
”Afsnit
om sideef-
fekter i opdateringen af KVIK 2024”. 2024-rapporten er en opdatering af
2023-rapporten:
‘Virkemidler
til reduktion af klimagasser i landbruget
2023'
(Andersen et al., 2023), der kan findes via dette
LINK
I 2024-rapporten er der foretaget opdateringer hvor der er ny viden siden
2023-rapporten. Der er tilføjet afsnit vedr. sammenhængen til den nationale
emissionsopgørelse for alle virkemidler og vedr. sideeffekter for udvalgte vir-
kemidler. Skovlandbrug er tilføjet som et nyt virkemiddel. Virkemidlerne
‘Større
opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i forbud mod udbring-
ning af husdyrgødning om efteråret (KVM7.12)’ og
‘Skærpet
udnyttelseskrav
for N i udvalgte typer husdyrgødning (KVM7.14)’ er udgået. For
‘Afbrænding
og pyrolyse af husdyrgødning (fiberfraktion efter separering) (KVM6.8)’ er de
dele der har med afbrænding at gøre udgået og titlen ændret til
‘Pyrolyse
til
biokul af fiberfraktion fra separeret afgasset biomasse’.
Ved leveringen 02.04.2024 manglede afsnittet for KVM 6.8, hvilket blev indsat
ved leveringen 04.04.2024, hvor der desuden blev foretaget mindre redaktio-
nelle ændringer. Nærværende version er en opdatering af leveringen fra
04.04.2024. Opdateringen skyldes, at Tabel 7.8.1 ved en fejl indeholdt infor-
mationen fra Tabel 7.7.1, hvilket er korrigeret i nærværende besvarelse. Desu-
den er der foretaget mindre redaktionelle ændringer. Denne version erstatter
den tidligere leverede besvarelse. Bilag 2
Boblerlisten mangler, da den er i
ekstern kommentering ved Landbrugsstyrelsen.
Besvarelsen præsenterer resultater, som ved udgivelsen ikke har været i eks-
ternt peer review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere publice-
ring i tidsskrifter med eksternt peer review vil der derfor kunne forekomme
ændringer.
Ophavsret:
Rapporten er omfattet af gældende regler om ophavsret.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0004.png
Citeres som:
Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Ma-
nevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM, Munkholm LJ, Børgesen CD, Thom-
sen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J,
Krogh PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA,
Callisen LW, Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M,
Nørremark M, Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi
G, Jensen MB, Villumsen TM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget - 2024. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Føde-
varer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 354 sider. Leveret: 10.04.2024
Læs mere på
https://dca.au.dk/raadgivning/
Rådgivning fra DCA:
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Forord
Nærværende rapport er udarbejdet på bestilling af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og
opdaterer Andersen et al. (2023):
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
2023 (Klimavirkemid-
delkataloget)
. Klimavirkemiddelkataloget opdateres årligt af Aarhus Universitet (AU), så ny viden og nye
potentielle virkemidler kan inddrages for at styrke vidensgrundlaget omkring de klimaeffekter, som ministe-
rierne, blandt andre Miljøministeriet, anvender som grundlag for politikudvikling mv. Med rapporten følger
en tabeloversigt over virkemiddeleffekter (bilag 1), der kan fungere som et opslagsværk.
Udarbejdelsen af Klimavirkemiddelkataloget er gennemført som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret
myndighedsbetjening mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Uni-
versitet”. Arbejdet med kataloget er udført af medarbejdere fra en række institutter på AU med Institut for
Agroøkologi som projektleder.
Det er intentionen i rapporten at forudsætninger, antagelser og relevante referencesituationer er klart be-
skrevet, sådan at en bruger af kataloget/tabellen har mulighed for at forstå, under hvilke betingelser den
angivne effekt af et klimavirkemiddel vil kunne opnås, og hvilken effekt der kan opnås, når der afviges fra
disse referencesituationer, såkaldte scenarier. Scenarierne flugter i vid udstrækning med den reference-
praksis, som ligger i Kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen m.fl.; 2020). Virkemidlerne er kategoriseret i grup-
per, der vedrører henholdsvis husdyrproduktion, husdyrgødning, afgrødeproduktion og arealanvendelse.
Virkemidlerne under hver af disse områder er indgående beskrevet i hvert deres afsnit og nummereret i
henhold hertil.
I 2024 er der foretaget opdateringer hvor der er ny viden siden sidste version. Omfanget af opdateringen
varierer derfor mellem de enkelte afsnit. Der er tilføjet et nyt afsnit 4.5 om Danmarks nationale drivhusgas-
opgørelse og under de enkelte virkemidler er tilføjet afsnit, der beskriver hvordan effekterne af virkemidlerne
afspejles i denne opgørelse. Der er desuden tilføjet afsnit vedr. sideeffekter for udvalgte virkemidler. Skov-
landbrug er tilføjet som nyt
virkemiddel. Virkemidlerne ‘Større opbevaringskapacitet af husdyrgødning og
ændringer i forbud mod udbringning af husdyrgødning om efteråret (KVM7.12)’ og ‘Skærpet udnyttelses-
krav for N i udvalgte typer husdyrgødning (KVM7.14)’ er udgået. For ‘Afbrænding og
pyrolyse af husdyrgød-
ning (fiberfraktion efter separering) (KVM6.8)’ er de dele der har med afbrænding at gøre udgået og titlen
ændret til ‘Pyrolyse til biokul af fiberfraktion fra separeret afgasset biomasse’
Der skal hvert år tages stilling til, om yderligere virkemidler bør tilføjes til kataloget. Boblerlisten i bilag 2 giver
en oversigt over nye virkemidler til drøftelse. Det er muligt for både ministerierne og Aarhus Universitet at
foreslå inklusion af nye virkemidler i kataloget, og den endelige beslutning tages efter dialog forud for hver
årlig bestilling. Yderligere er der aftalt et spørgemøde efter levering af kataloget, hvor AU præsenterer re-
sultaterne, og ministerierne har mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
God læselyst!
Foulum, april 2024
Mathias Neumann Andersen og Anders Peter Adamsen
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Indholdsfortegnelse
Forord .................................................................................................................................................................................................... 5
1 Sammendrag .............................................................................................................................................................................. 14
1.1 Sammendrag på dansk ......................................................................................................................................................................... 14
1.2 Summary in English ................................................................................................................................................................................... 18
2 Indledning..................................................................................................................................................................................... 23
3 Afgrænsninger i rapporten.................................................................................................................................................... 25
4 Referencesituationer og beregningsmetoder for effekter og potentialer af klimavirkemidler ............... 28
4.1 Husdyrproduktion ....................................................................................................................................................................................... 28
4.2 Husdyrgødning............................................................................................................................................................................................. 30
4.2.1
Beskrivelse af den anvendte model ................................................................................................................................ 31
4.2.2
Usikkerheder på den anvendte model .......................................................................................................................... 31
4.2.3
Sammenligning med litteraturdata .................................................................................................................................. 34
4.3 Afgrødeproduktion og arealanvendelse .................................................................................................................................... 37
4.3.1
Standardværdier for emissioner af klimagasser ....................................................................................................... 37
4.3.2
Kvælstofrelaterede emissioner ............................................................................................................................................ 38
4.3.3
Kulstoflagring i jord ...................................................................................................................................................................... 39
4.3.4
Kalk og urea..................................................................................................................................................................................... 42
4.3.5
Forbrug af fossil energi .............................................................................................................................................................. 42
4.3.6
Usikkerheder .................................................................................................................................................................................... 43
4.4 Potentialer og muligheder for reduktion af drivhusgasser ............................................................................................... 45
4.4.1
Husdyrproduktion ......................................................................................................................................................................... 45
4.4.2
Husdyrgødning............................................................................................................................................................................... 45
4.4.3
Afgrødeproduktion ...................................................................................................................................................................... 46
4.4.4
Arealanvendelse .......................................................................................................................................................................... 46
4.5 Beregning af landbrugets udledninger i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse .................................... 48
4.5.1
Rammerne for den danske drivhusgasopgørelse ................................................................................................... 48
4.5.2
Opdeling af landbrugets udledninger i sektorerne Landbrug og LULUCF .............................................. 50
4.5.3
Beregning af udledninger under Landbrugssektoren; Husdyr og kvælstof tilførsel til marken ... 52
4.5.4
Beregning af udledninger under LULUCF med fokus på landbrugsarealerne; ændringer i
kulstofpuljerne og udledninger fra kulstofrige jorde .................................................................................................................... 60
4.5.5
Fremskrivningen på landbrugsområdet ........................................................................................................................ 66
5 Husdyrproduktion ...................................................................................................................................................................... 71
5.1 Generelle ændringer i foderrationen (KVM5.1) ...................................................................................................................... 71
5.1.1
Anvendelse ...................................................................................................................................................................................... 75
5.1.2
Relevans og potentiale............................................................................................................................................................. 75
5.1.3
Effekt på drivhusgasudledning ............................................................................................................................................ 76
5.1.4
Samspil til andre virkemidler ................................................................................................................................................. 77
5.1.5
Usikkerheder .................................................................................................................................................................................... 77
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5.1.6
Afspejling af effekten i den nationale emissionsopgørelse (og klimafremskrivningen) ................. 77
5.1.7
Sideeffekter ..................................................................................................................................................................................... 78
5.2 Øget fodring med fedt til kvæg (KVM5.2) .................................................................................................................................. 84
5.2.1
Anvendelse ...................................................................................................................................................................................... 85
5.2.2
Relevans og potentiale............................................................................................................................................................. 86
5.2.3
Effekt på drivhusgasudledning ............................................................................................................................................ 87
5.2.4
Usikkerheder .................................................................................................................................................................................... 87
5.2.5
Samspil til andre virkemidler ................................................................................................................................................. 88
5.2.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen.................. 88
5.2.7
Sideeffekter ..................................................................................................................................................................................... 89
5.3 Anvendelse af metan-reducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg (KVM5.3) ............................................ 94
5.3.1
Anvendelse ...................................................................................................................................................................................... 96
5.3.2
Relevans og potentiale............................................................................................................................................................. 96
5.3.3
Effekt på drivhusgasudledning ............................................................................................................................................ 96
5.3.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 101
5.3.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 103
5.3.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 103
5.3.7
Sideeffekter .................................................................................................................................................................................. 104
5.4 Genetisk selektion af malkekvæg (KVM5.4) .......................................................................................................................... 110
5.4.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 113
5.4.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 113
5.4.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 114
5.4.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 115
5.4.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 115
5.4.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse (og klimafremskrivningen) ........... 115
6 Husdyrgødning .........................................................................................................................................................................118
6.1 Hyppig udslusning af gylle fra stalde (KVM6.1) ................................................................................................................... 120
6.1.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 120
6.1.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 121
6.1.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 123
6.1.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 124
6.1.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 125
6.1.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 126
6.1.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 126
6.2 Forsuring af gylle i stalden (KVM6.2) ........................................................................................................................................... 129
6.2.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 129
6.2.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 130
6.2.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 131
6.2.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 134
6.2.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 134
6.2.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 135
6.2.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 136
6.3 Køling af gylle i grisestalde (KVM6.3) ......................................................................................................................................... 140
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.3.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 140
6.3.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 141
6.3.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 142
6.3.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 145
6.3.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 146
6.3.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 146
6.4 Lav-dosis forsuring i gyllelagre (KVM6.4) ................................................................................................................................. 149
6.4.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 150
6.4.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 150
6.4.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 150
6.4.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 152
6.4.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 152
6.4.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 152
6.4.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 153
6.5 Gylle og bioforgasning (KVM6.5) .................................................................................................................................................. 155
6.5.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 155
6.5.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 155
6.5.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 155
6.5.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 158
6.5.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 158
6.5.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 158
6.5.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 158
6.6 Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (KVM6.6) ............................................................................................... 160
6.6.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 160
6.6.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 160
6.6.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 161
6.6.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 163
6.6.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 163
6.6.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 163
6.7 Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag (KVM6.7) ................................................................................ 164
6.7.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 164
6.7.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 165
6.7.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 165
6.7.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 168
6.7.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 168
6.7.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 168
6.8 Biokul fra pyrolyse af fiberfraktion fra afgasset biomasse (KVM6.8) ...................................................................... 170
6.8.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 171
6.8.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 171
6.8.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 173
6.8.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 173
6.8.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen ............. 173
6.9 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og bioforgasning (KVM6.9) ........................................................................... 175
6.9.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 175
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.9.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 175
6.9.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 175
6.9.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 177
6.9.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 177
6.9.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 177
6.9.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 177
6.10 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og overdækning af gylletanke med ventileret flydelag
(KVM6.10) ............................................................................................................................................................................................................. 179
6.10.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 179
6.10.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 179
6.10.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 179
6.10.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 180
6.10.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 181
6.10.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 181
6.11 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (KVM6.11)182
6.11.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 182
6.11.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 182
6.11.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 182
6.11.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 183
6.11.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 184
6.11.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 184
6.12 Hyppig udslusning af gylle og lavdosis forsuring i lageret (KVM6.12) ................................................................ 185
6.12.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 185
6.12.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 185
6.12.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 185
6.12.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 186
6.12.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 186
6.12.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 187
6.12.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 187
6.13 Køling af svinegylle i stalde og bioforgasning (KVM6.13) .......................................................................................... 188
6.13.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 188
6.13.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 188
6.13.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 188
6.13.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 190
6.13.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 190
6.13.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen ............. 190
6.13.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 190
7Afgrødeproduktion ..................................................................................................................................................................191
7.1 Efterafgrøder (KVM7.1) ........................................................................................................................................................................ 191
7.1.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 191
7.1.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 192
7.1.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 193
7.1.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 195
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.1.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 195
7.1.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 196
7.1.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 197
7.2 Mellemafgrøder (KVM7.2) .................................................................................................................................................................. 202
7.2.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 202
7.2.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 202
7.2.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 202
7.2.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 203
7.2.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 203
7.2.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 203
7.3 Tidlig såning af vintersæd (KVM7.3) ........................................................................................................................................... 205
7.3.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 205
7.3.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 205
7.3.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 205
7.3.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 206
7.3.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 206
7.3.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 206
7.4 Nedmuldning af halm før vintersæd (KVM7.4) .................................................................................................................... 208
7.4.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 208
7.4.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 208
7.4.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 208
7.4.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 209
7.4.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 209
7.4.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 209
7.5 Halm til forgasning (pyrolyse) med biokul retur (KVM7.5) ............................................................................................. 211
7.5.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 211
7.5.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 211
7.5.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 212
7.5.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 213
7.5.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 213
7.5.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 214
7.5.7
Sideeffekter af biokul .............................................................................................................................................................. 215
7.6 Braklægning i sædskiftet (KVM7.6).............................................................................................................................................. 221
7.6.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 221
7.6.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 221
7.6.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 222
7.6.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 223
7.6.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 223
7.6.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 223
7.7 Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg (KVM7.7) .............................................. 226
7.7.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 226
7.7.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 227
7.7.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 227
7.7.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 228
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.7.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 228
7.7.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 228
7.8 Flerårige energiafgrøder i sædskiftet (KVM7.8) ................................................................................................................... 230
7.8.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 230
7.8.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 230
7.8.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 231
7.8.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 232
7.8.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 232
7.8.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 232
7.9 Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder (KVM7.9) ................................................. 236
7.9.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 236
7.9.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 236
7.9.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 237
7.9.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 238
7.9.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 238
7.9.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 238
7.10 Præcisionsjordbrug (KVM7.10)..................................................................................................................................................... 241
7.10.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 241
7.10.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 242
7.10.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 243
7.10.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 246
7.10.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 247
7.10.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 247
7.10.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 247
7.11 Reduceret kvælstofnorm (KVM7.11) ........................................................................................................................................ 254
7.11.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 254
7.11.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 254
7.11.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 258
7.11.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 259
7.11.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 260
7.11.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 260
7.13 Afgrøder med stort kvælstofoptag (KVM7.13) ................................................................................................................... 262
7.13.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 262
7.13.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 262
7.13.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 262
7.13.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 265
7.13.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 265
7.13.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 265
7.15 Nitrifikationshæmmere (KVM7.15) ............................................................................................................................................ 268
7.15.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 268
7.15.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 268
7.15.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 269
7.15.4
Samspil med andre virkemidler ....................................................................................................................................... 272
7.15.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 272
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.15.6
7.15.7
7.15.8
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 273
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 273
Sammenfatning ........................................................................................................................................................................ 279
8 Arealanvendelse .....................................................................................................................................................................284
8.1 Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak (KVM8.1) ..................................................................................... 284
8.1.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 284
8.1.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 285
8.1.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 285
8.1.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 287
8.1.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 287
8.1.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 287
8.2 Udyrkede bræmmer langs vandløb og søer på mineraljord (KVM8.2) ................................................................ 290
8.2.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 290
8.2.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 290
8.2.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 291
8.2.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 292
8.2.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 292
8.2.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 292
8.3 Paludikultur (KVM8.3) ............................................................................................................................................................................ 294
8.3.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 294
8.3.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 294
8.3.3
Effekt på drivhusgasudledning ......................................................................................................................................... 296
8.3.4
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 297
8.3.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 297
8.3.7
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 298
8.4 Vådområder på mineral jord (KVM8.4) ..................................................................................................................................... 302
8.4.1
Anvendelse ................................................................................................................................................................................... 302
8.4.2
Relevans og potentiale.......................................................................................................................................................... 302
8.4.3
Effekt på drivhusgasemission ............................................................................................................................................ 302
8.4.4
Samspil til andre virkemidler .............................................................................................................................................. 304
8.4.5
Usikkerheder ................................................................................................................................................................................. 305
8.4.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 305
8.5 Skovlandbrug (KVM8.5) ....................................................................................................................................................................... 307
8.5.1
Hurtigvoksende træarter i stævningskultur (f.eks. bioenergitræer) ........................................................... 308
8.5.2
Mellem til hurtigvoksende træarter med høj vedkvalitet og lang omdriftstid (alley cropping)311
8.5.3
Læhegn med blandede hurtigtvoksende træarter og lang omdriftstid ................................................ 315
8.5.4
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen............... 318
8.5.5
Sideeffekter ................................................................................................................................................................................... 320
9 Konklusioner ..............................................................................................................................................................................325
9.1 Forskningsbehov samt oversigt over igangværende projekter, der bidrager til udvikling og beregning
af effekter af klimavirkemidler ................................................................................................................................................................ 330
9.1.1
Forskningsbehov vedrørende klimavirkemidler i husdyrproduktionen ................................................... 330
9.1.2
Forskningsbehov for virkemidler til husdyrgødning ............................................................................................. 331
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
9.1.3
9.1.4
Forskningsbehov vedrørende virkemidler i afgrødeproduktionen ............................................................ 332
Forskningsbehov vedrørende virkemidler indenfor arealanvendelse .................................................... 332
10 Bilag ...........................................................................................................................................................................................334
Bilag 1 Klimavirkemiddeltabellen ........................................................................................................................................................ 334
Bilag 2 Boblerforslag til Klimavirkemiddelkataloget ................................................................................................................ 348
Bilag 3 Nuværende projekter .................................................................................................................................................................. 349
Bilag 4 Udgåede virkemidler ................................................................................................................................................................... 354
13
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
1 Sammendrag
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi og Niels Halberg, DCA-
Centerenheden
1.1 Sammendrag på dansk
I forbindelse med EU’s 2030 målsætning om reduktion af klimagasudslip og aftalen om grøn omstilling af
dansk landbrug har Landbrugsstyrelsen ønsket et opdateret vidensgrundlag over mulige virkemidler til
reduktion af drivhusgasudledninger inden for landbruget. Rapporten giver en oversigt over effekter,
potentiale, usikkerhed og barrierer af en række virkemidler, der kan bidrage til dette. Rapporten bygger på
tidligere opgørelser (Olesen et al., 2018; Hutchings et al., 2020, Andersen et al., 2023).
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og
lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set
over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer
drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO
2
, som over 100 år
ville give samme drivhuseffekt
den såkaldte CO
2
-ækvivalent (CO
2
-ækv.). I tillæg til udledninger fra
landbrugssektoren
er der lavet en særskilt opgørelse for ”Land Use, Land Use Change and Forestry”
(LULUCF) området af ændringer i jordens indhold af kulstof, hvor øget kulstoflagring eller mindskede udslip
vil reducere CO
2
-belastningen. En øget kulstoflagring vil imidlertid ikke nødvendigvis bidrage til opfyldelse
af Danmarks reduktionsforpligtigelse, da der er et loft over brugen af LULUCF-kreditter, hvorunder
kulstoflagring i landbrugsjord indgår. Endvidere indregnes brændstofforbrug til landbrugsmaskiner og
brændstofbesparelser fra brug af biogas (klimavirkemiddel 6.5) i effekten af klimavirkemidlerne
(henholdsvis negativt og positivt bidrag til effekten).
Virkemidlerne til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning er i rapporten opdelt på tiltag omkring 1)
Husdyrproduktion, 2) Husdyrgødning, 3) Afgrødeproduktion, og 4) Arealanvendelse. Effekten af et
virkemiddel er i princippet beregnet for et enkelt års implementering af et tiltag set over den 100-årig
periode, som anvendelse af GWP-100 værdier indebærer. Kulstoflagring i jord er imidlertid vanskelig at
passe ind i et sådan fast skema, da netto-lagringen afhænger af udgangspunktet for kulstofindhold i jorden.
I den danske afrapportering under UNFCCC, er det estimeret at 12 % af kulstof input i planterester lagres i
jorden over en 20-årig periode (Mikkelsen et al, 2022). I denne rapport antages derfor, at
kulstoflagringseffekten af øget tilførsel af planterester (udover referencescenariet) kan indregnes som 12 %
af den tilførte kulstofmængde, og at varigheden af denne effekt er 20 år, hvorefter der er opnået et nyt
ligevægtsniveau. Som eksempel kan nævnes klimavirkemiddel 7.1 efterafgrøder, som ikke indgår i
referencescenariet. Herved opretholdes konsistens i forhold til den nationale emissionsopgørelse. Der er pt.
ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt.
Da netto-effekten af mange af virkemidlerne vedrørende afgrødeproduktion og arealanvendelse
fremkommer som en difference mellem kulstoflagring i jord og N
2
O-udledning fra tilført gødning, som også
er meget usikker, vil der ofte være tvivl om disse virkemidlers nettoeffekt er positiv eller negativ. Der er under
hvert virkemiddel beskrevet usikkerheder og fejlkilder, som ofte er ganske betydelige. Potentialerne for fuld
implementering tiltagene er endvidere som udgangspunkt beregnet for hvert enkelt tiltag alene, uden
14
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0015.png
hensyntagen til eventuelle samspil med andre virkemidler og deres effekter. Dog er der beskrevet
kædeeffekter ved samtidig eller sekventiel anvendelse af en række teknologier til håndtering af
husdyrgødning. Generelt kan de angivne værdier for drivhusgasreduktion således ikke umiddelbart
summeres. Effekten af det enkelte virkemiddel afhænger endvidere af de valgte referencesituationer. Disse
er beskrevet nærmere i kapitel 4 for hhv. husdyrproduktion, husdyrgødning og for afgrødeproduktion.
De virkemidler, der er beskrevet i rapporten i kapitel 5-8, varierer betydeligt i deres effekter og sideeffekter.
Desuden vil der være stor variation i deres omkostningseffektivitet. For at et virkemiddel skal være relevant,
skal det have en betydende effekt på de samlede udledninger, det skal kunne implementeres i praksis
uden væsentlige negative sideeffekter og være økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til andre mulige
virkemidler. Endelig skal effekten være veldokumenteret, så det kan inkluderes i den nationale emissions-
opgørelse (Olesen et al, 2018).
I tabel 1.1.1 er reduktionen ved fuld implementering af nogle af de mest effektive virkemidler inden for de
fire kategorier beregnet ud fra tilgængelige aktivitetsdata fra basisfremskrivningen 2021 (Energistyrelsen,
2023 og Line Maj Stranges, LBST, personlig kommunikation, 04.01.2023), samt den maksimalt mulige ud-
bredelse beskrevet under de enkelte virkemidler. Disse kilder indeholder den forventede udvikling i areal-
anvendelse, husdyrhold og virkemidler. Effekterne afhænger af hvordan de enkelte tiltag sammensættes;
således fås den største effekt af bioforgasning, hvis det kombineres med hyppig udslusning. Det skal under-
streges, at der ofte er betydelig usikkerhed om, hvor stor den potentielle udbredelse af et virkemiddel kan
blive i fremtiden og den tidslige udvikling i implementeringen.
Tabel 1.1.1
Reduktionspotentialet for drivhusgasser ved brug af udvalgte virkemidler med stort potentiale
opgjort i kt CO
2
-ækv./år ud fra tilgængelige aktivitetsdata for 2021 set i relation til den maksimalt mulige
implementering, som beskrevet under de enkelte virkemidler (antal husdyr, gødningsmængde eller hektar).
Nogle af virkemidlerne er opgjort for forskellige grupper af dyr eller typer af husdyrgødning. Reduktion i
udledningerne er beregnet som den samlede effekt af reduktion i lattergas og metan, øget kulstoflagring
og reduktion af fossil energi i landbrug og transport (AR5-værdier anvendt). I effekten af virkemidlerne
(bilag 1), som danner grundlag for beregning af reduktionspotentialerne er LULUCF bidraget adderet til de
øvrige poster. Desuden er det anført om virkemidlet umiddelbart kan indgå i den nationale
emissionsopgørelse, samt om der er væsentlige barrierer for implementeringen. Tabellen er et uddrag af
tabel 9.1.1.
Udbredelse i 2021
(antal køer KVM5.)
/ kiloton gylle
(KVM6.) / antal
ha/ kg N (KVM7.
og KVM8.))
0
0
0
Potentiel udbre-
delse (antal køer
(KVM5.) / kiloton
gylle (KVM6.) / an-
tal ha/ kg N
(KVM7. og KVM8.))
479.400
564.000
479.400
Potentiel re-
duktion i
emissioner fra
2021 og frem Bliver indregnet i
(kiloton CO
2
- Emissions-opgø-
ækv/år)
relse
200
1
146
581
Nej
Nej
Nej
Virkemiddel
Husdyrproduktion
Generelle ændringer I fo-
derrationen
Øget fordring med fedt til
kvæg
Anvendelse af metanredu-
cerende tilsætningsstoffer i
foder til kvæg med 27% re-
duktion
Husdyrgødning
Forsuring af gylle i stalden
Lavdosis forsuring i gylle-
lagre
Væsent-
lige bar-
rierer
A, B, C
D2, B
A, B, C
eller D2
851
0
24.293
32.666
2.115
1.731
Nej
Nej
A
A, B, D
15
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0016.png
Gylle og bioforgasning
Opsamling af gas i gylle-
lagre og afbrænding
Overdækning af gylletanke
med ventileret flydelag
Afgrødeproduktion
Halm til forgasning med bi-
ochar retur
Braklægning i sædskiftet
Flerårige energiafgrøder i
sædskiftet
Præcisionsjordbrug
Afgrøder med høj N-opta-
gelse
Nitrifikationshæmmere til
husdyr- og handelsgødning
2
Arealanvendelse
Udtag af omdriftsareal til
permanent ugødet brak
Paludikultur
3
7.625
0
0
32.666
32.666
32.666
2.544
1.577
984
Ja
Nej
Nej
A, B, D
A, B, D
0
35.982
8.564
109.584
391.641
0
960.000
2.250.000
2.250.000
2.250.000
750.000
367.000.000
1.920
3.067
3.005
381
468
613
Ja, delvist
Ja
Delvist LULUCF
Ja
Ja
Nej for N
2
O/Ja for
effekt på udbytter,
forbrug, udv.
Ja
E
F
G
G
B, H /G
74.477
0
2.250.000
118.302
4.210
3.435
Skovlandbrug
1
Reduktionen
2
0
2.250.000
4.136
Delvist. Primær ef- B
fekt af vådområde
etablering
Landbrug: Nej, LU- J
LUCF: delvist
er beregnet ud fra den potentielle reduktion i dyrenes emission af enterisk metan UDEN hensyn til, at
ændret foderration kan give større drivhusgasemission i afgrødeproduktions-leddet.
Der kan i forbindelse med anvendelse af nitrifikationshæmmere være effekter på økotoksikologi og udvaskning af
tilsætnings- og nedbrydningsprodukter til grundvand, som bør afklares inden udbredt anvendelse. Kvælstofindhold i
husdyrgødning estimeret fra Børsting et al. (2021).
Også se kapitel 7.15.6 ”Sideeffekter”.
3
Indbefatter vådlægning af tørvejorde plus dyrkning.
A: mangler dokumenteret effekt
B: mangler aktivitetsdata
C: kræver opdateret eller ny beregningsmetode
D: kræver opdatering af beregningsmodel, så beregningen opdeles i emission fra stald og lager
D2: mangler opdateret Ym-faktor
E: Mangler dokumentation af N-indhold i biokul. Mangler separat nedbrydningsfunktion for afgasset biomasse/gylle
samt for biokul
F: Mangler data for areal, udbytte og N-indhold for specifikt energiafgrøder
G: Fanges i udbyttedata.
H: mangler differentierede emissionsfaktorer
I: Mangler afklaring af om arealer er under landbrugsarealet og afgrødetyper, herunder dokumentation for udbytter.
J: Mangler afklaring om afgrødetyper, udbytter, N-indhold, LULUCF: manglende ressourcer til at omregne LidAR-
analyse
16
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Af tabel 1.1.1 fremgår, at der er et betydeligt potentiale for reduktion af udledningen af drivhusgasser fra
landbruget ved implementering af en række af de mest effektive virkemidler. Mange af disse kræver dog
investeringer i fx stalde med gyllekøling eller hyppig udslusning, udbygning af bioforgasningskapacitet, nye
teknologier som pyrolyseanlæg og bioraffineringsanlæg, hvor økonomien stadig er usikker. En fuldstændig
liste over de inkluderede virkemidler i rapporten og deres potentialer kan findes i afsnit 9 i tabel 9.1.1.
Det fremgår af tabel 1.1.1, at selvom tiltagene ofte ikke kan kombineres, er der et potentiale for at reduce-
rede udledningerne på 6 til 7 mill. ton CO
2
-ækv. Hertil kommer de øvrige virkemidler, der er omtalt i rap-
porten. Altså en betydelig mulig reduktion af de totale udledninger fra landbrugssektoren, som ville kunne
leve op til de politiske målsætninger i Aftale om grøn omstilling. Mange af virkemidlerne er imidlertid lidt
eller slet ikke udbredt for nærværende.
De fleste af virkemidlerne vil umiddelbart kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse. Der er dog for
en del af virkemidlerne behov for yderligere dokumentation af tiltagets effekt på emissionerne. Dette gæl-
der bl.a. for brugen af efterafgrøder, fodertilsætningsstoffer og forsuring/køling af gyllen. Der vil desuden
være behov for bedre indsamling af aktivitetsdata til opgørelse af effekterne i den nationale opgørelse og
sidst men ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse af bedriftsregnskaber. Dette gælder for en række
tiltag, fx brug af hyppig udslusning gylle, forsuring af gylle og overdækning af gyllebeholder, hvor der er
brug for oplysninger om hvilke kombinationer af tiltag landbrugene anvender, fx hvorvidt flydelag kombi-
neres med overdækning. Såfremt mere præcise og differentierede emissionsfaktorer kan estimeres, vil kra-
vene til og omfanget af indsamling af aktivitetsdata ofte øges. Dette kunne fx være staldtemperatur, gylle-
temperatur eller satellitdata og klimaforhold i forbindelse med afgrødevækst og markoperationer. Generelt
er der således behov for bedre opgørelse af omfanget samt bedre specifikation af anvendelsen af de for-
skellige teknologier, hvis en række tiltag retvisende skal kunne indgå i den nationale opgørelse samt indgå
i bedriftsregnskaber og i den forbindelse kunne differentiere mellem bedrifter.
Det fremgår, at store emissionsreduktioner kan opnås gennem teknologiske løsninger til reduktion af land-
brugets udledninger og kombinationer af disse. Disse teknologier skal dog tænkes sammen med de mange
andre målsætninger for landbrugets produktion og miljøpåvirkninger. Der er gode eksempler på synergier.
Generelt vil virkemidler til reduktion af N-udvaskningen have en positiv effekt via mindsket indirekte udled-
ning af lattergas og ofte mindre behov for N-tilførsel i gødning, og dermed nedsat direkte udledning. Nitri-
fikationshæmmere kan være med til at reducere nitratudvaskning i forårsperioden og forsuring af gyllen
reducerer ammoniakfordampning. Også på disse områder er der dog brug for mere viden og bedre kort-
lægning.
Analysen understreger, at der også fremover vil være et stort behov for yderligere forskning i reduktion af
landbrugets klimagasser. Dette gælder både med hensyn til nye driftsformer og teknologier med lavere
udslip, men også i høj grad med hensyn til bedre kvantificering af de aktuelle udslip og dokumentation af
effekter af allerede tilgængelige virkemidler. For en række af de virkemidler, der indgår i dette katalog, vil
der være brug for yderligere forskning og dokumentation, før de kan indgå som en del af den danske na-
tionale emissionsopgørelse. Det gælder fx for anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder til
kvæg, forsuring af gylle i stalden til reduktion af metanudledning og anvendelse af nitrifikationshæmmere
til reduktion af lattergasudledning. Teknologier som præcisionsjordbrug og anvendelse af biochar er langt-
fra færdigudviklede og forventes at kunne bidrage væsentlig mere til at nedbringe udledningerne end det
er tilfældet i dag. I kapitel 9 i rapporten er igangværende projekter til at kvantificere effekten af såvel nye
som kendte virkemidler kort beskrevet og en række nye forskningsbehov identificeret.
17
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
1.2 Summary in English
In connection with the EU's 2030 target for the reduction of greenhouse gas emissions and the Danish
political agreement on the green transformation of Danish agriculture, an updated knowledge base has
been requested by the Danish Agricultural Agency concerning possible measures to reduce greenhouse
gas emissions within Danish agriculture. This report provides an overview of the effects, potentials,
uncertainties, and barriers for the measures that can contribute to this. The report is based on previous
assessments (Olesen et al., 2018; Hutchings et al., 2020, Andersen et al., 2023).
There are many different sources of greenhouse gases from agriculture. The largest contributions come
from methane and nitrous oxide, i.e. because these greenhouse gases have respectively 28 and 265 times
stronger greenhouse gas effects than carbon dioxide when seen over a 100-year period (GWP-100). To
facilitate the comparison of the emissions of all types of greenhouse gases, the amount of other greenhouse
gases is converted to the amount of CO
2
that would produce the same greenhouse effect over 100 years -
the so-called CO
2
equivalent (CO
2
-ækv.). In addition to the emissions from the agricultural sector, a
separate calculation for the LULUCF of changes in soil carbon content has been made, where increased
carbon storage or reduced emissions will reduce the CO
2
load. Increased carbon storage may however not
fully contribute to fulfill Denmark's reduction obligations, as there is a ceiling on the use of LULUCF credits,
under which carbon storage in agricultural land is included. Furthermore, use of fuel for agricultural
machines and fuel savings from use of biogas (measure no. 6.5) are included in the calculation of the effects
of greenhouse gas reduction measures (negative and positive contribution, respectively).
The measures to reduce agriculture's greenhouse gas emissions are divided in the report into initiatives
around 1) Livestock production, 2) Livestock manure, 3) Crop production, and 4) Land use. The effect of a
measure is in principle calculated for a single year of implementation, seen over the 100-year period, which
the use of GWP-100 values implies. Carbon storage in the soil is, however, difficult to fit into such a fixed
scheme since net storage depends on the starting point for carbon content in the soil. In the Danish reporting
under the UNFCCC, it is estimated that 12% of carbon input in plant residues is stored in the soil over a 20-
year period (Mikkelsen et al, 2022). In this report, it is therefore assumed that the carbon storage effect of
changes in the supply of plant residues can be factored in as 12% of the added carbon quantity, and that
the duration of this effect is 20 years, after which a new equilibrium level has been reached. Thus,
consistency with the national inventory report is maintained. At the moment, it is not clear how the
contribution from carbon sequestration in soils should be calculated in order to include it in the emissions
from agricultural activities and to which extent this will be allowed in regulations.
Since the net effect of many of the instruments relating to crop production and land use are calculated as
a difference between carbon storage in the soil and N
2
O emission from applied fertilizer, which is also very
uncertain, there will often be doubts as to whether the net effects of these instruments are positive or
negative. Under each instrument, a section is included describing uncertainties and sources of error in the
estimates. These uncertainties are often substantial. The effects of the measures are also basically
calculated for each individual measure alone, without considering possible interactions with other effects.
However, chain effects have been described with the simultaneous or sequential use of several
technologies for handling livestock manure. In general, the stated values for greenhouse gas reduction
therefore cannot immediately be summed up. The effect of the reduction measures depends on the chosen
reference scenarios. These are detailed in chapter 4 concerning animal production, animal manure and
crop husbandry and land use.
18
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0019.png
The measures described in the report in chapter 5-8 vary considerably in their effects and side effects, if
associated with the measure. Furthermore, there will be great variation in their cost-effectiveness. For a
measure to be relevant, it must have a significant effect on total emissions, it must be able to be
implemented in practice without significant negative side effects and be economically competitive. Finally,
the effect must be well documented so that it can be included in the national emissions inventory (Olesen
et al, 2018).
In table 1.2.1, the reduction by full implementation of some of the most effective measures within the four
categories is calculated based on available activity data from 2021 (Energistyrelsen, 2023 and Line Maj
Stranges, pers. comm., 04.01.2023). The effects depend on how the individual measures are combined;
thus, the greatest effect of biogasification is obtained if it is combined with frequent venting. It must be
emphasized that there is often considerable uncertainty about how large the potential implementation or
prevalence of a measure may become in the future and not least the timeframe for implementation.
Table 1.2.1
The reduction potential for greenhouse gases using selected measures calculated in kt CO
2
-
ækv./year based on available activity data from 2021 seen in relation to the maximum possible implemen-
tation described under the individual measures (number of livestock, amount of fertilizer or hectare). Some
of the measures are calculated for different groups of animals or types of livestock manure. Reduction in
emissions is calculated as the total effect of reduction in nitrous oxide and methane, increased carbon stor-
age and reduction of fossil energy in agriculture and transport (AR5 values used). The contribution from
LULUCF has been added directly to the other contributions (in annex 1) to calculate the net climate effect
of the measures. This is then used in the calculation of potentials. Finally, it is stated whether the measures
can immediately be included in the national emissions inventory, as well as whether there are significant
technical, environmental and health barriers to their implementation. The table is an excerpt of table 9.1.1.
Implementation in
2021(no. cows
(KVM5) / kiloton
slurry (KVM6) / ha/
kg N (KVM7 and
KVM8))
0
0
0
Potential imple-
mentation (no.
cows (KVM5) / kil-
oton slurry (KVM6)
/ ha/ kg N (KVM7
and KVM8))
479.400
564.000
479.400
Potential re-
duction in total
emissions from
2021 on (kilo-
ton CO2-
eq/year)
200
1
146
581
Inclusion in
the national
emissions in-
ventory
Significant
barriers
Greenhouse gas reduction
measure
Animal husbandry
General changes in the
feed ration
Increased feeding of fat to
cattle
Use of metan-reducing ad-
ditives in feed to cattle with
27% reduction
Animal manure
Acidification of slurry in the
stable
Low-dose acidification in
the slurry tank
Biogasification of slurry
Collection of gas in slurry
tanks and burning
Covering of slurry tanks with
ventilated floating layer
No
No
No
A, B, C
D2, B
A, B, C or
D2
851
0
7.625
0
0
24.293
32.666
32.666
32.666
32.666
2.115
1.731
2.544
1.577
984
No
No
Yes
No
No
A
A, B, D
A, B, D
A, B, D
19
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0020.png
Crop husbandry
Straw used for pyrolysis with
biochar returned to field
Fallow in rotation
Perennial energy crops in
rotation
Precision agriculture
Crops with high nitrogen
uptale
Nitrification inhibitors
2
0
35.982
8.564
109.584
391.641
0
960.000
2.250.000
2.250.000
2.250.000
750.000
367.000.000
1.920
3.067
3.005
381
468
613
Yes, partly
Yes
Partly LULCC
Yes
Yes
No for N
2
O/
Yes for effect
on yields,
consumption.
F
G
G
B, H /G
E
Land use
Change from crop rotation
for permanent unfertilized
fallow
Paludiculture
3
74.477
2.250.000
4.210
Yes
0
118.302
3.435
Partly. Primary
effect of wet-
land estab-
lishment
Agriculture:
No, LULCC:
partly
B
Agroforesty
0
2.250.000
4.136
J
1
The reduction is calculated based on the potential reduction in the animals' emission of enteric methane WITHOUT
taking into account that a changed feed ration may result in greater greenhouse gas emissions from crop production.
2
In connection with the use of nitrification inhibitors, there may be effects on ecotoxicology and leaching of addition
and decomposition products into groundwater, which should be clarified before widespread use. Nitrogen content in
livestock manure estimated from Børsting et al. (2021). Also see chapter
7.15.6 ”Side effects”.
3
It Includes wetting of peat soils plus cultivation.
A: lacks documented effect.
B: lacks activity data.
C: requires updated or new calculation method.
D: requires updated calculation model to discriminate emissions from stables and storage.
D2: missing updated Ym factor.
E: lacks documented N content in biochar and a separate breakdown function for degassed biomass/slurry and for
biochar.
F: lacks data for area, yield and N content for specific energy crops.
G: captured in yield data.
H: lacks differentiated emission factors.
I: lacks clarification as to whether areas are agricultural and crop-cultivated, including documentation for yields.
J: lack of clarification on crop types, yields, N content; LULCC: lacks resources to convert LidAR analysis.
Table 1.2.1 shows that there is considerable potential for reducing the emission of greenhouse gases from
agriculture by implementing several of the most effective measures. However, many of these require
investments in e.g., stables with slurry cooling or frequent discharge, expansion of biogasification capacity,
new technologies such as pyrolysis plants and biorefining plants, where the economy is still uncertain. A
complete list of the measures included in the report and their potential can be found in chapter 9.
20
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
It appears from the table that although the measures cannot necessarily be combined, there is a potential
for reducing emissions of around 6-7 million tonnes of CO
2
- ækv. to which the other measures mentioned
in the report may be added. A significant possible reduction of the total emissions from the agricultural
sector, which does approximately meet the political objectives. The current prevalence of many of the
measures is, however, small.
Most of the measures will immediately be able to be included in the national emissions inventory. However,
for some of the measures there is a need for further documentation of the measure's effect on emissions.
This applies, among other, for the use of nitrification inhibitors for fertilizer, nitrate in the feed and
acidification/cooling of the slurry. There will also be a need for better collection of activity data for
calculating the effects in the national inventory and last but not least in connection with farm-level
accounting. This applies to a number of measures, e.g., use of frequent manure removal, acidification of
manure and covering of manure containers, where information is needed on which combinations of
measures the farms use, e.g. whether floating layers are combined with covering. If more precise and
differentiated emission factors can be estimated, the requirements for and scope of activity data collection
will often increase. This could, for example, be temperature in stables, slurry temperature or satellite data
and climate conditions in connection with crop growth and field operations. In general, there is thus a need
for a better calculation of the scope and better specification of the use of the various technologies, if a
number of measures are to be fairly included in the national inventory.
It appears that large emission reductions can be achieved through technological solutions for reducing
agricultural emissions and combinations of these. However, these technologies must be considered
together with the many other objectives for agricultural production and environmental impacts. There are
good examples of synergies. In general, measures to reduce N leaching will have a positive effect via
reduced indirect emission of nitrous oxide and less need for N fertilization and thus reduced direct emission.
Nitrification inhibitors can help reduce nitrate leaching in the spring period and acidifying manure reduces
ammonia volatilization. In these areas too, however, more knowledge and better mapping is needed.
The analysis emphasizes that in the future there will also be a great need for further research into the
reduction of agricultural greenhouse gases. This applies both regarding new modes of operation and
technologies with lower emissions, but also to a large extent with regard to better quantification of the
current emissions and documentation of the effects of already available measures. For several of the
measures included in this catalogue, further research and documentation will be needed before they can
be included as part of the Danish national emissions inventory. This applies, for example, to the use of
methane-reducing additives in feed for cattle, acidification of manure in the barn to reduce methane
emissions and the use of nitrification inhibitors to reduce nitrous oxide emissions. Technologies such as
precision farming and the use of biochar are far from fully developed and are expected to be able to
contribute significantly more to reducing emissions than is the case today. In chapter 9 of the report, ongoing
projects to quantify the effect of both new and known greenhouse gas reduction measures are briefly
described and a number of new research needs are identified.
21
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
References
Andersen, M. N., Adamsen, A. P. S., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L. J., Børgesen, C. D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund,
P., Kjeldsen, M. H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P, Nørremark, M, Blicher-Mathiesen, G,
Audet, J, Bruus, M, Krogh, PH, Kronvang, B, Winding, A, Kristensen, H. L. (2023). Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport220.pdf
Børsting, C.F. (Red.), Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Lund, P., van der Heide, M., Møller, S.H., Kai, P., Nyord, T.,
Aaes, O., Clausen E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M.N., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2021). Normtal for
husdyrgødning.
DCA Rapport 191 • DECEMBER 2021 • RÅDGIVNING.
Energistyrelsen (2023). Klimastatus og -fremskrivning 2023.
Hutchings, N., Lærke, P. E., Munkholm, L. J., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C. F.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H. B., Hansen, M. J., Feilberg, A., &
Adamsen, A. P. S., (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i
landbrug, Nr. 2019-0035910, 23 s., mar. 02, 2020.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
<http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273>
22
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2 Indledning
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio-
og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi, Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og
Kemiteknologi og Niels Halberg, DCA-Centerenheden
Med de nuværende tiltag mod udledningerne af drivhusgasser fra landbruget inklusive arealanvendelse
og energiforbrug forventes disse at falde fra 15,9 mio. i 2021 til 15, mio. ton CO
2
-ækv. i 2030, men vil ikke
desto mindre udgøre henved 45 % og en stigende andel af Danmarks samlede udledninger på grund af
større reduktioner i andre sektorer (Energistyrelsen, 2023). Som en del af energiaftalen fra 2018, har det
danske folketing besluttet, at Danmark skal arbejde frem mod en netto-nul udledning af drivhusgasser i EU
og Danmark i senest i 2050, dvs. et klimaneutralt samfund. På den kortere bane ønskes udledningen af
drivhusgasser reduceret med 70 % i 2030 set i forhold til niveauet i 1990 i henhold til Klimaloven af 2020
(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020), som blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Som en
del af EU’s klima-
og energipolitik har EU-kommissionen endvidere tildelt Danmark et reduktionsmål på 39
% i forhold til niveauet i 2006 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som landbruget udgør en del af. Endeligt
har et bredt flertal af folketingets partier i 2021 indgået en Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2021), der fastsætter et bindende reduktionsmål for land- og
skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 % ift. 1990-udledningen svarende til, at land- og skov-
brugssektorens drivhusgasudledninger skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. t. CO
2
-ækv. i 2030. I aftalen
vurderes, at der pt. er for få virkemidler til rådighed og at paletten derfor skal udvides med inddragelse af
nye teknologier og løsninger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har derfor bedt DCA
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, AU, om en oversigt over og en vurdering af mulige virkemidler til reduk-
tion af drivhusgasudledningerne inden for landbruget
Formålet med denne rapport er at beskrive en række virkemidler til reduktion af landbrugets udledning af
drivhusgasser og kvantificere effekten. Virkemidlerne er opdelt på tiltag omkring 1) Husdyrproduktion, 2)
Husdyrgødning, 3) Afgrødeproduktion, og 4) Arealanvendelse.
I rapporten indgår
Tabel over klimaeffekter for virkemidler i landbruget, den såkaldte Klimavirkemiddeltabel
(se Bilag 1). Her
gives en samlet oversigt over de beskrevne virkemidlers sandsynlige effekt i forhold til re-
duktion af landbrugets udledninger. Effekter, potentialer og barrierer beskrives og vurderes i detaljer i de
forskellige afsnit. Der er en lang række mulige virkemidler inden for landbruget. Disse er alle kendetegnet
ved at indeholde et større eller mindre element af biologiske processer, som typisk er vanskeligere at kvan-
tificere og styre og har større usikkerhed forbundet med udfaldet end rent tekniske løsninger. Denne usik-
kerhed forsøges beskrevet sammen med teknologiernes udviklingsstadie og fremtidige muligheder for for-
bedringer. Kataloget skal være dynamisk og vil blive opdateret årligt, idet nærværende udgave fortrinsvis
beskriver de virkemidler som indgik i klimavirkemiddeltabellen fra 2020 (Hutchings et al., 2020). Der er derfor
inkluderet en oversigt over potentielle nye virkemidler i bilag 2 til rapporten (Boblerlisten).
Potentialerne med hensyn til tiltagene er beregnet for hvert enkelt tiltag alene, uden hensyntagen til even-
tuelle samspil med andre effekter, og de angivne værdier for drivhusgasreduktion kan derfor ikke umiddel-
bart summeres. For opgørelse af tiltag til behandling af husdyrgødning (gylle) er der dog beskrevet en
række kombinationer og kædebetragtninger. Nogle af tiltagene vil kunne summeres, mens andre vil inter-
23
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0024.png
agere med hinanden således, at implementering af ét virkemiddel vil give en lavere effekt af et andet vir-
kemiddel på samme bedrift (f.eks. i forhold til gødningshåndtering i hhv. stald, lager og mark). eller udelukke
samtidig implementering. Et andet eksempel på dette er de forskellige arealtiltag, hvor der naturligvis ikke
kan dyrkes f.eks. energiafgrøder samtidig med efterafgrøder.
De nævnte virkemidler, og deres effekt på drivhusgasemissionen, afspejler et teknisk muligt, maksimalt bud
på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår
omkring landbrugsproduktionen. I de følgende kapitler beskrives afgrænsninger i rapporten og
beregningsmetoderne til at estimere effekterne af de omtalte klimavirkemidler.
Referencer
Energistyrelsen (2023). Klimastatus og -fremskrivning (2023) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfrem-
skrivning/kf23_hovedrapport.pdf
Hutchings, N., Lærke, P. E., Munkholm, L. J., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C. F.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H. B., Hansen, M. J., Feilberg, A., &
Adamsen, A. P. S. (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i land-
brug, Nr. 2019-0035910, 23 s., mar. 02, 2020.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2020). Lov om Klima.
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2020/965
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2021). Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
fvm.dk/landbrug/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug.
24
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3 Afgrænsninger i rapporten
Forfattere: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi og Anders Peter Adamsen, Institut for Bio-
og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi, Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og
Kemiteknologi, Niels Halberg, DCA-Centerenheden
Intentionen bag klimavirkemiddelkataloget er at beskrive de betydende kendte virkemidler til at reducere
emissioner af CO
2
, lattergas og metan fra landbrugsbedrifter indenfor henholdsvis husdyrproduktion, hus-
dyrgødning, afgrødeproduktion og arealanvendelse. Dog er kataloget som udgangspunkt baseret på et
udvalg af virkemidler i tidligere rapporter og inklusion af nye virkemidler i henhold til en procedure, som er
aftalt mellem AU og Landbrugsstyrelsen. I den første udgave af klimavirkemiddelkataloget fra 2023 (Ander-
sen et al., 2023) indgik således alene beskrivelse af virkemidler, der tidligere var kvantificeret i Tabel over
klimaeffekter for virkemidler i landbruget (Hutchings et al., 2020, opdateret i Petersen og Hutchings, 2020
og Petersen, 2020) og til dels i N-virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2020). Det er endvidere aftalt mellem
AU og Landbrugsstyrelsen, at inklusion af nye virkemidler i kataloget i kommende udgaver forudsætter en
forudgående bestilling fra ministeriet, så der kan afsættes ressourcer ved AU til arbejdet med at beskrive og
kvantificere tiltaget.
Et virkemiddel betragtes overvejende som en enkeltstående teknologi, der kan nedbringe udslippet af driv-
husgasser i landbrugssektoren. Til brug for udvælgelsen af nye virkemidler indgår der i Klimavirkemiddel-
kataloget en såkaldt Boblerliste (bilag 2). Listen udarbejdes af AU på baggrund af input fra en række insti-
tutter på AU, hvor den endelige udvælgelse til listen foretages baseret på kriterier om væsentlighed og
teknologiens modenhed (se bilag 2). Ministerierne får listen til kommentering i forbindelse med færdiggø-
relsen af årets udgave af Klimavirkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i Boblerlisten tages der hvert år
stilling til, om yderligere virkemidler bør tilføjes til kataloget. Det er muligt for både ministerierne og AU at
foreslå inklusion af nye virkemidler i kataloget, og den endelige beslutning tages efter dialog forud for hver
årlig bestilling af opdateringen af kataloget. Omvendt kan virkemidler udgå af kataloget hvis fx potentialet
er udtømt pga. fuld implementering i landbrugssektoren eller nye undersøgelser, der viser mindre potentiale
end forventet. Der vedligeholdes en liste over udgåede virkemidler i bilag 4 med henvisning til i hvilken
tidligere udgave af kataloget en beskrivelse kan findes.
Der benyttes i vid udstrækning samme principper for klimaeffekt-opgørelsen af virkemidlerne, som i afrap-
porteringen til UNFCCC i den nationale emissionsopgørelse. Det vil sige at effekterne er territorialt afgræn-
sede til Danmark og sektoropdelt. Det er imidlertid ikke kun landbrugssektoren, der indgår, men også de
dele af ”Land use, land use change and forestry” (LULUCF), som påvirkes af virkemidlet. Dette er hovedsa-
geligt relateret til kulstoflagring i jorden, men i enkelte tilfælde også træagtig vegetation. Ligeledes indreg-
nes energiforbrug af maskiner, der anvendes i landbruget, selvom dette egentlig hører hjemme i energi-
sektoren. Endvidere er der for bioforgasning af husdyrgødning medregnet, at den producerede metan kan
fortrænge et fossilt brændstof som naturgas. Beregningsprincipperne og de systemer, der anvendes som
reference ved vurdering af virkemidlerne, er nærmere beskrevet i kapitel 4.
På grund af historikken omkring tilblivelsen af kataloget, er dette stadig ikke fyldestgørende i den forstand,
at det omfatter alle væsentlige virkemidler mod de større emissionskilder fra landbruget. Dette gælder f.eks.
vådlægning af tørvejorde med henblik på at standse mineraliseringen af det organiske stof og det betyde-
lige udslip af CO
2
fra disse. Dette er tidligere beskrevet i bl.a. en vidensyntese (Greve et al., 2020). Da der
25
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0026.png
parallelt med tilblivelsen af virkemiddelkataloget 2024 er foregået en betydelig opdatering både af kort-
lægningen af tørvejorde (Beucher et al., 2023) og revision af emissionsfaktorer for de forskellige klasser
(upubliceret) afventes at virkemidlet kan kvantificeres korrekt. Udtagning af lavbundsjorde/tørvejorde som
virkemiddel forventes at have en væsentlig effekt og vil blive beskrevet i 2025 udgaven af Klimavirkemid-
delkataloget. Derfor er tiltaget ligesom kalkning ikke på boblerlisten idet opgaven med at inkludere disse
allerede er ressourcesat. Størrelsesordenen af emissionerne fra lavbundsjorde/tørvejorde i henhold til den
gamle opgørelsesmetode kan dog indirekte aflæses i sektion 8.3 om paludikultur, som også indbefatter
vådlægning af tørvejorde.
Ligeledes forventes virkemidler omkring reduktion af husdyrbestanden at have en væsentlig effekt og er
på boblerlisten. Effekten af en 10% reduktion i husdyrproduktionen fordelt over alle husdyr er tidligere kvan-
tificeret af Jørgensen et al. (2021), som fandt en lidt mindre reduktion af emissionen af drivhusgasser på
omkring 7%. Det vil imidlertid kræve en dyberegående analyse at kvantificere effekten af større reduktioner
i husdyrproduktion, da dette vil få omfattende konsekvenser i landbruget med hensyn til omlægning af
planteproduktion, import af foder og i efterfølgende forarbejdningsled som slagterier og mejerier. Et andet
virkemiddel, som forventes at have en væsentlig effekt, og som ikke er medtaget i dette års udgave af
kataloget, er skovrejsning på landbrugsjord. Dette er dog i nogen udstrækning beskrevet i KVM8.5 skov-
landbrug (f.eks. hurtigvoksende træarter i stævningskultur). Skovrejsning er estimeret til at have en gennem-
snitlig kulstofbinding på 12 tons CO
2
-ækv per ha per år (Johannsen et al., 2019).
Referencer
Andersen, M. N., Adamsen, A. P. S., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L. J., Børgesen, C. D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund,
P., Kjeldsen, M. H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P, Nørremark, M, Blicher-Mathiesen, G,
Audet, J, Bruus, M, Krogh, PH, Kronvang, B, Winding, A, Kristensen, H. L. (2023). Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Beucher, A. M., Weber, P. L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L., Greve, M. B., &
Greve, M. H. (2023). Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modeling
approaches. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Advisory report from DCA
National
Center for Food and Agriculture
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B. T., Boelt, B., Iversen, B. V., Kronvang, B., Børgesen, C. D., Abolos Rodriguez, D., Zak, D. H.,
Hansen, E. M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G. H., Ørum, J. E., Rasmussen, J., Audet, J., Olesen, J. E.,
Elsgaard, L., Munkholm, L. J., Jørgensen, L. N., Martinsen, L., Bruus, M., Carstensen, M. V., Pedersen, M. F.,
Nørremark, M., Hutchings, N., Gundersen, P., Kudsk, P., Sørensen, P.,
Lærke, P. E., Gislum, R., van’t Veen, S.
G. M., Larsen, S. E., Petersen, S. O., Riis, T. & Jørgensen, U. (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbe-
lastningen af vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet
DCA
Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Greve, M.H., Greve, M.B., Peng, Y., Pedersen, B.F., Møller, A., Lærke, P.E. et al. (2021). Vidensyntese om
kulstofrig lavbundsjord. Rådgivningsrapport fra DCA
National Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet, Tjele, Denmark. Journalnummer: 2020-0047924.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/214394346/Vidensyntese_kulstofrig_lavbundsjord_3003_202
1_rev.pdf
26
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hutchings, N., Lærke, P. E., Munkholm, L. J., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C. F.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H. B., Hansen, M. J., Feilberg, A., &
Adamsen, A. P. S. (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i land-
brug, Nr. 2019-0035910, 23 s., mar. 02, 2020.
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning:
Sagsnotat, 26 s.
Jørgensen, U., Børsting, C. F., Lund, P., Mikkelsen, M. H., & Kristensen, T., (2021). Notat om drivhusgasudled-
ningen, kvælstofudvaskningen og ammoniak-fordampningen ved reduktion af husdyrproduktion og
ved reduceret foderimport til Danmark, Nr. 2021-0223359, 26 s., apr. 15, 2021. Rådgivningsnotat fra DCA
National Center for Fødevarer og Jordbrug. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/215350788/No-
tat_om_effekter_v_reduktion_af_husdyrhold_040421_m_link.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, (2020). Lov om Klima.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (2021). Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
fvm.dk/landbrug/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug
27
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0028.png
4 Referencesituationer og beregningsmetoder for ef-
fekter og potentialer af klimavirkemidler
Forfatter: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi
Med mindre andet er angivet, er samtlige beregnede klimagasudledninger anført som årlige værdier. Der
er her benyttet IPCC (2014) AR5 guidelines for emissionsberegninger samt opvarmningseffekter af metan
og lattergas svarende til 28 og 265 gange CO
2
over en 100-årig horisont. Disse opvarmningseffekter er
under konstant revision i forbindelse med IPCC’s vurderingsrapporter fx AR6 (IPCC, 2021), men er i denne
rapport fastsat til de samme værdier som pt. anvendes i den nationale emissionsopgørelse dvs. AR5.
Beregninger i henhold til AR5 (IPCC, 2014) kan findes i bilag 1. I tabel 4.1 er angivet værdierne af de
såkaldte Global Warming Potentials (GWP-100) i 100-årigt perspektiv for de vigtigste landbrugsrelaterede
klimagasser i henhold til de seneste tre IPCC assessment reports.
Tabel 4.1
Global warming potentials i 100-årigt perspektiv i henhold til AR5 (IPCC, 2014) sammenlignet
med AR4 (IPCC2006) og AR6 (IPCC, 2021).
Drivhusgas
Kuldioxid, CO
2
Metan, CH
4
Lattergas, N
2
O
AR4
1
25
298
AR5
1
28
265
AR6
1
27
273
De anvendte emissionsfaktorer og beregnede kulstoflagringer dækker over en stor variation i praksis
afhængig af bl.a. jordbunds- og vejrforhold. For nogle situationer, hvor f.eks. en lille nettoeffekt fremkommer
som en differens mellem to eller flere store bidrag, er der særligt store usikkerheder forbundet med de
beregnede effekter af tiltag til emissionsreduktioner. Usikkerhederne er kort beskrevet under de enkelte
virkemidler, hvor dette har betydning for opgørelsen af tiltagets virkning.
Kvantificeringen af klimavirkemidlernes effekt bygger på retningslinjer udarbejdet af IPCC, men er
derudover også afhængige af hvilken situation, der tages udgangspunkt i, den såkaldte referencesituation.
I det følgende gøres kort rede for hvilken referencesituation, der er anvendt for de forskellige kategorier af
virkemidler og hvordan effekterne er beregnet i forhold hertil.
4.1 Husdyrproduktion
Forfatter: Christian Friis Børsting, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fagfællebedømmer: Peter Lund, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Emission af enterisk metan fra kvæg udgør langt størsteparten af det metan, der udskilles fra dansk husdyr-
produktion 86% i 2021, Nielsen et al. 2023), så det er kun virkemidler til reduktion af metan til kvæg, der er
medtaget i Klimavirkemiddelkataloget 2024. Den andel af kvægs optagelse af bruttoenergi, der udskilles
som metan kaldes emissionsfaktoren (Ym). Den samlede nationale emission afhænger af denne faktor, af
foderets indhold af bruttoenergi, foderoptagelse samt antallet af kvæg. Antallet af kvæg er vist i tabel 4.6.
28
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Referencesituationen for Ym, foderoptagelsen og foderets indhold af næringsstoffer og bruttoenergi er ba-
seret på data fra Kvægdatabasen, og indhentes i forbindelse med den årlige opdatering af normtal for
husdyrgødning (Børsting & Hellwing, 2023). Datagrundlaget herfra dækker over mere end halvdelen af de
danske malkekvægsbesætninger og betragtes som et repræsentativt gennemsnit for den danske mælke-
produktion. Effekter af fodringstiltag til reduktion af enterisk metan regnes i forhold til denne gennemsnitlige
fodring.
Referencer
Børsting C. F. & Hellwing A. L. F. (2023). Normtal 2023/24. Normtal for husdyrgødning
2023/24, 41 sider.
Tilgængelig online (31.01.2024) via https://pure.au.dk/portal/en/publications/normtal-20232024-
tabeller-for-n%C3%A6ringsstofudskillese
29
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.2 Husdyrgødning
Forfattere: Anders Peter Adamsen og Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Anders Feilberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
For hver teknologi (klimavirkemiddel) er der valgt et referencesystem, som klimaeffekten relateres til. For
deciderede teknologier, f.eks. gyllekøling eller hyppig udslusning af gylle, er referencesystemerne
tilsvarende stalde uden gyllekøling eller med udslusning ved en gyllehøjde på ca. 35 cm for svinestalde.
Der er i enkelte tilfælde også sammenlignet staldsystemer f.eks. ved malkekøer, selvom et staldsystem som
sådan ikke er en teknologi, der uden videre kan implementeres. Dette er for at vise potentialerne og kan
bruges til fremtidige valg af staldsystemer, der både har lave emissioner af ammoniak og klimagasser.
Potentialet af en teknologi er vurderet ud fra udbredelsen af teknologien i et givent staldsystem eller lager
i 2021 samt en potentiel udbredelse af det pågældende staldsystem. Kriteriet for om teknologien kan
udbredes beror på en vurdering af, om det er teoretisk muligt. Der er ikke taget højde for omkostninger eller
om det teknisk set ville være muligt at implementere teknologien inden for eksempelvis 2030.
Den grundlæggende enhed for modelberegninger er mængden af udskilt organisk stof (kvantificeres som
VS (Volatile Solids) efter flygtigt stof, på dansk også kaldet glødetab) fra dyrene. Dette benyttes til at
estimere metanproduktionen. For at estimere den direkte lattergasemission og ammoniakemission, som er
kilde til den såkaldte indirekte lattergasproduktion, regnes der også i udskilt kvælstof fra dyrene. Endelig
regnes der med gyllemængder, da det traditionelt har været den ønskede enhed fra myndighedernes side.
I forbindelse med de mere detaljerede beregninger har det været nødvendigt at definere reference-
situationerne mere præcist. For teknologier som hyppig udslusning er det let, idet referencen er udslusning
ved maksimal acceptabel gyllehøjde eller efter afslutning af et hold. Det samme med gyllekøling, hvor
referencen er en tilsvarende stald uden gyllekøling. For teknologier som omfatter staldtyper, er det mere
kompliceret. Et staldsystem til kvæg med spalter og med gylle opbevaret i en ringkanal under spaltegulvet
har en væsentlig højere emission af metan end stalde med fast gulv og hyppig skrabning hen til en
tværkanal, idet mængden af gylle inde i stalden er langt mindre. Det er muligt at ombygge stalde med
spaltegulve til stalde med faste gulve, som har hyppig udslusning. Dette er dog en større ombygning.
Det er forsøgt at opgive klimaeffekterne i CO
2
-ækv. per ton gylle. I de fleste beregninger er der anvendt ton
gylle ab dyr, hvor vandspild, vaskevand og strøelse ikke indgår. Mængden af gylle stiger fra ”ab dyr” til ”ab
stald”, hvor strøelse, vandspild og vaskevand medregnes, og endelig ”ab lager”, hvor
der ved lagre uden
vandtæt overdækning også opsamles regnvand og der sker en fordampning.
Ved emissioner af klimagasser fra stalde og lagre er den direkte emission af metan langt den vigtigste
klimagas. I nogle af de efterfølgende teknologier er eksempelvis emissioner af indirekte lattergas (dannet
fra ammoniak) eller klimagasser til produktion af mineralsk gødning medtaget.
Klimaeffekten er beregnet ud fra IPCC AR5-værdier over en 100-årig periode som nævnt tidligere. Da
metan er en gas med en relativ kort levetid i atmosfæren (ca. 12 år), så er effekten af at reducere metan
på kort sigt langt højere end effekten for lattergas eller CO
2
. Det understreger vigtigheden af at fokusere på
at reducere emission af metan fra stalde og lagre og dermed bidrage til faldende atmosfæriske
koncentrationer af metan inden for en kort årrække.
Teknologier er i de følgende afsnit placeret således, at først kommer virkemidler til stalde, derefter
virkemidler til lagre, og til sidst kombinationer af virkemidler i både stald og lagre.
30
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.2.1 Beskrivelse af den anvendte model
Emissionerne af metan samt reduktionseffekter af teknologier (virkemidler) er simuleret i en model.
Modellen er baseret på input værdier fra Normtal-systemet (Børsting et al., 2023) og en model, der beskriver
metanproduktion ud fra omsætning af organisk materiale, kaldet Arrhenius-modellen (Petersen et al.,
2016). Denne model er tilsvarende den, der anvendes til den nationale opgørelse af metan. Udledning af
indirekte lattergas er regnet ud fra ammoniakudledning angivet i normtalsystemet (Børsting et al., 2023).
Direkte lattergas-N er beregnet som 0.00475 x udskilt N ab svin og 0.00490 x udskilt N ab kvæg (Nielsen et
al. 2023).
Ud fra beskrivelse af staldtyper, højder og arealer af gyllekummer, dage mellem udslusninger af gylle og
højde af restgylle beregnes gyllens gennemsnitlige opholdstid (Hydraulisk RetentionsTid, HRT) (Adamsen
et al., 2021). Der anvendes parameterværdier fra Petersen & Gyldenkærne (2020) og Møller et al. (2022).
4.2.2 Usikkerheder på den anvendte model
Der er usikkerheder forbundet med parameterværdierne:
LnA-værdier
Gylletemperaturer i stalde og lagre
Udskilt organisk stof (VS)
Forhold mellem let-omsætteligt organisk stof (VSd) og tungt-omsætteligt organisk stof (VSnd) i
stalde
Forholdet mellem metan og CO
2
i den dannede gas
Effekt af restgylle
Omsætning i biogasanlæg
Udbringningsmønstre for gylle
4.2.2.1LnA-værdier
LnA er en præ-eksponentiel faktor, som ikke er direkte relateret til et specifikt fysisk fænomen eller en ke-
misk reaktion. Dette skyldes, at Arrhenius-ligningen beskriver summen af processer, der fører til metanpro-
duktion. Man kan derfor sige, at LnA afspejler potentialet for en metanproduktion, som påvirkes af gyllens
sammensætning og nedbrydelighed samt mikroorganismernes aktivitet (særligt metanogener, som produ-
cerer metan) og tilpasning til miljøet i gyllelageret. LnA knytter sig til nedbrydning af VSd og denne benyttes
både til simulering af metanemission fra svine- og kvæggylle i stalde og lagre. Dette er i modsætning til
den forrige version af Klimavirkemiddelkataloget (Andersen et al., 2023), hvor
LnA’ som knytter sig til VStot
blev brugt til simulering af emission af metan fralagre Denne ændring er lavet i nærværende rapport dels
fordi der nu er bedre data, og dels for at ensrette beregningsmetoderne, så der bedre kan sammenlignes
med de nationale opgørelser (Nielsen et al., 2023).
For afgasset gylle benyttes dog stadig LnA’, da det me-
ste af den let-nedbrydelige andel af det organiske materiale nedbrydes i biogasreaktoren. Der mangler
dog viden om hvorvidt biogasprocessen frigør noget af det ikke nedbrydelige organiske materiale således
at det kan omsættes lettere i lageret. Der skelnes stadig mellem LnA for svin og kvæg. I tabel 4.2.1 er angivet
benyttede værdier til i nærværende model.
31
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0032.png
Tabel 4.2.1
LnA værdier fra Petersen et al. (2016) og LnA’ værdier fra Møller et al. (2022). Disse værdier
benyttes i nærværende model til estimering af metanreduktionspotentialer for klimavirkemidler.
LnA
Svinegylle
Kvæggylle
Afgasset gylle
31,3
31,2
-
LnA’
-
-
27,9
4.2.2.2 Gylletemperaturer i stalde og lagre
Der er regnet med en gennemsnitlig temperatur af gylle i svinestalde på 18,6°C, hvilket er baseret på
rapporterede gylletemperaturer (Dalby et al., 2023, Petersen et al., 2016, Holm et al., 2017). Nogle stalde
har højere rumtemperatur, fx smågrisestalde, men indtil der foreligger bedre data for temperaturer for
staldrums og gylletemperatur fastholdes 18,6°C. For kvæggylle i stalde regnes med en gennemsnitlig
temperatur på 12,4°C. Denne temperatur er bestemt ud fra en sinus funktion (Nielsen et al., 2023) tilpasset
data på målte gylletemperaturer i kvægstalde, der ligger nogle grader over den gennemsnitlige årlige
udetemperatur.
Vechi et al. (2023) målte for nyligt gylletemperaturer i 8 gylletanke jævnt fordelt over året (6 med svinegylle
og 2 med kvæggylle). Disse temperaturer er blevet brugt i nærværende modelleringer. Dette er en ændring
i forhold til Klimavirkemiddelkataloget 2023, hvor gylle temperaturer blev udregnet som beskrevet i
Mikkelsen et al. (2016). De nye temperaturer ligger højere end tidligere benyttede gylletemperaturer i
gylletanke og vil derfor øge den modellerede metanproduktion.
Da metanproduktion inden for relevante temperaturer i stalde og lagre er en tilnærmelsesvis eksponentiel
kurve i forhold til temperatur, så vil varme perioder kunne medføre højere emissioner end beregnet ud fra
gennemsnitlige værdier.
4.2.2.3 Udskilt organisk stof (VS)
Organisk stof beregnes ud fra foderindtag, producerede produkter, fx mælk, og tilvækst. Der udregnes en
fordøjelighedsfaktor, som i normtallene er baseret på tørstof. Det vil være en fordel, hvis fordøjelighedsfaktor
istedet blev baseret på organisk stof, så vil indholdet af salte være lettere at håndtere. Grundet manglende
data er fordøjelighedsfaktoren baseret på tørstof i nærværende model.
4.2.2.4 Forholdet mellem let-omsætteligt organisk stof (VS
d
) og tungt-omsætteligt organisk stof (VS
nd
) i
stalde
Det er en af de mere komplicerede faktorer. I den såkaldte Arrhenius-model (Petersen et al., 2016) er
andelen af VS
d
estimeret i de udtagne prøver. Dels er den benyttede metode upraktisk at anvende, og dels
er de estimerede forhold baseret på prøver udtaget fra stalde, og dermed er en del af det let-omsættelige
organisk stof allerede omsat. Den oprindelig VS
d
er estimeret ved at ”fitte” værdier i modellen. Dette er
sammenlignet med værdier fra B
0
og B
u
som er henholdsvis den potentielle metanproduktion og den
teoretiske mulige (Møller et al., 2004), og der er en god overensstemmelse. For svin regnes der med en VS
d
på 0,7 × VS
tot
og for kvæg regnes med 0,42 × VS
tot
.
32
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det er foreslået at undersøge, om man kan estimere VS
d
ud fra udrådnings-test, der anvendes til at vurdere
biogaspotentiale. Fordelen er, at der laves rigtig mange udrådnings-test på gylle til biogasanlæg, så der vil
forelægge et større datasæt.
4.2.2.5 Forholdet mellem metan og CO
2
i den dannede gas
Især forholdet mellem CH
4
og CO
2
i den dannede gas er kritisk, da det bruges til at beregne, hvor meget
organisk stof (VS) der er tilgængelig ved næste beregningstrin (følgende døgn). Det er især kritisk for
metanproduktionen i lagre. Mikkelsen et al. (2016) har anvendt et CO
2
/CH
4
–forhold
på 3 (på mol eller
volumenbasis). De processer, der påvirker den målte CO
2
/CH
4
ratio er, metanogenese (CH
4
og CO
2
), andre
fermenteringsprocesser (CO
2
), overfladerespiration (CO
2
), hydrolyse af urea (CO
2
) og metanoxidation
(reduktion af CH
4
+ production af CO
2
). Da CO
2
/CH
4
ratioen benyttes i modellen til at estimere tabet af
organisk materiale, bør metanoxidation og hydrolyse af urea ikke medregnes være afspejlet i CO
2
/CH
4
ratioen. Dalby et al. (indsendt) har fundet store forskelle mellem svinegylle fra en fortank, der blev inkuberet
hhv. med et flow med atmosfærisk luft og et flow med kvælstof, og fandt en overfladerespirationsrate på
ca. 17 og 37 g CO
2
/m
2
/dag ved 10 og 20 °C. Betydningen af overfalderespirationen i forhold til CO
2
/CH
4
ratioen vil afhænge af overfaldearealet. Det vurderes at overfladerespiration kun i mindre grad påvirker
CO
2
/CH
4
ratioen i gyllelagre, hvor det specifikke gylleoverfladeareal er lavt.
Dinuccio et al. (2008) målteen CO
2
/CH
4
ratio på 3 for frisk svinegylle inkuberet ved 25 ºC og med et flow af
atmosfærisk luft. Omvendt fandt Dinuccio et al. (2008) et CO
2
/CH
4
forhold på 13,6 ± 1,3 under tilsvarende
forhold for kvæggylle. Den høje ratio kan skyldes en kombination af lav metanproduktion pga. en stor andel
svært nedbrydeligt organisk materiale eller øget overfalderespiration. Ud fra forsøgsbeskrivelsen i Dinuccio
et al. (2008) vurderes det dog ikke at metanoxidation har været en medvirkende faktor til det høje CO
2
/CH
4
forholdet da dette typisk vil kræve et veletableret flydelag. For gylle opsamlet fra en svinestald og inkuberet
under anaerobe (iltfrie) forhold er der fundet CO
2
/CH
4
-forhold fra 1,5 til 4 (Feng et al., 2022), hvilket stemmer
fint overens med den benyttede ratio på 3. Dog har overfladerespiration ikke spillet en rolle i Feng et al.
(2022). Grundet de forskellige biologiske processer, som bidrager til henholdsvis CO
2
og CH
4
produktion i
gylle, vil CO
2
/CH
4
forholdet i realiteten også ændre sig over tid og over sæsonen grundet svingende
temperaturforhold. Alle disse faktorer er medvirkende til at forklare hvorfor kraftigt varierende CO
2
/CH
4
forhold er blevet rapporteret. I nærværende rapport benyttes fortsat en molar CO
2
/CH
4
ratio på 3 for rå
svine-og kvæggylle, mens der benyttes en molar CO
2
/CH
4
ratio på 9 for afgasset gylle.
4.2.2.6 Effekt af restgylle
Mængden af gylle efter udslusning (tømning af gylle) i stalden er i modellen brugt som et udtryk (proxy) for
hvor meget podningsmateriale, der er til stede. Restgylle indgår i beregningen af gyllens gennemsnitlige
alder kaldet HRT (Hydraulic Retention Time). I tidligere opgørelse er restgylle ikke medtaget, hvilket kan
give en underestimering af metanproduktionen.
4.2.2.7 Omsætning i biogasanlæg
Dette er beregnet ud fra DCA-rapporten Bæredygtig Biogas (Olesen et al., 2020). Beregninger omfatter kun
organisk stof fra husdyrgødningen og ikke hvad der ellers tilføres et biogasanlæg.
33
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.2.2.8 Udbringningsmønstre for gylle
Kvæggylle og svinegylle udbringes ikke på samme tidspunkter. Kvæggylle udbringes i højere grad på
græsarealer hen over sommeren, ca. 28 % af den totale gyllemængde, hvorimod svinegylle udbringes
primært i forårsmånederne (Birkmose, 2020). Dette er medregnet i modellen i den nuværende opdatering.
4.2.3 Sammenligning med litteraturdata
I en review-artikel af Kupper et al. (2020) fandtes en median-emission fra svinegylle i gylletanke på gård-
skala på 0,55 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 10), hvilket giver 2,0 kg pr. m
3
for en gennemsnitlig opbevaring på 5
måneder. Kupper et al. (2020) angiver desuden en baseline-udledning, hvor der vægtes i forhold hvornår
på året der er målt og over hvor lang tid. Baseline-udledningen er angivet til 0,68 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 19)
svarende til 2,5 kg pr. m
3
for en gennemsnitlig opbevaring på 5 måneder.
I samme review-artikel fandtes en median-værdi på 0,75 g CH
4
· m
-3
· h
-1
(n = 7). Da kvæggylle ofte
udbringes hen over sommeren på græsarealer, er den gennemsnitlige opbevaring sat til 3 måneder. Det
giver 1,6 kg pr. m
3
. Den tilsvarende baseline udledning er 1,3 kg pr. m
3
. Det skal understreges at disse
emissionsværdier stammer fra forskellige lande og under forskellige klimatiske forhold.
I nye danske målinger blev metan emission fra svinegylle (6 tanke) målt til 1,56 ± 0,93 g CH
4
· m −3 · h−1
(Vechi et al., 2023), hvilket er væsentligt højere end rapporteret i Kupper et al. (2020). Dette svarer til 5,74 ±
3,42 kg pr. m3 gylle ved en gennemsnitlig opbevaringstid på 5 måneder i lageret. Den højere udledning
kan blandt andet skyldes højere gylletemperaturer i tanken og hyppigere udslusning fra stalden, men en
egentlig sammenligning er ikke mulig da aktivitetsdata fra Kupper et al., (2020) ikke er tilgængelig. I andre
nye danske målinger (P. Kasper et al., ikke publiceret) er en anden målemetode blevet benyttet. Her er der
observeret betydelig døgnvariation i metankoncentration under teltdugen ved overdækkede gyllelagre,
typisk med højere og stigende koncentration om natten. Dette er sammenfaldende med lavere vindha-
stighed om natten. Det er uvist om ophobet metan om natten kan være frigivet om dagen og delvist forklare
de høje udledninger rapporteret i Vechi et al. (2023), hvor der primært blev målt i dagstimerne og på over-
dækkede gyllelagre.
Referencer
Andersen MN, Adamsen APS, Andersen TA, Børsting CF, Dalby FR, Gyldenkærne S, Manevski K, Lund P,
Lærke PE, Mikkelsen MH, Zak D. 2023. Viden- og forskningsbehov for forbedret grundlag for bedriftsspe-
cifikke opgørelser af drivhusgasudledninger i landbruget. 69 sider. Rådgivningsrapport fra DCA
Natio-
nalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 15.12.2023.
Andersen, M.N., Adamsen, A.P.S., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L. J., Børgesen, C. D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund,
P., Kjeldsen, M. H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P, Nørremark, M, Blicher-Mathiesen, G,
Audet, J, Bruus, M, Krogh, PH, Kronvang, B, Winding, A, Kristensen, H. L. (2023). Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Adamsen, A.P.S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Birkmose, T. (2020). Aktivitetsdata for udbragt husdyrgødning, 2016-2020. Notat fra SEGES.
34
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0035.png
Børsting, C.F. (red.), Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Lund, P., van der Heide, M.E., Møller, S.H., Kai, P., Nyord, T.,
Aaes, O., Clausen, E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M.N., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2021). Normtal for
husdyrgødning. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 191
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1474
Dalby, F.R., Hafner, S.D., Ambrose, H.W., Adamsen, A.P.S. (indsendt). Animal slurry degradation and carbon
emission: measurement and modelling aerobic-anaerobic pathways. Indsendt JEQ.
Dalby, F.R, Hansen, M.J., Guldberg, L.B., Hafner, S.D., Feilberg, A. (2023). Simple Management Changes Dras-
tically Reduce Pig House Methane Emission in Combined Experimental and Modeling Study. Environ-
mental Science & Technology, 57, 9, 3990-4002. doi.org/10.1021/acs.est.2c08891
Feng, L., Guldberg, L.B., Hansen, M.J., Ma, C., Ohrt, R.V. (2022). Impact of slurry removal frequency on
CH 4
emission and subsequent biogas production; a one-year case study. Waste Management, 149, 199-206.
https://doi.org/10.1016/j.wasman.2022.06.024
Holm, M., Sørensen K.B., Nielsen, M.B.F. (2017). Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvine-
stalde. SEGES, meddelelse nr. 1105.
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National Greenhouse
Gas Inventories
Programme,
Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K., Ngara T., Tanabe K. (eds). Published:
IGES, Japan.
http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/index.html
IPCC (2014). Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K.
Pachauri and L.A. Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, 151 pp.
IPCC (2021). Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A.
Pirani, S.L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E.
Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou (eds.)]. Cambridge
University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 2391 pp.
doi:10.1017/9781009157896. Kupper, T., Hani, C., Neftel, A., Kincaid, C., Buhler, M., Amon, B.,
VanderZaag, A. (2020). Ammonia and greenhouse gas emissions from slurry storage - A review.
Agriculture Ecosystems & Environment, 300. https://doi.org/ARTN 106963 10.1016/j.agee.2020.106963
Kupper, T., H¨ani, C., Neftel, A., Kincaid, C., Bühler, M., Amon, B., VanderZaag, A., 2020. Ammonia and green-
house gas emissions from slurry storage - a review. Agric. Ecosyst. Environ. 300
https://doi.org/10.1016/j.agee.2020.106963.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2016). Biogasproduktions konsekvenser for
drivhusgasudledning i landbruget. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy.
Møller, H. B., Sommer, S.G., Ahring, B. (2004). Methane productivity of manure, straw and solid fractions of
manure. Biomass & Bioenergy, 26(5), 485-495.
https://doi.org/10.1016/j.biombioe.2003.08.008.
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas
Production—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
35
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0036.png
Nielsen, O-K. et. al., (2023). Denmarks national inventory report 2023. Aarhus University, DCE
Danish Centre
for Environment and Energy. No. 541, p895.
Olesen, J. E., Møller, H. B., Petersen, S. O., Sørensen, P., Nyord, T. og Sommer, S. G. (2020) Bæredygtig biogas
klima og miljøeffekter af biogasproduktion. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug. 88 s. - DCA rapport nr. 175
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport175.pdf
Petersen, S.O., Gyldenkærne, S. (2020). Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning (Number Journal 2020-0066332).
Petersen, S.O., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., & Gyldenkærne, S., (2020). Justering af den beregnede
emission af metan fra afgasset gylle, Nr. 2020-0096582, 9 s., jun. 08, 2020.
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M., Sommer, S.G. (2016). Estimation of methane emissions
from slurry pits below pig and cattle confinements. PLoS ONE, 11(8), 1–16.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0160968
Vechi, N.T., Falk, J.M., Fredenslund, A.M., Edjabou, M.E., Scheutz, C. (2023). Methane emission rates averaged
over a year from ten farm-scale manure storage tanks. Science of The Total Environment, 904, 166610.
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2023.166610
36
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.3 Afgrødeproduktion og arealanvendelse
Forfattere: Nicholas J. Hutchings, Jørgen E. Olesen, Kiril Manevski, Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi
Fagfællebedømmere: Steen Gyldenkærne, Institut for Miljøvidenskab, Mathias Neumann Andersen, Institut
for Agroøkologi
Vurderingerne af klimaeffekterne af virkemidler er opdelt i de to grupper, afhængig af om implementering
betyder eller ikke betyder en ændring i arealanvendelsen dvs. hhv. jord i omdrift og jord udenfor omdrift.
Der er også indregnet effekter på jordens kulstofpulje blandt virkemidlerne under afgrødeproduktion.
Følgende elementer indgår i beregningerne af drivhusgasemissioner:
Ændring i netto-kulstoflagring i jorden.
Den direkte lattergasemission, herunder emissionen fra handels- og husdyrgødning tilført arealet,
planterester og nettomineralisering af organisk stof i jorden.
Emissioner af metan
Den indirekte lattergasemission fra ammoniakemission og nitratudvaskning.
CO2-emission fra kalk og urea tilført markerne.
Fossil energi brugt til markoperationer og tørring af afgrøder.
De to sidste bidrag er slået sammen til en kategori i Klimavirkemiddeltabellen (bilag 1). Det antages at de
forskellige bidrag omsat til CO
2
-ækv. kan adderes. Dette er i overensstemmelse med den nationale
emissionsopgørelse, hvor effekten af kulstoflagring i jord beregnes over en anden periode (se 4.2.3) end for
metan og lattergas, hvor der bruges GWP-100 værdier i opgørelsen.
Det antages, at virkemidlerne ikke påvirker antal husdyr eller husdyrproduktionens sammensætning, og
dermed er der heller ikke effekter på emissioner fra husdyr eller husdyrgødningshåndtering. Den udbragte
mængde husdyrgødning antages derfor at være uændret, og såfremt et virkemiddel reducerer N-
gødskning, sker reduktionen alene i handelsgødning.
I beregningen af klimasideeffekten af N-virkemidler, som påvirker arealanvendelse, var
referencesituationen (dvs. den nuværende arealanvendelse og driftsledelse) nogle gange et
kornsædskifte og nogle gange en gennemsnitlig landbrugsjord. Med hensyn til dette, argumenterede
Mikkelsen et al. (2022) at arealændringen i praksis også vil være fra et kornsædskifte. I tilfældet af at et
virkemiddel kun påvirker en eller flere tabsposter under den samme arealanvendelse, er det kun
nødvendigt at beregne effekten på de relevante tabsposter. Bemærk at beregningerne er gældende for
frit drænende mineralsk jord.
4.3.1 Standardværdier for emissioner af klimagasser
Referencesituationen for så godt som alle virkemidlerne antages at være korndyrkning (Mikkelsen et al.,
2022). Da det antages at husdyrgødningsproduktionen ikke ændres som følge af en implementering af
virkemidler på marker, er det antaget, at der kun benyttes handelsgødning i referencesituationen. På bag-
grund af Mikkelsen et al. (2022), er N input i handelsgødning i referencesituationen 171 kg/ha/år (kontra
37
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0038.png
200 kg/ha/år i Eriksen et al., 2020). Bemærk at N input fra atmosfærisk deposition (ca. 15 kg N/ha/år; Dal-
gaard et al., 2014) og vanding (ca. 6 kg N/ha/år; Serra et al., 2023) ikke er inkluderet, da disse er forholdsvis
små.
Ammoniakemission indgår i klimaberegningen som en indirekte kilde til lattergas. Bemærk at
ammoniakemissionsfaktor for handelsgødning fra det seneste nationale beregninger er 0,04 kg NH
3
-N/kg
N, kontra 0,02 i Eriksen et al. (2020). N-udvaskning for standard-kornsædskiftet er 59 kg N/ha/år (tier-2
baseret emission faktorer, beregning i henhold til IPCC (2019); Mette Hjorth Mikkelsen, pers komm.), hvilket
ikke er væsentligt anderledes end de 64 kg N/ha/år benyttet i Eriksen et al. (2020). CO
2
emission fra kalk
og urea antages at være 94 kg CO
2
-ækv./ha/år som i Eriksen et al. (2020). Et overblik over
drivhusgasemissioner fra det anvendte standard-kornsædskifte er vist i tabel 4.3.1.
Tabel 4.3.1
Drivhusgasemissioner fra standard korndyrkning.
kg N/ha/år
N input
Direkte N
2
O emission
Gødning
Planterester
Indirekte N
2
O emission
Ammoniak
N-udvaskning
Fossil energi
Kalk m.m.
Kulstoflagring
Sum
70
6,8
59
171
1,71
0,70
0,07
0,48
712
292
28
201
361
94
0
1688
kg N
2
O-N emission/ha/år
kg CO
2
ækv./ha/år
4.3.2 Kvælstofrelaterede emissioner
De kvælstofrelaterede emissioner af lattergas er beregnet i henhold til IPCC-metodik (IPCC, 2013) ved an-
vendelse af emissionsfaktorer:
Direkte N
2
O fra udbragt gødning = N i udbragt gødning * EF Direkte N
2
O
Direkte N
2
O fra planterester = N i planterester * EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra ammoniakfordampning = N i handelsgødning * EF NH
3
fordampning (handels-
gødning) * EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra ammoniakfordampning = N i husdyrgødning * EF NH
3
fordampning (husdyrgød-
ning) * EF Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra N-udvaskning = N-udvaskning * EF Indirekte N
2
O fra nitrat-udvaskning
N
2
O-N er konverteret til N
2
O som 44/(2×14) = 1,571
Der er anvendt emissionsfaktorer fra IPCC (2019) og den nationale emmisionsopgørelse (Nielsen et al.,
2023):
38
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Direkte N
2
O: 0,01 kg N
2
O-N (kg N)
-1
Indirekte N
2
O fra nitrat-udvaskning = 0,0086 kg N
2
O-N (kg N udvasket fra rodzone)
-1
NH
3
fordampning (handelsgødning) = 0,04 kg NH
3
-N (kg N fordampet)
-1
NH
3
fordampning (husdyrgødning) = 0,091 kg NH
3
-N (kg N fordampet)
-1
Indirekte N
2
O udledning fra atmosfærisk deposition opstår, når NH
3
og NO
X
omdannes i dyrestald,
gødningslagring og kvælstoftilførsel til landbrugsjord. Emissionsopgørelserne af indirekte N
2
O fra
atmosfærisk deposition er baseret på emission af både NH
3
og NO
X
, men i beregningerne er der kun taget
hensyn til N
2
O i forbindelse med NH
3
-omdannelse, og derfor er sammenligningerne kun foretaget for NH
3
.
Det antages at NO
x
-emissionen er meget begrænset og har dermed en lille indvirkning på N
2
O -emissionen
(Mikkelsen et al., 2022, p. 12). Beregning af N input i planterester er særlig vanskelig og usikker, fordi
mængden er afhængig af afgrøde og udbytte. I Eriksen et al. (2020) er N input i planterester beregnet på
baggrund af en relation mellem N i planterester og N input med data fra de den gang seneste nationale
beregninger fra DCE (Nielsen et al. 2019). Tankegangen var og er, at der er en sammenhæng mellem
gødningsnormen for en afgrøde og N-optagelsen i samme afgrøde. Metoden har den fordel, at den er
gennemskuelig og kun har brug for N-gødskning som inputdata, men har den ulempe at det er ikke muligt
at skelne mellem afgrødetypen og især mellem etårige afgrøder og græs eller kløvergræs. Takket være
forskellene i vækstform og driftsledelser, vil metoden formodentlig underestimere N input i planterester fra
græs/kløvergræs og overestimere inputtet fra andre afgrødetyper. Desuden medregner dette ikke
afgrøderester fra efterafgrøder. DCE beregner N input i planterester efter IPCC (2006), som bruger
udbyttedata og afgrødetype. Disse inputdata henter DCE fra statistisk kilde på regionsniveauet og er
afhængig af afgrødeblanding og udbytteniveauer i det pågældende år. Til at udjævne årsvariationer, har
vi her benyttet en relation mellem N i planterester og N input som er et gennemsnit over 10 år og ikke kun
det seneste år. Desuden har DCE for nylig opdateret deres beregningsmetode for N input i planterester.
Tilsammen, er effekten at kg N input i planterester pr kg N input som handels- eller husdyrgødning øges fra
0,21 i Eriksen et al (2020) til 0,41 her.
4.3.3 Kulstoflagring i jord
Nogle virkemidler vil påvirke kulstoflageret i jord eller vegetation. Jordens kulstoflager påvirkes gennem
ændring i kulstofinputtet i planterester og husdyrgødning eller gennem tilførsel af biokul. Det tilførte kulstof
i organisk stof nedbrydes af mikroorganismer i jorden. Kulstof i plantemateriale omsættes hurtigere end
kulstof i husdyrgødning, hvor en stor del af det let omsættelige kulstof allerede er omsat i dyrene eller i
gødningslageret (Thomsen et al., 2013). Tilsvarende vil kulstof tilført i biokul omsættes endnu langsommere
og dermed sikre en mere vedvarende lagring af kulstof i jorden (Elsgaard et al., 2022). For kulstof tilført i
plantemateriale vil størstedelen under danske forhold være nedbrudt i løbet af det første år efter tilførsel
(figur 4.3.1). Det vil sige, at størstedelen af kulstof vender tilbage til atmosfæren som CO
2
mens en mindre
del bliver tilbage i jorden i en mere resistent og stabiliseret form, som kun langsomt bliver nedbrudt. I C-
TOOL modellen (Taghizadeh-Toosi et al., 2014a), som bruges ved den danske afrapportering under
UNFCCC, er halveringstiden for det friske organisk stof nogle måneder, medens den for det humusagtige
organiske stof, er flere årtier. For en given mængde kulstofinput, er nedbrydning af organisk stof fra
husdyrgødning lidt langsommere end for planterester, da cirka 10% af organisk stof i husdyrgødning regnes
som humusagtigt.
Nedbrydning over tid er vist i figur 4.3.1 beregnet med C-Tool modellen. Langt den største del af FOM
nedbrydes i løbet af det første to år. En mindre del (16%) omdannes til HUM, som selv bliver nedbrudt over
39
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0040.png
flere årtier. Kun en meget lille del aflejres mere permanent i ROM og dermed har HUM den største betydning
for kulstoflagring de første årtier efter tilførsel. Nedbrydningsforløbet kan i praksis tilnærmes med en
eksponentiel nedbrydning, hvor 20% af C planteresterne antages at være til stede i udgangspunktet og at
4% af disse forsvinder årligt.
Figur 4.3.1
Ændringer i kulstoflagring i frisk organisk stof (FOM), humus organisk stof (HUM), resistent organisk
stof (ROM) og total-kulstof over tid, efter 1 t ha
-1
kulstofinput som FOM. Nedbrydningsrater; frisk organisk stof
(FOM)= 1,44 år
-1
, humus organisk stof (HUM) = 0.0366 år
-1
, resistent organisk stof (ROM) = 4.63×10
-4
år
-1
,
humification = 0,16, romification = 0,012.
I den nationale opgørelse af klimabidrag opgøres ændringer i jordens kulstofindhold for dyrkede
mineralske landbrugsjorder under LULUCF ved anvendelse af C-TOOL modellen, og hvor ændringer i
kulstoflageret opgøres på årlig basis. Der er således ikke indregnet en tidshorisont på klimapåvirkningen
som fx ved opgørelse af udledninger af lattergas og metan. I den nationale opgørelse anvendes C-TOOL
modellen til at beregne årlige ændringer i jordens kulstofmængde baseret på nationale og regionale
statistikker over input af kulstof i planterester og husdyrgødning. Kulstofinputtet fra afgrødernes planterester
afhænger af hvilke afgrøder, der dyrkes og deres udbytter. Desuden spiller især halmfjernelse og dyrkning
af efterafgrøder en rolle for kulstofinputtet. Ved opgørelse af ændringer i jordens kulstofindhold medregnes
kun de stabile puljer (HUM og ROM) i modellen. Et centralt element i beregningerne er niveauet af kulstof i
udgangssituationen, hvor de nationale opgørelser anvender en klassificering ud fra 8 regioner og tre
jordtyper (Nielsen et al., 2020).
Ved konstant tilførsel af kulstof til jorden i organisk stof vil jordens kulstoflager over tid komme i ligevægt.
Hvis niveauet for kulstoftilførsel ændres, vil der over et tidsrum ske en ændring i jordens kulstoflager indtil
der opstår en ny ligevægt. Dette er illustreret i figur 4.3.2 baseret på langvarige forsøg med græs i sædskiftet,
efterafgrøder og halmtilførsel. I disse forsøg er der kun målt i de øverste 20 cm af jordprofilet, og den
samlede kulstoflagring vil derfor være større, da der også vil ske en lagring dybere end 20 cm (Taghizadeh-
Toosi et al., 2014b). Figuren skal således alene ses som illustrativ for tidsforløbet i ændringer i kulstoflagring
i jorden,. Det fremgår at væksten i kulstoflagringen aftager over tid, og at 90 % af effekten typisk er nået
inden for 20 år. I den danske afrapportering under UNFCCC, er det estimeret at 12 % af kulstof input i
planterester lagres i jorden over en 20-årig periode (Mikkelsen et al, 2022). Dette kan ses som den
40
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0041.png
gennemsnitlige værdi af tilbageholdelsen af HUM over 20 år i figur 4.3.1. I denne rapport antages derfor, at
kulstoflagringseffekten af ændringer i tilførsel af planterester kan indregnes som 12 % af den tilførte
kulstofmængde, og at varigheden af denne effekt er 20 år, hvorefter der er opnået et nyt ligevægtsniveau.
Dette nye ligevægtsniveau vil kun kunne opretholdes, hvis det nye niveau for tilførsel af organisk materiale
bibeholdes.
6
Ændring i jordkulstof i 0-20 cm (ton C/ha)
5
1/3 kløvergræs
8 tons/ha halm
Rajgræs efterafgrøde
4
3
2
1
0
0
5
10
15
År
20
25
30
Figur 4.3.2
Ændring i jordens kulstofindhold i de øverste 20 cm fra forsøg med dyrkning af en tredjedel af
sædskiftet med kløvergræs (Jensen et al., 2022a), tilførsel af 8 tons halm per ha årligt (Jensen et al., 2022b)
og dyrkning af rajgræsefterafgrøde hvert år (Jensen et al., 2022b). Kurverne viser tilpassede forløb for den
målte udvikling i jordens kulstofindhold og søjlerne viser den beregnede ændring i kulstoflager ved
ligevægt. Tilførsel af 8 tons halm udgør 4 tons mere, end der skulle tilføres for at holde jordens kulstofindhold
konstant og 4 tons halm indeholdt 1.44 tons C (Jensen et al., 2022b). I Jensen et al. (2022b) tildeles
rajgræsefterafgrøden en større effekt på jordens kulstoflager på 3.3 tons C/ha, idet efterafgrøden
modvirkede et ellers forventet fald i kulstoflager efter ophør af gylletildeling i forhistorien.
Lagring af kulstof i jord i form af biokul er ikke indarbejdet i C-TOOL modellen, som bruges ved den danske
afrapportering under UNFCCC. Biokul er et nyt virkemiddel, og der er stadig behov for bedre viden om de
faktorer, der styrer hvor stabilt forskellige typer af biokul er i jordmiljøet. IPCC (2019) har beskrevet en
simplificeret beregning til at forudsige stabiliteten af biokul i et 100-års perspektiv (Fperm)
hvilket er en
værdi, der angiver hvor mange procent af tilført C i biokul, der forventes at være tilbage i jorden efter 100
år. Kun produktionstemperaturen for biokullet ligger til grund for disse foreløbige Fperm estimater, der
varierer fra 65% til 89% for biokul produceret ved henholdsvis 350-450°C og >600°C (og forudsat en
jordtemperatur på 20°C). Woolf et al. (2021) har forbedret estimaterne for Fperm baseret på det molære
forhold mellem brint (H) og organisk C (Corg) i biokullet (H/Corg ratio) og beskrevet en metodik, hvor
stabiliteten over en given årrække og jordtemperatur kan estimeres. Denne metodik anvendes i
Klimavirkemiddelkataloget, men er under stadig udvikling (Azzi et al., 2024).
I livscyklusanalyser beregnes effekten af kulstoflagring ofte på en anden måde, hvor klimaeffekten af
kulstofbinding i jord beregnes som klimaeffekten over en 100-årig periode ved sammenligning med
41
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0042.png
klimaeffekten af en tilsvarende udledning af CO
2
(Petersen et al., 2013). Effekten på atmosfærens
strålingsbalance afhænger således af, hvor stor andel af årets input af kulstof der frigives og hvor stor andel
heraf som optages i de globale CO
2
-dræn (oceaner og økosystemer). Ved denne metode kan der på en
100-årig tidshorisont indregnes en klimaeffekt af øget lagring af kulstof fra tilførsel af planterester. Denne
metode harmonerer dog ikke med LULUCF-metoden i den nationale opgørelse. Vi har derfor valgt at
modregne kulstoflagring beregnet med LULUCF-metoden i de globale opvarmnings-effekter af de
direkte/indirekte emissioner beregnet over 100 år, velviden at beregningsperioderne er forskellige.
Forskellen i modregningseffekten er dog begrænset, i forhold til usikkerhederne omkring størrelsen af
kulstofinputtet.
4.3.4 Kalk og urea
Emissioner af CO
2
fra tilførsel af kalk og urea-baserede handelsgødninger er i gennemsnit 94 kg CO
2
ækv/ha/år og er beregnet som de afrapporterede 244 kt CO
2
emission på landsplan (Eriksen et al., 2020),
fordelt over det samlede dyrkningsareal. Da ingen virkemidler inkluderer øget forsuring af gylle, er det her
antaget, at der ingen ændring er i emissioner for virkemidler under afgrødeproduktion. For jorde, hvor
virkemidlet omfatter længerevarende udtagning fra sædskiftet, dvs ændret arealanvendelse antages
ingen eller meget mindre emission. Det antages heller ikke at der vil være væsentlige ændringer i
anvendelsen af urea-baserede gødninger eller i kalkanvendelse som følge af forsuring forårsaget af
ændret gødningsanvendelse.
4.3.5 Forbrug af fossil energi
Tabel 4.3.2 viser estimater for fossilenergiforbrug i forbindelsen med korn, græs og roer produktion, fra
Mogensen et al. (2018), med de konverteringsfaktorer der er angivet i tabel 4.3.3.
Tabel 4.3.2
Forbrug af fossil energi i forbindelsen markoperationer, vanding og tørring til produktion af
korn, græs og roer produktion (Mogensen et al., 2018).
Byg
El, vanding
El, tørring
Diesel, tørring
Diesel, mark
Nettoudbytte
*TS: tørstof
kWh/ha
kWh/ha
liter/ha
liter/ha
Mg TS*/ha
34
98
8
78
4,4
Hvede
47
138
11
96
6,2
Kløvergræs
161
0
0
89
8,1
Græs
161
0
0
101
9,1
Roer
64
0
0
91
12,1
Sukkerroer
0
0
0
91
13,2
Tabel 4.3.3
Konverteringsfaktorer (Mogensen et al, 2018).
kg CO
2
ækv/enhed
Diesel
El
liter
kWh
2,82
0,56
På baggrund af tabel 4.3.2 og 4.3.3 estimeres forbruget af fossil energi til at variere mellem 340 CO
2
ækv/ha/år for et kornsædskifte til 445 CO
2
ækv/ha/år for græs med et højt udbytte. Det bemærkes at disse
tal er betydelig lavere end de 1100 kg CO
2
/ha/år antaget af Eriksen et al. (2014).
42
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0043.png
På længere sigt, skal fossilenergiforbrug til landbrugsoperationer udfases og erstattes af vedvarende
energikilder. I takt med at det sker, skal modregningen for erstatning af fossilenergi i drivhusgasbalancer for
virkemidler som producere energi også udfases.
4.3.6 Usikkerheder
I praksis, vil N-inputtet i planterester, N-tabet via denitrifikation, udvaskning og ammoniakfordampning,
samt effekten på kulstoflagring i jorden være afhængig af de lokale forhold under hvilket virkemiddel
implementeres. De estimerede effekter af virkemidlerne er derfor overordnede estimater, som vil variere
afhængig af dyrkningssystem, forhistorie samt jord- og klimaforhold.
Referencer
Azzi, E.S., Li, H., Cederlund, H., Karltun, E., Sundberg, C. (2024). Modelling biochar long-term carbon storage
in soil with harmonized analysis of decomposition data, Geoderma 441, 116761.
Dalgaard, T., Hansen, B., Hasler, B., Hertel, O., Hutchings, N.J., Jacobsen, B.H., Jensen, L.S., Kronvang, B., Ole-
sen, J.E., Schjørring, J.K., Kristensen, I.S., Graversgaard, M., Termansen, M., Vejre, H. (2014). Policies for ag-
ricultural nitrogen management trends, challenges and prospects for improved efficiency in Denmark.
Environ. Res. Lett. 9.
EMEP/EEA (2022). EMEP/EEA Air Pollutant Emission Inventory Guidebook; European Environment Agency:
Copenhagen, Denmark, 2019. Available online: https://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-
guidebook-2019 (linket sidst kontrolleret den.10-01-2022).
Elsgaard, L., Adamsen, A.P.S., Møller, H.B., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, E.Ø., Arthur, E., Abalos D.,
Andersen M.N., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A.A., Elofsson K. (2022). Knowledge synthesis on biochar
in Danish agriculture. DCA advisory report No. 208.
Eriksen J. et al (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering.
DCA Rapport nr 52.
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.
DCA rapport nr. 174,
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
IPCC (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. In:
Buendia, E., Guendehou, S., Limmeechokchai, B., Pipatti, R., Rojas, Y., Sturgiss, R., Tanabe, K., Wirth, T.,
Romano, D., Witi, J., Garg, A., Weitz, M., Cai, B., Ottinger, A., Dong, H., MacDonald, J., Ogle, M., Rocha, M.T.,
Sanchez, M.J., Bartram, M. and Towprayoon, S., Eds., Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU),
préparé par le Programme pour les inventaires nationaux des gaz à effet de serre 4, 110 p.
IPCC (2013). Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth
Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K.
Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge
University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp Table 8.7 |GWP and GTP
with and without inclusion of climate–carbon feedbacks.
IPCC (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories
(Calvo Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko,
Y., Shermanau, P. and Federici, S., eds), Appendix 4 - Method for estimating the change in mineral soil
43
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0044.png
organic carbon stocks from biochar amendments: Basis for future methodological development.
Published: IPCC, Switzerland.
Jensen, J.L., Beucher, A.M., Eriksen, J. (2022a). Soil organic C and N stock changes in grass-clover leys: Effect
of grassland proportion and organic fertilizer. Geoderma 424, 116022.
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T. (2022b). Cereal straw incorporation
and ryegrass cover crops: The path to equilibrium in soil carbon storage is short. European Journal of Soil
Science 73, e13173.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501
http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen,
I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T.M., Hansen, M.G. (2019).
Denmark's National Inventory Report 2019. Emission Inventories 1990-2017 - Submitted under the
United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University,
DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 886 pp. Scientific Report No. 318.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen,
I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M. & Hansen, M.G. (2020).
Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the
United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University,
DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372
https://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf
Petersen, B.M., Knudsen, M.T., Hermansen, J.E., Halberg, N. (2013). An approach to include soil carbon
changes in life cycle assessments. Journal of Cleaner Production 52, 217–224.
Serra J., Marques-dos-Santos C., Marinheiro J., et al. (2023). Nitrogen inputs by irrigation is a missing link in
the agricultural nitrogen cycle and related policies in Europe. Science of The Total Environment 889,
164249.
Taghizadeh-Toosi, A., Christensen, B.T., Hutchings, N.J., Vejlin, J., Katterer, T., Glendining, M., Olesen, J.E.
(2014a). C-TOOL: A simple model for simulating whole-profile carbon storage in temperate agricultural
soils. Ecological Modelling 292, 11-25.
Taghizadeh-Toosi A., Olesen J.E., Kristensen K., Elsgaard, L. et al. (2014b). Changes in carbon stocks of
Danish agricultural mineral soils between 1986 and 2009. European Journal of Soil Science 65(5), 730-
740.
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Møller, H.B., Sørensen, P., Christensen, B.T. (2013). Carbon dynamics and stabili-
zation in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology and Biochemistry 58,
82-87.
Woolf, D., Lehmann, J., Ogle, S., et al. (2021). Greenhouse gas inventory model for biochar additions to soil.
Environ. Sci. Technol. 55, 1479514805.
44
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0045.png
4.4 Potentialer og muligheder for reduktion af drivhusgasser
Forfattere: Trine Anemone Andersen, (4.4.0-4.4.5), Lærke Worm Callisen (4.4.4) & Mette Hjorth Mikkelsen
(4.4.3), alle fra Institut for Miljøvidenskab
Fagfællebedømmer: Rikke Albrektsen (4.4.0-4.4.3, 4.4.5), Mette Hjorth Mikkelsen (4.4.0-4.4.2, 4.4.5), Lærke
Worm Callisen (4.4.1, 4.4.2), Steen Gyldenkærne (4.4.4) og Ole-Kenneth Nielsen (4.4.0-4.4.5), alle fra Institut
for Miljøvidenskab
Det fremtidige potentiale for at reducere drivhusgasemissionerne er beregnet ud fra skøn over
teknologiernes maksimalt mulige udbredelse. Hvordan dette er skønnet, er nærmere beskrevet under de
enkelte virkemidler. Da det er det fremtidige potentiale der beskrives, er det, hvor det har været muligt,
opgjort med basis i udbredelsen i 2021, som den fremgår af tilgængelig statistik og indberetninger.
Maksimal udbredelse fra 2021 og frem, som kan være opgjort som antal dyr, mængde gødning eller antal
hektar, ganges derefter med den beregnede/forventede effekt af klimavirkemidlet (angivet i reduktion i
udledning i CO
2
-ækv pr. dyr, pr. mængde gødning eller pr ha) som beskrevet ovenfor. For økologisk
produktion er der en række af virkemidlerne, der ikke er relevante. Dette gælder bl.a. for
nitrifikationshæmmere, visse fodringstiltag for malkekvæg og forsuring af husdyrgødning, da nogle af de
anvendte stoffer (fx urea og svovlsyre) ikke er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion. Der er lagt til grund, at
økologiske malkekvæg og ammekvæg vil udgøre omkring 15 % af malkekobestanden i fremtiden.
Tilsvarende forudsættes at 15 % af kvæggyllen at ville være økologisk. Ud fra dette nås et nationalt estimat
for den mulige reduktion af udledningerne ved fuld implementering af et virkemiddel med basis i 2021
udbredelsen og den valgte referencesituation. Disse estimater fremgår af tabel 9.1 og i uddrag i tabel
2.1/3.1.
4.4.1 Husdyrproduktion
Ved beregning af potentiale for virkemidlerne er der taget udgangspunkt i Klimafremskrivningen, se tabel
4.4.1 (Energistyrelsen, 2023).
Tabel 4.4.1
Husdyrbestanden (antal dyr) i 2015 og 2021 (Energistyrelsen, 2023).
Kategori
Malkekvæg
Øvrigt kvæg
Søer
Smågrise
Slagtesvin
Fjerkræ
2015
561.000
1.197.000
1.030.000
31.500.000
19.860.000
122.400.000
2021
564.000
1.109.000
1.042.000
34.250.000
20.454.000
129.016.000
4.4.2 Husdyrgødning
I foråret 2022 afholdtes et seminar med Miljøministeriet med forslag til AU’s prioritering af de mest lovende
teknologier til at reducere drivhusgasudledning (Feilberg et al., 2022). Flere projekter er nu iværksat for at
underbygge og dokumentere teknologiernes effekt. Udbredelsen af teknologierne vil afhænge meget af
økonomi og kommende regulering af drivhusgas. Endvidere vil udbredelsen også afhænge af, hvor hurtigt
45
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0046.png
de enkelte teknologier rent praktisk kan implementeres. Eksempelvis vil teknologier i stalden kombineret
med biogas afhænge af udbygning af biogassektoren. Dette er ikke forsøgt udredt i denne rapport.
De antagne udbredelser i 2021 og den potentielle udbredelse er vist under de enkelte virkemidler
(teknologier) i kapitel 6. For kombinationsteknologier, dvs. teknologier til gylle i stalde, lagre og anvendelse
i biogasanlæg, er udbredelserne i 2021 beregnet som den andel af gylle der bioforgases, for ikke at vise et
kunstigt højt potentiale.
Mængden af N i husdyrgødning har betydning for kvoterne af N i handelsgødning og dermed for
udledningerne af N
2
O fra både husdyrgødning og handelsgødning i afgrødeproduktionen. I 2021 anslås
mængden af N i husdyrgødning at udgøre 216 kt baseret på gødningsregnskaberne (Rolighed et al., 2023).
4.4.3 Afgrødeproduktion
Handelsgødningsforbrug er rapporteret i Klimafremskrivningen 2023 for en årrække (tabel 4.7) og er
projiceret til at falde til et niveau omkring 215 kt N pr. år i de kommende år. Faldet er bla. relateret til krav
om en højere udnyttelse af N i husdyrgødning (Rolighed et al., 2023). Sidstnævnte kilde, som baserer sig på
gødningsregnskaber, angiver i øvrigt et noget mindre forbrug (200 kt) end tabel 4.4.2 i 2021.
Tabel 4.4.2
Antaget kvælstofanvendelse i handelsgødning (kt N/år) i henhold til Klimafremskrivningen
2023.
2021
229
2025
218
2030
214
Nitrifikationshæmmere anvendes til reduktion af lattergasudledninger, og forudsættes at kunne tilsættes
90% af al handelsgødning samt den konventionelle flydende husdyrgødning. Det antages således, at 10%
af N i handelsgødning vil være på nitratform. Brugen af nitrifikationshæmmere vil i visse situationer også
kunne reducere kvælstofudvaskningen. Der er for en række af de øvrige virkemidler indhentet information
om deres udbredelse i 2021 fra Landbrugsstyrelsen (Line Maj Stranges, personlig kommunikation,
04.01.2023) som fremgår af tabel 9.1.
4.4.4 Arealanvendelse
Arealet med dyrkede humusrige og organiske jorder er i 2023 opgjort til i alt 118.000 ha, heraf 72.000 ha
med mere en 12% organisk kulstof (Beucher et al., 2021). Udtagning af disse jorde fra omdrift og
efterfølgende vådlægning har et meget stort potentiale for at reducere drivhusgasudledningerne fra
arealanvendelse (Olesen et al., 2018). Dette er mere detaljeret beskrevet i et særskilt kapitel i
vidensyntesean af Greve et al. (2021) og indgår bl.a. derfor ikke i nærværende rapport bortset fra en
beregning på paludikultur, der reflekterer dette potentiale.
For de øvrige arealrelaterede virkemidler, som især finder anvendelse på mineraljord, er det sværere at
angive et specifikt potentiale, da disse i høj grad afhænger af udviklingen i afgrødevalg og sædskifte. Der
er således for virkemidler som braklægning, energiafgrøder, bræmmer og palludikultur i højere grad tale
om et eksemplificeret potentiale, som vil være betinget af udbredelse dvs fremtidige sædskifte- og
afgrødevalg.
46
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0047.png
Referencer
Beucher A., Weber P.L., Hermansen C., Pesch C., Koganti T., Møller A.B., Gomes L., Greve M., Greve M.H.
(2023). Updating the Danish peatland map with a combination of new data and modelling ap-
proaches. Advisory report from DCA
Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, 66
pages. Submitted 19.12.2023. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/359276603/T_rv2022_Rap-
port_1912_2023rev.pdf
Energistyrelsen (2023). Klimastatus og -fremskrivning 2023
Klimastatus og -fremskrivning 2023 (ens.dk)
Greve, M.H., Greve, M.B., Peng, Y., Pedersen, B.F., Møller, A.B., Lærke, P.E., Elsgaard, L., Børgesen, C.D., Bak,
J.L., Axelsen, J.A., Gyldenkærne, S., Heckrath, G.J., Zak, D.H., Strandberg, M.T., Krogh, P.H., Iversen, B.V.,
Sørensen, E.M., Hoffmann, C.C. (2021). Vidensyntese om kulstofrig lavbundsjord. DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug. 137 sider.
Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.D., Olesen, J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T.,
Sørensen, P., Vinther, F.P. (2015). Revurdering af baseline. Teknisk rapport fra DCE nr. 67.
https://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P. & Lassen, J.
(2018). Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA - Na-
tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?ac-
tion=show&id=1273
Rolighed J., Thorsen M., Blicher-Mathiesen G. (2023). Miljøeffekten af den danske undtagelse fra nitratdi-
rektivet til brug for afrapportering til EU-Kommissionen i 2022. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Cen-
ter for Miljø og Energi, 34 s. -
Fagligt notat nr. 2023|61.
47
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.5 Beregning af landbrugets udledninger i Danmarks nationale drivhusgasopgø-
relse
Forfattere: Trine Anemone Andersen (4.5.0-4.5.5), Mette Hjorth Mikkelsen (4.5.3), Lærke Worm Callisen
(4.5.4), alle Institut for Miljøvidenskab
Fagfællebedømmere: Rikke Albrektsen (4.5.0-4.5.3 og 4.5.5), Mette Hjorth Mikkelsen (4.5.0-4.5.2 og 4.5.5),
Lærke Worm Callisen (4.5.1, 4.5.2), Steen Gyldenkærne (4.5.4) og Ole-Kenneth Nielsen (4.5.0
4.5.5), alle
Institut for Miljøvidenskab
I dette afsnit gives en introduktion til, hvordan drivhusgasudledningerne fra landbruget beregnes i Dan-
marks nationale drivhusgasopgørelse, herefter betegnet emissionsopgørelsen. Først beskrives rammerne
for emissionsopgørelsen og kategoriseringen af landbrugets udledningskilder inden for rapporteringen.
Dernæst introduceres de overordnede metodiske principper og beregningsmodeller for de udledninger,
der relaterer sig til katalogets virkemidler. Afslutningsvist er rammerne for fremskrivningen af de danske
drivhusgasemissioner fra landbruget fremlagt.
4.5.1 Rammerne for den danske drivhusgasopgørelse
Den nationale drivhusgasopgørelse udarbejdes af medarbejdere ved Institut for Miljøvidenskab (ENVS) på
Aarhus Universitet. Som en del af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), er ENVS ansvarlige for udreg-
ning og afrapportering til EU og til FN's Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) på vegne af
Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Indrapporteringen af de endelige tal sker 15.
marts til EU og 15. april til FN, som tabeller i et specifikt dataformat kaldet Common Reporting Format (CRF),
der kan hentes via FN´s hjemmeside (UNFCCC, 2024). Opgørelsen laves hvert år, men er grundet datatil-
gængelighed altid godt halvandet år bagud, hvilket vil sige at det seneste historiske år i opgørelsen afrap-
porteret i 2023 inkluderer emissioner fra 1990 til 2021. Udledningerne for 2025 vil således først indgå i den
opgørelse, der indrapporteres i 2027. Resultatet af de årlige opgørelser rapporteres ikke udelukkende som
data, men akkompagneres af en beskrivelse af datagrundlaget og de anvendte metoder for beregnin-
gerne i en skriftlig dokumentationsrapport kaldet NIR’en (National Inventory Report). Den
seneste version er
Nielsen et al. (2023). Datagrundlaget for emissionsopgørelsen fra offentlige myndigheder (f.eks. Danmarks
Statistik og Landbrugsstyrelsen) forskningsinstitutioner (f.eks. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug og SEGES) og virksomheder. Der er en løbende dialog mellem DCE og relevante dataleverandører for
at sikre det bedst mulige grundlag for emissionsopgørelsen.
Beregningsmetoder og afrapportering skal følge internationalt vedtagne retningslinjer under UNFCCC
(2014), som henviser til 2006 IPCC Guidelines (IPCC 2006) og 2014 Wetlands Supplement (IPCC 2014).
Fra rapporteringen i 2024 og frem under Parisaftalen er retningslinjerne givet i UNFCCC (2019:2022) og
her er der udover ovennævnte IPCCs retningslinjer også en henvisning til IPCCs 2019 Refinement (IPCC
2019). Opgørelsen omfatter metan (CH
4
), lattergas (N
2
O) og kuldioxid (CO
2
). Indirekte N
2
O -udledninger er
baseret på emissioner af NH
3
og NOx fra den danske luftforureningsopgørelse, som også udarbejdes af
DCE, ud fra retningslinjer angivet i EMEP/EEA Guidebook (EMEP/EEA, 2019).
De nævnte IPCCs retningslinjer indeholder konkrete metodebeskrivelser og angiver derudover også, hvilke
standardværdier der skal anvendes, hvis der ikke er nationale data til rådighed. Det foretrækkes at anvende
nationale data, fordi de i højere grad afspejler de faktiske drifts-, jord- og klimaforhold i Danmark end IPCC-
48
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
standardfaktorerne, og brugen af sådanne nationale data kan dermed løfte opgørelsen op på et højere
detaljerings- og kvalitetsniveau, kaldet Tier-niveau. Højere Tier niveauer stiller også høje krav til både det
nationale dokumentationsniveau og kvalitetssikringen, ift. datagrundlaget bag og validiteten af bereg-
ningsmetoden. Nationale data skal kunne dokumenteres at være mere præcise og dermed have lavere
usikkerheder end IPCC standardværdier for at kunne anvendes. Det laveste niveau Tier1 niveau indikerer
en simpel beregningsmetode med lav grad af differentiering og anvendelse af IPCC-standardfaktorer,
hvorimod det højeste niveau Tier3 niveau indikerer en beregning baseret på solide nationale data, der er
målings- eller modelbaseret og ofte vil tage højde for flere faktorer og derved muliggøre en høj grad af
differentiering. Angivelsen af muligheder og kriterier for tier-niveauerne er beskrevet overordnet i introduk-
tionskapitlet til IPCC Guidelines 2006 (Ref.Vol. 1, General Guidance and Reporting; sektion 1.2). Her intro-
duceres også det helt overordnede metodiske princip om kombinationen af data omkring udbredelsen af
en given aktivitet med en emissionsfaktor for udledning eller optag per enhed aktivitet, således at; Emission
= Aktivitetsdata * Emissionsfaktor. Retningslinjerne er yderligere differentieret i særskilte bind for hver ud-
ledningskilde, hvor bind 4 omfatter landbrug og LULUCF (Ref.Vol. 4, Agricluture, Forestry and Other Land
Use; sektion 1.3.2). Tier niveau er primært en beskrivelse af beregningsmetoden, hvorfor det varierer for hver
emissionskilde, hvad der skal til for at komme op på en højere Tier.
Kriterierne for inklusion af ny viden i opgørelsen er angivet på et overordnet niveau i IPCC’s retningslinjer
og stiller en række krav til dokumentationen ift. særligt statistisk usikkerhed, repræsentativiteten af data/re-
sultaterne og betydningen af yderligere relevante variable. Uanset dokumentationsniveau er det derud-
over først muligt at inkludere ny viden, hvis der findes aktivitetsdata (data for udbredelsen af aktiviteten),
der kan kobles til de tilhørende emissions- eller reduktionsfaktorer. Nogle forskningsresultater kan anvendes
direkte og inkluderes i opgørelsen uden yderligere data behov, mens andre forskningsresultater trods solid
dokumentation kan være vanskeligere at implementere grundet manglende tilgængelighed af aktivitets-
data eller grundet komplekse forhold i den beregningstekniske metode, som kræver en større omlægning
af opgørelsesmetoden. I forlængelse heraf vil der også forekomme ændringer i emissionsopgørelsens data,
faktorer eller metoder som skyldes korrektioner undervejs med den løbende interne og eksterne kvalitets-
sikring af arbejdet eller ændringer i det eksternt tilgængelige inputdata. Alle korrektioner foretages tilbage
til 1990, da der er krav om konsistens i metode for hele tidsperioden.
Formålet med opgørelsen er at opgøre udledningerne på nationalt niveau, hvilket vil sige at de på aggre-
geret niveau skal afspejle de gennemsnitlige forhold på landsplan. Dette er en væsentlig forskel til arbejdet
med opgørelser på bedrifts- eller markniveau eller Klimavirkemiddelkatalogets fokus på et konkrete virke-
midlers effekt under varierende forhold. Forskellen i formål, officielle retningslinjer samt den tidsmæssige
forskydning af opgørelsen, er alle sammen vilkår, der medfører, at der kan og vil være forskelle mellem de
reduktionseffekter, der præsenteres i Klimavirkemiddeltabellen og emissionsopgørelsen. Eksempelvis kan
der her i Klimavirkemiddelkataloget være præsenteret specifikke forhold omkring referencen, emissions-
faktoren, andre parametre eller den metodiske opsætning af effektberegningen af et givent klimavirke-
middel, der er anderledes eller mere detaljeret end det data, der arbejdes med på nationalt niveau. Ligeså
kan der være fremkommet nye forskningsresultater, som den enkelte forsker vælger at inddrage i vurderin-
gen af et givent virkemiddel, som ikke har været muligt at optage i emissionsopgørelsen. Det er derfor an-
givet under hvert klimavirkemiddel, hvorvidt og hvordan det er afspejlet i emissionsopgørelsen. Såfremt
virkemidlet på nuværende tidspunkt ikke er afspejlet i opgørelsen, kommenteres på hvad der kræves af
yderligere data og information for at dette kan blive afspejlet.
49
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0050.png
4.5.2 Opdeling af landbrugets udledninger i sektorerne Landbrug og LULUCF
Landbrugets udledninger strækker sig i henhold til retningslinjerne for rapportering til klimakonventionen
(UNFCCC) over de to selvstændige sektorer Landbrug og LULUCF (Land Use, LandUse Change and Fore-
stry).
Klimavirkemidlerne, der er præsenteret under ’Husdyrproduktion’ og ’Husdyrgødning’ relaterer sig næsten
udelukkende til de udledninger der afrapporteres i Landbrugssektoren. ’Afgrødeproduktion’ virkemidlerne
vedrører udledningsposter på tværs af både Landbrugs- og LULUCF-sektoren, da de ofte vil have betydning
for både kvælstof- og kulstoftilførslen til jorden. Det samme gør sig gældende for virkemidlerne præsenteret
under hovedkategorien ’Arealanvendelse’, hvor målrettet udtagning af lavbundsjorde fx også
har indfly-
delse på udledningerne fra de organiske jorde under LULUCF og på det samlede landbrugsareal som gød-
skes, hvilket regnes under Landbrug. Lidt mere detaljeret kan man sige, at Landbrugssektoren omfatter alle
emissioner fra husdyrenes fordøjelsesprocesser, håndtering af husdyrgødning i stalde og lagre, N
2
O fra
dyrkning af landbrugsjorden (f.eks. anvendelse af handels- og husdyrgødning, græssende dyr, afgrødere-
ster samt indirekte emissioner fra udvaskning og atmosfærisk deposition) samt CO
2
fra kalkning og kulstof-
holdige handelsgødninger. LULUCF-sektoren omfatter både udledninger og optag af drivhusgasser, pri-
mært som et samlet nettoregnskab over de årlige ændringer i kulstofpuljerne (CO
2
). Der redegøres for kul-
stof i både den levende og døde biomasse og i jordene fra Danmark inddelt i seks arealanvendelsesklasser.
I kontekst af klimavirkemidlerne præsenteret her i rapporten, er det udledningerne fra jorde med landbrugs-
drift, der er interessante under LULUCF-sektoren; både afgrøder i omdrift og permanent græs. Disse fordeler
sig på arealanvendelseskategorierne ’Landbrugsareal’ og ’Græsareal’. Herudover indeholder LULUCF også
udledninger og optag fra arealklasserne skov, vådområder og befæstede arealer. Der er en arealklasse for
øvrige arealer, som dækker over klitter, sten mv. som ikke antages at have ændringer i kulstofpuljerne. Våd-
områder inkluderer udledninger og optag fra tørveindvindingsområder (spagnum) samt fra etablerede
vådområder Beskrivelsen af emissionsopgørelsen til dette kapitel inkluderer ikke udledninger og optag i de
danske skove og fra høstede træprodukter, som opgjort af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
ved Københavns Universitet (IGN).
I nedenstående Tabel 4.5.1 og 4.5.2 ses en oversigt over de udledningskilder og drivhusgasser, der inklu-
deres i hhv. Landbrugs- og LULUCF-sektoren jf. retningslinjerne fra IPCC. Tabellerne er medtaget som en
introduktion til den formelle kategorisering, der anvendes i rapporteringen. Der kan findes mere detaljerede
beskrivelser af, hvilke udledninger der tælles med under hvilke kilder i den seneste dokumentationsrapport
(Nielsen et al., 2023), mens de overordnede principper for beregningerne præsenteres i de følgende afsnit
4.5.3 (Landbrugssektoren) og 4.5.4 (LULUCF-sektoren).
Tabel 4.5.1
Udledningskilder under sektoren Landbrug i emissionsopgørelsen.
CRF
3A
3B
3Da1
3Da2a
3Da2b
3Da2c
Navn på udledningskilde
Husdyrs fordøjelse
Håndtering af husdyrgødning (stald+lager)
Handelsgødning
Husdyrgødning udbragt
Slam
Øvrige organiske N-gødninger
Drivhusgas og evt. bemærkning
CH
4
CH
4
, N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O, industrislam og biogas-N
50
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0051.png
3Da3
3Da4
3Da5
3Da6
3B.5
/3Db1
3Db2
3F
3G
3H
3I
Urin og gødning afsat af græssende dyr
Afgrøderester
Mineralisering
Dyrkning af organisk jord
Atmosfærisk deposition (NH
3
og NO
x
)
Kvælstofudvaskning og afstrømning
Markafbrænding, af halm og afgrøderester
Kalkning
Urea
Øvrige mineralske kulstofholdige gødninger (CAN)
N
2
O
N
2
O
N
2
O, nettomineralisering af kvælstof fra tab
af organisk stof i landbrugsjordene
N
2
O, fra organiske landbrugsjorde
N
2
O, fra gødningshåndtering (3B5) og fra ud-
bragt N (3Db1)
N
2
O
N
2
O, CH
4
CO
2
CO
2
CO
2
Tabel 4.5.2
Udledningskilder under sektoren LULUCF i emissionsopgørelsen.
CRF
4A
4B
4C
4D1.1
4D2
4E
4G
4(II)A
4(II)B
4(II)C
Navn på udledningskilde
Skov*
Landbrugsareale
r
Græsarealer
Tørveindvinding, indenfor Vådom-
råder
Vådområder
By og infrastruktur
Høstede træprodukter*
Skov*, dræning og vådlægning af
organiske jorde
Organisk jord i omdrift
Organisk jord med permanent
græs
Vådområder (inkl. tørveindvinding)
Drivhusgas og evt. bemærkning
CO
2
, C-ændringer i levende og død biomasse og jord, inkl.
arealomlægning til ’Skov’**
CO
2
, C-ændringer i biomasse og jord inkl. organiske jorde
inkl. arealomlægning til ’Landbrugsarealer’**
CO
2
, C-ændringer i biomasse og jord inkl. organiske jorde
og arealomlægning til ’Græsarealer’**
CO
2
, overfladenedbrydning + indvundne mængder
CO
2
,
områder under arealomlægning til ’Vådområder’**
CO
2
, C-ændringer i biomasse og jord og arealomlægning til
’By og infrastruktur’**
CO
2
, kulstoftab fra træ-produktionsvarer
CH
4
+ N
2
O, fra drænede, vådlagte og grøfte-arealer
CO
2
(dissocieret organisk kulstof) + CH
4
, fra drænede nuvæ-
rende eller tidligere landbrugsjorde og grøfter
CO
2
(dissocieret organisk kulstof) + CH
4
, fra drænede nuvæ-
rende eller tidligere landbrugsjorde og grøfter
CH
4
, fra vådlagte arealer,
4(II)D
CH
4
og N
2
O fra drænpåvirket tørveindvindingsområde
CH
4
fra grøfter i tørveindvindingsområde
4(V)
4(III)
Afbrænding af biomasse
Mineralisering og immobilisering af
C
CH
4
+ N
2
O, primært kontrolleret afbrænding på hede/krat-
arealer
N
2
O, regnes for alle arealomlægninger fra ’Skov’ og fra alle
arealomlægninger til ’By- og infrastruktur’
*Alle beregninger på udledninger og optag af kulstof i de danske skove samt fra høstede træprodukter udføres af
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet (IGN).
**begrebet for arealer under omlægning, dvs. områder, der er under omlægning fra en til en ny arealklasse jf. den
årlige opgørelse over det danske areal. Når arealer er under omlægning, antages det beregningsteknisk, at der sker et
51
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0052.png
skifte i ligevægtstilstanden for kulstofindholdet i jorden. For kulstof i jord antages skiftet at ske over en samlet omlæg-
ningsperiode på 30 år, hvor kulstofindholdet skifter fra den antagne gennemsnitlige ligevægtstilstand i den tidligere
arealklasse til den antagne gennemsnitlige ligevægtstilstand i den nye arealklasse. For biomassen antages skiftet i den
stående biomasse at ske øjeblikkeligt i det første år efter omlægning. Se Nielsen et al. (2023) for yderligere detaljer.
Udledninger fra landbrugets forbrug af procesenergi og brændstof samt fra biogasproduktion (energi) op-
gøres i den nationale emissionsopgørelse under energisektoren, og er derfor udeladt her.
4.5.3 Beregning af udledninger under Landbrugssektoren; Husdyr og kvælstof tilførsel til
marken
Størstedelen af landbrugssektorens udledninger beregnes
i
et omfattende modelkompleks kaldet IDA (In-
tegrated Database model for Agricultural emissions). Modellen er bygget op omkring en lang række selv-
stændige datasæt på aktivitetsdata, emissions- og reduktionsfaktorer, som opdateres hvert år. Databasen
trækker på både nationale data og standard emissionsfaktorer fra IPCC guidelines, hvoraf langt de fleste
nationale data stammer fra forskning fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA, Aarhus Univer-
sitet), fra data udgivet af Danmarks Statistik samt data tilvejebragt eller gjort tilgængeligt af SEGES Innova-
tion. Derudover indgår en større mængde data om bl.a. gødningsforbrug, staldtyper og data for biogaspro-
duktion, som udleveres direkte fra, Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen. For husdyrene opereres der med
42 husdyrtyper i modellen, som yderligere er delt op alt efter staldsystem og gødningstype på i alt 288
kombinationer, hvor emissionen beregnes for hver af disse kombinationer. For mange underkategorier an-
vendes dog samme parametre eller emissionsfaktorer i, hvis der ikke er datagrundlag, der understøtter en
skelnen. Der kan læses mere om det konkrete datagrundlag, sammensætning af databasen, husdyrkate-
gorier og
beregningsmetoden i NIR’en (Nielsen et al.,
2023) og den seneste sektorrapport fra 2021 (Albrekt-
sen et al., 2021).
Husdyrproduktion
(husdyrs fordøjelse)
Klimavirkemidlerne
for ’Husdyrproduktion’ vedrører alene kvæg, og beskrivelsen i det følgende er derfor
begrænset til denne dyregruppe. Emissionen af CH
4
fra husdyrenes fordøjelse beregnes på Tier2 niveau
som en fast estimeret andel af dyrets optag af bruttoenergi, der omdannes til metan, den såkaldte Ym-
faktor, der udtrykkes i procent. Der anvendes en national estimeret Ym specifikt for malkekvæg, men en
standard IPCC Ym-faktorer
for ’øvrigt kvæg’ og som er udregnet af DCA og baseret på data fra forsøg udført
af Institut for Husdyrvidenskab v. AU (Hellwing et al., 2016). Ym-faktoren opdateres løbende, når der vurde-
res at være sket væsentlige ændringer i fodersammensætningen. Siden 2018 har Ym-faktoren for malke-
kvæg yderligere været specificeret for hhv. jersey og stor race og de bagvedliggende data anvendt til
DCA’s udarbejdelse af Ym-faktoren
for
2021
er beskrevet i Lund et al. (2023). Fodermængde og energiind-
hold i fodersammensætningen, baseres på årligt opdaterede tal opgjort i Normtallene fra DCA. De nyeste
normtal kan findes i Børsting & Hellwing (2023). Normtallene udarbejdes primært med produktionsdata,
der går et år tilbage, hvorfor Normtal 2022/23 omhandler produktionsdata fra 2021 og derfor anvendes i
opgørelsen over 2021. Foderindholdet for kvæg har siden 2015/16 været baseret på data fra foderopgø-
relser i fodervurderingssystemet NorFor (Børsting et al. 2021). Datagrundlaget dækker over mere end halv-
delen af danske malkekvægsbesætninger og slagtekalve og betragtes som et repræsentativt gennemsnit
for den danske mælkeproduktion (Børsting, pers. komm.). I den samlede beregning af CH
4
udledningen fra
kvægs fordøjelse indgår således følgende faktorer (enkelte kun inkluderet for særlige typer af kvæg);
Antal dyr under hver kombination af staldsystem og gødningstype
Ym-faktoren, i % af MJ fra det samlede foderindtag
52
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0053.png
Fodermængde, i kg. tørstof per år (kun for malkekøer, baseret på Normtallene
Fodersammensætning, i MJ per kg tørstof fra forskellige typer af foder (kun for malkekøer)
Referenceudledningen for husdyrene afhænger derved af hvilken dyretype/kvægtype, der er tale om og
den gennemsnitlige udledning fra en bestemt kategori vil afhænge af, hvilket niveau udledningerne ønskes
afspejlet på og de varierer fra år til år på baggrund af ændringer i fodersammensætning, Ym-faktoren og
de forskellige underkategoriers andele af den samlede husdyrproduktion. I den seneste opgørelse for 2021,
udgivet i 2023, blev den gennemsnitlige udledning fra malkekvæg estimeret til162 kg CH
4
per dyr, mens
det seneste fem-års gennemsnit lander på 160 kg CH
4
per dyr. Den gennemsnitlige udledning per år svarer
til det der på engelsk i emissionsopgørelsen henvises til som
implied emission factor (IEF)
. Tabel 4.5.3 viser
en oversigt over de seneste års IEF for de grupper, der er relevante for Klimavirkemiddelkataloget, som de
er udregnet i den nationale emissionsopgørelse.
Tabel 4.5.3
Vægtede emissionsfaktorer for enterisk CH
4
fra malkekvæg og øvrigt kvæg som opgjort i
emissionsopgørelsen fra 2017
2021, og som fem års gennemsnit, i kg CH
4
per dyr per år:
Type af kvæg
Malkekøer
Tung race
Jersey
Øvrigt kvæg
(kvier, kalve, tyre, ammekøer)
2017
159
163
134
40
2018
159
163
134
39
2019
161
165
135
40
2020
157
162
132
40
2021
162
166
135
40
5 års gns.
160
164
134
40
Husdyrgødning (stald og lager)
Ændringer i mængden af eller håndteringen af husdyrgødningen vil påvirke
CH
4
og direkte og indi-
rekte
N
2
O.
Klimavirkemidlerne i rapporten vedrører alene tiltag og reduktionseffekter for kvæg- og svine-
gylle, og beskrivelsen af udledningerne fra gødningshåndtering er derfor begrænset til disse kategorier.
Udledningerne fra husdyrgødningen beregnes på grundlag af data om mængde, indhold og øvrige aspek-
ter for den udskilte gødning baseret på en Tier2-tilgang.
For
CH
4
anvendes for kvæg- og svinegylle en Arrhenius-model, der som omtalt i afsnit 4.1, kan anvendes til
at beskrive metanproduktionen fra omsætningen af det organiske materiale, opgjort som flygtigt organisk
stof (VS, volatile solids). Resultatet af modellen bliver brugt som metankonverteringsfaktoren (MCF), som er
et udtryk for metantab i procent af samlet VS. Modellens parametre og dertilhørende usikkerheder er be-
skrevet i afsnit 4.1.2. I emissionsopgørelsen bruges modellen lige nu til at estimere en samlet udledning fra
stald og lager. Der arbejdes på en ny beregningsteknisk opsætning, hvor de to led adskilles, for yderligere
at detaljere opgørelsen og lette implementeringen af teknologier, der kun reducerer udledningen fra enten
stalden eller lageret. Emissionsfaktoren bestemmes dernæst i en ligning sammen med mængden af VS i
gødningen og en maksimal metankapacitet, der varierer mellem dyretyperne og er fastsat af IPCC.
Beregning af CH
4
udledningen fra håndtering af husdyrenes gødning i hhv. staldbygningen og ude i lageret
sker således med inklusion af følgende inputfaktorer fra produktionen;
Antal dyr for hver kombination af staldsystem og gødningstype,
Mængden af udskilt organisk stof (VS) i gødningen, inkl. strøelsesforbrug
Gødningens opholdstid i stalden opgjort som gennemsnitlig hydraulisk retentionstid (HRT)
53
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
på tværs af forskellige staldsystemer
Gødningens opholdstid i lageret, og
Gødningens temperatur i hhv. stald og lager
Mængden af gødning anvendt til biogasproduktion
Indholdet af VS beregnes med afsæt i tørstofindhold fra Normtallene fra DCA (Børsting & Hellwing, 2023).
Opholdstiden for gødningen i stalden er lige nu fastsat efter data i Kai et al. (2015), hvilket ikke inkluderer
restgylle eller differentierer den gylle der afsættes til biogasanlæg. I lageret er opholdstiden for svinegyllen
defineret af en udbringningsprofil centreret omkring primært marts og april og for kvæg og til dels afgasset
gylle yderligere fordelt med udbringning over sommermånederne, som estimeret af DCE i samarbejde med
både SEGES og DCA. Temperaturen for svinegylle i stalden er beregningsteknisk ens hele året, fastsat til
18,6˚C, baseret på data fra SEGES (Holm et al. 2017). For kvæggylle varierer den over året med et gen-
nemsnit på 12,4˚C, efter
data fra Petersen et al. (2016). Se også afsnit 4.1.2.2. Gylletemperaturen i lageret
er defineret som en funktion afhængig af lufttemperaturen udenfor, tilpasset efter målte gylletemperaturer
tilbage fra 1994-2015 (Husted, 1994; Rohde et al. 2009, 2012, 2015) og en landsnorm for temperaturen i
årtiet 2001
2010, der tilsammen giver en gennemsnits-gylletemperatur
på 9,5˚C. Endeligt er der i bereg-
ningen taget højde for græsningsdage, ved at den samlede emission reduceres med den andel, der af-
sættes under afgræsning. Der anvendes herudover en række faste parametre og faktorer, som er beskrevet
i afsnit 5.4.2 i NIR’en og for kobling med miljøteknologi i NIR’ens Annex 3D (Nielsen et al. 2023). Biogasbe-
handlet gylle indgår lige nu i modellen som et særligt gødningssystem,
som tilskrives en LnA’ værdi, der er
lavere end svine- og kvæggylle (se værdier i Tabel 4.2.1). Derudover tilskrives den afgassede gylle et lavere
CH
4
:CO
2
forhold, hvilket vil sige at en mindre del af det kulstof der nedbrydes, bliver til
CH
4
.
I Tabel 4.5.4 og Tabel 4.5.5 præsenteres
CH
4
udledningerne fra kvæg- og svinegylle som vægtede gen-
nemsnit på tværs af staldtyper per kg VS og per ton gylle ab dyr. De beregnede referenceudledninger i
tabellerne er lavere end de referencetal der opnås med den beregningsmetode, som er beskrevet i kapitel
4.2 og anvendes i kapitel 6 om klimavirkemidler til husdyrgødning. Afvigelserne skyldes primært anven-
delse af forskellige input parametre for opholdstider og gylletemperaturer, hvor udledningen i emissions-
opgørelsens beregninger fx ikke kan isoleres på en konkret staldtype med individuel opholdstid, men er
påvirket af en gennemsnitlig betragtning på landsplan. På nuværende tidspunkt er biogas den eneste mil-
jøteknologi med en klimaeffekt på CH
4
, som kan tælles med i emissionsopgørelsen, og denne gødnings-
type er derfor angivet særskilt. Datagrundlaget for gylle, der afsættes til biogasanlæg, angiver alene
mængderne fordelt på kvæg- og svinegylle, og derfor er der taget et beregningsteknisk valg om at tilskrive
mængderne til malkekvæg (tung race) og slagtesvin. For fast gødning og dybstrøelse bruges en MCF fast-
sat af IPCC, som giver hhv. en lavere og højere udledning per ton, pga. en højere andel af VS og tørstof,
men udledningerne herfra er ikke inddraget, da der ikke er nogen klimavirkemidler der vedrører de typer
af gødning.
54
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0055.png
Tabel 4.5.4
Emissioner
af CH
4
fra gødningen i gyllebaserede staldsystemer, der ikke afgasses i biogasan-
læg, i 2021, i kg CH
4
/kg VS og /t gylle ab dyr.
Gødningstype
Kg
CH
4
/
kg VS
0,02
0,02
0,06
0,05
0,09
0,05
Kg
CH
4
/ t
gylle
2,06
2,03
3,41
3,47
3,48
3,13
Kg
CO
2
-
ækv./
kg VS
Kvæg (alle typer, vægtet gns.)
Malkekvæg
Svin (alle typer, vægtet gns.)
Slagtesvin
Søer
Smågrise
0,55
0,62
1,69
1,50
2,57
1,50
Kg
CO
2
-
ækv./
t gylle
57,76
56,96
95,53
87,57
97,32
87,57
Tabel 4.5.5
Emissioner af CH
4
fra gødningen i gyllebaserede staldsystemer, der afgasses i biogasanlæg, i
2021, i kg CH
4
/kg VS og /t gylle ab dyr.
Gødningstype
Kg
CH
4
/
kg VS
0,01
0,03
Kg
CH
4
/ t
gylle
1,01
2,11
Kg
CO
2
-
ækv./
kg VS
Kvæg, afgasset gylle
Svin, afgasset gylle
0,31
0,86
Kg
CO
2
-
ækv./
t gylle
28,41
59,11
For N
2
O udledningen, er udregningen baseret på;
Antal dyr for hver kombination af staldsystem og gødningstype,
N-indhold i gødningen afhængig af staldsystem
Emissionsfaktorer for direkte N
2
O udledning, udtryk i N
2
O per kg N udskilt
Emissionsfaktoren for indirekte N
2
O udledning udtrykt i kg N
2
O -N per kg NH
3
-N og NO
x
-N
Udbredelsen af gylle leveret til biogasanlæg
For N-indholdet i gødningen anvendes de nationale data i Normtalsystemet for alle de dyregrupper, der er
relevante i sammenhæng til klimavirkemidlerne. I emisisonsopgørelsen anvendes IPCC standard emissi-
onsfaktorer for direkte
N
2
O-udledning,
hvor der for kvæg og svin differentieres mellem fast gødning og gylle
(flydende gødning) og yderligere er gyllen vægtet ift. andel med og uden etablering af flydelag. Den af-
gassede gylle har også sin egen direkte
N
2
O
lagringsfaktor, som er noget lavere end ubehandlet gylle
(IPCC, 2019
tabel 10.21). I Tabel 4.5.6 og 4.5.7 ses, tilsvarende CH
4
, en oversigt over N
2
O udledningerne
fra kvæg- og svinegylle som vægtede gennemsnit på tværs af staldtyper og underinddelt på de overord-
nede dyregrupper. Derudover medregnes i opgørelsen også et bidrag fra den indirekte udledning af N
2
O
relateret til NH
3
- og NO
x
-udledningerne fra både stald og lager, hvilke udregnes i forbindelse med Dan-
marks luftforureningsopgørelse ud fra nationale emissionsfaktorer for NH
3
og standarder angivet i
EMEP/EEA Guidebook (2019) for NO
x
. Herefter multipliceres med en standard omdannelsesfaktor til N
2
O
fra IPCC som er fastsat til 0,01 kg N
2
O-N/kg N frigivet. Alle virkemidler der også påvirker NH
3
eller NO
x
har
derved en afledt effekt på denne udledningskilde.
55
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0056.png
Tabel 4.5.6
Emissioner af N
2
O fra gødningen i gyllebaserede staldsystemer, der ikke afgasses i biogasan-
læg, i 2021, i kg N
2
O/kg VS og /t gylle ab dyr.
Gødningstype
Kg N
2
O/ kg Kg N
2
O/t
VS
gylle
0,0005
0,0005
0,0007
0,0006
0,0012
0,0006
0,05
0,04
0,04
0,04
0,04
0,03
Kg CO
2
-
ækv./
kg VS
Kvæg (alle typer, vægtet gns.)
Malkekvæg
Svin (alle typer, vægtet gns.)
Slagtesvin
Søer
Smågrise
0,12
0,13
0,19
0,16
0,30
0,15
Kg CO
2
-
ækv./
t gylle
12,63
11,78
10,51
10,68
11,55
8,79
Tabel 4.5.7
Emissioner af N
2
O fra gødningen i gyllebaserede staldsystemer, der afgasses i biogasanlæg, i
2021, i kg N
2
O/kg VS og /t gylle ab dyr.
Gødningstype
Kg N
2
O / kg Kg N
2
O / t
VS
gylle
0,00006
0,00007
0,005
0,005
Kg
CO
2
-
ækv./
kg VS
Kvæg, afgasset gylle
Svin, afgasset gylle
0,02
0,02
Kg
CO
2
-
ækv./
t gylle
1,43
1,35
Beregningen af CH
4
fra kvæg- og svinegylle forventes at rykke op på Tier3 niveau ved implementeringen
af det pågående modelarbejde, der vil gøre det muligt at adskille stald- og lagerudledningerne og mulig-
gøre en differentiering mellem dyre- og staldtype kombinationer for en række inkluderede produktionsfak-
torer så som opholdstid og temperaturer, på forudsætning om tilgængelige aktivitetsdata. For N
2
O udled-
ningen vil en Tier3 ligeledes kræve at der udvikles en national beregningsmodel og at de nødvendige
aktivitetsdata er tilgængelige.
N tilførsel ved dyrkning af landbrugsjorden
For ændringer i afgrødeproduktionen og arealanvendelsen såsom øget græs, øget brakareal, etablering
af vådområder mv. vil indflydelsen på landbrugssektorens udledninger være relateret til ændringerne i
næringsstoftilførslen til landbrugsjorden i form af bl.a. handelsgødning, husdyrgødning og afgrøderester,
som giver anledning til direkte N
2
O udledning. Som følge af dyrkningsændringer, vil der også ske en på-
virkning af den indirekte N
2
O-udledning via ændringer i NH
3
og NO
x
udledningen og kvælstofudvasknin-
gen.
For at isolere virkemidlerne fra hinanden rent beregningsteknisk antages det, at størrelsen af husdyrproduk-
tionen og deraf husdyrgødningsmængderne ikke påvirkes af arealanvendelsesændringer, som fremlagt i
afsnit 4.3. For alle ændringer vil effekten dog være afhængig af udledningerne forbundet med status quo–
referencen. Da det ofte ikke er givet på forhånd, hvilke arealer der vil blive omlagt fra, er der i det følgende
taget udgangspunkt i et teoretisk referencescenarie for afgrødeproduktion. Referencescenariet er baseret
på dyrkning af følgende afgrøder; hvede, rug, byg, havre, triticale og raps, som årligt dækker omkring 1,5
1,6 mio. hektar, svarende
til ca. 60 % af landbrugsarealet som opgjort i DST’s tabel AFG5 (DST, 2024).
De
56
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0057.png
samlede udledninger ligger på 1231 kg CO
2
-ækv./ha. Det samlede bidrag, fordelt på de kilder, der er in-
kluderet i referenceberegningen, er fremstillet i Tabel 4.5.8.
Der er små afvigelser i de angivne emissioner mellem tabel 4.5.8 i dette kapitel og i tabel 4.3.1 i kapitel 4.3,
hvilket formodentlig kan skyldes forskelle i antallet af inkluderede decimaler i beregningen. Afvigelsen er
dog af mindre betydning og har derfor ikke en væsentlig betydning på resultatet af effektberegningerne.
Tabel 4.5.8
Udledninger af direkte N
2
O og indirekte N
2
O fra referencescenariet; dyrkning af areal med korn
og raps, beregnet på baggrund af data fra den seneste emissionsopgørelse for 2021. afrapporteret i foråret
2023, angivet i kg. CO
2
-ækv./ha.
Udledningskilde
Direkte N
2
O, handelsgødning
Direkte N
2
O, afgrøderester (inkl. efterafgrøder)
Indirekte N
2
O,
NH
3
og NOx fra handelsgødning og NH
3
fra voksende af-
grøder (atmosfærisk deposition)
Indirekte N
2
O,
N-udvaskning
Total, samlede udledninger
Reference-udledning fra areal med kornafgrøder og
raps, kg.
CO
2
-ækv. per ha
715
287
30
199
1231
De samlede direkte N
2
O-udledninger vil være påvirket af flg. faktorer;
Mængden af kvælstof udbragt på arealerne
Arealet og typen af afgrøderester efterladt på marken, herunder fra efterafgrøder
Emissionsfaktoren for direkte N
2
O udledning per kg N tilført
Udledningerne af N
2
O fra gødskning med handelsgødning beregnes i emissionsopgørelsen med en Tier1
metode baseret på data over det samlede handelsgødningsforbrug fra Landbrugsstyrelsens handelsstati-
stikker (Landbrugsstyrelsen, 2022). Enkelte historiske år er dog regnet på data fra gødningsregnskaberne,
som også bliver udarbejdet af Landbrugsstyrelsen. For begge dele gælder, at data ikke udspecificeres på
afgrødeniveau, men anvendes som en national total. Et simpelt regnestykke over kvælstofforbrug per hek-
tar vil dermed dække over et meget blandet totalareal med alt fra ekstensivt græs, byg, hvede og grønt-
sager til omdriftsgræs med et meget varierende gødskningsniveau. For at kunne estimere udledningerne
fra gødningsforbruget fra referenceafgrøde-arealerne alene er der derfor taget udgangspunkt i gødsk-
ningsnormerne fra 2021
1
for de udvalgte afgrøder; korn og raps, på JB5-6 (Landbrugsstyrelsen, 2021). JB5-
6-normen repræsenterer den største andel, godt 40%, af arealet med de udvalgte afgrøder i 2021 (egen
analyse baseret på de indsendte Gødningskvote og Efterafgrøder-skemaer (GKEA) for 2021). I praksis må
ændringer i afgrødeproduktionen dog forventes at finde sted på en langt mere varieret baggrund af refe-
rence-arealer, som vil påvirke den reelle effekt i begge retninger. Beregning ud fra normen er udtryk for en
1
Gødskningsnormen for planåret 2021/2022 udvalgt fordi seneste historiske år er 2021 og da der desuden er ubetydelig forskel på
den år normerne for hhv. 2019/2020 og 2022/2023.
57
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0058.png
maksimal tilladt gødskning, hvilket kan give en vis overestimering af udledningerne og dermed også af
effekten af en given ændring.
I den teoretiske reference vil arealerne have tilknyttet en udnyttet kvælstofnorm og -tilførsel på 172 kg N/ha
svarende til 2,70 kg N
2
O/ha eller 715 kg CO
2
-ækv./ha. Ud fra afgrødernes relative arealfordeling er der
taget et vægtet gennemsnit af gødskningsnormen og et vægtet gennemsnit på fordelingen af jordbunds-
typer. Beregning af N
2
O-udledningen er baseret på IPCC standardfaktor på 0,01 kg N
2
O-N/kg N tilført
(IPCC, 2006). Med IPCC’s 2019 Refinement er der åbnet op for disaggregerede emissionsfaktorer, der
skel-
ner mellem vådt og tørt klima og yderligere mellem husdyr- og handelsgødning (IPCC, 2019). Det er under
vurdering om emissionsopgørelsen fremadrettet kan anvende adskilte emissionsfaktorer og vurderingen vil
også inkludere forskningsresultater, der afspejler danske drifts- og dyrkningsforhold såsom estimatet i Pe-
tersen et al. (2023) og kommende resultater fra øvrige igangværende projekter.
Beregning af N
2
O udledning fra afgrøderester baseres på den mængde N, der tilføres både via de efter-
ladte afgrøderester fra hovedafgrøden og eventuelle efterafgrøder. For hovedafgrøden anvendes natio-
nale data fra Danmarks Statistiks HST77 for udbytte (DST, 2022) og grunddata for omregningsfaktorerne for
tørstof fra en fodermiddeltabel (SEGES, 2005). Beregningen inddeler afgrøder i en række bestemte afgrø-
detyper og anvender IPCC’s faktorer for forholdet mellem N-indhold
i udbyttet og forholdet mellem udbytte
og efterladt plantemateriale, både over og under jorden, og er således baseret på en Tier 1-metode (IPCC
2019, Tabel 11.2). Da denne kilde er udbytte- og dermed klimaafhængig, er der for referencescenariet
regnet på et 10-års gennemsnit, så tallene afspejler årsvariationer i klima og giver et gennemsnitligt N-input
på 69 kg/ha fra afgrøderester (ekskl. efterafgrøder), hvilket svarer til en udledning på 1,08 kg N
2
O/ha eller
287 kg CO
2
-ækv./ha.
De indirekte N
2
O-udledninger stammer fra NH
3
og NO
x
-udledningerne og fra udvaskning af kvælstof. De
afhænger primært af de følgende faktorer;
Mængde N tilført marken med forskellige typer handelsgødning, husdyrgødning og slam
Dyrket areal med forskellige afgrødetyper
Emissionsfaktoren for NH
3
-N per kg N tilført og per ha dyrket
Emissionsfaktoren for N
2
O-udledning fra atmosfærisk deposition af N (NH
3
-N) og ved ud
vaskning af N
Tallene for NH
3
og NO
x
-udledningerne baseres på emissionsopgørelsen over luftforurening og omfatter
derfor de samme kilder som drivhusgasopgørelsen, hvilket inkluderer handels- og husdyrgødning (husdyr
antages stadig upåvirket i den fremlagte referenceberegning) og voksende afgrøder (kun NH
3
). Luftforure-
ningsopgørelsen omfatter ikke NH
3
fra afgrøderester
2
og for yderligere at fokusere beregningen er de min-
dre bidrag fra afbrænding, NH
3
-behandlet halm, slam og andre organiske gødninger ekskluderet. De se-
neste ti år varierer NH
3
fra handelsgødning mellem 0,04-0,05 kg NH
3
-N/kg N alt efter, hvilke typer handels-
gødning der har været mest anvendt og lander gennemsnitligt på 0,042 kg NH
3
-N/kg N tilført (4,2%), tilsva-
rende 0,05 kg NH
3
/kg N tilført
3
. Med de 172 kg N/ha i det teoretiske referencescenarie, giver det anledning
til en emission på 7,2 kg NH
3
-N og derved 0,11 kg N
2
O tilsvarende 30 kg CO
2
-ækv./ha.
2
Emissionsopgørelsen over luftforurening i 2023, der vil blive udgivet i 2025, forventes at indeholde en opdatering der inkluderer
NH3 fra afgrøderester, som formentlig vil blive afspejlet i drivhusgasopgørelsen.
58
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0059.png
Indirekte
N
2
O
fra udvaskning af kvælstof til rodzonen baseres i de nationale emissionsopgørelser på data
fra NLES-modellen (Rolighed, 2022), mens udvaskning til hav og vandløb baseres på målte data kombine-
ret med modelberegninger (Tornbjerg, 2022)
begge data sæt er fra det nationale overvågningsprogram
NOVANA som varetages af Institut for Ecoscience ved AU. Det er således ikke muligt at påvirke denne ud-
ledningskilde gennem opdaterede aktivitetsdata, men effekten skal måles i praksis. Det vil samtidig sige, at
der anvendes data opgjort på nationalt plan, som ikke kan differentieres på afgrødeniveau eller særligt for
kornafgrøder og raps, som kunne ligge en anelse højere end gennemsnittet af den nationale total anvendt
per gennemsnitlig dyrket hektar. Emissionsfaktorerne er IPCC standardfaktorer, som ligger på 0,006 kg
N
2
O-
N/kg N til rodzonen(grundvandet), på 0,0026 kg
N
2
O-N/kg
N til og yderligere 0,0026 kg N
2
O-N/kg N til
vandløb (IPCC, 2019; vol.4, p11.36). Ud fra data beregnes en vægtet emissionsfaktor per kg N udvasket fra
rodzonen, som derved også afspejler den videre emission til hav og vandløb, som gennemsnitligt over de
seneste fem år lander på 0,0082 kg
N
2
O-N/kg
N udvasket fra rodzonen (ikke at forveksle med IPCC-stan-
dardværdien på 0,0086 kg
N
2
O-N/kg
N). Udvaskningen til rodzonen har gennemsnitligt over de seneste 10
år ligget på 59 kg N/ha dyrket areal, hvilket giver anledning til en emission på 0,48 kg
N
2
O-N/ha
eller 199
CO
2
-ækv./ha.
Der er ikke nogen virkemidler der påvirker græsningsperioden og dermed relaterer sig til N
2
O udledninger
fra ’Urin og gødning afsat af afgræssende dyr.
I relation til anvendelse af Tier niveau for N
2
O emissionskilder knyttet til dyrkning af marken er disse baseret
på Tier 1 level for de direkte emissioner og Tier 2 level for de indirekte emissionskilder.
Udledningen af direkte N
2
O emissionskilder, hvoraf emission fra udbragt handelsgødning og husdyrgød-
ning er de vigtigste, så beregnes disse på nuværende tidspunkt efter en Tier1 tilgang, fordi emissionsfakto-
ren er baseret på IPCC standard. I relation til aktivitetsdata, dvs. mængden af N udbragt på marken tages
højde for en række forskellige forhold som dyretype, N-udskillelse, husdyrgødningstype, tilført strøelse, han-
delsgødningstype. En udvikling til Tier3 beregningsmetode vil kræve et beregnings setup med mulighed
for at inkludere effekten på emissionen af forhold som f.eks. jordtype, pH forhold i jorden, udbringningsprak-
sis, aktuelle nedbør og fordampningsforhold eller andre variable som via forskning viser sig, at have en
væsentlig betydning for emissionen. Baseret på fremtidige forskningsresultater kan der på sigt være mulig-
hed for at indregne variable som i højere grad reflektere danske dyrknings- og klimaforhold i forhold til en
beregning baseret på anvendelse af IPCCs standard emissionsfaktorer. Beregning på Tier3 niveau kunne
f.eks. være en modelberegning baseret på en lang række data/målinger, hvor der er statistisk belæg for at
kunne dokumentere af de inkluderede variable har en effekt på emissionen og en kvantitativ estimering
effekten.
Hvad angår de indirekte N
2
O emissionskilder fra atmosfærisk deposition og N-udvaskning, så kan disse
betragtes som værende baseret på en Tier2 tilgang, fordi beregningen er baseret på nationale estimater
for NH
3
emissioner fra stald, lager og udbringning, ligesom der anvendes nationale data for N-udvasket til
rodzonen, vandløb og hav baseret på målinger og modelberegninger fra NOVANA programmet. Som for
de direkte N
2
O emissioner, vil en udvikling af beregningen til en Tier3 tilgang, kræve en mere detaljeret
beregningsmodel, som kan godtgøre en sammenhæng mellem betydende variable og dets påvirkning på
emissionen. Dette kunne f.eks. være en opgørelse opdelt på vandløbsoplande, hvor der kunne tages højde
for forskellige specifikke virkemidler, som dyrkningsfrie bræmmer eller efterafgrøder, hvor effekten givetvis
vil være forskellig afhængig af f.eks. jordtype og nærhed til vand.
59
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0060.png
4.5.4 Beregning af udledninger under LULUCF med fokus på landbrugsarealerne; æn-
dringer i kulstofpuljerne og udledninger fra kulstofrige jorde
Ud fra virkemidlerne i kataloget er det vurderet relevant at give en uddybende beskrivelse af beregnin-
gerne og ’referenceniveauet’ for følgende udledningskilder under LULUCF-sektoren:
Ændringer i kulstofin-
put til jorden (til hhv. mineral- og organisk jord), ændringer i kulstof i den stående biomasse, dyrkning af
kulstofrig organisk jord med over 6 % organisk kulstof (OC) og etablering af vådområder (på hhv. mineral-
og organisk jord). Den følgende beskrivelse dækker dermed ikke den række kilder, der er relateret
til ’are-
aler under omlægning’ med undtagelse af omlægning til vådområder, ligesom kilder relateret til tørveud-
vinding heller ikke dækkes her. Som tidligere nævnt er udledning og optag i skovene ikke inkluderet i det
videre, da disse beregninger varetages af IGN, Københavns Universitet, ligesom der på nuværende tids-
punkt ikke er nogen virkemidler med direkte relevans herfor.
LULUCF-opgørelsen er bygget op omkring kendskab til, hvordan Danmarks areal fordeler sig imellem seks
definerede arealklasser, hvoraf omdriftsareal, permanente græsarealer og vådområder er relevante her.
Hvert år laves der et kort, som er en væg-til-væg opgørelse over, hvordan arealanvendelsen fordeler sig
den såkaldte arealmatrice. Arealmatricens opbygning og datarundlag er beskrevet i Levin et al. (2014),
Levin & Gyldenkærne (2022) og overordnet i emissionsopgørelsen i Nielsen et al. (2023). For de nævnte
relevante arealklasser ligger særligt Internet Markkort (IMK) samt kortdata for udpegning af vådområder til
grund for den årlige opdatering. For disse datakilder er Landbrugsstyrelsen (LBST) dataleverandør.
Foruden arealmatricen udgøres aktivitetsdata i LULUCF-sektoren også af statistikker for høstudbytter fra
Danmarks Statistik, data om jordbundstyper inklusive opdeling i mineraljord og organisk jord fra DCA, data
om læhegn fra analyse af højdemodellen (Digital Elevation Model (DEM), Digital Surface Model (DSM))
kombineret med data fra Miljøministeriet omkring nye hegn, samt info om afgrøder fra IMK via LBST. Klima-
variable data som månedlige gennemsnitstemperatur indhentes fra Danmarks Meteorologiske Institut
(DMI). Der kan læses mere om det konkrete datagrundlag og historiske metodevalg mv. i NIR’en (Nielsen
et al., 2023), videnssyntese om kulstofrig lavbundsjord (Gyldenkærne & Greve, 2021) eller definitionen af
arealændringer til kortlægningen af arealmatricen (Levin & Gyldenkærne, 2022). En detaljeret metode-
rapport for LULUCF-sektorens udledningskilder er under udarbejdelse.
I LULUCF-opgørelsen ses der overordnet kun på de årlige ændringer i C-puljerne, idet ændringerne svarer
til emissioner (tab fra puljen) eller optag (puljen øges), hvilket betyder, at det ikke er anvendeligt som en
opgørelse over den samlede masse af C på et givent tidspunkt
3
.
Dyrkning af landbrugsarealerne; mineraljord og organisk jord under landbrug
Udledning/binding af C fra jorderne beregnes forskelligt alt efter, om der er tale om mineraljord med <6 %
OC eller organisk jord med ≥6 % OC. Ifølge den danske jordklassificering (Madsen et al., 1992) svarer orga-
nisk jord til JB11, mens mineraljorder er JB1-10. For mineraljorde beregnes ændringer i jordens kulstofind-
hold, mens der for de organiske jorde beregnes årlige udledninger per ha samt udledninger af CH
4
og N
2
O.
N
2
O emissionerne afrapporteres under landbrug.
3
Skov-arealkategorien afviger fra dette princip, i det arbejde der udføres af IGN, men dette behandles ikke yderligere i dette kata-
log.
60
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0061.png
Mineraljorder
Ændringer i kulstofpuljen i mineraljorder beregnes med C-TOOL-modellen svarende til en Tier3-metode.
Taghizadeh-Toosi et al. (2014) og Taghizadeh-Toosi (2015) beskriver modellen. Modellen beregner kulstof-
ændringer i jord samlet for alle landbrugsarealer på mineraljord, der registreres I IMK, både dem med en-
årige afgrøder under omdrift og med permanent græs eller brak. For arealer med vedplanter eller flerårige
afgrøder såsom frugttræer og pil samt læhegn antages jordens kulstofindhold at være i ligevægt, og disse
arealer indgår derfor ikke i beregningerne i C-TOOL. I C-TOOL er Danmark inddelt i otte landsdele, som
hver er karakteriseret i forhold til jordtyper, hvilket giver i alt 20 underopdelinger. For hver underopdeling er
modellen initialiseret med data om kulstofindhold, C:N-forhold og lerindhold ud fra målinger i landbrugets
kvadratnet i 1986 (Madsen et al., 1992). Disse er antaget at være gældende som initialiseringsværdier for
1980, som er året for opstart af modelkørslerne. Udviklingen i jordens kulstofindhold kan således følges som
resultat af modellens grundlæggende parameterisering og følgende årsvariable som inputdata:
-
C-input til jordene, fra afgrøder
o
Typerne af dyrkede afgrøder hentes fra IMK og registerdata fra ansøgninger om landbrugs-
støtte (’GLR’) via LBST, som kategoriseres til i alt 26 afgrødekategorier, med hver deres al-
lometriske funktioner og tørstofindhold.
o
Udbytter på landsdelsniveau
hentet fra DST
4
og fordeles på jordbundsniveau via norm-
udbytter fra Gødningsvejledningens Tabel 1, for de respektive jordbundstyper, til et korige-
ret aktuelt udbytte for hver landsdel og jordbundstype.
o
For græs i omdrift og vedvarende græs anvendes faste input faktorer per hektar per år
beregnet af DCA. Der skelnes kun mellem disse typer.
C-input fra efterafgrøder
o
Arealet hentes fra GKEA (GødningsKvote- og EfterAfgrødeskemaet) via LBST.
C-input fra halm- og afgrøderester som føres tilbage til jorden
o
Opgøres som mængden af avner, stakke, blade, strå og stub minus mængden af halm,
som anvendes til foder, strøelse eller energiformål, hentet fra DST
5
C-input fra tilførsel af husdyrgødning
o
Data fra Landbrugsopgørelsen, opgjort efter gødningsproduktionens tørstof ud fra Norm-
tallene omregnet til omsætteligt tørstof og kulstof er angivet som total for hele Danmark.
Den fordeles herefter på de 20 underinddelinger baseret på den geografiske placering af
de enkelte landbrugsbedrifter og mængden af anvendt kvælstof i husdyrgødning fra gød-
ningsregnskabet. Denne fordeling korrigerer således for import og eksport af husdyrgød-
ning på den enkelte bedrift.
Månedlige gennemsnitstemperaturer, der er en vigtig faktor for omsætning i jorden
hentes fra
DMI
6
-
-
-
-
4
5
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920,
tabel HST77
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920,
tabel HALM og HALM1
6
https://www.dmi.dk/vejrarkiv/manedens-sasonens-og-arets-vejr/tabeller-maned/
61
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Således anvender C-TOOL-modellen både bedriftsspecifikke informationer (afgrødevalg), nationale stati-
stikker på landsdelsniveau (høstudbytter, afgrøderester, jordtyper) og målte temperaturer på landsdelsni-
veau. Brugen af klimavirkemidler kan således blive afspejlet direkte igennem de valg omkring dyrkning,
landbrugeren tager, som lægges ind i GLR/IMK, og indirekte i form af ændringer i de gennemsnitlige ud-
bytter, som opgøres af Danmarks Statistik eller gødningstilførslen. Lige nu er modellen begrænset til at
kunne differentiere C input fra afgrøderne på de 26 kategorier:
1) Vårbyg, 2) vårhvede, 3) havre, 4) majs til modenhed, 5) vinterbyg, 6) vinterhvede, 7) rug,
8) triticale og andet korn til modenhed, 9) vårraps, 10) vinterraps, 11) hør, 12) bælgsæd til moden-
hed, 13) Frø til udsæd, 14) læggekartofler, 15) kartofler til melproduktion, 16) spisekartofler, 17)
sukkerroer til fabrik, 18) lucerne, 19) anden industrifrø, 20) korn og bælgsæd til ensilering, 21) majs
til opfodring, 22) græsarealer udenfor omdrift, 23) græs- og kløvermark i omdrift, 24) foderroer, 25)
bælgsæd, fodermarvkål og andet grøntfoder, 26) frilandsgrøntsager
Mens C-input for størstedelen er udbyttebaseret, bliver 22) og 23), hhv. vedvarende græs og græs i omdrift
beregnet med faste inputfaktorer per hektar per år beregnet af DCA. Brak har ligeledes en fast inputfaktor,
og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for at skelne mellem forskellige braktyper i
C-TOOL. Kun arealer som ligger inden for IMK indgår i den modelberegnede kulstofudledning/binding i
den nationale opgørelse. Arealer, som i opgørelsen kategoriseres som landbrug, men som ligger uden for
IMK forudsættes ikke at have årlige ændringer i deres kulstofindhold i jorden. Det forventes at den næste
opdatering af C-TOOL vil føre til ændringer i en række af disse værdier.
Ud fra ovenstående dannes årlige outputtabeller med C-input per ha på landdels- og jordbundsniveau for
hhv. planterester, husdyrgødning og efterafgrøder, som anvendes som input til C-TOOL. C-TOOL beregner
herefter de årlige C-mængder i jordens øverste 100 cm ud fra temperatur- og indbyggede nedbrydnings-
funktioner. Forskellen mellem to års gennemsnitlige kulstofmængder (ændringen per ha) ganges efterføl-
gende på arealet fra IMK til beregning af den samlede ændring mellem to på hinanden følgende år. Her-
ved inddrages kun ændringer i det indgåede areal. Denne opgørelsesmetode betyder, at et justeret land-
brugsareal ikke vil påvirke den årlige C-pulje ændring, fordi de arealer, som udgår, ikke får påvirket deres
kulstofbalance (ændring = 0). Det gennemsnitlige årlige C-input ved afgrødeproduktionen i Danmark inkl.
tildeling af husdyrgødning over de seneste fem år (2017-2021) spænder fra 4,1 t C/ha i lerblandet sandjord
på Fyn til 5,6 t C/ha i den hhv. lerblandede sand og sandblandede ler i Syd- og Nordjylland. Ud fra en
simpel gennemsnitsbetragtning, dvs. uden vægtning af landsdel- og jordtypernes relative areal har gen-
nemsnittet ligget på 5 t C/ha på tværs af underinddelingerne. For hver hektar efterafgrøder tilføres jorden
2,2 t C/ha/år, men der skelnes ikke mellem forskellige typer efterafgrøder. Særligt input af C fra husdyrgød-
ningen varierer mellem landsdelene og ligger f.eks. i 2021 på mellem 0,1 t C/ha/år på lerjord i hovedstads-
området/Nordsjælland og 1,3 t C/ha/år på sandjord i Sydjylland.
Grundlæggende vil et højere C-input føre til en stigning i C i jorden (et optag), mens et lavere C input vil
føre til et fald (en emission). Om en given driftsmæssig ændring vil føre til en stigning, afhænger dels af om
driftsændringen vil ligge højere eller lavere end det eksisterende gennemsnitlige C input. Derudover vil det
også afhænge af det aktuelle niveau for jordens C-indhold i den konkrete underinddeling, baseret på de
tidligere års drift på arealerne og vejret hen over året, der både påvirker omsætningen i modellen og de
reelle udbytter (C-input) fra afgrøderne. Det er derfor meget vanskeligt at udtale sig om den præcise effekt
af en ændring, ligesom et afgrænset kornsædskifte ikke kan isoleres i modellen. [De seneste 10 år (2012-
2021) har de årlige modelleringer af C ændringerne vist både tab og lagring af kulstof, hvor lerjordene
62
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0063.png
generelt viser nedgang, mens der ses mindre stigninger på JB1-4 jordene. Gennemsnitligt viser modelkørs-
lernes resultater en opbygning af kulstof i jorden på 0,03 t C/ha/år på tværs af de dyrkede arealer på
mineraljordene, som indgår i C-TOOL. Dette tal er i lige høj grad påvirket af C-input og initialiseringsværdi-
erne. Det kan ikke anvendes som en reference, men er angivet for at indikere en størrelsesorden for den
aktuelle udvikling på landsplan.
Er der regionale underinddelinger hvor der f.eks. sker et tab af C et år, vil der blive påregnet et tab af N
2
O
fra mineraliseringen af kulstof, uanset at der samlet set er sket en nettostigning i kulstof på landsplan. Disse
lattergasemissioner opgøres under Landbrugssektoren, se Tabel 4.5.1. Beregningen af dette lattergastab
sker på baggrund af et estimeret C:N forhold i det organiske materiale på 10, efter retningslinjerne i IPCC
(2019, p.11.19).
C-TOOL-modellen arbejder med tre kulstofpuljer, som udgør den samlede mængde organisk kulstof i jor-
den, med varierende omsætningshastigheder: FOM (Fresh Organic Matter), HUM (Humified Organic Matter)
og ROM (Resilient Organic Matter). FOM indgår ikke i afrapporteringen under emissionsopgørelsen, idet den
udgør en meget lille del af den samlede kulstofmængde og er meget varierende fra år til år, hvorfor den
ikke bidrager til en forståelse af de langsigtede tendenser i udviklingen af jordens kulstofpulje. ROM har en
halveringstid på 400-600 år og har derfor minimal betydning i det tidsperspektiv, der arbejdes med i opgø-
relsen. Med en halveringstid på 20-30 år er HUM den vigtigste pulje at se på i udviklingen af jordens kulstof-
indhold, for at sige noget om effekter inden for en tidshorisont på 10-20 år.
Organiske jorder
Beregning af emissioner som følge af dyrkning af organiske jorder beregnes på baggrund af arealet af
organiske jorder inddelt i to kulstofklasser, hhv. 6-12 % OC og > 12 % OC, på baggrund af Tekstur2014
(Adhikari et al., 2013; Greve et al., 2011; Greve et al., 2021) differentieret ift. hovedafgrøde, som indhentes
fra IMK. Det betyder at alle jorde der registreres i IMK og overlapper med kortet over organiske jorder tilskri-
ves en emission som dyrket organisk jord, med undtagelse af arealer, som arealmatricen kategoriserer som
uden for landbrugs- og græsarealet såsom skovarealer og vådområder. Ift. de omfattede afgrøder sondres
alene mellem omdriftsafgrøder og ekstensive afgrøder som permanent græs. Inddelingen i disse to kate-
gorier er baseret på DCEs vurdering af de enkelte afgrødekoder. Med emissionsopgørelsen for 2022, der
offentliggøres i 2024, integreres et nyt og opdateret kort over organiske jorder gældende for 2022 i vurde-
ringen af jordenes kulstofklasse til Tørv2022 (Beucher et al., 2023).
Både kulstofklassen og afgrødevalget har dermed betydning for, hvilken emissionsfaktor arealet tildeles.
På nuværende tidspunkt er der lavet en simpel antagelse, så 6-12 % OC-jorder tildeles emissionsfaktorer,
der svarer til 50 % af emissionsfaktorerne for jorder med > 12 % OC. Hertil er der forskel på, om det betragtes
som en omdriftsafgrøde eller som permanent græs. For estimeringen af CH
4
og N
2
O emissioner fra organi-
ske jorder anvendes Tier1 beregninger med standardemissionsfaktorer fra IPCC (2014) og Tier2 for CO
2
,
idet der her anvendes nationalt fastsatte emissionsfaktorer fra Elsgaard et al. (2012). Tier3 vil for både CO
2
,
CH
4
og N
2
O kræve udvikling af en dynamisk modelberegning, der med en veldokumenteret, repræsentativ
og mere retvisende metode kan estimere udledningerne fra dyrket organisk jord og tager højde for de
faktorer, der vil påvirke udledningen mest, herunder f.eks. dybden på det organiske jordlag og vandstanden
i jorden. Det vurderes at når KEFM projektet ”Udvikling og implementering af ny viden om de
organiske
jorders udledninger af drivhusgasser i den nationale drivhusgasopgørelse” at et tilstrækkeligt højt Tier-ni-
veau er opnået for CO
2
, for landbrugsjorder og vådområder, men at der udestår en udvikling af en højere
63
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0064.png
Tier for CH
4
og N
2
O. Afhængig af modellernes inputfaktorer skal de nødvendige aktivitetsdata samtidig
være tilgængelige.
De anvendte emissionsfaktorer for emissionsopgørelsen over 2021 er angivet i Tabel 4.5.10. Emissionsfak-
toren er afgørende, når et virkemiddel på organisk jord giver anledning til et skift fra f.eks. omdrift til perma-
nent græs, eller arealet tages ud af drift. Det kunne være omlægning fra omdriftsafgrøder til permanent
brak (som i virkemidlet
”Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak”). Hertil vil grøfter på de dyrkede
organiske jorde også give anledning til en
relativt til resten af arealet
høj metanemission, som aktuelt
tillægges et areal på 5% af det dyrkede areal jf. standardtal fra 2006 IPCC Guidelines.
Vådlægning af arealer
Vådlægning af arealer som virkemiddel betyder, at arealet går fra at blive kategoriseret som landbrugs-
areal i emissionsopgørelsen til at blive kategoriseret som vådområde jf. arealmatricen. Kategoriseringen
har betydning for, hvilken emissionsfaktor der anvendes. Som det fremgår af Tabel 4.5.9, vil vådlægning af
et areal, der har været omdrift eller permanent græs på organisk jord, resultere i en væsentligt lavere samlet
emissionsfaktor for både 6-12 og > 12 % OC-jorder, hvor der kun differentieres i emissionsfaktoren for CH
4
.
En omlægning fra Tier1 antagelsen fra IPCC om, at der ikke sker tab af kulstof eller N
2
O fra vådområder på
organiske jorde vil kræve solid dokumentation. Tier3-tilgang til CH
4
udledningerne vil især kræve veldoku-
menteret indsigt i grundvandsstandens betydning for CH
4
-udledningen, og afspejling heraf i en dertil ud-
viklet dynamisk modelberegning for at give et mere retvisende estimat af udledningerne end den eksiste-
rende Tier1 tilgang.
Vådlægning af arealer på mineraljord vil afhænge af den konkrete reference (f.eks. dyrket afgrøde) inden
vådlægning jf. C-TOOL-beskrivelse ovenfor. Emissionsfaktoren efter vådlægning antages at være 0 (nul)
for både kulstof (CO
2
) og N
2
O, mens der fra og med opgørelsen for 2022 anvendes IPCC’s standardemis-
sionsfaktor for vådlægning af mineraljorder er 235 kg CH
4
/ha/år, som følger en simpel Tier1 tilgang og
standardemissionsfaktor fra IPCC (2014; sektion 5.2.2.2). Tier3 vil for denne kilde også kræve en nyudviklet
modelberegning, der kan tage højde for de mest betydningsfulde faktorer for udledningen.
Tabel 4.5.9
Emissionsfaktorer for kulstof, CH
4
og N
2
O for organiske jorder i omdrift, jorder under perma-
nent græs og for vådområder, som anvendt i emissionsopgørelsen for 2021.
Emission
Kulstof
klasse
6-12 %
OC
C, ton/ha/år
> 12 %
OC
6-12 %
OC
CH
4
, kg
CH
4
/ha/år
> 12 %
OC
11,5
8,4
Omdrift
Permanent
græs
Vådområder
Kilde
For omdrift og permanent græs: Ek-
spertvurdering; antaget 50 % af emissio-
0
nen fra jorder > 12 % OC; For vådområ-
der: Tier 1-antagelse jf. IPCC 2014.
For omdrift og permanent græs: Els-
0 gaard et al., 2012; For vådområder: Tier
1-antagelse jf. IPCC 2014.
144,0
Ekspertvurdering; antaget 50 % af emis-
sionen fra jorder > 12 % OC;
5,8
4,2
0
8,0
0
16,0
For omdrift og permanent græs: IPCC
2014; sektion 2.2.2.1
288,0
For vådområder: IPCC 2014; sektion
3.2.2
64
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0065.png
N
2
O, kg
N
2
O-N/ha/år
6-12 %
OC
> 12 %
OC
6-12 %
OC
> 12 %
OC
6,5
4,1
For omdrift og permanent græs: Ek-
0 spertvurdering; antaget 50 % af emissio-
nen fra jorder > 12 % OC
For omdrift og permanent græs: IPCC
0 2014; sektion 2.2.2.2; For vådområder:
Tier1-antagelse jf. IPCC 2014.
6,6
8,1
13,0
8,2
Samlede ud-
ledninger,
CO
2
-ækv.,
ton/ha/år
23,8
47,6
17,3
34,7
I 2024 afsluttes tredje delprojekt om udledningerne fra kulstofrige lavbundsjorde, som forventes at give an-
ledning til en justering af ovenstående emissionsfaktorer for kulstoftabet på både 6-12 og >12% OC jor-
dene. I denne forbindelse vil emissionsberegningen samtidig blive koblet til et nyt grundvandsstandskort
fra GEUS (Koch et al. 2023) for at inkludere denne parameter. Med inkludering af yderligere faktorer i be-
regningen af kulstoftabet fra organiske jorde forventes det, at beregningens Tier niveau løftes højere op.
Kulstof
ændringer i kulstofpuljen i biomasse
Der opgøres emissioner baseret på beregnede ændringer i den levende biomasse
både over og under
jorden. I LULUCF-sektoren er den grundlæggende regel, at så længe et areal forbliver i den samme areal-
klasse antages biomassemængden at være konstant, dvs. uden ændringer i den samlede C-pulje i bio-
masse, og der estimeres derfor ikke hverken positive eller negative emissioner. Inden for landbrugsarealet
differentieres der dog imellem forskellige kategorier af afgrøder, der estimeres at have væsentligt forskel-
lige C-indhold i biomassen, med fokus på vedplanter jf. IPCC, se standardtal for C i biomasserangeret fra
højest til lavest i Tabel 4.5.10. Skift imellem disse afgrødekategorier inden for landbrugsarealet vil kunne
give anledning til emissioner eller optag.
Omdriftsafgrøder (eksklusive græs i omdrift) antages generelt at have det samme kulstofindhold på i alt 5,9
t C/ha over og under jorden. Så længe arealet med omdriftsafgrøder indgår i landbrugsarealet sker der
ingen ændringer i biomassen jf. IPCC’s 2019 retningslinjer
(Vol. 4, sektion 5.2.1). Hvis arealet i arealmatricen
overgår til permanent græs eller f.eks. skov justeres den stående biomasse per ha. Af tabel 4.5.10 kan man
udlede, at omlægning til flerårige afgrøder, indenfor landbrugsarealet, såsom frugttræer og pil vil resultere
i et optag på de pågældende arealer, mens en omlægning fra flerårige afgrøder med stor stående kulstof-
mængde til f.eks. omdriftsafgrøder, eller græs vil give anledning til en udledning i omlægningsåret. Effekten
afhænger dog helt af, hvilke afgrøder der skiftes imellem, og således er der også flerårige afgrøder, f.eks.
bærbuske og vindruer, som har et lavere kulstofindhold i biomassen end etårige omdriftsafgrøder.
Vedplanter såsom frugttræer og pil behandles således anderledes i opgørelsen af landbruget, end det gør
under skovopgørelsen, da der ikke er tilgængelige data for alderen på alle disse arealer. Derfor er det ikke
muligt at beregne den levende biomasse på baggrund af vækstkurver. I stedet anvendes nedenstående
faste faktorer baseret på tilgængelige estimater for den maksimale biomasse for en given arealanven-
delse, se tabel 4.5.10. Dette er beskrevet nærmere i NIR-afsnit 6.4.4. Tilgangen til beregning af biomassen
varierer på tværs af plante- og afgrødetyperne, men følger generelt Tier2, idet der anvendes nationalt fast-
satte estimater for mængde C i biomasse. Tier3-beregning kan udvikles som et højt differentieringsniveau
65
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0066.png
mellem typer af afgrøder, målebaseret prøvetagning eller alternativt en procesmodel, der tager højde for
forskelle i regionalt klima, jordforhold, dyrkningspraksis eller lignende afgørende faktorer.
Tabel 4.5.10
Antaget kulstofindhold i biomassen ved forskellige afgrøder og græs samt en række fler-
årige afgrøder. Biomassen inddeles i overjordisk (over jorden og ned til 30 cm under jordoverfladen) og
underjordisk biomasse (30-100 cm under jordoverfladen).
C i overjordisk biomasse
C i underjordisk bio-
masse
t C/ha
Kirsebær, blommer, hyld, hassel og
valnød
Pil
Elefantgræs
Hyben, pærer og anden træfrugt
Omdriftsafgrøder inkl. græs i omdrift
(salgsafgrøder)
Permanent græs
Solbær, vindruer og andre bær
10,3
4,3
4,3
5,6
4,8
1,1
2,1
2,5
4,5
4,5
1,4
1,1
3,1
0,5
12,7
8,7
8,7
7,0
5,9
4,2
2,6
C i biomasse i alt
4.5.5 Fremskrivningen på landbrugsområdet
Fremskrivningen af Danmarks udledning af drivhusgasser kan anvendes som en vurdering af niveauet for
udledningerne i målårene for Danmarks reduktionsforpligtigelser. Den beskriver dermed samtidig potenti-
alet for yderligere reduktioner indenfor de forskellige udledningskilder. DCE er også ansvarlige for at udar-
bejde fremskrivningen af drivhusgasudledningerne på landbrugsområdet til Energistyrelsens (ENS) årlige
rapport Klimastatus og -fremskrivning. Udarbejdelsen af fremskrivningen, er på linje med emissionsopgø-
relsen altid et større samarbejde med andre forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige myndighe-
der. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) står for udarbejdelsen
af Landbrugsfremskrivningen, som fremskriver antallet af husdyr og fordelingen af afgrødearealet. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen leverer de væsent-
ligste forudsætningsdata om det baseline scenarie for den hidtil vedtagne politik (også
kaldet ’frozen po-
licy’), der er med til at påvirke landbrugs-
og klimafremskrivningen. Dette inkluderer bl.a. CAP- og øvrige
tilskudsordninger til landbruget, ny vedtaget lovgivning på området og forventet fremtidig biogasproduk-
tion.
Resultaterne af fremskrivningen udgives både i ENS’ egen
hovedrapport og bagvedliggende sektornotater,
der alle kan tilgås på ENS’ hjemmeside (2023) og i en uddybende videnskabelig DCE rapport. En uddy-
bende indholds- og metodebeskrivelse af den seneste fremskrivning af landbrugets udledninger kan findes
i seneste fremskrivningsrapport ‘Projection
of Greenhouse Gases 2022
2040' i Nielsen et al. (2023a). Frem-
skrivningen er ikke formelt underlagt de samme dokumentationskrav som emissionsopgørelsen, men da
der
er krav om konsistens til den historiske opgørelse følges IPCC’s principper og beregningstekniske guide-
lines stadig. Datagrundlaget og den metodisk fremgangsmåde er således den samme, og der vil kun i sær-
66
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
lige tilfælde være afvigelser mellem opgørelsen og fremskrivningen. Den primære forskel er, at der i Land-
brugssektoren indregnes en reduktionseffekt på CH
4
fra husdyrgødning, når der anvendes staldteknologi
som forsuring og gyllekøling, hvilket endnu ikke er tilstrækkeligt dokumenteret til at indgå i emissionsopgø-
relsen. Derudover er politisk vedtagne tiltag så som hyppig udslusning i svinestalde og reduktion af enterisk
metan fra kvæg inkluderet i fremskrivningen, fra implementeringsåret i hhv. 2023 og 2025. Hyppig udslus-
ning er implementeret i fremskrivningen ved at beregne en ny vægtet opholdstid, på baggrund af at op-
holdstiden reduceres for de dyre-, og staldkombinationer, hvor tiltaget skal og kan implementeres, dvs. med
øje for dispensationsordninger. Fedtfodring inkluderes ved implementeringen af en særlig Ym-faktor for
den andel af malkekvægene, der bliver underlagt krav om reduktion af udledningerne fra husdyrenes for-
døjelse, også udarbejdet af DCA. I fremskrivningen skelnes der også mellem økologiske og konventionelle
malkekvæg. Hvis beregningsmetoden i fremskrivningen adskiller sig fra den i emissionsopgørelsen, er det
angivet under det enkelte klimavirkemiddel.
Referencer
Adhikari K., Bou Kheir R., Greve M.B., Bøcher P.K., Malone B.P., Minasny B., McBratney A.B., Greve M.H. (2013).
High-Resolution 3-D Mapping of Soil Texture in Denmark. Soil Sci. Soc. Am. J 77,
doi:10.2136/sssaj2012.0275.
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H. & Gyldenkærne, S. (2021). Danish emission inventories for agriculture.
Inventories 1985
2018. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp.
Scientific Report No. 443. Tilgængelig online (02.02.2024) via: http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller A.B., Gomes, L., Greve, M. & Greve, M.H.
(2023). Updating the Danish peatland map with a combination of new data and modelling approaches.
Advisory report from DCA
Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, 66 pages.
Submitted 19.12.2023.
Børsting, C.F.(Ed.) et al. (2021). Normtal for husdyrgødning, DCA Rapport nr. 191, 306 sider. Tilgængelig
online (31.01.2024) via https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport191.pdf
Børsting C. F. & Hellwing A. L. F. (2023). Normtal 2023/24. Normtal for husdyrgødning
2023/24, 41 sider.
Tilgængelig online (31.01.2024) via https://pure.au.dk/portal/en/publications/normtal-20232024-
tabeller-for-n%C3%A6ringsstofudskillese
DST, Danmarks Statistik (2024). Statistikbanken. AFG5: Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde.
Tilgængelig
online
(12.02.2024)
via
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel
&MainTable=AFG5&PXSId=235610&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
EMEP/EEA (2019). EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook 2019. Technical guidance to
prepare national emission inventories. EEA Report No 13/2019. Tilgængelig online (23.02.2024) via:
https://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2019
EMEP/EEA (2023). EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook (2023). Technical guidance to
prepare national emission inventories. EEA Report 06/2023. Tilgængelig online (12.02.2024) via:
https://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-guidebook-2023
67
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
EEA (2023). Submission April 15 (2023): National Inventory Report and inventories 1990‐2021. Submitted
under the United Nations Framework Convention on Climate Change. European Environment Agency.
CRF tabeller og rapport tilgængelig online via Eionet Central Data Repository (04.01.2024):
https://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_UNFCCC/colzdpsvg/
Elsgaard L., Görres, C.M., Hoffman, C.C., Blicher-Mathiesen, G., Schelde K. & Petersen S.O. (2012). Net
ecosystem exchange of CO2 and carbon balance for eight temperate organic soils under agricultural
management. Agriculture Ecosystems and Environment 162:52-67.
ENS (2023). Klimastatus og -fremskrivning 2023. Hjemmeside tilgængelig (11.03.2024)
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2023
på:
Greve, M.H., Greve, M.B., Christensen, O.F., Bou-Kheir, R. (2011). Mapping of the organogenic soils on
agricultural land. Final report, SINKs (DP6).
Greve, M. H. (red.), Greve, M. B., Peng, Y., Pedersen, B. F., Møller, A. B., Lærke, P. E., Elsgaard, L., Børgesen, C.
D., Bak, J. L., Axelsen, J. A., Gyldenkærne, S., Heckrath, G., Zak, D. H., Strandberg, M. T., Krogh, P. H., Iversen,
B. V., Sørensen, E. M., & Hoffmann, C. C. (2021). Vidensyntese om kulstofrig lavbundsjord:
Rådgivningsrapport fra DCA
National Center for Fødevarer og Jordbrug, 137 pp. Aarhus University.
Gyldenkærne, S. & Albrektsen, R. (2009). Emission of NH
3
and NMVOC emission from agricultural crops.
Internal note. Department of Environmental Science, Aarhus University.
Gyldenkærne S. & Greve M.H. (2021). Drivhusgasemissioner fra kulstofrig jord, i: Greve M.H. (Ed.), Greve M.B.,
Pedersen B. F., Møller A.B., Lærke P.E., Elsgaard L., Børgesen C.D., Bak J.L., Axelsen J.A., Gyldenkærne S.,
Heckrath G.J., Zak D.H., Strandberg M.T., Krogh P.H., Iversen B.V., Sørensen E.M. & Hoffmann C.C., 2021:
Vidensyntese om kulstofrig lavbundsjord. Rådgivningsrapport fra DCA
National Center for Fødevarer
og Jordbrug.
Holm, M., Sørensen K.B., Nielsen, M.B.F. (2017). Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i
slagtesvinestalde. SEGES, meddelelse nr. 1105.
Husted, S. (1994). Seasonal variation in methane emission from stored slurry and solid manures. J Environ
Qual. 23:585–592.
IPCC (2006). 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Available at:
https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/index.htm (Marts 2024).
IPCC (2014). 2013 Supplement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories:
Wetlands, Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Srivastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M. and Troxler, T.G.
(eds). Published: IPCC, Switzerland. Available at:
http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/wetlands/ (Marts 2022).
IPCC (2019). 2019 Refinement to 2006 IPCC Guidelines for National Green-house Gas Inventories.
Available at: https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2019rf/index.html (Marts 2024)
Kai, P., Birkmose, T. & Petersen, S. (2015). Slurry volumes and estimated storage time of slurry in Danish
livestock buildings. AGROTECH for Biogas Taskforce, Danish Energy Agency, pp 32. Tilgængelig online
(02.02.2024)
via:
68
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
https://ens.dk/sites/ens.dk/fliles/Bioenergi/slurry_volumes_and_estimated_storage_time_of_slurry_in_
danish_livestock_buildings-1.pdf
Koch, J., Elsgaard, L., Greve, M.H., Gyldenkærne, S., Hermansen, C., Levin, G., Wu. S. & S. Stisen, (2023). Water-
table-driven greenhouse gas emission esti-mates guide peatland restoration at national scale.
Biogeosciences, 20, 2387–2403. Tilgængelig fra: https://doi.org/10.5194/bg-20-2387-2023
Landbrugsstyrelsen (2021). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2021 til
31.
juli
2022.
Tilgængelig
online
(12.02.2024)
via:
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2021_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Rapport over solgt gødning. Planperioden 2020/2021. Tilgængelig online
(05.02.2024)
via:
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Handelsgoedning/Statistik_s
alg_af_handelsgoedning/Rapport_over_solgt_goedning_for_2020-2021.pdf
Levin, G., Blemmer, M., Gyldenkærne, S., Johannsen, V.K., Caspersen, O.H., Petersen, H.S., Nyed, P.K., Becker,
T., Bruun, H.G., Fuglsang, M., Münier, B., Bastrup-Birk, A. & Nord-Larsen, T. (2014). Estimating land use/land
cover changes in Denmark from 1990
2012. Technical documentation for the assessment of land
use/land cover changes for estimation of carbon dioxide fixation in soil. Aarhus University, DCE
Danish
Centre for Environment and Energy, 34 pp. Technical Report from DCE
Danish Centre for Environment
and Energy No. 38 http://www.dce.au.dk/pub/TR38.pdf
Levin, G. & Gyldenkærne, S. (2022). Estimating Land Use/Land Cover and Changes in Denmark. Technical
documentation for the assessment of annual land use/land cover and changes since 2011. Aarhus
University, DCE
Dan-ish Centre for Environment and Energy, pp 39. Technical Report No. 227.
Tilgængelig online (15.02.2024) via: http://dce2.au.dk/pub/TR227.pdf
Lund, P., Hellwing, A.L.F., Weisbjerg, M.R. (2023). Fremskrivning af me-tanomdannelsesfaktoren (Ym) for
malkekøer frem mod 2040. 20 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug, Aarhus Universitet, leveret: 15. januar 2023. Tilgængelig online (02.02.2023) via:
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/303229494/METAN_2022_150123.pdf
Madsen, H.B., Nørr, A.H., Holst, K.A. & Selskab, K.D.G. (1992). Atlas over Danmark: serie 1: Den danske
jordklassificering. Bind 3.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501 http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Nielsen, O.‐K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Levin, L., Callisen, L.W., Andersen, T.A., Johannsen, V.K., Nord‐Larsen,
T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott‐Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., & Hansen, M.G.
(2023). Denmark's National Inventory Report 2023. Emission Inventories 1990‐2021
Submitted under
the United Nations Framework Convention on Climate Change. Aarhus University, DCE
Danish Centre
for Environment and Energy, 766 pp. Scientific Report No. 541, tilgængelig online (25.01.2024) via:
https://dce2.au.dk/pub/SR541.pdf
69
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Andersen,
T.A. & Gyldenkærne, S., (2023). Projection of greenhouse gases 2022-2040. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 145 pp. Scientific Report No. 572, tilgængelig online
(25.01.2024) via: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-
599/SR572.pdf
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M. & Sommer, S.G. (2016). Estimation of Methane Emissions
from Slurry Pits below Pig and Cattle Con-finements. PLoS ONE 11(8): e0160968.
doi:10.1371/journal.pone.0160968
Petersen, S.O., Peixoto, L.E.K., Sørensen, H., Tariq, A., Brændholt, A., Hansen, L.V., Abalos, D., Christensen, A.T.,
Nielsen, C.S., Pullens, J.W.M., Bruun, S., Jensen, L.S., Olesen, J.E. (2023). Higher N
2
O emissions from organic
compared to synthetic N fertilisers on sandy soils in a cool temperate climate. Agric. Ecosys. Environ. 358,
108718.
Rolighed, J., (2022). Jonas Rolighed, data received per mail. Aarhus University, Department of Ecoscience
Catchment Science and Environmental Management.
SEGES (2005). Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M.E., Weisbjerg, M.R., Søe-gaard, K. & Hvelplund, T.
Fodermiddeltabel 2005. Rapport nr. 112. The Dan-ish Agricultural Advisory Service, Department for
Cattle. (In Danish).
Sørensen, P. (2021). First estimate for N content in catch crops. Internal note, unpublished, Department of
Agroecology - Soil Fertility, Aarhus University.
Taghizadeh-Toosi, A., Christensen, B.T., Hutchings, N.J., Vejlin, J., Kätterer, T., Glendinin, M. & Olesen, J.E.
(2014). C-TOOL: A simple model for simulat-ing whole-profile carbon storage in temperate agricultural
soils, Ecological Modelling 292, 11–25.
Taghizadeh-Toosi, A. (2015). C-TOOL A simple tool for simulation of soil car-bon turnover Technical report,
October
2015.
Tilgængelig
online
(15.02.2024)
via:
https://envs.au.dk/fileadmin/envs/Emission_inventories/Support-
ing_documentation/NIR/2018DNKA33_-_C-TOOL_Documentation.pdf
Tornbjerg, H. (2022). Henrik Tornbjerg, data received per mail. Aarhus University, Department of Ecoscience
Catchment Science and Environmental Management.
UNFCCC (2014). Decision 24/CP.19. Revision of the UNFCCC reporting guidelines on annual inventories
for Parties included in Annex I to the Convention. Tilgængelig online (marts 2024):
https://unfccc.int/resource/docs/2013/cop19/eng/10a03.pdf
UNFCCC (2019). Decision 18/CMA.1. Modalities, procedures and guidelines for the transparency
framework for action and support referred to in Article 13 of the Paris Agreement. Tilgængelig online
(marts 2024): https://unfccc.int/sites/default/files/resource/CMA2018_03a02E.pdf
UNFCCC (2022). Decision 5/CMA.3. Guidance for operationalizing the modalities, procedures and
guidelines for the enhanced transparency framework referred to in Article 13 of the Paris Agreement.
Tilgængelig online (marts 2024): https://unfccc.int/sites/default/files/resource/CMA2021_L10a2E.pdf
UNFCCC
(2024).
National
Inventory
Submissions
2023.
2024):https://unfccc.int/ghg-inventories-annex-i-parties/2023)
70
Tilgængelig
online
(marts
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5 Husdyrproduktion
Forfatter: Christian F. Børsting, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg
Drøvtyggere (kvæg) er i langt højere grad end enmavede dyr (grise), afhængige af mikroorganismer i
mavetarmkanalen for at omsætte og udnytte deres foder. Hos voksende grise udskilles der af denne årsag
kun små mængder af metan, mens udskillelsen er større hos søer, fordi de får et mere fiberrigt foder, men
dog langt mindre end hos drøvtyggere. Vommen hos drøvtyggere fungerer således som en bioreaktor, hvor
mikroorganismerne nedbryder svært tilgængelige, strukturelle kulhydrater (fibre) og mere let nedbrydelig
stivelse til mindre sukkerenheder, der efterfølgende forgæres til organiske syrer
især eddikesyre,
propionsyre og smørsyre. Disse kortkædede fedtsyrer optages over vomvæggen og indgår i koens stofskifte.
Ved forgæringsprocesserne dannes der også kuldioxid (CO
2
) og brint (H
2
). Ved dannelsen af propionsyre
forbruges brint, mens der ved dannelsen af eddikesyre og smørsyre dannes både kuldioxid og brint. Hvis
den dannede brint ophobes i vommen kan den, pga. termodynamiske forhold, hæmme visse
forgæringsprocesser og dermed koens foderudnyttelse. En særlig gruppe bakterielignende
mikroorganismer, såkaldte metan-dannende arkæer eller blot metanogener, kan imidlertid omdanne
kuldioxid og brint til metan (CH
4
), som koen ikke kan udnytte, og derfor udskilles
primært via ”bøvser”.
5.1 Generelle ændringer i foderrationen (KVM5.1)
Forfattere: Christian F. Børsting, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (afsnit 5.1.0-5.1.5), Trine
Anemone Andersen, Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab (afsnit 5.1.6), Mathias Neumann Andersen
fra Institut for Agroøkologi, Guilherme Amorim Franchi og Margit Bak Jensen, Institut for Husdyr- og
Veterinærvidenskab (afsnit 5.1.7).
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg (afsnit 5.1.0
5.1.5), Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab,
Ole Kenneth Nielsen. Institut for Miljøvidenskab (afsnit 5.1.6), Christian Friis Børsting, Mette S. Herskin og
Mogens A. Krogh, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (afsnit 5.1.7)
Metan fra drøvtyggernes fordøjelsesprocesser (enterisk metan) kan reduceres via sammensætningen af
foderrationen. Metan er ikke relateret til fodermidlerne som sådan, men til deres indhold af næringsstoffer,
og næringsstoffernes omsætning i vommen. Nogle næringsstoffer kan reducere udledningen af metan pr.
kg optaget tørstof (TS), men der er grænser for, hvor meget rationen kan ændres, før det kan påvirke
dyrenes sundhed, produktivitet og i nogle tilfælde også produktkvaliteten. Der skal typisk ændres på
rationens indhold af flere fodermidler, hvis der fx anvendes mere kraftfoder, for at alle relevante krav til
foderratioen er opfyldt. Dette vil delvis udjævne de forskelle i næringsstofsammensætning, som er årsag til
reduktionen i metanemissionen. Kvægbrugere sammensætter som udgangspunkt foderrationen ud fra et
økonomisk optimum under hensyn til dyrenes forsyning med næringsstoffer, mælkeydelse og sundhed. Det
er derfor også sandsynligt, at tilpasning af foderrationen for at opnå en reduktion af den enteriske metan
produktion vil begrænse kvægbrugerens muligheder i forhold til en økonomisk optimering af rationen.
71
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0072.png
Malkekøer
Øget andel af kraftfoder til malkekøer
Der er i de senere år gennemført 4 forsøg ved AU for at undersøge effekten på metan emissionen af
stigende andel af kraftfoder i rationen. I Figure 5.1.1 ses, at der på tværs af disse forsøg var et lineært fald i
g metan pr. kg tørstofoptagelse med stigende andel af kraftfoder. For både Jersey (R
2
=0,92) og Holstein
(R
2
=0,98) var der en meget tæt sammenhæng mellem g metan/kg TS og andelen af kraftfoder på tværs
alle forsøgshold i de 4 forsøg, der er repræsenteret i Figure 5.1.1. De 4 forsøg repræsenterede et bredt udsnit
af foderrationer, der anvendes i Danmark med forskelle i både grovfodertyper (kløvergræs- og
majsensilage), grovfoderkvalitet (kløvergræsensilage med forskellige udviklingstrin og dermed forskellige
fordøjeligheder) og forskellige kraftfodertyper (valset korn, sodabehandlet korn og roepiller).
Der var en tydelig race effekt. For Jersey faldt metan pr. kg tørstof med ca. 0,12 g/kg for hver procent ekstra
kraftfoder i tørstof. For Holstein var tallet helt oppe på 0,22 g/kg TS, dvs. næsten det dobbelte. Disse fald
kan ikke umiddelbart omregnes til et procentvis fald, da det procentvise fald ved en given øgning af
kraftfoderandelen vil være større, når kraftfoderandelen i forvejen er høj, fordi metanudskillelsen i forvejen
er lav.
Hvis andelen af kraftfoder i udgangspunktet er 40 %, som blev anvendt i gennemsnit for alle besætninger
i praksis i 2018 (Børsting et al., 2020b) (som også er det maksimalt tilladte til økologiske køer) bliver øget til
50 %, ville det give en reduktion i metan på ca. 5 % for Jersey og ca. 10 % for Holstein (Figure 5.1.1).
Figur 5.1.1
Sammenhængen mellem emissionen af enterisk metan og foderets andel af kraftfoder for
henholdsvis Holstein og Jersey malkekøer.
72
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Stor øgning af kraftfoderandelen er således et potentielt virkemiddel til reduktion af enterisk metan. Forsøg
rapporteret af Oliejhoek et al. (2022) og Børsting et al. (2019) viste, at der var risiko for vomacidose især hos
Holstein ved et niveau på 70 % kraftfoder i forhold til 50 % kraftfoder, så dette niveau er ikke realistisk at
anvende i praksis, i hvert fald ikke til Holstein. Øget andel af kraftfoder følges af et højere niveau af stivelse.
Børsting et al. (upubliceret) har vist, at de kraftfodertyper, der giver den største reduktion i metan også giver
den største risiko for reduceret sundhed og reduceret fedtprocent i mælken.
Derimod var der ingen indikationer på vomacidose i forsøget af Kjeldsen et al. (upubliseret), når de fodrede
med 65 % kraftfoder i TS og 35 % grovfoder (F35). Metan i g/kg TS var 26 % lavere, når køerne fik denne
høje kraftfoderandel sammenlignet med en ration med 37 % kraftfoder og 63 % grovfoder i TS (F63).
Stivelsesindholdet i F35 og F63 var hhv. 239 og 150 g/kg TS, mens NDF-indholdet udgjorde hhv. 292 og
334 g/kg TS, heraf en del NDF fra roepiller, der udgjorde 9 % af TS i kraftfoderet. pH i vommen var 6.30 og
6.47 for hhv. F35 og F63 (P < 0.001), men niveuaet var langt over pH 5.5 - 5.6, som i litteraturen er angivet
som værende grænsen for vomacidose (Cooper & Klopfenstein, 1996, Kleen et al. 2003). Koncentrationen
af eddikesyre og propionsyre i vommen var hhv. lavere og højere, når køerne fik rationen med den høje
kraftfoderandel. Som konsekvens af den lavere eddikesyrekoncentration i vommen ved høj kraftfoderandel
var der med al sandsynlighed en lavere de novo fedtsyresyntese, idet fedtprocenten i mælken var 3.90 %
mod 4.31 % ved lav kraftfoderandel. Proteinprocenten og kg mælk var dog højere, når køerne fik rationen
med den høje kraftfoderandel, hvilket forårsagede, at EKM (kg/d) var højere, når køerne fik rationen med
den høje kraftfoderandel Kjeldsen et al. (upubliseret).
Det vil som regel være væsentligt dyrere at fodre med en så høj andel af kraftfoder i forhold til fodring med
mere grovfoder.
Øgning af andelen af kraftfoder fra 50 til 90 % førte til en reduktion i metan emissionen på 48 % for Holsten
og 23 % for Jersey (Olijhoek et al. 2022, Børsting et al. 2019, Børsting et al. 2023). Til gengæld var
klimabelastningen større ved dyrkningen af rationen med 90 % kraftfoder, når belastningen blev beregnet
ved en livscyklusanalyse, der inddrager alle forhold ved dyrkning af foderet baseret på
gennemsnitsudbytter i Danmark. De anvendte udbytter var henholdsvis 8,1 og 9,9 tons tørstof pr. ha for
kløvergræs og majs. Når den samlede klimaeffekt blev beregnet pr. kg energikorrigeret mælk var effekten
0 % hos Holstein og en øgning af klimabelastningen på 11 % for Jersey til trods for den store reduktion i
metanemissionen. Det skal bemærkes, at der ved sammensætningen af kraftfoderet, der erstattede
grovfoderet, ikke var taget hensyn til at vælge fodermidler med en lav belastning ved dyrkning og
forarbejdning, fx indgik der ved 90 % kraftfoder større mængder af roepiller og tørret bærme, der begge
kræver klimabelastende energi til tørring.
Til trods for at kraftfoder til erstatning af grovfoder kan sammensættes på mange måder viser eksemplet,
at det er vigtigt at se på den samlede klimaeffekt og ikke bare på den reducerende effekt på metan, når
metan ønskes reduceret ved brug af mere kraftfoder.
Anvendelse af større andel af majsensilage på bekostning af græsensilage.
Børsting et al. (2020a og 2022a) og Brask-Pedersen et al. (2023) har undersøgt effekten af at ændre på
forholdet mellem kløvergræs- og majsensilage, når de to grovfodertyper udgjorde 70 % af TS i rationen.
Andelen af grovfoder fra kløvergræsensilage udgjorde 100 %, 67 %, 33 % og 0 % i 4 rationer, mens
majsensilage udgjorde resten af grovfoderet. Øgning af andelen af majsensilage gav et lineært fald fra
22,0 g metan pr. kg TS ved 100 % kløvergræsensilage til 18,8 g ved 100 % majsensilage, hvilket var et fald
på 15 %. Til gengæld var klimabelastningen ved dyrkningen af de to rationer 10 % større ved majsrationen
73
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0074.png
end ved kløvergræsrationen pga. en stor kulstofaflejring i jorden ved dyrkning af kløvergræsset. Disse tal
blev beregnet ved en livscyklusanalyse baseret på gennemsnitsudbytter i Danmark. I denne analyse blev
desuden inddraget klimaeffekten af emission fra husdyrgødning, samt energiforbrug til kvægproduktionen
(excl. energi til foderdyrkning). Det betød, at den samlede drivhusgasudledning kun var 4 % lavere ved brug
af 100 % af grovfoderet fra majsensilage. Det blev desuden vist, at nettoudbyttet i marken har stor betydning
for den samlede klimaeffekt. Hvis udbyttet af majs på en bedrift er større end det gennemsnitlige udbytte i
Danmark, så giver det en større fordel til brug af majsensilage, mens kløvergræsensilage kan blive mest
fordelagtig på bedrifter med højere udbytte af kløvergræs end gennemsnittet.
Hellwing et al. (2014) sammenlignede to rationer med 61 % af TS fra henholdsvis kløvergræs- og
majsensilage. Metanproduktionen var henholdsvis 25,6 g og 21,9 g per kg TS, dvs. 15 % lavere ved fodring
med majsensilage.
Tabel 5.1.1
Effekt at fedttype (ved 51 g fedtsyrer/kg tørstof) og grovfodertype på foderoptagelse, mælke-
produktion og enterisk metanemission fra Holstein køer (Børsting et al., 2024).
Foderration
Kløvergræs:majsensilage
Fedtkilde
Stivelse, g/kg tørstof
Fedtsyrer, g/kg tørstof
Tørstofoptagelse, kg/dag
CH
4,
g/kg tørstofoptagelse
Fedt % i mælken
EKM, kg/dag
80:20
Raps
185
51
22,0
16,2
3,57
34,4
20:80
Raps
255
51
23,3
13,5
2,58
31,7
80:20
Mættet
185
51
23,4
17,4
4,19
38,2
20:80
Mættet
255
51
24,8
14,0
3,51
36,4
0,04
<0,001
<0,001
0,02
0,03
0,16
<0,001
<0,01
P
-værdier
Grov-
foder
type
Fedt-
type
De nyeste resultater af Børsting et al. (2024, Tabel 5.1.1) viste store forskelle ved fodring med henholdsvis
høj majs- og høj kløvergræsensilage ratio i fodertørstof, når rationerne med høj andel majsensilage havde
et væsentligt højere indhold af stivelse. Ved en 20:80 majs:græs ratio var metanemissionen på tværs af
fedtkilde i gennemsnit 16,8 g metan/kg TS, mens den ved 80:20 majs:græs ratio i var gennemsnit 13,75 g
metan/kg TS, dvs, 18% lavere. Der var ikke vekselvirkning mellem fedttype og grovfodertype, hverken for
metanemission, tørstofoptagelse eller mælkeproduktionsegenskaber. Uanset fedtkilde var mælkens
fedtprocent og EKM ydelsen væsentligt lavere ved den høje andel af majsensilage.
Brask et al. (2013) fodrede med 65 % af TS fra kløvergræsensilage med tidlig udviklingstrin,
kløvergræsensilage med sen udviklingstrin eller majsensilage. Fordøjeligheden af organisk stof for de 3
rationer med disse grovfodertyper var 76, 72 og 71 %. Metanproduktionen var 20,8 g pr. kg TS ved fodring
med kløvergræsensilage med høj fordøjelighed, 22,8 g ved kløvergræsensilage med lav fordøjelighed og
19,0 g med majsensilage. Dermed var metanproduktionen ved majsfodring 17 % lavere sammenlignet
med græsensilage fra sen slæt, og 9 % lavere end ved kløvergræsensilage fra tidlig slæt. Forsøget viste
dermed også, at øget fordøjelighed af kløvergræsensilage kan reducere metanproduktionen, i dette
tilfælde 9 % lavere metanproduktion med ensilage med høj fordøjelighed i forhold til kløvergræsensilage
med lav fordøjelighed.
74
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
I de tre sidstnævnte studier blev der ikke lavet en LCA analyse af den samlede klimabelastning incl. effekt
af dyrkning af de forskellige grovfodertyper.
Slagtekalve og opdræt af malkeracer samt kødkvæg
Under danske forhold bliver en stor del af slagtekalvene fodret med en stor andel af kraftfoder samt en lille
mængde halm. I nogle tilfælde erstattes en del af dette med ensilage af hele majs, majskolber eller
majskerner. I sjældne tilfælde anvendes græsensilage. Selvom både kraftfoder og de forskellige
majsensilager giver rationer med meget højt indhold af stivelse og lavt indhold af fibre, så har danske forsøg
vist store forskelle i metan emissionen mellem disse typer af foder (Hellwing et al., 2018). De fandt, at
udskiftning af 10 % halm og ca. 44 % kraftfoder på TS-basis fra en typisk kraftfoderbaseret ration med 40 %
kolbemajs og 14 % roepiller førte til, at enterisk metan blev øget med ca. 25 %. Når 10 % halm og 50 %
kraftfoder blev udskiftet med 60 % græsensilage steg enterisk metan med hele 75 %.
I et andet forsøg fandt Hellwing et al. (2011), at ombytning af 40 % kraftfoder med 35 % kernemajs og 5 %
halm øgede enterisk metan med hele 70 %. Ombytning af 68 % kraftfoder med 61 % kernemajsensilage og
7 % halm øgede også enterisk metan med ca. 70 %,
Der findes ikke tilstrækkelig viden om effekt på enterisk metan ved fodring af kvier af malkeracer samt
kødkvæg med øget mængde stivelse eller større andel af kraftfoder.
Tyrekalvene fra kødkvæg fodres efter fravænning ved 5-6 måneders alderen typisk på samme måde som
slagtekalve af malkeracer.
5.1.1 Anvendelse
Den maksimale anvendelse af fodersammensætninger, der kan reducere enterisk metan, defineres for alle
dyrekategorier som et niveau, hvor der ikke forventes direkte afledte negative effekter på dyrenes sundhed
eller produkternes ernæringsværdi i kombination med de praktiske muligheder.
Øget andel af kraftfoder kan som udgangspunkt anvendes til alt kvæg, som fodres på stald, mens det ikke
kan anvendes til kvæg, der går ude hele døgnet, dvs. kødkvæg og en del af kvierne af malkerace. Hos
slagtekalve, der i forvejen fodres med størstedelen af foderet i form af kraftfoder, kan der ikke opnås
yderligere reduktion, mens effekten er ukendt hos kvier og kødkvæg. Økologisk kvæg må maksimalt fodres
med 40% af tørstof fra kraftfoder.
Ombytning af kløvergræsensilage med majsensilage kan anvendes til malkekøer og kvier (dog med risiko
for at kvierne bliver for fede) og kødkvæg, der i de fleste besætninger får en relativ stor andel af grovfoder
i form af græsprodukter.
Øget fordøjelighed af græsensilage vil især være brugbar hos malkekøer, da der også er mulighed for
positiv effekt på ydelse (fx Johansen et al., 2017). Mindre relevant til kvier og kødkvæg, der ikke har ekstra
tilvækst, der kan kompensere for ekstra udgifter til at opnå højere fordøjelighed. Ikke relevant til slagtekalve,
fordi de i de fleste besætninger ikke får ret meget græsensilage.
5.1.2 Relevans og potentiale
Økologiske bedrifter kan generelt ikke øge græssets fordøjelighed under afgræsning uden konsekvens for
køernes sundhed, da der typisk allerede er en høj fordøjelighed i græsset, der afgræsses.
75
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For slagtekalve forventes det ikke muligt at opnå en effekt af ændret fodermiddelsammensætning pga.
risikoen for forringet sundhed hos kalvene, da fodringen her allerede er baseret på letfordøjeligt, stivelsesrigt
foder. Til trods for at kraftfoder kan føre til mindre metanudskillelse end brugen af forskellige typer af
majsensilage, kan det ikke anbefales kun at anvende kraftfoder og halm, da det øger risikoen for sygdom,
og desuden vil det ofte være dyrere udelukkende at anvende kraftfoder. Tyrekalvene og en del af kvierne
fra kødkvæg fodres efter fravænning ved 5-6 måneders alderen typisk på samme måde- som slagtekalve
af malkekvægsracer.
Kødkvæg og malkeracekvier, der går på græs, får normalt ikke tilskudsfoder, så med mindre der afholdes
ekstra udgifter til kraftfoder og arbejde vil det ikke være muligt at reducere deres metanemission med
ændret fodring i sommerhalvåret. I staldperioden, vil det være muligt at give køer og kvier af kødkvægracer
rationer med mindre fibre og mere stivelse, men som beskrevet ovenfor kendes effekten ikke.
Det er ikke muligt at beregne det samlede potentiale af alle de forskellige metanreducerende
fodermiddelsammensætninger, der kan anvendes til alle kategorier af kvæg.
5.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Effekten af ændret fodring mht. ændringer i typen og fordøjeligheden af grovfoder er svær at estimere.
Men generelt vil en ændret fodring med mere stivelse i rationen på bekostning af NDF reducere emission
af enterisk metan fra malkekøer, uanset om dette opnås ved ændringer i grovfoderet eller ved ændret
forhold mellem grovfoder og kraftfoder. Som beskrevet ovenfor vil en øgning fra 40 % til 50 % kraftfoder
give en reduktion i enterisk metan på ca. 5 % for Jersey og ca. 10 % for Holstein. Dette virkemiddel kan ikke
anvendes af økologer, da de har krav om at anvende maks. 40% kraftfoder.
Antages det, at emissionen af enterisk metan er 164 kg og 134 kg pr. årsko for henholdsvis Tung race og
Jersey (Tabel 4.5.3) så svarer det til henholdsvis 4.589 og 3.749 kg CO
2
-ækv. pr. årsko ved brug af en
omregningfaktor på 28 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan (AR 5). Ved at øge kraftfoderandelen 10 %-enheder vil
det give en reduktion på henholdsvis ca. 459 og ca. 187 kg CO
2
-ækv. per årsko for henholdsvis Holstein og
Jersey.
For at belyse Ym emissions faktorens validitet (se 4.1) til at beskrive ændringer i metan i forhold til øget
andel af kraftfoder, er der for de 4 forsøg vist i Figur 5.1 lavet en sammenligning af den prædikterede re-
duktion ud fra Ym faktoren og den målte reduktion i de 4 forsøg. Denne sammenligning viser, at den store
reduktion, der er fundet i de 4 forsøg ved at øge kraftfoderandelen i foderet ikke påvirker Ym-faktoren i nær
så høj grad, som det påvirker den målte reduktion, idet reduktionen i den målte emission var op til 5 gange
større end det, der blev prædikteret med Ym-faktoren. Dette viser, at hvis der i praksis anvendes en højere
andel af kraftfoder som virkemiddel, så vil det ikke påvirke Ym-faktoren beregnet med den nugældende
ligning i tilstrækkelig grad. Effekten af øget kraftfoder vil således blive undervurderet både i den nationale
opgørelse (jf. metodebeskrivelsen i afsnit 4.4.3) og i regnskabet for den enkelte bedrift, hvis beregning af
enterisk metan baseres på denne Ym faktor. Der er behov for yderligere analyser af denne problemstilling,
dels i relation til hvordan effekter af forskelle i kraftfoderandel skal indregnes, men også en analyse af om
den nuværende prædiktionsligning for Ym-faktoren generelt prædikterer korrekte effekter af ændret fod-
ring.
Som beskrevet ovenfor kan der være samspil mellem virkemidler og afledte effekter. For de
fodringsmæssige tiltag skal det således ved vurderingen af effekten indregnes, at der kan være en større
emission af drivhusgasser knyttet til produktionen af foderet. Ved øget anvendelse af kraftfoder er der stor
76
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
risiko for, at den gunstige effekt på enterisk metan delvis opvejes af ekstra klimapåvirkning ved dyrkning af
foderet. Derfor skal disse sammenhænge belyses nærmere og inddrages i regnskabet, hvis øget kraftfoder
anvendes som et virkemiddel.
5.1.4 Samspil til andre virkemidler
I afsnit 5.2.5 er samspillet med fedt beskrevet.
Effekten af Bovaer på enterisk metanproduktion ser ud til at være afhængig af rationens sammensætning
og særligt rationens fiberniveau og
–type
og stivelsesniveau og
–type,
hvilket er beskrevet i afsnit 5.3.5.
Generelt ses en større metanreducerende effekt af Bovaer i majsbaserede rationer end i græsbaserede.
5.1.5 Usikkerheder
De angivne effekter på drivhusgasudledningen ved ændret fodermiddelsammensætning er baseret på et
beskedent antal forsøg. Disse forsøg kan derfor ikke repræsentere alle de forskelle, der kan være i praksis
mht. kombinationer af fodermidler og deres kvaliteter. Det forventes dog, at de beskrevne effekter giver en
indikation af, hvilke effekter der som gennemsnit kan opnås. Det er ikke muligt at skønne den potentielle
udbredelse af disse virkemidler. Til trods for de nævnte muligheder for reduceret klimapåvirkning ved
ændret fodermiddelsammensætning, kan disse ikke på nuværende tidspunkt inddrages i den nationale
emissionsopgørelse, da samspillet mellem effekten på enterisk metan og klimaeffekten af en ændret
afgrødesammensætning og klimaeffekten ved indkøb af kraftfodermidler kræver yderligere
undersøgelser.
5.1.6 Afspejling
af
effekten
i
den
nationale
emissionsopgørelse
(og
klimafremskrivningen)
Landbrug
Udledningerne af enterisk metan fra kvæg i emissionsopgørelsen afhænger, som beskrevet i afsnit 4.4.3,
primært af Ym-faktoren og for malkekøer også årligt opdaterede tal for foderets energiindhold og
mængde. Antages kraftfoderandelen og ratio mellem kløvergræs- og majsensilage ikke at ændre på det
samlede bruttoenergi-optag, vil det kunne indregnes via justeringer af Ym-faktoren. De foreløbige analyser
i effekten på Ym-faktoren, som beskrevet omkring Figur 5.1, har imidlertid vist at ændringer i kraftfoder-
andelens og -sammensætningens effekt på Ym-faktoren ikke vil tilsvare de målte reduktionseffekter. Dette
udgør således en barriere for at emissionsopgørelsen vil kunne afspejle klimavirkemidlet om ændret foder-
sammensætning i form af en øgning af kraftfoderandelen hos malkekvæg, Der vil være behov for solid
dokumentation af effekten og undersøgelser af samspillet til beregningerne bag Ym-faktoren, der skal ju-
steres eller give grundlag for udvikling af en ny ligning. Herunder dokumentation af at ændret kraftfoder-
andel og sammensætning ikke vil føre til ændringer i bruttoenergiindholdet i foderplanerne, jf. ovenstående
afsnit.
For at kunne indgå direkte i det gældende beregnings-setup i IDA (Integrated Database model for Agricul-
tural emissions) skal Ym-faktoren (eller alternativ), derudover regnes som en vægtet faktor, der tager højde
for den andel af besætningerne, der fodrer med øget kraftfoder. Hvis der udvikles en Ym-faktor eller en
decideret ny ligning til beregning af udledningen for malkekvæg med og uden øget kraftfoderandel, kræ-
ver det, at de øvrige datasæt der er nødvendige og indgår deri, kan opdeles på samme vis, ligesom at
77
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
aktivitetsdata på andelen af hhv. tung race og jersey, der fodrer med øget kraftfoder, skal være tilgænge-
ligt.
Under antagelse om et i øvrigt uændret bruttoenergi-optag, og en simpel reduktionseffekt i den samlede
CH4 emission på 10% og 5% for hhv. Holstein og Jersey, som det beregnes i afsnit 5.1.3, vil effekten i den
nationale emissionsopgørelse være den samme som angivet i 5.1.3 og i Klimaeffekttabellen. Det pointeres,
at reduktionseffekten ikke kan opfanges af det eksisterende datasæt og beregningsmetode, men at be-
regningsøvelsen, kan teste og indikere betydningen af de reduktionseffekter, der er opnået i de udførte og
refererede forsøg per årsko. Der er i beregningen ikke taget højde for anderledes påvirkning af emissionen
under afgræsning, hvilket også vil påvirke den samlede effekt i emissionsopgørelsen.
5-10% reduktionseffekt
på tværs af malkekvægsracer: 223
447 kg CO
2
-ækv. /årsko
Tages der højde for den differentierede udledning mellem racerne, som er tilgængelig i de opdaterede
basisemissioner fra Tabel 4.5.3 fås følgende estimat for reduktionseffekten:
10% reduktionseffekt
tung race (Holstein):
5% reduktionseffekt
Jersey:
459 CO
2
-ækv. /årsko
187 kg CO
2
-ækv. /årsko
Hvis ændringerne fører til en ændret afgrødesammensætning på det danske landbrugsareal, vil dette også
give anledning til ændringer i N
2
O fra dyrkningen og kulstofpuljerne i LULUCF, men det har ikke været mu-
ligt på de eksisterende forudsætninger at estimere den potentielle effekt.
I emissionsopgørelserne og fremskrivninger indgår der hverken andelen af kraftfoder, ratio mellem kløver-
græs- og majsensilage eller fordøjeligheden af grovfoderet. Til gengæld vil disse forskelle i foderrationens
sammensætning i nogen grad påvirke emissionsfaktoren Ym. I Ym faktoren indgår således foderets indhold
af stivelse, der øges ved øget indhold af kraftfoder og øget indhold af majsensilage, mens indholdet af NDF
reduceres. Begge ændringer reducerer Ym-faktoren. Øget fordøjelighed i grovfoderet vil hænge sammen
med reduceret NDF, og dermed en reduceret Ym-faktor. For malkekøer bruges der i emissionsopgørelserne
en estimeret Ym-faktor, som hvert år beregnes ud fra den gennemsnitlige fodersammensætning baseret
på data indsamlet fra en stor del af de danske malkekvægsbesætninger.
Foruden Ym afhænger metanemissionen af foderets indhold af bruttoenergi, men den er stort set uaf-
hængig af fordelingen mellem kraftfoder og grovfoder, uafhængig af grovfodertype og uafhængig af fo-
derets fordøjelighed, så længe fedt- og proteinindholdet i den samlede ration ikke ændres.
I Klimafremskrivningen bruges hhv. denne Ym for den gennemsnitlige fodersammensætning, hhv. en frem-
skrivning baseret på øget tildeling af fedt.
5.1.7
Sideeffekter
Klimatilpasning
Græs og kløvergræs til grovfoder har på grund af den længere vækstsæson end majs og afgrøder til kraft-
foder et betydeligt større vandingsbehov end sidstnævnte (ten Damme & Andersen, 2018). Derfor kan øget
andel af majs i foderrationen være en fordel med hensyn til at sikre en stabil produktion over året i relation
til klimaændringer og klimatilpasning. Dette skyldes, at der forudses flere ekstrem-hændelser af tørke i frem-
tiden (Andersen et al. 2023) og at de enkelte gårdes vandingstilladelser ikke er tilstrækkelige til at dække
behovet i tørkeår.
78
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Miljø
Både øget dyrkning af majs og kraftfoder vil bevirke en højere udvaskning af kvælstof end det er tilfældet
med græs. Dette skyldes, at disse afgrøder er dårligere end græs til at optage N i marken Børgesen et al.
(2019). I henhold til NLES (Børgesen et al., 2019) vil dyrkning af majs øge N-udvaskningen med omkring 27
kg N/ha ved fuld substitution og gennemsnitlig udbytteniveau som beskrevet af Brask-Pedersen et al.
(2023), og for kraftfoder med sammensætning som beskrevet i Børsting et al., (2023) øges N-udvasknin-
genmed få kg N/ha ved en fodersammensætning med 70% kraftfoder. I sidstnævnte eksempel opvejes
den større N-udvaskning fra korn i forhold til græs delvist af at der blev brugt en mindre majsandel i diæten.
Hvis ændringer i foderets sammensætning fører til et højere proteinindhold kan det påvirke N-mængden
udskilt i gødning, som kan give anledning til ændringer i emissioner af NH
3
, NMVOC fra stalde, lager og
marker. Der er dog ingen tilgængelig information om dette klar i 2024.
Biodiversitet
Græsdyrkning medfører ofte en større diversitet i jordfaunaen end der findes i majsmarker og i de enårige
afgrøder, der anvendes til kraftfoder (Griffiths et al., 2007). Der er for tiden fokus på at inkludere et større
antal plantearter i græsmarkerne omfattende blomstrende arter, som kan være til gavn for insektbiodiver-
siteten.
Dyrenes Velfærd
Foderrationer med en for høj kraftfoderandel kan medføre vomacidose (Ishaq et al., 2017; Plaizier et al.,
2008), hvilket er en fordøjelseslidelse hos drøvtyggere. Vomacidose disponerer for yderligere sygdomme
med yderligere negative velfærdseffekter. Vomacidose er kendetegnet ved en lav pH i vommen (pH < 5.5;
Knapp et al., 2014; Blanch et al., 2010) og svag eller ophørt vommotorik (Ingvartsen et al., 2006). En høj
andel af kraftfoder i rationen øger desuden køernes ædehastighed og reducerer deres drøvtygningstid,
hvilket reducerer spytproduktionen og yderligere disponerer for vomacidose (Beauchemin et al., 2003; Ca-
stillo-Lopez et al., 2023). Vomacidose kan medføre beskadigelse af vomvæggen, hvilket i sig selv kan med-
føre smerte (som defineret af Raja et al., 2020) og ubehag (som defineret af Franchi et al., upubliceret).
Desuden kan beskadigelse af vomvæggen medføre passage af bakterier via blodbanen til leveren og
dannelse af leverbylder, der kan medføre nedstemthed og tegn på bughulesmerter (Ingvartsen et al.,
2006). Et andet tegn på smerte eller ubehag pga. skader på vomvæggen er nedsat foderindtag (Danscher
et al., 2015; Plaizier et al., 2008). Smerte og ubehag medfører i sig selv reduceret dyrevelfærd (Franchi et
al., upubliceret; Raja et al., 2020). Derudover vil smerte og ubehag reducere køernes motivation for normal
social adfærd, komfortadfærd og ædeadfærd, hvilket yderligere kan kompromittere dyrevelfærden (Kofler
et al., 2023).
Vomacidose er en multifaktoriel lidelse. Fodersammensætning, herunder kraftfoderandelen, har stor be-
tydning for risiko for vomacidose, men derudover kan andre managementforhold, f.eks. konkurrence om
foderet, være årsag til den betydelige variation der er mellem besætninger i forekomsten af vomacidose
(Kleen et al., 2009). Det er således ikke alene kraftfoderandelen, der er afgørende for om fodringen er vel-
færdsmæssigt problematisk, men det må forventes at jo højere kraftfoderandel, jo højere er risikoen for
vomacidose for den enkelte ko. Det er svært at fastsætte en entydig grænseværdi for den maksimale kraft-
foderandel i foderet, som ikke giver negative effekter på dyrenes sundhed, og de følgende resultater skal
ses i det lys. En forøgelse af kraftfoderandelen fra 32% til 53% gav f.eks. ikke anledning til vomacidose (pH
mellem 6,4 og 6,6; Aguerre et al., 2011). Derimod medførte foderrationer med mere end 50 % kraftfoder
symptomer på vomacidose. For eksempel medførte en forøgelse af kraftfoderandelen fra 40% til 55% (ca.
79
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0080.png
30% stivelse af tørstof) vomacidose (pH<5,5 og nedsat drøvtygningstid; De Vries et al., 2009), og en forøgelse
af kraftfoderandelen fra 55% til 75% (ca. 23% stivelse af tørstof) medførte nedsat drøvtygningstid og meta-
boliske ændringer forbundet med højere risiko for vomacidose (Cavallini et al., 2021).
Referencer
Andersen, M. N., Olesen, J. E., Holst, N., Skovgård, H., Kudsk, P., Jørgensen, L. N., Børgesen, C. D., Munkholm, L.
J., Iversen, B. V., Gregersen, P. L., Holme, I., Brinch-Pedersen, H., Kongsted, A. G., Børsting, C. F., Sørensen,
J. T., Henriksen, B. I. F., Callesen, H., Woyengo, T. A., Ejrnæs, R., Fløjgaard, C, Krogh, P. H., Villumsen, T. M.,
Adamsen, A. P. S, Rasmussen, M. D., Guldberg, L. B. & Rong, L. (2023). Vidensyntese om klimatilpasning
og landbrug. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 214
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport214.pdf
Beauchemin, K. A., Yang, W. Z., Rode, L. M., & Farr, B. I. (2003). Effects of particle size of alfalfa-based dairy
cow diets on chewing activity, ruminal fermentation, and milk production. Journal of Dairy Science,
86(2), 630–643.
Blanch, M., Calsamiglia, S., Devant, M., & Bach, A. (2010). Effects of acarbose on ruminal fermentation, blood
metabolites and microbial profile involved in ruminal acidosis in lactating cows fed a high-carbohydrate
ration. Journal of Dairy Research, 77(1), 123-128.
Brask, M., Lund, P., Hellwing, A.L.H., Poulsen, M., Weisbjerg, M.R. (2013). Enteric methane production,
digestibility and rumen fermentation in dairy cows fed different forages with and without rapeseed fat
supplementation. Anim. Feed Sci. a. Technol. 184, 67-79.
Brask-Pedersen, D. N., Lamminen, M., Mogensen L., Hellwing, A.L.F., Johansen, M., Lund, P., Larsen, M.,
Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F. (2023). Effect of substituting grass-clover silage with maize silage for dairy
cows on nutrient digestibility, rumen metabolism, enteric methane emission and total carbon footprint.
Livestock Sci. vol 274, 12 pp. https://doi.org/10.1016/j.livsci.2023.105273.
Børgesen, C. D., Sørensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Kristensen, K., Pullens, J. W. M., Zhao, J., & Olesen, J. E.
(2020). NLES5: an empirical model for predicting nitrate leaching from the root zone of agricultural land
in Denmark. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 163
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1313
Børsting, C. F., Lashkari, S., Kjeldsen, M. H. (2024). Effect of rape seed fat and saturated fat on milk production
and enteric methane, when added to diets with different ratios between grass and maize silage. Ab-
stract for Int. Symp. on Ruminant Physiol. Chicago. August 2024.
Børsting, C. F., Weisbjerg, M. R., Larsen, M., Hellwing, A. L. F., et al. 2020c. Udredning af mulighed for imple-
mentering af krav om reduceret råprotein i slagtesvin- og malkekvægfoder i forbindelse med NEC-ud-
valgsarbejdet. Beregning af ammoniakreduktionseffekt samt udredning af sideeffekter: Besvarelse vedr.
malkekvægfoder, Nr. 2020-0098663, 20 p. https://pure.au.dk/portal/files/194924304/Reduce-
ret_r_protein_til_malkeke_er_100620.pdf
Børsting, C.F, Brask-Pedersen, D.N., Mogensen, L., Lamminen, M., Johansen, M., Lund, P. (2020a). Græs versus
majs
er det grovfoderet eller rationens sammensætning, der påvirker metan emissionen og mælkens
klimaaftryk. Indlæg ved Fodringsdagen 9 september 2020. Internship (landbrugsinfo.dk)
80
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0081.png
Børsting, C.F, Brask-Pedersen, D.N., Mogensen, L., Lund, P. (2022a). Majs reducerer metan fra køerne
og
kan reducere den samlede klimaeffekt ved høje majsudbytter. Plantekongressen. Februar 2022.
Internship (landbrugsinfo.dk).
Børsting, C.F., Hellwing, A.L., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Nielsen, N.I. (2019). Race og grovfoderandel har stor
betydning for malkekøernes klimapåvirkning. 2019. Indlæg ved Fodringsdagen september 2019.
Internship (landbrugsinfo.dk).
Børsting, C.F., Johansen, M., Lund, P., Møller, H.B. (2020b). Notat vedr. optimeret fodring med øget fedt til
kvæg og reduktionseffekt på enterisk metan. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet. 11 pp.
Børsting, C.F., Olijhoek, D.W, Hellwing, A.L.F, Moyes, K.M., Østergaard, S., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Larsen,
Larsen, M., Mogensen, L., Raun, B.M., Røjen, B.A. & Kristensen, N. B. (2023). Replacing silage with large
amounts of concentrate and straw affects milk production, economics and climate differently in Holstein
and Jersey cows. Livestock Sci. vol 275, 9 pp. https://doi.org/10.1016/j.livsci.2023.105293.
Castillo-Lopez, E., Rivera-Chacon, R., Ricci, S., Khorrami, B., Haselmann, A., Reisinger, N., & Zebeli, Q. (2023).
Dynamics of chewing and eating behavior, lying behavior, and salivary characteristics associated with
duration of high grain feeding in cows with or with no phytogenic supplement. Applied Animal Behav-
iour Science, 261, 105877.
Cavallini, D., Mammi, L. M. E., Buonaiuto, G., Palmonari, A., Valle, E., & Formigoni, A. (2021). Immune‐meta-
bolic‐inflammatory markers in Holstein cows exposed to a nutritional and environmental stressing chal-
lenge. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 105, 42-55.
Cooper, R., and Klopfenstein,T. (1996). Effect of Rumensin and feed intake variation on ruminal pH. In: Sci-
entific Update on Rumensin. Tylan/Mycotil for the Professional Feedlot Consultant. pp A1−A14. Elanco
Animal Health, Indianapolis, IN.
Danscher, A. M., Li, S., Andersen, P. H., Khafipour, E., Kristensen, N. B., & Plaizier, J. C. (2015). Indicators of
induced subacute ruminal acidosis (SARA) in Danish Holstein cows. Acta Veterinaria Scandinavica, 57,
1-14.
De Vries, T. J., Beauchemin, K. A., Dohme, F., & Schwartzkopf-Genswein, K. S. (2009). Repeated ruminal ac-
idosis challenges in lactating dairy cows at high and low risk for developing acidosis: Feeding, ruminat-
ing, and lying behavior. Journal of Dairy Science, 92(10), 5067-5078.
Franchi, G. A., Bagaria, M., Boswijk, H.HH, Fàbrega, E., Herskin, M. S., & Westin, R. Animal discomfort: a con-
cept analysis using the domesticated pig (Sus scrofa) as a model. Livestock Science. Under review.
Franchi, G. A., Larsen, M. L. V., Herskin, M. S., Foldager, L., Larsen, M., & Jensen, M. B. (2022). Effects of changes
in diet energy density and milking frequency and a single injection of cabergoline at dry-off on feeding
behavior and rumination time in dairy cows. JDS Communications, 3(3), 195-200.
https://doi.org/10.3168/jdsc.2021-0162
Griffiths, B. S., Caul, S., Thompson, J., Birch, A. N. E., Cortet, J., Andersen, M. N., & Krogh, P. H. (2007). Microbial
and microfaunal community structure in cropping systems with genetically modified plants. Pedobiolo-
gia, 51, 195-206.
Grummer, R. R., & Carroll, D. J. (1991). Effects of dietary fat on metabolic disorders and reproductive perfor-
mance of dairy cattle. Journal of Animal Science, 69(9), 3838-3852.
81
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0082.png
Hellwing, A.L.F, Jørgensen, K.F, Vestergaard, M., Weisbjerg, M.R. (2011). Methane production in bull calves
fed rations based on grain or different levels of high-moisture corn kernel silage. Proceedings of the 2nd
Nordic Feed Science Conference. Report no. 277 from Swedish University of Agric. Sci.48-52.
Hellwing, A.L.F, Weisbjerg, M.R. (2010). Effect of digestibility of grass-clover silage and concentrate to forage
ratio on methane emission from dairy cows. In: McGeugh E.J. and McGinn S.M. Proceedings of the 4
th
International conference on Greenhouse Gases and Animal Agriculture, Banff, Canada, October 3-8. P.
120
Hellwing, A.L.F, Weisbjerg, M.R., Møller, H.B. (2014). Enteric and manure-derived methane emissions and
biogas yield of slurry from dairy cows fed grass silage or maize silage with and without supplementation
of rapeseed. Livestock Science. 165, 189-199.
Hellwing, A.L.F., Lund, P, Mogensen, L., Vestergaard, M. (2018). Growth, feed intake, methane emissions and
carbon footprint from Holstein bull calves fed four different rations. Livestock Science. 214, 51-61.
Ingvartsen, K. L., & Moyes, K. (2013). Nutrition, immune function and health of dairy cattle.
Animal, 7(S1),
112–122.
Ingvartsen, K. L., Thomsen, P., Bennedsgaard, T. W., & Rasmussen, M. D. (2006). Kvægets produktionssyg-
domme. In L. Munksgaard, & E. Søndergaard (Eds.), Velfærd hos malkekøer og kalve (pp. 75-105). Aar-
hus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ishaq, S. L., AlZahal, O., Walker, N., & McBride, B. (2017). An investigation into rumen fungal and protozoal
diversity in three rumen fractions, during high-fiber or grain-induced sub-acute ruminal acidosis condi-
tions, with or without active dry yeast supplementation. Frontiers in microbiology, 8, 1943.
Johansen, M., Søegaard, K., Lund, P., Weisbjerg, M. R. (2017). Digestibility and clover proportion determine
milk production when silages of different grass and clover species are fed to dairy cows.
https://doi.org/10.3168/jds.2017-13401. J. Dairy Sci. 100, 8861-8880.
Kjeldsen, M. H., Jensen, M. B., & Lund, P. (2023). Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs.
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Kjeldsen, M. H., Weisbjerg, M. R., Walker, N. D., Hellwing, A. L. F., & Lund, P. (2022). Gas exchanges and Dry
Matter Intake When Lactating Dairy Cows are Fed 3-NOP and Fat. Abstract, 8th International Green-
house Gas and Animal Agriculture Conference.
Kleen, J. L., Hooijer, G. A., Rehage, J., & Noordhuizen, J. P. T. M. (2009). Subacute ruminal acidosis in Dutch
dairy herds. Veterinary Record, 164(22), 681-684.
Kleen, J. L., Hooijer, G. A., Rehage, J., and Noordhuizen, J. P. T. M. (2003). Subacute Ruminal Acidosis (SARA):
a
Review.
Journal
of
Veterinary
Medicine
Series
A.
50:406-414.
https://doi.org/https://doi.org/10.1046/j.1439-0442.2003.00569.x.
Kofler, J., Hoefler, M., Hartinger, T., Castillo-Lopez, E., Huber, J., Tichy, A., ... & Zebeli, Q. (2023). Effects of High
Concentrate-Induced Subacute Ruminal Acidosis Severity on Claw Health in First-Lactation Holstein
Cows.
Animals, 13(8), 1418.
82
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0083.png
Lashkari, S., Weisbjerg, M. R., Foldager, L., & Børsting, C. F. (2024). Fat supplement for dairy cows during early
lactation–potentials, challenges, and risks–a meta-analysis. Journal of Applied Animal Research, 52(1),
2323625.
Leroy, J. L. M. R., Vanholder, T., Mateusen, B., Christophe, A., Opsomer, G., de Kruif, A., Genicot, G. & Van
Soom, A. (2005). Non-esterified fatty acids in follicular fluid of dairy cows and their effect on develop-
mental capacity of bovine oocytes in vitro. Reproduction, 130(4), 485–495.
Maigaard, M. (2024). Combining feed additives to mitigate methane emission and redirect hydrogen in
dairy cows. Aarhus University.
Maigaard, M., Weisbjerg, M. R., Johansen, M., Walker, N., Ohlsson, C., & Lund, P. (2024). Effects of dietary fat,
nitrate, and 3-nitrooxypropanol and their combinations on methane emission, feed intake, and milk pro-
duction in dairy cows. Journal of Dairy Science, 107(1), 220-241.
Millman, S. T. (2007). Sickness behaviour and its relevance to animal welfare assessment at the group level.
Animal Welfare, 16(2), 123-125.
Nyløy, E., Prestløkken, E., Eknæs, M., Eikanger, K. S., Heldal Hagen, L., & Kidane, A. (2023). Inclusion of Red
Macroalgae (Asparagopsis taxiformis) in Dairy Cow Diets Modulates Feed Intake, Chewing Activity and
Estimated Saliva Secretion. Animals, 13(3), 489.
Olijhoek, D.W., Hellwing, A.L.F., Noel, S.J., Lund, P., Larsen, M., Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F. (2022). Feeding
up to 91% concentrate to Holstein and Jersey dairy cows: effects on enteric methane emission, rumen
volatile fatty acids, nutrient digestibility, production, feeding behavior, and rumen bacterial community
structure. J. Dairy Sci. TBC:1–19 https://doi.org/10.3168/jds.2021-21676.
Olijhoek, D.W., Løvendahl, P., Lassen, J., Hellwing, A.L.F., Höglund, J.K., Weisbjerg, Noel, S.J., McLean, F.,
Højberg, O., Lund, P. (2018). Methane production, rumen fermentation, and diet digestibility of Holstein
and Jersey dairy cows being divergent in residual feed intake and fed at 2 forage-to-concentrate ratios.
J. Dairy Sci. 101, 9926–9940.
https://.
Plaizier, J. C., Krause, D. O., Gozho, G. N., & McBride, B. W. (2008). Subacute ruminal acidosis in dairy cows:
The physiological causes, incidence, and consequences. The Veterinary Journal, 176(1), 21–31.
Raja, S. N., Carr, D. B., Cohen, M., Finnerup, N. B., Flor, H., Gibson, S., ... & Vader, K. (2020). The revised Inter-
national Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises.
Pain, 161(9), 1976-1982.
Rodríguez, A., Mellado, R., & Bustamante, H. (2020). Prepartum fat mobilization in dairy cows with equal
body condition and its impact on health, behavior, milk production and fertility during lactation.
Animals,
10(9), 1478.
ten Damme, L. & Andersen, M.N. 2018. The gross- and net-irrigation requirements of crops and model farms
with different root zone capacities at ten locations in Denmark 1990-2015. DCA rapport, nr. 112, bind
112, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/in-
dex.asp?action=show&id=1254
83
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5.2 Øget fodring med fedt til kvæg (KVM5.2)
Forfatter: Christian F. Børsting (afsnit 5.2.0
5.2.6) Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Trine Anemone
Andersen og Rikke Albrektsen (afsnit 5.2.6), Institut for Miljøvidenskab, Guilherme Amorim Franchi (afsnit
5.2.7) and Margit Bak Jensen (afsnit 5.2.7), Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg (afsnit 5.2.0
5.2.6), Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab,
Ole Kenneth Nielsen (afsnit 5.2.6), Institut for Miljøvidenskab, Mette S. Herskin (afsnit 5.2.7) og Mogens A.
Krogh (afsnit 5.2.7), Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
Fodring med en øget andel af fedt i rationen kan reducere dannelse af metan i vommen og dermed
udledningen af metan pr. kg fodertørstof fra dyrenes fordøjelse af foderet (Niu et al., 2018). Fedtsyrer
forgæres ikke i vommen, og ombytning af fermenterbart organisk stof (fx stivelse eller fiber) med fedt, vil
derfor reducere produktionen af enterisk metan. Under danske forhold kommer en væsentlig del af
tilskudsfedtet fra rapsprodukter, der har en betydelig andel af umættede fedtsyrer. Disse binder brint ved
biohydrogenering i vommen, og dermed sænkes metanproduktionen.
Desuden har fedt en inhiberende effekt på særligt de fibernedbrydende og metanogene mikroorganismer
i vommen (Niu et al., 2018), hvilket også bidrager til reduktion af metanproduktion. Da fermentering af fiber
hovedsageligt er koblet til produktionen af eddikesyre vil denne inhibering, som beskrevet ovenfor,
medføre et fald i produktionen af brint og kuldioxid og dermed mindre substrat for metanproduktion.
Palmefedt udgør også en betydelig del af fedttilskuddet i danske foderrationer til malkende køer. Da denne
fedttype er forholdsvis mættet, kan den teoretisk set forventes at give en lidt mindre metanreduktion pga.
mindre biohydrogenering og mindre effekt på de fibernedbrydende mikroorganisner. Børsting et al. (2024)
har dog fundet, at ved tilsætning af ca. 25 g/kg TS ekstra fedtsyrer i rationen i form af fedtsyrer fra enten
rapsfedt eller en fedtblanding med 90% mættede fedtsyrer (Lipitec
®
Bovi LM), så var metanproduktionen
pr. kg indtaget tørstof ikke signifikant lavere ved rapsfedt (14,9 g/kg tørstof ) i forhold til mættet fedt (15,7
g/kg tørstof). Begge fedtkilder blev tilsat, så der i den totale ration var ca. 50 g fedtsyrer/kg TS. Der var ikke
vekselvirkning mellem fedtkilden og fordelingen mellem majs- og kløvergræsensilge mht. effekten på
metanproduktionen.
På tværs af en række danske rationer er det beregnet, at 10 g/kg TS ekstra fedtsyrer i rationen kan reducere
produktionen af enterisk metan med ca. 4 % baseret på beregninger i NorFor (Børsting et al., 2020b). Dette
svarer godt til de 3,4
4,1 % som Niu et al. (2018) fandt i en metaanalyse med forsøg fra mange steder i
verden.
Børsting et al. (2021) anvendte SEGES data for rationernes fedtindhold i ca. 1.600 besætninger med stor
race og ca. 250 jerseybesætninger fra hvert af årene 2017 - 2019. I opgørelserne var besætningerne
desuden opdelt i økologiske og konventionelle. De malkende Jerseykøer fik i konventionelle besætninger
37 g fedtsyrer/kg TS og i økologiske 30 g fedtsyrer/kg TS. De malkende køer af stor race fik i konventionelle
besætninger 33 g fedtsyrer/kg TS og i økologiske 26 g fedtsyrer/kg TS. Det vil sige, at Jersey får et højere
indhold af fedtsyrer i foderet end Stor race, og for begge racer anvendes 6-7 g mindre fedtsyrer/ kg TS ved
økologisk produktion. Jersey får typisk et højere fedtniveau for at understøtte deres evne til at producere
mælk med en højere fedtprocent. Det lavere indhold af fedtsyrer i de økologiske rationer skyldes typisk, at
den økologiske produktion er mere begrænset i udvalget af tilladte råvarer og fedtkilder. Goldkøer af
Jerseyracen fik 23 g fedtsyrer/kg TS, mens de hos stor race fik 20 g. Ud fra litteraturen tyder det på, at ekstra
84
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fedtsyrer til goldkøer vil have ca. samme reducerende effekt pr. kg. TS som fundet for malkekøer, og at der
ikke vil være negative effekter for sundhed og produktion efter kælvning (Olijhoek & Børsting, 2023).
Laskari et al. (2022) og Børsting et al. (2022b) ’har i en metanalyse over tilgængelig litteratur ikke kunnet
påvise øget risiko for stofskifteproblemer, selvom køerne i denne periode også mobiliserer meget fedt fra
kroppen. Derfor vurderes det, at være muligt at fodre med samme mængde tilskudsfedt i tidlig laktation
som i resten af laktationen.
Om dette fedtniveau er økonomisk optimalt, afhænger af forholdet mellem prisen for ekstra fedt og prisen
for mælk. I Danmark anvendes bl.a. palmefedt og danskavlede rapsfrø og -kager. Klimaaftrykket af
palmefedt er ca. det tredobbelte af rapskager, hvis den direkte effekt af regnskovsrydningen regnes ind.
Ved brug af importeret palmefedt i stedet for dansk producerede rapsprodukter vil den nationale emission
reduceres væsentligt, mens den globale emission kun vil blive reduceret lidt eller evt. være uforandret, da
reduktionen i enterisk metan helt eller delvist modsvares af en øget emission ved dyrkning af palmefedt.
Der findes ikke studier af effekt af tilskudsfedt til slagtekalve fodret med en meget stor andel af kraftfoder.
Fordi fodring med en høj andel af kraftfoder, og dermed et højt indhold af stivelse, giver meget mindre
metanemission, end når en stor del af kraftfoderet udskiftes med ensilage af græs, helsædsmajs, kolbemajs
eller kernemajs (som beskrevet i afsnit 5.1), må det formodes, at emissionen ikke kan reduceres væsentligt,
hvis der også tilsættes fedt. Hvis slagtekalve, derimod fodres med større andele af en af de
majsensilagetyper, som er beskrevet i afsnit 5.1, er det uvist om fedt vil have en effekt. Alt i alt, regnes der
ikke med at fedt kan reducere emissionen af metan fra slagtekalve (tabel 5.2.1).
Olijhoek & Børsting (2023) har fundet litteratur, der tyder på samme effekt af tilskudsfedt til kvier af
malkeracer samt kødkvæg, som angivet ovenfor for malkekøer.
5.2.1 Anvendelse
Tiltaget kan som udgangspunkt anvendes til alt kvæg, som fodres på stald, mens kvæg der går på græs
hele døgnet, dvs. kvier af malkerace samt kødkvæg på græs i sommerhalvåret normalt ikke får
tilskudsfoder, så med mindre der afholdes ekstra udgifter til kraftfoder og arbejde, vil det ikke være muligt
at reducere deres metanemission med ændret fodring i sommerhalvåret
Baseret på mange forsøg konkluderede Weisbjerg & Lund (2020), at der er positiv effekt på EKM-ydelsen
op til 45
50 g fedtsyrer pr. kg TS. Ved mættet fedt og Ca-forsæbet fedt er der positiv effekt ved højere
fedtniveau, mens maksimal ydelse nås ved et lavere niveau ved tilskud af stærk umættet fedt. I et nyere
dansk forsøg med tilsætning af rapsfrø op til et niveau på 54 g fedtsyrer/kg TS fandt Giagnoni et al. (2022)
maksimal EKM-ydelse (svarende til en stigning på 3,0 % EKM i forhold til ingen fedttilskud) ved 42 g
fedtsyrer/kg TS, mens EKM-ydelsen ved 54 g/kg TS var marginalt mindre (-0,6%) i forhold til ingen
fedttilskud.
Lau-Jensen et al. (2023) anvendte 0,7
1,0 kg formalede eller valsede rapsfrø til at øge det gennemsnitlige
niveau af fedtsyrer fra 33 til 41 g/kg TS til de malkende køer i 10 danske besætninger. Der var et signinfikant
fald i fedtprocenten i mælken fra gennemsnitligt 4,61 til 4,41, mens EKM ydelsen steg fra 34,0 til 34,5
kg/dag (ikke signifikant). Fedtprocenten faldt i alle besætninger, og i to besætninger var faldet så stor som
0,40 procentenheder. En
Det nyeste forsøg (Tabel 5.1.1, Børsting et al., 2024) til undersøgelse af effekten af forskellige fedt- og
grovfodertyper viste en meget lav fedtprocent og EKM-ydelse ved en kombination af høj andel
85
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
majs:kløvergræsensilage (80:20) og tilskud af ca. 25 g fedtsyrer/kg TS fra rapsfedt ved et total niveau på
51 g fedtsyrer/kg TS i rationen til Holstein køer. Ved denne høje andel af majsensilage var fedtprocenten
således helt nede på 2,58 ved tilskud af rapsfedt mod 3,51 ved tilskud af mættet fedt. Også ved rationer
med høj andel græsensilage var fedtprocenten lavere ved tilskud af 2,5 % rapsfedt end ved tilskud af
samme mængde mættet fedt, nemlig 3,57 mod 4,19. Derimod var der ikke en signifikant effekt af fedttypen
på g CH
4
/kg tørstofoptagelse, ligesom der ikke var vekselvirkning mellem fedt- og grovfodertype for nogle
af de nævnte parametre.
Den nyeste viden tyder derfor på, at 50 g fedtsyrer/kg TS fra rapsfedt ved en stivelsesrig/majsensilagerig
ration kan give uønskede effekter på bl.a. mælkens sammensætning, således at mere mættede fedtkilder
bør anvendes ved høj fedttildeling til stivelsesrige rationer. Det ser således ud til, at kombinationen af en stor
andel umættede fedtsyrer og en høj andel stivelse i rationen leder til en ændret vomomsætning, der fører
til dannelse af konjugeret linolsyre og vaccensyre, der kan have en væsentlig negativ effekt på yverets
egen fedtsyresyntese (Nielsen et al., 2005).
Baseret på de nyeste danske resultater, er det næppe realistisk at øge det gennemsnitlige fedtsyreniveau i
rationen til danske malkekøer lige så meget som tidligere antaget Til konventionelle lakterende malkekøer
foreslås det, at der kan dermed anvendes op til ca. 48 g fedtsyrer/kg TS og ca. 52 g fedtsyrer/kg TS til
henholdsvis stor race og Jersey, hvilket svarer til 15 g/kg TS ekstra fedtsyrer i forhold til niveauet i praksis på
henholdsvis 33 og 37 g pr. kg TS for de to racer (Børsting et al., 2021). Dette niveau er i god
overensstemmelse med, at Weisbjerg & Lund (2020) konkluderede, at der er positiv effekt på EKM-ydelsen
op til 45
50 g fedtsyrer pr. kg TS, mens der med mættet fedt og Ca-forsæbet fedt er positiv effekt ved et
højere fedtniveau, mens maksimal ydelse nås ved et lavere niveau ved tilskud af stærk umættet fedt. Ud
fra metaanalysen af Lashkari et al. (2024) er det muligt at anvende samme niveau som i resten af
laktationen i tidlig laktation, hvis kvægbrugeren ikke ønsker at anvende en særskilt foderblanding med lidt
lavere fedtniveau i tidlig laktation.
Da økologiske rationer indeholder en større mængde græsprodukter, som har en større andel af
polyumættede fedtsyrer i fedtet, og fordi færre fedtkilder er til rådighed fodres økologiske køer med mindre
fedt, nemlig henholdsvis 27 og 30 g fedtsyrer pr. kg TS til henholdsvis Holstein og Jersey (Børsting et al.,
2021). Det antages, at økologiske køer kan tildeles henholdsvis 42 og 45 g fedtsyrer/kg TS for stor race og
Jersey, så det gennemsnitlige fedtniveau også til disse kan øges med 15 g/kg TS i gennemsnit ligesom til
konventionelle køer.
Hellwing et al. (2012) fandt et fald på 6 % i andelen af bruttoenergien, der blev til metan, når der blev givet
et tilskud af 27 g fedtsyrer per kg TS til kvier, men effekten per kg TS-optagelse var ikke signifikant. Da der
ikke er fundet studier af effekt på metan af tilskudsfedt til slagtekalve er de angivne effekter i tabel 5.2.2,
derfor anslåede effekter.
5.2.2 Relevans og potentiale
Da både fedtprodukter og fodermidler med et relativt højt fedtindhold kan anvendes til at øge rationens
fedtindhold kan tiltaget straks tages i brug. Det forventes, at reduktion af metanemissionen i første omgang
kan tages i anvendelse til malkekøer, og at ekstra fedt kan bruges til både konventielle og økologiske
malkekøer, dog kan de økologiske besætninger have sværere ved at skaffe brugbare fedtkilder.
86
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0087.png
5.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Det vurderes, at danske malkekøer i gennemsnit kan tildeles yderligere 15 g/kg TS i forhold til niveauet i
2017-2019 (Børsting et al. 2021). De økologiske besætninger har i praksis sværere ved at tilsætte yderligere
15 g fedtsyrer pr. kg TS pga., at der er færre økologiske fodermidler med et højt fedtindhold.
Den maksimale udbredelse, defineret som et niveau, hvor der ikke forventes direkte afledte negative
effekter på dyrenes produktion og sundhed, eller produkternes ernæringsværdi i kombination med de
praktiske muligheder, er estimeret som angivet i tabel 16 pr. årsdyr.
Tabel 5.2.1
Estimeret maksimal udbredelse brug af tilskudsfedt i 2030, % pr. årsdyr.
Produktionssystem
Konventionel
Økologisk
Malkekøer
100
100
Opdræt, malkerace
100
100
Slagtekalve,
malkerace
0
0
Ammekvæg
40
40
Tabel 5.2.2
Estimeret effekt af fodringstiltag (% reduktion i metan pr. årsdyr) i 2030 for de dyr, hvor tiltaget
implementeres med ekstra 15 g fedtsyrer pr. kg TS.
Produktionssystem*
Konventionel
Økologisk
Malkekøer
6
4,5
Opdræt,
malkerace
3
2,5
Slagtekalve,
malkerace
0
0
Ammekvæg
3
2,5
*For konventionelle malkekøer er effekten baseret på forsøg, mens det for de øvrige kategorier er skønnede effekter.
Der er regnet med lavere effekt for økologiske malkekøer, fordi de i sommerhalvåret er på græs en del af døgnet. For
opdræt og ammekvæg er der regnet med mindre effekt end for malkekøer, fordi en del af disse er på græs hele
døgnet i en del af året, idet der i denne periode ikke anvendes tilskudsfoder, og dermed heller ikke fedt.
Antages det, at emission af enterisk metan er 164 kg pr årsko (Albrektsen et al., 2021), så svarer det til 4.469
kg CO
2
-ækv. pr årsko ved brug af en omregningfaktor på 28 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan. Med et
reduktionspotentiale for 15 g ekstra fedtsyrer pr. kg TS på henholdsvis 6 og 4,5 % for konventionelle og
økokøer vil det svare til en reduktion på henholdsvis 268 og 201 CO
2
-ækv. pr årsko.
I emissionsopgørelserne indgår andelen af tildelte fedtsyrer i foderrationen indirekte via foderets fedtind-
hold, da emissionen beregnes ud fra emissionsfaktoren Ym, hvori fedtindholdet indgår. Den årlige opdate-
ring af Ym faktoren baseres på foderets gennemsnitlige sammensætning, der for malkekøer kendes fra
data indsamlet fra en stor del af de danske malkekvægsbesætninger. I denne opgørelse indgår både ind-
holdet af fedt og fedtsyrer, så en ændring i det gennemsnitlige fedtsyreindhold vil blive afspejlet i den årlige
opdatering af Ym faktoren. Niu et al. (2018) og Børsting et al. (2020b) har anvendt andre ligninger til be-
regning af fedtniveauets effekt på Ym. Disse giver dog nogenlunde samme effekt af fedt som den nuvæ-
rende Ym ligning i Emissionsopgørelsen.
5.2.4 Usikkerheder
De angivne effekter for konventionelle malkekøer er baseret på mange forsøg, så som gennemsnit
forventes den anførte reduktion i tabel 5.2.1 at være af den rette størrelsesorden for køer fodret på stald
med rationer, der er typiske på nuværende tidspunkt. Til gengæld har der været en del variation imellem
87
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
effekten på tværs af forsøgene. Effektens størrelse er mere usikker under afgræsning, og derfor er de
økologiske køer sat til en mindre reduktion. For opdræt og ammekvæg er værdierne anslået ud fra en
vurdering i forhold til reduktionen hos malkekøer og litteraturværdier (Olijhoek & Børsting, 2023).
Det er usikkert om den skønnede maksimale udbredelse kan nås i praksis.
5.2.5 Samspil til andre virkemidler
Samspil med Bovaer
I afsnit 5.3 er der en omfattende gennemgang af forsøg til at belyse samspillet mellem foderets fedtindhold
og tilskud af additivet Bovaer, så her gives kun et resume af disse forsøg. Kjeldsen et al. (2023) undersøgte
effekten af at kombinere Bovaer (80 mg/kg tørstof) med tildeling af fedt til malkekøer. Der var signifikant
effekt af at tildele Bovaer, men der blev ikke fundet en significant ekstra effekt af samtidigt at tildele 30 g
ekstra råfedt pr. kg TS. Et forsøg af Maigaard et al. (2023) har også vist, at effekten af de to tiltag ikke var
additiv, dvs. der var ingen ekstra effekt af at øge fedtniveauet, når man også tildelte Bovaer.
Samspil med grovfodertype
Børsting et al. (2024) fandt meget lav fedtprocent og EKM ydelse, når der blev tilsat ca. 25 g
rapsfedtsyrer/kg TS i rationer med høj andel af majsensilage (Tabel 5.1.1). Der var dog ikke vekselvirkning
mellem andel kløvergræs:majsensilage og fedtkilde, hverken mht. enterisk metan/kg TS, fedtprocent eller
EKM-ydelse. Brask et al. (2013) har undersøgt effekten på enterisk metan af fedttilsætning til rationer med
65 % af TS fra henholdsvis tidlig slæt og sen slæt kløvergræsensilage samt majsensilage. Dette gav en
reduktion i g metan pr. kg TS på 3-6 % pr. ekstra 10 g fedtsyrer/kg TS uden vekselvirkning til grovfodertypen.
Samspil med gyllehåndtering
Fodring med fedtholdige produkter kan i teorien give større udledninger af metan fra gylle i stalden og fra
gyllelageret som følge af højere indhold af fedt i fæces og dermed i gyllen. Et forsøg af Hellwing et al.
(2014) tydede dog på det modsatte.
Andet
Tilskudsfedtets fedtsyresammensætning kan i nogen grad påvirke mælkens fedtsyresammensætning,
hvilket kan påvirke mælkens effekt på human sundhed og mælkens reknologiske egenskaber i både
positiv og negativ retning.
5.2.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Udledningerne af enterisk metan fra kvæg i emissionsopgørelsen afhænger, som beskrevet i afsnit 4.5.3,
primært af Ym-faktoren og for malkekøer også årligt opdatere tal for foderets energiindhold og mængde.
Øget mængde af fedtsyrer per kg TS i foderrationen er inkluderet i Klimafremskrivningen fra 2025 i form af
en særskilt Ym-faktor for foderplaner med øget fedttildeling, hvortil udbredelsen er defineret til alle konven-
tionelle malkekvæg. Rent beregningsteknisk er det muligt at inkludere virkemidlet i emissionsopgørelsen
på samme måde. Endelig implementering kræver dog en opdateret skriftlig vurdering, der sammenstiller
de gældende lovkrav om øget fedttildeling med en opdateret Ym-faktor, og sikrer, at de tilknyttede data
88
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
er repræsentative for alle relevante former for sammensætning af foderplaner, der kan anvendes til at op-
fylde lovkravet. Derudover vil implementeringen afhænge af hvilke besætninger, der omfattes af lovkravet
og at der kan fastsættes en dokumenteret udbredelse til brug som aktivitetsdata, der tager hensyn til lov-
kravets undtagelser. I emissionsopgørelserne opdeles der ikke i konventionel og økologisk produktion, da
det pt ikke er muligt at skaffe opdelt baggrundsdata for alle relevante parametre, der indgår i beregningen.
En ny standard Ym skal derfor gælde for en gennemsnitsko, der inkluderer både konventionel og økologisk
produktion. Udbredelse af virkemidlet til øvrigt kvæg vil kræve særskilte Ym-faktorer og tilgængelighed af
aktivitetsdata for udbredelsen af virkemidlet.
Under antagelse om et i øvrigt uændret bruttoenergi-optag, og en simpel reduktionseffekt i den samlede
CH
4
emission, vil vi estimere de samme reduktionseffekter i den nationale emissionsopgørelse som anført
under 5.2.3 og i Klimaeffekttabellen. Der er i dette ikke taget højde for eventuel manglende effekt under
afgræsning, jf. afsnit 5.2.4.
4,5-6% reduktionseffekt - malkekvæg:
201-268 kg CO
2
-ækv. /årsko
Det er vigtigt at nævne at effektestimaterne ikke er helt retvisende, idet at de er baseret på basisudlednin-
ger, der ikke er opdelt efter økologiske og konventionelle (og dermed påvirket af et tværsnit af alle foder-
planer og et vægtet antal græsningsdage), men er medtaget som testberegninger for størrelsesordenen af
den mulige reduktionseffekt. Udføres testberegningen på de gennemsnitlige historiske referenceudlednin-
ger for gruppen af ’øvrigt kvæg’, for at estimere den potentielle effekt på opdræt og ammekøer,
vil resulta-
tet se således ud:
2,5-3% reduktionseffekt - øvrigt kvæg:
Effekt på emissionsopgørelsen
For malkekvæg bruges der i emissionsopgørelserne en Ym faktor, som er baseret på den gennemsnitlige
fodersammensætning, mens der i fremskrivninger bruges to forskellige Ym faktorer for hhv. gennemsnitlig
fodersammensætning og foder med øget tildeling af fedt. Ym er i fremskrivningerne vægtet i forhold til
andel af økologiske malkekvæg (i 2020), da kravet til øget tildeling af fedt i fodret kun medregnes for kon-
ventionelle malkekøer.
Effekt på landbrugsopgørelsen
Når effekten af øget fedttildeling på reduktion i metanemissionen fra malkekøer ændres fra tidligere 8 % til
nu 6 %, som foreslået for konventionelle køer i Tabel 5.2.2, så vil det påvirke effekten angivet i klimaeffekt-
tabellen. Der tages ikke længere forbehold mht., at der ikke kan anvendes samme fedttilskud i de første 8
uger af laktationen, hvilket delvis vil kompensere for den lavere effekt i resten af laktationen, når fedtni-
veauet kun kan øges til 48 g fedtsyrer per kg tørstof. Der forventes ikke ændringer i foderets bruttoenergi.
28-33 kg CO
2
-ækv. /dyr
5.2.7
Sideeffekter
Klimatilpasning
Substitution af kløvergræs, majs og korn med fedt fra raps (Helwing et al., 2012) vil medføre et marginalt
større areal dyrket med raps og en reduktion i korn og grovfoderareal. Alternativt kan ekstra fedt komme
fra importeret fedt, typisk baseret på palmefedt. D
ette vil kunne reducere den danske klimapåvirkning,
men risikerer at øge den globale emission pga afledte effekter af øget palmeolieproduktion.
89
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Miljø
Øget dyrkning af raps vil bevirke en højere udvaskning af kvælstof end det er tilfældet med græs. Dette
skyldes, at raps er dårligere end græs til at optage N i marken. I henhold til NLES (Børgesen et al., 2019) vil
dyrkning af raps øge N-udvaskningen med omkring 6 kg N/ha i forhold til græs.
Biodiversitet
Græsdyrkning medfører ofte en større diversitet i jordfaunaen end der findes i de enårige afgrøder, der
anvendes til kraftfoder (Griffiths et al., 2007). Der er for tiden fokus på at inkludere et større antal plantearter
i græsmarkerne omfattende blomstrende arter, som kan være til gavn for insektbiodiversiteten.
Dyrenes Velfærd
Et øget fedtoptag kan resultere i øget risiko for fedtleversyndrom og ketose, især hos malkekøer i over-
gangsperioden til ny laktation, hvor køerne typisk mobiliserer (Grummer og Carroll, 1991; Ingvartsen og
Moyes, 2013). Fedtleversyndrom og ketose er desuden relateret til reproduktionsproblemer, såsom forsinket
brunst og nedsat fertilitet, hvilket medfører øget kælvningsinterval (Leroy et al., 2005; Rodríguez et al., 2020).
Symptomer på ketose omfatter reduceret appetit og vægttab, og ketose er formentlig forbundet med
smerte og/eller ubehag. Da fodring af malkekøer med en for høj andel fedt i rationen øger risikoen for
fodringsbetingede sygdomme, udgør dette en risiko for dyrevelfærd.
På baggrund af en netop publiceret metaanalyse vurderer Lashkari et al. (2024), at der ikke er en øget risiko
for stofskiftesygdomme ved øget tildeling af fedt til et niveau på ca. 48 g pr. kg tørstof. Forfatterne nævner
dog at resultaterne skal tages med dét forbehold at kun 30% af de studier, der indgik i metaanalysen, om-
fattede køer mindre end 30 dage efter kælvning, dvs. køer med en høj risiko for stofskiftesygdomme.
Referencer
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish emission inventories for agriculture.
Inventories 1985
2018. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp.
Scientific Report No. 443. http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Beauchemin, K. A., Yang, W. Z., Rode, L. M., & Farr, B. I. (2003). Effects of particle size of alfalfa-based dairy
cow diets on chewing activity, ruminal fermentation, and milk production. Journal of Dairy Science,
86(2), 630–643.
Blanch, M., Calsamiglia, S., Devant, M., & Bach, A. (2010). Effects of acarbose on ruminal fermentation, blood
metabolites and microbial profile involved in ruminal acidosis in lactating cows fed a high-carbohydrate
ration. Journal of Dairy Research, 77(1), 123-128.
Brask, M., Lund, P., Hellwing, A.L.H., Poulsen, M., Weisbjerg, M.R. (2013). Enteric methane production,
digestibility and rumen fermentation in dairy cows fed different forages with and without rapeseed fat
supplementation. Anim. Feed Sci. a. Technol., 184, 67-79.
Børgesen, C. D., Sørensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Kristensen, K., Pullens, J. W. M., Zhao, J., & Olesen, J. E.
(2020). NLES5: an empirical model for predicting nitrate leaching from the root zone of agricultural land
in Denmark. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 163
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1313
90
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Børsting, C. F., Lashkari, S., Kjeldsen, M. H. (2024). Effect of rape seed fat and saturated fat on milk production
and enteric methane, when added to diets with different ratios between grass and maize silage.
Abstract for Int. Symp. on Ruminant Physiol. Chicago. August 2024.
Børsting, C.F., Johansen, M., Lund, P., Møller, H.B. (2020b). Notat vedr. optimeret fodring med øget fedt til
kvæg og reduktionseffekt på enterisk metan. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet. 11 pp.
Børsting, C.F., Lashkari, S., Weisbjerg, M.R., Foldager, L. (2022b). Notat vedr. tildeling af fedt til malkekøer i
tidlig laktation belyst ved en meta-analyse af resultater fra litteraturen samt gennemgang af andre
forhold vedr. fodring af malkekøer med tilskudsfedt. Notat til Miljø- og Fødevareministeriet. 9 pp.
Børsting, C.F., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Kjeldsen, M.H., Johansen, M., Adamsen, A.P. S., Møller, H.B. (2021).
Notat vedr. anvendelse af fedt til malkekøer som virkemiddel til reduktion af drivhusgasser. Notat til Miljø-
og Fødevareministeriet.14 pp. No. 2020-0166156.
Castillo-Lopez, E., Rivera-Chacon, R., Ricci, S., Khorrami, B., Haselmann, A., Reisinger, N., & Zebeli, Q. (2023).
Dynamics of chewing and eating behavior, lying behavior, and salivary characteristics associated with
duration of high grain feeding in cows with or with no phytogenic supplement. Applied Animal Behav-
iour Science, 261, 105877.
Cavallini, D., Mammi, L. M. E., Buonaiuto, G., Palmonari, A., Valle, E., & Formigoni, A. (2021). Immune‐meta-
bolic‐inflammatory markers in Holstein cows exposed to a nutritional and environmental stressing chal-
lenge. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 105, 42-55.
Danscher, A. M., Li, S., Andersen, P. H., Khafipour, E., Kristensen, N. B., & Plaizier, J. C. (2015). Indicators of
induced subacute ruminal acidosis (SARA) in Danish Holstein cows. Acta Veterinaria Scandinavica, 57,
1-14.
De Vries, T. J., Beauchemin, K. A., Dohme, F., & Schwartzkopf-Genswein, K. S. (2009). Repeated ruminal ac-
idosis challenges in lactating dairy cows at high and low risk for developing acidosis: Feeding, ruminat-
ing, and lying behavior. Journal of Dairy Science, 92(10), 5067-5078.
Franchi, G. A., Bagaria, M., Boswijk, H.HH, Fàbrega, E., Herskin, M. S., & Westin, R. Animal discomfort: a con-
cept analysis using the domesticated pig (Sus scrofa) as a model. Livestock Science. Under review.
Franchi, G. A., Larsen, M. L. V., Herskin, M. S., Foldager, L., Larsen, M., & Jensen, M. B. (2022). Effects of changes
in diet energy density and milking frequency and a single injection of cabergoline at dry-off on feeding
behavior and rumination time in dairy cows. JDS Communications, 3(3), 195-200.
https://doi.org/10.3168/jdsc.2021-0162
Giagnoni, G. Lund, P., Johansen, M., Weisbjerg, M. (2022). Effect of rapeseed and palm kernel oil dietary
inclusion levels on milk production, feed efficiency, methane and economy. Fodringsdag august 2022.
https://www.landbrugsinfo.dk/-
/media/landbrugsinfo/public/d/1/e/fd22effectrapeseedpalmkerneloildietaryinclusionlevelsmilkprodf
eedeffmethane-economygiuliogiagnoni.pdf
Griffiths, B. S., Caul, S., Thompson, J., Birch, A. N. E., Cortet, J., Andersen, M. N., & Krogh, P. H. (2007). Microbial
and microfaunal community structure in cropping systems with genetically modified plants. Pedobiolo-
gia, 51, 195-206.
91
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0092.png
Grummer, R. R., & Carroll, D. J. (1991). Effects of dietary fat on metabolic disorders and reproductive perfor-
mance of dairy cattle. Journal of Animal Science, 69(9), 3838-3852.
Hellwing, A.L.F., Sørensen, M.T., Weisbjerg, M.R., Vestergaard, M., Lund, P. (2012). Can crushed rapeseed
lower methane emission from heifers? DOI:10.1080/09064702.2013.788203. Acta Agric. Scand., Sect.
A., Anim. Sci. 62, 259-262.
Ingvartsen, K. L., & Moyes, K. (2013). Nutrition, immune function and health of dairy cattle. Animal, 7(S1),
112–122.
Ingvartsen, K. L., Thomsen, P., Bennedsgaard, T. W., & Rasmussen, M. D. (2006). Kvægets produktionssyg-
domme. In L. Munksgaard, & E. Søndergaard (Eds.), Velfærd hos malkekøer og kalve (pp. 75-105). Aar-
hus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ishaq, S. L., AlZahal, O., Walker, N., & McBride, B. (2017). An investigation into rumen fungal and protozoal
diversity in three rumen fractions, during high-fiber or grain-induced sub-acute ruminal acidosis condi-
tions, with or without active dry yeast supplementation. Frontiers in microbiology, 8, 1943.
Johansen, M., Søegaard, K., Lund, P., Weisbjerg, M. R. (2017). Digestibility and clover proportion determine
milk production when silages of different grass and clover species are fed to dairy cows.
https://doi.org/10.3168/jds.2017-13401. J. Dairy Sci. 100, 8861-8880.
Kjeldsen, M. H., Jensen, M. B., & Lund, P. (2023). Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Kjeldsen, M. H., Weisbjerg, M. R., Walker, N. D., Hellwing, A. L. F., & Lund, P. (2022). Gas exchanges and Dry
Matter Intake When Lactating Dairy Cows are Fed 3-NOP and Fat. Abstract, 8th International Green-
house Gas and Animal Agriculture Conference.
Kjeldsen, M., Weisbjerg, M.R., Larsen, M., Højberg, O., Ohlsson, C.,Walker, N., Hellwing, A.L.F., Lund, P. (2023).
Gas exchanges and dry matter intake when lactating cows are fed 3-NOP and fat. Gas exchange,
rumen hydrogen sinks, and nutrient digestibility and metabolism in lactating dairy cows fed 3-NOP and
cracked rapeseed. J. Dairy Sci. TBC https://doi.org/10.3168/jds.2023-23743.
Kleen, J. L., Hooijer, G. A., Rehage, J., & Noordhuizen, J. P. T. M. (2009). Subacute ruminal acidosis in Dutch
dairy herds. Veterinary Record, 164(22), 681-684.
Kofler, J., Hoefler, M., Hartinger, T., Castillo-Lopez, E., Huber, J., Tichy, A., ... & Zebeli, Q. (2023). Effects of High
Concentrate-Induced Subacute Ruminal Acidosis Severity on Claw Health in First-Lactation Holstein
Cows. Animals, 13(8), 1418.
Lashkari, S., Weisbjerg, M. R., Foldager, L., & Børsting, C. F. (2024). Fat supplement for dairy cows during early
lactation–potentials, challenges, and risks–a meta-analysis. Journal of Applied Animal Research, 52(1),
2323625.
Lashkari, S., Weisbjerg, M.., Foldager, L., Børsting, C.F. (2024). Fat supplement for dairy cows during early
lactation
potentials, challenges, and risks
a meta-analysis. 2022. Submitted
Lau-Jensen, F. H., Kristensen, M. Ø., Kjeldsen, A. M. H., Nielsen. N. I. (2023). Effekt af fodring med rapsfrø på
mælkeproduktionen og mælkens klimaaftryk. Rapport fra Seges Innovation. 17 pp.
92
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Leroy, J. L. M. R., Vanholder, T., Mateusen, B., Christophe, A., Opsomer, G., de Kruif, A., Genicot, G. & Van
Soom, A. (2005). Non-esterified fatty acids in follicular fluid of dairy cows and their effect on develop-
mental capacity of bovine oocytes in vitro. Reproduction, 130(4), 485–495.
Maigaard, M. (2024). Combining feed additives to mitigate methane emission and redirect hydrogen in
dairy cows. Aarhus University.
Maigaard, M., Weisbjerg, M. R., Johansen, M., Walker, N., Ohlsson, C., & Lund, P. (2024). Effects of dietary fat,
nitrate, and 3-nitrooxypropanol and their combinations on methane emission, feed intake, and milk pro-
duction in dairy cows. Journal of Dairy Science, 107(1), 220-241.
Maigaard, M., Weisbjerg, M.R., Johansen, M., Walker, N., Ohlsson, C., Lund, P. (2023). Effects of dietary fat,
nitrate, and 3-nitrooxypropanol and their combinations on methane emission, feed intake, and milk
production in dairy cows J. Dairy Sci. 107:220–241 https://doi.org/10.3168/jds.2023-23420
Millman, S. T. (2007). Sickness behaviour and its relevance to animal welfare assessment at the group level.
Animal Welfare, 16(2), 123-125.
Nielsen, T.S., Andersen, H.R., Sørensen, M.T., Weisbjerg, M.R., Strårup, E.M. & Sejrsen, K. (2005). Konjugeret
linolsyre (CLA) og vaccensyre i dansk mælk
betydning af fodring og andre produktionsrelaterede
faktorer. DJF rapport nr. 64, 73 pp.
Niu, M., E. Kebreab A.N. Hristov, J. C. Arndt, A. Bannink, A.R. Bayat, A.F. Brito, T. Boland, D. Casper, L. A.
Crompton, J. Dijkstra, M.A. Eugène, P.C. Garnsworthy, M.N. Haque, A.L.F. Hellwing, P. Huhtanen, M.
Kreuzer, B. Kuhla, P. Lund, J. Madsen, C. Martin, S.C. McClelland, M. McGee, P. J. Moate, S. Muetzel, C.
Muñoz, P. O'Kiely, N. Peiren, C. K. Reynolds, A. Schwarm, K.J. Shingfield, T. M. Storlien, M.R. Weisbjerg,
D. R. Yáñez‐Ruiz, & Z. Yu. (2018). Prediction of enteric methane production, yield, and intensity in dairy
cattle using an intercontinental database. Glob. Change Biol., 1-22.
Nyløy, E., Prestløkken, E., Eknæs, M., Eikanger, K. S., Heldal Hagen, L., & Kidane, A. (2023). Inclusion of Red
Macroalgae (Asparagopsis taxiformis) in Dairy Cow Diets Modulates Feed Intake, Chewing Activity and
Estimated Saliva Secretion. Animals, 13(3), 489.
Olijhoek, D.W., Børsting, C.F. (2023). Dietary fat supplementation as methane mitigation strategy in heifers
and dry cows and effects on performance and health. 22 pp. Advisory report from DCA
Danish Centre
for Food and Agriculture, Aarhus University, 20.12.2023.
Plaizier, J. C., Krause, D. O., Gozho, G. N., & McBride, B. W. (2008). Subacute ruminal acidosis in dairy cows:
The physiological causes, incidence, and consequences. The Veterinary Journal, 176(1), 21–31.
Raja, S. N., Carr, D. B., Cohen, M., Finnerup, N. B., Flor, H., Gibson, S., ... & Vader, K. (2020). The revised Inter-
national Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises.
Pain, 161(9), 1976-1982.
Rodríguez, A., Mellado, R., & Bustamante, H. (2020). Prepartum fat mobilization in dairy cows with equal
body condition and its impact on health, behavior, milk production and fertility during lactation. Animals,
10(9), 1478.
Weisbjerg, M.R., Lund, P. (2020). Fedt i foderet
potentielt virkemiddel til reduktion af metan fra kvæg,
Indlæg ved Kvægkongressen februar 2020.
93
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5.3 Anvendelse af metan-reducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg (KVM5.3)
Forfattere: Peter Lund (afsnit 5.3.0
5.3.5), Maria Holst Kjeldsen (afsnit 5.3.0
5.3.5) & Morten Maigaard (afsnit
5.3.0
5.3.5), Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Trine Anemone Andersen (afsnit 5.3.6) og Rikke
Albrektsen (afsnit 5.3.6), Mathias Neuman Andersen (afsnit 5.3.7), Institut for Agroøkologi. Guilherme
Amorim Franchi (afsnit 5.3.7 dyrevelfærd) og Margit Bak Jensen (5.3.7 dyrevelfærd) , Institut for Husdyr- og
Veterinærvidenskab.
Fagfællebedømmer: Martin Riis Weisbjerg (afsnit 5.3.0
5.3.5, Ole Kenneth Nielsen (afsnit 5.3.6). Institut for
Miljøvidenskab Peter Lund (afsnit 5.3.7), Mette S. Herskin (5.3.7 dyrevelfærd) og Mogens A. Krogh (5.3.7
Dyrevelfærd) Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
Der findes en række tilsætningsstoffer (defineret som enten et fodermiddel eller et foderadditiv) til
drøvtyggere som f.eks. nitrat, sulfat, 3-nitrooxypropanol (3-NOP, Bovaer), forskellige tangarter og essentielle
olier, tanniner og saponiner, som alle har haft en reducerende effekt på enterisk metan i laboratorieforsøg
og/eller dyreforsøg (Almeida et al., 2021; Arndt et al., 2022). I de følgende to afsnit beskrives nitrat og tang
som tilsætningsstof, hvorefter resten af virkemiddel 5.3 omhandler 3-NOP, Bovaer.
Nitrat er godkendt som et fodermiddel og kan derfor tilføjes foderrationen som et virkemiddel til at opnår
en metan-reducerende effekt uden at denne effekt som sådan skal certificeres, som det ellers er tilfældet
for Bovaer. Firmaet Cargill har således udviklet et kommercielt produkt, SilvAir, baseret på nitrat og som er
tilgængeligt i visse EU-lande. Brugen af nitrat til reduktion af enterisk metan er undersøgt i en række danske
forsøg. Olijhoek et al. (2016) fandt i et intensivt dosis respons-forsøg med vom- og tarmfistulerede
malkekøer at tildeling af 5, 14 og 21 g nitrat pr. kg fodertørstof medførte en reduktion i enterisk metan pr.
kg fodertørstof på henholdsvis 6, 12 og 23 %, mens ændringen i foderoptagelse var henholdsvis
–2,
+2, -6
% (dog ikke signifikante ændringer). I et andet intensivt forsøg fandt Maigaard et al. (upubliceret, indsendt
til publicering) en 12 % reduktion i metan pr. kg tørstofoptag ved 10 g nitrat pr. kg fodertørstof, mens der
ingen signifikant effekt var på foderoptagelsen. I et senere produktionforsøg med 48 malkekøer fandt
Wang et al. (2023) en reduktion i foderoptagelse på ca. 4 % ved brug af 10 g nitrat pr. kg fodertørstof, og at
dette fald i foderoptagelse var drevet af et mere udtalt fald for ældre køer (6 %) end for 1. kalvs køer (2 %).
Denne forskel mellem køer i forskellige laktationer indikerer, at det ikke kun er koncentration af nitrat, men
også den absolutte mængde indtaget (som er større hos ældre køer qua den højere foderoptagelse), som
er at betydning for effekt på foderoptagelsen. Enterisk metan (g CH4/kg fodertørstof) blev reduceret med
18 %, hvilket er højere end forventet på baggrund af den internationale litteratur for forsøg med samme
dosis (ca. 10 % reduktion). Reduktionen i metan pr. kg fodertørstof var i modsætning til reduktionen i
foderoptagelse uafhængig af paritet. Tilsvarende fandt Maigaard et al. (2024) i et produktionsforsøg med
48 malkekøer at tildeling af 10 g nitrat pr. kg fodertørstof medførte en reduktion i foderoptagelse på 3% for
1. kalvs køer og 7% for ældre køer. Enterisk metan (g CH4/kg fodertørstof) blev i dette forsøg reduceret med
12-13%, når der tages højde for samspillet mellem nitrat og andre virkemidler. Denne reduktion var
uafhængig af paritet. Baggrunden for de meget markante forskelle mellem forsøg i respons i reduktion af
enterisk metan og foderoptagelse er ikke kendt, men der synes at være en sammenhæng således at et
højt reduktionspotentiale er ledsaget af en reduktion i foderoptagelse. Nitrat har i ældre forsøg vist at
medføre en stigning i methemoglobin (MetHb), som reducerer blodets evne til transport af ilt, men i de
danske forsøg har der ikke været betydende effekt på indholdet af MetHb i blodet fra køer tildelt nitrat.
Tildeling af nitrat kan medføre en stigning i indholdet af nitrat i mælken, og en stigende enterisk emission
af lattergas. Det vurderes, at brug af nitrat, f.eks. i form af det kommercielle produkt SilvAir fra Cargill,
94
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
medfører en markant reduktion i enterisk metan (g CH4/kg fodertørstof) i størrelsesordenen 10-20 %, men
i de forsøg, hvor reduktionspotentialtet har været højt har det også været ledsaget af en markant reduktion
i foderoptagelse for 1.kalvskøer. Endvidere er de eventuelle praktiske barrierer for implementering og
eventuelle effekter på dyrets velfærd ikke tilstrækkeligt undersøgt. For en mere detaljeret gennemgang af
nitrat som foderadditiv til reduktion af enterisk metan hos kvæg henvises til Kjeldsen et al. (2023).
Tang er godkendt som et fodermiddel og kan derfor tilføjes foderrationen som et virkemiddel til at opnå en
metan-reducerende effekt uden at denne effekt skal certificeres af fx national eller EU kommissær for
sundhed og fødevaresikkerhed, som det er tilfældet for Bovaer. Effekten af tang som foderadditiv til
reduktion af enterisk metan har indtil nu primært været knyttet til forskellige typer af rødalgen Asparagopsis
(A. taxiformis; A. armata), men en række andre arter har indgået i forsøg omend generelt uden eller med
betydeligt mindre effekt på enterisk metan end ved tildeling af Asparagopsis spp. En af udfordringerne ved
brug af Asparagopsis spp. er at der i nogle forsøg ses markante reduktioner i foderoptagelse og at det aktive
stof er bromoform, som er kendetegnet ved at have uheldige sideeffekter i forhold til f.eks. human sundhed
og nedbrydning af ozonlaget i atmosfæren. Wasson et al. (2022) har samlet resultaterne fra dyreforsøg
med A. taxiformis og A. armata og fandt, at for A. taxiformis blev enterisk metan (g CH4/kg fodertørstof)
reduceret med fra ikke-signifikante ændringer og op til 98 % reduktion, mens foderoptagelsen faldt med
fra ikke-signifikante ændringer og op til 14%. For A. armata blev enterisk metan (g CH4/kg fodertørstof)
reduceret med 26-67 %, mens foderoptagelsen faldt med 10-38 %. Reduktionerne i foderoptagelse ved
brug af Asparagopsis spp er generelt mere udtalte ved tildeling til malkekøer end ved tildeling til opdræt
og får, hvilket indikerer, at ikke kun koncentration, men også mængde, er afgørende for de observerede
effekter. Antallet af dyreforsøg med Asparagopsis spp og andre tangarter er for nærværende meget
begrænset, og det vurderes at selvom tang er godkendt som et fodermiddel, er der ikke produkter på vej
på markedet med et veldokumenteret reduktionspotentiale, således at tang kan indgå som et aktuelt
virkemiddel. Dette kan imidlertid ske meget hurtigt da der er en række store internationale producenter
som er på vej på markedet med metanreducerende tangprodukter. Endvidere vurderes det, at potentiel
overførsel af bromform til mælk og kød og eventuelt effekt på dyrets adfærd, velfærd og sundhed ikke er
tilstrækkeligt belyst. For en mere detaljeret gennemgang af tang som foderadditiv til reduktion af enterisk
metan hos kvæg henvises til Kjeldsen et al. (2023), som anbefaler, at der udføres studier under danske
forhold, før effekt kan optages i den nationale opgørelse.
For at et tiltag til reduktion af metan kan vurderes som validt, forventes det imidlertid at effekten er konsistent
og dokumenteret i en række forsøg udført på forskellige forsøgsinstitutioner og ved brug af den aktuelle
dyreart og dyregruppe. I dette tilfælde er dyrearten kvæg, og dyregrupperne er primært malkekøer, men
også opdræt og kødkvæg. Endvidere er det ønskeligt, at effekten er målt med de mest præcise og
anderkendte målemetoder, hvor GreenFeed målesystemet til måling af individuel emission af metan fra
en gruppe af fritgående dyr i større grupper og respirationskamre (Golden Standard metoden) til måling
på få og opbundne dyr, er de foretrukne metoder. Endeligt er det afgørende, at effekten er publiceret i en
række peer-reviewede tidsskrifter, som er anerkendte inden for forskningsområdet og gerne i form af meta-
analyser, hvor data er samlet fra en række forsøg inden statistisk databehandling på tværs af forsøgene.
Metanreducerende tilsætningsstoffer falder i 2 hovedgrupper: Foderadditiver som f.eks. 3-
nitrooxypropanol, hvor en EFSA verificering er nødvendig og fodermidler som f.eks. nitrat og forskellige
tangarter, hvor en EFSA verificering i forhold til reduktionspotentiale ikke er nødvendig, da det pågældende
produkt allerede er godkendt som et fodermiddel. Reduktionspotentialet af disse tilsætningsstoffer
fastlægges efterfølgende nationalt. 3-nitrooxypropanol er det eneste foderadditiv, hvor effekten er
verificeret af EFSA (EFSA, 2021) og godkendt i EU under tilsætningsstofkategorien ”zootekniske
tilsætningsstoffer”
og den funktionelle gruppe ”stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet” og ”som
95
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tilsætningsstof til foder til malkekøer og avlskøer” (EU, 2022). Det er dog ikke umiddelbart klart, hvad
”avlskøer” her dækker over, men forventes at dække opdræt fra de er konstateret drægtige Fodermidler
med potentiel metan-reducerende effekt som f.eks. nitrat og forskellige tangarter vurderes ikke til for
nærværende at være på et niveau, hvor de er tilgængelige kommercielt, omend det kan ske meget hurtigt,
og de behandles derfor kun i begrænset omfang i dette kapitel. Dette kapitel vil derfor primært omhandle
3-nitrooxypropanol (3-NOP). Handelsnavnet for 3-nitrooxypropanol er Bovaer, og handelsnavnet vil blive
brugt i den resterende del af kapitlet, med mindre der direkte henvises til det aktive stof som sådan.
5.3.1 Anvendelse
Formålet med brug af Bovaer er at opnå en reduktion i produktionen af enterisk metan fra den mikrobielle
fermentering i vommen hos kvæg. Firmaet DSM-Firmenich, som producerer tilsætningsstoffet, fortolker
ovenstående EU godkendelse som, at Bovaer må bruges til kvier efter første inseminering og til køer uanset
om det er malkende køer, goldkøer eller kødkvæg (Christer Ohlsson, pers. med. 2022). Godkendelsen
omfatter en dosering på 53-80 mg 3-NOP/kg fuldfoder med 12% vand (EU, 2022) svarende til 60 til 91 mg
3-NOP/kg fodertørstof. Virkningsmekanismen er, at det aktive stof, 3-nitrooxypropanol, hæmmer et særligt
enzymsystem, methyl-coenzym M reduktase (MCR), som er unikt for metanogenerne, der producerer
metan. Både 3-nitrooxypropanol og nedbrydningsproduktet nitrit binder til dette enzymsystem, hvorved
nikkel oxideres fra Ni
+
til Ni
2+
og enzymsystemet inaktiveres. Under inaktiveringen af MCR enzymet
nedbrydes 3-nitrooxypropanol til nitrit (Duin et al., 2016). Nitrat kan være tilstede i den normale foderration
og særligt ved fodring med meget græsrige rationer, mens nitrit kan dannes ved den naturlige omsætning
af nitrat i vommen, og derfor ikke forventes at have en negativ effekt ved den foreslåede dosering (Olijhoek
et al., 2016), en dosering som er meget lav i forhold til hvad der naturligt kan forekomme af nitrat i foderet.
5.3.2 Relevans og potentiale
Da produktet er godkendt i EU, kan det allerede tages i brug som tilsætningsstof. Det forventes, at Bovaer i
første omgang vil blive taget i anvendelse til malkende køer og at Bovaer potentielt kan bruges til alle
konventielle malkekøer, men ikke til økologiske køer for nærværende.
5.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Dijkstra et al. (2018) har samlet den daværende litteratur baseret på data fra malkekøer og kødkvæg, og
hvor metan er kvantificeret ved hjælp af en af de to ovennævnte metoder. Der indgår data fra 9 artikler,
11 forsøg og i alt 38 forskellige behandlinger. Analysen viste at produktionen af metan (g/d) faldt med
gennemsnitligt 39 % for malkekøer og med 22 % for kødkvæg, mens metan udtrykt som g/kg fodertørstof
faldt med gennemsnitligt 39 % for malkekøer og med 17 % for kødkvæg, hvilket indikerer, at niveauet af 3-
nitrooxypropanol skal være højere i foder til kødkvæg sammenlignet med malkekøer for at opnå en
tilsvarende reduktion i metan. Den højere effekt af 3-nitrooxypropanol i malkekøer i forhold til kødkvæg
kan eventuelt skyldes forskelle i rationens sammensætning samt forskelle i foderniveau. På tværs af
dyregrupper og ved den gennemsnitlige dosis af 3-nitrooxypropanol (123 mg 3-NOP/kg fodertørstof) var
reduktionen i metan produktion (g/d) 33 % og den var 29 %, når den blev sat i relation til foderoptagelse,
og udtrykt i g/kg fodertørstof. Endvidere viste analysen, at en øgning af indhold af 3-nitrooxypropanol i
rationen med yderligere 10 mg 3-NOP/kg fodertørstof i forhold til gennemsnittet på 123 mg/kg fodertørstof
reducerede produktionen af metan med yderligere 2,6 % og metan udtrykt som g/kg fodertørstof faldt med
2,5 % for hver ekstra 10 mg 3-NOP/kg fodertørstof. En tilsvarende mindre reduktion i enterisk metan ses, hvis
dosis sænkes tilsvarende. Et øget indhold af NDF i rationen vil som udgangspunkt medføre en højere
96
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0097.png
produktion af metan, da fiber fremmer produktionen af eddikesyre i vommen, og dermed produktionen af
brint som kan indgå i metanogenesen. Meta-analysen viste i overensstemmelse med dette, at en øgning
af indholdet af NDF (fiber) i rationen på 10 g NDF/kg fodertørstof i forhold til gennemsnittet på 331 g NDF/kg
fodertørstof, reducerede effekten af 3-nitrooxypropanol på produktionen af metan med 1,6 % og metan
udtrykt som g/kg fodertørstof med 1,5 % for hver ekstra 10 g NDF/kg fodertørstof. Et tilsvarende øget respons
i enterisk metan ses, hvis indholdet af NDF sænkes. van Gastelen et al. (2019) har også samlet den relevante
litteratur og konkluderede, at tilsætning af 3-nitrooxypropanol reducerede metan med 25-41 % hos
malkekøer. Nedenstående Figur 5.3.1 viser effekt på enterisk metan (% reduktion, y-akse) ved forskellige
koncentrationer af Bovaer i rationen (mg 3-NOP/kg tørstof, x-akse) og ved forskellige indhold af NDF i
rationen, baseret på modellen af Dijkstra et al. (2018).
På baggrund af en række danske og hollandske forsøg (se nedenfor) forventes dosis af 3-nitrooxypropanol
under danske forhold at være 60 mg/kg tørstof baseret på en afvejning af reduktionspotentiale og risiko
for reduktion i foderoptagelse. Samtidig er indholdet af NDF i danske rationer i gennemsnit 319 g/kg tørstof
(Martinussen & Kjeldsen, 2023). Dette svarer ifølge Figur 5.3.1 til et reduktionspotentiale på 25 % under
danske forhold.
Figur 5.3.1
Effekt på enterisk metan (g/kg fodertørstof) udtrykt i % (y-akse) ved forskellige koncentrationer
af 3-nitrooxypropanol i rationen (20-100 mg 3-NOP/kg fodertørstof, x-akse) og ved forskellige indhold af
NDF i rationen (285-345 g NDF/kg fodertørstof), baseret på modellen af Dijkstra et al. (2018): Effekt (%) = -
38,8 - 0,248x([3-NOP]-[3-NOP]
middel
) + 0,152x([NDF]-[NDF]
middel
), hvor [3-NOP]
middel
er 123 mg 3-NOP/kg
fodertørstof og [NDF]
middel
er 331 g NDF/kg fodertørstof.
Kebreab et al. (2023) gennemførte en opfølgende meta-analyse, baseret på et udvidet datasæt med data
fra 14 forsøg med malkekøer.
Analysen viste at den procentvise ændring i enterisk metan udtrykt som g/kg optaget fodertørstof var
afhængig af dosis af 3-NOP (3-NOP; mg/kg tørstof), indhold af NDF (NDF, % af tørstof), indhold af råfedt
(råfedt, % af tørstof) og indhold af stivelse (stivelse, % af tørstof), se ligning nedenfor. Et højere indhold af 3-
97
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
NOP og stivelse medførte et højere reduktionspotentiale, mens et højere indhold af NDF og råfedt medførte
et lavere reduktionspotentiale. Den procentvise ændring i enterisk metan udtrykt som g CH
4
/kg fodertørstof
kunne beregnes som:
Ændring i CH
4
/kg fodertørstof (%) = -30,8
0,226 x (3-NOP
70.5) + 0,906 x (NDF
32,9) + 3,871 x (råfedt -
4,2) - 0,337 x (stivelse
21,1)
(Kebreab et al., 2023)
Hvor 3-NOP er koncentrationen af 3-NOP i mg 3-NOP/kg fodertørstof, NDf er indholdet af NDF i
foderrationen (% af tørstof), råfedt er indholdet af råfedt i foderrationen (% af tørstof) og stivelse er indholdet
af stivelse i foderrationen (% af tørstof). Indsættes det gennemsnitlige indhold af NDF (31,9 % af tørstof),
råfedt (4,62 % af tørstof) og stivelse (19,0 % af tørstof) i rationer for danske malkekøer (Martinussen &
Kjeldsen, 2023) og en koncentration af 3-NOP på 60 mg/kg fodertørstof vil dette svare til et
reduktionspotentiale på 27 % under danske forhold.
Beregnes den procentvise ændring i enterisk metan i stedet relativt til mælkeydelse (EKM) som g CH
4
/kg
EKM var ændringen i enterisk metan ikke afhængig af indholdet af stivelse og råfedt i rationen, men alene
indhold af 3-NOP (mg 3-NOP/kg fodertørstof) og NDF (% af tørstof):
Ændring i CH
4
/kg EKM (%) = -33,0
0,275 x (3-NOP - 70,5) + 0,723 x (NDF - 32,9) (Kebreab et al., 2023)
Dette svarer til et reduktions-potentiale på 31 % under danske forhold.
Kebreab et al. (2023) har også angivet en ligning for prædiktion af den procentvise reduktion i metan
produktion (g/d). Da brug af 3-NOP i en række danske undersøgelse har været ledsaget af signifikante
eller numeriske reduktioner i foderoptagelse vurderes denne prædiktionsmodel ikke at være aktuel under
danske forhold.
Det skal bemærkes, at der ikke indgår danske data i prædiktionsmodellerne i Dijkstra et al. (2018) og
Kebreab et al. (2023), men der indgår hollandske data i begge analyser og tyske data i meta-analysen af
Kebreab et al. (2023)
I et dansk intensivt forsøg med 4 vom- og tarmfistulerede malkekøer fodret med kombinationer af 3-NOP
(0 eller 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof) og 2 forskellige fedtniveauer fandt Kjeldsen et al. (2024), at tildeling
af 3-NOP i en dosis på 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof reducerede enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof)
med 21-28 % (gennemsnit 25 %).
I et efterfølgende dansk produktionsforsøg med 48 malkekøer, som blev fodret kombinationer af 3-NOP,
nitrat og fedt fandt Maigaard et al. (2024), at tildeling af 3-NOP i en dosis på 80 mg 3-NOP/kg tørstof
reducerede enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) med 27 % når tildeling alene af 3-NOP blev
sammenlignet med kontrol. Tildeling af en kombination af 3-NOP, nitrat og mere fedt reducerede enterisk
metan (g CH
4
/kg fodertørstof) med 23 %.
I et dansk produktionsforsøg med 72 malkekøer, som blev fodret kombinationer af 3-NOP (0, 60 og 80 mg
3-NOP/kg fodertørstof) og forskellige forhold mellem græsensilage og majsensilage i rationen fandt
Maigaard et al. (2022), at tildeling af 3-NOP i en dosis på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof reducerede enterisk
metan (g CH
4
/kg fodertørstof) med 30 % i en græsbaseret ration og 38 % i en majsbaseret ration. Derudover
viste forsøget, at tildeling af 3-NOP i en dosis på 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof reducerede enterisk metan
(g CH
4
/kg fodertørstof) med 27 % og 35 % i henholdsvis en græs- og en majsbaseret ration, men
reduktionen i metan (g CH
4
/kg fodertørstof) var ikke signifikant større ved at bruge en dosis af 3-NOP på
80 mg 3-NOP/kg fodertørstof sammenlignet med en dosis på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof. I et tilsvarende
98
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
hollandsk produktionsforsøg fandt van Gastelen et al. (2022) en reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg
fodertørstof) på ca. 27 % i en græsbaseret ration og ca. 35 % i en majsbaseret ration ved en dosis på 60 mg
3-NOP/kg fodertørstof. Ved 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof var de tilsvarende reduktioner henholdsvis ca. 29
% og 42 %. I et andet hollandsk studie med malkekøer i tidlig laktation fandt van Gastelen et al. (2020) at
en dosis på 51 mg 3-NOP/kg fodertørstof i en ration, hvor græsensilage udgjorde størstedelen af
grovfoderet, reducerede enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) med 16 %.
I 2 nye danske studier (Johansen et al., 2023a; Johansen et al., 2023b) med 48 malkekøer og rationer med
henholdsvis et højt indhold af græsensilage og et højt indhold af majsensilage suppleret med 60 mg 3-
NOP/kg fodertørstof, fandt man en reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) på 26-29% i de 2
rationer med højt indhold af græsensilage og 27-28% i de 2 rationer med højt indhold af majsensilage.
Både den gennemsnitlige opnåede reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) og den
gennemsnitlige beregnede reduktion (ud fra Kebreab et al. (2023)) for de 3 danske forsøg (Maigaard et al.,
2022; Johansen et al., 2023a; Johansen et al., 2023b) med 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof er 28% (Figur 5.3.2).
SEGES Innovation har gennemført afprøvninger af Bovaer på kvægbrug og konkluderer at 3-NOP i en
koncentration på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof kan reducere enterisk metan med 26-44% (Nielsen et al.,
2023).
I nedenstående Figur 5.3.2 er den beregnede reduktion ved brug af ligningen i Kebreab et al. (2023) for
reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) anvendt under danske forhold. Først er den beregnede
reduktion vist baseret på et indhold af Bovaer på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof og det gennemsnitlige
indhold af NDF, råfedt og stivelse i rationer til malkekøer af Tung race, Jersey og et vægtet gennemsnit (85%
Tung race; 15% Jersey) (Martinussen & Kjeldsen, 2023). Den forventede reduktion er i størrelsesordenen
27%. Herefter er vist den observerede og beregnede reduktion i Kjeldsen et al. (2024) (80 mg 3-NOP/kg
fodertørstof og 2 forskellige niveauer af råfedt), Maigaard et al. (2022) (60 og 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof
i rationer med højt indhold af henholdsvis græsensilage eller majsensilage), Maigaard et al. (2024) (80 mg
3-NOP/kg fodertørstof i rationer med 2 forskellige niveauer af råfedt), og Johansen et al. (2023a, 2023b)
(60 mg 3-NOP/kg fodertørstof og henholdsvis 2 forskellige slæt af kløvergræsensilage og 2 forskellige
stubhøjder i majsensilage). På tværs af forsøg er der en rimelig sammenhæng mellem prædikteret og
observeret reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof), mens der mellem forsøgsbehandlinger ses
store forskelle i differencen mellem prædikteret og observeret reduktion i enterisk metan, som svinger fra
en overprædiktion på 18 procent-point på behandlingen med 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof og lavt niveau
af råfedt i rationen (Kjeldsen et al., 2024) til en underprædiktion på 9 procent-point i behandlingen med 60
mg 3-NOP/kg tørstof og høj majsandel i Maigaard et al. (2022). Ved brug af en dosis på 60 mg 3-NOP/kg
fodertørstof synes der at være en god sammenhæng mellem det gennemsnitlige målte reduktionspotential
i danske forsøg (28 %) og det tilsvarende beregnede reduktionspotentiale vha. Kebreab et al. (2023) (28 %)
og disse reduktionspotentialer er helt tilsvarende det beregnede reduktionspotentiale for en gennemsnitlig
dansk ration (27 %) til malkekøer (Figur 5.3.2).
Et nyt hollandsk produktionsforsøg (van Gastelen et al., 2024) har undersøgt effekten af 3-nitrooxypropanol
i et langtidsstudie (1 år), hvor forsøget startede i senlaktation og køerne efterfølgende blev fulgt igennem
goldperioden samt i tidlig laktation og midtlaktation i den efterfølgende laktationsperiode. Her medførte
en gennemsnitlig dosis på 70 mg 3-NOP/kg fodertørstof en reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg
fodertørstof) på henholdsvis 26 % i senlaktation, 16 % i goldperioden, 20 % i tidlig laktation og 16 % i
midtlaktation. Disse reduktionspotentialer er forholdsvis lave sammenlignet med hvad der forventes ud fra
modellen i Kebreab et al. (2023), idet reduktionen udgjorde 58-91 % af den forventede reduktion.
99
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0100.png
Mælkeydelsen steg samtidig med 6,5 % og foderoptagelsen var uændret. Reduktionspotentialet synes at
være påvirket af rationens sammensætning og kan være faldende over tid, dog ikke kontinuerligt. Den
eventuelle reducerede effekt over tid kommer f.eks. til udtryk ved beregning af reduktionen i metan i forhold
til den forventede reduktion baseret på Kebreab et al. (2023). Dette forhold faldt fra 91 % af forventet effekt
i senlaktation til 87 % i goldperioden, 73 % i tidlig laktation og 58 % i midtlaktation, hvor køer i senlaktation,
goldperiode, tidlig laktation og midtlaktation blev tildelt Bovaer i op til henholdsvis 12, 7, 20 og 11 uger. Det
skal bemærkes at laktationsstadie og rationens sammensætning er konfunderet med tid.
I et hollandsk studie med malkekøer i tidlig laktation fandt van Gastelen et al. (2020) at en dosis på 51
mg/kg tørstof reducerede enterisk metan (g/kg tørstof) med 16 %.
Figur 5.3.2
Procentvis reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) prædikteret vha. Kebreab et al.
(2023) baseret på et indhold af Bovaer (3-NOP) på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof og det gennemsnitlige
indhold af NDF, råfedt og stivelse i danske rationer til malkekøer (Martinussen & Kjeldsen, 2023) samt
prædikteret og observeret reduktion i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) baseret på 5 forsøg ved AU
med forskellige dosis af 3-NOP og forskellige foderrationer.
Antages det, at emission af enterisk metan er 165 kg pr årsko (Albrektsen et al., 2021) så svarer det til 4620
kg CO
2
-ækv. pr årsko ved brug af en omregningsfaktor på 28 for at gå fra kg metan til kg CO
2
-ækv. Det
vurderes, at Bovaer (3-NOP) ikke bør anvendes i en højere dosis end 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof under
nord-europæiske forhold, og at dette svarer til et reduktionspotentiale på 25-30 %. Det skal hertil bemærkes,
at reduktionspotentialet er meget afhængigt af rationens sammensætning
særligt i forhold til valg af
grovfodertype og sandsynligvis også grovfoderkvalitet. Et reduktionspotentiale for Bovaer på 25-30 % vil
derfor svare til en reduktion på 1155-1386 kg CO
2
-ækv. pr. årsko. Det skal dog bemærkes at de målte
reduktionspotentialer i forsøg alene er for rationer til malkende køer. Rationer til goldkøer vil i praksis
forventes at have et højere indhold af NDF og et lavere indhold af stivelse sammenlignet med en ration til
lakterende køer og dermed også forventeligt et lavere reduktionspotentiale end i en ration til lakterende
malkekøer, jf. ligningerne i Kebreab et al. (2023), men der er meget begrænset evidens for
reduktionspotentiale ved brug i en goldkoration. Schilde et al. (2021) tildelte 3-nitrooxypropanol til rationer
med forskelligt grovfoder:kraftfoder forhold både før og efter kælvning. Der er ikke angivet værdier for
100
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
reduktionspotentialet ved brug af 3-nitrooxypropanol før og efter kælvning, men en simpel aflæsning af en
figur i artiklen synes ikke at vise en markant forskel i reduktionspotential før og efter kælvning.
5.3.4 Samspil til andre virkemidler
Kjeldsen et al. (2024) undersøgte effekten af at kombinere 3-NOP (80 mg 3-NOP/kg fodertørstof) med
tildeling af fedt i et intensivt forsøg med vom- og tarmfistulerede malkekøer. Der var i dette forsøg ikke
vekselvirkning mellem tildeling af 3-NOP og øget fedtniveau i rationen i forhold til metanproduktion, men
der kunne heller ikke påvises en signifikant effekt af tildeling af øget mængde fedt på produktionenaf
enterisk metan.
Maigaard et al. (2024) undersøgte i et større dansk produktionsforsøg med 48 malkekøer effekten af 3-NOP
(80 mg 3-NOP/kg fodertørstof) når det blev brugt alene eller sammen med tildeling af fedt og/eller nitrat,
som værende de 3 mest lovende strategier til reduktion af enterisk metan hos malkekøer. Forsøget viste, at
effekterne af de 3 strategier på enterisk metan ikke var additive, og der var ingen ekstra effekt af at tildele
nitrat eller øge fedtniveauet i rationen, når man samtidig tildelte 3-NOP.
Valg af grovfoder kan påvirke det samlede klimaaftryk i både positiv og negativ retning både pga. forskelle
i aftryk fra dyrkning af foderet og som følge af forskelle i enterisk metan, når f.eks. græsensilage udskiftes
med majsensilage. Effekten af Bovaer på enterisk metan-produktion synes at være afhængig af rationens
sammensætning og særligt rationens fiberniveau og
–type
og stivelsesniveau og
–type.
Der er således set
forskelle i respons afhængig af type af grovfoder (van Gastelen et al., 2022; Maigaard et al., 2022). van
Gastelen et al. (2022) fandt, at udskiftning af græsensilage med majsensilage medførte en øget reduktion
i enterisk metan udtrykt i g CH
4
/dag, g CH
4
/kg fodertørstof og g CH
4
/kg EKM, når 3-nitrooxypropanol blev
tildelt i doser på enten 60 og 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof. Helt tilsvarende fandt Maigaard et al. (2022) i
et dansk forsøg, at reduktionen i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof) var 30 % i en græsbaseret ration og
38 % i en majsbaseret ration, når 3-nitrooxypropanol blev tildelt i en dosis på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof.
Når reduktionen i enterisk metan istedet blev udtrykt som g CH
4
/kg EKM var reduktionen 31 % i den
græsbaserede ration og 38 % i den majsbaserede ration. Responset i metan-reduktion ved en dosis på 80
mg 3-NOP/kg fodertørstof for de forskellige foderrationer var helt tilsvarende responset med en dosis på 60
mg 3-NOP/kg fodertørstof. I de nyeste forsøg fra AU var reduktionen i enterisk metan (g CH
4
/kg fodertørstof)
imidlertid højere i rationer baseret på højt indhold af græsensilage (27-30 %) end i rationer baseret på
majsensilage (22-24 %). Reduktionen udtrykt i forhold til mælkeydelse var imidlertid ikke afhængig af
grovfodertype (Johansen et al., 2023a; 2023b). Overordnet set kan disse forskelle mellem typer og kvalitet
af grovfoder henføres til forskelle i den kemiske sammensætning som vist i Figur 5.3.2, men der er behov for
data som på sigt inddrager fordøjeligheden af de forskellige næringsstoffer (Kebreab et al., 2023). Schilde
et al. (2021) fandt at en dosis på ca. 50 mg 3-NOP/kg fodertørstof reducerede enterisk metan (g CH
4
/kg
fodertørstof) med 22 % i rationer med højt indhold af grovfoder og med 33 % i rationer med højt indhold af
kraftfoder. Meget overraskende synes effekten af tildeling af 3-nitrooxypropanol at blive drastisk reduceret
over tid for rationen med et højt indhold af grovfoder.
Metaanalysen af Kebreab et al. (2023) adresserer desværre ikke en eventuel effekt af brug af 3-
nitrooxypropanol på foderoptagelse. Der skal bemærkes at brug af 3-nitrooxypropanol (Bovaer) i forsøg
ved AU har været ledsaget af numeriske eller signifikante reduktioner i foderoptagelse, hvilket er vist i Figur
5.3.3. Baggrunden for disse reduktioner i foderoptagelse er for nærværende ikke beskrevet i litteraturen.
Afprøvninger i praksis af Arla og SEGES Innovation under danske forhold har imidlertid ikke vist en signifikant
reduktion i foderoptagelse (SEGES, 2023) på tværs af besætninger og opgjort på gruppeniveau indenfor
besætning, omend mængde af kraftfoder, andel af kraftfoder og indholdet af fedt i rationen var signifikant
101
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0102.png
højere i de perioder hvor der blev tildelt 3-nitrooxypropanol, hvorfor resultaterne skal tages med forbehold
for dette. Endvidere er brug af 3-nitrooxypropanol konfunderet med tidspunkt, da det sjældent er muligt i
praksis at tildele 2 forskellige rationer samtidigt på den enkelte bedrift. Baggrunden for disse forskelle i
respons i foderoptagelse under kontrollerede forhold og i praksis er ikke afklaret for nærværende.
Figur 5.3.3
Procentvis reduktion i foderoptagelse (kg tørstof/dag) i forsøg med Bovaer (60-80 mg 3-NOP/kg
fodertørstof) ved Aarhus Universitet.
I et intensivt forsøg med 4 vom- og tarmfistulerede malkekøer fodret med kombinationer af 3-
nitrooxypropanol (0 eller 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof) og forskelligt fedtniveau fandt Kjeldsen et al. (2024),
at tildeling af 3-nitrooxypropanol i en dosis på 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof reducerede foderoptagelsen
(kg tørstof/dag) med 9-14 %.
I et produktionsforsøg med 48 malkekøer, hvor der blev fodret med kombinationer af 3-nitrooxypropanol,
nitrat og fedt fandt Maigaard et al. (2024), at tildeling af 3-nitrooxypropanol (80 mg 3-NOP/kg fodertørstof)
reducerede foderoptagelsen (kg tørstof/dag) med 12 % i en direkte sammenligning med køer på
kontrolbehandlingen, og køer som alene fik tildelt 3-nitrooxypropanol og ikke nitrat eller højt fedtniveau.
Maigaard et al. (2022) fandt, at foderoptagelsen (kg tørstof pr dag) ved tildeling af 3-nitrooxypropanol i en
dosis på 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof blev signifikant reduceret med 12 % i en majsbaseret ration, men
reduktionen kun var numerisk i græsbaserede rationer (6 %). I rationer med en dosis på 60 mg 3-NOP/kg
fodertørstof var reduktionerne i foderoptagelse kun numeriske og på henholdsvis 3 % og 2 % i græs- og
majsbaserede rationer.
Van Gastelen et al. (2022) fandt, at foderoptagelsen (kg tørstof/dag) blev signifikant reduceret både ved
en dosis på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof (3 %) og ved en dosis på 80 mg 3-NOP/kg fodertørstof (6 %), og
at denne reduktion var uafhængig af rationens indhold af majs- og græsensilage. Det var imidlertid kun
ved en dosis på 80 mg 3-NOP/fodertørstof at også mælkeydelsen var signifikant reduceret.
I et hollandsk studie med malkekøer i tidlig laktation fandt van Gastelen et al. (2020), at en dosis på 51 mg
3-NOP/kg fodertørstof ikke påvirkede foderoptagelsen (kg tørstof/dag). I et tysk studie med tildeling af 3-
102
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
nitrooxypropanol både 28 dage før kælvning og 120 dage efter kælvning blev foderoptagelsen ikke
signifikant påvirket af tildeling af 50 mg 3-NOP/kg fodertørstof.
I de nyeste forsøg fra AU med 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof fandt Johansen et al. (2023a) en signifikant
reduktion i foderoptagelse på 5% i rationer med et højt indhold af kløvergræsensilage, mens reduktionen i
foderoptagelse i rationer med et højt indhold af forskellige majsensilager var 12-14 % (Johansen et al.,
2023b).
Et nyt stort hollandsk studie (van Gastelen et al., 2024), som fulgte køerne i et år fandt ingen reduktion i
foderoptagelse ved en dosis på 70 mg 3-NOP/kg fodertørstof, men derimod en øget mælkeydelse (kg
EKM).
5.3.5 Usikkerheder
Som tidligere nævnt synes den metan-reducerende effekt af Bovaer (3-nitrooxypropanol, 3-NOP) at være
afhængig af dosis og rationens sammensætning, og dette synes baseret på danske forsøg at være særligt
gældende under nord-europæiske forhold. Der er derfor et akut forskningsbehov for forsøg, som
undersøger sammenhængen mellem brugen af Bovaer ved en dosis på 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof og
forskellige andre virkemidler/foderadditiver. Endvidere er der behov for kvantificering af, om en dosis på
60 mg 3-NOP/kg fodertørstof har en potentiel negativ effekt på foderoptagelse og produktion, samt
forskning som kan bidrage til en afklaring af den vom-fysiologiske baggrund for disse eventuelle fald i
foderoptagelse. Der skal tilvejebringes data, som kan fastslå om den metan-reducerende effekt er ens på
tværs af f.eks. foderrationens sammensætning, race, produktionsniveau, produktionssystem mm. Dette vil
sikre, at der er grundlag for en bedriftsspecifik vurdering af effekten på enterisk metanproduktion ved brug
af Bovaer. Effekten af Bovaer i et produktionssystem baseret på afgræsning er ikke afklaret. Der er behov
for forskning, som afdækker effekten af Bovaer ved en lavere dosis end 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof, som
pt. er den nedre grænse i forhold til EU godkendelse, og om en lavere dosis medfører markante reduktioner
i enterisk metan, men uden risiko for reduktion i foderoptagelse.
5.3.6 Afspejling
af
effekten
i
den
nationale
drivhusgasopgørelse
og
klimafremskrivningen
Brugen af Bovaer indgår ikke endnu i den nationale emissionsopgørelse eller i klimafremskrivningen, men
dette bør være muligt, hvis der kan tilvejebringes valide aktivitetsdata for brug af virkemidlet på nationalt
niveau.
Landbrug
Reduktionseffekter på udledningen af enterisk CH
4
fra kvæg fra både foderadditiver som 3-NOP (Bovaer)
eller fodermidler som nitrat og tang, er ikke afspejlet i den nationale emissionsopgørelse, hvor udledningen
alene afhænger af Ym-faktoren over omsætningen af dyrenes optag af bruttoenergi til CH
4
, jf. afsnit 4.4.3.
For at reduktionseffekten fra disse tilsætningsstoffer kan implementeres i emissionsopgørelsen, skal
reduktionseffekten ved den givne dosis være solidt dokumenteret under danske forhold, for alle relevante
racer, dyregrupper og foderrationer jf. afsnit 5.3.5. Herudover vil det være nødvendigt med dokumentation
og analyser af betydningen af laktations-stadier og alder. Dokumentationskrav gælder også for
reduktionseffekten af fodermidler, selvom de ikke kræver EFSA verificering for at blive anvendt i praksis på
bedrifterne. For at følge det nuværende beregningssetup, skal der udvikles en Ym-faktor (eller alternativ
103
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
metode), der tilsvarer den eller de dyregrupper der kan tilregnes reduktionseffekten, for hver kombination
af tildeling, reduktionseffekt, dyregruppe og foderration. Det skal igennem undersøgelser og analyser kunne
dokumenteres, at der er taget højde for eventuelle ændringer i bruttoenergioptaget som følge af potentiel
fodring med fodertilsætningsstofferne. Dertil kræves at der er kontinuert tilgængelige aktivitetsdata for
udbredelsen, der gør det muligt at fastslå hvor stor en andel af hvilke undergrupper af dyrene der tildeles
det konkrete tilsætningsstof. Udvikles en ny beregningsmodel til prædiktion af reduktionseffekten for den
konkrete tildelingskombination, gælder ligeledes at alle afhængige variable, faktorer og inputdata skal
være tilgængelige på kontinuert basis.
Under antagelse om et i øvrigt uændret bruttoenergi-optag, at reduktionseffekten dokumenteres og
fastsættes til 25-30% af den samlede CH
4
emission, og at der udvikles en Ym-faktor der afspejler dette, vil
effekten i emissionsopgørelsen beregningsmæssigt tilsvare den fremlagte i Klimavirkemiddeltabellen og
afsnit 5.3.3, begrænset til den periode tilsætningsstoffet kan tildeles.
Malkekvæg, gns.:
1117-1341 kg CO
2
-ækv. /årsko
Malkekvæg, tung race: 1147-1377 kg CO
2
-ækv. /årsko
Malkekvæg, jersey:
937-1125 kg CO
2
-ækv. /årsko
Med nuværende vidensniveau forventes ingen effekter på øvrige udledningskilder i hverken landbrugs-
eller LULUCF-sektoren, men der kan komme mindre afledte effekter såfremt næringsstofindholdet i
gødningen eller arealanvendelsen ændres som følge af fodring med tilsætningsstoffer.
5.3.7
Sideeffekter
Klimatilpasning
Der forventes ingen
fodertilsætningsstoffer.
Miljø
Der forventes det ingen betydende effekter på miljø af brugen af fodertilsætningsstoffer under
forudsætning af at brug af nitrat som metan-reducerende virkemiddel ikke fører til højere tab af kvælstof.
FEEDAP panelet under EFSA (EFSA FEEDAP Panel, 2021) har tidligere konkluderet, at brugen af Bovaer®
10 i husdyrernæringen i henhold til de foreslåede retningslinjer ikke gav anledning til bekymring med
hensyn til forbrugersikkerhed eller miljø. Der er klar evidens for, at Bovaer bliver metabolisk omsat til en
række endogene stoffer resulterende i minimal miljøpåvirkning (Food Standard Agency, 2023)
Biodiversitet
Der forventes ingen betydelige effekter i relation til biodiversitet fra anvendelsen af fodertilsætningsstoffer.
Dyrenes Velfærd
Metan-reducerende tilsætningsstoffer til drøvtyggeres foder er f.eks. 3-NOP (3-nitrooxypropanol,
handelsnavn Bovaer), nitrat, og forskellige tangarter (f.eks. rødalgen
Asparagopsis taxiformis
spp.), hvoraf
3-NOP anses for det vigtigste da det har det største reduktionspotentiale. De dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser ved brug af metan-reducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg er ikke undersøgt.
betydelige
effekter
i
relation
til
klimatilpasning
fra
anvendelsen
af
104
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
På tværs af danske undersøgelser er det dokumenteret at tilsætning af doser på 60-80 mg 3-NOP pr. tør-
stof til malkekøers foder reducerede foderoptagelsen enten signifikant (Kjeldsen et al., 2022; Maigaard et
al., 2024) eller numerisk (Maigaard et al., 2022). Denne reduktion i foderoptagelse var i nogle undersøgel-
ser forbundet med reduceret kropsvægt, hvilket kan give anledning til bekymring for dyrevelfærden. Re-
duktion i foderoptag kan skyldes flere årsager, men er et typisk sygdomstegn (Millman, 2007; Weary et al.,
2009). Få af de tilgængelige undersøgelser omhandlende 3-NOP har omfattet registrering af ædead-
færd. I én undersøgelser fandt Maigaard et al. (2024) at køer som fik 3-NOP udførte et øget antal forsøg
på at æde fra foderkasser, der ikke indeholdt 3-NOP, hvilket tyder på, at køerne forsøgte at undgå foder
indeholdende 3-NOP og søgte alternativt foder. Det at søge alternativt foder er tidligere sat i forbindelse
med sult hos malkekøer på en energifattig ration under afgoldning (Franchi et al., 2022).
Formodede årsager til reduceret foderoptagelse blandt køer, der tildeles foderrationer tilsat 3-NOP, er
øget brinttryk i vommen (som gennemgået af Kjeldsen et al., 2023), akkumulering af skadelige metabolit-
ter i vom eller blod (f.eks. methanol; Maigaard, 2024), og nedsat vomforgæring (som gennemgået af
Kjeldsen et al., 2023). Alle disse tre vil formodentlig føre til ubehag, og derved medføre en reduceret fo-
deroptagelse. En fjerde formodet årsag er mæthed som følge af øget propionatdannelse i vommen, men
denne årsag anses for usandsynlig grundet de lave koncentrationer af propionat som dannes (Kjeldsen et
al., 2023).
Videnskabelige undersøgelser af konsekvenser ved brugen af 3-NOP har fokuseret på tilsætningsstoffets
effekt på metanproduktion, samt foderoptagelse, mælkeproduktion, mælkekvalitet og kropsvægt. Der
savnes således undersøgelser af hvorfor køernes foderoptagelse reduceres, samt en afklaring af hvilke(n)
af de førnævnte årsager, der giver anledning til reduceret foderoptagelse. Ligeledes savnes undersøgel-
ser af virkningen af 3-NOP (og forskellige doser heraf) på forskellige indikatorer for smerte og ubehag,
samt foderaversion. Endelig savnes undersøgelser, der strækker sig over længere forsøgsperioder, f.eks.
over en hel laktation eller hele produktionscyklus, mhp. at vurdere eventuelle landtidsvirkninger på dyre-
velfærden.
I lighed med 3-NOP blev der ikke fundet undersøgelser eller rapporter, der specifikt undersøgte betydning
af tilskud af nitrat i foderrationen på malkekøers velfærd. Med hensyn til
Asparagopsis taxiformis
, viste en
nylig norsk undersøgelse (Nyløy et al., 2023) at tilsætning 0,25% af rødalgen (af organisk stof) medførte en
reduktion i foderoptagelse og en øget ædetid. Den reducerede foderoptagelse kan skyldes ubehag. Så
vidt vi ved, er dette den eneste undersøgelse, der mere detaljeret dokumenterer ædeadfærden hos køer
tildelt foder tilsat Asparagopsis taxiformis.
Samlet set viser ovenstående gennemgang at potentielle velfærdskonsekvenser ved tildeling af metan-
reducerende foderadditiver stadig er underbelyst. At der mangler viden om de dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser af anvendelse af metan-reducerende foderadditiver til kvæg er også beskrevet og diskute-
ret af Kjeldsen et al. (2023).
Referencer
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish emission inventories for agriculture. Invento-
ries 1985
2018. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp. Scientific
Report No. 443. http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Almeida, A.K., Hegarty, R.S., Cowie, A. (2021). Meta-analysis quantifying the potential of dietary additives
and rumen modifiers for methane mitigation in ruminant production systems. Animal Nutrition, 7, 1219-
1230. /doi.org/10.1016/j.aninu.2021.09.005.
105
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arndt, C., Hristov, A.N., Price, W.J., McClelland, S.C., Pelaez, A.M., Cueva, S.F., Oh, J., Dijkstra, J., Bannink, A.,
Bayat, A.R., Crompton, L.A., Eugene, M.A., Enahoro, D., Kebreab, E., Kreuzer, M., McGee, M., Martin, C.,
Newbold, C.J., Reynolds, C.K., Schwarm, A., Shingfield, K.J., Veneman, J.B. Yanez-Ruiz, D., Yu, Z. (2022).
Full adaptation of the most effective strategies to mitigate methane emissions by ruminants can help
meet the 1.5 ºC target by 2030 but not 2050.
PNAS, 119, 20, 10 sider.
doi.org/10.1073/pnas.2111294119.
Beauchemin, K. A., Yang, W. Z., Rode, L. M., & Farr, B. I. (2003). Effects of particle size of alfalfa-based dairy
cow diets on chewing activity, ruminal fermentation, and milk production. Journal of Dairy Science,
86(2), 630–643.
Blanch, M., Calsamiglia, S., Devant, M., & Bach, A. (2010). Effects of acarbose on ruminal fermentation, blood
metabolites and microbial profile involved in ruminal acidosis in lactating cows fed a high-carbohydrate
ration. Journal of Dairy Research, 77(1), 123-128.
Castillo-Lopez, E., Rivera-Chacon, R., Ricci, S., Khorrami, B., Haselmann, A., Reisinger, N., & Zebeli, Q. (2023).
Dynamics of chewing and eating behavior, lying behavior, and salivary characteristics associated with
duration of high grain feeding in cows with or with no phytogenic supplement. Applied Animal Behav-
iour Science, 261, 105877.
Cavallini, D., Mammi, L. M. E., Buonaiuto, G., Palmonari, A., Valle, E., & Formigoni, A. (2021). Immune‐meta-
bolic‐inflammatory markers in Holstein cows exposed to a nutritional and environmental stressing chal-
lenge. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 105, 42-55.
Danscher, A. M., Li, S., Andersen, P. H., Khafipour, E., Kristensen, N. B., & Plaizier, J. C. (2015). Indicators of
induced subacute ruminal acidosis (SARA) in Danish Holstein cows. Acta Veterinaria Scandinavica, 57,
1-14.
De Vries, T. J., Beauchemin, K. A., Dohme, F., & Schwartzkopf-Genswein, K. S. (2009). Repeated ruminal ac-
idosis challenges in lactating dairy cows at high and low risk for developing acidosis: Feeding, ruminat-
ing, and lying behavior. Journal of Dairy Science, 92(10), 5067-5078.
Dijkstra, J., Bannink, A., France, J., Kebreab, E., van Gastelen, S. (2018). Short communication: Antimethano-
genic effects of 3-nitrooxypropanol depend on supplementation dose, dietary fiber content, and cattle
type. Journal of Dairy Science, 101, 9041-9047. doi.org/10.3168/jds.2018-14456.
Duin, E.C., Wagner, T., Shima, S., Prakash, D., Cronin, B., Yáñez-Ruiz, D.R., Duval, S., Rümbeli, R., Stemmler, R.T.,
Thauer, R.K., Kindermann, M. (2016). Mode of action uncovered for the specific reduction of methane
emissions from ruminants by the small molecule 3-nitrooxypropanol. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 113,
6172-6177.
EFSA (2021). Safety and efficacy of a feed additive consisting of 3-nitrooxypropanol (Bovaer® 10) for ru-
minants for milk production and reproduction (DSM Nutritional Products Ltd). EFSA Journal, 19, 6905, 35
sider. doi: 10.2903/j.efsa.2021.6905.
EFSA FEEDAP Panel (EFSA Panel on Additives and Products or Substances usedin Animal Feed), Bampidis
V, Azimonti G, Bastos ML, Christensen H, Dusemund B, Fasmon Durjava M,Kouba M, Lopez-Alonso M,
Lopez Puente S, Marcon F, Mayo B, Pechova A, Petkova M, Ramos F, SanzY, Villa RE, Woutersen R, Aqui-
lina G, Bories G, Brantom PG, Gropp J, Svensson K, Tosti L, Anguita M,Galobart J, Manini P, Tarres-Call J
106
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
and Pizzo F, 2021. Scientific Opinion on the safety and efficacy of afeed additive consisting of 3-nitroox-
ypropanol (Bovaer®10) for ruminants for milk production andreproduction (DSM Nutritional Products
Ltd). EFSA Journal 2021;19(11):6905, 35 pp.https://doi.org/10.2903/j.efsa.2021.6905
EU (2022). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/565 af 7. april 2022 om godkendelse af
et præparat af 3-nitrooxypropanol som tilsætningsstof til foder til malkekøer og avlskøer (indehaver af
godkendelsen: DSM Nutritional Products Ltd, repræsenteret i EU af DSM Nutritional Products Sp. z o.o.). 3
sider.
Food Standard Agency (2023). Outcome of assessment of 3-Nitrooxypropanol
“3-NOP” as a feed additive
for all ruminants for milk production and reproduction. https://www.food.gov.uk/research/outcome-of-
assessment-of-3-nitrooxypropanol-3-nop-assessment
Franchi, G. A., Bagaria, M., Boswijk, H.HH, Fàbrega, E., Herskin, M. S., & Westin, R. Animal discomfort: a con-
cept analysis using the domesticated pig (Sus scrofa) as a model. Livestock Science. Under review.
Franchi, G. A., Larsen, M. L. V., Herskin, M. S., Foldager, L., Larsen, M., & Jensen, M. B. (2022). Effects of changes
in diet energy density and milking frequency and a single injection of cabergoline at dry-off on feeding
behavior and rumination time in dairy cows. JDS Communications, 3(3), 195-200.
https://doi.org/10.3168/jdsc.2021-0162
Grummer, R. R., & Carroll, D. J. (1991). Effects of dietary fat on metabolic disorders and reproductive perfor-
mance of dairy cattle. Journal of Animal Science, 69(9), 3838-3852.
Ingvartsen, K. L., & Moyes, K. (2013). Nutrition, immune function and health of dairy cattle. Animal, 7(S1),
112–122.
Ingvartsen, K. L., Thomsen, P., Bennedsgaard, T. W., & Rasmussen, M. D. (2006). Kvægets produktionssyg-
domme. In L. Munksgaard, & E. Søndergaard (Eds.), Velfærd hos malkekøer og kalve (pp. 75-105). Aar-
hus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ishaq, S. L., AlZahal, O., Walker, N., & McBride, B. (2017). An investigation into rumen fungal and protozoal
diversity in three rumen fractions, during high-fiber or grain-induced sub-acute ruminal acidosis condi-
tions, with or without active dry yeast supplementation. Frontiers in microbiology, 8, 1943.
Johansen, M., Maigaard, M., Lund, P. (2023a). Effekten af Bovaer ved inklusion i foder med høj andel af
kløvergræsensilage af forskellig kvalitet. Rådgivningsnotat, 2022-0328754, DCA, 7 s.
https://pure.au.dk/admin/files/346177039/Sammendrag_bovaer_kl_vergr_seensilage_091023.pdf
Johansen, M., Maigaard, M., Lund, P. (2023a). Effekten af Bovaer ved inklusion i foder med høj andel af
majsensilage med forskellig stivelse-til-NDF-forhold. Rådgivningsnotat, 2022-038754, DCA, 7 s.
https://pure.au.dk/admin/files/356463704/Udvidet_dansk_sammendrag_241123.pdf
Kebreab, E., Bannink, A., Pressman, E.M., Walker, N., Karagiannis, A., van Gastelen, S., Dijkstra, J. (2023). A
meta-analysis of effects of 3-nitrooxypropanol on methane production, yield, and intensity in dairy cat-
tle. J. Dairy Sci., 106-927-936.
Kjeldsen, M. H., Jensen, M. B., & Lund, P. (2023). Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
107
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0108.png
Kjeldsen, M. H., Weisbjerg, M. R., Walker, N. D., Hellwing, A. L. F., & Lund, P. (2022). Gas exchanges and Dry
Matter Intake When Lactating Dairy Cows are Fed 3-NOP and Fat. Abstract, 8th International Green-
house Gas and Animal Agriculture Conference.
Kjeldsen, M.H., Jensen, M.B., Lund, P. (2023). Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduktion potential, additive effects, risk related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs. Advisory report, DCA, AU, 88 p.
Kjeldsen, M.H., Weisbjerg, M.R., Larsen, M., Højberg, O., Ohlsson, C., Walker, N., Hellwing, A.L.F., Lund, P. (2024).
Gas exchange, rumen hydrogen sinks, and nutrient digestibility and metabolism in lactating dairy cows
fed 3-NOP and cracked rapeseed. J. Dairy Sci., article in press.
Kleen, J. L., Hooijer, G. A., Rehage, J., & Noordhuizen, J. P. T. M. (2009). Subacute ruminal acidosis in Dutch
dairy herds. Veterinary Record, 164(22), 681-684.
Kofler, J., Hoefler, M., Hartinger, T., Castillo-Lopez, E., Huber, J., Tichy, A., ... & Zebeli, Q. (2023). Effects of High
Concentrate-Induced Subacute Ruminal Acidosis Severity on Claw Health in First-Lactation Holstein
Cows. Animals, 13(8), 1418.
Lashkari, S., Weisbjerg, M. R., Foldager, L., & Børsting, C. F. (2024). Fat supplement for dairy cows during early
lactation–potentials, challenges, and risks–a meta-analysis. Journal of Applied Animal Research, 52(1),
2323625.
Leroy, J. L. M. R., Vanholder, T., Mateusen, B., Christophe, A., Opsomer, G., de Kruif, A., Genicot, G. & Van
Soom, A. (2005). Non-esterified fatty acids in follicular fluid of dairy cows and their effect on develop-
mental capacity of bovine oocytes in vitro. Reproduction, 130(4), 485–495.
Maigaard, M. (2024). Combining feed additives to mitigate methane emission and redirect hydrogen in
dairy cows. Aarhus University.
Maigaard, M. Weisbjerg, M.R., Johansen, M., Lund, P. (2024). Effects of dietary fat, nitrate, and 3-nitrooxypro-
panol and their combinations on methane emission, feed intake, and milk production in dairy cows. J.
Dairy Sci., 107,220-241.
Maigaard, M., Weisbjerg, M. R., Johansen, M., Walker, N., Ohlsson, C., & Lund, P. (2024). Effects of dietary fat,
nitrate, and 3-nitrooxypropanol and their combinations on methane emission, feed intake, and milk pro-
duction in dairy cows. Journal of Dairy Science, 107(1), 220-241.
Maigaard, M., Weisbjerg, M.R., Lund, P., Ohlsson, C., Walker, N. (2022). Effekten af 3-NOP afhænger af dosis
og grovfodertype. Indlæg Fodringsdag 2022.
https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugs-
info/public/8/e/9/fd22_effekten_3nop_afh_af_dosis_og_grovfoder-type_morten_maigaard.pdf
Martinussen, H., Kjeldsen, A.M. (2023). Datagrundlag for produktivitet og foderets indhold af protein, fosfor
og kalium for malkekøer og opdræt 2022. Notat, SEGES Innovation. 16 sider.
Millman, S. T. (2007). Sickness behaviour and its relevance to animal welfare assessment at the group level.
Animal Welfare, 16(2), 123-125.
Nielsen, N.I., Kristensen, M.Ø., Lau-Jensen, F.H. (2023). Bovaer reducerer metan hos både Holstein, Jersey og
VikingRed. Indlæg Fodringsdag 2023. https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/pub-
lic/8/1/d/fd23_fodringsdag_2023_bovaer_nicolaj.pdf
108
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Nyløy, E., Prestløkken, E., Eknæs, M., Eikanger, K. S., Heldal Hagen, L., & Kidane, A. (2023). Inclusion of Red
Macroalgae (Asparagopsis taxiformis) in Dairy Cow Diets Modulates Feed Intake, Chewing Activity and
Estimated Saliva Secretion. Animals, 13(3), 489.
Ohlsson, C. (2022). Pers. comm., DSM.
Olijhoek, D.W., Hellwing, A.L.F., Brask, M., Weisbjerg, M.R., Højberg, O., Larsen, M.K., Dijkstra, J., Erlandsen, E.J.,
Lund, P. (2016). Effect of dietary nitrate level on enteric methane production, hydrogen emission, rumen
fermentation, and nutrient digestibility in dairy cows. J. Dairy Sci. 99, 6191-6205.
Plaizier, J. C., Krause, D. O., Gozho, G. N., & McBride, B. W. (2008). Subacute ruminal acidosis in dairy cows:
The physiological causes, incidence, and consequences. The Veterinary Journal, 176(1), 21–31.
Raja, S. N., Carr, D. B., Cohen, M., Finnerup, N. B., Flor, H., Gibson, S., ... & Vader, K. (2020). The revised Inter-
national Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises.
Pain, 161(9), 1976-1982.
Rodríguez, A., Mellado, R., & Bustamante, H. (2020). Prepartum fat mobilization in dairy cows with equal
body condition and its impact on health, behavior, milk production and fertility during lactation. Animals,
10(9), 1478.
Schilde, M., von Soosten, D., Hutner, L., Meyer, U., Zeyner, A. Danicke, S. (2021). Effects of 3-nitrooxypropanol
and varying concentrate feed proportions in the ration on methane emission, rumen fermentation, and
performance of periparturient dairy cows. Arch. Anim. Nutr. 75, 79-104.
SEGES (2023). Arla
Bovaer study. Statistical report, July 2023. SEGES Innovation, 17 pp.
van Gastelen, S., Bannink, A., Dijkstra, J. (2019). Are dietary strategies to mitigate enteric methane emission
equally effective across dairy cattle, beef cattle, and sheep? J. Dairy Sci., 102, 6109-6130, doi:
10.3168/jds.2018-15785.
van Gastelen, S., Burgers, E.E.A., Dijkstra, J., de Moi, R., Muizelaar, W., Walker, N, Bannink, A. (2024). Long-
term effects of 3-nitrooxypropanol on methane emission and milk production characteristics in Holstein
Friesian dairy cows. J. Dairy Sci. Article in press, uncorrected proof.
van Gastelen, S., Dijkstra, J., Binnendijk, G., Duval, S.M., Heck, J.M.L., Kindermann, M., Zandstra, T., Bannink, A.
(2020). 3-Nitrooxypropanol decreases methane emissions and increases hydrogen emissions of early
lactation dairy cows, with associated changes in nutrient digestibility and energy metabolism. J.Dairy
Sci., 103, 8074–8093, doi.org/10.3168/jds.2019-17936.
van Gastelen, S., Dijkstra, J., Heck, J.M.L., Kindermann, M., Klop, A., de Moi, R., Rijnders, D., Walker, N., Bannink,
A. (2022). Methane mitigation potential of 3-nitrooxypropanol in lactating cows is incluenced by basal
diet composition. J. Dairy Sci., 105, 4064-4082, doi.org/10.3168/jds.2021-20782.
Wang, W., Lund, P., Larsen, M., Weisbjerg, M.R. (2023). Effect of nitrate supplementation, dietary protein sup-
ply, and genetic yield index on performance, methane emission, and nitrogen efficiency in dairy cows.
J. Dairy Sci., 106, 5433-5451.
Wasson, D.E., Yarish, C., Hristov, A.N. (2022). Enteric methane mitigation through Asparagopsis taxiformis
supplementation
and
potential
algal
alternatives.
Front.
Anim.
Sci.,
Volume
3.
https://doi.org/10.3389/fanim.2022.999338.
109
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5.4 Genetisk selektion af malkekvæg (KVM5.4)
Forfatter: Trine Michelle Villumsen (afsnit 5.4.0
5.4.5), Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning,
Trine Anemone Andersen og Rikke Albrektsen (afsnit 5.4.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Løvendahl (afsnit 5.4.0
5.4.5), Center for Kvantitativ Genetik og
Genomforskning, Ole Kenneth Nielsen (5.4.6), Institut for Miljøvidenskab.
Genetisk selektion af malkekvæg med henblik på lavere klimabelastning har fokus reduktion af
malkekøernes metanproduktion pr producerede kg mælk og kød. Der er overordnet set to måder hvor man
via genetisk selektion kan påvirke klimabelastningen:
1.
2.
Inddragelse af egenskaber i avlsmålet der påvirker metanproduktionen.
Strukturelle ændringer af kvægavlen.
Relevante egenskaber i forbindelse med genetisk selektion af malkekvæg efter mindre klimabelastning
omfatter både egenskaber hvor der selekteres direkte efter mindre metanproduktion på baggrund af
individuelle metanmålinger på køerne, samt egenskaber hvor der sker en indirekte selektion på baggrund
af egenskaber som er genetisk korrelerede med metanproduktionen, fx mælkeydelse og fodereffektivitet
(Manzanilla-Pech et al., 2022a).
De strukturelle ændringer er af mere overordnet karakter. De kan bl.a. omfatte et større fokus på produktion
af kød fra malkekvæg og deres afkom, frem for kødkvæg, idet produktionen af kød på kødkvæg har et
klimaaftryk som er tre gange højere end kød fra malkekvæg og afkom af disse, hvor størstedelen af
klimabelastningen allokeres til mælk som er hovedproduktet (Mogensen et al., 2016). Dette kan fx ske ved
at avle i retning af toformålsracer hvor kødproduktion har en relativt større vægt i avlsmålet. Et andet
eksempel på en strukturel ændring er systematisk krydsning af racer for at opnå krydsningsfrodighed på
egenskaber såsom sundhed og holdbarhed. Et tredje eksempel er mere systematisk anvendelse af
kønssorteret sæd til at producere kvier, og kødkvægssæd på resterende køer til at producere slagtedyr af
høj kvalitet. Der forventes synergieffekter ved både at inddrage nye egenskaber og foretage strukturelle
ændringer i kvægavlen
I forhold til selektion af malkekvæg for lavere klimabelastning har der rent forskningsmæssigt hidtil været
størst fokus på inddragelse af nye egenskaber i avlsmålet, frem for det potentiale der er ved at ændre på
strukturen i kvægavlen. Der er ligeledes begyndende fokus på etablering af et klimaindeks som supplement
til det totaløkonomiske indeks.
Malkekøers metanproduktion har i mindre studier fra både Danmark og Internationalt vist sig at have en
moderat arvbarhed i størrelsesordenen 0,1 til 0,3, men ofte omkring 0,2 afhængig af definitionen af
metanfænotypen (fx Hayes et al., (2016), Lassen & Løvendahl (2016), Manzanilla-Pech et al. (2022a)).
Arvbarheden er et udtryk for andelen af den variation man observerer mellem køers metanudskillelse, som
skyldes deres gener. Der er dermed en begrundet forventning om, at genetisk selektion efter reduceret
metanudledning pr kg mælk og kød kan blive en vigtig brik i reduktionen af klimagasser fra
kvægproduktionen. Avl efter køer der producerer mindre metan pr kg mælk og kød er en langsommere
proces end en et managementmæssigt tiltag som fx tilsætning af et foderadditiv, der har en øjeblikkelig
effekt, men kun så længe additivet tilsættes. Genetiske ændringer er små for hver generation, men til forskel
fra managementmæssige tiltag er ændringerne permanente og kumulative over hver efterfølgende
110
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0111.png
generation. Dette er illustreret skematisk i nedenstående figur 5.4.1, med et foderadditiv som eksempel på
et managementmæssigt tiltag.
Figur 5.4.1
Skematisk illustration af forskellen mellem et managementmæssigt tiltag og avlsprogram til
reduktion af metanproduktion hos malkekøer.
I dag selekteres malkekøer på baggrund af mange egenskaber såsom mælkeydelse, kælvningsevne og
sygdomsforekomst, som sammen indgår i et totaløkonomisk indeks (Nordic Total Merit, NTM). I NTM har hver
egenskab en økonomisk vægt der sammen med egenskabernes arvbarheder og genetiske korrelationer,
er bestemmende for den genetiske fremgang for hver egenskab. Jo større relativ vægt der lægges på en
given egenskab, jo større genetisk fremgang kan der opnås for egenskaben.
Fælles for egenskaberne i NTM er, at det er de omhyggelige registreringer fra danske kvægbesætninger,
og indberetningen til en landsdækkende database, som giver grundlag for den genetisk fremgang.
Indirekte selektion for reduceret metanproduktion på baggrund af egenskaber korreleret til
metanproduktionen er en brugbar strategi for at nedbringe metanproduktionen pr kg mælk og kød, men
det vil altid være mere effektivt også at selektere direkte for reduceret metanproduktion pr. kg mælk og
kød.
De første forudsætninger for at selektere køer direkte for reduceret metanudledning er, at der er gode
registreringer af metanproduktionen fra et stort antal malkekøer, der repræsenterer et bredt udsnit af
parametre som kan have betydning for metanproduktionen, såsom ydelsesniveau, race,
produktionssystem, laktation og laktationsstadie. Der er desuden behov for etablering af en central
metandatabase som kan danne grundlag for udvikling af genetisk-statistiske modeller for
metanproduktion.
Over en årrække har Aarhus Universitet (Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning) været
involveret i udviklingen af et relativt prisbilligt apparat til måling af metankoncentration som kan anvendes
i private malkerobotbesætninger, en såkaldt sniffer som måler metan- og kuldioxidkoncentration i køers
111
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udåndingsluft i malkerobottens fodertrug under hver malkning, typisk 2-5 daglige målinger á 4-10 minutters
varighed for hver ko.
Sniffermetoden har vist sig at være tilstrækkelig nøjagtig til, at det er muligt at anvende koncentrationerne
som grundlag for genetisk selektion (Manzanilla-Pech et al., 2022a). Udviklingen af snifferen har dannet
grundlag for, at det er muligt at opskalere antallet af metanmålinger til at omfatte målinger i mange private
besætninger med malkerobotter.
Der er i øjeblikket flere igangværende forskningsprojekter, som har fokus på storskala metanmålinger i
private besætninger, og udvikling af en database som sammen med afstamnings- og DNA information skal
danne grundlag for udviklingen af genomiske modeller til avlsværdivurdering, der kan rangere malkekøer
efter deres metanproduktion. Der er med udgangen af 2023 metanmålinger fra ca 10.000 køer i
metandatabasen. Det vil være muligt at avlsværdivurdere alle danske malkekøer, også dem uden egne
metanmålinger, på bagrund af slægtskab og DNA information. Men sikkerheden på avlsværdierne vil blive
højere jo mere information (egen/slægtninges) der ligger til grund for avlsværdien. Der er ligeledes
igangværende forskningsprojekter som har fokus på hvordan information fra andre kilder såsom
foderindtag, anvendelse af mælkepspektredata samt kendskab til mikrober i vommen kan medvirke til at
forbedre de genetiske modeller og dermed opnå mere sikre avlsværdier for metan. I Canada er der
allerede implementeret en model for avlsværdivurdering for metan baseret på mælkespektredata, hvor
det er vurderet at det nye metanindeks kan resultere i 1,5 % reduktion af metan/ pr ko pr år (van Doormaal
et al., 2023)I NTM indekset selekteres der allerede for lavere klimabelastning, da der selekteres for
egenskaber som er korreleret til metanproduktionen, fx mælkeydelse. Når køer selekteres for højere
mælkeydelse sker der indirekte også en selektion for lavere metanproduktion pr kg mælk. Dette er
bekræftet af et belgisk studie af Kandel et al. (2018) som fandt et korreleret respons mellem mælkeydelse
og metan/kg mælk på -0,15 dvs. højere ydelse giver mindre metan/kg mælk, selv når metan ikke indgår i
indekset.
Et simuleringsstudie af Haas et al. (2021) baseret på det hollandske totaløkonomiske indeks og
sammenhørende genetiske parametre fandt tilsvarende at der kan forventes 13 % mindre metan/kg
produceret mælk i 2050 som et udtryk for, at der indgår egenskaber der er korreleret til metanproduktionen
i indekset. Når metan/kg mælk blev inkluderet som en selvstændig egenskab i indekset med en økonomisk
vægt svarende til CO
2
kvoteprisen i 2021, så kunne der forventes en reduktion i metanudledningen pr kg
mælk på 24 % i 2050. I studiet understreges, at for at opnå tilstrækkelig sikkerhed på indekserne (>0,4) for
at selektere for reduceret metan pr kg mælk, så kræves der tilstrækkelig med data fra køer i mange
besætninger, samt DNA information fra disse køer. Studiet understreger desuden, at direkte selektion er
mere effektiv end indirekte selektion.
Et review af Løvendahl et al. (2018) har beskrevet hvordan flere studier har vist en sammenhæng mellem
fodereffektivitet og metanproduktion, hvor mere fodereffektive køer producerer mindre metan pr kg mælk.
Manzanilla-Pech et al., (2022, 2022b) har beregnet arvbarheder og genetiske korrelationer for forskellige
metanfænotyper og forskellige definitioner af fodereffektivitet på baggrund af registreringer fra Danmarks
Kvægforskningscenter. De fandt arvbarheder for henholdsvis metan- og fodereffektivitetsfænotyperne på
hhv. omkring 0,2 og 0,15. De fandt også moderat gunstige genetiske korrelationer mellem metan/kg mælk
og fodereffektivitet. Resultaterne viste at de genetiske parametre og sammenhænge er meget påvirket af
hvordan egenskaberne defineres, og det derfor er vigtigt at få fastlagt hvilken definition af hhv.
metanfænotype og fodereffektivitet der er den bedste kandidat til fremtidige avlsværdivurderinger med
henblik på at reducere klimabelastningen. Dette studie bekræftede også, at den genetiske korrelation
112
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
mellem egenskaberne bevirker at en selektion for mere fodereffektive køer vil resultere i mindre metan/kg
mælk, selv om metan ikke indgår i indekset, mens inddragelse af både metan og fodereffektivitet som
selvstændige egenskaber i det totaløkonomiske indeks vil reducere klimabelastningen yderligere, ligesom
det er tilfældet ved selektion for højere ydelse.
En af forudsætningerne for at beregne fodereffektivitet er kendskabet til individuel foderoptagelse.
Individuel foderoptagelse er generelt omkostningstungt og tidskrævende at registrere, men gennem de
seneste år har kvægavlsforeningen Viking Genetics har sammen med Teknologisk Institut udviklet en
metode til at beregne individuel foderoptagelse for køer i private besætninger, på baggrund af 3D
kameraovervågning, hvilket bl.a. har givet mulighed for storskala registrering af denne egenskab. Et
igangværende forskningsprojekt, som foreløbigt er baseret på foderoptagelse fra omkring 4.000 køer viser
en arvbarhed på omkring 0,15 til 0,19 for residual foderoptagelse som er en indikator for fodereffektivitet
(Manzanilla-Pech et al., 2022c). I et simuleringsstudie baseret på Australske forhold har Richardson et al.
(2022) defineret et klimaindeks på baggrund af egenskaberne protein fedt, mælk, overlevelse,
fodereffektivitet og metan. Simuleringsstudiet viste, at ved at selektere efter klimaindekset kan der med et
relativt lille økonomisk tab i form af mindre fremgang for det totaløkonomiske indeks opnås op til 8 % fald i
residual metan produktionen (metan korrigeret for mælkeproduktion) over en 10-årig periode. I et dansk
forskningsprojekt er der foretaget registreringer af metankoncentration og foderoptag på slagtekalve som
er krydsninger af kød- og malkekvæg, med henblik på at undersøge om disse krydsninger kan producere
kød mere klimavenligt end renracede kalve af malkekvæg. Metanregistreringerne skal anvendes til at
udvikle en model til genetisk selektion efter reduceret metanudledning pr kg kød (Johansen et al., 2022)
5.4.1 Anvendelse
Genetisk selektion kan som udgangspunkt anvendes på alle kalve, kvier og køer med kendt afstamning
og/eller en DNA-genotypning såfremt der er udviklet en genetisk model til avlsværdivurdering, og der er et
tilstrækkeligt datagrundlag. Der vil dog være forskel på, hvor sikkert et individs avlsværdi bestemmes,
afhængig af, om der foreligger egne registreringer eller om avlsværditallet baserer sig på registreringer fra
beslægtede individer. Strukturelle ændringer af kvægavlen har ligeledes potentiale til at omfatte alle
danske malkekøer.
5.4.2 Relevans og potentiale
Genetisk selektion med henblik på lavere klimabelastning kan enten foregå direkte på baggrund af
metanmålinger eller indirekte form af egenskaber korreleret til metanudledningen pr kg mælk og kød, fx
mælkeydelse og fodereffektivitet eller som en kombination af begge typer, da begge typer af egenskaber
er relevante i avlsværdivurderingen hos malkekvæg, med henblik på at opnå en lavere klimabelastning.
Ligeledes kan nye metoder såsom oderindtag, anvendelse af mælkepspektredata samt kendskab til
mikrober i vommen potentielt forbedre de genetiske modeller.
Da både danske og internationale studer har vist arvbarheder omkring 20 % for metan, er der et væsentligt
potentiale ved at inddrage metan i det totaløkonomiske indeks. Jo højere værdi (vægt) metanudledningen
pr kg mælk og kød tillægges, jo større avlsfremgang og dermed lavere klimabelastning kan opnås, men
høj vægt på metan vil generelt medføre mindre fremgang for egenskaber i indekset. Dette gælder især for
egenskaber som genetisk er meget negativt korreleret til reduceret metanproduktion, mens egenskaber
som genetisk er meget positivt korreleret til reduceret metanproduktion kan få et løft. Eksempler på
113
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
egenskaber som er negativt korreleret til reduceret metanproduktion er mælkeydelse, mens overlevelse og
mastitiresistens er positivt korreleret (Richardson et al., 2021).
Da der i dag kun er udviklet sniffere til brug i malkerobotter, er der pt kun muligt at måle metan hos de 25
% af malkekøerne som malkes i robotter. Der findes andet udstyr til at måle i fx foderautomater, men dette
er væsentligt dyrere end sniffere.
Fodereffektivitet er i flere studier fundet at være genetisk korreleret til metanproduktion pr kg mælk og har
samtidig en arvbarhed og genetisk variation af en størrelsesorden som muliggør genetisk fremgang. Det
ovenfor nævnte setup med 3D kameraer synes at have potentiale til at registrerer fænotyper for
fodereffektivitet som på sigt kan anvendes i en avlsværdivurdering. Systemet har den fordel, at der i den
igangværende udvikling er fokus på at understørre daglige managementbeslutninger. Dette kan være
med til at sikre, at systemet er relevant for en stor del af de danske kvægbesætninger. Kameraerne har dog
bl.a. den begrænsning, at beregning af fodereffektivitet kræver at al foder indtages på foderbordet, hvilke
bevirker at systemet ikke kan anvendes til at beregne fodereffektivietet i perioder med afgræsning.
Der synes ligeledes værd at undersøge om der er potentiale i at inddrage mælkespektredata fra
ydelseskontrollen til at fastlægge en proxy metanfænotype for køer uden individuelle registrereinger af
metan fra sniffere.
Mælkeydelse indgår allerede i NTM indekset, og der er igangværende forskningsprojekter som sigter mod
at få skabt et tilstrækkeligt datagrundlag for metanproduktion og fodereffektivitet som kan sikre udviklingen
af genetiske modeller til avlsværdivurdering af egenskaberne.
Der har hidtil ikke været stor forskningsmæssig fokus på hvorledes strukturelle ændringer af kvægavlen kan
være med til at reducere klimabelastningen fra produktionen af mælk og oksekød, hvilket kort er beskrevet
i indledningen til afsnittet. Da 20 % af oksekødsproduktionen i Danmark foregår på kødkvæg, som er tre
gange så klimabelastende, som den del der foregår på baggrund af malkekvæg, er der et meget stort
reduktionspotentiale ved at ændre det danske avlsmål så der kommer en højere vægtning på
kødproduktion, for at få avlsfremgang for denne egenskab. Der er et behov for et større forskningsmæssigt
fokus på, hvordan strukturelle ændringer i kvægavlen kan være med til at reducere klimapåvirkningen fra
mælk og kød i samspil med nye egenskaber.
5.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
Det ovenfor nævnte hollandske simuleringsstudie fandt, at der kan forventes en metanreduktion på
omkring 24 % pr. kg mælk i 2050 ved at inddrage en avlsværdivurdering for metan i det totaløkonomiske
indeks med en økonomisk vægt for metan, svarede til CO
2
kvoteprisen i 2021. Ved at bevare det
nuværende totaløkonomiske indeks i Holland forventedes en metanreduktion på omkring 13 % pr. kg
mælk, som følge af den genetiske korrelation mellem metan og de nuværende egenskaberne i avlsmålet
(de Haas et al., 2021). Det forventes, at disse tal stort set kan overføres til danske forhold. Et simuleringsstudie
af Richardson et al. (2022) fandt ligeledes at genetisk selektion på baggrund af et klimaindeks kunne
reducere metanproduktionen væsentligt, samtidig med at det kun i midre grad påvirkede den genetiske
fremgang for det totaløkonomiske indeks.
Effekten ved at inddrage metan og korrelerede egenskaber såsom fodereffektivitet i avlsmålet vil blive
påvirket af faktorer såsom økonomisk vægt, hvor en højere økonomisk vægt på egenskaberne vil
accelerere avlsfremgangen. Kvaliteten af registreringerne og størrelsen af datagrundlaget har en
afgørende betydning for, med hvor stor sikkerhed avlsværdierne kan bestemmes, og dermed muligheden
114
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for en sikker selektion af de bedste dyr. Overordnet set, synes det ikke urealistisk at forvente en
avlsfremgang på 1 % pr. år, i et avlsprogram hvor der fortsat er fokus på egenskaber såsom længere levetid
og øget ydelse, men hvor der også fremadrettet selekteres direkte på metanreduktion og forbedret
fodereffektivitet.
En avlsmæssig ændring mod et større fokus på oksekødsproduktion fra malkekvæg men med uændret
mælkeproduktion, vil betyde at der kan produceres mere kød fra malkekvæg og deres afkom end tilfældet
er i dag. Hvis der reduceres tilsvarende i kød produceret på kødkvæg, vil det reducere klimaaftrykket fra
det kød der flyttes fra kødkvægsproduktionen til malkekvægsproduktionen til en trediedel
5.4.4 Samspil til andre virkemidler
I de kommende år forventes at der bliver et større fokus på tilsætning af foderadditiver og udvikling af
foderplanter, der resulterer i mindre enterisk metan. Der er væsentligt at få klarlagt om tilsætning af
foderadditiver ændrer rangeringen af køer med hensyn til metanproduktion. Hvis dette er tilfældet, synes
det også sandsynligt at dette kan blive tilfældet ved fodring med foderplanter som resulterer i mindre
enterisk metan. Det er for nuværende ikke kendt, i hvor høj grad der vil forekomme vekselvirkninger mellem
køernes gener og en ændring i foderrationen og tilsætning af additiver, som potentielt kan bevirke at der
forekommer ændringer i avlsdyrenes indbyrdes rangering med hensyn til metanproduktion, og dermed kan
påvirke muligheden for genetisk fremgang for metanindekset.
Der er ligeledes behov for en bedre forståelse for sammenhængen mellem koens genetik og vommens
mikroorganismer. Selv om den mikrobielle sammensætning i vommen er ansvarlig for dannelse af metan,
er man kun i den indledende fase med at forstå hvordan genetik påvirker denne. I et studie af vomvæske
fra 750 køer i kommercielle danske malkekvægsbesætninger er det blevet vist, at mens koens genetik
forklarer omkring 20 % af variationen i metanproduktionen, så forklarede den mikrobielle sammensætning
i vommen 13 % af variationen (Difford et al., 2018). Studiet viste også, at de to komponenter tilsyneladende
har en minimal vekselvirkning således at køer med en type af gener stadig vil have høj eller lav
metanproduktion uanset hvilke mikrober der findes i vommen. Der er et igangværende forskningsprojekt
hvor der ud over registrering af individuelt foderoptag og metanproduktion er udtaget vom- og blodprøver
med henblik på at opnå en større forståelse på samspillet mellem koens gener og vommikrobiomet.
5.4.5 Usikkerheder
Hidtidige genetiske parametre for metan og fodereffektivitet i både danske og udenlandske studier er i de
fleste tilfælde baseret på relativt små datasæt. Ved angivelse af effekt på drivhusgasudledning er det
forudsat at storskalamålinger i private besætninger vil resultere i tilsvarende genetiske parametre.
5.4.6 Afspejling
af
effekten
i
den
nationale
drivhusgasopgørelse
(og
klimafremskrivningen)
Landbrug
Udledningen af enterisk metan fra malkekøer er ikke differentieret på genetik i emissionsopgørelsen.
Såfremt der i fremtiden kommer besætninger af malkekvæg med særlige genetiske egenskaber, der har
en veldokumenteret reduceret enterisk CH
4
udledning, sammenlignet med enten tidligere eller de øvrige
malkekvæg, skal der således udvikles en ny beregningsmetode for at inkludere dette i
emissionsopgørelsen. Det vil vil ligeledes være nødvendigt at have tilgængelige aktivitetsdata på
115
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0116.png
udbredelsen af denne type af malkekvæg, hvad enten der udvikles en særskilt beregning eller at det mest
simpelt afspejles i de nationale gennemsnitstal. Det skal ligeledes dokumenteres såfremt den genetiske
selektion resulterer i en løbende faldende udledning af enterisk CH
4
per årsko fra malkekvæg, som
potentielt vil kunne afspejles via en justeret Ym-faktor, hvortil det vil være nødvendigt at lave en analyse af
potentielle afledte ændringer i foderrationerne. Strukturelle ændringer i kvægavlen og forskydning af
kødproduktion fra kødkvæg til malkekvæg vil være afspejlet automatisk i emissionsopgørelsen via de årligt
opdaterede aktivitetsdata for husdyrbestanden og ligeledes i Klimafremskrivningen via de opdaterede
Landbrugsfremskrivninger. Da der ikke er angivet en potentiel reduktionseffekt i Klimaeffekttabellen, er der
ikke set nærmere på afspejlingen af dette klimavirkemiddel.
Referencer
Difford G.F., Plichta, D.R., Løvendahl, P., Lassen, J., Noel, S.J., Højberg, O., Wright, A.D.G., Zhu, Z., Kristensen, L.,
Nielsen, H.B., Guldbrandtsen, B., Sahana, G. (2018). Host genetics and the rumen microbiome jointly
associate with methane emissions in dairy cows PLoS genetics 14:10: e1007580.
de Haas Y., Veerkamp R.F., de Jong, G., Aldridge, M.N. (2021). Selective breeding as a mitigation tool for
methane emissions from dairy cattle. Animal. 15, Suppl 1:100294. doi: 10.1016/j.animal.2021.100294.
Hayes, B.J., Donoghue K.A., Reich C.M., Mason, B.A., Bird-Gardiner, T., Herd RM, Arthur PF. (2016). Genomic
heritabilities and genomic estimated breeding values for methane traits in Angus cattle. J Anim Sci.
2016, 94:902-8. doi: 10.2527/jas.2015-0078.
Johansen, K., Kargo, M., Bjerring, M., Løvendahl, P., Buitenhuis, A.J. (2022). Phenotypic differences and
genetic parameters for methane concentration in BeefxDairy crossbred slaughter calves. WCGALP 2022
proceedings, Wageningen Academic Publishers doi: 10.3920/978-90-8686-940-4
Lassen, L., Løvendahl, P. (2016). Heritability estimates for enteric methane emissions from Holstein cattle
measured using noninvasive methods J. Dairy Sci., 99:1959-1967. doi: 10.3168/jds.2015-10012
Kandel, P., Vanderick, S., Vanrobays, M.L., Soyeurt, H., Gengler, N. (2018). Consequences of genetic selection
for environmental impact traits on economically important traits in dairy cows. Animal Production
Science, 58, 1779-1787.
https://doi.org/10.1016/j.animal.2021.100294
Løvendahl, P., Difford, G.F., Li, B., Chagunda, M.G.G., Huhthnen, P., Lidauer, M.H., Lassen, J., Lund, P. (2018).
Animal, 2018, 12:52, 336-349. doi:10.1017/S1751731118002276
Manzanilla-Pech, C.I.V. Difford, G.F., Løvendahl, P., Stephansen, R.B., Lassen, J. (2022a). Genetic (co)variation
of methane emissions, efficency, and production traits in Danish Holstein cattle along and across lactations.
J. Dairy Sci., 105: 9799-9807. doi: 10.3168/jds.2022-22121
Manzanilla-Pech, C.I.V., Stephansen, R., Difford, G.F., Løvendahl, P., Lassen, J. (2022b). Selecting for Feed
Efficient Cows will help to reduce methane gas emissions. Front. Genet., 13: 885932 doi:
10.3389/fgene.2022.885932/full
Manzanilla-Pech, C.I.V., Stephansen, R., Andersen, T., Lassen, J. (2022c). Genetic parameters for residual
feed intake in three dairy cattle breeds in commercial farms using 3D cameras. WCGALP 2022
proceedings, Wageningen Academic Publishers.
116
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Mogensen, L., Nguyen, T.L.T, Madsen, N.T., Pontoppidan, O., Preda, T., Hermansen, J.E. (2016). Environmental
impact of beef sourced from different production systems - focus on the slaughtering stage: input and
output, Journal of Cleaner Production, 133, 284-293, doi: 10.1016/j.jclepro.2016.05.105
Richardson, C.M., Sunduimijid, B., Amer, P., van den Berg, I., Pryce, J.E. (2021). A method for implementing
methane breeding values in Australian dairy cattle. Animal Production Science. 61, 1781-1787.
doi:10.1071/AN21055
Richardson, C.M, Amer, P.R., Quinton, C., Crowley, J., Hely, F.S., van den Berg, I., Pryce, J.E. (2022). Reducting
greenhouse gas emissions through genetic selection in the Australian dairy industry. J. Dairy. Sci. 105: 4272-
4288. doi: 10.3168/jds.2021-21277
Van Doormaal, B.J., Oliveira, H.R., Narayana, S.G., Fleming, A., Sweett, H., Machiodi, F., Jamrozik, J., Kiste-
maker, G.J., P.G. Sullivan, Miglior, F. (2023). Implementation of methane efficiency evaluations for Cana-
dian Holsteins. INTERBULL Bulletin 59, 74-82.
117
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6 Husdyrgødning
Forfattere: Anders Peter Adamsen og Frederik Rask Dalby, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Fagfællebedømmer: Peter Kai og Anders Feilberg, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Der er i forbindelse med modelleringen benyttet referencestalde til udregning af potentialet for reduktion
af drivhusgasudledning. Referencestald skal forstås som alternativet, når man ikke udnytter den pågæl-
dende teknologi. De anvendt specifikationer på referencestaldene er vist i tabel 6.0. Reduktioner af CO
2
ækv. er opgivet pr. ton gylle ab dyr, hvor der ikke tages hensyn til teknologiudbredelse, og derudover total
reduktion pr. staldtype, hvor teknologiudbredelse er medtaget i beregningen. Udledninger og reduktioner
af CO
2
-ækv inkluderer udledning af CH
4
og N
2
O, elforbrug hvis denne overstiger 1 CO
2
-ækv. per. ton gylle
ab dyr (kun relevant for gyllekøling og bioforgasning) samt fortrængning af fossile brændsler ved biogas-
produktion. I hver af teknologitabellerne er også angivet udledning og reduktion for de overordnede dyre-
grupper, svin og kvæg. Ved udregning af disse inkluderes udelukkende de staldsystemer, som desuden
fremgår af hver tabel.
Mængden af gylle kan opgøres på forskellige måder: ab dyr, ab stald og ab lager. Generelt vil gyllemæng-
der stige ned af kæden, idet der til mængder ab dyr skal tillægges strøelse, vandspild, eventuelt foderspild,
og for gyllemængder i lagre kan der komme ekstra bidrag fra ensilage, nedbør og befæstede arealer. For
at man kan sammenligne med andre opgørelser, så er der i tabel 6.0 vist gyllemængder både ab dyr og
ab lager.
Modelberegninger, inputdata og kodning forbundet med estimater i dette kapitel er offentligt tilgængeligt
og kan findes på Github via følgende URL: https://github.com/AU-BCE-EE/Dalby-2024-KVIK.
118
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0119.png
Tabel 6.0
Referencestalde for svin og kvæg brugt i modellering af metanproduktion og reduktions-
potentialet.
a
b
Staldnavn som angivet i DCE aktivitetsdata (Albrektsen et al., 2023).
Udbredelse baseret på gylleudskillelse ab dyr inden for hver dyretype. Ikke alle staldtyper er medtaget, hvorfor
udbredelsen ikke summerer op til 100% inden for hver dyretype.
c
Drægtighedsstalde
inkl. løbe og kontrolafsnit (også kaldet løbe- /drægtighedsstalde) med løsgående og individuelt
opstaldede søer i bokse er slået sammen, da der er usikkerhed omkring fordelingen. Således bruges produktions-og
kummeareal for løsgående søer for alle søer i løbe- og drægtighedsstalde, da søer i individuelle bokse udfases
henimod 2035 og vurderes at udgøre en mindre andel af søer i løbe-/drægtighedsstalde pr. 2021.
d
Mangelfuld viden om kummeareal. I estimater antages derfor at disse stalde har samme CH
4
udledning som
”Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg”.
e
Produktionsarealet
for kvæg er udelukkende angivet for malkekvæg, tung race og brugt i modelsimuleringerne.De
model-estimerede emissioner er derefter benyttet på kvæggylle fra alle kvægtyper indenfor hver staldtype.
119
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.1 Hyppig udslusning af gylle fra stalde (KVM6.1)
Forfattere: Frederik Rask Dalby (afsnit 6.1.0
6.1.5) og Anders Peter Adamsen (afsnit 6.1.0
6.1.5, 6.1.7),
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (afsnit 6.1.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg (afsnit 6.1.0
6.1.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Ken-
neth Nielsen (afsnit 6.1.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Hyppig udslusning af gylle dækker i princippet over udslusning, når det sker oftere end nødvendigt som
følge af fyldte gyllekummer eller gyllekanaler. Oftest henviser hyppig udslusning dog til gyllesystemer, hvor
gylle udsluses ugentligt eller hyppigere. Hyppig udslusning kan anvendes i de fleste gyllebaserede systemer
og reducerer metanudledning fra gylle i stalden. Strategien ved hyppig udslusning er, at gyllen ønskes an-
vendt til biogas eller opbevaret i udendørslagre, hvor temperaturen typisk er lavere end i stalden. Ved at
opbevare gyllen ved lavere temperatur, reduceres mikroorganismernes omsætningshastighed af det or-
ganiske materiale og således reduceres metanproduktionen. Hyppig udslusning kan med fordel benyttes i
svinestalde, hvor staldtemperaturen typisk er omkring 20 °C og med gylletemperaturer mellem 18-20 °C
(Albrektsen et al., 2021). I kvægstalde med naturlig ventilation følger staldtemperaturen (og gyllens tem-
peratur) udetemperaturen (Albrektsen et al., 2021), men er typisk 2-3 °C højere, og derfor vil nettoeffekten
af hyppig udslusning teoretisk set være lavere. I praksis er der en række andre forskelle, der påvirker me-
tanproduktionen, f.eks. daglig produktion af gylle, højden af restgylle efter udslusning, udslusningshyppig-
hed, foderspild osv. For både svine- og kvægstalde er det af betydning, hvor stor en mængde restgylle, der
efterlades i gyllekanalerne eller gyllekummerne efter udslusning, da tilbageværende gylle kan fungere
som podningsmateriale for frisk udskilt gylle og dermed fremskynde metanproduktionen (Dalby et al.,
2021). Derfor vil installationer, hvor gyllen skrabes væk, reducere metanudledningen mere end ved stan-
dard rørudslusning, hvor der typisk observeres nogle centimeters restgylle efter udslusning. Det er helt cen-
tralt, at hyppig udslusning bruges i kombination med andre virkemidler i lageret, da en stor del af den op-
nåede klimagevinst i stalden ellers reduceres af en øget metanudledning fra udendørslageret.
6.1.1 Anvendelse
I svinestalde med rørudslusningssystemer (også kaldet vakuumudslusning), kan der normalvis ikke udsluses
oftere end ugentligt, da udslusningssystemet kræver en bestemt gyllehøjde i kummerne for at fungere
korrekt. Adamsen & Kai (2022) lavede en vurdering af driftmæssige udfordringer ved hyppig udslusning i
svinestalde og fandt, at ugentlig udslusning var muligt i slagtesvinesstalde, løbedrægtighedsstalde med
delvis spaltegulv og gyllekumme, samt for smågrise i to-klimastalde. Alternative systemer, såsom
linespilsanlæg, gylletragte eller gyllerender kan implementeres for at øge udslusningshyppigheden og
dermed reducere gyllens opholdstid i stalden, men disse teknologier kan kræve større staldombygninger. I
kvægstalde findes flere løsninger, hvor gyllen dagligt eller op til 12 gange i døgnet skrabes ud til en
gyllebrønd eller tværkanal. Tværkanalen kan være placeret både inde i stalden og udenfor og har en
relativt begrænset gyllekapacitet i forhold til den daglige gylleproduktion fra dyrene, hvorfor gyllen herfra
udsluses dagligt. Disse stalde praktiserer derfor allerede en hyppig udslusning og yderligere
metanreduktioner vil derfor ikke kunne hentes i disse stalde, i forhold til at reducere gyllens opholdstid i
stalden. I kvægstalde med ringkanal, som er mest udbredt i Danmark, opbevares gylle i en
sammenhængende gyllekanal under spalteelementerne, hvor gyllen dagligt cirkuleres for at forhindre
sedimentation og lagdeling. Her holdes gyllehøjden som minimum på 40 cm for at anlægget kan fungere,
og der udsluses til eksternt lager, når gyllehøjden når 80 cm. Ringkanalers dybde er omkring 1,2 m.
120
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.1.2 Relevans og potentiale
For svinestalde er hyppig udslusning nemt at implementere i praksis, hvorfor ugentlig udslusning er
lovpligtigt fra maj 2023 i alle slagtesvinestalde, undtaget stalde med staldforsuring og stalde med
certificeret økonologisk produktion. I nedenstående tabel 6.1.1 er potentialet beregnet ud fra en vurdering
af, hvilke staldsystemer der kan implementere ugentlig udslusning i svinestalde og på basis af 2021
aktivitetsdata. Således er staldtyper, hvor skrabning allerede er en implementeret teknologi ikke indregnet
som en del af potentialet. Der er ydermere lavet beregninger for effekt af linespilsanlæg i slagtesvinestalde
og løbedrægtighedsstalde, hvor teknologien kan implementeres. Ved modellering af linespilsanlæg i
svinestalde antages daglig udslusning og 1 cm restgylle i kummen. I kvægstalde vurderes det, at stalde
med ringkanalsystem kan ombygges relativt billigt, ved f.eks. at udfylde ringkanalen og/eller lægge nyt
fast gulv oven på det eksisterende gulv. Dermed vil potentialet udelukkende være for stalde med
ringkanalsystemer og dermed ikke inkludere stalde, hvor hyppig udslusning allerede praktiseres. Hyppig
udslusning i kvægstalde regnes som daglig udslusning med 40 cm restgylle.
121
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0122.png
Tabel 6.1.1
Estimeret metanreduktion i stald, lager og totalt ved ugentlig udslusning af svinegylle og daglig
udslusning af kvæggylle. Endvidere udbredelsen i 2021 og potentiel udbredelse. De sidste to kolonner viser
reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype). Daglig udslusning af
kvæggylle er beregnet som gødning fra stalde med ringkanal-system, hvor det antages at staldene kan
ombygges til stalde med fast gulv med skraber. Linespilsanlæg er indikeret
som “LS” i
Ref. kolonne. Enheder
i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab dyr og kt er 1000. tons pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte fra
stald og lager.
*Kræver ombygning af stalden, således at gyllekummen fyldes op og der etableres fast gulv.
** LS er linespilsanlæg og er i modelberegninger simuleret ved daglig udslusning og 1 cm restgylle. Model
simuleringer med linespilsanlæg er ikke inkluderet i gennemsnit for svinestalde.
122
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Hyppig udslusning har en relativt stor effekt på metanudledning i svinestalde, men forventes ikke at have
en effekt på ammoniakudledning, da emissionsoverfladen vil være uændret. Af samme grund påvirker
strategien heller ikke det indirekte bidrag fra ammoniak til lattergas, og det følgende afsnit vil udelukkende
koncentrere sig om effekter på metanudledning. Metanudledning fra svinestalde med hyppig udslusning
er blevet målt flere gange, men ofte med en målemetode, som benytter sig af foto-akustisk spektroskopi
(PAS). Denne metode har vist sig at være sensitiv overfor visse flygtige stoffer og vanddamp, når det gælder
betemmelse af metankoncentration (Adamsen et al., 2018; Liu et al., 2020). Derfor må mange tidligere
estimater betragtes som usikre. Holm et al. (2016) rapporterede en metanreduktion på 55% fra en
slagtesvinestald med ugentlig udslusning med PAS metoden. Der er senere blevet målt en metanreduktion
på 45% fratrukket enterisk metanproduktion fra en slagtesvinsstald med ugentlig udslusning og en bedre
målemetode (Jørgensen et al., 2022). Dalby et al., (2023) rapporterede en metanreduktion på 38% fra
stalden og 53% fra gyllen i en forsøgsstald med slagtesvin og ugentlig udslusning. Ved hyppigere udslusning
end ugenligt, f.eks. ved at bruge gyllerender eller gylletragte, blev der opnået en større metanreduktion på
hhv. 81% og 89% fra gyllen (Dalby et al., 2023). Ligeledes er der i drægtighedsstalde med linespilsanlæg
målt en metanreduktion fra gyllen på 90%, dog med PAS-metoden (Holm et al., 2019). I to slagtesvinestalde
med linespilsanlæg er der målt 86 og 98% metanreduktion fra gyllen (Holm et al., 2022). Osada et al. (1998)
målte en metanreduktion i den lave ende på 11% fra stalden med ugentlig udslusning og PAS metoden.
Der er rapporteret stor variation i metanudledning fra svinestalde (Vansbreck et al., 2013), og derfor
forventes også variation i effekten af hyppig udslusning. For kvæg udgør gyllens bidrag i stald og lager
omkring 24% af den samlede metanudledning fra kvæg (Albrektsen et al., 2021). I stalden vil gyllens bidrag
til metanudledning være endnu mindre, og nøjagtig kvantificering af dennes størrelse kræver gode
estimater for den enteriske metanproduktion, som kan variere med fodersammensætning og dyrenes
produktionscycklus. Derudover er metanproduktion fra kvæggylle lavere end for svinegylle grundet et
lavere indhold af nedbrydeligt organisk materiale (VS
d
) og en gennemsnitlig lavere gylletemperatur i
kvægstalden. Der foreligger ikke god dokumentation for effekten af hyppig udslusning i kvægstalde.
Adamsen et al. (2021) udviklede en model baseret på Arrhenius sammenhængen mellem gylle-
temperatur og metanproduktionsrate (Petersen et al., 2016). I modellen blev der tilføjet en parameter, der
delvist tager højde for inokulumeffekter i form af gyllens hydrauliske opholdstid. I denne opdatering er der
foretaget mindre ændringer i modellen og der estimeres ca. 52% metanreduktion fra svinegylle fra en
slagtesvinestald med 33% drænet gulv og 67% spaltegulv, hvilket er den mest udbredte
slagtesvinestaldtype. I tabel 6.1.1 er denne model benyttet til estimering af metanreduktionen ved hyppig
udslusning i svine- og kvægstalde. Modellen er benyttet på de staldtyper, som blev vurderet egnede til
hyppig udslusning eller linespilsanlæg. Til beregning af reduktion benyttes referencestalde for forskellige
svinestalde, inkl. smågrise, søer og slagtesvinestalde, og for kvægstalde med ringkanaler. Det antages, at
der i svinestalde udsluses når gyllestanden når 35 cm, og efter udslusning er restgyllehøjden 5 cm, som er
2 cm mere end i denne tidligere udgave. I tilfælde hvor gyllestanden ikke når 35 cm ved slutningen af
produktionscyklus, udsluses der ved slutningen af produktionscyklus. Dette vil være gældende i f.eks.
farestalde. I svinestalde med hyppig udslusning udsluses der ugenligt, hvilket resulterer i forskellige
gyllehøjder ved udslusningtidspunktet afhængigt af dimensionerne på gyllekummerne samt dyrekategori.
Mængden af let nedbrydeligt organisk materiale (VS
d
) sættes til 70% af total organisk materiale (VS
tot
) for
svinegylle (Møller et al., 2004a, b). Den udslusede gylle tilføres et gyllelager, som gradvis fyldes op fra april
og tømmes igen efter et år. Yderligere detaljer omkring referencestald for de forskellige typer af svin kan
findes i tabel 6.0 og Adamsen et al. (2021). I kvægstalde med ringkanal antages det at der udsluses der
når gyllehøjden er 80 cm, og restgyllehøjden efter udslusning er 40 cm, svarende til udslusning hver 28. dag.
123
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ringkanal arealet sættes til 66% af produktionsarealet udfra estimater baseret på sengebåsestalde (Kai &
Adamsen, 2017). Ved hyppig udslusning i kvægstalde antages det, at stalden er blevet ombygget med fast
gulv og at gyllen skrabes 12 gange dagligt fra gangarealerne ned i en tværkanal. Denne ombygning
kræver at ringkanalen fyldes op, så der ikke kan være gylle under gulvet. Tværkanalen udgør i vores
beregninger 6% af produktionsarealet. Restgyllehøjden i tværkanalen efter udslusning antages at være 40
cm. Med 12 skrab pr. dag i gangarealerne, kan det antages at gyllen udelukkende opholder sig i
tværkanalen. Fra tværkanalen udsluses dagligt. Mængden af VS
d
i kvæggylle sættes til 42% af VS
tot
. Dette
estimat er baseret på en middelværdi fra to studier om biogaspotentialer af kvæggylle (Møller et al.,
2004a,b). Gylle fra udendørslageret køres ud i april og tømmes månedligt i perioden maj til september.
Metanudledning estimeres pr. ton gødning ab dyr, dvs. eksklusiv strøelse og vaskevand.
Der fremgår af tabel 6.1.1 at effekten af ugentlig udslusning fra svinestalde, samt daglig udslusning i
kvægstalde giver store metanreduktioner i staldene, men øger metanudledning fra lageret. Dette skyldes
at en øget mængde omsætteligt organisk materiale og dermed potentialet for metanproduktion tilføres
lageret, når det fjernes hyppigere fra stalden. For kvæggylle er reduktionen 20,3 kg CO
2
-ækv. / ton gødning
ab dyr, og for svinegylle er det 9,1 kg CO
2
-ækv. / ton gødning ab dyr. Denne forskel skyldes dels at hyppig
udslusning i kvægstalden er dagligt, og at kummearealet bliver reduceret væsenligt ved ombygning af
kvægstalden. Derudover er metanbidraget fra lageret mindre for kvæggylle, da det udkøres oftere og
dermed ikke når at udlede store mængder CH
4
derfra.
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 9,1 kg CO
2
-ækv/m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 20,3 kg CO
2
-ækv/m
3
gylle ab dyr
6.1.4 Samspil til andre virkemidler
Hyppig udslusning vil generelt være et foretrukket virkemiddel i svinestalde og kan kombineres med alle
virkemidler i lageret. Den samlede strategi for at reducere drivhusgasudledning går generelt i retning af
hyppig udslusning i stalden kombineret med et lagervirkemiddel. Dette skyldes, at ugentlig udslusning i
svinestalde kan praktiseres uden større meromkostninger. Afhængigt af udslusningshyppighed vil der
måske også være en betydelig gevinst ved at kombinere med forsuring af restgyllen. Denne
kombinationsmulighed er dog ikke blevet undersøgt i praksis.
De mest oplagte virkemidler, som hyppig udslusning kan kombineres med, er:
1.
2.
Bioforgasning
da den udslusede gylle vil indeholde en højere mængde omsætteligt organisk
materiale (VS
d
), som omsættes i biogasanlægget og øger metanudbyttet.
Lagerforsuring
for eksempel lavdosis lagerforsuring, hvor et pilotstudie har vist at metan-
udledningen kan reduceres betydeligt på en omkostningseffektiv måde (Ma et al., 2022). Et
igangværende projekt skal undersøge effekten i fuldskala.
3.
Overdækning af gyllelagre kombineret med kontrolleret ventilering. Igangværende projekter
undersøger pt effekten i fuldskala.
124
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4.
Overdækning af gyllelagre og fakkelafbrænding af metan, når koncentrationen er tilstrækkelig
høj.
Sampil med ovennævnte virkemidler er beskrevet i de følgende afsnit og dækkes ikke yderligere her.
6.1.5 Usikkerheder
I afsnit 6.1.3 blev variationen mellem rapporterede effekter af hyppig udslusning belyst. Variationen kan
skyldes både usikkerhed i bidraget af enterisk metan fra dyrene og usikkerhed i form af de brugte
målemetoder. Dertil kommer forskelle i general staldhygiejne, vaskehyppighed, dyrenes velbefindende,
gulvtype og fodersammensætning. Særligt staldhygiejne og vaskeproceduren vurderes at have effekt på
gyllens metanudledning, da gammel gylle vil pode den friske udskilte gylle med mikroorganismer og
fremskynde metanproduktionen (Dalby et al., 2021). Ngwabie et al. (2016) undersøgte effekten af
mængden af gammel gylle, som står tilbage før frisk gylle blev tilsat i pilot lagertanke med kvæggylle. De
fandt en lineær sammenhæng mellem mængden af gammel gylle i tanken til at starte med og den
samlede metanudledning i vinterperioden (Ngwabie et al., 2016). Massé et al. (2016) undersøgte effekten
af hyppigere tømning i kvæggyllelagre og målte 40-80% metanreduktion ved at tømme tankene 2-4
gange over sommeren (Massé et al., 2016). Dette er i god overensstemmelse med modelleringerne
foretaget på kvæggylle her. I et igangværende projekt med vask af gyllekummer med vaskerobot i
slagtesvinestalde ses også en signifikant reduktion af metanudledning fra gylle i stalden, men også ved
efterfølgende lagring af gylle i 9 måneder (ikke publiceret). Dette underbygger yderligere betydningen af
podemateriale.
Den benyttede model er forbundet med flere usikre modelparameter. Disse parametre bliver og vil blive
nærmere undersøgt i igangværende og fremtidige projekter (Petersen & Gyldenkærne, 2020). Særligt
mængden af VS
d
i både svine- og kvæggylle (stald såvel som lager) er forbundet med usikkerhed (Møller
et al., 2004a,b), hvilket påvirker metanudledningsestimaterne i stalden og lageret, For kvægstalde med
ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende i forhold til de få må-
linger, der er foretaget hidtil og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Kvægstalde er sjældent dimensioneret ens og både ringkanalarealet, samt areal og volumen af
tværkanaler vil variere ganske betydeligt i danske stalde. I ringkanaler udregnes kummearealet i modellen
ud fra gangarealet, da dette typisk er målsat på staldtegninger, men kummearealet er reelt lidt mindre, da
gulvelementerne i gangarealerne hviler på kanalvægge. Ligeledes er der usikkerhed omkring arealet og
dybden af tværkanaler i kvægstalde. Kai et al. (2015) undersøgte forskellige kvægstaldes kummearealer
og estimerede gyllens hydrauliske opholdstid (HRT). Her blev HRT estimeret for 6 kvægstalde til mellem 16
og 85 dage i kvægstalde med ringkanal eller bagskyl og 4 dage i en enkelt stald med drænet gulv (Kai et
al., 2015). Til sammenligning er HRT i nærliggende modelleringer af kvægstald med ringkanal og kvæg-
stald med daglig udslusning beregnet til hhv. 42 og 3 dage. At sidstnævnte er højere end én dag skyldes
mængden af restgylle i tværkanaler efter udslusning.
Der gøres opmærksom på at det for flere af staldsystemerne er svært at måle udledningerne fra gyllen
direkte og at udledninger i dette kapitel er baseret på simuleringer med et modelværktøj. Særligt udledning
af metan fra kvægstalde med ringkanalsystem vurderes at være i den høje ende i forhold til de systemati-
ske målinger der er foretaget og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med væsentlig usikker-
hed
125
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.1.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
I den nationale opgørelse antages det ikke at hyppig udslusning benyttes indenfor griseproduktion. I stedet
benyttes en gennemsnitlig hydraulisk opholdstid for gylle i grisestalde på 17,9 dage. For kvæg regnes der
med en hydraulisk opholdstid på 20,03 dage. Ved hyppig udslusning og antagelser om restgyllemængder
efter udslusning vil den hydrauliske opholdstid i nærværende model være 8,3 og 3 dage for hhv. en slag-
tesvinestald med drænet gulv og 2/3 spaltegulv med ugentlig udslusning og en kvægstald med daglig
udslusning.
I beregningen af CH
4
i emissionsopgørelserne indgår opholdstiden af gyllen i stalden, men indtil videre har
hyppig udslusning ikke været inkluderet pga. manglende aktivitetsdata. Fra 2023 (hvorfra emissionen be-
regnes og rapporteres i 2025) er der krav om hyppig udslusning i svinestalde og det vil blive implementeret
i emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata omkring udbredelsen, herunder undtagelser, bliver tilgængelige.
Hyppig udslusning forventes ikke at have en effekt på ammoniakudledning og har dermed ikke effekt på
indirekte N
2
O emission.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.4.4) er lavere end estimeret ovenfor (vist
i tabel 6.1.1), og derfor vil effekten af hyppig udslusning angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive
lavere i en simpel beregning ved brug af samme procentvise reduktionseffekt.
6.1.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Der er ikke nogen kendte sideeffekter af hyppig udslusning sammenlignet med referencerne.
Biodiversitet
Der er ikke nogen kendte sideeffekter af hyppig udslusning sammenlignet med referencerne.
Andet
Der er ikke nogen kendte sideeffekter af hyppig udslusning sammenlignet med referencerne.
Referencer
Adamsen, A.P. (2018). Measurement of climate gases from livestock barns with infrared photo-acoustic
spectrometry (in Danish: Måling af klimagasser fra stalde med infrarød fotoakustisk spektrometri). Intern
rapport fra SEGES.
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B. (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Adamsen, A. P. S., & Kai, P. (2022). Faglig vurdering af tekniske- og driftsmæssige udfordringer ved ugentlig
udslusning af gylle og gødning fra eksisterende staldsystemer, DCA. Nr. 2022-0376370, 15 s., jul. 04,
2022.
126
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. (2021). Danish Emission Inventories for Agriculture (DCE-
Number 443).
Dalby, F.R., Hafner, S.D., Petersen, S.O., VanderZaag, A.C., Habtewold, J., Dunfield, K., Chantigny, M.H., Som-
mer, S.G. (2021). Understanding methane emission from stored animal manure: A review to guide model
development.
In
Journal
of
Environmental
Quality
(Vol.
50,
Number
4).
https://doi.org/10.1002/jeq2.20252
Dalby, F.R., Hansen, M.J., Guldberg, L.B., Hafner, S.D., Feilberg, A. (2023). Simple management changes dras-
tically reduce pig-house methane emission in combined experimental and modelling study. Environ-
mental Science & Technology (57, 3990-4002). https://doi.org/10.1021/acs.est.2c08891Holm, M.
(2016). Klimagas emission fra danske slagtesvinestalde. Rapport fra Seges.
Holm, M., Kasper, O.G., Sørensen, B. (2019). Ammoniak- og metanemission fra drægtighedsstalde (Nr 1910).
Rapport fra Seges.
Holm, M., Myllerup, M., Grønborg, S. (2022). Methane reduction from pig units with frequent flushing of ma-
nure or daily removal of manure by scraper. Zero Emission Agriculture.
Hutchings, N.J., Lærke, P.E., Munkholm, L., Elsgaard, L., Kristensen, T., Rasmussen, J., Lund, P., Børsting, C.,
Løvendahl, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Møller, H.B., Hansen, Mi. J., Feilberg, A.,
Adamsen, A.P. (2020). Opdatering af effekter og potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i land-
brug.
Jørgensen, M., Bache, J. K., Granath, S. W. Y. (2022). Gylleudslusning ugentligt samt hver 14. dag i en slag-
tesvinestald med drænet gulv. SEGES Innovation. Meddelelse nr. 1253. 10 pp + appendicer.
Kai, P., Adamsen, A.P. (2017). Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning del 2: Emissions-
faktorer.
Kai, P., Birkmose, T., Petersen, S. (2015). Slurry volumes and estimated storage time of slurry in Danish live-
stock buildings.
Kai, P., Tybirk, P., Holm, M., Jensen, H.B., Bækgaard, H. (2022). Kapitel 8 Tab af næringsstoffer fra stalde
Normtal for husdyrgødning 2021 / 2022. https://anis.au.dk/fileadmin/DJF/Anis/dokumen-
ter_anis/normtal/Normtal_lagt_paa_i_2022/Kap_8_Stalde_2021-22_med_datablad.pdf
Liu, D., Rong, L., Kamp, J., Kong, X., Adamsen, A.P., Chowdhury, A., Feilberg, A. (2020). Photoacoustic meas-
urement may significantly overestimate NH
3
emissions from cattle 2 houses due to VOC interferences.
Atmospheric Measurement Techniques, 13, 259–272. https://doi.org/doi.org/10.5194/amt-13-259-
2020
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-Dose Acidification as a Methane
Mitigation Strategy for Manure Management. ACS Agricultural Science and Technology, 2(3), 437–442.
https://doi.org/10.1021/acsagscitech.2c00034
Massé, D. I., Jarret, G., Hassanat, F., Benchaar, C., Saady, N.M.C. (2016). Effect of increasing levels of corn
silage in an alfalfa-based dairy cow diet and of manure management practices on manure fugitive
methane
emissions.
Agriculture,
Ecosystems
&
Environment,
221,
109–114.
https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.agee.2016.01.018
127
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0128.png
Møller, H.B., Sommer, S.G., Ahring, B.K. (2004a). Methane productivity of manure, straw and solid fractions of
manure. Biomass and Bioenergy, 26(5), 485–495. https://doi.org/10.1016/j.biombioe.2003.08.008
Møller, H.B, Sommer, S.G., Ahring, B.K. (2004b). Biological degradation and greenhouse gas emissions dur-
ing pre-storage of liquid animal manure. Journal of Environmental Quality, 33(1), 27–36.
https://doi.org/10.2134/jeq2004.2700
Ngwabie, N.M., Gordon, R.J., VanderZaag, A., Dunfield, K., Sissoko, A., Wagner-Riddle, C. (2016). The extent
of manure removal from storages and its impact on gaseous emissions. Journal of Environmental Quality,
45(6), 2023–2029. https://doi.org/10.2134/jeq2016.01.0004
Osada, T., Rom, H.B., Dahl, P. (1998). Continuous measurement of nitrous oxide and methane emission in
pig units by infrared photoacoustic detection. Transactions of the ASAE, 41(4), 1109–1114.
Petersen, S.O., Gyldenkærne, S. (2020). Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af metan-
emission fra husdyrgødning (Number Journal 2020-0066332).
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M., Sommer, S.G. (2016). Estimation of methane emissions
from slurry pits below pig and cattle confinements. PLoS ONE, 11(8), 1–16.
https://doi.org/10.1371/jour-
nal.pone.0160968
128
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.2 Forsuring af gylle i stalden (KVM6.2)
Forfattere: Peter Kai (afsnit 6.2.0
6.2.5), Anders Peter Adamsen (afsnit 6.2.0– 6.2.5) og Frederik Rask Dalby
(afsnit 6.2.0
6.2.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Søren O. Petersen (afsnit 6.2.0
6.2.5), Institut for Agro-
økologi, Rikke Albrektsen, Institut for Miljøvidenskab (afsnit 6.2.6), Anne Winding (afsnit 6.2.7) og Marianne
Bruus (afsnit 6.2.7), Institut for Ecoscience, Dominik Zak (afsnit 6.2.7), Institut for Ecoscience.
Fagfællebedømmer: Anders Feilberg (afsnit 6.2.0
6.2.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth
Nielsen (afsnit 6.2.6), Institut for Miljøvidenskab, og Anders Peter Adamsen (6.2.7). Institut for Bio- og Kemi-
teknologi.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Beskrivelse af teknologien er hovedsagelig fra Olesen et al. (2018) og Adamsen et al. (2021)
Forsuring af gylle med syre kan ske ved iblanding af organiske eller mineralske syrer, især svovlsyre, eller
ved tilsætning af kulhydratholdige substrat som kan omsættes til carboxylsyrer, især eddikesyre eller mæl-
kesyre. Sidstnævnte kan især være relevante for økologisk husdyrproduktion.
Tilsætning af stærk syre til svinegylle bevirker, at gyllens pH-værdi falder, hvorved opløst ammoniak (NH
3
)
omdannes til ammonium (NH
4+
). Dette medfører en markant reduktion af emissionen af NH
3
.
Typisk anvendes koncentreret svovlsyre, der er en forholdsvis billig og effektiv syre. Svovlsyrebehandling af
gylle kan på den ene side medføre kortvarig frigivelse af betydelige mængder H
2
S, men kan samtidig re-
ducere den mikrobielle produktion af H
2
S. H
2
S er en giftig, ildelugtende gas, og svovlsyre er en stærk æt-
sende syre, som skal håndteres forsigtigt og efter gældende forskrifter.
Forsuring med svovlsyre kan ske i kvægstalde, hvor gyllesystemet er udformet som ringkanalsystem, og i
svinestalde (se figur 6.1). Svovlsyre kan også tilsættes til gyllelageret for at forhindre emission af ammoniak
fra udbringning af gylle. Endelig kan tilsætning af svovlsyre reducere dannelse og emission af metan i både
stald og lagre, selv i lavere doser end nødvendigt for at reducere emission af ammoniak ved udbringning.
Dette behandles i kapitel 6.4.
6.2.1 Anvendelse
Der findes pt. to fabrikater af forsuringsanlæg i danske svinestalde, henholdsvis INFARMs ”NH4+ Staldforsu-
ring” og JH Agros ”JH forsuring NH4+”, der begges ejes af JH Agro A/S. De to fabrikater fungerer principielt
ens, hvorfor der ikke er grund til at tillægge dem forskellige effekt. Det er dog pt. kun JH forsuring NH4+, der
forhandles, idet INFARM ikke længere markedsføres, men eksisterende anlæg serviceres af JH AGRO A/S.
JH Agros forsuringsanlæg ”JH forsuring NH4+” til svinestalde virker ved, at al gylle i stalden dagligt føres ud
til en ekstern procestank, hvor gyllen under omrøring tilsættes syre til en pH-værdi på 5,5. Der anvendes 93-
96 % koncentreret svovlsyre. Efter forsuring pumpes en del af gyllen tilbage i stalden, så der er en gyllehøjde
på ca. 20 cm i gyllekummerne. Overskydende forsuret gylle pumpes til lagertank. Tømning og fyldning af
gyllekummerne og procestanken foregår via et ventilarrangement, der er plc-styret (dvs. computerstyret).
Ifølge JH Agro, den eneste producent i Danmark, kan forsuringsanlægget behandle gyllen fra 800
1500
m
2
gyllekumme pr. ventil. Procestanken dimensioneres efter den maksimale mængde gylle, der kontrolle-
res af en given ventil.
129
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0130.png
Der anvendes 10
13 kg syre pr. ton svinegylle afhængig af tørstofindhold mv. (Riis, 2016; Riis og Jonassen,
2018). Det er undersøgt, om man kunne nøjes med at forsure to gange om ugen. Det medførte ikke et lavere
syreforbrug, men til gengæld faldt reduktionseffektiviteten for ammoniak fra 62 % til 38 % (Riis & Jonassen,
2018).
I kvægstalde kan gylleforsuring anvendes i sengebåsestalde, der i køernes motions-/gangarealer har spal-
tegulv med underliggende gyllekanaler. Gyllekanalerne er opbygget med ringkanalsystem eller med
bagskylsanlæg. Der formodes at være langt flere ringkanalstalde end stalde med bagskylsanlæg. Bagskyl-
sanlæg er opbygget, så der fra fortanken kan returpumpes gylle ind i den ene ende af gyllekanalen sam-
tidig med, at gyllen i modsatte ende af gyllekanalen løber ud i fortanken. Forsuringsanlæg til stalde med
bagskylsanlæg er principielt opbygget på samme måde som svinestalde.
Ved ringkanalsystemet er gyllekanalerne i stalden forbundne med en omrørebrønd uden for stalden. En
pumpe i omrørebrønden bevirker, at gyllen i stalden dagligt omrøres. Der kan dog stadig være døde om-
råder i bl.a. hjørner af gyllekanalerne og ved mellemgange i stalden, hvor gyllen ikke sættes i bevægelse
og derved reelt ikke omrøres. Ligeledes kan der opstå problemer med bundfald, når gyllen efter passage
gennem smalle tværkanaler ledes over i brede langsgående kanaler, med deraf følgende reduktion i flow-
hastigheden. Ved gylleforsuring kobles forsuringsanlægget direkte til omrørebrønden, og fungerer derfor
som et gennemløbsanlæg med kontinuerlig forsuring i modsætning til svinestalde, hvor en vis portion gylle
behandles ad gangen. Syreforbruget er i en test i fire kvægstalde opgjort til mellem 5,4 og 6,3 kg/ton, dvs.
noget lavere end i svinestalde (Andersen, 2013).
Figur 6.1
Skitse af forsuringsanlæg. T.v.: svinestald. T.h.: kvægstald med ringkanalsystem. Kilde: JH Agro
A/S.
6.2.2 Relevans og potentiale
Der er udført flere laboratorieforsøg hvor staldforsuring simuleres ved løbende at tilsætte frisk gylle til inku-
bationsflasker samt løbende justering af pH. Fuchs et al., (2021) udførte sådanne forsøg på kvæggylle og
målte en metanreduktion på 89% over 11 dage. Dalby et al., (2022) udførte lignende forsøg med svinegylle,
130
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0131.png
men hvor der kun blev forsuret ugentligt og udelukkende på residualgyllen efter simuleret ugentlig udslus-
ning. Dette resulterede i en CO
2
-ækv. reduktion på 49%. I lignende forsøg med forsuring af residualgyllen
er der målt ca. 40% reduktion af metan (Ambrose et al., ikke publiceret). Disse forsøg tyder på at forsurings-
effekten vil være høj, hvis der forsures hyppigt, hvilket er normal praksis ved staldforsuring. Ambrose et al.
(2023) opsummerer forsøg lavet med forsuring både i stald og lager og finder generelt høje reduktioner
(>90%). Det skal dog tilføjes at langt størstedelen af forsøgene i Ambrose et al. (2023) og nedenfor nævnte
studier ikke er udført med kontinuerlig tilførsel af frisk gylle og pH justering. Ved løbende tilførsel af frisk gylle
(som ved staldforsuring) forventes effekten af forsuring at være lidt lavere end uden tilsætning, da der kan
opstå lokale miljøer i gyllen hvor pH er tæt på neutral.
Forsøg i pilot-skala gyllebeholdere har vist en reduktion af udledning af metan på ~99% ved staldforsuret
gylle lagret over 83 dage og uden tilførsel af ny gylle (Petersen et al., 2014). Et laboratorieforsøg har vist, at
udledning af metan fra svovlsyrebehandlet kvæggylle var op til 87% lavere end fra den ubehandlede kon-
trolgylle ved lagring over 95 dage (Petersen et al., 2012). Forsøgene peger således entydigt på en reduktion
af udledning af metan ved staldforsuring, både i stald og under lagring af gylle, idet det dog er vanskeligt
at angive en størrelsesorden med sikkerhed.
I kvægstalde med ringkanalsanlæg kan der installeres forsuringsanlæg på eksisterende bedrifter, idet for-
suringsanlægget kan placeres ved en udvendig omrøringsbrønd. Det kræver derfor ikke væsentlig ombyg-
ning af staldene.
Eksisterende kvægstalde med bagskyl bør også kunne etablere forsuringsanlæg uden større meromkost-
ninger sammenlignet med implementering i nye stalde (hvor der typisk ikke vil være bagskyl eller ringka-
nalsystem til gyllen), men det skal sikres, at svovlbrinten er afgasset, inden den forsurede gylle pumpes til-
bage i stalden.
I svinestalde kan der også monteres staldforsuringsanlæg i eksisterende stalde, afhængigt af gyllesyste-
mets opbygning, men det kræver en ombygning, idet der skal laves rørføringer, der kan lede den forsurede
gylle tilbage til de enkelte sektioner. Der er en markant størrelsesøkonomi i forsuringsanlæg, så jo større
stalde, jo lavere omkostning pr. produceret enhed. For beregninger af anlægsomkostninger mv., henvises
til teknologibeskrivelser publiceret af DCA i 2022
7
.
I svinestalde under planlægning og opførsel vil de nødvendige rørføringer kunne laves i forbindelsen med
etablering af forsuringsanlæg, hvilket vil reducere meromkostningerne.
6.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ammoniakdeposition er en indirekte kilde til lattergas, og derfor kan gylleforsuring potentielt reducere
emissioner af lattergas ved at begrænse ammoniakfordampningen. På Ms Teknologiliste er
ammoniakreduktionen fastsat til 64% for svinestalde og 33% for kvægstalde For kvægstalde var
reduktionen før sat til 50%, men en ny undersøgelse har medført justering til 33% (Kasper et al., 2022).
Effekten på ammoniak vil variere med staldtemperaturen og behovet for ventilation; således fandt Petersen
et al. (2016), at reduktionen over hele produktionsperioder for slagtesvin var hhv. 66 og 71% forår og efterår,
men kun 44% i en sommerperiode med stort behov for ventilation. Årsagen er, at forsuringen kun forhindrer
ammoniaktab fra gyllekummer, ikke fra fugtige overflader på gulvniveau, som påvirkes af staldklimaet. Her
antages en gennemsnitlig ammoniakreduktion på 60% ved staldforsuring uanset gylletype. Tilsvarende
7
https://dca.au.dk/raadgivning/bat
131
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
antages en ammoniakreduktion ved udbringning i marken fra staldforsuret gylle på 60% i overens-
stemmelse med MSTs Teknologiliste. I beregningen af den indirekte lattergasemission, som følge af
ammoniakfordampning fra stald og lager, anvendes oplysninger om ammoniaktab i Normtal 2015.
Ammoniaktabet efter udbringning er sat til 20%; ifølge Hansen et al. (2008) vil det være lavere ved
udlægning i en voksende afgrøde (f.eks. vintersæd). Reduktion af ammoniaktab giver mere kvælstof i
udbragt gylle, som kan fortrænge en tilsvarende mængde N i handelsgødning. Den samlede effekt på
direkte og indirekte emissioner af N
2
O tidligere opgjort til mellem 2 og 3,5 kg CO
2
-ækv. pr. ton gylle (Olesen
et al., 2018).
Danske forsøg med svovlsyre i laboratorieskala med kvæggylle (Petersen et al., 2012) viste reduktioner på
67-87% i metanudledningen over ca. 3 mdr. lagringsperiode. Andre laboratorieforsøg med kvæggylle,
samt løbende tilsætning af frisk kvæggylle viste 89% metanreduktion (Fuchs et al., 2021). Forsøg med svi-
negylle i pilotskala har vist reduktioner på > 90% (Petersen et al., 2014) ved lagring over ca. 3 mdr. og uden
tilførsel af ubehandlet gylle. Misselbrook et al. (2016) fandt i pilotskalaforsøg ved 7, 11 og 17 °C en reduktion
af metanemissionen fra kvæggylle på hhv. 86, 91 og 63%, i overensstemmelse med de danske resultater.
Ved en undersøgelse i to sengebåsestalde med spaltegulv og ringkanal blev der i gennemsnit målt 16%
lavere metanemission i perioder med forsuring sammenlignet med perioder uden (Kasper et al., 2022).
Effekten af gylleforsuring på metanemissionen fra stalde vanskeliggøres af, at drøvtyggeres fordøjelsessy-
stem bidrager med hovedparten af metanemissionen fra stalden, hvilket gør det vanskeligt at fastlægge
den specifikke effekt af gylleforsuring i stalden. Effekterne er endnu ikke verificeret under praksisnære for-
hold, hvor metanemissionen fra gylle ikke kan adskilles fra den emission, som kommer fra dyrenes fordø-
jelse. En metanreduktion på 16% tyder dog på en høj reduktion i gyllen alene, da enterisk metan er den
langt største kilde til metan fra kvægstalde. Det vurderes at mindst 70% metanreduktion fra gyllen ved stald-
forsuring er realistisk for både kvæg- og svinegylle. Dette estimat er konservativt sat da laboratorieforsøg
samt de få fuldskalaforsøg, der er udført, entydigt indikerer en høj reduktion. Det er sandsynligt at effekten
viser sig at være højere når yderligere fuldskala dokumentation tilvejebringes. Staldforsuring med svovlsyre
forventes også at hæmme metanemission under den efterfølgende lagring uden for stalden og her er vist
højere reduktioner (Petersen et al., 2014), men over kortere perioder. Ma et al. (2022) underbygger at selv
om pH-værdier stiger i lageret over tid, så vil metanemission fortsat være reduceret. Derfor forventes reduk-
tionen i lageret ligeledes at være høj og fastsættes også til 70%. Potentialet for staldforsurings effekt på
drivhusgasudledning er estimeret i tabel 6.2.1.
132
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0133.png
Tabel 6.2.1
Estimeret drivhusgasudledning i stald, lager og totalt ved staldforsuring og udslusning ved fuld
kumme. I lageret antages forsuringseffekten at fortsætte. Enheder i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab dyr
eller 1000 tons (kt) pr. staldtype. For kvægstalde er kun medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller
bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes. N
2
O er både di-
rekte og indirekte udledning fra stald og lager.
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 98,6 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 70,7 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
133
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.2.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan højst anvendes 20% forsuret gylle i biogasanlæg, og det vil udløse ekstraomkostninger til svovlrens-
ning (Moset et al., 2012). Aktuelt er omfanget 0 - 20.000 tons forsuret gylle til biogas (Henrik B. Møller, Aarhus
Universitet, pers. kommunikation). Hensynet til gasproduktion og udgifter til svovlrensning gør det indtil vi-
dere uinteressant at behandle forsuret gylle i biogasanlæg.
I laboratorieforsøg har AU undersøgt emission af lattergas efter udbringning af forsuret gylle (ikke publice-
rede data). Der blev ikke fundet nogen effekt af forsuringen af kvæg- og svinegylle efter tilførsel af forsuret
kvæg- eller svinegylle til tre forskellige jordtyper.
Der findes alternative metoder til at begrænse ammoniaktabet efter gylleudbringning. Den marginale ef-
fekt af gylleforsuring på ammoniaktabet er derfor først og fremmest tabet i stalden. Der vil være et overskud
af svovl i forhold til udbringning af forsuret gylle og det er værd at overveje gylleforsuring med lavere dosis
og med en prioritering af reduktion af emission af metan fremfor emission af ammoniak. Hidtidige forsøgs-
resultater tyder på, at effekten på metanemission kan opnås med betydeligt lavere svovlsyremængder end
effekten på ammoniak, fordi ikke kun pH er ansvarlig for hæmningen af metanproduktion (Ma et al., 2022).
En mulig strategi kunne være at reducere opholdstiden for gylle i stalden kombineret med forsuring i lager-
tanken. Her vil der være praktiske og økonomiske udfordringer om behov for forsuring ved hver tilførsel af
frisk gylle fra stalden; der er et videns- og udviklingsbehov vedrørende strategier til forsuring og omrøring i
lagertanken.
6.2.5 Usikkerheder
I nærværende rapport vurderes det, at gylleforsuring i stalden medfører minimum 70% metanreduktion fra
gyllen for både kvæg- og svinegylle. Dette estimat er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, da der endnu
kun foreligger et begrænset datamateriale i form af laboratorieforsøg og få gennemførte fuldskalaforsøg,
som dog alle entydigt indikerer en høj reduktion. Det er derfor sandsynligt, at metanreduktionen i praksis er
højere, når dokumentation fra flere fuldskalaforsøg foreligger.
Gylleforsuring reducerer ammoniaktabet under lagring og udbringning af gylle. Hvis der gødes efter norm-
tal for økonomisk optimal kvælstoftildeling uden at tage højde for øget andel af ammoniakkvælstof i gyllen,
så vil det resultere i en øget kvælstoftilførsel til dyrkningsjorden, og dermed øget risiko for nitratudvaskning.
Her antages, at øget ammoniakindhold i gyllen substituerer handelsgødning, og dette er indregnet i effek-
ten på lattergasemission. I praksis kan en sådan effekt kræve at udnyttelseskravet øges for kvælstof i forsu-
ret gylle.
Den højere N-tilgængelighed i forsuret gylle kunne tidligere omregnes til et forventet merudbytte i plante-
produktionen på grund af relativt lave normer for N-gødskning. Undergødskning kan ikke længere antages
i dansk konventionelt landbrug, og dermed forringes økonomien i gylleforsuring. På det seneste er kvæl-
stofgødning steget markant i pris, hvilket så igen forbedrer økonomien.
I beregningen af økonomien i gylleforsuring i stalden kan værdien af svovl fra svovlsyren indgå. Potentialet
for besparelse af S-gødning er gennemsnitligt 22 kg S/ha (Eriksen, 2009), men lokalt vil potentialet variere
som følge af sædskifte, dyretæthed og jordbundsforhold. Der findes ingen kortlægning af dyrkningsjordens
svovlbalance, men tilførslen af svovl i forsuret gylle vil uanset afgrøde svare til, eller overstige, planternes
behov. Substitution af svovl kan altså antages på det areal, som gødes med husdyrgødning.
134
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Afgrødens behov kan variere mellem 10 og 50 kg S/ha, mens tilførslen vil være i størrelsesordenen 40-60
kg S/ha ved tilførsel af forsuret kvæggylle, og 50-80 kg S/ha ved tilførsel af svinegylle ved typiske doserin-
ger. Det giver en øget risiko for udvaskning af sulfat, som blev diskuteret af Olesen et al. (2018)
I lyset af en forventet fortynding af sulfat på grund af mere regn, og den lavere biologiske aktivitet i
vinterhalvåret, vurderes der at være begrænset risiko for, at udvaskning af sulfat fra marker gødet med
forsuret gylle fører til fosformobilisering i vandløb og søer. Risikoen kan være større i vådområder, hvor
vandet transporteres igennem en matrice med højt indhold af organisk stof, og hvor sulfatreduktion med
udfældning af jernsulfid derfor i teorien kan begrænse tilbageholdelsen af fosfat. Der er behov for mere
viden om den kvantitative betydning af disse processer, specielt i vådområder med afstrømning fra
landbrugsarealer. Som en del af aftalen om Grøn Omstilling af dansk landbrug blev det ved AU i 2023
igangsat et projekt, som skal belyse miljømæssige og eventuelle økologiske effekter af at udbringe forsuret
gylle (se sideeffekter i 6.2.7).
Behovet for kalkning vil være større med anvendelse af forsuret gylle. Ammoniakbaseret gødning giver i
forvejen en forsuring af dyrkningsjorden i det omfang N-tilførslen er større end den mængde, der optages
af planter som nitrat og fjernes ved høst, eller som tabes via nitratudvaskning (Barak et al., 1997). Tilsætning
af svovlsyre til gyllen vil tilsvarende forsure jorden. I Europa svarer anvendelsen af kalk til jordbrugsformål til
i gennemsnit 0,7 kg kalk/kg N tilført (Sutton et al., 2011). For eksemplet ville kalkbehovet som følge af N-
gødskning alene være 70 kg kalk/ha. Anvendelsen af forsuret gylle kunne forøge kalkbehovet med hhv.
145 og 257 kg/ha/år for kvæg- og svinegylle (Olesen et al., 2018). Den øgede kalkning vil også øge CO
2
-
udledningerne. Dette er dog ikke medregnet her.
Mange reducerede svovlforbindelser er flygtige og med en lav tærskelværdi for lugt. Gylleforsuring med
svovlsyre i stalden kan derfor påvirke gyllens lugt. Praktiske erfaringer kan ikke underbygge, at forsuring
mindsker eller forøger lugtgener, men at lugten ændrer karakter. Kontrollerede forsøg indikerer, at lugten
under lagring efter tilsætning af svovlsyre præges relativt mindre af svovlbrinte, og mere af metanthiol
(Eriksen et al., 2012). Ved udbringning af forsuret gylle er der målt højere koncentrationer af svovlbrinte og
metantiol (methylmerkaptan) umiddeltbart efter udbringning og højere lugt af forsuret gylle sammenligned
med ikke-forsuret gylle under udbringning (Pedersen et al., 2021).
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende
i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
6.2.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Forsuring af gylle i stalden er inkluderet i emissionsopgørelserne, dog kun med effekt på NH
3
emissionen
og ikke med effekt på CH
4
emissionen. Det vil sige, at reduktion i den indirekte N
2
O -emission fra NH
3
-
fordampning er inkluderet i emissionsopgørelserne. Som beskrevet i afsnit 6.2.3 er der stor variation i målin-
gerne for reduktion i CH
4
emissionen pga. forsuring af gyllen i stalden. For at effekten skal kunne indgå i
emissionsopgørelserne, kræves det, at effekten dokumenteres med en repræsentativ effekt for danske for-
hold. Der er målinger på vej i et igangværende projekt, der forventes at bidrage til dette.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.4.4) er lavere end estimeret ovenfor (vist
i tabel 6.2.1), og derfor vil effekten af staldforsuring angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive lavere i
en simpel beregning ved brug af samme procentvise reduktionseffekt.
135
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.2.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Der er ikke kendte sideeffekter af forsuring af gylle i stalden sammenlignet med referencen.
Miljø
Mulige miljøeffekter af at udbringe forsuret gylle på dyrkningsjorden blev gennemgået af Jensen et al.
(2018). Det blev påpeget, at jorden tilføres langt mere svovl, end afgrøder kan udnytte, og at svovl i form af
sulfat derfor vil udvaskes. Risikoen for mobilisering af fosfat som følge af en reaktion mellem jern og sulfat
er blevet diskuteret for vadområder (Zak et al., 2009). Med en tilsvarende høj sulfatbelastning er det
sandsynligt, at der sker en anionudveksling mellem sulfat og fosfat i jordens udvaskningshorisont. Hvis der
er vandmættede forhold i jorden, er fosfatmobilisering også mulig på grund af den øgede dannelse af
sulfider. Selv om der ikke forekommer sulfatvirkninger i selve jorden, kan sulfat udvaskes til grundvandet og
derefter til nærliggende vandområder, når fosforbindingskapaciteten er tilstrækkelig høj. Anoxiske forhold
dominerer i sedimenterne i vandområder, og sulfatinduceret P-frigivelse via dannelse af sulfider er meget
sandsynligt (Zak et al., 2021). Korttidsstudier med tre gylleudbringninger over en vegetationsperiode i
mineraljord med stigende sulfatkoncentrationer i gylle op til 14 kg sulfat/ton kogylle har ikke vist nogen
signifikante effekter med hensyn til fosfatudvaskning (upublicerede resultater). Målingen af udvalgte
parceller afslører, at P-mætningen ved jordoverfladen i gennemsnit var 27% og 20%, hvilket indikerer en
risiko for fosforudvaskning i de to øverste jordlag, men faldt til ca. 10% i den dybere jord (0,75 m
1 m
dybde). Så længe der er oxiske forhold i jorden, kan sulfatinduceret P-udvaskning derfor kun forventes over
en periode på flere år. Resultaterne viser dog også, at andelen af udvaskeligt sulfat stiger markant.
Når man ser på økotoksikologien af sulfat, som kan eksporteres via drænror eller overfladeafløb, er det
vigtigt at skelne mellem de direkte effekter af sulfat og de indirekte effekter af dets miljømetabolitter, især
sulfid. Sulfid er det metaboliske slutprodukt af prokaryoter, der oxiderer organisk materiale ved hjælp af
sulfat som en terminal elektronacceptor under anaerobe forhold (Lamers et al. 2013), og det har stærkt
negative virkninger på ferskvandsorganismer som zooplankton, makrozoobenthos, mos, alger, amfibier og
fisk (Zak et al. 2021). Sulfat i sig selv er blevet betragtet som den mindst giftige af de større ioner, der findes
i overfladevand, og dets toksikologiske virkninger på vandlevende organismer er ofte blevet forbundet med
osmotisk stress snarere end sulfat-giftighed i sig selv (f.eks. Timpano et al., 2015).
Biodiversitet
Effekter af forsuret gylle på jordens biodiversitet og funktionelle aktivitet er beskrevet i relativt få
videnskabelige artikler, mens effekterne af forsuring på lattergasproduktion er grundigere beskrevet.
Forsuring af jord generelt vil ændre N-kredsløbet og nedsatte nitrifikation og denitrifikation (Meng et al.
2024). For forsuret kvæggylle fandt et polsk studie (Wierzchowski et al. 2021) at kvæggylle øgede jordens
NO3 koncentration, mens forsuret gylle sænkede NO3 koncentration i jord i en måned efter gødskning.
Bakteriers genetiske diversitet var uændret. Tilsvarende viste et studie i Estland (Edesi et al. 2020), at jordens
dehydrogenaseaktivitet ikke blev påvirket af forsuret svinegylle, mens bakteriesamfundenes struktur
ændrede sig midlertidig; denne effekt var dog forsvundet ved høsttidspunktet. Mulige effekter af forsuret
gylle på planter og jordbundsdyr er gennemgået i Jensen et al. (2018), som beskriver, at der dels kan være
mulighed for direkte effekter via forsuringens indflydelse på balancen mellem ammoniak og ammonium,
og dels kan forsuring have indirekte effekter ved at øge tilgængeligheden af metaller i jorden. Der forventes
dog ikke tydelige effekter ved den forsuring, som den forsurede gylle giver anledning til, og for de fleste
136
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
metallers vedkommende er koncentrationerne i dansk landbrugsjord så små, at der formentlig ikke vil være
øget giftighed, med zink som en mulig undtagelse pga. indholdet af dette metal i svinegylle.
I 2023 er der gennemført et forsøg ved AU, hvor effekter på jordens mikroorganismer af forsuret kvæggylle
med hhv. 2, 7 og 14 kg svovlsyre/ton kvæggylle udbragt på kløvergræsmark er undersøgt 2 uger efter
udbringning i juni og 1 uge efter udbringning i august. Data er under oparbejdning, men foreløbige
resultater tyder på minimale effekter på jordens ekstracellulære enzymaktivitet målt i 0-20 cm. Direkte
under gyllestrengen blev der dog fundet forøget enzymaktivitet, men uden signifikante effekter af
forsuringen. I det samme forsøg er effekter på jordbundsdyr også undersøgt, og her viser de foreløbige
resultater ingen effekter af den forsurede gylle på hverken regnorme eller mikroleddyr sammenlignet med
konventionel gylle.
I laboratorieforsøg er på mere detaljeret niveau undersøgt den horisontale og vertikale spredning og effekt
på de mikrobielle samfund af forsuret gylle placeret ovenpå jorden, og data er under oparbejdning.
Foreløbige resultater indikerer effekter af forsuring på den mikrobielle aktivitet i de øverste jordlag, mens
varigheden af disse effekter ikke er analyseret.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Hansen, M.J., Møller, H.B. (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Ambrose, H.W., Dalby, F.R., Feilberg, A., Kofoed, M.V.W. (2023). Additives and methods for the mitigation of
methane emission from stored liquid manure. Biosystems Engineering, 229, 209-245.
Andersen, M. (2013). JH-FORSURING NH4+ Jørgen Hyldgård Staldservice A/S Test report version 1-5. Agro-
Tech A/S. 55 p.
Barak, P., Jobe, B.O., Krueger, A.R., Peterson, L.A., Laird, D.A. (1997). Effects of long-term soil acidification due
to nitrogen fertilizer inputs in Wisconsin. Plant Soil 197, 61-69.
Dalby, F.R., Guldberg, L.B., Feilberg, A., Kofoed, M.V.W. (2022). Reducing greenhouse gas emissions from pig
slurry by acidification with organic and inorganic acids. PLoS ONE 17(5): e0267693.
Edesi, L., Talve, T., Akk, E., Võsa, T., Saue, T., Loide, V., Vettik, R., Plakk, T., & Tamm, K. (2020). Effects of acidified
pig slurry application on soil chemical and microbiological properties under field trial conditions. Soil &
Tillage Research, 202, 104650. https://doi.org/10.1016/j.still.2020.104650
Eriksen, J. (2009). Soil sulfur cycling in temperate agricultural systems. Adv. Agron. 102, 55-89.
Eriksen, J., Andersen, A.J., Poulsen, H.V., Adamsen, A.P.S., Petersen, S.O. (2012). Sulfur turnover and emissions
during storage of cattle slurry: Effects of acidification and sulfur addition. J. Environ. Qual. 41, 1633-1641.
Fuchs, A., Dalby, F. R., Liu, D., Kai, P., Feilberg, A. (2021). Improved effect of manure acidification technology
for gas emission mitigation by substituting sulfuric acid with acetic acid. Cleaner Engineering and Tech-
nology, 4, 100263.
Hansen, M.N., Sommer, S.G., Hutchings, N.J., Sørensen, P. (2008). Emission factors for calculation of ammonia
volatilization by storage and application of animal manure. Aarhus University, Aarhus, DK.
137
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0138.png
Jensen, J., Krogh, P. H., Sørensen, P., & Petersen, S. O. (2018). Potentielle miljøeffekter ved anvendelse af
forsuret gylle på landbrugsjord. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE
- Nationalt Center for Miljø og Energi Nr. 257 http://dce2.au.dk/pub/SR257.pdf
Kasper, P. Dolriis, M.D., Fuchs, A., Kai, P., Riis, A.L. (2022). Svovlsyreforsuring i kvægstalde. Rapport, SEGES
Innovation. Udgivet 14. marts 2022, 38 pp.
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-Dose Acidification as a Methane
Mitigation Strategy for Manure Management. ACS Agricultural Science and Technology, 2(3), 437–442.
https://doi.org/10.1021/acsagscitech.2c00034
Meng, Y., Chen, H., Wang, B., Wu, Y., Wu, L., Bai, Y., & Chen, D. (2024). Soil biota associated with soil N cycling
under multiple anthropogenic stressors in grasslands. Applied Soil Ecology. https://doi.org/10.1016/j.ap-
soil.2023.105134
Misselbrook, T., Hunt, J., Perazzolo, F., Provolo, G. (2016). Greenhouse Gas and Ammonia Emissions from
Slurry Storage: Impacts of Temperature and Potential Mitigation through Covering (Pig Slurry) or Acidifi-
cation (Cattle Slurry). J. Environ. Qual. 45:1520–1530.
Moset, V., Cerisuelo, A., Sutaryo, S., Møller, H.B. (2012). Process performance of anaerobic co- digestion of
raw and acidified pig slurry. Water Research, 46(16), 5019–5027.
https://doi.org/10.1016/j.wa-
tres.2012.06.032
Olesen et al. (2018). Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport 130
Pedersen, P. & Albrechtsen, K. (2012). JH forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse
nr. 932, Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning, 23 pp.
Pedersen J, Nyord T, Hansen M J, Feilberg A. (2021). Måling af lugt ved udbringning af forsuret gylle. 19
sider. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, le-
veret: 24-11-2021.
Petersen, S.O., Højberg, O., Poulsen, M., Schwab, C., Eriksen, J. (2014) Methanogenic community changes,
and emissions of methane and other gases, during storage of acidified and untreated pig slurry. J. Appl.
Microbiology 117, 160-172.
Petersen, S. O., Hutchings, N. J., Hafner, S. D., Sommer, S. G., Hjorth, M., & Jonassen, K. (2016). Ammonia
abatement by slurry acidification: A pilot-scale study of three finishing pig production periods. Agricul-
ture, Ecosystems & Environment, 216, 258-268. https://doi.org/10.1016/j.agee.2015.09.042
Riis, A.L. (2016). Effekt af JH forsuring NH4+ i slagtesvinestalde med drænet gulv. Videncenter for Svinepro-
duktion, Den Rullende Afprøvning, meddelelse nr. 1078, 22 p.
Riis, A.L., Jonassen, K.E.N. (2018). Test af forsuringshyppighed i svinestalde. SEGES Svineproduktion, Medde-
lelse nr. 1130, 12 p.
Sutton, M.A., Howard, C.M., Erisman, J.W., Billen, G., Bleeker, A., Grennfelt, P., van Grinsven, H., Bruna Grizetti,
B. (2011). The European Nitrogen Assessment: Sources, Effects and Policy Perspectives. Cambridge Uni-
versity Press.
138
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0139.png
Timpano, A. J., Schoenholtz S. H., Soucek D. J., and Zipper, C. E. (2015). Salinity as a limiting factor for bio-
logical condition in mining-influenced central Appalachian headwater streams. Journal of the American
Water Resources Association 51, 240-250.
Wierzchowski P.S., Dobrzyński J., Mazur K., Kierończyk M., Wardal W.J., Sakowski T., Barszczewski J. (2021).
Chemical Properties and Bacterial Community Reaction to Acidified Cattle Slurry.
Zak, D., Rossoll, T., Exner, H.-J., Wagner, C., and Gelbrecht, J. (2009). Mitigation of sulfate pollution by re-
wetting of fens
a conflict with restoring their phosphorus sink function? Wetlands 29, 1093-1103.
Zak, D., Hupfer, M., Cabezas, A., Jurasinski, G., Audet, J., Kleeberg, A., McInnes, R., Kristiansen, S. M., Petersen,
R. J., Liu, H., & Goldhammer, T. (2021). Sulphate in freshwater ecosystems: A review of sources, biogeo-
chemical cycles, ecotoxicological effects and bioremediation. Earth-Science Reviews, 212, Article
103446.
https://doi.org/10.1016/j.earscirev.2020.103446
139
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.3 Køling af gylle i grisestalde (KVM6.3)
Forfattere: Peter Kai (afsnit 6.3.0
6.3.5), Anders Peter Adamsen (afsnit 6.3.0
6.3.5) og Frederik Rask Dalby
(afsnit 6.3.3), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Trine Anemone Andersen og Rikke Albrektsen (afsnit 6.3.6),
Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Lise Bonne Guldberg (afsnit 6.3.0
6.3.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole
Kenneth Nielsen (afsnit 6.3.6) Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Gyllekøling er en teknologi, som er udviklet til reduktion af ammoniakemission fra gyllekummer og -kanaler
under spaltegulvet i grisestalde. Ammoniakemission udgør en indirekte kilde til lattergas, og reduktion af
ammoniakemissionen fra stalde vil derfor reducere den indirekte lattergasemission. Desuden øges gyllens
kvælstofværdi og kan, trods et formodet marginalt større tab under lagring af gylle i gyllebeholder inden
udbringning, substituere handelsgødning svarende til den forøgede netto-ammoniummængde i gyllen på
udbringningstidspunktet. Denne substituering er også en forudsætning for, at en reduktion af de indirekte
lattergasemissioner er effektiv.
En sænkning af gyllens temperatur hæmmer også den biologiske omsætning i gyllen, og fører blandt andet
til lavere metan- og lugtemissioner. Ikke-omsat organisk stof i gyllen overføres med gyllen til gyllebeholde-
ren, hvor det kan give anledning til øget metanproduktion under den efterfølgende lagring. Størst effekt af
gyllekøling vil derfor opnås, hvis gyllen efter udslusning afgasses i et biogasanlæg, idet der potentielt opnås
både metanreduktion og en øget bioenergiproduktion. Andre virkemidler til at reducere metan-emission
fra lagre er forsuring, overdækning af gylletanke med ventileret oxidation eller opsamling af gas fra over-
dækkede gylletanke og afbrænding i en fakkel.
Gyllekøling foretages i reglen ved anvendelse af varmepumpe og er en energikrævende proces. Økono-
mien afhænger i høj grad af, i hvilket omfang den indvundne varmeenergi kan udnyttes til f.eks. rumop-
varmning, hvorfor virkemidlet primært er relevant for bedrifter med smågriseproduktion.
6.3.1 Anvendelse
I Danmark etableres gyllekøling typisk ved nedstøbning af slanger af polyetylen (PE) i bunden af gylle- eller
gødningskanalerne i stalden. Typisk udlægges køleslangerne oven på armeringsnettet og overstøbes med
beton. Der isoleres normalt ikke under betonlaget. Slangerne udlægges typisk med en afstand på 40 cm.
Slangerne kan også udlægges direkte oven på kanalbunden, hvorved der formodentlig kan opnås en
større ammoniakreduktion men med risiko for problemer i forbindelse af udslusning af gylle i form af bund-
fældning og risiko for brud på køleslanger ved mekanisk rengøring af kummerne, selvom Pedersen (1997)
bemærker, at ”placering af kølerør på bunden i gyllekummens længderetning ikke havde nogen negativ
indflydelse på udslusning af gylle”. Der er os bekendt ingen erfaringer
med denne fremgangsmåde fra
andre stalde.
Køleslangerne fyldes med vand tilsat frostvæske og forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen over-
fører energi (varme) fra kølevandskredsløbet (køleslangerne) til en varmtvandsbeholder på varmepum-
pens varmeside. Det varme vand kan bruges til opvarmning af stalde, servicerum, vådfoder, vaskevand
eller boliger. Overskydende varme må fjernes med en luftkølet kondensator eller på andet vis for, at syste-
met kan fungere.
140
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0141.png
Det er almindeligt at dimensionere gyllekøling efter varmebehovet andre steder på bedriften, f.eks. små-
grisestalde. Det betyder, at der oftest kun køles i den periode, hvor der anvendes varme. Såfremt gyllekø-
lingen skal anvendes ud over det antal timer, der er behov for varme, skal der tilføjes en luftkølet konden-
sator til at bortskaffe overskydende varme.
Figur 6.2
Skitse af gyllekølingsanlæg med gyllekøling, varmepumpe og varmeafsætning i smågrisehuler i
fare-stalden. Desuden er der vist en luftkølet kondensator til afsætning af overskudsvarme. Miljøstyrelsen
(2011).
Der findes eksempler på kvægstalde, som har nedlagt køleslanger i gyllekanalerne med henblik på indvin-
ding af varmeenergien fra gyllen (alternativ til jordvarme), men der foreligger ingen måledata i forhold til
NH
3
og andre gasser fra moderne stalde. Gyllekøling er derfor kun optaget på miljøstyrelsens teknologiliste
til brug i svinestalde.
6.3.2 Relevans og potentiale
Kvægstalde er åbne og har en gennemsnitstemperatur i gyllekanalerne, som kun er få grader over ude-
temperaturen, hvilket begrænser effekten af gyllekøling. Desuden er gyllehøjden i gyllekanalerne i kvæg-
stalde typisk mellem 40 og 80 cm, hvilket vanskeliggør nedkøling via køleslanger nedstøbt i kanalbunden.
Gyllekøling er derfor ikke aktuel i kvægstalde.
Griseproduktion foregår typisk i isolerede stalde med mekanisk ventilation, som regulerer staldtemperatu-
ren i forhold til grisenes krav. Dette giver et stort potentiale for ammoniak- og metanfordampning, og her
har gyllekøling potentiale til at reducere emissionerne. Gyllekøling kan principielt anvendes i alle typer af
grisestalde, hvor husdyrgødningen håndteres som gylle. I stalde med udeareal til økologisk produktion af
grise vurderes effekten dog at være usikker. Der er i det følgende estimeret effekter for alle kategorier af
grise i stalde med gyllesystem baseret på rørudslusning.
141
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
En opgørelse omfattende danske miljøgodkendelser i perioden 2007-2016 viser, at ca. 1800 miljøgodken-
delser hvilket svarer til omkring 20% af alle miljøgodkendelser indeholder en eller anden form for teknologi
til at reducere ammoniakemission (Albrechtsen et al., 2021). Af disse indgår gyllekøling i grisestalde i ca.
460 realiserede miljøgodkendelser og med en gennemsnitlig køleeffekt svarende til en beregnet ammo-
niakreduktion på 19,6%. Dette svarer til en årsmiddel køleeffekt på ca. 26 W/m
2
. Baseret på analysen esti-
meres omfanget af gyllekøling i danske grisestalde i 2017 at være hhv. 3,4% af de producerede slagtegrise,
7,4% af årssøerne og 5,3% af de producerede smågrise.
En GIS-analyse omhandlende udbredelse af gyllekøling i danske grisestalde gennemført af firmaet Con-
terra viste, at mindst 4,4% af de producerede slagtegrise, mindst 10,2% af årssøerne og mindst 5,1% af de
producerede smågrise i 2021 blev produceret i stalde med gyllekøling (Nehmdahl, 2022). Tallene kan være
højere, da det ikke var muligt at verificere, om alle miljøgodkendelser med gyllekøling var blevet realiseret.
Undersøgelsen viser endvidere, at der i gennemsnit af godkendelserne blev anvendt en årsmiddel køleef-
fekt på 16,8 W/m
2
.
Principielt kan gyllekøling installeres i de fleste grisestalde med gyllesystemer med rørudslusning og meka-
nisk udmugning. Ved nyetablering nedstøbes køleslangerne i gyllekanalernes betonbund. Dette vurderes
ikke at være muligt i eksisterende stalde. Udlægning af køleslanger oven på bunden af gyllekanalerne er
teknisk muligt i stalde med rørudslusning, men kan ikke anvendes i stalde med mekanisk udmugning. For-
søg med gyllekøling i en slagtegrisestald med fuldspaltegulv og rørudslusning viste, at køleslangerne kan
udlægges oven på kanalbunden uden væsentlig negativ indvirkning på udslusningsfunktionen, når køle-
slangerne ligger i stiens længderetning (Pedersen, 1997). Hvor ofte gyllen blev udsluset, er ikke angivet,
men det formodes, at gyllekummerne blev tømt, når de var ved at være fyldt op, dvs. et par gange i løbet
af et hold grise. Hyppig udslusning af gyllen vurderes imidlertid at være problematisk, fordi køleslangerne
kan have en negativ indflydelse på udslusningsfunktionen, når der ikke er ret meget gylle i gyllekanalerne.
Eftermontering af gyllekøling i eksisterende grisestalde vurderes at være markant dyrere end ved nyetab-
lering, hvilket vil være en væsentlig hindring for evt. øget udbredelse i eksisterende stalde. For nye stalde
er omkostningerne til investering og drift af gyllekøling en barriere for udbredelsen, mens behovet for at
opfylde miljøkrav er et væsentligt incitament.
Der arbejdes på at reducere energiforbrug ved bl.a. såkaldt frikøling, hvor den opsamlede varme i kølevan-
det sænkes ved direkte køling med en luftkondensator, dvs. uden anvendelse af en kompressorkøling. Kra-
vet til frikøling er, at udeluftens temperatur er mindst 2
3 ºC lavere end fremløbstemperaturen af kølevæ-
sken. Med typiske fremløbstemperaturer på 11
13 °C i kølevandet, når det returnerer fra stalden, betyder
at udetemperaturen skal være 9 °C eller lavere (Klimadan, 2020). Klimadan angiver at frikøling kan udføres
med et energiforbrug på 10
15% af en varmepumpes energiforbrug. Frikøling er kun interessant, hvor
varmen ikke kan nyttiggøres.
6.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Gyllekøling er et potentielt klimavirkemiddel, som reducerer ammoniakemissionen og dermed den indi-
rekte emission lattergas samt emissionen af metan fra gylle i stalden. Med den fornødne dokumentation for
tiltagets udbredelse kan effekterne umiddelbart inkluderes i den nationale opgørelse. Denne dokumenta-
tion skal omfatte mængden af gylle, der køles, samt en dokumentation af effekten for konkrete stald- og
kølesystemer, hvor gyllens temperatur har afgørende betydning for effekten.
142
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Metan
Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem dannelsen af metan som funktion af gyllens temperatur
(f.eks. Petersen et al., 2016). Ved at modellere produktion af og den tilhørende omsætning af organisk stof
med gyllens gennemsnitlig opholdstid kan man beregne den akkumulerede metanproduktion i stald og
lager, hvilket også er metoden for de nationale opgørelser (Albrechtsen et al., 2016). Men mange stipladser
(det behøver ikke at være hele stalden) med gyllekøling er dimensioneret efter varmebehovet på gården,
hvilket er størst om vinteren, og dels varierer betragteligt mellem de enkelte bedrifter.
I forhold til metanproduktion er udfordringen med gyllekøling dels at kende temperaturen i gyllesøjlen, at
vurdere påvirkning af gylleresten (inokulum) efter udslusning på metanproduktion fra frisk gylle, omsætte-
lighed af udskilt organisk materiale, pH osv. Eksempelvis har forsøg vist, at gyllekøling med en konstant
køleeffekt på 26 W/m
2
i slagtegrisestalde med rørudslusning giver et gennemsnitligt temperaturfald i gyllen
10 cm over bunden på 2,4 °C og ved bunden på 4,5 °C i forhold til en nabostaldsektion uden gyllekøling.
Den gennemsnitlige gyllehøjde i staldene var 19-20 cm, og køleslangerne var nedstøbt i betonbunden
(Holm et al., 2017).
En analyse af miljøgodkendelser og omfang af gyllekøling i danske svinestalde har vist, at der i gennemsnit
installeres en kølekapacitet på 20 W/m
2
produktionsareal i miljøgodkendelserne (Nehmdahl et al., 2022).
I gennemsnit forudsættes varmepumperne dog kun i drift i 7336 timer om året, hvilket giver en gennem-
snitlig køleeffekt over året på 16,8 W/m
2
. Samtidig har forsøg vist, at gyllens temperatur i gennemsnit falder
med ca. 1,1°C pr. 10 W/m
2
køleeffekt (udledt af Holm et al., 2017). Ved en gennemsnitlig årlig køleeffekt
på 16,8 W/m
2
kan det derfor forventes, at gyllens gennemsnitstemperatur falder med 1,8°C ved en gen-
nemsnitlig gyllehøjde på ca. 20 cm. Disse forudsætninger er anvendt som input ved beregning af klimaef-
fekten af gyllekøling i relevante typer svinestalde. Ved beregningerne er det forudsat, at gyllen efter udslus-
ning fra stalden lagres uden yderligere behandling i gyllebeholder indtil udbringning.
Lattergas
Der er ikke fundet dokumentation for, at gyllekøling påvirker den direkte udledning af lattergas fra stalde.
Gyllekøling reducerer derimod ammoniakfordampningen fra gyllekummerne i stalden og bidrager der-
med til at reducere den indirekte udledning af lattergas. Gyllekøling er optaget på Miljøstyrelsens teknolo-
giliste for staldindretning. For grisestalde med rørudslusning er følgende sammenhæng mellem køleeffekt
(x, W/m
2
) og reduktion i ammoniakfordampning op til 30% angivet:
Reduktion (%) = 0,85*x - 0,004*x
2
Mekanisk udmugning giver større effekt end rørudslusning, fordi gyllehøjden er lavere end i stalde med
rørudslusning. For grisestalde med mekanisk udmugning (linespilsanlæg) angiver Miljøstyrelsens teknologi-
liste følgende sammenhæng mellem køleeffekt og reduktion i ammoniakfordampning op til 34%:
Reduktion (%) = 1,66*x - 0,02*x
2
Ifølge formlerne reducerer en konstant køleeffekt på 16,8 W/m
2
gyllekumme ammoniakemissionen fra
stalden med 13,2% i stalde med rørudslusning, mens der i stalde med hyppig mekanisk udmugning (linespil)
opnås en reduktion på 22,2%.
143
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Energiforbrug
Gyllekøling er forbundet med et forbrug af elektrisk energi, som primært går til drift af cirkulationspumper
og varmepumpe (kompressor). Typisk er køleeffekten ca. 2,5 gange varmepumpens effektoptag (køleef-
fektfaktor), og varmeeffekten er ca. 3,5 gange effektoptaget (varmeeffektfaktor). Dette afhænger dog af
lokale forhold som slangelængder, -tykkelser, antal ventiler, og ikke mindst af gylletemperaturen og tem-
peraturen i varmtvandsbeholderen, hvor varmepumpen afleverer den indvundne varmeenergi.
Elforbruget til gyllekøling i er i en BAT-teknologibeskrivelse estimeret for forskellige køleeffekter fra 10 til 40
W/m
2
produktionsareal i grisestalde (Kai et al., 2022). Ud over anlæggets køleeffektfaktor afhænger elfor-
bruget af den årlige gennemsnitlige køleeffekt pr. m
2
gyllekumme, og dermed afhænger elforbruget af
stiernes gulvprofil samt, om der er gyllekanal under inspektionsgangen. For hver dyrekategori er der bereg-
net et vægtet gennemsnit af de hyppigst forekommende staldtyper. Ved beregningerne af udledningen af
CO
2
-ækv. forbundet med elforbrug er der ikke taget hensyn til i hvilket omfang den producerede varme-
energi anvendes til opvarmning af stalde eller lignende Substitution af anden opvarmningskilde med
varme indvundet fra gyllekøling reducerer udledningen af CO
2
-ækv., men en præcis beregning vanskelig-
gøres af, at behovet for opvarmning af staldene afhænger af årstiden og af grisenes alder.
Den samlede effekt på drivhusgasudledning ved gyllekøling i grisestalde er angivet i tabel 6.3.1
144
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0145.png
Tabel 6.3.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved gyllekøling i grisestalde ved fuld
kumme. Køleeffekten er 16,8 W/m
2
. Enheder i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab dyr eller 1000 tons (kt) pr.
staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og lager.
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 3,2 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.3.4 Samspil til andre virkemidler
Hyppig udslusning: Gyllekøling (med nedstøbte køleslanger) kan kombineres med hyppig udslusning i
stalde med rørudslusning og mekanisk udmugning, og dette vil øge reduktionseffekterne for både metan
og ammoniak. Hovedeffekten vil dog skyldes effekten af hyppig udslusning. Incitamentet for at tilvælge
gyllekøling i kombination med hyppig udslusning i stalde med rørudslusning kan være begrundet i opfyl-
delse af ammoniakreduktionskrav
hyppig udslusning påvirker så vidt vides ikke ammoniakemissionen -
samt i at gyllekøling under visse omstændigheder kan levere relativ billig energi til f.eks. opvarmning af
bygninger og brugsvand i stalde, boliger og lignende.
Biogas: Gyllekøling medfører en mindre omsætning af organisk stof i stalden, hvilket betyder at mere orga-
nisk stof flyttes til lageret eller anvendes på biogasanlæg. Her vil det betyde en øget biogasproduktion.
145
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Forsuring: Gyllekøling vurderes ikke at bidrage med yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne i kom-
bination med forsuring af gyllen i stalden. Gyllekøling i stalden i kombination med lav-dosis forsuring i la-
geret vil derimod øge den samlede reduktionseffekt på udledningen af metan fra stald og lager, fordi gyl-
lekølingen påvirker metandannelsen i stalden, og lagerforsuringen påvirker metandannelsen i lageret.
Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding: Gyllekøling påvirker alene emissionerne metan og ammo-
niak i stalden. I kombination med opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding af metanen vil der kunne
opnås en additiv reduktionseffekt på den samlede metanemission fra stald og lager.
Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag: Gyllekøling påvirker alene emissionerne metan og
ammoniak i stalden. I kombination med overdækning af gylletanke med ventileret flydelag vil der kunne
opnås en additiv reduktionseffekt på den samlede metanemission fra stald og lager.
6.3.5 Usikkerheder
Der indsamles ikke systematisk data vedrørende anvendelse af miljøteknologi i danske grisestalde. En mil-
jøgodkendelse af en husdyrproduktion ledsages typisk af krav om anvendelse af ammoniak- eller lugtre-
ducerende teknologi. Erhvervelse af en miljøgodkendelse er dog ingen garanti for at et projekt realiseres,
og derfor kan man ikke bare udarbejde en statistik baseret på miljøgodkendelser, og derfor må flere krite-
rier nødvendigvis anvendes for at få et retvisende billede af udbredelsen.
I den foreliggende analyse er der taget udgangspunkt i en årsmiddel køleeffektfaktor på 16,8 W/m
2
pro-
duktionsareal i staldene. Der er dog stor forskel på årsmiddel køleeffekten i den enkelte stald. Ifølge en
analyse foretaget af firmaet ConTerra var den gennemsnitlige kapacitet af gyllekølingsanlæg anført i dan-
ske miljøgodkendelser 20 W/m
2
. Variationen var dog stor: 3
40 W/m
2
(Nehmdahl, 2022). Den faktiske
køleeffekt afhænger også af antallet af driftstimer pr. år, og der viste ConTerras undersøgelse, at gyllekø-
lingsanlæggene formodes at være i drift i gennemsnit 7336 timer pr. år. Men også her er der stor variation:
1116
8760 timer pr. år (Nehmdahl, 2022).
Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen er hovedsageligt baseret på målinger foretaget i slagte-
grisestalde, idet den målte effekt formodes at kunne anvendes i andre typer af grisestalde. Dette er dog
forbundet med en øget usikkerhed, da sammensætningen af gylle varierer mellem dyregrupper, ligesom
staldenes indretning varierer.
Effekten af gyllekøling på udledningen af metan i de enkelte staldtyper bygger på modelberegninger ved
anvendelse af normtal for udskillelse og omsætning af husdyrgødning. Der foreligger imidlertid ikke kon-
krete staldmålinger, der direkte dokumenterer sammenhængen mellem køleeffekt og metanudledning.
6.3.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
I beregningerne for CH
4
–emission
fra gødningshåndtering i emissionsopgørelsen er temperaturen af gyllen
kun differentieret på tværs af de overordnede dyregrupper kvæg og svin og på stald og lager, se også
afsnit 4.4.3. Det vil derfor med den nuværende beregningsmetode ikke være muligt at inkludere reduktion
i CH
4
-emissionen for gylle i staldsystemer med gyllekøling og det har ikke været muligt at beregne den
tilsvarende effekt i emissionsopgørelsen. Som omtalt arbejdes der for at udvikle en model der estimerer
udledningerne fra gylle på et mere detaljeret niveau for de forskellige dyregrupper og staldtyper end hidtil,
for at kunne opdele udledningen på stald og lager. Såfremt det er muligt at inkludere temperatur som en
146
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0147.png
faktor, kan denne model potentielt også tillade at effekten af gyllekøling rent modelteknisk kan indregnes.
Reduktionseffekten skal dog desuden dokumenteres og eftervises i repræsentative staldmålinger, da me-
tan-reduktion med gyllekøling endnu kun er påvist som den modelteoretiske sammenhæng hvor gyllekø-
ling reducerer temperaturen og lavere temperaturer reducerer metanudledningen. Derudover skal der til-
vejebringes aktivitetsdata for hvor meget og hvilke typer af gylle der køles samt effekten af og tidspunktet
for kølingen i form af temperaturpåvirkning gennem hele gyllesøjlen, hvilket lige nu ikke er oplysninger, der
registreres eller indhentes, jf. variation og usikkerheder beskrevet i afsnit 6.3.5. CH
4
reduktionen er inkluderet
i Klimafremskrivningen på baggrund af foreløbige effektestimater fra Hansen et al. (2015), som dog ikke er
tilstrækkelig dokumentation til emissionsopgørelsen.
Reduktion i den indirekte N
2
O -emission fra NH
3
-fordampning er inkluderet i emissionsopgørelserne alle-
rede, da gyllekølings effekt på emissionen af NH
3
er inkluderet i emissionsberegningerne til luftforurenings-
opgørelsen, som danner grundlag for beregningen i drivhusgasopgørelsen.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.4.4) er lavere end estimeret ovenfor (vist
i tabel 6.3.1), og derfor vil effekten af gyllekøling angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive lavere i en
simpel beregning ved brug af samme procentvise reduktionseffekt.
Udledninger forbundet med energiforbrug indgår ikke i hverken landbrugs- eller LULUCF-sektoren og er
derfor ikke vurderet yderligere. Udledninger fra energiforbrug er inkluderet i energisektoren, og stigninger
eller fald i disse er dermed stadig af betydning for resultatet af Danmarks samlede drivhusgasopgørelse.
Referencer
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B., (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. 2021. Danish emission inventories for agriculture. Inventories
1985
2018. Aarhus University, DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 202 pp. Scientific Re-
port No. 443. http://dce2.au.dk/pub/SR443.pdf
Byggeri & Teknik (2020). Materiale udleveret på møde om gyllekøling i svinestalde den 29. sept. 2020 mel-
lem Peter Kai og Anders Peter Adamsen, AU, og Svinerådgivningen, Sagro og Byggeri & Teknik.
Energistyrelsen (2021). Basisfremskrivninger.
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-model-
ler/basisfremskrivninger.
Hansen, M.N., P. Kai, & T.S. Birkmose (2015). Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regule-
ring i husdyrproduktionen. AgroTech.
Holm, M., K.B. Sørensen, M.B.F. Nielsen (2017). Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvine-
stalde. Meddelelse nr. 1105, Videncenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Holm, M., K.B. Sørensen (2019). Ammoniak og metanemission fra drægtighedsstalde. Erfaring nr. 1910. Vi-
dencenter for Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Kai, P., A.P. Adamsen (2017). Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 2: Emissions-
faktorer. Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Danmark. Technical report BCE
–TR-12.
89 pp.
Klimadan (2020). Personlig kommunikation og udleveret præsentation dateret 28. januar 2020.
147
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
MELT (2017). Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak og lugtemission. https://mst.dk/me-
dia/169085/indstilling-af-gyllekoeling-mediearkiv.pdf
Miljøministeriet (2010). Forudsætninger for de økonomiske beregninger ved gyllekøling. Søer og smågrise.
Udarbejdet af NIRAS.
Miljøstyrelsen (2011). Køling af gylle i stalde til søer og smågrise. Teknologiblad 26.1.2011, 10 sider.
Nehmdahl, H. (2022). Dokumentation af udbredelse- og aktivitetsdata af gyllekøling i Danmark. Rapport
udarbejdet af Conterra Aps for Miljøministeriet.
Pedersen, P. (1997). Køling af gylle i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv. Landsudvalget for svin, Medde-
lelse nr. 357, 6 pp.
Pedersen, P. (2005). Linespilsanlæg med køling i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 694, Landsudvalget for
Svin og Videncenter for Svineproduktion.
RAV (2019). Regeling ammoniak en veehouderij. D 3 diercategorie vleesvarkens, opfokberen van ca. 25
kg
tot
7
maanden,
opfokzeugen
van
ca.
25
kg
tot
eerste
dekking.
https://www.infomil.nl/onderwerpen/landbouw/stalsystemen/emissiefactoren-per/map-stalty-pen/3-
diercategorie-0/
148
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0149.png
6.4 Lav-dosis forsuring i gyllelagre (KVM6.4)
Forfatter: Søren O. Petersen (afsnit 6.4.0 - 64.5), Institut for Agroøkologi, Frederik Rask Dalby (tabel 6.4.2),
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (afsnit 6.4.6), Institut for Miljøvidenskab, Anne Winding
(afsnit 6.4.7), Marianne Bruus (afsnit 6.4.7) og Dominik Zak (afsnit 6.4.7), alle fra Institut for Ecoscience.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.4.0
76.4.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.4.6), Institut for Miljøvidenskab, Anders Peter Adamsen (afsnit 6.4.7). Institut for Bio- og Kemitekno-
logi.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Forsuring af gylle i lagertanken er en velkendt praksis, der anvendes for at begrænse ammoniaktab i for-
bindelse med den efterfølgende udbringning. Krav til forbruget af 96%-koncentreret svovlsyre (se tabel
6.4.1) er beskrevet i den gældende gødningsanvendelsesbekendtgørelse (BEK 1025 af 30/06/2023).
Tabel 6.4.1
Krav til syretilsætning (kg/ton) ved lagerforsuring før udbringning.
Under
udbringning
Kvæggylle
Svinegylle
Afgasset kvæg- og svinegylle
3,0
2,9
11,0
I lageret, max 72 før
udbringning
3,0
2,9
11,0
I lageret, max 4 uger før
udbringning
4,4
5,7
14,0
Det er velkendt, at gylleforsuring også hæmmer emissionen af metan under opbevaring af gylle, men det
forudsætter forsuring ved lagringens begyndelse, og de aktuelle regler for lagerforsuring er dermed ufor-
enelige med brug af forsuring som klimavirkemiddel.
Et lagringsforsøg i pilotskala blev gennemført i 2021 som led i klimaforskningsprojektet ”Integreret reduktion
af metanemission fra husdyrgødning” (INTERMET), hvor effekten af at forsure svinegylle med forskellige do-
ser blev undersøgt (Ma et al., 2022). Den højeste dosis var 6 kg/ton svarende til normal forsuring, og derud-
over omfattede forsøget behandlinger med ubehandlet svinegylle og gylle med ca. 20, 40, 60 og 80% af
normal dosis. Metan- og ammoniakemission, såvel som emission af lugtstoffer, blev fulgt i 8 uger; den sam-
lede emission i perioden er vist i figur 6.3. Resultaterne viste en gradvist mere effektiv metanreduktion med
stigende syredosering, og det samme var tilfældet for ammoniak.
Figur 6.3
Ændring i emission af metan (t.v.) og ammoniak (t.h.) under otte uges lagring efter forsuring med
forskellige doser af 96% svovlsyre (Ma et al., 2022).
149
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.4.1 Anvendelse
Lagerforsuring er en kendt teknologi, og der er allerede i dag maskinstationer, som leverer denne ydelse.
Gylleomrøring uden forsuring er ligeledes kendt praksis, som altid finder sted forud for udbringning. Virke-
midlet er således tilgængeligt for alle bedrifter, som ikke gør brug af andre metanreducerende virkemidler.
Men der er som sagt tale om en alternativ anvendelse af forsuring, som ikke opfylder kravene til at bruge
forsuring som ammoniakvirkemiddel.
6.4.2 Relevans og potentiale
Der er omkostninger forbundet med gylleforsuring, dels i form af indkøb af syre, men også omrøring i for-
bindelse med tilsætning. Forskellige strategier kan tænkes anvendt, såsom forsuring flere gange i lagrings-
perioden, eller forsuring en enkelt gang og efterfølgende omrøring i løbet af lagringsperioden, som skal
sikre at ubehandlet gylle tilført fra stalden blandes op med allerede forsuret gylle. Det sidste scenarie har
den fordel, at syrekoncentrationen så vil være relativt høj sommer og efterår, hvor potentialet for metan- og
ammoniakemission også er størst. Behovet for omrøring er ukendt.
6.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
I ovennævnte undersøgelse (Ma et al., 2022) blev der lavet foreløbige beregninger af omkostningseffekti-
vitet for drivhusgasreduktion, som indikerede at forsuring med 2 kg/ton gav den bedste økonomi. Her viste
forsøget en 70% reduktion af metanemissionen, mens reduktionen af ammoniakemission var mindre end
50%. Sammenlignelige resultater er rapporteret fra Canada i et pilotskalaforsøg med fortyndet kvæggylle
(Sokolov et al., 2021). Med priser på under 50€ (350-400
kr.) pr. ton CO
2
-ækv. ved et omrøringsbehov på 1-
3 gange i lagringsperioden synes dette at være en omkostningseffektiv strategi.
I beregningen af omkostningseffektivitet blev der taget højde for effekten på tab af ammoniak, som er en
indirekte kilde til lattergas. Det blev antaget, at differencen mellem forsøgsbehandlinger vil afspejles i for-
bruget af handelsgødning.
Reduktion af drivhusgasudledning fra lavdosis forsuring i lageret ses i tabel 6.4.2.
Tabel 6.4.2.
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme
og lav-dosis forsuring i lager. Der regnes med 70% reduktion af metan fra lageret og 50% reduktion af am-
moniak fra lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl, drænet
fast gulv med skraber, spaltegulv med gødningskanal med skraber og fast gulv. De sidste to kolonner viser
reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. For svinestalde er
medtaget gødning fra stalde, hvor rørudslusning kan benyttes. Enheder i pr. ton henviser til pr. ton gylle ab
dyr. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og lager. Elforbrug ved lavdosisforsuring er ubety-
deligt og derfor ikke medregnet her.
150
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0151.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 59,5 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 46,1 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
151
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.4.4 Samspil til andre virkemidler
Der er en konflikt mellem anvendelsen af gylleforsuring som klimavirkemiddel og som kvælstofvirkemiddel.
En effektiv hæmning af metanemissionen kræver en behandling ved lagringens begyndelse, og formentlig
kan syreforbruget reduceres væsentligt. I modsætning hertil kræver en effektiv hæmning af ammoniak-
emissionen ved udbringning, at forsuring sker sent i lagringsperioden, og at syremængderne i tabel 6.4.1
anvendes. Der er et oplagt potentiale for synergi med hyppig udslusning, således af forsuring af gylle sker
så tidligt i lagringsperioden som muligt.
6.4.5 Usikkerheder
Det er uklart, hvilken grad af opblanding det kræver at sikre en effektiv metanreduktion igennem hele lag-
ringsperioden. Skal opblanding af gyllen ske hver gang, der tilføres frisk gylle, eller er færre gange tilstræk-
keligt? Kan metoden til udpumpning af gylle fra stalden justeres, så der sikres en bedre kontakt med den
allerede forsurede gylle i lagertanken? Strategier til lavdosis-forsuring bliver undersøgt i et nyt projekt med
finansiering fra ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af 4. oktober 2021.
Risici for miljøeffekter ved udbringning af forsuret gylle blev diskuteret af Jensen et al. (2018) i lyset af, at
tilførslen af svovl til jorden i form af sulfat er mindst dobbelt så stor som afgrødens behov. Den videre skæbne
af sulfat i miljøet er ukendt, men potentielt kan sulfat føre til mobilisering af fosfor i vådområder eller sedi-
menter (Zak et al., 2006). Med den stigende udbredelse af gylleforsuring ved udbringning er det påtræn-
gende nødvendigt at vurdere risikoen for, at dette sker under danske forhold. Med lavdosis-forsuring vil
svovlmængden være langt bedre afstemt med afgrødernes behov, og risikoen for sulfatudvaskning og fos-
formobilisering tilsvarende mindre. Miljøeffekter af gylleforsuring vil også blive undersøgt i et nyt projekt
med finansiering
fra ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”.
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende
i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
6.4.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
En metan-reduktion med lavdosis-forsuring er endnu kun påvist i pilotskala. Et igangværende projekt med
støtte fra Miljøministeriet vil dokumentere effekten af lavdosis-forsuring i fuld skala, men en eventuel ibrug-
tagning som klimavirkemiddel vil afhænge af konsistensen i det datasæt, bestående af kemiske analyser,
laboratoriemålinger og fuldskalamålinger, som det er muligt at gennemføre.
Beregningerne for CH
4
–emission
fra gødningshåndtering er i emissionsopgørelserne ikke opdelt i emission
fra stald og emission fra lager, men regnes med én emissionsfaktor, der dækker både stald og lager, se
også afsnit 4.4.3. Det vil derfor med den nuværende beregningsmetode ikke være muligt at inkludere re-
duktion i CH
4
-emissionen for lav-dosis lagerforsuring. For at dette skal kunne indgå i emissionsopgørelserne,
kræver det at emissionsberegningen kan opdeles i stald- og lager emission. Dette arbejde er i gang og der
er en række forskningsprojekter i gang, som kan byde ind til en sådan emissionsmodel. Ydermere skal der
findes dokumentation af reduktionseffekten, da metan-reduktion med lavdosis-forsuring endnu kun er på-
vist i pilotskala. Et igangværende projekt med støtte fra Miljøministeriet vil dokumentere effekten af lavdo-
sis-forsuring i fuld skala, men en eventuel ibrugtagning som klimavirkemiddel i emissionsopgørelsen vil af-
152
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
hænge af konsistensen i det datasæt, bestående af kemiske analyser, laboratoriemålinger og fuldskala-
målinger, som det er muligt at gennemføre. Derudover skal der tilvejebringes aktivitetsdata for hvor meget
og hvilke typer af gylle der lagerforsures, hvilket lige nu ikke er oplysninger der registreres eller indhentes.
Reduktion i den indirekte N
2
O-emission fra NH
3
-fordampning er inkluderet i emissionsopgørelserne, da re-
duktion i emissionen af NH
3
pga. forsuring er inkluderet i emissionsberegningerne. Forsuring i lagret til re-
duktion af NH
3
sker ofte lige før udbringning og vil derfor ikke have effekt på CH
4
emission fra lagret.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.4.4) er lavere end estimeret ovenfor (vist
i tabel 6.4.2), og derfor vil effekten af lav-dosis forsuring i lageret angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også
blive lavere i en simpel beregning ved brug af samme procentvise reduktionseffekt.
6.4.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Stigende temperaturer fremmer betingelserne for metanproduktion i gylle under lagringen, og dermed ri-
sikoen for metanemission. Lavdosis-forsuring af gylle i lagertanken er et virkemiddel til metanreduktion, hvis
betydning dermed kan blive endnu større.
Miljø
Mulige miljøeffekter af at udbringe forsuret gylle på dyrkningsjorden blev gennemgået af Jensen et al.
(2018). Det blev påpeget, at jorden tilføres langt mere svovl, end afgrøder kan udnytte, og at svovl i form af
sulfat derfor vil udvaskes. Risikoen for mobilisering af fosfat som følge af en reaktion mellem jern og sulfat
(Zak et al., 2008) blev diskuteret.
Lavdosisforsuring kan tilsyneladende give en markant metanreduktion med anvendelse af blot 2 kg svovl-
syre pr. ton gylle, det vil sige højst en tredjedel af den mængde, som anvendes med traditionel forsuring
(Ma et al., 2022). Denne dosering er langt bedre tilpasset landbrugsafgrøders behov. En negativ sideeffekt
af lavdosis-forsuring, sammenlignet med traditionel forsuring, er den mindre effektivitet i forhold til ammo-
niakreduktion (Ma et al., 2022). Det vil være nødvendigt med andre virkemidler, såsom flydelag eller fast
overdækning, til begrænsning af ammoniaktab under lagring af gylle, ligesom indarbejdning eller ned-
fældning af gylle skal anvendes i større omfang ved udbringningen.
Biodiversitet
I
øjeblikket undersøges effekter af gylleforsuring på jordlevende organismer i et nyt forskningsprojekt. Hvis
dette projekt finder tegn på økotoksikologiske effekter, vil disse også være mindre med lavdosis-forsuring.
Referencer
Jensen, J., Krogh, P.H., Sørensen, P., Petersen, S.O. (2018). Potentielle miljøeffekter ved anvendelse af forsuret
gylle på landbrugsjord. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 257, bind
257, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Ma, C., Dalby, F.R., Feilberg, A., Jacobsen, B.H., Petersen, S.O. (2022). Low-dose acidification as a methane
mitigation strategy for manure management. Agricultural Science and Technology 2, 437-442.
153
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sokolov, V., Habtewold, J., VanderZaag, A., Dunfield, K., Gregorich, E., Wagner-Riddle, C., Venkiteswaran, J.
J., Gordon, R. (2021). Response curves for ammonia and methane emissions from stored liquid manure
receiving low rates of sulfuric acid. Frontiers in Sustainable Food Systems 5 (224), 678992.
Zak, D., Kleeberg, A., Hupfer, M. (2006). Sulphate-mediated phosphorus mobilization in riverine sediments
at increasing sulphate concentration, River Spree, NE Germany. Biogeochemistry 80, 109-119.
Zak, D., Rossoll, T., Exner, H.-J., Wagner, C., Gelbrecht, J. (2008). Mitigation of sulfate pollution by rewetting
of fens
a conflict with restoring their phosphorus sink function? Wetlands 29, 1093-1103.
154
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.5 Gylle og bioforgasning (KVM6.5)
Forfattere: Anders Peter Adamsen (afsnit 6.5.0
6.5.5, 6.5.7) og Frederik Rask Dalby (afsnit 6.5.0
6.5.5),
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (afsnit 6.5.6). Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Henrik B. Møller (afsnit 6.5.0
6.5.5, 6.5.7), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Ken-
neth Nielsen (afsnit 6.5.6). Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen og Henrik B. Møller (biogasmodul), begge fra Institut for Bio-
og Kemiteknologi.
Dette afsnit beskriver almindelig håndtering af gylle som efterfølgende anvendes i et biogasanlæg (biofor-
gasses). Emnet er udførligt behandlet i DCA-rapport nr. 175 (Olesen et al., 2020), som også er publiceret
som en fagfællebedømt artikel (Møller et al., 2022).
6.5.1 Anvendelse
Bioforgasning af gødning kan anvendes på alle typer gødninger, på nær forsuret gylle, hvor kun en mindre
andel kan anvendes uden at hæmme biogasudbyttet og forøge svovlbrinteindholdet i biogassen. Gylle fra
kvægstalde med sand i sengebåse kan dog være problematiske at anvende til bioforgasning. Faste gød-
ningstyper, f.eks. hønsemøg med højt fosfor- og kvælstofindhold, kan ligeledes være problematiske, og kan
kun tilsættes i mindre andel, medmindre man ønsker afgasset biomasse med højt indhold af bestemte næ-
ringsstoffer, eller har separation med afsætning af fiberfraktion. Det vil ofte kræve en efterbehandling af
den afgassede biomasse.
6.5.2 Relevans og potentiale
Bioforgasning er relevant for alle typer husdyrgødning, også dybstrøelse, men det kræver at biogasanlæg-
get er dimensioneret til at håndtere gylle med højere tørstofindhold og med passende opholdstider i reak-
torerne. Den behandlede mængde er stærkt stigende.
Potentialet er nærmest at alt husdyrgødning kan bioforgasses. Det kræver dog en kraftig udbygning af hele
biogassektoren og gasledningsnettet, men potentialet er der. I 2021 blev ca. 18 % af svinegylle og 29 % af
kvæggylle behandlet i biogasanlæg.
6.5.3 Effekt på drivhusgasudledning
For svinegylle antages et gennemsnitligt udbytte på 80 % af biogaspotentialer (Alastair Ward, personlig
kommunikation, 2024), hvilket giver 280 liter metan ved standard tryk og temperatur pr. kg organisk stof
(VS) ved opholdstid på 30 dage. Det svarer til at 20 vægt% af organisk stof omsættes til metan, og i alt
omsættes 65 % af det organiske stof under biogasprocessen til biogas
For kvæggylle antages et gennemsnitligt udbytte på 80 % af biogaspotentialet (Ward, 2024), hvilket giver
220 liter metan pr. kg organisk stof ved en opholdstid på 30 dage. Det svarer til at 16 vægt% af organisk
stof omsættes til metan, og i alt omsættes 51 % af det organiske stof under biogasprocessen til biogas.
Det skal understreges, at der kun er beregnet udledning af det organisk stof der tilføjes med gylle. I de fleste
biogasanlæg tilsættes der andre biomasse, så som dybstrøelse, halm, husholdningsaffald, organisk indu-
striaffald mv., som ikke er medregnet. Disse biomasse vil give anledning til en udledning af metan og am-
moniak, men udledningens omfang er usikkert og indregnes ikke i husdyrgødningens emission.
155
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det antages at 1 kg metan i biogas kan fortrænge 1 kg metan i naturgas. Et kg naturgas har en gennem-
snitlig udledning på 0,068 kg CO
2
-ækv. pr. MJ (BioGrace, 2015). Da et kg metan indeholder 50,4 MJ energi
(nedre brændværdi) betyder det, at et kg produceret metan i biogas ved fortrængning af naturgas vil have
en negativ emission på 3,4 kg CO
2
-ækv., da biogas i sig selv ikke bidrager til mer-emission af CO
2
, udover
de emissioner der er forbundet med brug af fossile brændstoffer til proces og transport af biomasse samt
lækage af metan fra anlægget.
I DCA-rapporten
”Bæredygtig biogas” er der for et anlæg med 40% svinegylle, 40% kvæggylle og resten
som dybstrøelse beregnet, at metan i biogas erstatter fossilt metan i naturgas som dermed har en negativ
emission på 48,35 kg CO
2
-ækv. pr. ton biomasse (Olesen et al., 2020, tabel 7.1 M1b, som er et biogasanlæg
med varmeveksling af afgasset biomasse). Dertil skal der lægges emissioner af fossilt CO
2
til procesenergi
og transport, hvilket udgør 5,2 kg CO
2
-ækv. pr. tons biomasse. Dertil kommer lækage (tab til atmosfæren)
af metan på anlægget som sættes til 2,9% (KEFM 2024), hvilket udgør en stor del af den negative emission
af biogas ved fortrængning af naturgas. Hvis man korrigerer den negative emission på 3,4 kg CO
2
-ækv. pr.
kg metan ved fortrængning af naturgas med emissionerne fra proces, transport og lækager, så fås en ne-
gativ nettoemission på 2,3 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan i biogas ved anvendelse i naturgasnettet.
For svinegylle tilført biogasanlægget vil der således være en negativ emission på 0,20 kg CH
4
pr. kg VS ·
2,3 kg CO
2
-ækv. pr .kg CH
4
tilført ved fortrængning af naturgas, hvilket giver 0,46 kg CO
2
-ækv. pr. kg VS.
For kvæggylle tilført biogasanlægget vil der således være en emission på 0,16 kg CH
4
pr. kg VS · 2,3 kg
CO
2
-ækv. pr. kg CH
4
tilført ved fortrængning af naturgas, hvilket giver 0,37 kg CO
2
-ækv. pr. kg VS.
Emission af metan fra stalde, afhentningstanke, biogasanlæg og gylletanke nyttiggøres ikke som biogas
og har en emission på 28 kg CO
2
-ækv. pr. kg metan. Det antages at kulstoflagring af afgasset gylle i forhold
til ikke-afgasset gylle vil være på samme niveau efter 100 år, hvorfor dette ikke medregnes
Tabel 6.5.1.
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme,
ophold i afhentningstank i 2 dage og bioforgasning. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med
ringkanal eller bagskyl, fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og
skraber. Kolonnen ”Fortrængning” viser emission i CO
2
-ækv. ved anvendelse af den producerede biogas
til erstatning af naturgas. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab dyr og
i 1000 tons (kt) pr. staldtype. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes.
For referencestalde er bioforgasning ikke medregnet. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald
og lager.
156
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0157.png
157
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 108 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 94,3 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.5.4 Samspil til andre virkemidler
Bioforgasning af husdyrgødning har et stort positivt samspil med hyppig udslusning og køling af gylle i
stalde. Bioforgasning har negativt samspil med forsuring af gylle i stalden, da forsuring med svovlsyre hæm-
mer metanproduktionen både i stald, lagre og lagre. Den afgassede gylle kan ved lagring forsures for at
reducere emission af ammoniak, hvilket også vil reducere metanemission ved den efterfølgende lagring.
Den afgassede gylle kan også opbevares med i lagre med teltoverdækning og ventileret flydelag eller i
lagre med teltoverdækning og opsamling af gas med afbrænding i fakkel.
6.5.5 Usikkerheder
Der er en lang række usikkerheder ved bioforgasning af husdyrgylle. Det er især metan-udbytter, indhold
af tørstof og organisk stof i gødning, procesforhold, lækager på anlæg, samt anvendelse af biogas.
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende
i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil, og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
6.5.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Reduktion af CH
4
og direkte N
2
O emission, samt øget emission af indirekte N
2
O pga. øget NH
3
emission fra
lagret og udbragt bioforgasset gylle er inkluderet i emissionsopgørelserne. Emissionen estimeret per ton
gylle i emissionsopgørelserne er lavere end estimeret ovenfor (vist i tabel 6.5.1) og da fortrængning af
energi indgår ikke i emissionsopgørelserne for landbrugssektoren, men indgår i energisektoren, vil effekten
af bioforgasning angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive markant lavere.
6.5.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Højere temperaturer vil kunne forøge udledning af metan fra gylletanke, før og efter biogasproduktion. Det
vurderes ikke at højere temperaturer vil påvirke selve biogasprocessen.
Miljø
Afgasset biomasse har en højere pH end ikke afgasset gylle, samtidig med at noget af det organisk-bundne
kvælstof er omdannet til ammonium-kvælstof, hvilket kan forøge udledning af ammoniak ved opbevaring
og udbringning. Tidligere har man antaget at afgasset biomasse hurtigere sivede ned i jorden, hvilket skulle
ophæve effekten af den forhøjede pH og mere ammonium-kvælstof. Nyere undersøgelser har dog stillet
spørgsmål ved denne antagelse (Pedersen et al., 2021).
Der er derfor stillet krav om, at udbringning af afgasset biomasse skal nedfældes eller forsuring (BEK nr.
1551 af 02/07/2021).
158
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0159.png
Biodiversitet
Anvendelse af afgasset gylle skønnes ikke at have nogen effekt på biodiversitet.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Hafner, S.D. (2021). Emissionsfaktorer for ammoniak fra ALFAM2 for afgasset biomasse.
Rådgivningsnotet fra DCA.
BioGrace (2015). BioGrace-1 Excel tool. Version 4d. https://www.biograce.net/content/ghgcalculation-
tools/recognisedtool/
KEFM (2024). Klimastatus og -fremskrivning 2024. Produktioin a folie, gas og VE-brændstorrer. Sektorforud-
sætningsnotet,
Hafner, S.D., Nyord, T., Sommer, S.G., Adamsen, A.P.S. (2021). Estimation of Danish emission factors for am-
monia from field-applied liquid manure for 1980 to 2019. 138 pages. Advisory report from DCA
Danish
Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, submitted: 23-09-2021.
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas Pro-
duction—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
Olesen, J.E., Møller, H.B., Petersen, S.O., Sørensen, P., Nyord, T., Sommer, S.G. (2020). Bæredygtig biogas -
klima og miljøeffekter af biogasproduktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA rap-
port Nr. 175
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1454
159
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.6 Opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (KVM6.6)
Forfatter: Anders Peter Adamsen (afsnit 6.6.0
6.6.5) og Frederik Rask Dalby (tabel 6.6.1), Institut for Bio- og
Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (afsnit 6.6.6.), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.6.0
6.6.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.6.6). Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Fakkelafbrænding (på engelsk flaring) er en velkendt teknik til håndtering af gasser fra indvinding af olie-
og naturgas. Det anvendes også på lossepladser med lav gasproduktions. Endvidere har de fleste biogas-
anlæg også fakler til afbrænding af gas ved driftsstop.
I en undersøgelse i staten New York blev der etableret overdækning, opsamling og direkte afbrænding
(flaring) på 3 gårde med kvæg (Wightman & Woodbury, 2016). De tre gårde havde i gennemsnit 800
malkekøer og gylleopbevaringskapacitet til 6 måneder. Langt størstedelen af metan bliver produceret i
sommer og efteråret, hvor der også er den højeste andel af metan, og afbrænding derfor er muligt uden
støttebrændsel. Forfatterne beregnede at 80% af det opsamlede metan blev omsat, men aktuel omsæt-
ning og eventuelle dannelse af uønskede gasser, f.eks. nitrogenoxider, er blev ikke undersøgt.
I GUDP-projektet LESS vil teknologien blive udviklet de kommende to år samt testet og dokumentet. Der
kan være behov for yderligere at dokumentere teknologien på flere end den tank, der bliver opstillet i LESS-
projektet. Det foreslås at lave test af 3 tanke med svinegylle og 3 tanke med kvæggylle over et år i 2024-
25. Der er behov for at teste gyllelagre fra både kvæg og svin, da der er stor forskel på udbringningsmønstre
(f.eks. Birkmose, 2020).
Opsamling af gas fra tætte overdækkede gyllebeholdere vil kræve en ændring af det nuværende praksis
for overdækkede gyllebeholdere, som skal sikre, at der ikke kan opbygges koncentrationer af metan over
dets nedre eksplosionsgrænse, som er ca. 5 % ved kontakt med atmosfærisk luft (Landbrugets Byggeblad
103.04-29 af 02-06-2009). Det kan være, at der skal opstilles ATex-krav til pumper og andre komponenter
mellem gyllelagret og afbrændingsenhed.
Det forventes, at teknologien er færdigudviklet og dokumentet i LESS (GUDP-projekt) ved udgangen af
2024. En dokumentation på teknologilisteniveau af 4 gylletanke er planlagt i 2024
2025.
6.6.1 Anvendelse
Teknologien kan anvendes på forholdsvis gyllelagre med tætte overdækninger, dvs. gylletanke med over-
dækning og overdækkede gyllelaguner.
6.6.2 Relevans og potentiale
Teknologien er relevant for alle type landbrug med gylletanke eller overdækkede laguner. Det er klart mest
relevant at opsamle den producerede gas og udnytte den til energiformål, men det vil i mange tilfælde
ikke være logistisk muligt og heller ikke lønsomt. Ved at brænde metan (og formentlig også dele af ammo-
niak og svovlbrinte) oxideres metan til CO
2
, som er netto klimaneutral da det stammer fra en ikke fossil kilde.
Der er store potentialer ved at opsamle og afbrænde gassen fra overdækkede gyllebeholdere og laguner.
I GUDP-projekt Low Emission Slurry Storages (LESS) har AU sammen med selskabet AgroGas videreudviklet
160
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og dokumenteret teknologien i et demonstrationsanlæg der er blevet tilført urenset biogas fortyndet med
atmosfærisk luft, hvilket svarer til gassen, der kan opsamles i et tæt gyllelager.
6.6.3 Effekt på drivhusgasudledning
Det forventes at mindst 80% af det producerede metan kan opsamles fra gyllelagre ved at tætne eksiste-
rende teltoverdækninger. Det forventes at gennemsnitlig 80% af det opsamlede metan kan omsættes (oxi-
deres) i en fakkel. De udførte test har vist langt højere omsætning ved drift af faklen, men mangler at blive
testet på fuldskala-tanke over et helt år. Det giver en samlet effekt på 64%. Estimeret reduktion af metan er
angivet i tabel 6.6.1.
Tabel 6.6.1.
Estimeret drivhusgasudledningfra stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme
og afbrænding af metan produceret i lager. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal
eller bagskyl, fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og skraber.
For svinestalde er medtaget gødning fra stalde med rørudslusning. De sidste to kolonner viser reduktion i
CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv pr. ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte
udledning fra stald og lager. Strømforbrug ved gasopsamling og afbrænding er ubetydeligt og derfor ikke
medregnet her.
161
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0162.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 54,2 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
162
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Reduktion kvæg = 42,0 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.6.4 Samspil til andre virkemidler
Der er positivt samspil med teknologier, der hurtigt får flyttet organisk materiale, der er substrat for metan-
dannelse, ude i lagre, f.eks. hyppig udslusning og gyllekøling.
Positivt samspil med afgasset gylle, da fakkelafbrænding forventes at forbrænde ammoniak, som er en
kilde til indirekte lattergasproduktion. Derudover vil fakkelafbrænding også reducere udledning af metan
(omend små mængder) fra afgasset gylle.
6.6.5 Usikkerheder
Der er usikkerhed forbundet med opsamling af gyllegas fra gyllelagre og omsætning af metan (og ammo-
niak) i gasfakler. Især i vinterhalvåret vil der kunne være problemer med at sikre en tilstrækkelig høj kon-
centration af metan til at faklen kan brænde effektivt (Wightman & Woodbury, 2016). Dette vil kunne løses
ved at lade metan opkoncentreres i den overdækkede gylletank og kun afbrænde, når der er opsamlet
gas nok.
Der er risiko for at kvælstof omkring flammen og ammoniak i den tilførte gas kan danne kvælstofoxider.
Faklen er udviklet i LESS-projekt, og der er ikke fundet kvælstofoxider i kritiske mængder.
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne på metan at ligge i den
høje ende i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil og der gøres opmærksom på at tallene er
behæftet med væsentlig usikkerhed.
6.6.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Afbrænding i fakkel af gas fra gyllebeholdere er ikke et tiltag, der på nuværende tidspunkt er inkluderet i
den nationale emissionsopgørelse, da systemet ikke anvendes i praksis. For at dette skal kunne indgå i
emissionsopgørelserne, kræver det, at emissionsberegningen kan opdeles i stald- og lager emission. Dette
arbejde er i gang og der er en række forskningsprojekter i gang, som kan byde ind med analyser og vali-
ditetssikring til en sådan emissionsmodel. Ydermere vil det kræve en solid repræsentativ dokumentation af
reduktionspotentialet med en vurdering af de faktorer, der er afgørende for effekten, for at blive inkluderet
i opgørelsen. Hvis det tænkes, at fakkelafbrændingen ikke sker i alle gyllebeholdere, vil der i relation til
emissionsopgørelsen også være behov for aktivitetsdata for udbredelsen af afbrændingen.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne er lavere end estimeret ovenfor (vist i tabel
6.6.1), derfor vil effekten af afbrænding af gas fra gyllebeholdere angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også
blive lavere ved brug af samme reduktionseffekt.
Referencer
Birkmose, T. (2020). Aktivitetsdata for udbragt husgyrgødning, 2016-2020. SEGES. 6 sider.
Wightman, J. L., Woodbury, P.B. (2016). New York Dairy Manure Management Greenhouse Gas Emissions
and Mitigation Costs (1992–2022). J. Environ. Qual., 45, 266-275. doi:10.2134/jeq2014.06.0269.
163
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.7 Overdækning af gylletanke med ventileret flydelag (KVM6.7)
Forfatter: Søren O. Petersen (afsnit 6.7.0
6.7.5), Institut for Agroøkologi og Frederik Rask Dalby (tabel 6.7.1),
Institut for Bio- og Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (afsnit 6.7.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.7.0
6.7.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.7.6.), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Omkring 90 % af husdyrgødningen i Danmark håndteres som gylle, og det meste udbringes om foråret.
Under opbevaringen kan den biologiske omsætning i gyllen føre til udledning af drivhusgasser, primært i
form af metan. Hvor meget metan der udledes fra lagertanke, vil afhænge af en række faktorer, bl.a. op-
holdstid i stalden og eventuel behandling før lagring.
Flydelag kan indeholde metanoxiderende bakterier (Petersen et al., 2005), og da metan har en drivhusef-
fekt, som er 28 gange større end CO
2
(med 100 års tidshorisont), er metanoxidation i flydelag et potentielt
klimavirkemiddel. Det internationale klimapanel, IPCC, har i de gældende guidelines (IPCC, 2006) forudsat,
at et naturligt flydelag kan fjerne 40 % af metan, som produceres i gyllen under lagring. En stor del af me-
tanemissionen sker muligvis via sprækker i flydelaget og fortyndes hurtigt i atmosfæren, hvad der gør ef-
fektiviteten af den mikrobielle metanfjernelse usikker (Duan et al., 2017). En mere effektiv metanfjernelse
kræver formentlig en kombination af flydelag og en overdækning, som forlænger opholdstiden for metan
i luften over flydelaget og dermed sikrer en bedre forsyning med metan til de metanoxiderende bakterier
(Petersen et al., 2013). En opdatering af guidelines (IPCC, 2019) angiver, at fast overdækning kan give en
25-50% metanfjernelse (variationsbredde 0-90%).
En variationsbredde på 0-90% er ikke et godt grundlag for at anvende metanoxidation som klimavirkemid-
del, og variationen skyldes muligvis flydelagets egenskaber. Det er baggrunden for en dansk udviklingsind-
sats indenfor rammerne af klimaforskningsprojektet
”Integreret reduktion af metanemission fra husdyrgød-
ning” (INTERMET), som sigter mod at optimere betingelserne for metanoxidation gennem kontrolleret ven-
tilation. Denne indsats bygger på overvejelser, som blev præsenteret i Olesen et al. (2018; afsnit 5.2). En
prototype af en ny ventilationsteknologi er blevet afprøvet i pilotskala i 2021. Prototypen, udviklet med bi-
stand fra ventilationsfirmaet SKOV A/S, har en selvregulerende ventilation, som styres med henblik på at
optimere tilgængeligheden af metan og ilt for metanoxiderende bakterier. En detaljeret beskrivelse af tek-
nologi og styringsprincipper forventes at blive offentliggjort i løbet af 2024.
Der er via Innovationsfonden (Innomission 3) givet en bevilling til afprøvning af kontrolleret ventilation på
et fuldskala-gyllelager i 2023. I det nye projekt skal strategier til stabilisering af flydelaget under omrøring
og tømning/fyldning også undersøges, idet udviklingen af flydelagets mikrobiologi er en langsom proces
som potentielt kan begrænse omfanget af metanoxidation.
6.7.1 Anvendelse
Andelen af lagre med fast overdækning er i vækst (se figur 6.4) og repræsenterede i 2018 omkring 10% af
kvæggylle, og 25% af svinegylle (Mikkelsen & Albrektsen, 2020). Hvordan en fast overdækning påvirker
betingelserne for flydelagsdannelse er endnu dårligt belyst. Hvis det lykkes at dokumentere en væsentlig
164
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0165.png
forbedring af metanfjernelse med kontrolleret ventilation af overdækkede gyllebeholdere, vil det forment-
lig være en omkostningseffektiv løsning for lagre med eksisterende teltoverdækning, selvom det skal un-
derstreges at der kan være behov for modifikation af teltoverdækningen for at begrænse et eksisterende
passivt luftskifte.
Andel overdækket
gyllen, %
40
30
20
10
0
2004
1995
1998
2001
2007
2010
2013
Svin
Kvæg
Mink
Figur 6.4
Estimeret andel af gylle i gyllebeholdere med fast overdækning (gengivet efter Mikkelsen & Al-
brektsen, 2020).
6.7.2 Relevans og potentiale
Sammenlignet med vurderingen af dette virkemiddel i Olesen et al. (2018) er der sket en afklaring i form af
et ”proof-of-concept” for en teknisk løsning til dynamisk ventilationskontrol, og der er taget initiativ til af-
prøvning i fuld skala. Der savnes fortsat viden om forekomst af flydelag i lagre med fast overdækning, og
udvikling af metoder til omrøring, import og eksport af gylle til lageret, som ikke destruerer flydelaget.
Tiltaget er ikke relevant for forsuret gylle og afgasset gylle, der er selvstændige virkemidler mod metan-
emission. Principielt kan virkemidlet anvendes på alle bedrifter med opbevaring af ubehandlet gylle, her-
under økologiske brug, hvis teknologiens effektivitet kan dokumenteres under praktiske lagringsforhold.
Teknologien forventes, i tilfælde af positiv afprøvning i fuld skala, at kunne kombineres med eksisterende
teltoverdækning, eller den kan implementeres sammen med teltoverdækning på lagre, hvor dette endnu
ikke er etableret.
6.7.3 Effekt på drivhusgasudledning
Mængden af gylle, som opbevares i lagertanke, varierer i løbet af året, og afhænger af sædskifte. Tilsva-
rende vil gyllens temperatur variere med lufttemperaturen over døgnet og i løbet af året, ligesom der også
vil være en temperaturgradient med afstanden til gyllens/flydelagets overflade. Tilsammen betyder disse
forhold, at der er stor variation i potentialet for metanproduktion i gyllen, og dermed også i betingelserne
for metanoxidation i flydelag. Overdækning med ventilationskontrol sigter mod at optimere betingelserne
for metanoxidation i dette variable miljø. Pilotskala-forsøg i 2021 fandt, at ventilationskontrollen kunne til-
passe sig metanemissionens døgnvariation, såvel som sæsonvariation. Effektiviteten med hensyn til me-
tanfjernelse voksede hen over sommeren, muligvis som følge af stigende lagringstemperatur og metan-
produktion, og vækst i antallet af aktive metanoxiderende bakterier.
Måleresultater vedrørende metanreduktion med dynamisk ventilationskontrol er endnu ikke tilgængelige.
I en tidligere vurdering af effekten af overdækning af gyllelagre med flydelag blev potentialet angivet til
40% reduktion (Petersen & Hutchings, 2020). Resultaterne med den nye teknologi er konsistente med denne
165
2016
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vurdering, og med vurderingen af 25-50% metanreduktion med overdækning fra IPCC (IPCC, 2019). I dette
arbejde regnes der derfor med en reduktion på 40%.
Reference-situationen i forhold til ammoniakemission er gyllelager med teltoverdækning, og her forventes
ingen ændring i emissionen som følge af dynamisk ventilationskontrol (Olesen et al., 2018). Reference-
situationen i forhold til lattergasemission er gyllelager med veludviklet flydelag. Der forventes ingen æn-
dring i potentialet for lattergasemission (IPCC, 2019).
Tabel 6.7.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved udslusning af gylle ved fuld kumme
og overdækning med ventileret flydelag i lager. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ring-
kanal eller bagskyl, fastdrænet gulv med skraber, spaltegulv med skraber og fast gulv med 2% hæld og
skraber. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor rørudslusning kan benyttes. Enheder i pr. ton
henviser til pr. ton gylle ab dyr eller 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning
fra stald og lager. Strømforbrug ved denne teknologi er ikke medregnet.
166
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0167.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 33,9 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 26,2 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
167
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.7.4 Samspil til andre virkemidler
Overdækning med kontrolleret ventilation er komplementær til andre virkemidler, herunder forsuring i la-
gertanken (afsnit 6.2) og biogasbehandling før lagring (afsnit 6.5).
6.7.5 Usikkerheder
Der er endnu ikke erfaringer med tætning af eksisterende teltoverdækning med henblik på at kontrollere
ventilationen. Ligeledes er der behov for praktiske erfaringer med omrøring, tømning og påfyldning af gylle
uden, eller med en begrænset, destruktion af flydelaget. Årsagen hertil er, at flydelagets mikrobiologi
udvikler sig langsomt, og metanoxiderende bakterier kræver et delvist udtørret og kvælstoffattigt miljø
(Duan et al., 2012; 2017).
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne for metan at ligge i den
høje ende i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil og der gøres opmærksom på at tallene er
behæftet med væsentlig usikkerhed.
6.7.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Anvendelse af ventileret flydelag i gyllebeholdere er ikke en teknologi, der på nuværende tidspunkt er
inkluderet i den nationale opgørelse. For at dette skal kunne indgå i emissionsopgørelserne, kræver det at
emissionsberegningen kan opdeles i stald- og lager emission. Dette arbejde er i gang og der er en række
forskningsprojekter i gang, som kan byde ind med analyser og målinger til validitetssikring af en sådan
emissionsmodel. Det vil ydermere kræve en solid repræsentativ dokumentation af reduktionspotentialet for
at blive inkluderet i opgørelsen. Hvis det tænkes, at ventileret flydelag i gyllebeholdere ikke sker i alle gyl-
lebeholdere, vil der i relation til emissionsopgørelsen også være behov for aktivitetsdata for udbredelsen af
ventileret flydelag for gyllebeholdere
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne er lavere end estimeret ovenfor (vist i tabel
6.7.1), derfor vil effekten af ventileret flydelag i gyllebeholdere angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også
blive lavere ved brug af samme reduktionseffekt.
Referencer
Duan, Y.-F., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2012). Inhibition of methane oxidation in slurry surface crust by inor-
ganic nitrogen. J. Environ. Qual. 42, 507-515.
Duan, Y.-F., Reinsch, S., Ambus, P., Elsgaard, L., Petersen, S.O. (2017). Methanotrophic activity in slurry surface
crusts as influenced by CH
4
, O
2
, and inorganic N. Journal of Environmental Quality 46, 767–775.
IPCC (2006). Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Agriculture, Forestry and Other Land Use,
vol 4. Intergovernmental Panel on Climate Change, IGES, Hayama, Kanagawa, Japan.
IPCC (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Calvo
Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko, Y.,
Shermanau, P. and Federici, S. (eds). Published: IPCC, Switzerland.
168
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. (2020). Forbedring af datagrundlaget for opgørelse af ammoniakemissionen
fra landbruget. Notat af 29. Januar 2020. DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi. 26 pp.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport, nr. 130, bind 130, DCA
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug,
Petersen, S.O., Amon, B., Gattinger, A. (2005). Methane oxidation in slurry storage surface crusts. J. Environ.
Qual. 34: 455-461.
Petersen, S.O., Dorno, N., Lindholst, S., Feilberg, A., Eriksen, J. (2013). Emissions of CH
4
, N
2
O, NH
3
and odorants
from pig slurry during winter and summer storage. Nutr. Cycl. Agroecosys. 95:103-113.
Petersen, S.O., Hutchings, N. (2020). ‘Opdatering af klimaeffekter for virkemidler i landbruget bl.a. som følge
af nyt kvælstofvirkemiddelkatalog
– med tilføjelse’, Nr. 2020-0089474,
23 s., aug. 18, 2020.
169
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0170.png
6.8 Biokul fra pyrolyse af fiberfraktion fra afgasset biomasse (KVM6.8)
Forfattere: Anders Peter Adamsen (afsnit 6.8.0
6.8.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Peter Sørensen
(afsnit 6.8.0
6.8.5) og Lars Elsgaard (afsnit 6.8.0
6.8.5), Institut for Agroøkologi.
Fagfællebedømmer: Henrik B. Møller (afsnit 6.8.0
6.8.5).
Pyrolyse er en termisk proces uden tilførsel af ilt som danner et kulstofrigt og stabilt produkt, der kan anven-
des til at lagre kulstof og dermed reducere CO
2
-emission. Derudover dannes der en pyrolysegas og -olie,
som kan anvendes til energiformål. Fiberfraktion efter separering af afgasset biomasse er en oplagt råvare
til biokul, og placering af pyrolyseanlæg sammen med biogasanlæg giver en oplagt synergi, både med
hensyn til råvare, mandskab og energi.
Afgasset biomasse fra biogasanlæg kan separeres i to fraktioner, hvoraf væskefraktion udbringes på mar-
kareler som flydende husdyrgødning. Fiberfraktion med 20
30 % tørstof kan tørres og efterfølgende pyro-
lyseres. De to processer kan være separate eller integreret. Ved tørring vil indholdet af ammonium-kvælstof
fordampe til atmosfæren, medmindre den afgassede ammoniak opsamles i en syreskrubber eller tilsva-
rende.
Der er endnu ikke pyrolyseanlæg, der anvender fiberfraktion fra afgasset biomasse, i drift, så der foreligger
ikke data fra fuldskala-anlæg. De følgende værdier er baseret på modelberegninger af sammensætnin-
gen fra biogasanlæg der tilføres en biomasse bestående af 40% kvæggylle, 40% svinegylle og 20%
dybstrøelse som beskrevet i rapporten Bæredygtig biogas af Olesen et al. (2020). Disse beregninger viser
at der tilføres biogasanlægget 112 kg tørstof heraf 90 kg organisk stof (OS) og 22 kg aske pr. ton biomasse.
Efter udrådning i 45 dage er halvdelen af organisk stof omsat til biogas, og der er 39 kg organisk stof og 23
kg aske tilbage i den afgassede biomasse. Endvidere er der 5,8 kg totalkvælstof, 4,5 kg ammonium-kvæl-
stof og 1,0 kg fosfor.
Den afgassede biomasse separeres nu i to fraktioner, en væskefraktion, der udbringes på landbrugsarealer,
og en fiberfraktion, der i dette eksempel anvendes til fremstilling af biokul ved pyrolyse.
Separationsprocessen kan foregå med skruepressere eller dekanter-centrifuge. Separationseffektiviteten
kan variere betydeligt, både med hensyn til tørstof, ammonium-kvælstof og organisk kvælstof (Pedersen et
al., 2022). Separationseffektiviterne, som viser hvor stor en andel af de nævnte stoffer der ender i fiberfrak-
tionerne, er vist i tabel 6.8.1.
.
Tabel 6.81.
Separationseffektiviteter for separation af afgasset biomasse fra danske forsøg. Data fra Peder-
sen et al. (2022). Der er kun separeret i to fraktion, så den andel der ikke er vist i tabellen under fiberfraktion,
kan findes i væskefraktionen.
Separationsmetode
Masse (%)
Tørstof (%)
Ammonium-kvælstof (%)
Dekanter-centrifuge
Fiberfraktiion
10 ± 4,0 (n=5)
59 ± 12 (n=1)
6,0 (n=1)
Skruepresser
Fiberfraktion
5,4 ± 2,5 (n=4)
26 ± 7,9 (n=4)
5,0 ± 2,8 (n=2)
170
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0171.png
Anvendelse af dekantercentrfuge medfører at 59 % af tørstoffet kan genfindes i fiberfraktionen, hvorimod
det kun er 26 % ved en skuepressere. For ammonium-kvælstof, som forefindes i væskefasen, vil kun 5-6 %
genfindes i fiberfraktionen. Der skal bemærkes, at datasættet er ganske lille, så disse tal er usikre. I det
følgende antager vi, at separationen foregår med en dekantercentrifuge, da tørstofseparationen i en skrue-
presser er for lavt. Vi har ikke værdier for separation af asken, men vi antager at hovedparten af asken
forbliver i væskefasen, og at organisk-kvælstof følger det organiske stof.
Tabel 6.8.2.
Beregnet indhold af tørstof, organisk stof, aske, organisk kvælstof, ammoniumkvælstof og fos-
for i afgasset biomasse før og efter separation i en dekantercentrifuge.
Afgasset biomasse
(kg/t)
Masse
Tørstof
Aske
Organisk stof
Kulstof
Organisk kvælstof
Ammoniumkvælstof
Total kvælstof
Fosfor
1000
62
23
39
16
2,9
2,9
5,8
1,0
0,59
0,59
0,59
0,06
Separationseffek-
tivitet fiberfrak-
tion
0,12
0,59
0,12
Fiberfraktion
(kg/t)
120
37
2,8
34
9,7
1,7
0,17
1,9
0,59
Væskefraktion
(kg/t)
880
25
20
5
6,7
1,2
2,7
3,9
0,41
Fiberfraktionen tørres, hvorved hovedparten af ammonium-kvælstof kan fordampe som ammoniak, hvor-
efter den ammoniak frie biomasse føres til pyrolyseovnen. Her opvarmes biomassen under iltfrie forhold,
hvorved der dannes et kulstofrigt produkt, kaldet biokul (mere korrekt ville være at kalde det biokoks) og
en pyrolysegas, som består af en række gasser og tjæreforbindelser. Der er flere forskellige metoder til at
producere biokul, men fælles for dem er et produkt med højt kulstofindhold. Forholdet mellem brint (H) og
organisk kulstof (C
org
) benævnt (H/C
org
) fortæller noget om hvor forkullet biokul er. Jo lavere forhold, jo mere
forkullet, men dermed samtidigt lavere udbytte af biokul i forhold til råvaren. Forkulningsgraden afhænger
især af pyrolysetemperaturen, men også af opholdstid i reaktoren og partikelstørrelse (Adamsen & Møller,
2022).
Ved et H/Corg-forhold på 0,5 vil ca. 96% og 81 % af biokullet være tilbage efter henholdsvis 20 og 100 år
ved anvendelse på danske jorde med gennemsnitstemperatur på ca. 10 °C (se kapitel 7.5).
Referencesituationen for biokul produceret ud fra fiberfraktionen er lagring, udbringning og nedmuldning
af fiberfraktion på landbrugsjord.
6.8.1 Anvendelse
Biokul, der lever op til kravene for anvendelse på landbrugsjord, kan anvendes på alle jordtyper.
6.8.3 Effekt på drivhusgasudledning
Bevarelse af kulstof i jorden
171
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0172.png
Det antages at der ved pyrolyse bevares 50% af kulstoffet i biokul (Adamsen og Møller, 2022), og at der
pyrolyseres ved temperaturer der sikrer at forholdet mellem brint og organisk kulstof (H/C
org
) er 0,5. Det kan
derfor estimeres, se afsnit 6.8.2, at efter 100 år vil 81% været bevaret som kulstof i jorden. Ud fra en antagelse
om at 4,9 kg kulstof fra den afgassede biomasse ender i biokullet med 81% bevarelse, giver dette en lang
tids lagring (100 år) på 4,0 kg kulstof.
Tilsvarende er bevarelse af kulstof beregnet for væskefraktion og afgasset biomasse og vist i tabel 6.8.3.
Andele efter 100 år er blevet simuleret i C-TOOL med 34% efter 20 år og 8,2% efter 100 år. (Jensen et al.,
2022). Disse tal er højere end for kulstof i kvæg- eller svinegødning, og det skyldes at det mest omsættelige
kulstof nedbrydes i biogasanlægget, hvilket efterlader sværere omsætteligt kulstof.
Tabel 6.8.3.
Indbygning af kulstof fra afgasset biomasse, biokul og væskefraktion efter 20 og 100 år.
Kulstof
(kg/t)
Afgasset biomasse
Biokul
Væskefraktion
Biokul og væskefraktion minus af-
gasset biomasse
-
16
4,9
6,7
-
Bevaret kulstof
efter 20 år
(kg C/t)
5,8
4,7
2,3
Bevaret kulstof ef-
ter 100 år
(kg C/t)
1,34
4,0
0,55
3,2
Omregnet til kg
CO
2
-ækv/t
-
-
-
12
Lattergasudledning
Der vil udledes lattergas indirekte fra omsætning af udledt ammoniak, udvaskning fra rodzonen, og endelig
udledning af direkte omsætning af kvælstof i jorden. Endvidere anses kvælstoffet i biokul for at være tabt
eller utilgængelig, som så kan antages at blive erstattet af handelsgødning.
Tabel 6.8.4 viser centrale forudsætninger anvendt i beregningerne af effekter på N
2
O emission. Det antages
at tilbageværende kvælstof i biokul efter pyrolyse ikke har nogen netto effekt på N
2
O emissionen og på
nitratudvaskning på basis af vores nuværende viden herom.
Tabel 6.8.4.
Centrale forudsætninger anvendt ved beregning af effekt af pyrolyse af afgasset fiberfrak-
tion. Som udgangspunkt er anvendt afgasning af en blanding bestående af 40% kvæggylle, 40% svine-
gylle og 20% dybstrøelse (Møller et al. 2022).
Parameter
Total N i afgasset biomasse (kg N/ton)
Andel af total N i fiberfraktion separeret med dekantercentrifuge (% af total N i biomasse)
Andel af ammonium N i fiber (% af total N i fiber)
Beregnet reduceret nitrat udvaskning fra fiberfraktion (% af total N i biomasse)
Øget forbrug af handelsgødning, ved 85% udnyttelseskrav for væske (% af total N i biomasse)
Beregnet øget nitrat udvaskning fra handelsgødning (% af total N i biomasse)
Netto effekt på nitratudvaskning (% af total N i biomasse)
Udvaskning fra mineralsk tilført mineralsk N, 10 år (%)
Udvaskning fra mineralsk tilført organisk N, 10 år (%)
Værdi
5,76
32
9
9,0
12,2
2,2
-6,8
19
30
172
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0173.png
I tabel 6.8.5 er vist de beregnede drivhusgaseffekter. Ud over ovennævnte forudsætninger er der anvendt
de samme forudsætninger som beskrevet i Andersen & Adamsen (2023). AR5 kriterier er anvendt i bereg-
ningerne. Den samlede effekt af fiber pyrolyse er beregnet til 18 kg CO
2
-ækv./tons afgasset biomasse.
Tabel 6.8.5.
Drivhusgaseffekter ved pyrolyse af fiberfraktion af svine- og kvæggylle og dybstrøelse (efter
afgasning), opgjort pr. ton afgasset biomasse. Det er antaget, at der sker separation med dekantercentri-
fuge. Negative tal indikerer reduceret drivhusgasemission. Effekten af øget produktion af handelsgødning
ved pyrolyse er ikke inkluderet.
Indirekte N
2
O fra N
udvaskning
Direkte N
2
O
Indirekte N
2
O fra
NH
3
emission
Ændring i kulstof-
lagring i jorden
Samlet markeffekt
Kg CO
2
-ækv./ton afgasset biomasse
-0,75
-4,8
-0,58
-12
-18
6.8.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet pyrolyse af afgasset biomasse virker sammen med de øvrige virkemidler, se f.eks. virkemiddel
6.5 om bioforgasning af husdyrgødning.
6.8.5 Usikkerheder
Der er betydelige usikkerheder på estimatet, da der er usikkerheder på omsætning I biogasanlæg, separa-
tionsprocessen, pyrolyseprocessen og bevarelse af kulstof i jorden. Der er ved at blive etableret fuldskala-
pyrolyseanlæg til afgasset biomasse i Nordjylland, så det forventes at der vil være fuldskala-data tilgæn-
gelig til næste opdatering.
6.8.6
Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Det har ikke været muligt at levere en vurdering af virkemidlet på det foreliggende grundlag ved leverings-
fristens udløb. Se eventuel kap. 7.5 om biokul fra halm.
Referencer
Adamsen, A.P.S., Møller, H.B. (2022a). Production of biochar based on straw, digestate fibers and sewage
sludge. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture. Advisory report from
DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 2, pp. 9-32.
https://dcapub.au.dk/djfpublika-
tion/djfpdf/DCArapport208.pdf
ENS (2023). Klimastatus og fremskrivning, 2023. Energistyrelsen.
https://ens.dk/service/fremskrivninger-
analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2023.
Jensen, J. L., Thers, H., & Elsgaard, L., (2022). Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biokul
i C-TOOL modellen til brug for emissionsopgørelser, Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt Center for
Fødevarer 40 og Jordbrug, Aarhus Universitet.
173
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0174.png
Olesen, J. E., Møller, H. B., Petersen, S. O., Sørensen, P., Nyord, T. og Sommer, S. G. (2020). Aarhus Universitet,
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 88 s. - DCA rapport nr. 175
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport175.pdf
Pedersen, J., Hafner, S. D., & Adamsen, A. P. S. (2022). Effectiveness of mechanical separation for reducing
ammonia loss from field-applied slurry: Assessment through literature review and model calculations.
Journal of Environmental Management, 323, Artikel 116196. https://doi.org/10.1016/j.jen-
vman.2022.116196
174
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.9 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og bioforgasning (KVM6.9)
Forfattere: Frederik Rask Dalby (afsnit 6.9.0
6.9.5) og Anders Peter Adamsen (afsnit 6.9.0
6.9.5), Institut for
Bio- og Kemiteknologi, Trine Anemone Andersen (afsnit 6.9.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.9.0-6.9.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.9.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen og Henrik B. Møller (biogasmodul), begge fra Institut for Bio-
og Kemiteknologi
Bioforgasning er oplagt at kombinere med hyppig udslusning da hyppigt udsluset gylle indeholder en
højere mængde omsætteligt organisk materiale (VS
d
), som omsættes i biogasanlægget og øger
metanudbyttet, hvorved metanudledningen fra lagring af gylle i stald og gyllebeholder samtidigt
reduceres. Feng et al. (2022) undersøgte effekten af hyppigt udsluset svinegylle på metanudledning
umiddelbart efter udslusning og fandt et langt mindre metantab i stalden fra hyppigt udsluset gylle. Dette
kan skyldes at inokulum ikke når at tilpasse sig i gyllen og dermed ikke udleder metan umiddelbart efter
udslusning. At gyllen ikke udleder store mængder metan efter udslusning er vigtigt, da gyllen kortvarigt
opbevares i fortanke før det afhentes til biogasanlægget. Det vigtigt at logistikken er nøje planlagt mellem
gård og biogasanlæg, da det organiske materiale ellers delvist nedbrydes i fortanken, før det udnyttes i
biogasanlægget.
6.9.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit 6.5.1 om bioforgasning med standard udslusning af svine-og kvæggylle.
6.9.2 Relevans og potentiale
Kombinationen af hyppig udslusning og bioforgasning er yderst relevant og strategisk smart i forhold til at
øge energiudbyttet fra gylle og samtidig reducere metanudledningen fra stalde og gyllebeholderere. Dette
kræver dog udbygning af biogassektoren, samt stiller højere krav til logistiskken end bioforgasning af
standard udsluset gylle. Der henvises til afsnittene for mere information om hyppig udslusning og
bioforgasning som separater klimavirkemidler. Ved udregning af potentialet medregnes ikke gylle som
allerede bioforgasses, f.eks. normalt udsluset gylle som bioforgasses. Derfor sættes udbredelsen i tabel 6.9.1
til 18% for svin og 29% for kvæg, som tidligere beskrevet i kapitel 6.5
6.9.3 Effekt på drivhusgasudledning
Da en mindre del af det let omsættelige organiske materiale bliver omsat i stalde med hyppig udslusning,
vil den relative andel af organisk materiale, som omsættes i biogasanlægget, højst sandsynligt stige. Om-
sætning af organisk materiale i biogasanlægget reducerer mængden af organisk materiale, som er til-
gængeligt for metanogener (mikroorganismer som danner metan) ude i efterlageret til biogasanlægget.
Adamsen et al. (2021) modellerede effekten af bioforgasning af svinegylle. Det samme princip benyttes i
nærværende sektion for både svine- og kvæggylle. Det antages at gyllen i gennemsnit opbevares i en
fortank i 2 dage, før det afhentes til biogasanlægget. Omsætningen af VS
tot
i biogasanlægget omregnes
fra den specifikke metanproduktion i fuldskala biogas reaktorer (Møller et al., 2022) og sættes til 65% for
svinegylle og 51% for kvæggylle. Fortrængning af naturgas-metan med biogas-metan regnes som tidligere
beskrevet. Samlet reduktionseffekt er angivet i tabel 6.9.1.
175
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0176.png
Tabel 6.9.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden
og bioforgasning før lageret. Gylle opbevares 2 dage i fortanke før bioforgasning. For kvægstalde er
medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde
hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Kolonnen ”Fortrængning” viser emissioner ved anvendelse af
biogas til erstatning af naturgas. Enheden for CH
4
pr. ton er CH
4
pr. ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner
viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både
direkte og indirekte udledning fra stald og lager.
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 138 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 125 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
176
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.9.4 Samspil til andre virkemidler
Lagervirkemidler (afbrænding af metan, lav-dosis forsuring, ventileret flydelag) vil have en yderligere, men
dog begrænset effekt på den afgassede gylle. Den begrænsede effekt af yderligere lagervirkemidler skyl-
des, at det meste af det omsættelige organiske materiale allerede er omsat i biogasanlægget. Dermed er
potentialet for metanudledning i forvejen lavt fra den afgassede gylle.
6.9.5 Usikkerheder
Der er ikke yderligere usikkerheder i forhold til de usikkerheder, som allerede er beskrevet i afsnittene om-
kring hyppig udslusning (6.1.5) og bioforgasning (6.5.1).
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende
i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil, og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
6.9.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Udbredelsen af biogas for svin og kvæg er fra klimafremskrivningen 2023, hvor gylle mængder afsat til
biogas produktion er angivet. Gyllemængder til biogas antages at være ab stald gyllemængder. Derfor er
gyllemængder fra svin og kvæg omregnet fra ab lager til ab stald mængder, hvorefter en procentuel ud-
bredelse kan udregnes ved sammenligning med gyllemængder til biogas.
Reduktion af CH
4
og direkte N
2
O emission, samt øget emission af indirekte N
2
O pga. øget NH
3
emission fra
lagret og udbragt bioforgasset gylle er inkluderet i emissionsopgørelserne. I beregningen af CH
4
indgår
opholdstiden af gyllen i stalden, men indtil videre har hyppig udslusning ikke været inkluderet pga. mang-
lende aktivitetsdata. Fra 2023 (hvor emissionen beregnes og rapporteres i 2025) er der krav om hyppig
udslusning i svinestalde og det vil blive implementeret i emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata er tilstræk-
keligt tilgængelige. Kombination af hyppig udslusning og bioforgasning af gyllen vil komme til at indgå i
emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata på den konkrete kombination, dvs. overlap i virkemiddelanvendel-
sen er tilgængelige.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne er lavere end estimeret ovenfor (vist i tabel
6.9.1). Fortrængning af energi indgår ikke i emissionsopgørelserne for landbrugssektoren, men indgår i
energisektoren. Så effekten af kombinationen af hyppig udslusning og bioforgasning angivet i kg CO
2
-ækv.
per ton gylle vil blive lavere.
6.9.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Sideeffekterne i forhold til klimatilpasning er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
Miljø
Sideeffekterne i forhold til miljø er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
177
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0178.png
Biodiversitet
Sideeffekterne i forhold til biodiversitet er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
Referencer
Feng, L., Guldberg, L. B., Hansen, M. J., Ma, C., Ohrt, R. V. & Møller, H. B. (2022). Impact of slurry removal
frequency on CH
4
emission and subsequent biogas production; a one-year case study. Waste Manage-
mentmanagement, 149, 199–206.
Adamsen, A.P S., Hansen, M.J., Møller, H.B. (2021). Effekt af hyppig udslusning af gylle på metanproduktion,
Notat fra DCA Nr. 2020-0166155, 9 s., jan. 12, 2021.
Møller, H.B., Sørensen, P., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Nyord, T., Sommer, S.G. (2022). Agricultural Biogas Pro-
duction—Climate and Environmental Impacts. Sustainability (Switzerland), 14(3), [1849].
https://doi.org/10.3390/su14031849
178
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.10 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og overdækning af gylletanke med ven-
tileret flydelag (KVM6.10)
Forfattere: Frederik Rask Dalby (6.10.0
6.10.5) og Anders Peter Adamsen (6.10.0
6.10.5), Institut for Bio-
og Kemiteknologi, Rikke Albrektsen (6.10.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (6.10.0
6.10.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(6.10.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Dette er en kombinationsteknologi, hvor hyppig udslusning fra stalde kombineres med overdækning og
gylletanke med ventileret flydelag. Hyppig udslusning formindsker emission af metan fra stalden, men
udleder mere organisk materiale til gylletanke, hvor det også kan omsættes til metan, men dog med en
lavere produktionsrate på grund af en lavere temperatur i gylle. Overdækning af gylletanke med ventileret
flydelag reducerer udledningen af metan dannet i gyllen under lagring i gylletanke.
6.10.1 Anvendelse
Kan anvendes på alle stalde med mulighed for hyppig udslusning og med overdækkede gylletanke.
6.10.2 Relevans og potentiale
Teknologikombinationen er relevant for alle stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Dog er der ikke
regnet på kvægstalde hvor hyppigudslusning allerede praktiseres, f.eks. kvægstalde med fast gulv og skra-
ber. Se mere information om de to virkemidler i afsnit 6.1 og 6.7.
6.10.3 Effekt på drivhusgasudledning
Reference er stalde uden hyppig udslusning og uden gylletanke med overdækning og ventileret flydelag.
Reduktionseffekter er angivet i tabel 6.10.1.
Tabel 6.10.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden
og overdækning med ventileret flydelag i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med
ringkanal eller bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan prakti-
seres. Enheden pr. ton er kg pr. ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv.
pr. ton gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og
lager. Strømforbrug ved denne teknologi er ikke medregnet her.
179
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0180.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 50,5 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 50,5 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.10.4 Samspil til andre virkemidler
Overdækning med kontrolleret ventilation er komplementær til andre virkemidler, herunder lav-dosis for-
suring i lagertanken (afsnit 6.4) og biogasbehandling før lagring (afsnit 6.5).
180
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.10.5 Usikkerheder
Der henvises usiikerhedsafsnit under hyppig udslusning i 6.1.5 og under overdækning med ventileret
flydelag i 6.7.5.
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne for metan at ligge i den
høje ende i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil, og der gøres opmærksom på at tallene er
behæftet med væsentlig usikkerhed.
6.10.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
I beregningen af CH
4
i emissionsopgørelserne indgår opholdstiden af gyllen i stalden, men indtil videre har
hyppig udslusning ikke været inkluderet pga. manglende aktivitetsdata. Fra 2023 (hvor emissionen bereg-
nes og rapporteres i 2025) er der krav om hyppig udslusning i svinestalde og det vil blive implementeret i
emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata er tilgængelige. Anvendelse af ventileret flydelag i gyllebeholdere
er ikke en teknologi, der på nuværende tidspunkt er inkluderet i den nationale opgørelse og kombinationen
af hyppig udslusning og ventileret flydelag i gylletanke er derfor heller ikke inkluderet i emissionsopgørel-
serne for nuværende.
For at dette skal kunne indgå i emissionsopgørelserne, kræver det at emissionsberegningen kan opdeles i
stald- og lager emission. Dette arbejde er i gang og det vil ydermere kræve en solid dokumentation af
reduktionspotentialet for kombinationen af hyppig udslusning og ventileret flydelag i gylletanke for at
kunne blive inkluderet i opgørelsen. Derudover vil der også være behov for data for udbredelsen af stalde,
der praktiserer hyppig udslusning og samtidig har ventileret flydelag i gyllebeholderen.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.5.4.) er lavere end estimeret ovenfor
(vist i tabel 6.10.1), derfor vil effekten af kombinationen af hyppig udslusning og ventileret flydelag i gylle-
beholdere angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive lavere ved brug af samme reduktionseffekt.
181
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.11 Hyppig udslusning af gylle fra stalde og opsamling af gas i gyllelagre og af-
brænding (KVM6.11)
Forfattere: Frederik Rask Dalby (afsnit 6.11.0
6.11.5) og Anders Peter Adamsen (afsnit 6.11.0
6.11.5), In-
stitut for Bio- og Kemiteknologi Trine Anemone Andersen (afsnit 6.11.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.11.0
6.11.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.11.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
6.11.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit om hyppig udslusning (6.1) og opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding (6.6).
6.11.2 Relevans og potentiale
Relevans og potentiale er beskrevet i tidligere afsnit for virkemidlerne beskrevet i 6.1 og 6.6.
6.11.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ved kombination af hyppig udslusning og efterfølgende opsamling af gas i gyllelagre og afbrænding op-
nås høje reduktionspotentialer. For lagerdelen regnes med 64% reduktion i forhold til referencesituationen.
Disse er angivet i tabel 6.11.1.
Tabel 6.11.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden
og afbrænding af metan i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller
bagskyl. For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Enheden
for CH
4
pr. ton er CH
4
pr. ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton
gylle ab dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og lager.
182
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0183.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 75,5 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 68,6 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.11.4 Samspil til andre virkemidler
Der er mulighed for at kombinere med flere virkemidler i lageret, hvor den yderligere reduktion af metan
dog vil være begrænset.
183
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.11.5 Usikkerheder
Der knytter sig de samme usikkerheder til denne teknologi som tidligere beskrevet for hyppig udslusning
(6.1) og gas opsamling med afbrænding (6.6).
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne for metan at ligge i den
høje ende i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil, og der gøres opmærksom på at tallene er
behæftet med væsentlig usikkerhed.
6.11.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
I beregningen af CH
4
i emissionsopgørelserne indgår opholdstiden af gyllen i stalden, men indtil videre har
hyppig udslusning ikke været inkluderet pga. manglende aktivitetsdata. Fra 2023 (hvor emissionen bereg-
nes og rapporteres i 2025) er der krav om hyppig udslusning i svinestalde og det vil blive implementeret i
emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata er tilgængelige. Afbrænding i fakkel af gas fra gyllebeholdere er
ikke et tiltag, der på nuværende tidspunkt er inkluderet i den nationale opgørelse, da systemet ikke anven-
des i praksis og kombinationen af hyppig udslusning og afbrænding af gas fra gyllebeholdere i fakkel er
derfor heller ikke inkluderet i emissionsopgørelserne for nuværende.
For at dette skal kunne indgå i emissionsopgørelserne, kræver det, at emissionsberegningen kan opdeles i
stald- og lager emission. Dette arbejde er i gang og det vil ydermere kræve en solid dokumentation af
reduktionspotentialet for kombinationen af hyppig udslusning og afbrænding af gas fra gyllebeholdere i
fakkel for at det kan blive inkluderet i opgørelsen. Derudover vil der også være behov for data for udbre-
delsen af stalde, der praktiserer hyppig udslusning og samtidig har afbrænding af gas fra gyllebeholdere i
fakkel.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (se evt. tabel 4.4.4) er lavere end estimeret
ovenfor (vist i tabel 6.11.1), derfor vil effekten af kombinationen af hyppig udslusning og afbrænding af gas
fra gyllebeholdere i fakkel angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive lavere ved brug af samme reduk-
tionseffekt.
184
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.12 Hyppig udslusning af gylle og lavdosis forsuring i lageret (KVM6.12)
Forfatter: Frederik Rask Dalby (afsnit 6.12.0
6.12.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Trine Anemone An-
dersen (afsnit 6.12.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.12.0
6.12.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.12.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen, Institut for Bio- og Kemiteknologi.
6.12.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit omkring hyppig udslusning (6.1) og lavdosis forsuring i lageret (6.4)
6.12.2 Relevans og potentiale
Relevans og potentiale er beskrevet i tidligere afsnit for virkemidlerne i 6.1 og 6.4. Potentialer og redukti-
onseffekter er angivet i tabel 6.12.1.
6.12.3 Effekt på drivhusgasudledning
Effekterne er vist i tabel 6.12.1. Der regnes med 70% reduktion i lageret i forhold til referencesituationen.
Tabel 6.12.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved hyppig udslusning af gylle i stalden
og lav-dosis forsuring i lageret. For kvægstalde er medtaget gødning fra stalde med ringkanal eller bagskyl.
For svinestalde er medtaget gødning fra stalde hvor hyppig udslusning kan praktiseres. Enheden for CH
4
pr.
ton er CH
4
pr. ton gylle ab dyr. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab
dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og lager.
185
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0186.png
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 81,8 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
Reduktion kvæg = 73,4 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.12.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan kombineres med andre virkemidler i lageret, f.eks. opsamling af gas og afbrænding (se 6.6), men
effekten vil være begrænset.
6.12.5 Usikkerheder
Se afsnit omkring usikkerheder for virkemidlerne hyppig udslusning (6.1) og lav-dosis forsuring (6.4).
186
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For kvægstalde med ringkanalsystemer eller bagskyl vurderes modelestimaterne at ligge i den høje ende
i forhold til de få målinger, der er foretaget hidtil, og der gøres opmærksom på at tallene er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
6.12.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
I beregningen af CH
4
i emissionsopgørelserne indgår opholdstiden af gyllen i stalden, men indtil videre har
hyppig udslusning ikke været inkluderet pga. manglende aktivitetsdata. Fra 2023 (hvor emissionen bereg-
nes og rapporteres i 2025) er der krav om hyppig udslusning i svinestalde og det vil blive implementeret i
emissionsopgørelsen, hvis aktivitetsdata er tilgængelige. Reduktion i CH
4
-emissionen for lav-dosis lagerfor-
suring er med den nuværende beregningsmetode ikke inkluderet i CH
4
-emissionen og kombinationen af
hyppig udslusning og lav-dosis lagerforsuring er derfor heller ikke inkluderet i emissionsopgørelserne for
nuværende.
For at dette skal kunne indgå i emissionsopgørelserne, kræver det, at emissionsberegningen kan opdeles i
stald- og lager emission. Dette arbejde er i gang og det vil ydermere kræve en solid dokumentation af
reduktionspotentialet for kombinationen af hyppig udslusning og lav-dosis lagerforsuring for at det kan
blive inkluderet i opgørelsen. Derudover vil der også være behov for data for udbredelsen af stalde, der
praktiserer hyppig udslusning og samtidig har lav-dosis lagerforsuring.
Reduktion i den indirekte N
2
O-emission fra NH
3
-fordampning er inkluderet i emissionsopgørelserne, da re-
duktion i emissionen af NH
3
pga. forsuring er inkluderet i emissionsberegningerne.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (se evt. tabel 4.4.4) er lavere end estimeret
ovenfor (vist i tabel 6.12.1), derfor vil effekten af kombinationen af hyppig udslusning og lav-dosis lagerfor-
suring angivet i kg CO
2
-ækv. per ton gylle også blive lavere ved brug af samme reduktionseffekt.
6.12.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Sideeffekterne i forhold til klimatilpasning er beskrevet i sektion 6.4 om lavdosis-forsuring.
Miljø
Sideeffekterne i forhold til miljø er beskrevet i sektion 6.4 om lavdosis-forsuring.
Biodiversitet
Sideeffekterne i forhold til biodiversitet er beskrevet i sektion 6.4 om lavdosis-forsuring.
187
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
6.13 Køling af svinegylle i stalde og bioforgasning (KVM6.13)
Forfatter: Frederik Rask Dalby (afsnit 6.13.0
6.13.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Trine Anemone An-
dersen (afsnit 6.13.6), Institut for Miljøvidenskab.
Fagfællebedømmer: Peter Kai (afsnit 6.13.0
6.13.5), Institut for Bio- og Kemiteknologi, Ole Kenneth Nielsen
(afsnit 6.13.6), Institut for Miljøvidenskab.
Modelkvalitetssikring: Michael Jørgen Hansen og Henrik B. Møller (biogasmodul), begge fra Institut for Bio-
og Kemiteknologi.
6.13.1 Anvendelse
Der henvises til afsnit omkring gyllekøling (6.3) og bioforgasning (6.5).
6.13.2 Relevans og potentiale
Køling er relevant i udvalgte svinestalde og bioforgasning vil kunne benyttes for alle typer svinegylle. Ved
udregning af potentialet medregnes ikke gylle som allerede bioforgasses. Derfor sættes udbredelsen i tabel
6.13.1 til 18% for svin og 29% for kvæg, som tidligere beskrevet i kapitel 6.5 om bioforgasning af gylle.
6.13.3 Effekt på drivhusgasudledning
Antagelser: Gylletemperaturen sættes til 16,8 °C i stalden. Reduktionseffekter er angivet i tabel 6.13.1. Be-
mærk at effekten i stalden alene er mindre end for gyllekøling uden efterfølgende bioforgasning (se afsnit
6.3). Dette skyldes at der også udledes en smule metan fra fortanken før bioforgasning og denne udledning
indregnes som et bidrag fra stalden.
Tabel 6.13.1
Estimeret drivhusgasudledning fra stald, lager og totalt ved gyllekøling i stalden og bioforgas-
ning før lageret. Gylle opbevares 2 dage i fortanke før bioforgasning. For svinestalde er medtaget gødning
fra stalde hvor rørudslusning kan praktiseres. Kvægstalde er ikke beregnet da gyllekøling her ikke er rele-
vant. Enheden for CH
4
pr. ton er CH
4
pr. ton gylle ab dyr. Kolonnen ”Fortrængning” viser emissioner fra bio-
gas ved erstatning af naturgas. De sidste to kolonner viser reduktion i CO
2
-ækv. (CO
2
-ækv. pr. ton gylle ab
dyr og i 1000 tons (kt) pr. staldtype. N
2
O er både direkte og indirekte udledning fra stald og lager.
188
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0189.png
189
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Opsummering med tal overført til klimavirkemiddeltabel
Reduktion svin = 118,4 kg CO
2
-ækv./m
3
gylle ab dyr
6.13.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidler, som har en effekt i lageret, vil kunne benyttes efter bioforgasning. Effekten på total reduktion
vil dog være begrænset da bioforgasningen vil reducere metan potentialet i den afgassede gylle betrag-
teligt.
6.13.5 Usikkerheder
Der er ikke yderligere usikkerheder knyttet til denne teknologikombination i forhold til usikkerheder, som
allerede er beskrevet for de to teknologier (gyllekøling og bioforgasning).
6.13.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Reduktion af CH
4
og direkte N
2
O emission af bioforgasning er inkluderet i emissionsopgørelserne. Effekter
på indirekte N
2
O som følge af øget NH
3
emission fra lagring og udbringning af bioforgasset gylle er ligele-
des inkluderet. Fortrængning af energi opgøres i emissionsopgørelserne ikke under landbrugssektoren, men
det opgøres i energisektoren. Reduktion i CH
4
emission pga. gyllekøling er ikke for nuværende inkluderet i
emissionsopgørelserne, mens reduktion i NH
3
pga. gyllekøling og den deraf afledte effekt på indirekte N
2
O
emission er inkluderet i emissionsopgørelsen.
For at effekten af gyllekøling på CH
4
emissionen og effekten af kombinationen af gyllekøling og bioforgas-
ning kan indgå i emissionsberegningerne, kræver det omlægning af CH
4
beregningen, samt effekten af
gyllekøling. Derudover kræver det aktivitetsdata for hvor mange og hvilke stalde der både har gyllekøling
og hvor gyllen er bioforgasset. For at effekten af gyllekøling skal kunne estimeres kan det også være, der
skal findes aktivitetsdata for hvor ofte og med hvilken effekt/til hvilken temperatur gyllen køles.
Emissionen estimeret per ton gylle i emissionsopgørelserne (tabel 4.4.4) er lavere end estimeret ovenfor (vist
i tabel 6.13.1) og derfor vil effekten af kombinationen af gyllekøling og bioforgasning angivet i kg CO
2
-
ækv. per ton gylle også blive lavere.
6.13.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Sideeffekterne i forhold til klimatilpasning er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
Miljø
Sideeffekterne i forhold til miljø er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
Biodiversitet
Sideeffekterne i forhold til biodiversitet er beskrevet i sektion 6.5 om bioforgasning af gylle.
190
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7Afgrødeproduktion
Forfatter: Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi (afsnit 7.0)
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.0)
Kapitlet handler om indflydelsen af en række virkemidler i afgrødeproduktionen på drivhusgasemissioner
fra dyrkede arealer i relation til de vigtigste dyrkningssystemer i Danmark. Kapitlet er opdateret fra sidste
version KVIK23, især har sektion 7.15 (KVM7.15) Nitrifikationshæmmere fået en større opdatering med
baggrund i fremkomsten af yderligere videnskabelig dokumentation for effekt og sideeffekter.
7.1 Efterafgrøder (KVM7.1)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.1.0-7.1.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug), Lærke Worm Callisen & Steen Gyldenkærne (LU-
LUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.1.6). Elly Møller Hansen (afsnit 7.1.7)
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.1.0-7.1.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.1.6), Kiril Manevski (afsnit 7.1.7).
I dette kapitel tages udgangspunkt i beskrivelsen af de to N-virkemidler: Efterafgrøder og Efterafgrøder
indeholdende kvælstoffikserende arter (bælgplanter), der fremgår af henholdsvis Hansen et al. (2020a)
og Hansen et al. (2020b). Efterafgrøder påvirker først og fremmest klimaregnskabet ved reduceret nitrat-
udvaskning, lattergasemission fra planterester, kulstoflagring i jord samt fossilt energiforbrug. Effekt på
drivhusgasudledningen er uændret i forhold til Hansen et al. (2020a og 2020b).
7.1.1 Anvendelse
Efterafgrøder er en effektiv måde at reducere udvaskningen af kvælstof i efteråret, da en veletableret
afgrøde i perioder med nedbørsoverskud og dermed afstrømning vil kunne optage overskydende
kvælstof, der ellers ville kunne udvaskes. Efterafgrøder kan dog vanskeligt dyrkes efter sent høstede afgrø-
der som fx roer og kartofler.
For dyrkning af ikke-kvælstoffikserende pligtige og husdyrefterafgrøder gælder følgende regler
(Landbrugsstyrelsen, 2022):
Følgende efterafgrødetyper kan anvendes: korsblomstrede afgrøder, korn, rent græs uden kløver,
honningurt, cikorie, klinte, hjulkrone, morgenfrue samt frøgræs, der efter høst fortsætter som efter-
afgrøde.
Efterafgrøderne skal senest være etableret 1. august med følgende undtagelser: Korsblomstrede
afgrøder, klinte, hjulkrone, morgenfrue, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og
havre kan etableres til og med 20. august med mulighed for at udskyde etableringstidspunktet til
og med 7. september, når der korrigeres i kvælstofkvoten.
Efterafgrøderne skal sås på arealer med korn eller andre afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt
og kan desuden etableres som udlæg i majs.
Efterafgrøderne må ikke destrueres før 20. oktober. Dog må efterafgrøder i majs tidligst destrueres
1. marts.
191
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arealer med pligtige efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
Efter dyrkning af efterafgrøder fratrækkes den samlede kvælstofkvote en eftervirkning på 17 eller
25 kg N/ha hhv. under og over 80 kg N/ha i organisk gødning.
Siden 2021 har det under visse betingelser været muligt at benytte efterafgrødeblandinger indeholdende
kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2021). For disse
blandinger gælder, at et øget input af kvælstof til jorden (pga. de kvælstoffikserende arters fiksering af
kvælstof fra luften) øger risikoen for udvaskning i forhold til, hvis der udelukkende blev dyrket ikke-
kvælstoffikserende arter som efterafgrøde. Der er derfor opstillet betingelser for dyrkning af
efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter, som har til formål at tilstræbe samme
udvaskningsreducerende effekt, som ved dyrkning af pligtige efterafgrøder. Af Landbrugsstyrelsen (2022)
fremgår gældende betingelser, hvoraf kan nævnes følgende, der har størst dyrkningsmæssig betydning:
Blandingen må højst indeholde 25 % kvælstoffikserende arter (beregnet ud fra frøantal), mens den
resterende del af blandingen skal udgøres af godkendte arter af efterafgrøder.
Der må kun bruges udvalgte vinterfaste kvælstoffikserende arter.
Arealet må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden vis destrueres 1. februar.
Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
Efter dyrkning af efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter fratrækkes den
samlede kvælstofkvote en eftervirkning på 50 kg N/ha.
For opgørelsen af efterafgrøders kvælstofreducerende effekt er referencesituationen defineret som jord
uden efterafgrøder (Hansen et al., 2020a). Referencesituationen vil være forskellig ved anvendelse af
frøgræs som efterafgrøde, men dette har ikke indgået i effektfastsættelsen.
7.1.2 Relevans og potentiale
Efterafgrøder dyrkes før vårsåede afgrøder, men kan ikke dyrkes efter sent høstede afgrøder som fx roer og
kartofler (Landbrugsstyrelsen, 2022). Ud fra disse forudsætninger blev det maksimale potentiale baseret på
toårige afgrødefølger for 2013-2016 beregnet til på 700.000-850.000 ha for konventionelle og økologiske
bedrifter ekskl. frøgræs (Thomsen & Ørum, 2016). For årene 2017-19 var det tilsvarende potentiale for
efterafgrøder på 700.000-1.000.000 ha (Eriksen et al., 2020). Opgørelsesmetoden for de ovennævnte
potentialer betyder, at potentialet kan blive overestimeret, hvis der indgår år, hvor specielle forhold gør sig
gældende. Således kan regnfulde efterår betyde, at en planlagt etablering af vintersæd må opgives, og at
der i stedet etableres vårsæd det efterfølgende forår. Sådanne arealer vil blive indregnet i det maksimale
potentiale, selvom tidspunktet, hvor etablering af vintersæd må opgives, ligger så sent, at der i praksis ikke
kan etableres efterafgrøder. Det skal derudover bemærkes, at der i det angivne maksimale potentiale ikke
er foretaget reduktion i henhold til allerede gældende krav til fx pligtige eller husdyrefterafgrøder.
Frøgræs kan i det sidste brugsår fungere som efterafgrøde før omlægning til vårsæd. I 2013-2016 svarede
sidste brugsår af frøgræs til 50.000-60.000 ha (Thomsen & Ørum, 2016) og et tilsvarende areal er beregnet
for 2017-19 (Eriksen et al., 2020). Dette areal kan potentielt bruges som enten mellemafgrøde eller
efterafgrøde og indgår derfor som potentiale for begge virkemidler.
192
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0193.png
7.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Referencesituationen for efterafgrøder er et kornsædskifte uden efterafgrøder.
I N-virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2020a) er efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt i
rodzonen fastlagt som angivet i tabel 7.1.1. Effekten er fastlagt på baggrund af revurdering i 2014 (Hansen
et al., 2014; Hansen & Thomsen, 2014) og 2020 (Hansen et al., 2020a) og forudsætter, at efterafgrøder på
lerjord pløjes eller på anden måde destrueres sent efterår, og at efterafgrøder på sandjord pløjes eller
destrueres i det tidlige forår. Med gældende betingelser for dyrkning af efterafgrødeblandinger
indeholdende kvælstoffikserende arter, som antages destrueret tidligst 1. februar, vurderes at kunne opnås
samme udvaskningsreducerende effekt som i tabel 7.1.1
Tabel 7.1.1
Efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt i rodzonen (Hansen et al., 2020a). For ikke-
kvælstoffikserende efterafgrøder forudsættes, at efterafgrøder på lerjord pløjes eller på anden måde
destrueres sent efterår, og at efterafgrøder på sandjord pløjes i det tidlige forår. For efterafgrødeblandinger
indeholdende kvælstoffikserende arter forudsættes, at efterafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller
på anden vis destrueres 1. februar. Værdier i parentes er estimeret. Effekt af efterafgrøder på humusjord
samt svær til meget svær lerjord indgår ikke i estimaterne for lerjord.
Under 80 kg N/ha
i organisk gødning
Ler
Sand
12
32
Over 80 kg N/ha
i organisk gødning
1)
Ler
Sand
(24)
45
Jordtype
Udvaskningsreduktion (kg N/ha)
1) Usikkert om værdierne kan opnås for alle typer bedrifter over 80 kg N/ha i organisk gødning.
Efterafgrøder påvirker flere poster i klimaregnskabet, herunder lattergasemission fra planterester,
nitratudvaskning, kulstoflagring i jord samt fossilt energiforbrug. I princippet vil efterafgrøder også påvirke
ammoniakemission fra planterester, men da effekten sandsynligvis er lille, og der ikke findes anerkendte
metoder til at beregne effekten, ses bort fra dette her. Der er desuden set bort fra risiko for efterfølgende
udvaskning efter mineralisering af destruerede efterafgrøder, da dette afhænger af, om der fx fortsat dyrkes
efterafgrøder. Efterafgrøder mindsker desuden jordens indhold af mineralsk kvælstof, hvilket kan reducere
potentialet for emision af lattergas, men datagrundlaget for at kvantificere dette er utilstrækkeligt. Effekt på
drivhusgasemisionen ved en lavere gødningstilførsel til efterfølgende afgrøder indgår i tabel 7.1.2 under
punktet ”Eftervirkning”. Da efterafgrødernes kvælstofoptagelse er meget varierende, er effekten på
drivhusgasemissioner tilsvarende varierende.
Planteresterne i beregningerne af drivhusgasemission inkluderer både over- og underjordisk biomasse. Der
kan forventes stor variation i kvælstofoptagelsen i efterafgrøder afhængig af klima- og dyrkningsforhold.
Ifølge Hansen et al. (2020a) er den gennemsnitlige kvælstofoptagelse for efterafgrøder 28 kg N/ha, og
dette tal anvendes i emissionsberegningerne uden differentiering mellem jordtyper og tilførsel af organisk
gødning. Til estimering af kvælstofindhold i rødder af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, er anvendt
værdier fra IPCC (2006). Her angives, at kvælstofkoncentrationen i de overjordiske planterester af ikke-
kvælstoffikserende grovfoderafgrøder er 15 g N/kg tørstof, rodbiomassen som andel af overjordisk
biomasse er 0,54 og kvælstofkoncentrationen i rødderne er 12 g N/kg ts. Kvælstofindholdet i rødder kan
således beregnes til 12,1 kg N/ha, og den totale mængde kvælstof i planterester er således 40,1 kg N/ha.
Hansen et al. (2017) vurderede det totale kvælstofindhold i efterafgrøder indeholdende kvælstoffikserende
arter til 100 kg N/ha, og ved en eftervirkning på 50 kg N/ha forventedes samme udvaskningsreduktion som
for efterafgrøder uden kvælstoffikserende arter. Det bemærkes, at IPCC (2006) beregner kvælstofindhold i
rødder som en funktion af de overjordisk biomasse, mens Hu et al. (2018) fandt, at rodbiomasse for
193
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0194.png
konventionelle og økologiske efterafgrøder bedre kunne beregnes som konstante værdier. Da den danske
indberetning under UNFCCC benytter IPCC (2006), er denne metode også benyttet her.
Der er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af C-input fra efterafgrøder og ikke mindst fra rødder
og rhizodeposition. Estimaterne er ofte beregnet ud fra efterafgrødernes overjordiske tørstofproduktion
eller N-indhold og konverteret til C-indhold i rødder vha. af diverse omregningsfaktorer. Desuden kan
estimaterne være med eller uden rhizodeposition, som oftest ikke kvantificeres ved traditionelle
rodbestemmelser. I nærværende klimavirkemiddelkatalog estimeres C-input fra efterafgrøder, som i det
tidligere klimavirkemiddelkatalog (Hutchings et al., 2023) og i den nationale opgørelse (Nielsen et al.
2020), til 2,2 ton C/ha/år. Det er dog usikkert om estimatet er gældende, når der generaliseres til alle
former for efterafgrøder og deres forskellige håndtering. Der udestår en opdatering og konsolidering af
det generelle estimat for forskellige typer efterafgrøder under forskellige dyrkningsbetingelser. Det er
ifølge Mikkelsen et al. (2022) DCE’s vurdering, at ca. 12 % af den årligt tilførte mængde C bliver
indlejret i
jordens kulstofpulje, svarende til 0,264 ton C/ha/år efter 30 år.
Der vil være et begrænset merforbrug af fossil energi til såning, her estimeret til at være 1,7 l dieselolie/ha
eller 4,7 kg CO
2
-ækv./ha (tabel 7.1.4). Reduktionen i kvælstofudvaskningen er som i tabel 7.1.2 og 7.1.3.
Tilførslen af kvælstof reduceres som følge af eftervirkningen af efterafgrøder med 17 og 25 kg N/ha for
ikke-fikserende efterafgrøder med hhv. under og over 80 kg N/ha i organisk gødning, og 50 kg N/ha for
fikserende efterafgrøder uanset kvælstoftilførslen (Landbrugsstyrelsen, 2022).
De samlede reduktioner i drivhusgasemissioner for ikke-fikserende og fikserende efterafgrøder er vist i tabel
7.1.2 og 7.1.3. Da der er store usikkerheder tilknyttet de enkelte poster, kan reduktionen for ikke-fikserende
efterafgrøder regnes til en gennemsnit på 1003 kg CO
2
-ækv./ha og for fikserende efterafgrøder til 874 kg
CO
2
-ækv./ha. Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.1.4.
Tabel 7.1.2
Oversigt over effekt på N-balance og reduktion i drivhusgasemissioner af ikke-
kvælstoffikserende efterafgrøder.
Under 80 kg N/ha i husdyrgødning og Over 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
anden organisk gødning
Ler
Sand
(kg N/ha)
17
-40
32
71
-167
109
-5
990
999
Ler
25
-40
24
(kg CO
2
-ækv/ha)
104
-167
82
-5
990
1005
Sand
25
-40
45
104
-167
154
-5
990
1076
Handelsgødning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Fossilenergi
Kulstoflagring
Nettoeffekt*
Eftervirkning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
17
-40
12
71
-167
41
-5
990
930
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
som det er gjort her
for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
194
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0195.png
Tabel 7.1.3
Oversigt over effekt på N-balance og reduktion
efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter.
Handelsgødning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
Fossilenergi
Kulstoflagring
Nettoeffekt*
208
-416
41
-5
990
818
208
-416
109
-5
990
886
Eftervirkning
Afgrøderester
Udvaskningsreduktion
50
-100
12
50
-100
32
(kg CO
2
-ækv/ha)
208
-416
82
-5
990
859
i
drivhusgasemissioner
af
Under 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
Ler
Sand
(kg N/ha)
Over 80 kg N/ha i husdyrgødning og
anden organisk gødning
Ler
50
-100
24
Sand
50
-100
45
208
-416
154
-5
990
931
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets ud-ledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 7.1.4.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af
CH
4
og
N
2
O
og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
KVM7.1 Efter-
afgrøder,
uden N-fikse-
ring
KVM7.1 Efter-
afgrøder,
med N-fikse-
ring
CO
2
/
LULUCF
990
CH
4
0
N
2
O
17
CO
2
/
energiforbrug
-5
Netto
klimaeffekt
1003
Enhed
TRL*
Sikker
Ændringer siden
positiv Bemærkninger 2021 ift. nettokli-
klimaeffekt
maeffekt m.m.
Ja
43 kg CO
2
-
ækv/ha pga.
ændringer i EF
for udvaskning
43 kg CO
2
-
ækv/ha pga.
ændringer i EF
for udvaskning
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
990
0
-112
-5
874
9
Ja
7.1.4 Samspil til andre virkemidler
Efterafgrøder kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning om
efteråret, men kan anvendes samtidigt med fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde for-
ventes effekterne ikke at være additiv. Reduceret kvælstofudvaskning ved dyrkning af efterafgrøder vil be-
tyde, at der kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirke-
midler.
7.1.5 Usikkerheder
Effekten af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder er baseret på forholdsvis mange forsøg, men der er
betydelig variation i udvaskningsreduktionen. Størst usikkerhed knytter sig til udvaskningsreduktionerne
efter majs, hvor det er uvist, i hvor høj grad der kan generaliseres ud fra de gennemsnitlige resultater. De
195
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
gennemsnitlige værdier for efterafgrøder i korn vurderes som værende relativt sikkert bestemt for de mest
almindelige jordtyper. Der savnes dog forsøg med og uden efterafgrøder på arealer med en langvarig
dyrkningshistorie med tilførsel af husdyrgødning og dyrkning af kløvergræs. Desuden savnes der forsøg på
svær lerjord samt silt- og humusjord.
Effekten af efterafgrødeblandinger indeholdende kvælstoffikserende arter er baseret på relativt få forsøg,
og der er mange mulige arter af kvælstoffikserende efterafgrøder, hvis vinterfasthed er mangelfuldt
dokumenteret. Ligeledes savnes der viden om konkurrenceforhold mellem kvælstoffikserende og ikke-
kvælstoffikserende arter under forskellige jordfrugtbarhed, klimaforhold mm. Endelig savnes der mere
viden om, hvad bælgplanteblandingers lavere C/N forhold betyder både for evt. udvaskning i løbet af
vinteren og det tidlige forår samt for evt. øget kvælstofoptagelse i den efterfølgende afgrøde.
7.1.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
I emissionsopgørelsen skelnes der ikke mellem betydningen af efterafgrøder på jorde, der får tildelt mere
eller mindre end 80 kg organisk kvælstof, og der differentieres ikke mellem efterafgrøder med og uden
kvælstoffikserende arter.
Ved beregning af emissioner i den nationale opgørelse for landbrugssektoren påvirker udbredelsen af ef-
terafgrøder beregningen af direkte N
2
O emission fra afgrøderester og indirekte N
2
O emission fra NH
3
og
kvælstofudvaskning. Derudover har efterafgrøderne en betydning for emissionerne forbundet med udvask-
ning, men her kan påvirkningen ikke isoleres fra de øvrige faktorer der påvirker datasættet på landsplan
og det kan ikke vurderes om effekten vil svare til den i afsnit 7.13. Emissionsopgørelsens indregning af NH
3
fra voksende afgrøder, herunder efterafgrøder (fordelt på græs og øvrige afgrøder), giver en mindre afvi-
gelse ift. vurderingen af effekten i afsnit 7.1.3. Jf. afsnit 4.5.3 indgår efterafgrøder i emissionsopgørelsen med
et nationalt fastsat kvælstofindhold på 45 kg N/ha fra Sørensen (2021), hvilket også medfører en mindre
afvigelse. Derudover er emissioner fra fossilt energiforbrug ikke inkluderet i landbrugssektorens udledninger,
men påvirker via Energi- og transportsektoren stadig Danmarks samlede drivhusgasudledning.
De direkte effekter, der indregnes i landbrugssektoren vil i størrelsesordenen være nogenlunde tilsvarende
effekterne angivet i 7.1.3. Resultaterne af den mere detaljerede sammenligningsøvelse i Mikkelsen et al.
(2022), angav at de samlede ændringer som følge af efterafgrøder trods effekter på handelsgødningsfor-
bruget fører til en mindre stigning i drivhusgasudledningerne fra landbrugssektoren, sammenlignet med et
tilsvarende dyrkningsscenarie uden efterafgrøder. Dette gør således også her betydningen for kulstoflag-
ringen til den mest afgørende faktor for virkemidlet, ligesom det ses i Tabel 7.1.3.
Ændringerne i emissionerne vil blive automatisk afspejlet i emissionsopgørelsen, baseret på det samme
datagrundlag som anvendes i dag; efterafgrødeareal baseret på registerdata fra skemaet over Gødnings-
kvote og Efterafgrøder (GKEA), udbytter fra Danmarks Statistik og data for kvælstofudvaskning til rodzone,
vandløb og hav fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. Såfremt
eftervirkningen af efterafgrøderne har en betydning for det faktiske forbrug af handelsgødning, vil dette
også automatisk blive inkluderet i emissionsopgørelsen, via Landbrugsstyrelsens statistik over salg af gød-
ning. I fremskrivningen påvirkes emissionerne af forudsætningsdata, som udarbejdes af Landbrugsstyrelsen
for både fremskrivningen af efterafgrødearealet og eftervirkning af kvælstof, som påvirker det fremtidige
196
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
handelsgødningsforbrug og effekten på kvælstofudvaskning (vægtet efter fordeling på jorde +-80 kg. or-
ganisk N).
Tiltaget kan også betyde en ændring i N
2
O emissionen fra mineralisering, såfremt efterafgrøderne fører til
en ændring i kulstofbindingen i jorden, men denne potentielle effekt er ikke muligt at kvantificere og vil
afhænge af de konkrete beregninger heraf i C-TOOL, se nedenfor.
Behovet for justering af estimaterne for afgrøderester fra efterafgrøderne og deres kvælstofindhold, herun-
der mulighed for afspejling af flere forskellige typer af efterafgrøder, vurderes løbende som en del af det
generelle udviklingsarbejde, og som der findes tilgængelige ressourcer og forbedret datagrundlag på om-
rådet. Beregningen kan udvides, hvis usikkerheden vurderes at blive reduceret og at dokumentationsarbej-
det giver mening ift. gevinsten ved at udvide beregningen.
LULUCF
Efterafgrøder er afspejlet i drivhusgasopgørelsen af LULUCF-sektoren med en kulstoflagringseffekt på mi-
neraljordernes kulstofpulje. Bidraget til kulstofpuljen på organiske jorder er meget lille i forhold til de orga-
niske jorders generelle kulstoftab, så det giver ikke mening at inkludere dette på de organiske jorder. Det
samlede areal opgøres ud fra landmændenes rapportering af efterafgrøder til Gødningskvote og Efteraf-
grødedatabasen (GKEA). I C-TOOL-modellen, som anvendes til at modellere mineraljordernes kulstofæn-
dringer (se kapital 4.5.4), anvendes det samlede areal af efterafgrøder hvert år til at tilføre et ekstra kul-
stofinput på 2200 kg C/ha til jorderne. Efterafgrøderne fordeles på mineraljorde og organisk jord ved en
overlapsanalyse ud fra geokodning af CVR, afgrøde og marknummer sammen med det mest aktuelle JB-
kort fra DCA. Der skelnes ikke mellem forskellige efterafgrødetyper. Effekten af efterafgrøder på jordens
kulstofpulje afhænger af den aktuelle kulstofpulje på det pågældende sted. Hvis såning af efterafgrøder
er additivt til et sædskifte vil dette bidrage med ovennævnte ekstra kulstofinput. Ud fra den generelle
nedbrydningsfunktion i C-TOOL med en kontinuert ekstratilførsel af 2200 kg C/ha/år vil en ny ligevægt
opstå, som er ca. 12-15 % højere end den årlige tilførte mængde, i forhold til inden efterafgrødedyrknin-
gen begyndte (968-1210 kg CO
2
-ækv./år). Dette er i samme størrelsesorden som effekten på 990 kg
CO
2
-ækv./ha/år angivet i tabel 7.1.4. Hvis kravet om efterafgrøder medfører en ændring i sædskiftet fra
vintersæd til vårsæd, vil der ikke ske nogen større ændring i mængden af C-input til C-TOOL-modellen,
fordi vintersæd har et årligt merinput af C til jorden sammenlignet med vårsæd, som omtrent svarer til ef-
terafgrøders input på 2200 kg C/ha. Nettoeffekten på jordens kulstofpulje i sådanne sædskifter vil derfor
være minimal.
Effekten af efterafgrøder i klimafremskrivningen følger samme principper som i opgørelsen. Arealet med
efterafgrøder i fremskrivningen følger det, som LBST oplyser og fordeles på JB ud fra seneste års GKEA-
oplysninger.
7.1.7
Sideeffekter
Nedenstående tekst om biodiversitet og fosfor stammer fra N-virkemiddelkataloget 2020 (Eriksen et al.,
2020). For biodiversitet har B. Strandberg og M. Bruus beskrevet effekter af efterafgrøder uden og med
kvælstoffikserende arter i henholdsvis Hansen et al. (2020a, b). For forsfor har G.H. Rubæk beskrevet effekter
af efterafgrøder uden og med kvælstoffikserende arter i henholdsvis Hansen et al. (2020a, b).
Nedenstående er udvalgt og sammensat af E.M. Hansen.
197
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Biodiversitet
Selvom forventningen ofte er, at der kan opnås biodiversitetsmæssige fordele med efterafgrøder
(Andersen, 2014; Søndergaard, 2017; Sandal, 2019), foreligger der ikke egentlig dokumentation af dette,
hvorfor effekten af virkemidlet på natur og biodiversitet er baseret på generel økologisk viden.
Efterafgrøder har ofte et tæt rodnet i de øvre jordlag (f.eks. græsser) og korsblomstrede efterafgrøder, som
fx olieræddike, har et dybt rodnet. Dyrkning af efterafgrøder antages derfor at være gavnlig for jordbunds-
faunaen. Det må forventes, at efterafgrøden, afhængig af arten, kan give fødegrundlag for herbivore in-
sekter. Korsblomstrede arter og honningurt kan desuden være gode fødeplanter for insekter, der spiser pol-
len og nektar. Den gavnlige effekt for blomstersøgende insekter (fx bier, svirrefluer og sommerfugle) forven-
tes dog at være begrænset, da blomstring, hvis den forekommer, sker så sent på året, at det er uden for
flyveperioden for mange arter. Især svirrefluer kan dog være talrige i blomstrende olieræddike, og pollen
fra denne art kan også være talrig i honningbi-pollenprøver i september (Jørgensen, 2016). Efterafgrøder,
der indeholder bælgplanter, har i tillæg til øvrige egenskaber evnen til at fiksere kvælstof og er desuden
særdeles værdifulde især for humlebier, såfremt arterne kommer til blomstring i biernes flyveperiode.
Insekter, der findes på og/eller fouragerer, på efterafgrøder kan give føde til fugle. Planterne kan også give
føde og dækning til fx hare og råvildt, men betydningen afhænger af, hvornår efterafgrøderne destrueres
(Danmarks Jægerforbund, 2016a og b).
Hvis afgrøden eller efterafgrøden nedvisnes med glyphosat, kan dette påvirke vilde planter negativt, idet
nedvisningen normalt fjerner alle planter fra markfladen. Ved afdrift af glyphosat er der desuden risiko for
negative affekter på floraen lige uden for marken (Boutin et al., 2014; Dupont et al., 2018; Strandberg et al.,
2019). Det er kendt, at effekten af glyphosat på blomstring kan forekomme adskillige måneder efter
behandling, men vi ved ikke, om afdrift fra nedvisning af efterafgrøde vil kunne ses f.eks. det efterfølgende
år. Det er ikke belyst, hvad effekten er af glyphosat anvendt uden for den egentlige vækstsæson.
Klimatilpasning, Miljø, Andet
Fra alle områder, der ikke betragtes som risikoområder for fosfortab via erosion, overfladeafstrømning eller
udvaskning via makroporer til dræn (Andersen et al., 2020), vil dyrkning af efterafgrøder ikke påvirke
risikoen for fosfortab, medens der i risikoområder i nogle tilfælde vil kunne opstå en meget beskeden og
ikke kvantificerbar effekt. Denne effekt kan både være positiv og negativ. Dette er nærmere beskrevet
nedenfor.
Efterafgrøder kan påvirke omsætningen af fosfor i dyrkningslaget og herigennem den efterfølgende
afgrødes muligheder for at udnytte det fosfor, som findes i dyrkningslaget. Men effekten af efterafgrøder på
fosforoptagelsen i hovedafgrøden afhænger af en lang række faktorer, som endnu er mangelfuldt belyst
(Hallama et al., 2019).
Fosfortabet ved erosion på erosionstruede arealer er afhængigt af jordoverfladens beskaffenhed og
plantedække. Undersøgelser peger på, at tab af jord fra veletablerede græsmarker er ubetydelig, og tabet
stiger med følgende efterårsbevoksninger: etablerede græsmarker, stubmarker, pløjede marker, vintersæd
(Poulsen & Rubæk 2005; Schjønning et al., 2009). Specielt forårsudlagt græs og græsfrøarealer, der
anvendes som efterafgrøde, forventes derfor at kunne reducere omfanget af erosion og dermed fosfortab
sammenlignet med en mark der tilsås med vintersæd. Det samme forventes at gælde for andre
veletablerede efterafgrøder, med mindre den erosionsforårsagende nedbør kommer lige efter etablering
af efterafgrøden. For at efterafgrøder kan virke reducerende for fosfortabet, er det derudover en helt
198
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
afgørende forudsætning, at jorden ikke bearbejdes og at efterafgrøden først destrueres eller udvintrer efter
vinterafstrømningsperiodens afslutning. Destruktion eller udvintring forud for eller i afstrømningsperioden vil
reducere eller eliminere den positive effekt, især hvis jorden bearbejdes, men også fordi fosfor i dødt
plantemateriale vil kunne udgøre en kilde til fosfortab (Bechmann et al., 2005; Sturite et al., 2006).
Efterafgrøden optager og immobiliserer kun en ganske ubetydelig del af det fosfor, som totalt set findes i
jorden, og koncentrationen af fosfor i jordvæsken vil kun påvirkes ganske ubetydeligt. Derfor vil en
efterafgrøde i langt de fleste situationer heller ikke påvirke fosforudvaskningen i nævneværdigt omfang i
områder med risiko for fosfortab via underjordiske tabsveje.
På jorde med risiko for tab via makroporer til dræn vil udvintring eller destruktion ved nedvisning eller
nedmuldning kort før eller under afstrømningsperioden kunne give anledning til øget fosforudvaskning via
makroporer til dræn. Også denne effekt er dårligt dokumenteret og vurderes samlet set at være meget
beskeden.
De forskellige arter af efterafgrøder har meget forskellige egenskaber mht., hvordan de optager fosfor og
hvilken fosforkoncentration, der opnås i plantematerialet. Hertil kommer arternes forskellige egenskaber
mht. roddybde og rodnet, som også kan have betydning for, hvordan efterafgrøderne påvirker
fosforomsætningen i jorden.
Principielt er det er også muligt, at efterafgrøder kan påvirke mobiliserbarheden af jordens kolloider,
hvorved risikoen for tab af partikelbundet fosfor potentielt vil kunne reduceres. En sådan effekt er ikke
direkte belyst i forsøg, og den vil formentlig variere både mellem jordtype, efterafgrødetype og
management.
I lyset af de forventede hyppigere ekstreme nedbørshændelser i fremtiden, som vil kunne øge antallet af
store fosfortabshændelser, anses det for vigtigt, at der ved etablering af efterafgrøder i risikoområder for
fosfortab tages højde for, at virkemidlet etableres på måder, der sikrer de beskedne positive effekter på
fosfortabet, og man undgår de potentielt negative effekter. Det er ikke datagrundlag til at beskrive og
kvantificere efterafgrødeeffekter på fosfortab nærmere på nuværende tidspunkt.
Referencer
Andersen, B. (2014). Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder. Miljøudvalget
2013-14. MIU Alm. del Bilag 503.
Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører) (2020). Virkemidler til reduktion af fos-
forbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. -
Videnskabelig rapport nr. 379. http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf
Bechmann, M.E., Kleinman, P.J.A., Scharpley, A.N., Saporito, L.S. (2005). Freeze-Thaw effects on phosphorus
loss in runoff from manured and catch-cropped soils. J. Environ. Qual. 34, 2301-2309.
Boutin, C., Strandberg, B., Carpenter, D., Mathiassen, SK., Thomas, P.J. (2014). Herbicide impact on non-
target plant reproduction: What are the toxicological and ecological implications? Environmental Pol-
lution 185, 295-306.
Danmarks Jægerforbund (2016a). Landbrugets rammevilkår. Bilag til Jægerforbundets input til Naturpak-
ken. http://www.jaegerforbundet.dk/media/4751/bilag-til-naturpakke.pdf
199
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0200.png
Danmarks Jægerforbund (2016b). Natur- og Vildtpleje på landbrugsarealer. Jæger nr. 3, 2016.
http://www.jaegerforbundet.dk/media/4151/natur-og-vildpleje-paa-landbrugsarealer.pdf
Dupont, Y.L., Strandberg, B., Damgaard, C. (2018). Effects of herbicide and nitrogen fertilizer on non-target
plant reproduction and indirect effects on pollination in Tanacetum vulgare (Asteraceae). Agriculture,
Ecosystems and Environment, 262, 76-82.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abolos Rodriguez, D., Zak, D.H., Han-
sen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., Audet, J., Olesen, J.E., Elsgaard, L.,
Munkholm, L.J., Jørgensen, L.N., Martinsen, L., Bruus, M., Carstensen, M.V., Pedersen, M.F., Nørremark, M.,
Hutchings, N., Gundersen, P., Kudsk, P., Sørensen, P., Lærke, P.E., Gislum, R., van't Veen, S.G.M., Larsen, S.E.,
Petersen, S.O., Riis, T. & Jørgensen, U. (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vand-
miljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, Aarhus.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Hallama, M., Pekrun, C., Lambers, H., Kandeler, E. (2019). Hidden miners
the roles of cover crops and soil
microorganisms in phosphorus cycling through agroecosystems. Plant Soil 434, 7-45.
Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2014). Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I:
Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H. (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations
vandplaner og målrettet arealregulering, side 241-254.
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Olesen, J.E., Strandberg, M.T.,
Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H.
(redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side
21-35.
Hansen, E.M., Sørensen, P., Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Rasmussen, J., Eriksen, J. (2017). Vurdering af kriterier
for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder. Notat til NaturErhvervstyrelsen 16.
januar 2017. https://pure.au.dk/portal/files/108760403/f_lgebrev_notat_16_01_2017_NAER.PDF.
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Kudsk, P., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F.
(2020a). Efterafgrøder. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174,
side
33-58.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Rasmussen, J., Eriksen, J., Olesen, J.E., Kudsk, P., Jørgensen, L.N.,
Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020b). Efterafgrøder
indeholdende kvælstoffikserende arter. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen,
B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet.
DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 59-73.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Hansen, E.M. (2009). Etablering af efterafgrøder. Grøn Viden, Markbrug, nr. 331. http://pure.au.dk/por-
tal/files/2428301/gvma331.pdf.
Hu, T., Sørensen, P., Olesen, J.E. (2018). Soil carbon varies between different organic and conventional
management schemes in arable agriculture. European Journal of Agronomy 94, 79–88.
200
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0201.png
IPCC (2006). 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National
Greenhouse Gas Inventories Programme. In: Eggleston, S., Buendia, L., Miwa, K., Nagara, T., Tanabe, K.
(Eds.), Japan.
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T. (2021). Cereal straw incorporation and
ryegrass cover crops: The path to equilibrium in soil carbon storage is short. Eur. J. Soil Sci., 1-10.
Jørgensen, A.S. (2016). Biernes fødegrundlag. Danmarks Biavlerforening, november 2016, 36 sider.
Landbrugsstyrelsen (2021). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden 1. august 2021 til 31. juli 2022. Version 2, juni 2021. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen.
file:///C:/Data/myndighed/20211005_Afpudsning%20af%20MFO-
gr%C3%A6s/Artikler/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_2version_juni_2021.pd
f
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag
Planperioden 1. august 2022 til 31. juli 2023. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen. ISBN 978-87-7120-410-0
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s.
Videnskabelig rapport nr. 501. http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Poulsen, H.D. og Rubæk G.H. (eds.) (2005). Fosfor i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod
tab. DJF rapport husdyrbrug nr. 68. Danmarks Jordbrugsforskning. 211 sider.
Sandal, E. (2019). Efterafgrøder i praksis. Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord. Præsentation
Plantekongres 2019.
Schjønning, P., Heckrath, G., Christensen, B.T. 2009. Threats to soil quality in Denmark. DJF report Plant
Science no. 143. Aarhus University.
Strandberg, B., Boutin, C., Carpenter, D., Mathiassen, S.K., Damgaard, C.F., Sørensen, P.B., Bruus, M., Dupont,
Y.L., Bossi, R., Andersen, D.K., Baatrup-Pedersen, A., Larsen, S.E. (2019). Pesticide effects on non-target
terrestrial plats at individual, population and ecosystem level (PENTA). Pesticide Research 182. The
Danish Environmental Protection Agency, Sep. 2019.
Sturite, I., Henriksen, T.M. Breland, T.A. (2006). Winter losses of nitrogen and phosphorus from italian ryegrass,
meadow fescue and white clover in a northern temperate climate. Agriculture, Ecosystems and
Environment 120, 280-290.
Søndergaard, S. 2017. Effekten af efterafgrøder over og under jorden. Plantekongres 2017, TEMA:
Conservation Agriculture.
Sørensen, P. (2021): First estimate for N content in catch crops. Internal note, unpublished, Department of
Agroecology - Soil Fertility, Aarhus University.
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle arealer adskilles. Notat til NaturErhvervstyrelsen 24. oktober 2016.
https://pure.au.dk/portal/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
201
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.2 Mellemafgrøder (KVM7.2)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.2.0-7.2.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Lærke Worm Callisen (LULUCF), Institut for
Miljøvidenskab (afsnit 7.2.6).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.2.0-7.2.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.2.6).
I beskrivelsen af mellemafgrøder er der taget udgangspunkt i Thomsen et al. (2020), hvor det fremgår, at
virkemidlet klimamæssigt influerer på kvælstofudvaskning og kulstoflagring samt på merforbrug af fossil
energi.
7.2.1 Anvendelse
Mellemafgrøders udvaskningsreducerende effekt er baseret på optag og tilbageholdelse af kvælstof
sensommer og tidligt efterår. Ifølge gældende regelsæt skal mellemafgrøder etableres senest 20. juli og
må tidligst nedmuldes eller destrueres 20. september, hvorefter der skal dyrkes en vintersædsafgrøde
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Som mellemafgrøde kan anvendes olieræddike og/eller gul sennep. For
opgørelsen af mellemafgrøders kvælstofreducerende effekt er referencesituationen defineret som
vintersæd uden mellemafgrøder (Thomsen et al., 2020).
Ud over olieræddike og gul sennep kan frøgræs efter høst fortsætte som mellemafgrøde indtil såning af en
vintersædsafgrøde (Landbrugsstyrelsen, 2022). Frøgræs har ikke indgået i fastsættelsen af
mellemafgrøders udvaskningsreducerende effekt.
7.2.2 Relevans og potentiale
Mellemafgrøden skal ifølge Landbrugsstyrelsen (2022) efterfølges af en vintersædsafgrøde, og det
vurderes, at korsblomstrede mellemafgrøder især anvendes efter korn som forfrugt. Det totale potentiale
antages således at være arealet med vintersæd med forfrugt af vår- eller vintersæd. Ifølge Thomsen &
Ørum (2016) svarede dette areal summeret for konventionelle og økologiske bedrifter til ca. mellem
560.000-650.000 ha for årene 2013-16 baseret på toårige afgrødefølger i perioden. For årene 2017-19 var
det totale potentiale for mellemafgrøder efter korn før vintersæd ud fra samme forudsætninger på 400.000-
600.000 (Eriksen et al. 2020).
Frøgræs kan i det sidste brugsår fungere som mellemafgrøde før omlægning til vintersæd. I 2013-16
svarede sidste brugsår af frøgræs til 50.000-60.000 ha (Thomsen & Ørum, 2016) og et tilsvarende areal er
beregnet for 2017-19 (Eriksen et al. 2020). Dette areal kan potentielt bruges som enten mellemafgrøde
eller efterafgrøde og indgår derfor som potentiale for begge virkemidler.
7.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Den udvaskningsreducerende effekt af mellemafgrøder er antaget at svare til halvdelen af effekten af
efterafgrøder svarende til 14 kg N/ha (Thomsen et al., 2020). Det fossile energiforbrug er regnet som det
samme som for efterafgrøder, mens mellemafgrøder ikke påvirker kvælstofnormerne, da disse ikke har en
eftervirkning. En reduktion i kvælstofudvaskningen på 14 kg N/ha svarer til en reduktion i den indirekte
lattergasemission på 48 kg CO
2
-ækv./ha. Mer-emissionen af lattergas fra planterester forventes at svare til
83 kg CO
2
-ækv./ha, mens reduktionen pga. kulstoflagringen svarer til 495 kg CO
2
-ækv./ha. Merforbrug af
fossilt energi til såning er estimeret til at være 1,7 l dieselolie/ha eller 4,7 kg CO
2
-ækv./ha. I alt vil
202
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0203.png
mellemafgrøder således bidrage med en reduktion i drivhusgasemission på 455 kg CO
2
-ækv./ha. Der er
dog pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på
at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor
forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster. Der er ikke datagrundlag til at
differentiere effekten i forhold til jordtype og husdyrintensitet. Den samlede drivhusgasbalance med de
forskellige poster er vist i tabel 7.2.1.
Tabel 7.2.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
Enhed
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug klimaeffekt
495
0
-36
-5
455
Kg CO
2
-
ækv/ha
Sikker
TRL*
positiv
klimaeffekt
9
Ja
Ændringer siden
Bemærkninger 2021 ift. nettokli-
maeffekt m.m.
Effekten antages 21 kg CO
2
-ækv/
at udgøre ca.
ha pga. ændrin-
halvdelen af en ger i EF for ud-
efterafgrøde
vaskning
KVM7.2 Mel-
lemafgrøder
7.2.4 Samspil til andre virkemidler
Mellemafgrøder kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning
om efteråret. Det gælder fx ift. tidlig såning af vintersæd, da destruktion af mellemafgrøder først kan finde
sted efter seneste frist for tidlig såning (Landbrugsstyrelsen, 2022). Mellemafgrøder kan anvendes samtidigt
med fladevirkemidler, der involverer gødskning, men effekterne forventes ikke at være additive. Reduceret
kvælstofudvaskning på grund af mellemafgrøder vil betyde, at der kvantitativt fjernes mindre kvælstof ved
samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.2.5 Usikkerheder
Der er gennemført en del forsøg med mellemafgrøder, hvor der er bestemt enten kvælstofoptag efterår
eller Nmin i jord til forskellige tidspunkter. Desuden foreligger resultater fra en række udvaskningsforsøg,
men der udestår forsøg med mellemafgrøder, der kan dokumentere den nuværende omregningsfaktor 2:1
(Landbrugsstyrelsen, 2022) til efterafgrøder uanset jordtype og husdyrintensitet. Der udestår desuden
eksperimentelle undersøgelser til belysning af den udvaskningsreducerende effekt af mellemafgrøder
bestående af frøgræs.
7.2.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Mellemafgrøder indgår ikke på nuværende tidspunkt i den nationale opgørelse eller i landbrugsfremskriv-
ningen, se også afsnit om afspejling i LULUCF-sektoren nedenfor. Som det også er angivet under afsnit 7.2.3,
vil indregning af mellemafgrøder i landbrugssektoren medføre en stigning i udledningerne. Påvirkningen
skyldes primært, at mellemafgrøderne vil give anledning til højere emissioner af direkte N
2
O fra afgrødere-
ster, som ikke kan opvejes af de afledte effekter på handelsgødningsforbruget og kvælstofudvaskningen.
Der er redegjort i detaljer for denne betragtning i sammenligningsrapporten (Mikkelsen et al., 2022). Ind-
regning af mellemafgrøder vil kræve et stærkere repræsentativt datagrundlag for udbytter, planterester og
kvælstofindhold under danske forhold, mens de afledte effekter vil indgå automatisk som en del af det
203
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0204.png
anvendte datagrundlag for forbruget af handelsgødning fra Landbrugsstyrelsens handelsstatistikker og
måledata for kvælstofudvaskningen fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet
og Naturen.
LULUCF
For nuværende indgår mellemafgrøder ikke i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivningen
af LULUCF-sektoren. Kulstoflagringseffekten af mellemafgrøder er ikke veldokumenteret, hvilket er påkræ-
vet, før det kan indgå i den nationale opgørelse. Aktivitetsdata findes i GKEA-databasen, hvorfor disse kan
allokeres til landsdel og jordbundstype i lighed med efterafgrøder. I 2022 var der rapporteret 12.831 ha i
GKEA-databasen. DCE har foreløbigt vurderet ud fra arealstørrelsen og de usikre C-input-faktorer kombi-
neret med den store usikkerhed, der ligger i C-TOOL-modelleringen, at der ikke foreligger det nødvendige
grundlag for at indføre beregninger for mellemafgrøder i den nationale opgørelse.
Referencer
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abolos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., Audet, J., Olesen, J.E.,
Elsgaard, L., Munkholm, L.J., Jørgensen, L.N., Martinsen, L., Bruus, M., Carstensen, M.V., Pedersen, M.F.,
Nørremark, M., Hutchings, N., Gundersen, P., Kudsk, P., Sørensen, P., Lærke, P.E., Gislum, R., van't Veen,
S.G.M., Larsen, S.E., Petersen, S.O., Riis, T. & Jørgensen, U. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Boelt, B., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H.,
Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Mellemafgrøder. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler,
B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus
Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 74-86.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle arealer adskilles. Notat til NaturErhvervstyrelsen 24. oktober 2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
204
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.3 Tidlig såning af vintersæd (KVM7.3)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.3.0-7.3.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Lærke Worm Callisen (LULUCF). Institut for
Miljøvidenskab (afsnit 7.3.6).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.3.0-7.3.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.3.6).
Beskrivelsen af tidlig såning af vintersæd er baseret på Thomsen et al. (2020), som anfører, at virkemidlets
effekt på klima begrænser sig til effekten på nitratudvaskning.
7.3.1 Anvendelse
Tidlig såning af vintersæd stiler mod at øge kvælstofoptagelsen gennem efteråret og dermed reducere
kvælstofudvaskningen i forhold til en referencesituation, hvor vintersæd sås til normalt tidspunkt. Ifølge
gældende regler defineres såning senest 7. september af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale som
et virkemiddel, der kan bruges som alternativ til efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2022).
7.3.2 Relevans og potentiale
Det vurderes, at tidlig såning af vintersæd hovedsageligt vil blive praktiseret efter gode forfrugter som fx
raps og ærter. Under den forudsætning beregnede Thomsen & Ørum (2016), at det totale potentiale
summeret for konventionelle og økologiske bedrifter var mellem 170.000
190.000 ha for årene 2013-16
baseret på toårige afgrødefølger i perioden. For årene 2017-19 var potentialet for tidlig såning ud fra
samme forudsætninger på 150.000-170.000 ha (Eriksen et al., 2020).
Tidlig såning af vintersæd kan i princippet også praktiseres efter andre forfrugter end raps og ærter, når blot
høst af forfrugten er tilstrækkelig tidlig til, at såning af vintersæden kan finde sted senest 7. september.
Betragtes hele arealet med vintersæd som et potentielt areal for tidlig såning, svarer dette summeret for
konventionelle og økologiske bedrifter til mellem 800.000 og 900.000 ha for årene 2013-16 (Thomsen &
Ørum, 2016). For 2017-19 var det totale vintersædsareal, og dermed det maksimale potentiale for tidlig
såning, på 580.000-820.000 ha (Eriksen et al., 2020). Af dette potentiale er der i de år, hvor virkemidlet har
kunnet anvendes, været udnyttet mellem ca. 13.000 og 160.000 ha (Thomsen & Hansen, 2019).
7.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Under antagelse af at tidlig såning af vintersæd ikke har signifikant effekt på udbyttet (Thomsen et al.,
2020), er virkemidlets effekt på drivhusgasemissionen begrænset til effekten på nitratudvaskning.
Referencesituationen til tidlig såning af vintersæd er såning af vintersæd til normal tid. I forhold til denne
reference er den udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning af vintersæd estimeret til 17 kg N/ha
(Thomsen et al., 2020), hvilket svarer til en reduktion i drivhusgasemissionen på 58 kg CO
2
-ækv./ha. Der er
ikke datagrundlag til at differentiere effekten i forhold til jordtype og husdyrintensitet. Den samlede
drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.3.1.
205
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0206.png
Tabel 7.3.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
KVM7.3 Tid-
lig såning af
vintersæd
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug klimaeffekt
0
0
58
0
58
Enhed
TRL*
Sikker
Ændringer siden
positiv
Bemærkninger 2021 ift. nettokli-
klimaeffekt
maeffekt m.m.
Ja
25 kg CO
2
-
ækv/ha pga. æn-
dringer i EF for ud-
vaskning
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
7.3.4 Samspil til andre virkemidler
Tidlig såning af vintersæd vil ikke kunne bruges samtidigt med andre fladevirkemidler, der involverer
plantedyrkning om efteråret som fx efter- og mellemafgrøder og brak. Tidlig såning kan anvendes samtidigt
med fladevirkemidler, der involverer gødskning, men effekterne forventes ikke at være additive. Reduceret
kvælstofudvaskning på grund af tidlig såning af vintersæd vil betyde, at der kvantitativt fjernes mindre
kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.3.5 Usikkerheder
Effekten af tidlig såning af vintersæd er relativt sikkert bestemt, selvom forsøgene ikke dækker alle
kombinationer af jordtyper, klimaforhold og arter af vintersæd. Der er ikke gennemført forsøg med tidlig
såning på jord med høj tilførsel af husdyrgødning.
7.3.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
En potentiel udvaskningseffekt fra tidlig såning af vintersæd vil være afspejlet i emissionsopgørelsen direkte
såfremt det giver anledning til en faktisk målt reduktion i kvælstofudvaskningen, baseret på det anvendte
datagrundlag fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. Som be-
skrevet for efterafgrøder og mellemafgrøder vil denne effekt dog ikke kunne isoleres til betydningen af
virkemidlet.
LULUCF
Tidlig såning er ikke afspejlet i opgørelsen og fremskrivningen af LULUCF-sektoren, da det ikke forventes at
have en effekt på C-input til jorderne.
Referencer
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abolos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., Audet, J., Olesen, J.E.,
Elsgaard, L., Munkholm, L.J., Jørgensen, L.N., Martinsen, L., Bruus, M., Carstensen, M.V., Pedersen, M.F.,
Nørremark, M., Hutchings, N., Gundersen, P., Kudsk, P., Sørensen, P., Lærke, P.E., Gislum, R., van't Veen,
S.G.M., Larsen, S.E., Petersen, S.O., Riis, T. & Jørgensen, U. (2020). Virkemidler til reduktion af
206
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0207.png
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. DCA rapport, nr. 174, bind 174, Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M. (2019). Revurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd som
alternativ
til
efterafgrøder.
Notat
til
Landbrugsstyrelsen
12.
august
2019.
https://pure.au.dk/portal/files/161791404/Revurdering_af_omregningsfaktor_for_tidlig_s_ning_1208
19.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J.,
Pedersen, M.F. (2020). Tidlig såning af vintersæd. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B.,
Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus
Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 87-100.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Thomsen, I.K., Pedersen, B.F., Hansen, E.M. (2019). Vurdering og genberegning af omregningsfaktor for
tidlig såning af vintersæd som alternativ til efterafgrøder ifm. håndtering af dødvægtsproblematikken.
Notat til Landbrugsstyrelsen 19. november 2019.
https://pure.au.dk/portal/files/172095832/Vurdering_og_genberegning_af_omregningsfaktor_for_tid
lig_s_ning_November_2019.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske og
konventionelle arealer adskilles. Notat til NaturErhvervstyrelsen 24. oktober 2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
207
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.4 Nedmuldning af halm før vintersæd (KVM7.4)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.4.0-7.4.5), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug), Lærke Worm Callisen & Steen Gyldenkærne
(LULUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.4.6).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.4.0-7.4.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.4.6).
I beskrivelsen af nedmuldning af halm før vintersæd som kvælstofvirkemiddel er der taget udgangspunkt i
Thomsen et al. (2014, 2020). Her blev det vurderet, at nedmuldning af halm før vintersæd ikke var
tilstrækkeligt sikker til at kunne anvendes som virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskningen.
Nedmuldning af halm før vintersæd blev i Thomsen et al. (2020) vurderet til ikke at have en netto
klimaeeffekt i forhold til, at halmen alternativt var anvendt til foder og strøelse, der senere ville blive udbragt
til marken i form af gødning. Anvendes halmen i stedet til andre formål, fx fyring, hvor der ikke sker en
tilbageførsel til marken, vil nedmuldningen kunne have en klimaeffekt i form af kulstofindlejring.
7.4.1 Anvendelse
En udvaskningsreducerende effekt af halmnedmuldning er baseret på, at halm med højt C:N-forhold efter
indblanding i jorden medfører, at mikroorganismer immobiliserer uorganisk kvælstof. Det immobiliserede
kvælstof tilbageholdes i jorden og vil på et senere tidspunkt remineraliseres. Når nedmuldning af halm som
virkemiddel her alene fokuserer på vintersæd, skyldes det, at forbuddet mod jordbearbejdning forud for
vårsåede afgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2022) betyder, at halm før vårafgrøder ikke vil kunne indarbejdes
efter den forudgående høst og dermed opnå en effekt via immobilisering.
7.4.2 Relevans og potentiale
Der kan potentielt nedmuldes halm på den del af vintersædsarealet, hvor forfrugten er korn. Af Thomsen &
Ørum (2016) kan udledes, at dette areal for årene 2013-2016 svarer til ca. 625.000 ha.
7.4.3 Effekt på drivhusgasudledning
Da nedmuldning af halm før vintersæd vurderes ikke at være tilstrækkelig sikker til at kunne indgå som
virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskningen (Thomsen et al., 2014), antages der ingen klimaeffekt i
form af reduceret udvaskning.
Mht. en klimaeffekt i form af kulstoflagring afhænger effekten af, hvilken reference der anvendes for
alternativ anvendelse af halmen. Ved en alternativ anvendelse af halmen til foder, strøelse eller biogas,
hvor restprodukterne senere tilføres jorden, forventes på længere sigt ingen kulstoflagringseffekt i forhold til
nedmuldning af frisk halm (Thomsen et al., 2013).
Hvis alternativet til nedmuldning af halm før vintersæd er fjernelse af halmen til fyringsformål, vil der være
en klimaeffekt i form af kulstofindlejring. Baseret på Jensen et al. (2022) forventes det, at der ved tilførsel af
4 tons halm/ha med et kulstofindhold på 42 % vil være stabiliseret hhv. 0,24 og 0,05 tons kulstof svarende
til, at hhv. 14 % og 3 % kulstof er indlejret i jorden efter hhv. 20 og 100 år. Den samlede drivhusgasbalance
med de forskellige poster er vist i tabel 7.4.1.
208
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0209.png
Tabel 7.4.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
Enhed
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug klimaeffekt
Kg CO
2
-
ækv/ha
TRL*
Ændringer si-
Sikker
den 2021 ift.
positiv
Bemærkninger
nettoklimaef-
klimaeffekt
fekt m.m.
Vurderet i for-
hold til at halm
Ja
alternativt tilba-
Ingen
geføres via hus-
dyrgød-ning
KVM7.4 Ned-
muldning af
halm før
vintersæd
0
0
0
0
0
9
7.4.4 Samspil til andre virkemidler
Nedmuldning af halm før vintersæd vil kunne anvendes sammen med andre fladevirkemidler som tidlig
såning af vintersæd og mellemafgrøder. Kulstofindlejringen forventes ikke påvirket af, hvorvidt halmned-
muldning sker forud for tidlig eller normal såning af vintersæd. Effekten på kulstofindlejring ved samtidig
anvendelse af nedmuldning af halm og dyrkning af mellemafgrøder antages at være additiv. Store mæng-
der halm, der ligger snittet på jordoverfladen indtil mellemafgrøden nedmuldes, vil dog kunne hæmme
væksten af mellemafgrøden. Omvendt vil mellemafgrøden ved samtidig halmnedmuldning ikke påvirkes
negativt af trafik på marken i forbindelse med presning og fjernelse af halmen.
7.4.5 Usikkerheder
Der er gennemført adskillige studier med nedmuldning af halm, og sikkerheden på data må betragtes som
relativ høj mht. effekt på både udvaskning og på kulstofindlejring.
7.4.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Ved beregning af emissioner i den nationale opgørelse for landbrugssektoren vil en øget nedmuldning af
halm påvirke beregningen af N
2
O emissionen fra afgrøderester, og kvælstofudvaskning. Ændringer i emis-
sionerne vil blive inkluderet i emissionsopgørelsen baseret på det samme datagrundlag som anvendes i
dag
dvs. data for afgrøder og udbytter fra Danmarks Statistik og data for kvælstofudvaskning til rodzone,
vandløb og hav fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen. Tiltaget
kan også betyde en ændring i N
2
O emissionen fra mineralisering, fordi der er en sammenhæng mellem
mineralisering og kulstofbinding i jord.
Den del af afgrøden som efterlades på marken efter høst medvirker til udledning af N
2
O og beregnes på
baggrund af kvælstofindholdet. Øget nedmuldning på bekostning af høst til foder/strøelse/biogas vil såle-
des føre til en øget N
2
O-emission fra afgrøderester. N
2
O-emissionen fra N-udvaskning afhænger ligeledes
af mængde af N tilført marken, hvilket betyder at øget nedmuldning af halm forventes at resultere i højere
emission. Beregningen af N
2
O-emission fra N-udvaskning er baseret på data for mængden af kvælstof
udvasket i rodzone, vandløb og hav estimeret i NOVANA programmet, som bygger på faktiske målinger og
på modelberegninger, herunder N-LES-modellen.
Med hensyn til N
2
O fra mineralisering, kan nedmuldning af halm medvirke til en reduktion i emissionen,
fordi halm nedmuldning kan øge kulstofindlejring i jorden, som kan føre til en reduktion i mineraliseringen
209
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0210.png
og dermed en reduktion i N
2
O emissionen. Det er ikke muligt at kvantificere effekten, fordi dette afhænger
af resultatet fra kørsel med C-TOOL modellen, hvor der implicit tages højde for C:N forholdet i jorden (jf.
afsnit 4.5.4).
LULUCF
I det tilfælde hvor nedmuldning af halm før vintersæd fører til en ændring i mængden af halm tilbageført
til jorden, vil brug af virkemidlet blive afspejlet i opgørelsen af LULUCF-sektoren i form af tilsvarende æn-
dring i kulstofinput til jorden i C-TOOL-modellen. Klimafremskrivningen følger samme princip. I C-TOOL-
modelleringen er det beregnede kulstofinput fra halm opgjort til den tilbageværende mængde efter fra-
trækning af halm bjærget og anvendt til andre formål såsom foder, strøelse og energiproduktion, jf. Dan-
marks Statistiks opgørelser
8
. Halm som anvendes som foder og som ikke omsættes i dyrene samt strøelse
returneres som kulstofinput til C-TOOL modelleringen som husdyrgødning og indgår dermed som kulstof-
kilde til jorderne. I den nationale opgørelse skelnes ikke mellem, hvor og i hvilke afgrøder halm nedmuldes,
og det vil derfor ikke have en særlig effekt, at det nedmuldes i vintersæd.
Referencer
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L. (2022). Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biochar
i C-TOOL modellen til brug for emissionsopgørelser. 10 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
Aarhus
Universitet,
leveret:
17.05.2022.
https://pure.au.dk/portal/files/269069435/Biokul_og_CTOOL_1705_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H., (2020).
Nedmuldning af halm før vintersæd. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.
(redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 101-106.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Møller, H.B., Sørensen, P., Christensen, B.T. (2013). Carbon dynamics and
retention in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology and Biochemistry
58, 82-87.
Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Schelde, K., Petersen, S.O., Strandberg,
M.T. (2014). Nedmuldning af halm før vintersæd. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og Jacobsen, B.H.
(Redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, side
141-144.
https://pure.au.dk/portal/files/84646400/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Thomsen, I.K., Ørum, J.E. (2016). Analyse af efterafgrødepotentialet i kystvandområderne når økologiske
og konventionelle arealer adskilles. Notat til NaturErhvervstyrelsen 24. oktober 2016.
https://pure.au.dk/ws/files/115568880/F_lgebrev_notat_Efterafgr_depotentialer_241016.pdf
8
Aktuelt anvendes tabellen HALM1 fra Danmarks Statistik.
210
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.5 Halm til forgasning (pyrolyse) med biokul retur (KVM7.5)
Forfattere: Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi og Anders Peter S. Adamsen, Institut for Bio- og Kemitek-
nologi (afsnit 7.5.0-7.5.5), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF) (afsnit 7.5.6),
Anne Winding, Institut for Miljøvidenskab og Marianne Bruus, Institut for Ecoscience (afsnit 7.5.7).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.5.0-7.5.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.5.6), Kiril Manevski (afsnit 7.5.7).
Biokul tiltrækker sig i øjeblikket opmærksomhed som en negativ kulstof-emissionsteknologi i lande, der er
forpligtet til ambitiøse klimamål, såsom Danmark, med et mål om 70% reduktion af drivhusgasemissioner
inden 2030. Da dette mål er baseret på netto-reduktioner, kan det delvist realiseres ved initiativer, der kom-
penserer for CO
2
-udledningen gennem kulstofbinding, hvor pyrolyse af biomasse foreslås at være et vigtigt
element (Klimarådet, 2020). Den hastigt stigende interesse for biokul betyder dog, at empirisk dokumenta-
tion og mekanistisk forståelse halter bagud, når det kommer til at vurdere langsigtede agronomiske og
miljømæssige effekter af biokul. Denne forskning er nødvendig i forhold til dokumentation af den pyrogene
kulstoflagring samt biokuls vedvarende effekter på jordens økosystem, herunder såvel positive som poten-
tielt negative effekter fx fra uønskede indholdsstoffer som polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er) i bio-
kul. De nedenstående beskrivelser og scenarier bygger på den tilgængelige viden med disse forbehold.
7.5.1 Anvendelse
Biokul er den faste kulstof-fraktion, der fremkommer ved termisk forgasning eller pyrolyse af forskellige typer
biomasse. Biokul, der indarbejdes i jorden, kan øge jordens vandholdende evne, pH og evne til at
tilbageholde næringsstoffer i rodzonen. Dette skyldes primært biokuls porøse struktur, overfladeegenskaber
og interaktion med øvrige jordpartikler. På baggrund af disse egenskaber er biokul gennem det seneste
årti blevet undersøgt og foreslået til jordforbedring (Lehmann & Joseph, 2015). Det er dog klimaeffekten i
forhold til lagring af kulstof (C), der tiltrækker størst opmærksomhed (Woolf et al., 2021). Som følge af den
termiske behandling ved høj temperatur (typisk 400-700ᵒC) er kulstoffet i biokul meget stabilt og kun
langsomt biologiske nedbrydeligt. Biokul kan udbringes og indarbejdes i dyrket jord i forbindelse ved
pløjning og harvning. Der vil også være mulighed for, at en mindre mængde biokul vil kunne udbringes via
gylle (efter tilførsel af biokul til gylletanke). Dog er der stadig begrænset erfaring med praktisk udbringning
i større skala; de fleste studier af biokul er af eksperimentel karakter eller er foregået med manuel
udbringning på mindre feltarealer. En positiv effekt af biokul på høstudbytte er dokumenteret i
internationale meta-analyser (Jeffery et al., 2011; Crane-Droesch et al., 2013), men vil være mest aktuel på
jorder med høj udvaskning, lav pH og lavt indhold af plantetilgængeligt vand, næringsstoffer og organisk
kulstof. Øgede udbytter vil ikke generelt kunne forventes på danske landsbrugsjorde, måske med
undtagelse af grovsandede jorder (Sørensen og Abalos, 2022), hvor fint pulveriseret biokul kan tilføres til
underjorden for at øge evnen til at tilbageholde vand til gavn for plantevæksten i tørre perioder (Petersen
et al., 2023).
7.5.2 Relevans og potentiale
Halm er en begrænset ressource, der allerede udnyttes i stort omfang, og har en række konkurrerende
anvendelser. Elsgaard et al. (2011) vurderede, at der var potentiale for en øget anvendelse af 1 million tons
halm til energiformål. Samtidig blev det fremhævet, at virkningen af mindre halm-nedmuldning på jordens
frugtbarhed måtte vurderes. Estimatet fra Elsgaard et al. (2011) blev benyttet i DCA rapport nr. 130 om
virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget (Olesen et al., 2018). Nyere estimater præsenteret af
211
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Jørgensen og Mortensen (2022) angiver, at den pt. uudnyttede ressource af halm (korn + raps +
græsfrøhalm) udgør ca. 2 millioner tons, idet der stadig tages højde for, at en vis andel af landmændene
ønsker at beholde halmen som kilde til organisk stof til gavn for jordens struktur, mikroliv og frugtbarhed (se
også Munkholm et al., 2022). Jørgensen og Mortensen (2022) estimerede derudover potentialet, hvis
pyrolyse kan konkurrere om den mængde halm, der i øjeblikket bruges til energiformål. Derved øges
potentialet for halm til pyrolyse til 3,37 millioner tons (disse tal er med 15% vandindhold). I fremtidige
scenarier for 2030, hvor muligheder og begrænsninger indgår, blev de samlede halmressourcer til
bioenergi og bioraffinering estimeret til 3,09-3,85 millioner tons (Jørgensen og Mortensen, 2022). Thomsen
(2021) udførte en omfattende analyse af klimaftrykket af halm til pyrolyse og biogas i Danmark og
benyttede i dette arbejde et estimat på 1,67 millioner tons halm til pyrolyse. For at udnytte potentialet i
pyrolyse af halm til biokul vil det kræve, at der findes de rette industrielle anlægstyper med tilstrækkelig
kapacitet, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor der kun findes et enkelt eller få anlæg med fokus på pyrolyse
af halm med biokul retur (Adamsen & Møller, 2022a,b).
Udbyttet af biokul ved pyrolyse af halm varierer afhængigt af proces-betingelserne ved den termiske
behandling dvs. primært som funktion af temperatur og opholdstid i pyrolyseanlægget. Danske
pyrolyseanlæg har indtil videre kun eksisteret på eksperimentel og pilot skala f.eks. i forbindelse med
forgasning af halm ved PURSOC teknologien, som var grundlag for beregninger i DCA rapport nr. 174
(Eriksen et al., 2020). Data er i mellemtiden blevet tilgængelige for et nyopført 2 MW anlæg, og der er på
den baggrund opstillet en balance, der viser, at masseudbyttet af biokul svarer til 29% af tørstoffet i den
pyrolyserede biomasse (Adamsen & Møller, 2022a,b). Antages det, at 1 millioner tons halm (tørvægt)
pyrolyseres med et udbytte på 29% kan der årligt produceres 0,29 millioner tons biokul. Infrastrukturen til
dette er dog ikke på plads og konsekvenserne på længere sigt for jordens økosystem er mangelfuldt belyst.
7.5.3 Effekt på drivhusgasudledning
I en datasyntese med udgangspunkt i danske forhold, beskrev Sørensen og Abalos (2022) at fosfor (P)
indholdet i biokul ofte vil begrænse den mængde biokul, der kan udbringes på dansk landbrugsjord, hvor
der eksisterer et fosforloft på 30 kg P/ha. Det blev beregnet, at der typisk ville kunne udbringes hvad der
svarer til 7-9 tons biokul fra halm pr. ha pr. år. I balancen opstillet af Adamsen & Møller (2022a,b) regnes
med et kulstofindhold i biokul på ca. 64% ved pyrolyse af halm, svarende til at der kan tilføres 4,5-5,8 tons
C pr. ha pr. år.
IPCC (2019) har lavet et foreløbigt og simplificeret udkast til at forudsige stabiliteten af biokul i et 100-års
perspektiv (Fperm)
hvilket er en værdi, der angiver hvor mange procent af tilført C i biokul, der forventes
at være tilbage i jorden efter 100 år. Kun produktionstemperaturen for biokul ligger til grund for disse
foreløbige IPCC estimater, der varierer fra gennemsnit på 65% til 89% for biokul produceret ved hhv 350-
450°C og >600°C. Woolf et al. (2021) har forbedret metodikken for Fperm, hvor Fperm estimeres ud fra
viden om det molære forhold mellem brint (H) og organisk kulstof (Corg) i biokullet (H/C
org
ratio). På denne
baggrund har Jensen et al. (2022) opstillet et scenarie (og reference scenarie) der angiver effekten på
kulstoflagring af at tilføre mineraljorde 42.000 t C i biokul og samtidig fraføre 240.000 t tørstof i halm til brug
for produktionen af biokul i hhv. et 20 og 100 års perspektiv. Referencen er valgt til at være nedmuldning
af halm. Jensen et al. (2022) fandt, at der var en nettolagring på 26.320 ton C i 20-års perspektiv og 31.020
ton C i 100-års perspektiv ved omdannelse af biomassen til biokul, som blev tilført til jorden. Dette svarede
til, at C lagringen ved biokul var omkring tre gange så stor som ved referencen i 20-års perspektiv og ti
gange så stor i 100-års perspektiv (Jensen et al., 2022).
212
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0213.png
Udover effekt på kulstoflagring er der empirisk dokumentation for en sænkning af N
2
O emissionen fra land-
brugsjord i forsøg, hvor der måles i behandlinger med og uden biokul. Dette er sammenfattet i meta-ana-
lyser (Cayuela et al., 2014; 2015; Borchard et al., 2019), hvoraf det nyeste finder, at effekten er mindre i
markforsøg end i laboratorieforsøg, samt at effekten af biokul på lattergas-emissionen ikke er vedvarende,
men derimod forventes at formindskes få år efter tilførsel af biokul. I et markforsøg udført over 400 dage
med to typer biokul i Danmark, blev der ikke fundet dokumentation for reduktion af lattergas emission i
behandlinger med biokul (Thers et al., 2020). Derfor vurderes det for nuværende at være for usikkert at
indregne en klimaeffekt af biokul i forhold til emission af lattergas.
Scenarie for 4 tons halm/ha
Ud fra de ovenstående afsnit kan der laves et skønsmæssigt estimat af klimaeffekten (opgjort som lagret
C) ved at tilføre for eksempel 4 tons halm/ha i form af frisk halm (tørvægt) eller efter omdannelse til biokul.
Fire tons halmtørstof (med et C indhold på 42 %) tilført til 1 ha, svarer til 1,68 tons C, hvoraf hhv. 12% og 3%
er indlejret som C i jorden efter 20 og 100 år. Dette giver 0,202 og 0,050 tons stabiliseret C i jorden efter hhv.
20 og 100 år.
For 4 tons halmtørstof pyrolyseret med et udbytte på 29 % (vægt) og et C indhold i biokul på 64 %, dannes
0,742 tons biokul-C, hvoraf hhv. 94% og 80% kan antages at være stabilt i jorden efter 20 og 100 år, i.e.,
svarende til 0,698 og 0,594 tons C (beregnet jf. Woolf et al., 2021 for et biokulprodukt med en H/C
org
ratio
på 0,5). Nettoeffekten efter hhv. 20 og 100 år derfor 0,496 og 0,544 tons C/ha svarende til 1,83 og 2,00 tons
CO
2
-ækv/ha. Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er således som vist i tabel 7.5.1.
Tabel 7.5.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug klimaeffekt
Enhed
TRL*
Ændringer si-
Sikker positiv
den 2021 ift.
Bemærkninger
klimaeffekt
nettoklimaef-
fekt m.m.
Effekt set i for-
240 kg CO
2
-
hold til at halm
ækv/ha/år
nedmuldes.
Ja
pga. det an-
Sandsynlig ef-
vendte 100 års
fekt på lattergas
perspektiv
ikke medregnet
KVM7.5 Halm
til forgasning
med biochar
retur
2000
0
0
0
2000
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
7.5.4 Samspil til andre virkemidler
Effekten på sænkning af emissionen af lattergas er ikke indregnet i denne oversigt, da den ikke vurderes at
være tilstrækkelig dokumenteret under danske jordbrugs- og klimaforhold. Men det kan ikke udelukkes, at
biokul kan have en interaktion med andre tiltag, der implementeres for at mindske lattergas emissioner, så
som anvendelse af nitrifikations-hæmmere (Fuertes-Mendizábal et al., 2019).
7.5.5 Usikkerheder
Der er stor usikkerheder på estimaterne for den langsigtede stabilitet af biokul C i jorden.
Opgørelsesmetoden benyttet af IPCC (2019) angiver 95% konfidens-intervallet for den langsigtede
stabilitet af biokul (F
perm
) til at være 65% ± 9,8% (dvs. fra 55% til 75%) for biokul produceret ved 350-450ᵒC
og 89% ± 11,6% (dvs. fra 77% til 100%) for biokul produceret ved >600ᵒC.
213
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For specifikke biokul produkter kan den aktuelle H/C
org
ratio anvendes til at kvalificere estimaterne (Woolf
et al., 2021), men det er stadig usikkert hvordan andre biokul egenskaber bidrager til variation i stabiliteten
og det er usikkert hvordan jordens egenskaber og temperatur påvirker stabiliteten af biokul. Metodikken
udviklet af Woolf et al. (2021) anvendes i Klimavirkemiddelkataloget, og her er biokul-produktets H/C
org
ratio antaget at være ~0,5. Definitionen af biokul opererer med en øvre grænse for H/C
org
ratio på 0,7 (EBC,
2012-2023), mens det er angivet, at der for industrielt fremstillede biokul-produkter i Danmark typisk kan
opnås H/C
org
ratio på 0,3 (Strøbech, 2023). Disse forskellige H/C
org
ratioer vil medføre forskellige estimater
for Fperm, der for en jordtemperatur på 10ᵒC skønsmæssigt varierer mellem 68-92% (beregnet fra data i
Woolf et al., 2021).
Det skal endelig bemærkes, at metodikken præsenteret af Woolf et al. (2021) er under stadig udvikling
(Azzi et al., 2024), ligesom der er ny geologisk forskning, der argumenterer for at biokul er mere stabilt end
hidtil antaget (Sanai et al., 2023). Stabiliteten af biokul C i det biologisk aktive jordmiljøer er derfor stadig
under videnskabelig afprøvning og diskussion.
7.5.6 Afspejling
af
effekten
i
den
nationale
drivhusgasopgørelse
og
klimafremskrivningen
Landbrug
Halm til forgasning og biokul retur kan have indvirkning på N
2
O-emissionen fra afgrøderester, fra
mineralisering, fra handelsgødning og fra N-udvaskning. Langt størstedelen af ændringer i emissioner som
følge af tiltaget vil blive inkluderet i emissionsopgørelsen, baseret på samme datagrundlag som anvendes
i dag
dvs. Danmarks Statistik, Handelsgødningsstatistikken og data fra NOVANA - Det Nationale Program
for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen. I forhold til selve biokul produktet er der behov for afklaring af
kvælstofindholdet, fordi der beregnes N
2
O-emission fra kvælstof tilført marken. I afsnit 6.8 er antaget, at
langt størstedelen af N-indholdet vil være i den flydende del og kun en lille andel i biokul (5-6 %). Endvidere
er angivet at kvælstoffet i biokul er hårdt bundet, hvilket kan betyde, at emissionen af både NH
3
og N
2
O er
lav og måske endda ubetydelig.
Den del af afgrøden som efterlades på marken efter høst medvirker til udledning af N
2
O og beregnes på
baggrund af kvælstofindholdet. En øget høst af halm i forhold til situationen i dag, vil betyde en mindre
mængde kvælstof efterladt på marken og dermed en reduktion i N
2
O-emission.
I beskrivelsen af tiltaget er angivet at indarbejdelse af biokul i jorden, kan øge jordens vandholdende evne,
pH og evne til at tilbageholde næringsstoffer i rodzonen. Denne effekt vil blive afspejlet i data fra NOVANA,
som anvendes som datagrundlag til beregning af N
2
O-emissionen fra N-udvaskning. Ligeledes nævnes, at
der eventuelt kan forventes udbytte stigninger på grovsandede jorde, hvilket i så fald vil blive reflekteret i
udbytte data fra Danmarks Statistik. Øgede udbytter vil i opgørelsen medføre en øget N
2
O-emission fra
afgrøderester. Såfremt tiltaget fører til ændringer i gødskningsbehovet, vil dette fremgå af
handelsgødningsstatistikken og dermed blive inkluderet direkte i opgørelsen.
En ændring i lagring af kulstof i jorden kan påvirke N
2
O-emissionen fra mineralisering, men det er ikke
muligt at kvantificere effekten, fordi dette afhænger af resultatet fra kørsel med C-TOOL modellen, hvor der
implicit tages højde for C:N forholdet i jorden (jf afsnit 4.5.4).
214
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
LULUCF
Pyrolisering af halm til biokul indgår ikke i den nationale opgørelse af LULUCF-sektoren, da der for øjeblikket
ikke foretages pyrolyse af halm. Hvis dette kommer til at ske, vil der udover data for pyrolyseeffekten og
biokullets stabilitet på halmen være behov for aktivitetsdata over omfanget, og hvor biokullet udbringes,
før det kan indgå i den nationale opgørelse. Et sådant system er for nuværende ikke tilgængeligt. I
klimafremskrivningen (KF24) indgår pyrolisering af halm ikke, da der i grundlaget for klimafremskrivningen
ikke er foretaget vurderinger af omfanget af pyrolisering i de kommende år. I ovenstående afsnit er der som
scenarie angivet, at der pyroliseres 4 ton halm/ha. I resultatet er ikke angivet, at hvis man pyroliserer halm
fra en mark, vil ligevægten for jordens dynamisk kulstofpulje (FOM, HUM og ROM) blive mindre, fordi disse
puljer ikke længere vedligeholdes af den tidligere tilførte halmmængde. Hvis pyrolyse af halm indgår i den
nationale opgørelse vil den reducerede tilførsel af nedbrydelig biomasse påvirke den samlede
emissionsopgørelse i negativ retning, dog i mindre omfang fordi det ikke forventes, at tilbageførslen af stub
og rødder ændres.
Der er ligeledes ikke estimeret et forventet omfang af dette virkemiddel i fremtiden, og det indgår derfor
heller ikke i klimafremskrivningen.
7.5.7 Sideeffekter af biokul
Sideeffekter af biokul er af stor relevans at få afdækket grundigt inden udbringning af biokul på danske
marker, da biokul udbragt både som pulver og som piller ikke kan fjernes igen, og da biokul nedbrydes
meget langsomt. Dermed er opholdstiden, hvor biokul kan have sideeffekter, meget lang. Biokul kan både
have gavnlige og uønskede sideeffekter i tillæg eller kombination med de ønskede effekter.
I Vidensyntesen om biokul (Elsgaard et al. (2022) beskrives grundigt effekter, herunder sideeffekter af biokul
i dansk landbrugsjord.
Klimatilpasning
Som allerede nævnt i indledningen til dette kapitel, oplever anvendelse af biokul som klimavirkemiddel en
massiv og stigende interesse, mens dokumentation og detaljeret forståelse af virkningsmekanismer og
langtidseffekter i jordmiljøet er begrænsede. Tilførsel af biokul til landbrugsjord har to formål: i) sekvestrering
af kulstof i jorden og dermed udtag af CO
2e
fra atmosfæren; ii) forbedring af jordens sundhed. Ovenstående
afsnit beskriver grundigt biokuls potentielle virkning på klimatilpasning, såvel C-binding som reduktion i
lattergasemission.
Miljø
Sideeffekter ved udbringning af biokul på landbrugsjord samt eksisterende vidensbehov er velbeskrevet i
Elsgaard et al 2022 & 2023 og af relevans for miljøet omfatter det:
Biokuls gødningseffekt, herunder tilgængelighed af næringsstoffer i biokul
Udvaskning af biokul og metabolitter fra jorden
Effekt af potentielt miljøskadelige stoffer som f.eks. PAH’er, tungmetaller, PFAS, dioxiner
Effekter på biologiske processer inkl. næringsstofomsætning
Stabilitet og nedbrydning af biokul i jorden
215
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Biokul vil øge jordens kulstofindhold, pH og binde forskellige næringsstoffer, medføre bedre vandoptag
og beluftning af jorden, bedre vandtilbageholdelsesevne
Uønskede indholdsstoffer
Under pyrolyse af organisk materiale er der en risiko for dannelse af olie/tjærestoffer (polycycliske
aromatiske hydrokulstof; PAH), dioxiner og andre miljøfremmede organiske stoffer. Desuden vil der kunne
ske en ophobning af tungmetaller. Dette er en velkendt udfordring og kan i stort omfang løses teknisk ved
optimale temperatur- og iltforhold under pyrolyse for at minimere PAH dannelse og ved fældning af
tungmetaller. European Biochar Certification (EBC 2012-2023) er en certificering, der inkluderer vejledning
i at opnå den reneste biokul, specielt med fokus på PAH og tungmetaller. Grænseværdierne i denne
certificering bør være opnået for biokul på det danske marked, Individuelle batches af biokul kan således
analyseres for indhold af de problematiske stoffer før udbringning.
Fysisk-kemiske effekter
Biokul sænker jordens volumenvægt og øger den vandholdende evne, evne til vandindtrængning og
mængden af plantetilgængeligt vand. Ligeledes kan biokul øge aggregatdannelse og -stabilitet. Disse
ændringer kan skyldes biokuls genskaber som overfladeareal, hydrofobisitet og kemiske ladninger (Arthur
og Andersen 2022). Disse effekter på jorden afhænger desuden af jordens tekstur i kombination med biokul
partiklernes størrelse, idet fine biokulpartikler teoretisk vil øge den vandholdende evne af grovsandte jord,
mens grove biokulpartikler teoretisk vil sænke volumenvægten og øge beluftningen af jord med højt
lerindhold (Petersen et al. 2023).
Pyrolyseprocessen fører til dannelse af forskellige reaktive kemiske forbindelser, deriblandt karbonater som
medvirker til at øge pH og ændre CEC og ledningsevne, afhængigt af udgangsmaterialet og
pyrolyseforholdene.
Stabilitet af biokul
Når biokul tilsættes landbrugsjord som et klimavirkemiddel, er hensigten, at der skal ske en langvarig
karbonsekvestrering og dermed ingen eller minimal nedbrydning af biokul. Biokul indeholder dog typisk en
mindre del (1-10%) relativt letomsætteligt kulstof som nedbrydes mikrobielt til CO
2
. Desuden kan biokul
medvirke til yderligere nedbrydning af jordens organiske materiale, en proces kaldet priming, men negativ
priming
altså reduktion af nedbrydning af jordens organiske materiale er også fundet (Abalos og Thers,
2022), hvilket indikerer at området er uafklaret, specielt under danske landbrugsforhold.
Stabiliteten af biokul korrelerer med forholdet mellem brint og organisk kulstof (H/Corg) i biokul og ifølge
EBC (2012-2023) bør h/Corg være mindre end 0.7, gerne mindre end 0.4. Tillige er forholdet mellem ilt og
organisk kulstof (O/Corg) relevant og bør være mindre end 0.4 ifølge EBC certificeringen (EBC 2012-2023).
Plantenæringsstoffer
Biokul indeholder både kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), selvom størtsedelen af udgangsmaterialets
kvælstof vil blive til gasser af under pyrolysen, og meget af det resterende kvælstof vil være bundet i stabile
kulstofforbindelser. Fosfor og kalium er i et vist omfang plantetilgængeligt, og en del forventes at blive
plantetilgængeligt over tid. (Sørensen og Abalos 2022). Kalium har desuden en pH regulerende virkning
på jorden.
216
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Biodiversitet
Sideeffekter ved udbringning af biokul på landbrugsjord, herunder effekter på jordens biodiversitet samt
eksisterende vidensbehov er velbeskrevet i Elsgaard et al 2022 & 2023.
Effekter på jordens biologi
Levende organismer i jorden kan påvirkes direkte af biokul men også af de afledte effekter af biokul på de
fysisk-kemiske forhold samt tilgængeligheden af næringsstoffer. Effekter på fauna og mikroorganismer
afhænger derfor meget af de biokul-typer der er undersøgt samt jordens biokul tilføres. Desuden vil
hyppigheden af udbringning på landbrugsjorden samt de tildelte mængder have betydning for
biodiversitetseffekten. Regnorme, som ofte nævnes som indikator for jordens sundhed, har både været
positivt, negativt og ikke påvirket af biokul. Terrestriske biodiversitetseffekter ekskl. mikroorganismer er
vurderet i kortere form af Beate Strandberg og Marianne Bruus i Eriksen et al. (2020). Da udgangsmaterialet
for biokul kan variere fra fx spildevandsslam og husholdningsaffald med et forholdsvist stort indhold af
potentielt skadelige stoffer til halm og andre rene plantematerialer, vil den potentielle effekt på
biodiversiteten variere tilsvarende. Desuden har pyrolyseforholdene meget stor effekt på, hvilke stoffer der
nedbrydes undervejs i processen, og dermed på biokullets mulige skadeligelige effekter på biodiversiteten.
Mikroorganismer viser ofte både kortvarige og længerevarende ændringer i form af stigende aktivitet, også
af oxidaser, samt ændret biodiversitet. Der eksisterer desuden en bekymring for udsultning af jordens
mikroorganismer ved delvist at erstatte tilførslen af letomsætteligt kulstof i form af planterester med svært
nedbrydeligt biokul, og denne sideeffekt er utilstrækkeligt undersøgt. Generelt er den varierende effekt af
biokul på jordens fauna og mikrobiologi og betydningen heraf på jordens sundhed utilstrækkeligt
undersøgt (Winding og Elsgaard 2022). Især mangler der langtidsforsøg under danske forhold til at afklare
effekter af biokul på jordens sundhed.
Mikroorganismer bidrager både til den umiddelbare nedbrydning af biokul samt til nedbrydningen på
længere sigt. Derfor er det relevant med nærmere undersøgelser af mekanismerne for den umiddelbare
øgning af jordens respiration og ændringer af biodiversitet samt længerevarende mekanismer for biokul
nedbrydning og en eventuel opformering af biokul-nedbrydende mikroorganismer.
Andet
Effekt på planter
Biokul er ofte foreslået som et jordforbedringsmiddel til gavn for plantevæksten. De mange forskellige
fysisk-kemiske og biologiske effekter af biokul på jordens sundhed vil tilsvarende have effekter på
plantevæksten. Hansen et al. (2017) fandt i et dansk markforsøg ingen effekt på plantevæksten, men
videnskabelige afrapporterede resultater viser ofte forøget plantevækst men også negative effekter, hvilket
gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner.
Udvaskning
Biokul kan potentielt udvaskes til akvatiske miljøer, og videnskabelige studier har vist negative effekter af
biokul på akvatiske organismer (Winding og Elsgaard 2022).
Ressourceudnyttelse
Et hovedformål med fremstilling af biokul er at fjerne kulstof fra kredsløbet. Dette kan dog også have
sideeffekter, da visse biomasser kan have relevante anvendelser i kulstofkredsløbet f.eks. til fermentering
217
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0218.png
af biobaserede produkter eller binding af kulstof i træ i relativt lang tid. Dette paradoks bør indgå i
overvejelser om hvilke udgangsmaterialer, der anvendes til pyrolyse.
Referencer
Abalos D., Thers H. (2022). Effects of biochar on the soil greenhouse gas emission balance. In: Knowledge
synthesis on biochar in Danish agriculture
Biochar production, use and effect in soil agroecosystems
(part 1) and Economic assessment of biochar production and use (part 2). Elsgaard L (ed.), Danish Centre
for Food and Agriculture, DCA, Advisory report No. 208, Chapter 6, pp. 79-98.
Adamsen, A.P.S., Møller, H.B. (2022a). Production of biochar based on straw, digestate fibers and sewage
sludge. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture. Advisory report from
DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 2, pp. 9-32.
Adamsen, A.P.S., Møller, H.B. (2022b). Selection of biochar feedstock scenarios and estimation of carbon
sequestration and emissions. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture.
Advisory report from DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 1, pp. 1-8.
Arthur E., Andersen M.N. (2022). Effect of biochar on soil physical and chemical properties. In: Knowledge
synthesis on biochar in Danish agriculture
Biochar production, use and effect in soil agroecosystems
(part 1) and Economic assessment of biochar production and use (part 2). Elsgaard L (ed.), Danish Centre
for Food and Agriculture, DCA, Advisory report No. 208, Chapter 4, pp. 50-63.
Azzi, E.S., Li, H., Cederlund, H., Karltun, E., Sundberg, C. (2024). Modelling biochar long-term carbon storage
in soil with harmonized analysis of decomposition data. Geoderma 441, 116761.
Borchard, N., Schirrmann, M., Cayuela, M.L. et al. (2019). Biochar, soil and land-use interactions that reduce
nitrate leaching and N
2
O emissions: a meta-analysis. Sci. Total Environ. 651, 2354-2364.
Cayuela, M.L., Jeffery, S., van Zwieten, L. (2015). The molar H:Corg ratio of biochar is a key factor in
mitigating N
2
O emissions from soil. Agric. Ecosyst. Environ. 202, 135-138.
Cayuela, M.L., van Zwieten, L., Singh, B.P. et al. (2014). Biochars role in mitigating soil nitrous oxide emissions:
A review and meta-analysis. Agric. Ecosyst. Environ. 191, 5-16.
Crane-Droesch, A., Abiven, S., Jeffery, S., Torn, M.S. (2013). Heterogeneous global crop yield response to
biochar: a meta-regression analysis. Environ. Res. Lett. 8, 044049.
EBC (2012-2023). European Biochar Certificate - Guidelines for a Sustainable Production of Biochar.
Carbon Standards International (CSI), Frick, Switzerland. (http://european-biochar.org). Version 10.3
from 5th Apr 2023.
Elsgaard, L., Jørgensen, U., Gylling, M., Holst, T., Andresen, H., Nikolaisen, L. (2011). Anvendelsesmuligheder
for halm til energiformål. Rapport udarbejdet for Region Midtjylland.
Elsgaard, L., Adamsen, A. P. S., Møller, H. B., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, E. Ø., Arthur, E., Abalos, D.,
Andersen, M. N., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., & Elofsson, K. (2022).
Knowledge synthesis on
biochar in Danish agriculture: - Biochar production, use and effect in soil agroecosystems (part 1) and
Economic assessment of biochar production and use (part 2)
. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug. DCA Report No. 208
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArap-
port208.pdf
218
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Elsgaard, L., Adamsen, A. P. S., & Winding, A., (2023).
Biomassetyper og projektbeskrivelse for
forskningsindsats vedr. agronomiske og miljømæssige effekter af biokulanvendelse på landbrugsjord
,
No. 2022-0470919, 16 p., May 15, 2023.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.
DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf.
Fuertes-Mendizábal, T., Huérfano, X., Vega-Mas, I. et al. (2019). Biochar reduces the efficiency of nitrification
inhibitor 3,4-dimethylpyrazole phosphate (DMPP) mitigating N
2
O emissions. Sci Rep 9, 2346 .
Hansen, V., Müller-Stöver, D., Imparato, V., Krogh, P.H., Jensen, L.S., Dolmer, A. & Hauggaard-Nielsen, H.
(2017). The effects of straw or straw-derived gasification biochar applications on soil quality and crop
productivity: A farm case study. Journal of Environmental Management 186: 88-95.
IPCC, (2019). 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories
(Calvo Buendia, E., Tanabe, K., Kranjc, A., Baasansuren, J., Fukuda, M., Ngarize, S., Osako, A., Pyrozhenko,
Y., Shermanau, P. and Federici, S., eds), Appendix 4 - Method for estimating the change in mineral soil
organic carbon stocks from biochar amendments: Basis for future methodological development. Publi-
shed: IPCC, Switzerland.
Jeffery, S., Verheijen, F.G.A., van der Velde, M., Bastos, A.C. (2011). A quantitative review of the effects of
biochar application to soils on crop productivity using meta-analysis. Agric. Ecosyst. Environ. 144, 17587.
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L. (2022). Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biochar
i C-TOOL modellen til brug for emissionsopgørelser. 10 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 17.05.2022.
Jørgensen, U., Mortensen, E.Ø. (2022). Biomass potentials. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on
biochar in Danish agriculture. Advisory report from DCA - Danish Centre for Food and Agriculture.
Chapter 3, pp. 33-39.
Klimarådet, (2020). Known paths and new tracks to 70 per cent reduction - Direction and measures for the
next 10 years climate action in Denmark. Klimarådet, March 2020.
Liu, B., Liu, Q., Wang, X., Bei, Q., Zhang, Y., Lin, Z., Liu, G., Zhu, J., Hu, T., Jin, H., Wang, H., Sun, X., Lin, X., Xie, Z.
(2020). A fast chemical oxidation method for predicting the long-term mineralization of biochar in soils.
Sci. Total Environ. 718, 137390
Lehmann, J., Joseph, S. (2015). Biochar for environmental management - Science, Technology and
Implementation, 2nd edition. Routledge, New York, NY.
Munkholm, L.J., Jensen, J.L., Jørgensen, U., Elsgaard, L. (2022). Biochar og jordens kulstofpulje. 11 sider.
Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret:
05.07.2022
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug. 130 s. DCA rapport nr. 130.
219
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0220.png
Petersen, C. T., Bruun, E. W., Abrahamsen, P., Ravenni, G., Winding, A., Nielsen, J. A., & Muller-Stover, D. S.
(2023). Fine partikler af biokul kan øge afgrødernes vandforsyning.
Maskinbladet
,
2023
(August).
https://www.maskinbladet.dk/artikel/122825_fine-partikler-af-biokul-paa-sandjord-kan-oge-afgro-
dernes-vandforsyning
Sanei, H., Rudra, A., Przyswitt, Z.M.M., Kousted, S., Sindlev, M.B., Zheng, X., Nielsen, S.B., Petersen, H.I. (2024).
Assessing biochar's permanence: An inertinite benchmark. International Journal of Coal Geology, 281,
104409.
Strøbech, K. (ed.) (2023). SkyClean biokul - Hvidbog. Stiesdal SkyClean A/S, Denmark.
Sørensen, P., Abalos, D. (2022). Nutrient composition of biochar and effects on nutrient availability and
yields. In: Elsgaard L (ed): Knowledge synthesis on biochar in Danish agriculture. Advisory report from
DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. Chapter 7, pp. 86-95.
Thers, H., Abalos, D., Dörsch, P., Elsgaard, L. (2020). Nitrous oxide emissions from oilseed rape cultivation were
unaffected by flash pyrolysis biochar of different type, rate and field ageing. Sci. Total Environ. 724,
138140.
Thomsen, T.P. (2021). Climate Footprint Analysis of Straw Pyrolysis & Straw Biogas: Assessment of the Danish
climate crisis mitigation potential of two new straw management options. Roskilde Universitet.
Winding A., Elsgaard L. (2022). Effects of biochar on soil biology. In: Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture
Biochar production, use and effect in soil agroecosystems (part 1) and Economic
assessment of biochar production and use (part 2). Elsgaard L (ed.), Danish Centre for Food and
Agriculture, DCA, Advisory report No. 208, Chapter 5, pp. 64-78.
Woolf, D., Lehmann, J., Ogle, S., et al. (2021). Greenhouse gas inventory model for biochar additions to soil.
Environ. Sci. Technol. 55, 1479514805.
220
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.6 Braklægning i sædskiftet (KVM7.6)
Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for Agro-
økologi (afsnit 7.6.0-7.6.5), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF) (afsnit 7.6.6).
Fagfællebedømmer: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.6.0-7.6.5), Ole Kenneth Nielsen.
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.6.6).
Med kortvarig brak indgår arealet i omdrift. Braklægning af en mark i et sædskifte indebærer, at arealet
ikke dyrkes i en periode af mindst en høstperiode. Brak kan nedbringe udledningen af drivhusgasser pga.
mindsket gødningstilførsel, N-udvaskning og forbrug af fossil energi.
7.6.1 Anvendelse
Braklægning af landbrugsjorden har i Danmark haft forskellig fokus og omfang (Hansen et al., 2021b). I
1988/89 indførte EU en frivillig braklægning, som efter 1992 blev obligatorisk for at begrænse
landbrugsproduktionen, men som igen blev ophævet i 2008. I denne periode gik braklægning fra at være
et element til at begrænse landbrugsproduktionen til i højrere grad at have fokus på effekt på biodiversitet
og miljø. Braklægning anvendes for nuværende til at opfylde krav til udbetaling af grøn støtte og
grundbetaling og der er derfor løbende indført, at braklægning kan indgå i forskellige obligatoriske
regelsæt som fx GLM 8 krav og som alternativ til efterafgrøder. I dag skal bedrifter med mere end 15 ha
udlægge 4 % af deres dyrkede areal med såkaldte ikke produktive elementer for at kunne få
landbrugsstøtte. Brak kan indgå som et af disse elementer.
7.6.2 Relevans og potentiale
Det er i dag et krav, at braklagte arealer holdes i en stand, så de nemt kan bringes ind i driften igen. Derfor
skal brakmarken enten slås mindst én gang enten i foråret eller sensommeren, eller der skal foretages
jordbearbejdning og efterfølgende isåning af en blomsterblanding senest 30. april, som går under
betegnelsen bestøverbrak eller blomsterbrak (Landbrugsstyrelsen, 2018). Der kan i efteråret etableres en
vinterafgrøde med tilhørende jordbearbejdning og gødskning eller en støtteberettiget permanent afgrøde
med henblik på høst det efterfølgende år.
Reference for nitratudvaskning og dyrkningsforhold: I forbindelse med effektfastsættelse af virkemidler,
hvor jorden udtages af almindelig landbrugsmæssig drift, er effekten på nitratudvaskning hovedsageligt
fastsat i forhold til et modelberegnet gennemsnit for nitratudvaskning fra jord i omdrift. Det gælder fx for
skovrejsning, brak og energiafgrøder. I Virkemiddelkataloget fra 2014 (Eriksen et al., 2014) udgjorde
referencen for den årlige gennemsnitlige udvaskning for hele landet ca. 62 kg N/ha. Denne udvaskning
var beregnet med NLES4-modellen med landbrugsdata for 2007-2011 (Børgesen et al., 2013). En
genberegning baseret på data fra 2017 har vist, at den opgjorte referenceudvaskning svarer til ca. 66 kg
N/ha for landbrugsafgrøder i omdrift og ca. 61 kg N/ha for hele det dyrkede areal (Gitte Blicher-Mathiesen,
AU, upubliceret). I opdatering af baseline 2027 blev reference for nitratudvaskning beregnet for året 2021
(Blicher-Mathiesen et al., 2023). Udvaskningen blev beregnet for hele det dyrkede areal med NLES5
modellen. Den samlede nitratudvaskning for hele landbrugsarealet blev beregnet til 53 kg N/ha, mens
nitratudvaskningen på omdriftsarealet alene udgjorde 58 kg N/ha. Referenceudvaskningen ligger derfor
lavere end anvendt i KVIK 2023. Ved den her gennemførte opdatering, er der for de virkemidler, der er
fastsat på baggrund af referenceudvaskningen, taget udgangspunkt i de reviderede nitratudvaskning på
53 og 58 kg N/ha for henholdsvis hele det dyrkede areal og omdriftsarealet alene.
221
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Anvendes den gennemsnitlige referenceudvaskning til fastsættelse af en effekt af et givet virkemiddel,
antages i princippet, at udbredelsen af virkemidlet er jævnt fordelt uden hensyntagen til bonitet og øvrige
dyrkningsforhold. Dette vil ofte ikke være tilfældet i praksis, men en mere detaljeret effektfastsættelse ville
forudsætte, at udvaskningen før fx etablering af energiafgrøder og brak blev bestemt for den forudgående
arealanvendelse.
Potentiale for virkemidlet brak i sædskiftet udgør omdriftsarealet for det dyrkede areal.
7.6.3 Effekt på drivhusgasudledning
Som omtalt under permanent udtagning KVM8.1 i nærværende rapport og i Blicher-Mathiesen et al., (2020)
er der kun ganske få målinger af nitratudvaskning ved kortvarig brak, og alle er gennemført under de
tidligere brakordninger før 2008 på arealer i Landovervågningen (Blicher-Mathiesen et al., 2019, 2020).
Hansen et al., (2021a) vurderede, at den årlige nitratudvaskning fra kortvarig brak vil være 3-20 kg N/ha
under forudsætning af, at brakken ikke efterfølger afgrøder med meget høj frigivelse af kvælstof fra jorden.
Ligeledes fremgår af Hansen et al. (2021b), at ompløjning og destruktion af brak forventes at medføre en
øget udvaskning i forhold til den periode, hvor marken var braklagt. Den øgede udvaskning vil afhænge af
bl.a. artssammensætning, herunder andel af bælgplanter. En analyse af afgrøder efter kortvarig brak fandt
at brak historisk set tilsyneladende ikke i stort omfang følger afgrøder med højt mineraliseringspotentiale,
hvorved udvaskningen fra brak således forventes at have ligget i intervallet 3-20 kg N/ha som tidligere
estimeret (Hansen et al., 2021a). Med en referenceudvaskning på 59 kg N/ha (se notat , Rolighed, 2023)
bliver den generelle effekt af brak i sædskiftet en reduktion af udvaskningen med 39-55 kg N/ha (tabel
7.6.1).
Effekten vil desuden i betydelig grad afhænge af, om det braklagte areal før braklægning udgjorde et
omdriftsareal eller om arealet har været omfattet af miljøordninger, varigt græs eller ikke tidligere har været
dyrket. For kortvarig brak, der etableres på arealer med græs eller ekstensiv drift, må effekten af
braklægning i selve braklægningsåret forventes at være forsvindende lav, og her har braklægningen
således ikke nogen funktion som kvælstofvirkemiddel.
På AU igangsattes der i efteråret 2021 nye forsøg med forskellige typer brak på to lokaliteter med
bestemmelser af lattergasudledning og kvælstofudvaskning. Disse forsøg vil bidrage med yderligere data,
men en egentlig fastsættelse af nitratudvaskning og klimagasudledning vil bl.a. afhænge af, hvilken
reference, der anvendes efter det første år med brak. I en situation, hvor et areal braklægges flere år i træk,
vil der ikke være en betydende klimamæssig effekt, hvis der sammenlignes med arealanvendelsen i det
foregående år. Sammenlignes brakken i stedet med den alternative anvendelse af arealet, fx jord i omdrift,
vil brakken have en effekt hvert år. Reference og opløsningsniveau, herunder om der sammenlignes på
mark- eller bedriftsniveau, vil således have betydning for, hvilken effekt braklægning tillægges mht.
nitratudvaskning og klimagasudledning.
Kvælstofgødningsinputtet til braklagte arealer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i referencesædskiftet (tabel
7.6.1). Med hensyn til C-input antages, at det svarer til C-inputtet i planterester i referencesædskiftet, således
at jordens kulstofbalance ikke ændres afgørende. Ganske vist tilbageføres hele planteproduktionen til
arealet, men denne er til gengæld stærkt nedsat af den mindre N-tilførsel. Hvor meget mindre afhænger
dog af jordens dyrkningsstand og mineraliseringsevne. Sammenlignet med korndyrkning
(referencesituationen), kan reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, ammoniakfordampning
og nitratudvaskning beregnes (se kapitel 4) til at være henholdsvis 712, 54 og 164 kg CO
2
-ækv/ha (tabel
222
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0223.png
7.6.2). Hvis braklægningen varer mere end et år vil N-input fra planterester dog sandsynligvis være mindre,
da det kun indregnes i året, hvor brakken ophører.
Tabel 7.6.1
Oversigt over dyrkningselementer der påvirker emission af klimagasser for brak i sædskiftet.
Dyrkningsforhold for kortvarig brak
N input i handelsgødning
N input i planterester
Nitratudvaskning
Ammoniakfordampning
Kalkning
C-lagring
Jordbearbejdning
Udtaget areal
0
70 kg N/ha
3-20 kg N/ha
0 kg N/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
Reference
171 kg N/ha
70 kg N/ha
59 kg N/ha
6,8 kg N/ha
94 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
361 kg CO
2
ækv/ha
Endvidere vil besparelsen på fossil energi og kalkning ved undgået dyrkning være 455 kg CO
2
-ækv/ha.
Her er dog ikke taget hensyn til at der stadig kan ske en vis forsuring af jorden og at der er et vist forbug af
fossil energi til etablering og slåning. Samlet vil klimaeffekten være 1385 kg CO
2
-ækv./ha, som angivet i
tabel 7.6.2.
Tabel 7.6.2
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
CO
2
/
Virkemiddel
CO
2
/ CH N O
4
2
LULUCF
energiforbrug
KVM7.6
Braklægning
0
0
930
455
i sædskiftet
Netto
klimaeffekt
1385
Enhed
kg CO
2
-
ækv/ha/år
Sikker
Ændringer siden
TRL*
positiv Bemærkninger 2023 ift. nettoklima-
klimaeffekt
effekt m.m.
9
Ja
93 kg CO
2
-ækv/ha
pga. ændringer i EF
for udvaskning
7.6.4 Samspil til andre virkemidler
Effekt af kortvaring brak er vurderet ift.en gennemsnitlig udvaskning på 61 kg N/ha for det dyrkede areal.
Sker der ændringer I forbruget af gødning, ændringer i sædskiftet eller andre dyrkningsforhold vil disse
påvirke denne referenceudvaskning og dermed også effekt af braklægning på udvaskning samt
klimaeffekt.
7.6.5 Usikkerheder
Det er usikkert hvor meget længden af braklægningsperioden påvirker klimaeffekten både med hensyn til
C binding i jorden og N udledningerne. Det samme gælder for benyttelsen af brakmarkerne. Længereva-
rende brak må forventes at have større effekt end en en-årig udtagning. Dette gælder i øvrigt også for
biodiversiteten. Et igangværende forsøg kvantificerer lattergasudledninger og N-udvaskning under og efter
en braklægningsperiode på to år.
7.6.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Ændring i dyrkning af arealerne vil først og fremmest påvirke den direkte N
2
O-emission, hvilket er N
2
O-
emission fra afgrøderester, fra anvendelsen af handelsgødning og fra kvælstofudvaskningen til rodzone,
vandløb og hav. Emissioner knyttet til ændringer i arealet med braklægning vil blive inkluderet i
223
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0224.png
emissionsopgørelsen, baseret på samme datagrundlag som anvendes i dag
dvs. data for afrealer og
udbytte angivet i Danmarks Statistik, handlesgødningsforbruget opgjort i Handelsgødningsstatistikken og
data vedrørende N-udvaskning fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og
Naturen. Såfremt tiltaget giver anledning til ændring i kalkningsbehovet, vil dette også bliver afspejlet i
opgørelsen baseret på kalk statistikken opgjort af Seges Innovation.
Som nævnt ovenfor vil effekten af øget braklægning i omdrift være afhængig af hvad arealet har været
anvendt til tidligere. Har arealet tidligere været anvendt til græs eller ekstensiv drift, må effekten af tiltaget
med brak antages at være lav, mens effekten vil være højere hvis arealet tidligere har været anvendt til
korn. N
2
O-emissionen fra afgrøderester, fra gødningsforbrug og fra N-udvaskning er lavere for brakareal
sammenlignet med kornareal.
LULUCF
Brakarealer opfattes i den nationale drivhusgasopgørelse, som en hvilken som helst anden afgrøde med
dertilhørende C-inputparametre. Brak indgår tilsvarende i klimafremskrivningen. Brak anses C-input-mæs-
sigt for at være ugødet permanent græs med et årligt C-input til jord på 4,0 ton C/ha til C-TOOL-modellen.
I C-TOOL-modelleringen har alle andre afgrøder et højere C-input end ugødet permanent græs. En øgning
af brakarealet på bekostning af andre afgrøder vil alt andet lige medføre et mindre input til jordens kulstof-
pulje og resultatet vil være en lavere C-pulje i mineraljorderne, end hvis braklægningen ikke var indført.
Dette i modsætning til 0-effekten, som er anført i tabel 7.6.2. Effekten er ikke kvantificeret i forhold til refe-
rencesituationen i klimavirkemiddelkataloget.
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Sørensen, P. & Jung-Madsen, S. (red.). (2023). Opdatering af baseline 2027. Aarhus
Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 165 s. - Teknisk rapport nr. 295.
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-299/TR295.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G.,
Wienke, J., Hansen, B., Thorling, L. (2019). Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet,
DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 241 s. - Videnskabelig rapport nr. 352.
http://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Hasler, B.,
Martinsen, L. (2020). Permanent udtagning og kortvarig brak i omdrift. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K.,
Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen
af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr.
174, s. 115-126. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf DCA rapport nr 174.
Børgesen, Christen Duus, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher-Mathiesen og Kirsten Schelde (editors)
(2013). Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk landbrug for perioden
2007-2011 Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en
fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31.
Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.) (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vand- planer
og
målrettet
arealregulering.
DCA
Rapport
052.
http://web.agrsci.dk/djfpublikat-
ion/djfpdf/Virkemiddelkatalog_web.pdf
224
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0225.png
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (2020). Virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA– Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. 452 s.– DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Thomsen, I.K., Olesen, J.E. (2021a). Kvantificering af effekten af brak
del 1. 8 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus
Universitet, leveret: 23.02.2021.
https://pure.au.dk/portal/files/212154697/Levering_Kvantificering_af_effekten_af_brak_del_1.pdf
Hansen et al., 2021b Hansen, E., Pedersen, B.F., Blicher-Mathiesen, G., Thomsen, I.K. (2021b).
Arealhistorikkens betydning for effekt af klima og miljø for braklagte arealer. 27 sider. Rådgivningsnotat
fra
DCA
Nationale
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
Aarhus
Universitet.
https://pure.au.dk/portal/files/223479979/Levering_Arealhistorikkens_betydning_for_effekten_af_kli
ma_og_milj_for_braklagte_arealer.pdf
Landbrugsstyrelsen (2018). Vejleding om grundbetaling 2018 - og generel vejledning om at søge direkte
arealstøtte. Miljø og Fødevareministeriet. 102 sider.
Rolighed, J. (2023). Oparbejdning af landbrugsregisterdata og beregning af referenceudvaskning for nitrat
med NLES5. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. -
Fagligt notat nr.
2023|62 N2023_61.pdf (au.dk)
225
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.7 Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg (KVM7.7)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.7.0-7.7.5), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF), Institut for
Miljøvidenskab (afsnit 7.7.6).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.7.0-7.7.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.7.6).
I dette kapitel tages udgangspunkt i den beskrivelse af virkemidlet Ompløjningstidspunkt for fodergræs og
efterfølgende afgrødevalg, der fremgår af Hansen et al. (2020). Virkemidlet påvirker først og fremmest
klimaregnskabet
ved
ændret
nitratudvaskning
og
kvælstofgødningsniveau.
Effekt
drivhusgasudledningen er uændret i forhold til Hansen et al. (2020), bortset fra at med GWP fra AR5, er
reduktionen i lattergasemission fra N-udvaskning nu 171 kg CO
2
ækv./ha og fra afgrødevalg nu 444 kg
CO
2
ækv./ha. Den samlet reduktion er nu 615 kg CO
2
ækv./ha.
7.7.1 Anvendelse
Virkemidlet ”Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg” er en sammenskrivning af
to virkemidler, dvs. et virkemiddel, der har eksisteret i flere år, nemlig ”Forbud mod omlægning af
fodergræs” (Landbrugsstyrelsen, 2022) og et nyt potentielt virkemiddel (”Afgrødevalg efter ompløjning”),
som yderligere kan reducere risikoen for udvaskning efter ompløjning af kløvergræs. Det eksisterende
virkemiddel ”Forbud mod omlægning af fodergræs” er generelt set et forbud mod at omlægge fodergræs
til anden afgrøde ved pløjning om efteråret. De præcist gældende regler for virkemidlet er beskrevet af
Landbrugsstyrelsen (2022). Begge virkemidler vurderes særskilt. Hvis de to virkemidler kombineres, vil den
udvaskningsreducerende effekt strække sig over to år.
Sædskifter har betydning for risikoen for udvaskning, da afgrødernes placering i sædskiftet påvirker
mængden af kvælstof, der enten mineraliseres eller efterlades til den efterfølgende afgrøde. Desuden har
afgrøder forskellig kapacitet til at optage kvælstof om efteråret. Efter afgrøder som fodergræs er det muligt
at ”tætne” sædskiftet ved at sørge for, at jorden om efteråret efter forårsomlægning er bevokset med en
afgrøde, der effektivt kan optage kvælstof. Sammensættes det efterfølgende sædskifte på en måde, så der
i stedet for vårbyg fx dyrkes grønkorn med udlæg af en kraftigt voksende græs som italiensk rajgræs, har
forsøg omtalt i Hansen et al. (2018) vist meget lav udvaskning.
Hvordan en sædskiftemæssige ændring kan indgå som et virkemiddel er beskrevet af Thomsen et al.
(2019). Den sædskiftemæssige ændring består af dyrkning af vår-grønkorn med græsudlæg efter
forårsomlægning af græs eller kIøvergræs i stedet for dyrkning af silomajs eller vårkorn til modenhed.
Virkemidlet er p.t. ikke implementeret.
For det potentielle virkemiddel antages følgende forudsætninger (Thomsen et al., 2019):
1.
2.
3.
Alle græsmarker, der indgår i virkemidlet, må tidligst omlægges eller nedvisnes 1. marts.
Vår-grønkornet kan gødes med kvælstof efter gældende normer fratrukket gældende
forfrugtsværdi.
Græsudlægget må ikke gødes eller afgræsses, og der skal som minimum tages ét slæt i
udlægsåret, dvs. efter vår-grønkornet er høstet.
226
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0227.png
4.
Der skal etableres udlæg af græs (uden kløver) i vår-grønkornet senest 1 uge efter såning af
vårkorn. Græsudlægget skal være en hurtigtvoksende græs som ital. rajgræs eller tidlig tetraploid
alm. rajgræs.
Vår-grønkornet skal høstes ved begyndende skridning og senest 1. juli.
Græsudlægget må ikke omlægges før 1. marts i det efterfølgende år.
5.
6.
7.7.2 Relevans og potentiale
Forbud mod omlægning af fodergræs indgår i gældende lovgivning for konventionelle landbrugere
(Landbrugsstyrelsen, 2022). For afgrødevalg efter ompløjning med dyrkning af vår-grønkorn med
græsudlæg efter græs eller kIøvergræs vurderes det på baggrund af Thomsen et al. (2019), at potentialet
for at dyrke grønkorn med græsudlæg i stedet for majs eller vårbyg er 50.000 ha. Vurderingen tager
udgangspunkt i, at Thomsen et al. (2019) har opgjort arealet af græs i omdrift til ca. 256.000 ha, og at der
årligt omlægges omkring 33 % græsareal, dvs. ca. 84.000 ha, samt at der heraf i gennemsnit omlægges 58
% (27,9 % og 30,4 %), dvs. ca. 50.000 ha, til enten majs eller vårsæd.
7.7.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ompløjning af fodergræs
I N-virkemiddelkataloget (Hansen et al., 2020) er estimeret, at den udvaskningsreducerende effekt af
forbuddet mod omlægning af fodergræs er 50 kg N/ha, hvilket vil reducere lattergasemissionen med 171
kg CO
2
-ækv./ha.
Afgrødevalg efter ompløjning af fodergræs
Ved sædskifteændringer fra vårbyg og silomajs (samme andel af hver afgrøde) til vår-grønkorn med
græsudlæg dyrket efter omlægning af græs eller kløvergræs er udvaskningen på baggrund af typetal i
gennemsnit antaget reduceret fra 140 til 10 kg N/ha (Thomsen et al., 2019). Der regnes således med en
udvaskningsreducerende effekt på 130 kg N/ha, hvilket vil reducere lattergasemissionen med 444 kg CO
2
-
ækv./ha. Afgrødevalget vil påvirke både det tilladte kvælstofgødningsniveau og udbytteniveau (og
dermed kvælstofinput i planterester), men beregning af disse effekter afhænger af en række
forudsætninger, der ligger uden for indholdet i denne rapport (se Thomsen et al., 2019). Den samlede
drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.7.1.
Tabel 7.7.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
KVM7.7 Ompløj-
ningstidspunkt for
fodergræs og ef-
terfølgende af-
grødevalg
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug klimaeffekt
Ændringer si-
Sikker
den 2023 ift.
Enhed
TRL*
positiv
Bemærkninger
nettoklimaef-
klimaeffekt
fekt m.m.
Fra reduktion i
270 kg CO
2
-
udvaskning. Øv-
kg CO
2
-
ækv/ha pga.
9
Ja
rige sædskifte-
ækv/ha/år
ændringer i EF
effekter ikke
for udvaskning
indregnet
0
0
615
0
615
227
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.7.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg kan ikke anvendes sammen
med andre fladevirkemidler, der involverer plantedyrkning om efteråret. Men virkemidlet kan anvendes
samtidigt med fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde forventes effekterne ikke at være
additive. Reduceret kvælstofudvaskning ved benyttelse af virkemidlet vil betyde, at der kvantitativt kan
fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.7.5 Usikkerheder
Det er sikkert, at der kan være stor risiko for udvaskning efter ompløjning af kløvergræsmarker, men da der
er meget stor variation mellem år og lokaliteter, er den gennemsnitlige værdi behæftet med en del
usikkerhed. Der savnes udvaskningsdata for dels ompløjning af græs i renbestand gødet efter gældende
normer dels efter afgræsning. Desuden mangler der data for 2. års udvaskning efter ompløjning af græs
eller kløvergræs med forskellig alder.
7.7.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Ændring i afgrødevalg og ompløjningstidpunkt vil i relation til emissionsopgørelsen have en effekt på N
2
O-
emission fra afgrøderester, nitratudvaskning og handelsgødning. Emissioner knyttet til ændringer i
fordelingen af afgrødetyper vil blive inkluderet i emissionsopgørelsen, baseret på samme datagrundlag
som anvendes i dag
dvs. data for afrealer og udbytte angivet i Danmarks Statistik,
handelsgødningsforbruget i Handelsgødningsstatistikken og data vedrørende N-udvaskning fra NOVANA.
I det beskrevne tiltag er taget udgangspunkt i et sædskifteændring fra vårbyg og silomajs til vår-grønkorn
med græsudlæg. I forhold til N
2
O-emissionen fra afgrøderester kan omlægningen betyde en stigning i
emissionen, fordi N mængden i afgrøderester fra græs i omdrift er relativ høj sammenlignet med dyrkning
af vårbyg og majs. Til gengæld må der forventes en lavere N
2
O-emission fra handelsgødning, på grund af
lavere gødskningbehov og reduceret N
2
O fra N-udvaskning på grund af reduceret N-udvaskning på 130
kg N/ha.
LULUCF
Virkemidlet ”Ompløjningstidspunkt for fodergræs” har ingen effekt i den nationale opgørelse eller i
klimafremskrivningen, idet der ikke er en dokumenteret effekt på kulstofpuljerne. Dette er i lighed med det
som er angivet i tabel 7.7.1. I det omfang brugen af virkemidlet har betydning for høstudbytterne, vil det
indgå i opgørelsen via indhentede udbyttetal fra Danmarks Statistik.
Referencer
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Petersen, S.O., Lærke, P.E., Pedersen, B.F., Rasmussen, J., Christensen, B.T.,
Jørgensen, U., Eriksen, J. (2018). Muligheder for reduktion af næringsstoftab i græsrige sædskifter. Notat
til
Landbrugsstyrelsen
15.
maj
2018.
https://pure.au.dk/portal/files/127151867/Besvarelse_Mulighed_for_reduktion_af_n_ringsstoftab_i_gr
_srige_s_dskifter.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Eriksen, J., Rasmussen, J., Olesen, J.E., Jørgensen, U., Kudsk, P., Bruus, M.,
Strandberg, B., , Rubæk, G.H., Hutchings, N.J., Jacobsen, B.H. (2020). Ompløjningstidspunkt for fodergræs
228
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0229.png
og efterfølgende afgrødevalg. I: Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C. C., Hasler, B., Jacobsen, B.H.
(redaktører). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 173-184.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023,
maj
2022.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Thomsen, I.K., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Petersen, S.O., Eriksen, J., Hansen, E.M. (2019). Græs som
virkemiddel i kvælstofreguleringen (Del 1). Notat til Landbrugsstyrelsen 15. november 2019.
https://pure.au.dk/portal/files/172085972/Gr_s_som_virkemiddel_m_bilag1_Nov2019.pdf
229
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0230.png
7.8 Flerårige energiafgrøder i sædskiftet (KVM7.8)
Forfattere: Uffe Jørgensen, Nicholas J. Hutchings, begge fra Institut for Agroøkologi (afsnit 7.8.0-7.8.5), Mette
Hjorth Mikkelsen (Landbrug) & Lærke Worm Callisen (LULUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.8.6).
Fagfællebedømmere: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.8.0-7.8.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.8.6).
Flerårige energiafgrøder har en række effekter på kvælstof- og kulstofbalancen i marken. Det hænger bl.a.
sammen med en lang vækstsæson og et permanent, dybt rodnet, hvilket sikrer en lav kvælstofudvaskning
samt andre økosystemtjenester herunder kulstoflagring (Pugesgaard et al., 2014; Cacho et al., 2018;
Siddique et al., 2023). Afgrøderne har relativt lave N-behov, og dermed forventes en mindre
lattergasemission end fra et traditionelt landbrugssædskifte.
7.8.1 Anvendelse
Flerårige energiafgrøder (fx pil, poppel og elefantgræs) kan bidrage med biomasse til udnyttelse til energi,
materialer og biogent CO
2
, som kan anvendes til power-to-X eller til negative emissioner (lagring i
undergrunden). Flerårige energiafgrøder kan benyttes til plantning i områder, hvor der er behov for
reduktion i nitratudvaskningen for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv (Børgesen et
al., 2018). De
græsagtige afgrøder høstes årligt, mens de træagtige høstes med et interval på mellem 2 og 10 år (poppel
kan dog dyrkes i endnu længere rotation). Afgrødernes levetid forventes at være på 10-30 år.
7.8.2 Relevans og potentiale
I 2022 er der registreret 4.913 ha med pil, 3.217 ha med poppel samt 87 ha med elefantgræs, der modtager
hektartilskud (Landbrugsstyrelsen, 2022b). Det meste elefantgræs dyrkes til tækkeformål (supplement til
tagrør), hvilket forventes at give samme effekt på klimaet som elefantgræs til energi.
Over de seneste år har interessen for at plante biomasseafgrøder med fokus alene på energiudnyttelse
været for nedadgående, og arealerne har været svagt faldende. Det hænger sammen med, at der indtil
2022 var rigeligt med andre biomassekilder til rådighed, og priserne derfor har været lave. Samtidigt har
den store anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren primært været drevet af træpillefyring, hvilket de
små kvantiteter af energiafgrøder i Danmark ikke har egnet sig til at bidrage til. Inden for det seneste år har
prisforholdene ændret sig drastisk på både biomasse, fødevarer og inputfaktorer, specielt gødning. Det er
derfor p.t. ganske svært at vurdere, hvilken vej udviklingen vil gå fremover.
Potentialet for udnyttelse af træbiomasse til energi er stort i fjernvarme- og kraftvarmeværker. Der er dog
visse kvalitetsmæssige udfordringer, som skal håndteres ved omstilling fra enten skovflis eller træpiller til
pile- eller poppelflis, hvilket oftest afspejles i en lidt lavere afregningspris. Klimarådet (2020) har inkluderet
et scenarie med 25.000 ha energipil. At opnå en sådan større arealændring vil dog kræve en række tiltag
implementereret parallelt (se forslag i Larsen et al., 2015), hvis landmændene skal føle et incitament for at
plante en kultur med en lang afbetalingshorisont.
Elefantgræs kan være relevant til biogasudnyttelse, men ellers er det mere sandsynligt, at der vil blive dyrket
elefantgræs til tækning (se www.miscanthus.dk), hvilket har en langt højere markedsværdi. Forsyning af
det nordeuropæiske marked med elefantgræs til tækning vurderes at kunne ske fra ca. 8.000 ha. Tækning
i byggesektoren er én måde at øge anvendelsen af biogene materialer i byggeriet, hvorved der kan lagres
CO
2
over en lang periode, og materialer med højt CO
2
-aftryk kan erstattes (Rasmussen et al., 2022).
230
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.8.3 Effekt på drivhusgasudledning
I det følgende er regnet på effekter af piledyrkning, som er den arealmæssigt største afgrøde i dag. Andre
flerårige energiafgrøder (fx poppel og elefantgræs) kan afvige en smule herfra, men det vurderes at være
indenfor usikkerheden på estimatet. Der regnes med en gødningsnorm på 120 kg N/ha til pil på alle jord-
typer (Landbrugsstyrelsen, 2022c). De afgrøder, som pilen vil afløse, antages at være et standard kornsæd-
skifte, der i gennemsnit har en norm på 171 kg N/ha i 2022 (Mikkelsen et al., 2022), hvorved der fås en
gødningsbesparelse på 51 kg N/ha. Antages en ammoniakfordampning på 4% af udbragt N i handels-
gødning fås en reduktion på 2 kg N/ha. Der er beregnet et lavere input i planterester (minus 21 kg N/ha) i
forhold til en almindelig kornafgrøde, se afsnit 4.2.5. Der regnes med en gennemsnitlig reduktion i N-ud-
vaskning på 51 kg N/ha for sandjord og 35 kg N/ha for lerjord baseret på Eriksen et al. (2020). Dette giver
reduktioner i lattergasemissioner svarende til 212, 8, 87 og 154 kg CO
2
-ækv/ha/år for henholdsvis reduce-
ret gødskning og ammoniakfordampning, færre planterester og reduceret nitratudvaskning.
Energiforbruget ved almindelig korndyrkning antages at svare til 361 kg CO
2
/ha/år (afsnit 4.2.5), og dette
kan reduceres til 160-180 kg CO
2
/ha/år ved piledyrkning (Sørensen et al., 2014; Sopegno et al., 2016). Ved
anvendelse af 170 kg CO
2
/ha/år opnås en årlig besparelse på 191 kg CO
2
/ha ved omlægning fra
korndyrkning til flerårige energiafgrøder.
Flerårige energiafgrøder er tidligere beregnet at øge jordens kulstofindhold sammenlignet med almindelig
korndyrkning uden efterafgrøder svarende til en binding på 1,57 ton CO
2
/ha/år (Olesen et al., 2013). Der
er dog betydelig usikkerhed omkring denne størrelse, da der kan findes meget forskellige resultater i
litteraturen. Pugesgaard et al. (2014) var i god overensstemmelse med ovenstående, idet CO
2
lagring på
0,77-2,24 ton CO
2
/ha/år blev beregnet for henholdsvis ældre og yngre pilebeplantninger, mens der ved
hvededyrkning blev beregnet et fald i jordens kulstoflagring svarende til 0,59 ton CO
2
/ha/år. På den anden
side finder Georgiadis et al. (2017) stigninger på i gennemsnit 0,66 ton CO
2
/ha/år efter omlægning af pil
og poppel fra enårige afgrøder
,
mens Morrison et al. (2019) finder en stigning på ca. 0,73 ton CO
2
/ha/år.
Georgiadis et al. (2017) gennemførte en grundig analyse af 26 marker med pil og poppel, hvor der blev
taget højde for den ændring i jordens densitet, som opstår over tid ved fravær af jordbearbejdning.
Resultaterne viste et højere kulstofindhold (i forhold til nabomarker med enårige landbrugsafgrøder) i de
øverste 10 cm efter op til omkring 30 år efter omlægningen, mens der var meget lille effekt, når hele
jordprofilen blev inddraget. Der tages her udgangspunkt i undersøgelsen af Georgiadis et al. (2017), og der
regnes med en forøgelse af jordens kulstofindhold ved omlægning til flerårige energiafgrøder svarende til
0,66 ton CO
2
/ha/år.
Den samlede effekt af omlægning til energiafgrøder er årlige reduktioner på ca. 1,34 ton CO
2
-ækv/ha. Der
er dog pt. ikke klarhed over, hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik
på at indregne det i landbrugets udledninger, og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor
forbehold mht. om LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster. Den samlede
drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.8.1.
231
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0232.png
Tabel 7.8.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
CO
2
/
CH
4
N
2
O
LULUCF
Enhed
Bemær-
kninger
Ændringer si-
den 2023 ift.
nettoklimaef-
fekt m.m.
Virkemiddel
Sikker
CO
2
/
ton CO
2
-ækv/ha eller
TRL*
positiv
Netto
energifor-
kg CO
2
-ækv/ton
klimaeffekt
klimaeffekt
brug
husdyrgødning
KVM7.8 Fler-
årige energi-
afgrøder i
sædskiftet
660
0
461
219
1340
kg CO
2
-ækv/ha/år
9
Ja
Kan variere
lidt mellem
94 kg CO
2
-
arter af ener- ækv/ha pga.
giafgrøder ændringer i EF
samt deres for udvaskning
management
7.8.4 Samspil til andre virkemidler
Flerårige energiafgrøder kan erstatte kravet om efterafgrøder, hvis de er anlagt efter planperioden 2008/09
(Landbrugsstyrelsen, 2022a). Omregningsfaktoren for etablering af energiafgrøder, som alternativ til
etablering af pligtige efterafgrøder, er 0,8:1, hvilket betyder, at man skal udlægge 0,8 ha energiafgrøder
for at erstatte 1 ha efterafgrøder.
7.8.5 Usikkerheder
Flerårige energiafgrøder forventes at opbygge organisk stof i jorden, men de seneste målinger har vist min-
dre opbygning end tidligere antaget. Beregninger af ændringer over tid er dog meget påvirket af evt. sam-
tidige ændringer i jordens densitet, som påvirker massen af jord analyseret ved fast prøvetagningsdybde
(Georgiadis et al., 2017), og dette bør undersøges nærmere. Stigning i jordens indhold af organisk stof ved
overgang til ændret dyrkningsform vil fortsætte i en årrække, hvorefter en ny ligevægt forventes at ind-
træffe. Længden af denne overgangsperiode kan variere fra 20-100 år alt efter hvor store ændringer i C-
input til jorden, der er ved overgangen samt jordtype, klima m.m. (Jensen et al., 2022; Siddique et al., 2023).
Pil har en N-kvote på 120 kg N/ha. Der er dog tegn på, at det er i overkanten
i hvert tilfælde på bedre
jorder (egne observationer). En reduktion til fx 75 kg N/ha, svarende til normen for elefantgræs og elletræer
(Landbrugsstyrelsen, 2022c), vil reducere det beregnede lattergasbidrag med yderligere 211 kg CO
2
-
ækv/ha/år.
7.8.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Ændring i afgrødevalget fra korn til energiafgrøder vil i emissionsopgørelsen have en effekt på ændring i
N
2
O-emission fra afgrøderester, fra nitratudvaskning og fra handelsgødning. Emissioner knyttet til
ændringer i fordelingen af afgrødetyper vil blive inkluderet i emissionsopgørelsen, baseret på samme
datagrundlag som anvendes i dag
dvs. data for afrealer og udbytte angivet i Danmarks Statistik,
handelsgødningsforbruget i Handelsgødningsstatistikken og data vedrørende N-udvaskning fra NOVANA
- Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen.
232
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ovenfor er antaget øget areal med energiafgrøden pil, som har en gødningsnorm på 120 kg N/ha, hvilket
betyder et lavere gødskningsniveau end for dyrkning af korn/raps, hvor det beregnede gennemsnit for
2021 på JB5-6 er 175 kg N/ha (jf kapitel 4.5.3). Det forventes ikke, at et øget areal med energiafgrøder
påvirker husdyrproduktionen og derfor antages det, at reduktionen i gødskningsniveauet vil betyde et
tilsvarende fald i anvendelsen af handelsgødning og dermed i N
2
O-emissionen. For de afgrøder som ikke
høstets årligt, vil den beregnede N
2
O-emission fra afgrøderester fordeles over det antal år afgrøden står på
marken. Det vil sige, at for engeriafgrøder som høstes med et interval på mere end et år, forventes at
bidrage til en reduktion i N
2
O fra afgrøderester. Den forventede effekt med lavere N-udvaskning ved
dyrkning af energiafgrøder må forventes at blive afspejlet i data fra NOVANA, som indgår som
datagrundlag i beregningen af N-udvaskningen i emissionsopgørelsen.
LULUCF
Flerårige energiafgrøder i sædskiftet er afspejlet i opgørelsen af LULUCF-sektoren og indgår under
landbrugsarealet. Arealet med sådanne flerårige energiafgrøder er meget begrænset, og derfor er
metoderne til opgørelsen også forholdsvist simple. I 2022 er der i GLR registret 4.786 ha med pil.
For at et øget areal med flerårige afgrøder skal give øget kulstoflagring i drivhusgasopgørelsen, skal der
foreligge tilstrækkelig dokumentation for en sådan kulstoflagringseffekt under danske forhold. I forbindelse
med arbejdet med forbedringer i opgørelsen vil DCE se på, om artiklerne angivet i afsnit 7.8.3 kan anvendes
i opgørelsen som dokumentation for, at arealer med flerårige energiafgrøder skal tillægges en øget
kulstoflagring. Dog forventes det at have meget begrænset effekt på de samlede udledninger, idet der
også skal tages hensyn til, hvilke arealer flerårige energiafgrøder dyrkes på.
Med hensyn til kulstofpuljen i biomassen tillægges arealer med flerårige energiafgrøder en større biomasse
end arealer med etårige omdriftsafgrøder, se afsnit 4.5.4. Således har for eksempel pil en estimeret
mængde kulstof i den levende biomasse på 8,7 ton C/ha sammenlignet med omdriftsafgrøder, som indgår
med 5,9 ton C/ha. Derfor vil et øget areal med flerårige energiafgrøder resultere i en øget mængde kulstof
i biomassen.
Flerårige afgrøder indgår ligeledes i klimafremskrivningen, hvor der dog hidtil ikke har været angivet
særlige forventninger tli stigning i arealet. Derfor indgår flerårige afgrøder i alle fremskrevne år med det
samme areal som i det seneste opgørelsesår.
Referencer
Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Gylling, M., Jørgensen,
U. (2018). Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af
biomasse. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport Nr. 131.
Cacho, J.F., Negri, M.C., Zumpf, C.R., Campbell, P. (2018). Introducing perennial biomass crops into
agricultural landscapes to address water quality challenges and provide other environmental services.
WIREs Energy Environ 2018, 7:e275.
Georgiadis, P., Vesterdal, L., Stupak, I., Raulund-Rasmussen, K. (2017). Accumulation of soil organic carbon
after cropland conversion to short-rotation willow and poplar. Global Change Biology Bioenergy 9,
1390-1401.
233
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0234.png
Jensen, J.L., Eriksen, J., Thomsen, I.K., Munkholm, L.J., Christensen, B.T. (2022). Cereal straw incorporation and
ryegrass cover crops: the path to equilibrium in soil carbon storage is short. European Journal of Soil
Science, 73(1), [e13173]. https://doi.org/10.1111/ejss.13173
Klimarådet (2020). Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion - Retning og tiltag for de næste ti års
klimaindsats i Danmark. Klimarådet, 154 s.
Landbrugsstyrelsen (2022a). Alternativer til efterafgrøder 2022. Notat af maj 2022,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Faktaark_-_alternativer_til_efterafgroeder_2022.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022b). Opgørelse af afgrødefordeling 2022. Notat af 15.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-
_grundbetaling_mm/2022/Opgoerelse_af_afgroedefordelingen_2022.pdf
juli,
Landbrugsstyrelsen (2022c). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023. 162 pp.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2022_2023.pdf
Larsen S.U., Pedersen J., Hinge J., Rasmussen H.K., Damgaard C., Jørgensen U., Lærke P.E., Knudsen M.T., De
Rosa M., Hermansen J.E., Jørgensen K., Holbeck H.B., Løbner R., Eide T., Birkmose T.S. (2015). Kortlægning
af potentiale og barrierer ved energipil. Energistyrelsen. 161 s.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s. - Videnskabelig rapport nr. 501
http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Morrison, R., Rowe, R.L., Cooper, H.M., McNamara, N.P. (2019). Multi‐year carbon budget of a mature
commercial short rotation coppice willow plantation. GCB Bioenergy 11, 895-909.
Olesen, J.E., Jørgensen, U., Hermansen, J.E., Petersen, S.O., Eriksen, J., Søegaard, K., Vinther, F.P., Elsgaard, L.,
Lund, P., Nørgaard, J.V., Møller, H.B. (2013). Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af
drivhusgasser. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 27.
Pugesgaard, S., Schelde, K., Larsen, S.U., Lærke, P.E., Jørgensen U. (2014). Comparing annual and perennial
crops for bioenergy production
influence on nitrate leaching and energy balance. Global Change
Biology Bioenergy 7, 1136-1149.
Rasmussen, T.V., Thybring, E.E., Munch-Andersen, J., Nord-Larsen, T., Jørgensen, U., Gottlieb, S.C., Bruhn, A.,
Rasmussen, B., Beim, A., Thomsen, M.R., Munch-Petersen, P., Primdahl, M.B., Bentsen, N.S., Frederiksen, N.,
Koch, M., Beck, S.A., Bretner, M.-L., Wittchen, A. (2022). Biogene materialers anvendelse I byggeriet. BUILD
Rapport 2022:09 Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, 209 pp.Siddique, I. A., Grados, D.,
Chen, J., Lærke, P. E., & Jørgensen, U. (2023). Soil organic carbon stock change following
perennialization: a meta-analysis. Agronomy for Sustainable Development 43, Artikel 58.
https://doi.org/10.1007/s13593-023-00912-w
Siddique, I. A., Grados, D., Chen, J., Lærke, P. E. & Jørgensen, U. (2023). Soil organic carbon stock change
following perennialization: a meta-analysis. Agronomy for Sustainable Development. 43 (5), 58.
234
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sopegno, A., Rodias, E. , Bochtis, D., Busato, P., Berruto, R., Boero, V., Sørensen, C. (2016). Model for Energy
Analysis of Miscanthus Production and Transportation. Energies 2016, 9, 392; doi:10.3390/en9060392
Sørensen, C.G., Halberg, N., Oudshoorn, F.W., Petersen, B.M., Dalgaard R. (2014). Energy Inputs and GHG
Emissions of Tillage Systems. Biosystems Engineering, Volume 120, April 2014, Pages 2–14
235
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0236.png
7.9 Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder (KVM7.9)
Forfattere: Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen, begge fra Institut for Agroøkologi (afsnit 7.9.0-7.9.5),
Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF) (afsnit 7.9.6).
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.9.0-7.9.5), Ole Kenneth Nielsen. Institut
for Miljøvidenskab (afsnit 7.9.6).
Pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder indbefatter en reduceret intensitet af
jordbearbejdningen eller ingen jordbearbejdning i hele sædskiftet eller i givne perioder af året. Det
antages, at omsætningen af organisk stof i jorden
og dermed frigørelsen af kulstof og kvælstof - mindskes
ved pløjefri dyrkning og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder i forhold til et traditionelt system med
stubbearbejdning og pløjning (Myrbeck, 2014). Det fremhæves af Myrbeck (2014), at jordbearbejdningens
effekt på mineraliseringen er kompleks, og at effekten afhænger af både tid og sted. Pløjefri dyrkning og
forbud mod jordbearbejdning i visse perioder forventes at påvirke emissionerne relateret til energiforbrug
til jordbearbejdning, kulstoflagring og lattergasemission fra marken.
7.9.1 Anvendelse
Pløjefri dyrkning
Traditionel jordbearbejdning under danske forhold består af pløjning (vendende jordbearbejdning) til 20-
25 cm dybde, såbedstilberedning i 5-10 cm dybde og afsluttes med såning. Pløjefri dyrkning betegner et
dyrkningssystem, hvor afgrøderne etableres uden anvendelse af pløjning. Det praktiseres normalt ved at
foretage én eller flere harvninger forud for såning. Dette system betegnes ofte ”reduceret
jordbearbejdning”. I den internationale litteratur benyttes betegnelsen ”reduceret jordbearbejdning” også
i tilfælde, hvor stubbearbejdning undlades efter høst, mens pløjning foretages om vinteren eller om foråret
(her kaldet ”pløjning uden stubbearbejdning”). Direkte såning (”No-tillage”, ”direct drilling”) betegner den
mindst intensive form for pløjefri dyrkning
her etableres afgrøden uden forudgående jordbearbejdning før
såning og ved minimal jordforstyrrelse ved såningen. I den internationale litteratur anvendes ofte
begreberne ”Conservation tillage” og ”Conservation agriculture”. Conservation tillage beskriver
et system,
som mindsker følsomheden over for vind- og vanderosion og indbefatter generelt, at der er minimum 30%
dække af afgrøderester på jordoverfladen efter høst (Carter, 2005) Dette kan opnås ved enten direkte
såning eller reduceret jordbearbejdning med lav intensitet. Conservation agriculture beskriver et
dyrkningssystem der omfatter: 1. minimal jordbearbejdning (dvs. direkte såning), 2. permanent jorddække
med planterester eller levende planter og 3. alsidige sædskifter og samdyrkning af afgrøder
(http://www.fao.org/conservation-agriculture/overview/principles-of-ca/en/).
Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder
Virkemidlet ”Forbud mod jordbearbejdning i visse perioder” er implementeret i gældende lovgivning som
et kvælstofvirkemiddel under overskriften ”Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder”
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Der gælder en række undtagelser for forbuddet mod jordbearbejdning i
forbindelse med dyrkning af visse afgrøder. Økologisk jordbrugsproduktion er generet undtaget
(Landbrugsstyrelsen, 2022).
7.9.2 Relevans og potentiale
Ifølge Danmarks statistik blev der i 2022 dyrket 584.846 ha med pløjefri dyrkning, hvoraf de 510.082 ha var
med reduceret jordbearbejdning og de 74.764 ha uden bearbejdning af hele jordoverfladen (direkte
236
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
såning) ud af et samlet dyrket areal på 2.625.537 ha (Danmarks Statistik, landbrugs- og gartneritællingen).
Hvis arealet med afgrøder udenfor omdrift, græs indenfor omdriften, braklægning og gartneriafgrøder
fratrækkes det samlede, dyrkede areal er der 2.13 mil. ha, hvor der årligt etableres en afgrøde (potentielt
pløjet areal). Arealet med reduceret jordbearbejdning og direkte såning udgør således henholdsvis ca. 27
og 4 % af det årligt bearbejdede/tilsåede areal. Resten (1.4675.969ha) antages at være pløjet i 2022.
Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder er implementeret som et virkemiddel for hele
landet. Ved etablering af forårssået afgrøde bliver der i mange tilfælde etableret en efterafgrøde som
indarbejdes sent efterår/tidlig vinter (tidligst 20. oktober, Landbrugsstyrelsen, 2022) eller tidligt forår. Hvis
der ikke dyrkes en efterafgrøde, må der i følge Landbrugsstyrelsen (2022) først jordbearbejdes efter 1.
oktober (JB7-9), 1. november (JB 5-6 og JB 10-11) eller 1. februar (JB 1-4).
7.9.3 Effekt på drivhusgasudledning
Pløjefri dyrkning forårsager normalt en omfordeling af kulstoffet imellem jordlagene (Gómez-Muñoz et al.,
2021). Den samlede effekt på kulstoflagringen i jordprofilen er imidlertid variabel og afhængig af de
specifikke forhold (Ogle et al., 2019). Sun et al. (2020) viser, at effekten af pløjefri dyrkning aftager med
øget nedbør/koldere klima og den er meget lille under kolde og nedbørsrige forhold som de danske. Det
bekræftes af danske studier (Gómez-Muñoz et al., 2021; Hansen et al., 2015; Schjønning og Thomsen,
2013). Munkholm et al. (2020) vurderede, at den direkte effekt af reduceret jordbearbejdning eller direkte
såning på kulstoflagring er begrænset sammenlignet med pløjet. Dog viser Gómez-Muñoz et al. (2021), at
der en tendens til øget kulstoflagring for direkte sået i forhold til pløjet efter 17 års forsøg.
Lattergasemission under omsætningen af planterester (halm, efterafgrøder) vil muligvis påvirkes af
forskellen i nedbrydningsforholdene mellem pløjet og reduceret jordbearbejdning/direkte såning. I den
internationale litteratur er der mht. lattergasemission fundet færre positive og flere negative resultater (øget
emission) ved pløjefri dyrkning sammenlignet med pløjning (Mei et al., 2018). Under danske forhold
veldrænede jorde med relativt lavt lerindhold - er der derimod fundet lavere lattergasemission ved pløjefri
dyrkning end for pløjet i en række kortvarige studier målt i et langvarigt sædskifte- og
jordbearbejdningsforsøg (CENTS) i Foulum (Chatskikh & Olesen, 2007; Chatskikh et al., 2008; Mutegi et al.,
2010; Petersen et al., 2011; Taghizadeh-Toosi et al., 2022). Bedre iltforsyning ved omsætning af planterester
placeret på eller nær overfladen i pløjefri dyrkning er formentlig årsagen til dette. Der er behov for
undersøgelser på flere jordtyper i og flere perioder for at kvantificere om ovennævnte målinger i Foulum
forsøget er generelt gældende under danske forhold. Da den nuværende metode til at beregne
lattergasemission kun er baseret på N-input i planterester, vil emissionen i den nationale
emissionsopgørelse være upåvirket af jordbearbejdningsmetode.
Der vil være en reduktion i det fossile energiforbrug til jordbearbejdning. De sparsomme udenlandske data
er svære at fortolke i en dansk sammenhæng, da deres produktionssystemer afviger fra de danske. En
tidligere dansk undersøgelse skønnede reduktionen i det fossile energiforbrug til jordbearbejdning til at
være 22-60 % for reduceret jordbearbejdning og 70 % for direkte såning sammenlignet med pløjning
(Olesen et al., 2005). Senere har Sorensen et al. (2014) beregnet en gennemsnitlige reduktion i
dieselforbrug der var 21 og 43 % for henholdsvis reduceret jordbearbejdning og direkte såning
sammenlignet med pløjning. Dieselforbruget til markarbejde udgør cirka 70 % af det totale fossile
energiforbrug. Dermed er reduktionen i emission fra energiforbruget estimeret til 54 og 108 kg CO
2
ækv/ha
for henholdsvis reduceret jordbearbejdning og for direkte såning.
237
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0238.png
Da det ikke forventes, at reduceret jordbearbejdning og direkte såning har effekt på input af kvælstof i
handels- og husdyrgødning eller på udvaskningen, vil virkemidlet ikke påvirke de direkte og indirekte
lattergasemissioner herfra.
Forbud mod jordbearbejdning forud for etablering af forårssåede afgrøder betyder at der enten etableres
en efterafgrøde eller at der vokser ukrudt og spildkorn på jorden. For efterafgrøder henvises til særskilt afsnit
om dette. Klimaeffekterne af ukrudt og spildkorn forventes at ligge imellem effekter af efterafgrøder og af
bar (pløjet) jord. Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.9.1.
Tabel 7.9.1
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
CO
2
/
CH
4
N
2
O
LULUCF
energiforbrug
Netto
klimaeffekt
Enhed
Sikker
TRL*
positiv
Bemærkninger
klimaeffekt
Ændringer si-
den 2023 ift.
nettoklimaef-
fekt m.m.
KVM7.9 Pløjefri
dyrkning og
forbud mod
jordbearbejd-
ning i visse pe-
rioder
0
0
0
108
108
kg CO
2
-
ækv/ha/år
9
Ja
Effekter på C lag-
ring og lattergas-
emission er usikre 6 kg CO
2
-
Spænd fra 54-108 ækv/ha pga.
kg CO
2
ækv/ ændringer i EF
ha/år for hhv. red. for udvaskning
Jordbearbejdning
og direkte såning
7.9.4 Samspil til andre virkemidler
Hvor direkte såning kombineres med alsidige sædskifter, efterafgrøder og efterladelse af halm (Conserva-
tion Agriculture) er der overlap i forhold til virkemidlerne efterafgrøder, mellemafgrøder og nedmuldning af
halm. Det vurderes, at den primære drivhusgaseffekt af Conservation Agriculture kan tillægges effekt af
sædskifte, efterladelse af halm og efterafgrøder.
7.9.5 Usikkerheder
Den vurderede effekt af reduceret jordbearbejdning og direkte såning baserer sig på afsluttede og
igangværende danske forsøg samt på øvrige erfaringer fra Nordeuropa. Samlet set vurderes den direkte
effekt af reduceret jordbearbejdning og direkte såning at give en sikker mindre CO
2
udledning som følge
af mindsket energiforbrug. Der er også god sikkerhed i forhold til vurdering af en beskeden direkte effekt af
jordbearbejdning på kulstoflagringen i jorden. Derimod er der betydelig usikkerhed i forhold til vurderingen
af nedsat risiko for lattergasemission ved reduceret jordbearbejdning og direkte såning, som beskrevet
ovenfor.
Den samlede effekt af reduceret jordbearbejdning/direkte såning i kombination med alsidige sædskifter,
efterafgrøder og efterladelse af halm (Conservation Agriculture) er mindre godt belyst, idet kun enkelte
kombinationer af sædskifte, jordbearbejdning og jorddække er blevet undersøgt.
7.9.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
I den nationale emissionsopgørelse er reduceret jordbearbejdning ikke en variabel, der indgår i
beregningen og derfor vil pløjefri dyrkning ikke i sig selv ændre på emissionens størrelse, med mindre
238
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0239.png
tiltaget føret til ændringer i afgrødevalg, flerårige afgrøder, gødskningsbehov eller N-udvaskningen.
Udledningen af N2O fra dyrkning af marken er alene baseret på tilførsel og tab/omsætning af kvælstof, og
derfor vil der ikke med nuværende beregningsmetode blive afspejlet en effekt af reduceret
jordbearbejdning. Såfremt reduceret jordbearbejdning har en påvirkning på N-udvaskningen, så vil dette
indgå i emissionsopgørelsen via data fra NOVANA.
LULUCF
Pløjefri dyrkning indgår ikke i den nationale opgørelse med en særskilt C-effekt. DCE har ikke fundet
dokumentation for, at pløjefri dyrkning øger udbytterne og dermed C-inputtet til landbrugsjorderne og/
eller ændrer nedbrydningshastigheden af den tilførte mængde organisk stof i jorden. C-TOOL er
parameteriseret over langtidsforsøg og er ikke konstrueret til at kunne inddrage andre
nedbrydningsfunktioner. Det årlige C-input til C-TOOL er baseret på de afrapporterede udbytter til
Danmarks Statistik. Hvis pløjefri dyrkning påvirker udbyttet, vil pløjefri dyrkning automatisk indgå i den
nationale opgørelse igennem de indhentede udbyttetal fra Danmarks Statistik. Herudover findes der ikke
separate aktivitetsdata og definitioner for og af pløjefri dyrkning. Af disse grunde indgår pløjefri dyrkning
heller ikke i klimafremskrivningen.
Referencer
Carter, M.R. (2005). Conservation tillage. In: Hillel, D. (Ed.), Encyclopedia of Soils in the Environment. Elsevier,
Oxford, pp. 306-311.
Chatskikh, D., Olesen, J.E. (2007). Soil tillage enhanced CO
2
and N
2
O emissions from loamy sand soil under
spring barley. Soil and Tillage Research, 97(1), 5-18.
Chatskikh, D., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L., Petersen, B.M. (2008). Effects of reduced tillage on net
greenhouse gas fluxes from loamy sand soil under winter crops in Denmark. Agriculture, Ecosystems &
Environment, 128(1-2), 117-126.
Gómez-Muñoz, B., Jensen, L.S., Munkholm, L., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Bruun, S. (2021). Long-term effect of
tillage and straw retention in conservation agriculture systems on soil carbon storage. Soil Science
Society of America Journal, n/a(n/a). https://doi.org/https:/doi.org/10.1002/saj2.20312
Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B. (2015). Nitrate leaching, yields and carbon
sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental
Quality 44, 868-881.
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.
Planperioden
1.
august
2022
til
31.
juli
2023.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Efterafgroeder_og_jordbearbejd
ning/Vejledning_efterafgroeder_og_dyrkningsrelaterede_tiltag_for_2022_2023_maj2022.pdf
Mei, K., Wang, Z., Huang, H., Zhang, C., Shang, X., Dahlgren, R.A., Zhang, M., Xia, F. (2018). Stimulation of N
2
O
emission by conservation tillage management in agricultural lands: A meta-analysis. Soil and Tillage
Research, 182, 86-93.
https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.still.2018.05.006
Munkholm, L.J., Hansen, E.M., Melander, B., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Heckrath, G.J., Ravnskov, S., Axelsen,
J.A. (2020). Vidensyntese om Conservation Agriculture. DCA rapport, nr. 177, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug,
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1455
239
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Mutegi, J.K., Munkholm, L.J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Petersen, S.O. (2010). Nitrous oxide emissions and
controls as influenced by tillage and crop residue management strategy. Soil Biology & Biochemistry,
42(10), 1701-1711.
Myrbeck, Å. (2014). Soil tillage influences on soil mineral nitrogen and nitrate leaching in Swedish arable
soils. Ph.d.-afhandling nr. 2014:71 ved Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Soil
and Environment, Uppsala.
Ogle, S.M., Alsaker, C., Baldock, J., Bernoux, M., Breidt, F.J., McConkey, B., Regina, K., Vazquez-Amabile, G.G.
(2019). Climate and Soil Characteristics Determine Where No-Till Management Can Store Carbon in
Soils and Mitigate Greenhouse Gas Emissions. Scientific Reports 9.
Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L. (2005). Udledning af drivhusgasser ved pløjefri dyrkningssystemer, I:
Olesen, J.E. (Ed.), Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder: Foulum. DJF rapport, Markbrug nr.
113.
Petersen, S.O., Mutegi, J.K., Hansen, E.M., Munkholm, L.J. (2011). Tillage effects on N(2)O emissions as
influenced by a winter cover crop. Soil Biology & Biochemistry, 43(7), 1509-1517.
Schjønning, P., Thomsen, I.K. (2013). Shallow tillage effects on soil properties for temperate-region hard-
setting soils. Soil and Tillage Research 132 (0):12-20.
Sorensen, C.G., Halberg, N., Oudshoorn, F.W., Petersen, B.M., Dalgaard, R. (2014). Energy inputs and GHG
emissions of tillage systems. Biosystems Engineering 120 2-14.
Sun, W., Canadell, J.G., Yu, L., Yu, L., Zhang, W., Smith, P., Fischer, T., Huang, Y. (2020). Climate drives global
soil carbon sequestration and crop yield changes under conservation agriculture. Global Change
Biology n/a (n/a). doi:10.1111/gcb.15001
Taghizadeh-Toosi, A., Hansen, E.M., Olesen, J.E., Baral, K.R., Petersen, S.O. (2022). Interactive effects of straw
management, tillage, and a cover crop on nitrous oxide emissions and nitrate leaching from a sandy
loam
soil.
Science
of
the
Total
Environment,
828,
154316.
https://doi.org/https:/doi.org/10.1016/j.scitotenv.2022.154316
240
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0241.png
7.10 Præcisionsjordbrug (KVM7.10)
Forfatter: Michael Nørremark, Institut for Elektro- og Computerteknologi (afsnit 7.10.0-7.10.5, 7.10.7), Trine
Anemone Andersen (Landbrug) & Lærke Worm Callisen (LULUCF) (afsnit 7.10.6),
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.10.0-7.10.5, 7.10.7), Ole Kenneth
Nielsen. Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.10.6)
Præcisionslandbrug gør det muligt at tilpasse beslutninger om landbrugsdrift i forhold til geografiske og
tidsmæssige variable for fx jordbundsforhold, maskiner, plantevækst, samt forekomst af ukrudt, sygdomme
og skadedyr. Stedspecifikke registreringer, satelitter, sensorer, prøveudtagninger og styring af maskiner gør
det muligt at behandle en vilkårlig mark som en heterogen enhed. Gennem målrettet brug af input,
reducerer præcisionslandbrug derved både variable driftsomkostninger og miljøomkostninger.
Præcisionsjordbrug fremstilles ofte som en metode til at øge effektiviteten i jordbruget, altså at producere
den samme mængde med mindre indsats, eller en større mængde med samme indsats. I forhold til
udledninger af lattergas er det især interessant, om der vil ske en reduktion i den samlede
kvælstofanvendelse eller i kvælstoftabet.
7.10.1 Anvendelse
Præcisionsjordbrug dækker over flere teknologier og principper, som benævnes delvirkemidler i det
følgende. Præcisionsgødskning defineres som to teknologier (som også gjort i ICF International, 2016) og
energioptimeret markarbejde defineres også som to teknologier:
Præcis spredning, hvor gødningsudstyret for uorganisk såvel som for organiske gødninger sikrer, at
gødningen ved hjælp af auto- og sektionsstyring minimerer overlap ved gødskning. Omfatter også
spredning med kantspredningsudstyr, hvorved granuleret kunstgødning ikke spredes til andre
biotoper uden for markskel.
Behovs- og positionsbestemt gødningstildeling er behovsbestemt gødskning kombineret med
positionsbestemt tildeling baseret på bestemmelse af afgrødens næringsmæssige tilstand. Dette
indebærer en gradueret tildeling af gødning inden for marken med henblik på at tilpasse
tildelingen til det lokale kvælstofbehov, så kvælstofudnyttelsen på markniveau optimeres. Tildeling
på baggrund af enten markvariationsdata i forhold til jordbund og/eller via sensorer, hvor det
aktuelle gødningsbehov bestemmes. Uanset bedriftstype vil det være nødvendigt med mere
præcis fastsættelse af udbyttepotentiale på markniveau. Fastsættelse af forventet udbytteniveau
kombineret med forståelse for variationen i kvælstofbehov på markniveau vil imidlertid kunne
optimere udnyttelsen af det tilførte kvælstof i variable mængder og dermed reducere
kvælstoftabet (Nørremark et al., 2020).
Maskin- og flådestyring omfatter overvågning af landbrugsmaskiner og udstyr i realtid, herunder
position, ruteforslag og effektivitet.
Beslutningsstøttesystemer til brændstofoptimering for indstillinger af maskiners funktioner,
jordbearbejdningsdybde, dæktryk m.v i realtid. Omfatter målinger som foretages af maskiners
elektronik under markarbejdet og som via software omsættes til beslutningsstøtte vist direkte på
skærme/terminaler på maskinerne.
Behovs- og positionsbestemt tildeling anvendes i praksis ved udbringning af handelsgødning.
Tildelingsprincipperne er også relevante i forhold til husdyrgødning. Sektionsafblænding på udstyr til
241
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udbringning af flydende såvel som fast husdyrgødning er teknisk set forskellige, alt afhængig af om
sektionsstyringen sker manuelt eller positionsbestemt og automatisk. De markedsførende producenter af
udstyr til udbringning af husdyrgødning er inden for de senere år begyndt at tilbyde positionsbestemt og
automatisk sektionsstyring/sektionsafblænding. Ved gradueret tilførsel af handelsgødning vil der være tale
om spredning af et ensartet produkt med fuld plantetilgængelighed, mens der ved gradueret tilførsel af
husdyrgødning vil være betydelig større inhomogenitet i de anvendte gødninger samt varierende indhold
af plantetilgængeligt kvælstof. Opnåelse af samme effekt ved gradueret tilførsel af husdyrgødning som
med handelsgødning forudsætter stor omhu i prøvetagning og analysering af husdyrgødningen, samt at
der tages hensyn til analyseresultaterne, dvs. indholdet af NH
4
-N, ved den graduerede tilførsel (Nørremark
et al., 2020).
7.10.2 Relevans og potentiale
Flere internationale undersøgelser har vurderet, at præcisionsjordbrug kan være et effektivt virkemiddel til
emissionsreduktioner (fx Glenn et al., 2021; Finger et al., 2019, Rees et al., 2020; Sehy et al., 2003; Balafoutis
et al., 2017). National bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i
jordbruget for planperioden 2022/2023 har optaget behovs- og positionsbestemt gødskning, samt
sektions- og autostyring som alternative tiltag til efterafgrøder i forholdet 11 ha for reduktion af 1 ha i
efterafgrødekravet (retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2022).
Præcisionsjordbrug forstås i den følgende sammenhæng som teknologier, der tillader en mere
behovsbestemt variation af tildelingen af input (fx gødning, pesticider og vanding) udbragt til marker, samt
præcise styre- og beslutningssystemer for at minimere eksempelvis tildelingsoverlap og brændstofforbrug.
I forhold til udledninger af klimagasser, er det især den variable tildeling af kvælstofgødninger, der er
interessant, da denne er kilde til både direkte og indirekte lattergasemissioner. Hvis præcisionsjordbrug kan
øge kvælstofudnyttelsen af kvælstofgødninger og/eller reducere kvælstofudvaskningen, vil det kunne
reducere de relaterede lattergasudledninger tilsvarende. I forhold til udledning af CO
2
er det forbruget af
fossile brændstoffer for dyrkning af afgrøder som er interessant i forhold til nyere teknologier og
beslutningsstøttesystemer som kan reducere brændstofforbruget. Det direkte brændstofforbrug for at dyrke
1 ha korn er sidst opgjort i 2005, og udgør ca. 70 l diesel for jordbearbejdning, plantepleje, høst og
halmbjergning, og transport til/fra mark, eksklusive udbringning af husdyrgødning (0,3 (flydende)
0,6 (fast)
l diesel/tons (Dalgaard et al. (2002), dvs. ved 30 tons/ha udgør udbringning af husdyrgødning ca. 9-18 l
diesel/ha). Det vurderes ikke at strukturudviklingen mht. mekanisering og dyrkningsteknikker i landbruget
har ændret væsentligt ved det direkte brændstofforbrug per ha i kornafgrøder siden opgørelsen i 2002.
Maskin- og flådestyring omfatter overvågning af landbrugsmaskiner og udstyr i realtid, herunder position,
ruteforslag og effektivitet. Denne teknologi sørger for at øge ressourceudnyttelsen og reducere mængden
af brændstof i forbindelse med mark- og transportarbejde med landbrugsmaskiner, lastbiler m.v. Tilpasset
og visualiseret køreteknik, hastighed og korrekt indstilling på maskiners skærme/terminaler reducerer
brændstofforbruget
og
dermed
CO
2
-udledningen.
Lavere
motoromdrejninger,
korrekt
jordbearbejdningsdybde, og korrekt dæktryk er nogle få eksempler på åbenlyse fokusområder der kan
sænke brændstofforbruget. Førere af maskiner bliver undervejs i markarbejdet anvist nye og optimerende
indstillinger på baggrund af maskinernes målinger og beslutningsstøttemodeller foreslår ændringer under
kørslen for at spare brændstof og/eller øge kapaciteten. Systemet måler kontinuerligt om ændringerne har
effekt på brændstof og kapacitet, og erfaringen er at små optimeringer betyder større
brændstofbesparelser (DLG, 2021).
242
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.10.3 Effekt på drivhusgasudledning
Forudsætninger:
Ved vurdering af effekter af præcisionsjordbrug på udledninger af lattergas tages her udgangspunkt i en
økonomisk optimal kvælstofnorm på 183,3 kg N/ha i 2021 estimeret på baggrund af aktuel
afgrødefordeling (Danmarks Statistik, 2022) og lineær udvikling af økonomisk optimal kvælstofnorm over
årene 2006-2019 (Blicher-Mathiesen et al., 2020). Med indførsel af målrettet regulering vurderer Olesen et
al. (2018) at det økonomisk optimale N-mængde reduceres med 7% for at tage hensyn til effekterne af
denne regulering i de oplande som vil blive påvirket af reguleringen. Dette giver en gennemsnitlig
kvælstofanvendelse på 171 kg N/ha. Ifølge opgørelser fra Landbrugsstyrelsens register over bedrifter som
har anvendt præcisionsgødskning som alternativ til efterafgrøder i planperioden 2022/2023 blev der
dyrket afgrøder med præcisionsgødskning på 109.405 ha, hvor det samlede dyrkede areal med
landbrugsafgrøder udgjorde 2.239.403 ha (Danmarks Statistik). For omregning af diesel til CO
2
ækvivalenter er faktor 2,82 kg CO
2
ækv./l diesel anvendt.
Reduceret overlap ved N gødskning (direkte N
2
O emission):
En reduktion af dette som følge af reduceret overlap ved brug af autostyring og sektionsstyring, dvs. 3,5 %
plus 6,5 %, stemmer totalen nogenlunde overens med et finsk studie, hvor det blev fundet, at
dyrkningsfladen arealmæssigt blev ’overbehandlet’ med gns. 14,7 % for en arbejdsbredde på 16 m på 17
marker (gns. størrelse på 5,4 ha) (Kaivosoja & Linkolehto, 2016). Principperne for centrifugalspredere til
spredning af kunstgødning er baseret på et vist overlap, således at kiler og lignende med overlap ikke
nødvendigvis får 100 % men teoretisk set nærmere 50 % overgødskning i de tilfælde, hvor sprederen åbnes
for tidligt, eller hvor plejesporene i kiler ligger tættere, end hvad der passer til spredebredden. For overlap
med gylle er der derimod tale om dobbeltdosering. Der foreligger ikke konkrete studier for tildelt mængde
N før og efter indførsel af autostyring og sektionsstyring på centrifugalspredere og udstyr til udbringning af
husdyrgødning. Vurderingen er at udbragt N mængde reduceres med 5-7% efter indførsel af autostyring
og sektionsstyring. Denne reduktion vil ifølge IPCC AR5 og økonomisk optimal kvælstofnorm på tværs af
afgrøder reducere lattergasudledningerne med 36-50 kg CO
2
ækv/ha/år. (jf. 4,16 kg CO
2
ækv./kg N i
tildelt gødning).
Behovs- og positionsbestemt gødskning (direkte N
2
O emission):
Lattergasemission fra kvælstofgødskning foregår i måneder efter gødskning og emissionsniveaet er
afhængig af flere faktorer. Et tysk studie af lattergasemission med målinger fra dyrkning af majs på lerjord
omkring München viste, at emissionen blev reduceret med 34 % i områder med lavt udbyttepotentiale, når
den supplerende N tildeling (1 måned efter såning af majs og startgødning (40 kg N/ha)) blev reduceret
fra 150 kg N/ha til 125 kg N/ha og uden at påvirke afgrødeudbyttet (Sehy et al., 2003). I områderne med
højt udbyttepotentiale var lattergasemissionen ikke påvirket af øget N tilførsel fra 150 kg N/ha til 175 kg
N/ha, hvor gns. udbyttet var lidt højere ved den høje N-tildeling, men ingen signifikante forskelle. Den
generelle effekt af behovsbestemt kvælstofgødskning på markniveau i forsøgene var en reduktion i
lattergasemission på 14 %. Emissionsfaktorerne for lattergas var generelt høje (mellem 1 % og 4 %). Et
forsøgsmæssigt tilsvarende canadisk studie har ved pløjefri dyrkning af raps på lerjord, over to
vækstsæsoner, målt lattergasemissioner med store variationer mellem vækstsæsoner. De signifikante
faktorer der øgede den kumulative lattergasemission var NO
3
-N i jorden og jordfugtighed (Glenn et al.,
2021). Områderne med højt udbyttepotentiale havde de laveste emissionsfaktorer trods tildeling af 50%
mere kvælstofgødning end det økonomiske optimale gødningsniveau, hvilket tydede på en mere effektiv
næringsstofoptagelse i afgrøden. Lattergasemissionsfaktorer var lavere for områder med højt
243
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udbyttepotentiale (≈0,1 %, for begge vækstsæsoner) sammenlignet med områderne med lavt
udbyttepotentiale (henholdsvis 0,9 % og 0,2 % for de to vækstsæsoner), hvilket indikerer at behovs- og
positionsbestemt kvælstofgødskning kan reducere lattergasemission fra raps i dette tilfælde. Resultaterne
viste endvidere, at den generelle effekt af behovs- og positionsbestemte kvælstofgødskning var en
reduktion i lattergasemission på henholdsvis 20 % og 9 % for de to vækstsæsoner, hvor sidste vækstsæson
vejrmæssigt var et mere normalt år. Aktuelt anvender DK AR5 i opgørelsen af lattergasemissioner fra
landbrugsjord. AR5, lattergasemission i kg N
2
O-N/ha er 1% af udbragt kg N/ha. Ved en gns. kvælstofnorm
på 171 kg N/ha er lattergasemissionen 1,71 kg N
2
O-N/ha. En reduktion ved omfordeling og variable
tildeling af N ud fra økonomisk optimale gødningsniveauer på delmarker vurderes på baggrund af de
nævnte studier at andrage 9-14 %, hvilket svarer til 64-100 kg CO
2
ækv./ha/år. Dog er denne vurdering
forudsat at effekten gælder for andre landbrugsafgrøder, hvor lignende undersøgelser ikke forefindes. Det
vurderes dog på baggrund af de faktorer, som har betydning for lattergasemission, at afgrødernes evne til
at optage N har en betydning, men at jordens fugtighed, NO
3
-N indhold, temperatur og struktur har
signifikant betydning for lattergasemission, som vist i ovenstående tyske og canadiske forsøg.
Behovs- og positionsbestemt gødskning (indirekte N
2
O emission):
Behovs- og positionsbestemt plantedyrkning sigter på at graduere tildeling af gødning inden for marken,
så kvælstofudnyttelsen på markniveau optimeres. Den miljømæssige gevinst i form af reduceret
udvaskning opnås især, hvis gradueringen hindrer overgødskning af arealer, hvor kvælstofoptaget er
begrænset af forskellige årsager, idet marginaludvaskningen må forventes høj på sådanne arealer. I Future
Cropping projektet er der estimeret væsentligt højere udvaskning hvor plantetætheden er lav (M. Styczen,
personlig kommunikation, 7. juni, 2019). Schelde et al. (2014) har beskrevet kvælstofeffekten i rodzonen
ved anvendelse af positionsbestemt tilførsel af gødning. Konklusionen omkring kvælstofudvaskning er
baseret på studier udført af Berntsen et al. (2006), som estimerede kvælstofudvaskning ud fra en forbedret
kvælstofudnyttelse. Effekten vil være afhængig af krumning af marginaludvaskningskurven, og idet mange
forsøg er gødet til et niveau, hvor marginaludvaskningskurven er lineær, betyder det, at der ikke
umiddelbart er en stor effekt på kvælstofudvaskningen ved at flytte rundt på gødningen. I en dansk kontekst
er vurderingen altså, at behovs- og positionsbestemt gødskning kun i mindre grad vil reducere den samlede
anvendte kvælstofmængde men i stedet føre til en omfordeling af gødningen på landbrugsarealet, hvilket
medfører en mindre reduktion i kvælstofudvaskningen, der er vanskelig at kvantificere.
Ifølge en svensk analyse opgjort med VERA-modelberegninger (Aronsson & Torstensson, 2004) er der
reduktion i kvælstofudvaskning ifm. stedspecifik kvælstoftildeling i korn på baggrund af 135
markregistreringer med sensor (Söderström et al., 2004). Modelberegningerne viste en reduktion i
kvælstofudvaskningen på 1,7 kg N/ha for en sandjord (mindre end 5 % ler) og 0,7 kg N/ha for en jord med
højt lerindhold (mere end 40 % ler) afhængigt af graden af variation i udbyttepotentiale inden for de
analyserede marker (Delin et al., 2015). I modelberegningerne indgik normalfordeling af
kvælstofdoseringer omkring økonomisk optimum med ned til 30 kg N/ha under og op til 50 kg N/ha over
optimum. Stedsspecifik kvælstoftildeling blev sammenlignet med modelberegninger for ensartet tildeling
ved forskellige jordtyper (jf. lerindhold) og variationer inden for marker (Delin et al., 2015). Fortolkningen af
den svenske analyse forudsætter, at der nøje vurderes et gennemsnitligt udbyttepotentiale ifm.
gødningsplanlægning for de enkelte marker. Omfordeling af kvotekvælstof for den enkelte mark fordeles
inden for marken efter behov ud fra udbytteregisteringer/-erfaring og/eller sensor data. Det forudsættes
også, at kvotekvælstof flyttes mellem marker alene ud fra behov. I de tilfælde, hvor der forventes et lavere
udbytte, vil kvælstoftilførslen kunne reduceres, hvilket vil reducere udvaskningen. Modsat kan en mere
præcis fastsættelse også bevirke, at udbytteniveauet sættes højere i nogle marker, og såfremt der er ikke-
244
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udnyttet kvælstofkvote på ejendommen, kan dette betyde en øget tilførsel, der alt andet lige forventes at
øge udvaskningen marginalt. Gødskning efter sensor forventes at have et potentiale, hvor sensorer
anvendes til at estimere gødningsvirkning af tildelt kunst- eller husdyrgødning, så der gødskes i forhold til
målt (reduceret) kvælstofbehov i stedet for efter kvotekvælstof. Samlet set kan en detaljeret fastsættelse af
kvælstofbehovet på markniveau således resultere i uændret, lavere eller øget kvælstofforbrug på
bedriftsniveau. Berntsen et al. (2004) skønnede, at forbedret kvælstofudnyttelse som følge af positions- og
behovsbestemt gødskning kan reducere udvaskningen med op til 3 kg N/ha. Schelde et al. (2014)
vurderede, at effekten generelt kan ventes at være 1-2 kg N/ha. Der er ikke nyere danske eller
internationale forskningsresultater og pilotprojekter, der giver anledning til at ændre dette skøn. Større
reduktion i kvælstofudvaskning kan muligvis opnås, hvis overgødskning af grovsandede partier og områder
med lav plantetæthed i marken undgås. Ligeledes forbedres teknologierne og strategierne løbende under
danske forhold for bestemmelse af det optimale og stedspecifikke niveau for næringsstoftilførsel (fx Peng
et al. 2021; Revenga et al., 2022). En reduktion af N-udvaskningen med 1-2 kg N/ha vil reducere
lattergasudledningerne fra grundvand, dræn, søer og vandløb i størrelsesordenen 3-7 kg CO
2
ækv/ha/år.
Brændstofbesparelser (direkte CO
2
emission):
Måling af brændstofforbrug for traktorer ved vejtransport har vist at brændstofforbruget falder lineært med
stigende dæktryk ved forskellige belastningsniveauer (Udompetaikul et al., 2011). I forsøgene af
Udompetaikul et al. (2011) blev der målt op til 11% reduktion i brændstofforbrug ved at ændre traktorens
dæktryk fra 9 psi til 23 psi ved kørsel på asfalteret vej. Under danske markforhold er automatisk
dæktryksregulering afprøvet (Lyngvig og Højholdt, 2017). Forsøgene blev udført på forskellige jordtyper ved
stubharvning i 20 cm dybde. Den gennemsnitlige brændstofbesparelse ved at sænke dæktrykket fra 1,6
bar til 0,8 bar var 7 %. Miljøeffekter af automatisk dæktryksregulering er beregnet ud fra standardopgørelser
for brændstofforbrug i Grøn Viden nr. 260 (Dalgaard et al., 2002) for henholdsvis vejtransport (5 l/ha) og
markkørsel, for konventionelle bedrifter (65 l/ha). Ovennævnte procentiske brændstofbesparelser udgør
samlet set ca. 5 l diesel/ha om året. Tilpasset dæktryksregulering er indenfor de seneste par år blevet
integreret med beslutningsstøttesystemer (DSS) på traktorer og høstmaskiner. DSS software på maskinernes
terminaler/skærme assisterer førere for indstilling af alle funktioner i relation til optimering af
brændstofforbrug, effektivitet m.v. før og under kørsel ved et givent mark- eller transportarbejde. Effekten
af et markedsført DSS er undersøgt af det tyske DLG i 2020, hvor der for 10 traktorførere fra hele Europa blev
registeret en gns. brændstofbesparelse på 6% for jordbearbejdning når DSS blev anvendt i sammenligning
med uden DSS. DSS kan umiddelbart optimere alt mark- og transportarbejde, hvorved
brændstofbesparelsen på baggrund af ovenstående danske og tyske undersøgelser vurderes at antage
ca. 4-5 l/ha pr. år, hvilket svarer til ca. 11-14 kg CO
2
ækv./ha/år. Autostyring har som nævnt ovenfor en
reduktion i overlap med 3,5%. En sammenligning af manuel og autostyring for såning i pløjet jord har vist,
at autostyring kan reducere brændstofforbruget med 6% ved 4 m arbejdsbredde og en 5 ha stor mark
(Scarfone et al., 2021). Autostyring har derved også en mindre effekt på brændstofforbruget med 2-3
l/ha/år, når teknologien anvendes ifbm. markkørsel hvor overlap mellem spor og behandlinger kan
reduceres, som svarer til 6
8 kg CO
2
ækv./ha/år.
En prototype for optimering af kørselsmønstre og ruter for markarbejde har vist sig at reducere
brændstofforbruget med 7-8% som følge af reduceret total kørselslængde (gns. af 12 marker i DK, 120 ha i
alt, 6,6 m arbejdsbredde) (Edwards et al. 2017). Nørremark et al. (2022) har sammenholdt almindelig
praksis for høstarbejde i DK med en prototype af et flådestyringssystem og derved opnået 7 % reduktion i
brændstofforbruget for frakørselsvogne ifbm. høstarbejde i korn, frø og raps, inklusive indførsel af
kontrolleret trafik. Herved blev risikoen for skadelig jordpakning reduceret med 25 % og antallet af kørsler
245
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0246.png
med frakørselsvogne fra mark til lager blev reduceret med 14 %. Potentialet for reduktion i brændstofforbrug
ved hjælp af optimering af kørselsmønstre, ruter og flådestyring vokser med kompleksiteten af markernes
form, afstand fra mark til lager og antallet af maskiner og maskinførere som indgår i at udføre markarbejdet.
De oplyste prototyper har derved en mindre effekt på brændstofforbruget med 4-6 l/ha når de anvendes i
forbindelse markarbejde og transport, som svarer til 11
17 kg CO
2
ækv./ha/år.
Der er således store besparelsesmuligheder på brændstof alene, men det er vanskeligt at forudsige i hvilken
udstrækning at værktøjerne vil blive udnyttet i landbruget, når systemer for optimering af kørselsmønstre og
ruteplanlægning (markedsført) samt flådestyring er fuldt integeret med landbrugsmaskiner. Interessen for
brændstofbesparelse har været stærkt stigende i de senere år med henblik på at reducere
produktionsomkostningerne.
Den samlede effekt ved fuld brug af ovennævnte teknologiske muligheder for mere præcis styring af
næringsstoffer og maskiner, ligger derfor skønsmæssigt på 145-210 kg CO
2
-ækv/ha/år, hvilket, hvis
opskaleret til hele det danske landbrugsareal, vil give årlige reduktioner i danske udledninger på 328-474
kt CO
2
-ækv pr. år. Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.10.1.
Tabel 7.10.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O energifor
LULUCF
klimaeffekt
brug
0
0
130
48
178
Enhed
Ændringer siden
Sikker
2023 ift. netto-
TRL* positiv Bemærkninger
klimaeffekt
klimaeffekt
m.m.
9
Ja
Effekt mellem
5 kg CO2-
145 og 210 kg ækv/ha pga.
CO2-
ændringer i EF
ækv/ha/år for udvaskning
KVM7.10
Præcisionsjord
brug
kg CO2-
ækv/ha/år
7.10.4 Samspil til andre virkemidler
Præcisionsgødskning defineret som ovenstående er antaget ikke at ændre kvælstofforbruget på
bedriftsniveau. Virkemidlerne vil imidlertid have indflydelse på, hvor stor en del af det tilførte kvælstof, der
er plantetilgængeligt. Dette kan opfattes som en ændring i kvælstoftilførslen, som via udbyttefunktioner kan
omsættes til effekt på udbytte og bortførsel af kvælstof samt efterfølgende udvaskning. Det antages derfor,
at bedrifternes kvælstofkvote anvendes, så mængden af kvælstof blot omfordeles inden for marken eller
på bedriften. I princippet kunne delvirkemidlerne for præcisionsgødskning tilsammen medføre et reduceret
kvælstofforbrug, hvilket i så fald ville svare til effekten af reduceret norm. Der kan dog også være tilfælde,
hvor delvirkemidlerne vil indebære en forøgelse i forhold til normen på markniveau, hvilket i givet fald kun
vil kunne lade sig gøre ved omfordeling mellem bedriftens marker.
Reduceret kvælstoftilførsel kan vekselvirke med andre virkemidler på markfladen. Eksempelvis kan
effekten af efterafgrøder mindskes ved brug af reduceret kvælstoftilførsel, ved at kvælstof mineraliseringen
fra afgrøderester i efteråret bliver mindre, hvorved kvælstoftilgængeligheden mindskes. Drænvirkemidler
påvirkes på samme måde ved, at der udvaskes mindre nitrat med drænvandet.
Den potentielle udvaskningsreduktion fra dyrkningsfladen samlet set for de delvirkemidler under
præcisionsgødskning vil mindske behovet for fjernelse af nitrat uden for dyrkningssæsonen.
246
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.10.5 Usikkerheder
Reducerende afledte effekter af behovs- og positionsbestemt gødskning direkte, såvel som indirekte på
lattergasemissioner er ikke veldokumenterede under danske forhold. Vurderinger er bl.a. baseret på
internationale studier, hvor dyrknings- og gødningspraksis ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige
med de danske. De afledte effekter af præcis spredning af gødning på både direkte og indirekte (dvs. fra
kvælstofudvaskning) lattergasemissioner er baserede på få studier og modelberegninger.
Dog er den primære fokus på næringsstofudnyttelsen i afgrøderne, hvorimod direkte effekter på
udvaskning bliver undersøgt i mindre grad. Det skyldes primært, at effekterne på kvælstofudvaskning
forventes relativt små, og derfor ikke vil kunne detekteres ved traditionelle målinger af kvælstofudvaskning.
Studier i præcisionsjordbrug kræver desuden fuldskala-forsøg for at validere modelberegninger for
kvælstofudnyttelse og/eller lattergasemissioner under varierende faktorer for udbyttepotentiale.
Tidshorisonten for at skaffe data er mindst 3-5 år, idet der skal gennemføres modellering af effekten
kombineret med markforsøg over flere år. Modelberegninger for kvælstof-udnyttelse og -udvaskning,
herunder usikkerheder har været undersøgt under pilotprojektordningen (Nørremark et al., 2020).
7.10.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Præcisionsjordbrug er ikke et virkemiddel, der selvstændigt påvirker emissionerne under
landbrugssektoren i emissionsopgørelsen, men reduktionseffekterne af virkemidlet i form af højere
udbytter og reduceret udvaskning, med betydning for både den direkte og indirekte N2O. Her tæller
reduceret udvaskning positivt som færre udledninger mens højere udbytter vil øge udledningerne fra
afgrøderester på marken. Effekterne vil automatisk blive afspejlet i opgørelsen via de anvendte datasæt
(udbyttedata fra Danmarks Statistik og måledata fra NOVANA). Størrelsesordenen af effekterne vil som
beskrevet under 7.10.3 afhænge af de lokale dyrkningsforhold. Under antagelsen om uændret
gødningsforbrug vil virkemidlet ikke have nogen effekt på den direkte N2O emission fra handelsgødning,
med de emissionsfaktorer der anvendes i dag. Det vil kræve veldokumenterede forsøgsdata under
repræsentative danske forhold at implementere differentierede emissioner fra handelsgødning tilført
under præcisionsjordbrug, ligesom det vil kræve kontinuerligt tilgængelige aktivitetsdata for udbredelsen.
Effekter relateret til brændstofbesparelser hører under energisektoren i emissionsopgørelsen, og vil derfor
ikke påvirke udledningerne fra landbrugssektoren, selvom disse stadig bidrager til de samlede danske
udledninger.
LULUCF
Præcisionsjordbrug indgår ikke i opgørelsen af LULUCF-sektoren, da det ikke forventes at forårsage
ændringer i kulstofpuljerne. Derfor indgår præcisionsjordbrug heller ikke i klimafremskrivningen. Hvis disse
teknologier på sigt resulterer i en udbyttestigning, vil virkemidlet blive afspejlet i opgørelsen igennem
indhentede udbyttetal fra Danmarks Statistik.
7.10.7 Sideeffekter
Klimatilpasning
Udover brændstofbesparelser reducerer automatisk dæktryksregulering også skadelig jordpakning fra tra-
fik med tunge landbrugsmaskiner. Ifølge Pulido-Moncada et al. (2022) øges N
2
O (lattergas) emission med
247
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
øget komprimering af jorden i kombination med kvælstoftilførsel. De af Pulido-Moncada et al. (2022) ana-
lyserede emissionsopgørelser var dog forbundet med meget stor variation. Der er heller ikke tilstrækkelig
viden om N
2
O emissionsbidraget fra komprimeret jord under pløjelaget. Undersøgelse på København Uni-
versitet har på baggrund af målinger i langvarige forsøg med jordpakning i Taastrup kalibreret en DAISY-
model og derved beregnet udledning af N
2
og N
2
O. Modelberegningerne for vårbyg og vinterhvede esti-
merede en øget udledning af N
2
+N
2
O på henholdsvis 4-10 kg N/ha/år og 1-8 kg N/ha/år som følge af
jordkomprimering over flere år og afhængig af udbredelsen af planterødder i jordlagene. Den fraktion, der
går tabt som N
2
O, varierer med jordtype, klima og dyrkningssystem. Højere frekvenser af iltfattige forhold i
jordlagene mellem makroporerne som følge af skadelig jordpakning kan også påvirke jordens udledning
af lattergas (Schjønning et al., 2015).
Miljø
Nedenstående tekst om miljømæssige sideeffekter af behovs- og positionsbestemt gødskning, samt præcis
tildeling stammer fra N-virkemiddelkataloget 2020 (Eriksen et al., 2020). For behovs- og positionsbestemt
gødskning, samt præcis tildeling er der sideeffekt i form af kvælstofeffekt da disse virkemidler har indfly-
delse på den tilførte kvælstofmængde til jordpuljen. For de tilfælde af kvælstofeffektvurderingen hvor der
ikke foreligger konkrete forsøgsresultater for målt udvaskning, anvendes en ændring i marginal kvælstof-
udvaskning svarende til 0,21 kg N/ha pr. kg total-N/ha som enten tilføres eller fraføres til jordpuljen i korn-
afgrøder og 0,24 kg N/ha for majs og kartofler (udledt fra Børgesen et al., 2019). Faktoren for marginalud-
vaskning gælder kun for kvælstof udbragt i foråret.
Behovs- og positionsbestemt gødskning forudsætter, at et gennemsnitligt udbyttepotentiale vurderes ifm.
gødningsplanlægning for de enkelte marker. Omfordeling af kvotekvælstof for den enkelte mark fordeles
inden for marken efter behov ud fra udbytteregisteringer/-erfaring og/eller sensor data. Det forudsættes
også, at kvotekvælstof flyttes mellem marker alene ud fra behov. Et studie af Berntsen et al. (2004) skøn-
nede, at forbedret kvælstofudnyttelse som følge af positions- og behovsbestemt gødskning kan reducere
udvaskningen med op til 3 kg N/ha. Schelde et al. (2014) vurderede, at effekten generelt kan ventes at
være 1-2 kg N/ha. Der ikke nyere danske eller internationale forskningsresultater, der giver anledning til at
ændre dette skøn.
Kvælstofeffekt af præcis tildeling er simuleret via DAISY-modellen (Gislum, 2019). Det vil sige sammenlig-
ning af ujævn fordeling (dvs. fuld gødningsdosis i hele arbejdsbredden) og jævn fordeling (dvs. arbejds-
bredde opdelt i variable gødningsdoseringer vha. sektionsstyring). Resultatet indikerede et potentiale for
reduktion af udvaskning på 0-9 kg N/ha. Den store variation skyldes forskelle i markstørrelse, markform,
arbejdsbredde og jordtype. På baggrund af den teoretiske analyse er det vurderet, at effekten generelt kan
ventes at være 1-2 kg N/ha ved anvendelse af sektionsstyring på centrifugalspredere, når de mest almin-
delige markstørrelser og former samt referencesituationen tages i betragtning. Reduktion af overlap og
jævn fordeling ved udbringning af husdyrgødning drejer sig bl.a. om start/stop på slæbeslangebom, tvær-
fordeling ved kørsel med sidehæld, samt reduktion af størrelse af sektioner på bomme og nedfælder, her-
under aflukning på slangeniveau. Ved følgende antagelser om gns. kvælstofnorm, økonomisk optimum på
176 kg N/ha, at halvdelen af kvælstof udbringes i form af husdyrgødning, at spor til spor overlap udgør 3,5
%, at overlap i kiler og foragre udgør 6,5 % af 1 ha, og 100 % overdosering, så vil der overdoseres på overlap-
arealer med ca. 88 kg N/ha i husdyrgødning alene. Sammenholdt med førnævnte ændring i marginal
kvælstofudvaskning på 0,21 kg N/ha pr. kg total-N/ha vil der være mulighed for reduktion i marginal kvæl-
stofudvaskning på op til 18 kg N/ha, hvis der anvendes autostyring og sektionsstyring på gyllevogne under
de nævnte forudsætninger for overlap og sammenlignet med konventionelt udstyr.
248
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Biodiversitet
Hverken behovs- og positionsbestemt gødskning, eller præcis tildeling forventes at påvirke gødningsni-
veauet på markfladen væsentligt, og da der heller ikke forventes væsentlige andre ændringer i landbrugs-
praksis i forbindelse med disse delvirkemidler, vil der ikke være nogen væsentlig effekt på natur og biodi-
versitet på markfladen.
Som beskrevet under præcis gødningstildeling undgås ved præcis kantspredning tab af næringsstoffer til
marknære habitater og hegn. Disse småbiotoper bliver derved mindre eksponeret for gødning, hvilket vil
gavne biodiversiteten i habitater og hegn som støder op til konventionelt dyrkede marker (Damgaard et
al., 2022, Pellissier et al., 2014, Sigsgaard et al. 2007). Danske undersøgelser har vist, at brugen af gødnings-
stoffer påvirker marknære habitater og hegn (Pellissier et al., 2014, Sigsgaard et al. 2007). Marknære habi-
tater er i dag typisk domineret af nogle få næringselskende planter som græsser, brændenælde og tidsler
(Ejrnæs et al., 2020). Eftersom jorden i marknære habitater normalt er meget næringsrig netop pga. spildet
af gødning fra gødskning af markfladen, vil et ophør af næringsstoftilførsel fra markdrift langsomt føre til en
sænkning af habitatjordens næringsstofniveau, som resulterer i en øget diversitet af plantearter i marknære
habitater (Ejrnæs et al., 2014). Da behovs- og positionsbestemt gødskning og præcis tildeling virkemidlerne
ikke inkluderer andre tiltag til reducering af marknære habitatjordes næringsstofniveau såsom fjernelse af
overjord eller biomasse, vil en berigelse af floraen og de afledte effekter på insekter og andre dyr kun ske
meget langsomt.
Udover brændstofbesparelser reducerer automatisk dæktryksregulering også skadelig jordpakning fra tra-
fik med tunge landbrugsmaskiner. Skadelig jordpakning forekommer når jordens porerum reduceres, og
jordens volumenvægt øges. Det vertikale tryk (eller stress) på jordlagene i forskellige dybder øges ved sti-
gende dæktryk som vist med eksempler i Schønning et al. (2019). I et dansk forsøg er det vist, at volumen-
vægten for en sandblandet lerjord under pløjelaget stiger fra ca. 1.55 g/cm3 til over 1.7 g/cm3 ved at
fordoble det vertikale tryk fra 95 kPa til 188 kPa (Lamandé et al., 2007) og ved de langvarige forsøg med
jordpakning i Taastrup er en lignende forøgelse af volumenvægt målt som følge af stigende vertikalt tryk
på jordlagene fra trafik (Petersen og Abrahamsen, 2021). Beylich et al. (2010) har påvist en negativ indfly-
delse af jordkomprimering på biomassen af mikrobielle jordorganismer og C-mineralisering ved en volu-
menvægt på 1,7 g/cm3 og derover. Beylich et al. (2010) konstaterede også på baggrund af litteraturgen-
nemgang at springhaler og leddyrsarter i jorden blev stærkt reduceret ved volumenvægt over 1,7 g/cm3,
hvilket også stemmer overens med et dansk studie (Larsen et al. 2004). Beylich et al. (2010) konkluderede
dog at parametre såsom jordens volumenvægt og estimeret luftledningsevne, ikke er følsomme nok til at
beskrive jordorganismers fysiske miljø, men kun indirekte relateret til jordorganismers fysiologiske krav. Ef-
fekterne af jordpakning er ikke de samme for forskellige grupper af jordorganismer, men generelt vil over-
komprimering føre til en reduktion af jordens biodiversitet samt en ændret sammensætning af jordbundens
økosystem, herunder bakteriepopulationer, enzymatisk aktivitet og fauna. Skadelig jordpakning reducerer
jordens vandledningsevne og fører også til at jordbunden bliver anaerob på steder, som kan have meget
store indvirkninger på typer og fordeling af jordorganismer. En fremstilling af kompleksiteten og betydnin-
gen af jordens biodiversitet findes i European Atlas of Soil Biodiversity (Jeffery et al., 2010). I analysen væg-
tes skadelig jordpakning som den 7. mest betydende faktor for negative forandringer i jordens biodiversitet.
Andet
Forventer ingen andre effekter.
249
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0250.png
Referencer
Aronsson, H., Torstensson, G. (2004). Beräkning av olika odlingsåtgärders inverkan på kväveutlakningen:
Beskrivning av ett pedagogiskt verktyg för beräkning av kväveutlakning från enskilda fält och gårdar.
Ekohydrologi 78. Swedish University of Agricultural Sciences, Division of Water Quality Management,
SLU, Uppsala.
Aude, E., Tybirk, K. & Pedersen, M.B. (2003). Vegetation diversity of conventional and organic hedgerows in
Denmark. Agriculture, Ecosystems & Environment, vol 99, nr. 1-3, s. 135-147.
Balafoutis A., Beck B., Fountas S., Vangeyte J., Wal TVd., Soto I., Gómez-Barbero M., Barnes A., Eory V. (2017).
Precision Agriculture Technologies Positively Contributing to GHG Emissions Mitigation, Farm Productivity
and Economics. Sustainability, 9(8), 1339. https://doi.org/10.3390/su9081339
Berntsen, J., Thomsen, A., Schelde, K., Hansen, O.M., Knudsen, L., Broge, N., Hougaard, H., Hørfarter, R. (2006).
Algorithms for sensor-based redistribution of nitrogen fertilizer in winter wheat. Precision Agriculture 7,
65-83.
Beylich, A., Oberholzer, H.-R., Schrader, S., Höper, H., Wilke, B.-M. (2010). Evaluation of soil compaction
effects on soil biota and soil biological processes in soils, Soil and Tillage Research, Volume 109, Issue 2,
2010, Pages 133-143. https://doi.org/10.1016/j.still.2010.05.010.
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red) (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Børgesen, C.D., Sørensen P., Blicher-Mathiesen G., Kristensen M.K., Pullens, J.W.M., Zhao J., Olesen J.E. (2019).
NLES5 - An empirical model for predicting nitrate leaching from the root zone of agricultural land in
Denmark. Aarhus University, DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. 116 p. - DCA report No. 163.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1313.
Dalgaard, T., Dalgaard, R., & Nielsen, A. H. (2002). Energiforbrug og økologiske og konventionelle landbrug.
Grøn Viden - Markbrug, (260).
Damgaard, C., Strandberg, B., Ehlers, B., Hansen, R.R., Strandberg, M.T. (2022). Effect of nitrogen and
glyphosate on the plant community composition in a simulated field margin ecosystem: Model-based
ordination of pin-point cover data, Environmental Pollution, Volume 315, 2022, 120377,
https://doi.org/10.1016/j.envpol.2022.120377.
Danmarks Statistik (2022). Danmarks Statistik
AFG5: Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/det-dyrkede-areal
Delin, S., Gruvaeus, I., Wetterlind, J., Stenberg, M., Frostgård, G., Börling, K., Olsson, C.M., Krijger, A.-K. (2015).
Fertilisation for Optimised Yield Can Minimise Nitrate Leaching in Grain Production. Artikel 774 i
compendium fra International Fertiliser Society konference i Cambridge, England, 11. december 2015,
24 sider.
DLG (2021). CEMOS TRAKTOR - Softwareversion: 6.12.6 Cebis. DLG-APPROVED: Driver assistance systems
fuel consumption and ha/hr performance in cultivation. DLG Test Report no. 7096. CEMOS tractor.
https://pruefberichte.dlg.org/filestorage/7096_e.pdf
250
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0251.png
Edwards, G. T. C., Hinge, J., Skou-Nielsen, N., Villa-Henriksen, A., Sørensen, C. A. G., & Green, O. (2017). Route
planning evaluation of a prototype optimised infield route planner for neutral material flow agricultural
operations.
Biosystems
Engineering,
153,
149-157.
https://doi.org/10.1016/j.biosystemseng.2016.10.007
Ejrnæs, R., Nygaard, B., Strandberg, M. (2014). Forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør af
gødskning og sprøjtning af §3-arealer. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 27. november
2014.
Ejrnæs, R., Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Elmeros, M., Fløjgaard,
C., Hansen, J.L.S., Hansen, M.D.D., Holm, T.E., Johnsen, T.J., Johansson, L.S., Moeslund, J.E., Sterup. J., Hansen
R.R., Strandberg, B., Søndergaard, M. & Wiberg-Larsen, P. (2021). Danmarks biodiversitet 2020
Tilstand
og udvikling. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 272 s. - Videnskabelig rapport
nr. 465. http://dce2.au.dk/pub/SR465.pdf
Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B. T., Boelt, B., Iversen, B. V., Kronvang, B., Børgesen, C. D., Abolos Rodriguez, D., Zak, D. H.,
Hansen, E. M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G. H., Ørum, J. E., Rasmussen, J., ... Jørgensen, U. (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet - DCA - Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
No.
174
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Finger, R., Swinton, S., El Benni, N., Walter, A. (2019). Precision Farming at the Nexus of Agricultural
Production and the Environment. Annual Review of Resource Economics, Vol. 11, Issue 1, pp. 313-335.
Available at SSRN: https://ssrn.com/abstract=3468083 or http://dx.doi.org/10.1146/annurev-resource-
100518-093929
Glenn, A.J., Alan P. Moulin, Amal K. Roy, Henry F. Wilson (2021). Soil nitrous oxide emissions from no-till
canola production under variable rate nitrogen fertilizer management, Geoderma, Volume 385,114857.
https://doi.org/10.1016/j.geoderma.2020.114857
Gislum, R. (2019). Betydning af overlap ved gødningsudbringning for udvaskningen. Præsentation
vedPlantekongres 2020 den 15/1-2020, Herning Kongrescenter, af Rene Gislum og Jakob
Gyldengreen, AU, Institut for AgroØkologi og Merete Styczen, KU, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
ICF International (2016). Charting a Path to Carbon Neutral Agriculture: Mitigation Potential for Crop Based
Strategies, ICF International, 1725 I Street, NW ,Washington, DC 20006, USA, 145 pp.
Jeffery, S., Gardi, C., Jones, A., Montanarella, L., Marmo, L., Miko, L., Ritz, K., Peres, G., Römbke, J. and van der
Putten, W. H. (eds.) (2010). European Atlas of Soil Biodiversity. European Commission, Publications Office
of the European Union, Luxembourg).
Kaivosoja, J., Linkolehto, R. (2016). Spatial overlapping in crop farming works. Agronomy Research, 14, 41-
53.
Larsen, T., Schjønning, P., Axelsen, J. (2004). The impact of soil compaction on euedaphic Collembola.
Applied Soil Ecology 26, 273-281).
251
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0252.png
Lamandé, M., Schjønning, P., Tøgersen, F.A. (2007). Mechanical behaviour of an undisturbed soil subjected
to loadings: Effects of load and contact area, Soil and Tillage Research, Volume 97, Issue 1, 2007, Pages
91-106. https://doi.org/10.1016/j.still.2007.09.002.
Lyngvig, H.S., Højholdt, M. (2017). Brændstofforbrug ved harvning
forskellig harvedybde og dæktryk, med
og uden pløjning. Farmtest Maskiner og Planteavl 147, SEGES, 19 pp.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2022). Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og
dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2022/2023. Retsinformation.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/742
Nørremark, M., Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2022). Vurderingen af miljøeffekten ved variabel tildeling af
husdyrgødning under præcisionslandbrug, Nr. 2021-0310376, 12 s., apr. 21, 2022. Rådgivningsnotat fra
DCA
National Center for Fødevarer og Jordbrug.
Nørremark, M., Nilsson, R., Grøn Sørensen, C. (2022). In-Field Route Planning Optimisation and Performance
Indicators
of
Grain
Harvest
Operations.
Agronomy,
12(5),
[1151].
https://doi.org/10.3390/agronomy12051151
Nørremark, M., Sørensen, P., Gislum, R., Rasmussen, J., Kudsk, P., Bruus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.H.,
Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Præcisionsgødskning. I: Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C.,
Hasler, B., Jacobsen, B. H. (redaktører), Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet.
Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 174, s. 199-220.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,.
DCA rapport Nr. 130 http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1273.
Pellissier, Loïc, Wisz, Mary S, Strandberg, Beate, Damgaard, Christian (2014). Herbicide and fertilizers
promote analogous phylogenetic responses but opposite functional responses in plant communities.
Environmental Research Letters 9(2). https://dx.doi.org/10.1088/1748-9326/9/2/024016
Peng, J., Manevski, K., Kørup, K., Larsen, R., Andersen, M.N. (2021). Random forest regression results in
accurate assessment of potato nitrogen status based on multispectral data from different platforms and
the critical concentration approach. Field Crops Research, vol. 268, pp. 108158.
https://doi.org/10.1016/j.fcr.2021.108158
Petersen, C. T., & Abrahamsen, P. (2021). Predicting effects of soil compaction on crop yield and nitrogen
dynamics. Department of Plant and Environmental Sciences, University of Copenhagen.
https://daisy.ku.dk/about-daisy/projects/commit/Simulating_compaction_effects_gudp.pdf
Pulido-Moncada, M., Petersen, S.O. & Munkholm, L.J. (2022). Soil compaction raises nitrous oxide emissions
in managed agroecosystems. A review. Agron. Sustain. Dev. 42, 38.
https://doi.org/10.1007/s13593-
022-00773-9
Rees, R.M., Maire, J.M., Florence, A., Cowan, N., Skiba, U.M., van der Weerden, T., Ju, X. (2020). Mitigating
nitrous oxide emissions from agricultural soils by precision management. Frontiers of Agricultural Science
and Engineering, 7(1), 75-80. https://doi.org/10.15302/J-FASE-2019294
252
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0253.png
Revenga, J.C., Trepekli, K., Oehmcke, S., Jensen, R., Li, L., Igel, C., Gieseke, F.C., Friborg, T. (2022). Above-
Ground Biomass Prediction for Croplands at a Sub-Meter Resolution Using UAV–LiDAR and Machine
Learning Methods. Remote Sens. 2022, 14, 3912.
https://doi.org/10.3390/rs14163912
Scarfone, A., Picchio, R., del Giudice, A., Latterini, F., Mattei, P., Santangelo, E., Assirelli, A. (2021). Semi-
Automatic Guidance vs. Manual Guidance in Agriculture: A Comparison ofWork Performance in Wheat
Sowing. Electronics, 10, 825.
https://doi.org/10.3390/electronics10070825
Schelde, K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Olesen, J.E. (2014). Positionsbestemt tilførsel af gødning.
I: Eriksen, J., Jensen, P.J., Jacobsen, B.H. (Redaktører) 2014. Virkemidler til realisering af 2. generations
vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport nr. 052, Aarhus Universitet, pp. 149-154.
Schjønning, P., van der Akker, J. J. H., Keller, T., Greve, M. H., Lamande, M. A. M., Simojoki, A., Stettler, M.,
Arvidsson, J., & Breuning-Madsen, H. (2015). Chapter Five
Driver-Pressure-State-Impact-Response
(DPSIR) Analysis and Risk Assessment for Soil Compaction—A European Perspective. Advances in
Agronomy, 133, 183-237. https://doi.org/10.1016/bs.agron.2015.06.001
Schjønning, P., Lamandé, M., & Thorsøe, M. H. (2019). Soil compaction
drivers, pressures, state, impacts and
responses: Vidensgrundlag inden for jordpakning. DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug.
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1306
Sehy, U., Ruser, R., Munch, J.C. (2003). Nitrous oxide fluxes from maize fields: relationship to yield, site-specific
fertilization, and soil conditions. Agriculture, Ecosystems & Environment, Volume 99, Issues 1–3, 97-111.
https://doi.org/10.1016/S0167-8809(03)00139-7
Sigsgaard, L., Navntoft, S., & Esbjerg, P. (2007). Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede
arealer - en udredning. Center for Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet. Miljøprojekt
No. 1172.
Strandberg, B., Sørensen, P. B., Damgaard, C., Bruus, M., Strandberg, M. T., Navntoft, S., & Nielsen, K. E. 2013.
Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner.
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljoestyrelsen; Nr. 149.
Söderström, M., Nissen, K., Gustafsson K., Börjesson, T., Jonsson A., Wijkmark, L. (2004). Swedish Farmers'
Experiences of the Yara N-Sensor 1998-2003. In: the Proc. of the 7th International Conf. on Precision
Agriculture and Other Precision Resources Management, Minneapolis, USA.
Udompetaikul, V., Upadhyaya, S., Vannucci, B. (2011). The Effect of Tire Inflation Pressure on Fuel
Consumption of an Agricultural Tractor Operating on Paved Roads. Transactions of the ASABE, 54(1),
25-30.
https://doi.org/10.13031/2013.36249.
253
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.11 Reduceret kvælstofnorm (KVM7.11)
Forfattere: Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi; Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience
og Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.11.0-7.11.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) &
Lærke Worm Callisen (LULUCF) (afsnit 7.11.6).
Fagfællebedømmer: Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.11.0-7.11.5), Ole
Kenneth Nielsen. Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.11.6).
7.11.1 Anvendelse
Klimavirkemidlet reduceret kvælstofnorm antages som udgangspunkt alene at slå igennem på den
mineralske kvælstoftilførsel til landbrugsafgrøder ved mindre mængder købt handelsgødnings kvælstof (N).
Tilførslen fra husdyrgødning antages at være uændret ved dette virkemiddel. Der antages desuden, at en
reduceret kvælstofnorm ikke fører til ændret afgrødevalg i konsekvensberegningerne.
Reduceret kvælstofgødskning kan medføre mindre afgrødeudbytte og lavere indhold af kvælstof i de
høstede afgrøder, men kan også betyde mindre mineralsk kvælstofindhold i jorden efter høst, hvilket kan
mindske risikoen for nitratudvaskning og denitrifikation. Under danske klimaforhold forekommer
nitratudvaskning i begrænset omfang i vækstperioden (april til september), hvor fordampning overstiger
nedbøren, mens vandoverskud forekommer efterår og vinter og udgør transportfaktoren for
nitratudvaskningen fra rodzonen. Konsekvenser af lavere kvælstoftildeling på udbyttet på kort og langt sigt
indgår i vurderingen af den mindre planteproduktion og dennes afledte effekt af færre afgrøderester
tilbageført til jorden, hvilket giver mindre kulstoflagring i jorden.
7.11.2 Relevans og potentiale
Produktion af handelsgødnings N er en energitung produktion, som resulterer i dannelse af CO
2
og lattergas
afhængigt af produktionsmetoden. Udbragt N i handelsgødning har både direkte og indirekte effekter på
emissionen af drivhusgasser. De direkte effekter omhandler en mindre emission ved mindre produktion og
tilførsel til marken. De indirekte effekter er mindre ammoniakemission, nitratudvaskning og denitrifikation.
Den indirekte lattergasemission fra nitratudvaskning vil være variabel afhængig af, hvordan virkemidlet
implementeres og bidrager til dannelse af drivhusgasser. Ligeså vil ammoniakfordampningen bidrage til
drivhusgasemissionen, hvilket også er afhængigt af typen og udbringningsmetoden af handelsgødningen.
7.11.2.1
Forbrug af handelsgødning
Ved det nuværende forbrug af N gødninger i Danmark bliver der anvendt mindre mineralsk kvælstof i
landbruget end de samlede kvælstof (N) normer tillader jf. tabel 3.4 Blicher-Mathiesen et al. (2023). I figur
7.1 er vist udviklingen i handelsgødningsforbruget, den økonomisk optimale N tildeling, den lovbestemte
aktuelle N norm og summen af udnyttet N fra alle gødninger baseret på data fra gødningsregnskaber fra
danske landmænd jf. tabel 3.4 i Blicher-Mathiesen et al. (2023).
Anvendelse af reducerede N normer er opgjort som den gennemsnitlige udvikling i forbruget af N
gødninger samt de summerede N gødningsnormer fra før (årene 2012-2015) og efter (årene 2018-2021)
Fødevare- og LandbrugsPakken (FLP) fra 2015 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Miljø, 2015).
Sammenholdes det samlede forbrug af handelsgødning efter FLP med forbruget i perioden før FLP ses en
stigning i udbragt handelsgødnings N på i gennemsnit 14.000 tons N svarende til 5 kg N/ha. Korrigeres
dette tal med øget N i husdyrgødning kan der opgøres en samlet gennemsnitlig stigning på 17.000 ton N i
254
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udnyttet N. Disse tal er påvirket af en række andre forhold der har betydning for opgørelse af effekten af
øget N norm med FLP.
For at beregne en stigning i forbruget af handelsgødning efter FLP, der er renset for andre ændringer i det
økonomiske optimale N forbrug er der nederst i tabel 7.11.1 opgjort den gennemsnitlig ”luft” for de to
perioder (Kode K). Luften beregnes ved at beregne forskellen mellem den økonomisk optimale N tildeling
(før og efter FLP), i forhold til hvor meget handelsgødnings-N der er tilført (korrigeret for årlig N prognose)
plus summen af udnyttet N fra husdyrgødning og fra andre organiske gødninger. Den gennemsnitlige
difference i luften mellem de to perioder (43.000 ton N) er et estimat for, hvor stor en stigning der er i
udnyttelsen af N normen efter FLP, hvor N normene blev sat lig med den økonomisk optimale N norm.
Denne stigning i N forbruget er noget lavere end tidligere prognoser for effekten af højere N normer med
Fødevare og Landbrugspakken fra 2016, opgjort i Børgesen et al., 2015 og senest i Blicher-Mathiesen et al.
2023. Dette kan til dels tilskrives et fald i den økonomisk optimale N mængde på 27.000 tons N der både
skyldes: nedgang i dyrket areal, ændring i økonomisk optimale N normer samt ændret
afgrødesammensætning. Desuden er der i perioden 2011 til 2021 set en stigning i det økologiske
landbrugsareal i Danmark fra 6 % til ca. 12 % i 2021 (Landbrugsstyrelsen, 2022). På økologiske marker er
det ikke muligt at udnytte en øget N norm i handelsgødning. Desuden kan økologiske marker efter 2015
ikke modtage mere end 100 kg udnyttet-N per hektar, hvilket også kan have haft betydning for den
samlede udnyttelse af den forøgede N norm med FLP. Der bemærkes at denne maksimale udnyttet-N per
hektar i perioden efter 2020 er steget fra 100 kg udnyttet-N per hektar til henholdsvis 107 og 65 udnyttet-
N per hektar afhængig af arealtilskuds sats. Dette har dog næsten ingen betydning for ændringer i N
gødskningen i perioden 2018-2021 og forventes at indvirke minimalt på effekten af en fremtidig evt. N
norm reduktion.
I tabel 7.11.1 er opgjort udviklingen i udnyttet N af den økonomisk optimale N norm for de to perioder.
Denne stigning i udnyttet N (Kode H) ses overvejende som en stigning i handelsgødnings N (Kode A) men
også en nedgang i dyrket areal, udviklingen i det økologiske areal og udviklingen i de aktuelle anvendte
N normer for perioden (samlet i kode J). Der er en række faktorer involveret i udviklingen i N forbruget imel-
lem de to perioder vist i tabel 7.11.1. Tilgængeligt data på landsplan gør det ikke muligt at adskille fakto-
rernes individuelle betydning for udviklingen, hvilket medfører at der er usikkerhed på ændringen i N for-
bruget. Det økologiske areal er steget i perioden, hvilket medfører at en N norm stigning på disse arealer
ikke kan udnyttes pga. restriktionerne på N-tilførselsloftet på økologiske arealer. Denne usikkerhed sammen
med andre forhold overføres til prognose for fremtiden i tabel 7.11.2. De anvendte N normer imellem de to
perioder er steget med 42.000 ton N (Kode I), der ud over stigningen i afgrøde N normen efter FLP også er
påvirket af de samme faktorer som beskrevet ovenfor.
255
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0256.png
Figur 7.11.1
Udbragt handelsgødning korrigeret for N prognose, årlige økonomiske N norm, den aktuelt
gældende anvendte N norm samt udnyttet N for landbrugsarealet i Danmark i perioden 2011-2021. Efter
Blicher-Mathiesen et al. 2023
.
Tabel 7.11.1
Gennemsnit af landsdækkende forbrug af kvælstofgødning opgjort ud fra landmands
indberettede GødningsRegnskaber (GR) som gennemsnit [1.000 ton N] for perioden 2012-2015
(Fødevare og Landbrugspakken 2016. Før FLP) og perioden efter FLP (2018-2021). (Efter Blicher-
Mathiesen et al., 2023, tabel 3.4).
Kode
Forbrug af kvælstofgødning
Genn. N 2012-
2015
1000 ton N
208
6
202
216
7
431
148
356
Genn. N
2018-2021
1000 ton N
222
4
218
220
3
445
151
373
Ændring (Genn.
2018-2021) minus
(Genn. 2012-2015)
1000 ton N
14
-2
16
4
-4
14
3
17
A
B
C=A-B
D
E
F=A+D+E
G
H=A+G
Handelsgødning GR
N-prognosen
Handelsgødning GR kor. N-prognosen
Husdyrgødning GR
Anden organisk gødning GR
Total forbrug af kvælstofgødning GR
Udnyttet husdyr og anden org. gødning GR
Total_aktuel udnyttet N I gødninger
256
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0257.png
Kvælstofnormer uden udlæg og forfrugt
I
J
K=J-C-G
*
Effekt
Aktuel anvendt N normer
Økonomisk optimal N norm.
Ikke udnyttet Økonomisk N norm
*
”Luften”
375*
444
87
417
417
44
42
-27
-43
af reducerede N normer i perioden 2012-2015.
7.11.2.2
Scenarie for effekt af en ny reduktion af N norm
Baseret på den observerede stigning i forbruget af primært handelsgødnings N med FLP, forventes der med
eventuelle reducerede afgrøde N normer, at reduktion i den samlede N kvote ikke slår fuldt igennem på
forbruget af N gødning.
Konventionelle landbrug, hvor de reducerede N normer alene anses at slå igennem, har til en vis grad luft
i N gødningstildelingen. Samlet er der ”luft” (forskel mellem tilladt forbrug og aktuelt forbrug) i N
gødningsregnskaberne for mange landmænd (jf. Fig 3.10 i Blicher-Mathiesen et al., 2023). En reduktion i
kvælstofnormen vil derfor ikke nødvendigvis betyder mindre forbrug af handelsgødnings N, da luften kan
udnyttes til at opfylde kravet til en fremtidig N norm reduktion. For planteavlsbrug og svinebrug er der en
generel tendens til at N normen udnyttes mere end for kvægbrug, hobbybrug og blandet husdyrbrug (jf.
Fig 3.10 i Blicher-Mathiesen et al., 2023).
Således vil en N normreduktion også forventes at slå mere igennem på handelsgødningsforbruget hos
svinebrug, planteavlsbrug end for kvægbrug og blandede brug, der har mere luft i deres
gødningsregnskaber. Fritidsbrug og hobbylandbrug forventes kun i minimal grad at reducere
handelsgødningsforbruget ved en reduktion i N norm, da disse brug som regel også har mere luft i deres N
gødningsregnskab.
I tabel 7.11.1 er vist det gennemsnitlige årlige total N norm efter FLP svarende til 417.000 ton N (gennemsnit
af årene 2018-2021). Den totale N norm der udnyttes med gødningerne udgør 373.000 ton N. Disse tal
indgår som grundlag for to scenarier for udviklingen af en N norm reduktion: Scenarie A, der anvender
beregningsprincippet baseret på udviklingen i ”Luften” imellem de to perioder før og efter FLP. Scenarie B,
hvor der tages udgangspunkt i den udnyttede N norm efter FLP (373.000 ton N).
Det aktuelle registrerede udbragte udnyttede kvælstof er vist i Fig. 11.1 samt opgjort i tabel 7.11.1. Udnyt-
telsen af den tilladte mergødning korrigeret for både arealanvendelse og ændrede N normer og ændrin-
ger der følger ændringer i det økologisk dyrkede areal kan beregnes til forskellen i luften (43.000) mod
ændringen i de anvendte N normer (42.000 t N), (43/42) * 100 % = 102 %. Således blev den forøgede N
norm (gennemsnitlig med N norm reduktion på 16 % (gennemsnittet for 2012-2015)) udnyttet med samlet
102%. Denne effekt inkluderer effekten af det forøgede økologiske areal, som selvstændigt reducerer ud-
nyttelsen af den forøgede N norm. Samlet er der således udnyttet mere af N normen end hvad den oprin-
delige “luft” tillader. Årsagen til denne store udnyttelse
er primært at den økonomiske N norm i 2021 jf. tabel
3.4 i Blicher-Mathiesen et al. (2023), er betydelig lavere end for de tidligere år hvilket medfører en mindre
stigning i den økonomiske N norm (de 42.000 t N) sammenlignet med tidligere (57.000) for perioden 2017-
2020.
257
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Til at estimere en forventet udvikling i effekten af en reduceret N norm, er der opgjort et reduktionsscenarie
(Kaldet scenarie A), baseret på den udvikling, der var mellem før og efter FLP korrigeret for N prognosen. N
prognosen er antaget at slå fuldt igennem. Der antages forskellige forventede effekter af den aktuelle N
norm reduktion afhængig af N norm reduktions-procenten, da luften kan udnyttes mere ved lave norm
reduktioner sammenlignet med høje N norm reduktioner. Beregningerne af den aktuelle ændring i N
normen er vist i tabel 7.11.1. Her opgøres norm N reduktionen at slå igennem forskelligt fra 60 % ved 5 % N
norm reduktion til 80 % ved 15 % N norm reduktion. Ved 15 % antages der, at 80 % udnyttes, hvilket er lidt
mere end den realiserede 75 % ændring ved FLP (16 %). De 102 % indeholdt som tidligere omtalt en effekt
af øget økologisk areal, som ikke forventes på samme niveau med en 80 % ændring. Reduktionen i
handelsgødningsforbruget opgøres til en reduktion på henholdsvis 11.000 ton N, 22,000 ton N og 33.000
ton N ved henholdsvis 5 %, 10 % og 15 % N norm reduktion.
For scenarie B, hvor det er den økonomiske N norm der er korrigeret for ”Luft”, antages at N normen der
reduceres i, er den aktuelt udnyttede N norm på 417.000 ton N (gennemsnit 2018-2021). De beregnede
tilsvarende estimater ved en norm reduktion på 5 %, 10 % og 15 % under scenarie B, udgør henholdsvis
21.000 ton N, 42,000 ton N og 63.000 ton N jf. tabel 7.11.2.
7.11.3 Effekt på drivhusgasudledning
En reduktion i kvælstofgødskning på 1 kg N/ha vil reducere den direkte lattergasemission fra selve
gødningen med 4,2 kg CO
2
-ækv./ha og 1,71 kg CO
2
-ækv./ha fra planterester (antaget at kvælstofinputtet
i planterester svarer til 41 % af kvælstofinputtet)
se principperne for beregningen i kapitel 4. Den indirekte
lattergasemission fra nitratudvaskning vil være variabel afhængig af, hvordan virkemidlet implementeres,
men med en marginaludvaskning på 18 % anvendt som anvendt i Eriksen et al., 2020, vil reduktionen være
0,61 kg CO
2
-ækv./kg N. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige ammoniakemission fra handelsgødning
(4 % af N input - se kapitel 4), vil reduktionen i den indirekte lattergasemission være 0,17 kg CO
2
-ækv./kg
N. Sammenlagt, vil reduktionen i lattergasemission være 6,69 kg CO
2
-ækv./kg N mindre tilført. Der vil være
en mindre kulstoflagring i jorden på grund af det lavere kulstofinput fra planterester. Det har ikke været
muligt at lave en detaljeret analyse af effekten, men hvis man antager en C:N forhold i planteresterne på
40 og en gennemsnitlig langtidslagring af kulstofinput på 12% (kapitel 4), vil der være en reduktion i
kulstoflagringen på cirka 2,0 kg CO
2
-ækv./kg N reduceret i tilførslen. Sammenlagt vil det give en reduktion
i emission på 4,7 kg CO
2
-ækv. per kg N mindre tilførsel.
I tabel 7.11.2 er vist den forventede effekt af de to beskrevne scenarier for mindre handelsgødningsforbrug
ved en 5 %, 10 % og 15 % mindre N norm for det samlede landbrugsareal i Danmark. Resultaterne er vist
som intervaller, der repræsenter de to scenarier A og B. Effekten er beregnet med standardeffekten på 4,7
kg CO
2
-ækv. per kg N reduceret, hvor der inddrages effekten på mindre kulstoflagring i jorden på cirka 2,0
kg CO
2
-ækv./kg N.
Det skal dog her tages højde for usikkerheden på hvor meget kvælstofnormreduktionen potentielt kan slå
igennem på det aktuelle forbrug opdelt på bedriftsgrene. I Blicher-Mathiesen et al., 2021 er der i figur 3.10
vist hvorledes forskellige driftsgrene gøder deres marker med N i forhold til deres N kvote.
Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.11.3.
258
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0259.png
Tabel 7.11.2
Beregnet reduktion i drivhusgas emission CO
2
-ækv 1000 t i forbindelse med reduceret
handelsgødningsforbrug som følge af to scenarier (A: Baseret på udviklingen med FLP) og (B: Baseret på
udnyttelsen af N normen) for udviklingen i den udbragte kvælstofmængde med tre niveauer af reduktion i
N gødningsnormer.
Scenarie
A
A
Reduktion i N norm [%] (Gen. aktuel N norm på 417.000
ton N)
Reduktion i N norm (Total N norm) [1000. t N]
Forventet effekt (%) på aktuelt N forbrug med
handelsgødning ved reduktion i N norm.
Reduktion i handelsgødningsforbruget [1000. t N]
Reduktion i N norm (Anvendt N norm) [1000. t N]
Reduktion i drivhusgasemission [kt CO
2
-ækv]
Heraf effekt fra mindre kulstoflagring i jord [kt CO
2
-ækv]
5%
11
60 %
10%
22
70 %
15%
33
80 %
A
B
A og B*
A og B*
7
21
32- 99
-14 til -42
15
42
71- 197
-30 til -84
26
63
122- 296
-52 til -126
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 7.11.3
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
CO
2
/ LU-
CO
2
/
Netto
CH
4
N
2
O
LUCF
energiforbrug klimaeffekt
Enhed
Ændringer siden
Sikker
2023 ift. netto-
TRL*
positiv
Bemærkninger
klimaeffekt
klimaeffekt
m.m.
-5 mio. kg CO2-
Spændet i tal-
ækv/år (hele
lene dækker en
DK) pga. æn-
reduceret norm
drede forudsæt-
reduktion fra 5
ninger for be-
15%
regningen
-32 mio. kg
CO
2
-ækv/år
(hele DK) pga.
ændrede forud-
sætninger for
beregningen
Virkemiddel
KVM7.11
Reduceret
kvælstofnorm
Min. (5% reduk-
tion i norm)
KVM7.11
Reduceret
kvælstofnorm
Max. (15% re-
duktion i norm)
-28
0
94
0
66
mio. kg CO2-
ækv/år (hele 9
DK)
Ja
-89
0
298
0
209
mio. kg CO
2
-
ækv/år (hele 9
DK)
Ja
7.11.4 Samspil til andre virkemidler
Reduceret kvælstofnorm antages alene at slå igennem på forbruget af mineralsk handelsgødning. Andre
virkemidler
såsom udtagning af landbrugsareal af produktion (KVM 7.6), øget areal med efterafgrøder
(KVM 7.1), skærpede krav til udnyttelse af udvalgte typer husdyrgødning (KVM 7.16) kan alle påvirke
forbruget af handelsgødning og derved ændre på handelsgødningsforbruget. Ændringer i
arealanvendelse til afgrøder med højere N normer kan også forøge forbruget af handelsgødning og derved
modvirke effekten af generelt lavere kvælstof normer. Ændringer i mængden af husdyrgødning vil enten
fortrænge eller øge forbruget af handelsgødning.
259
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.11.5 Usikkerheder
Det er stor usikkerhed om hvorvidt de reducerede N normer slår igennem på det aktuelle N forbrug i
handelsgødning, i og med at der for mange landbrug er ”luft” i deres aktuelle forbrug af N gødninger
sammenholdt med hvad deres samlede N norm tillader. Det er uklart om fremtidige N gødningspriser og
produkt priser (korn raps, ærter, grovfoder, kartofler, roer) vil ændre på de optimale N normer. Dette kan
påvirke kvælstofnormerne, men også udnyttelsen af den samlede N norm.
De årlige stigning i det økologiske areal i perioden før og efter FLP kan være med til at ovenstående
estimater for scenarie A er underestimeret. Desuden kan fremtidige højere økonomisk optimale N normer
eller ændringer i arealanvendelsen til afgrøder med højere N normer også medføre at estimaterne for
nedgangen i handelsgødningsforbruget er for høje.
Der er i beregningerne i scenarie A antaget at N prognosen slår fuldt igennem i forbruget af
handelsgødning før og efter FLP. Det er usikkert hvorvidt alle landmænd korrigerede den aktuelle N
gødskning før og specielt efter FLP, da der som nævnt for mange landmænd er luft i deres N
gødningsregnskaber. Dette kan i opgørelsen medføre en overestimering i stigningen i det
beregnede/korrigerede forbrug af handelsgødnings N med FLP. For scenarierne med reducerede N
normer (5 %, 10 % og 15 %) kan dette således også føre til overstimering af faldet med reducerede N normer.
Desuden kan ændrede udnyttelsesgrader af husdyrgødning, og/eller ændret animalsk produktion medfø-
rer ændret adfærd omkring udnyttelsen af kvælstofnormen. Anvendelse af standarder for drivhusgas emis-
sioner har en iboende usikkerhed som ikke indgår i beregningerne af CO
2
ækvivalenter. Det er desuden
vanskeligt at lave prognose omkring hvordan landmænd vil tilpasse sædskiftet til reducerede N normer. I
de gennemførte beregninger antages at arealanvendelsen og tilknyttet N norm vil være som gennemsnit-
tet af perioden 2017-2020.
7.11.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Reduceret kvælstofnorm er ikke et virkemiddel, der selvstændigt påvirker emissionerne under landbrugs-
sektoren i emissionsopgørelsen eller i klimafremskrivningen, men reduktionseffekterne af virkemidlet i form
af reduceret handelsgødningsforbrug og reduceret kvælstofudvaskning, med betydning for både den di-
rekte og indirekte N
2
O indgår automatisk via de anvendte datasæt til de historiske opgørelser. Effekterne
vil således blive afspejlet direkte via handelsstatistikkerne for handelsgødning fra Landbrugsstyrelsen og
måledata fra NOVANA på kvælstofudvaskningen og reduktionseffekterne tilsvarer de beregnede i afsnit
7.11.3 i størrelsesordenen, da der anvendes samme beregningsmetode. Dertil kommer betydningen af et
potentielt ændret og reduceret udbytte, og en påvirkning af NO
x
fra handelsgødning, som ikke er regnet
med her, men begge vil give anledning til en beskeden merreduktion.
LULUCF
Reduceret kvælstofnorm er afspejlet i opgørelsen af LULUCF-sektoren i det omfang, det resulterer i lavere
udbytter. Udbyttestørrelsen har betydning for C-input i C-TOOL og dermed for jordens kulstofpulje. DCE
henter udbyttetal til opgørelsen ved Danmarks Statistik. Lavere udbytter vil resultere i et lavere kulstofinput
260
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0261.png
til jorden og dermed lavere kulstoflagring. Effekten af reduceret kvælstofnorm forventes kun at være effek-
ten af et lavere udbytte og ikke den mulige ændring i afgrødernes kvælstof-/proteinindhold samt begræn-
set til salgsafgrøder. For græs, hvor inputfaktoren til jordens C-balance er uafhængig af N-normen, vil der
ikke være nogen effekt. Samlet vurderes det, at en ændret N-norm vil have en begrænset effekt på den
samlede LULUCF-sektor. Det er ikke muligt for DCE at verificere effekten, som er angivet i ovenstående
afsnit.
Reduceret kvælstofnorm indgår ikke i fremskrivningen af LULUCF-sektoren, idet den isolerede effekt af vir-
kemidlet på udbytterne ikke er kvantificeret. Derfor vil øget brug af reduceret kvælstofnorm i klimafrem-
skrivningen ikke resultere i ændret kulstofinput til jord i C-TOOL i fremskrivningen.
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red). (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Thorsen, M., Houlborg, T., Petersen, R.J., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G.,
Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2023). Landovervågningsoplande 2021. NOVANA. Aarhus Univer-
sitet, DCE
Nationalt center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr. 526.
http://dce2.au.dk/pub/SR526.pdf
Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N.,
Olesen, J.E., Eriksen, J. (2015). Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, obligatoriske
efterafgrøder
og
forbud
mod
jordbearbejdning
i
efteråret.
DCA
Notat.
https://pure.au.dk/ws/files/95991713/Notat_om_tilbagerulning_af_tre_generelle_krav_Normreduktio
n_Obligatoriske_efterafgr_der_og_Forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_111115.pdf
Landbrugsstyrelsen
(2022).
Statistik
over
økologiske
jordbrugsbedrifter
2021.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Statistik/Statistik_
over_oekologisk_jordbrugsbedrifter_2021_v2.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Miljø (2015). Aftale om Fødevare- og landbrugspakke.
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-
_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf
261
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.13 Afgrøder med stort kvælstofoptag (KVM7.13)
Forfattere: Nicholas John Hutchings, Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, alle fra Institut for Agroøkologi
(afsnit 7.13.0-7.13.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF) (afsnit 7.13.6).
Fagfællebedømmer: Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.13.0-7.13.5), Ole Kenneth Nielsen.
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.13.6).
I dette kapitel tages udgangspunkt i den beskrivelse af virkemidlet Afgrøder med stort kvælstofoptag, der
fremgår af Hansen et al. (2020).
7.13.1 Anvendelse
Virkemidlet Afgrøder med stort N-kvælstofoptag omfatter dyrkning af roer, fodergræs og frøgræs, dvs.
afgrøder, der har en lang vækstsæson og dermed mulighed for at optage betydelige mængder kvælstof
om efteråret. Det betyder, at disse afgrøder kan reducere udvaskningen i forhold til afgrøder, der enten
høstes tidligere eller ophører med at optage kvælstof på et tidligere tidspunkt. Flerårige afgrøder som græs,
dvs. både fodergræs og frøgræs, kan desuden befinde sig på marken flere år i træk inden de ompløjes eller
på anden måde destrueres. Derved kan den samme græsafgrøde reducere udvaskningen flere år i træk.
For afgrøder, der er karakteriseret ved at have et stort kvælstofoptag om efteråret, gælder, at effekten
fastsættes i forhold til en referenceafgrøde, der ikke har denne karakteristik. Referencen antages således
at være en hovedafgrøde uden lang vækstsæson, hvorfor effekten fastsættes i forhold til samme reference
som efterafgrøder, dvs. jord efter vårkorn uden efterafgrøder.
7.13.2 Relevans og potentiale
Dyrkning af sukkerroer og frøgræs sker generelt på kontrakt, og potentialet for dyrkning af disse afgrøder vil
derfor afhænge af de gældende markedsforhold. For kvægbrug gælder, at der vil kunne ske et skifte fra
majshelsæd til slætgræs. Herudover vil arealet med græs kunne øges, hvis der udvikles et marked for
bioraffinering (Børgesen et al., 2018).
7.13.3 Effekt på drivhusgasudledning
Udvaskning og effekt angivet for roer antages at være gældende for det efterår, hvor roerne er på marken
og bliver høstet samt for efterfølgende vinter og forår. For græs er effekten antaget at være gældende,
mens græsset fortsat dyrkes, mens effekt på udvaskning ved ompløjning af græs er behandlet under
virkemidlet 7.7 Ompløjningstidspunkt for fodergræs og efterfølgende afgrødevalg.
Fabriksroer
Ved dyrkning af fabriksroer og fjernelse af roetop vil der kunne forventes samme udvaskningsreducerende
effekt som ved dyrkning af korn med efterafgrøder. Det bemærkes, at det er en forudsætning, at fabriksroer
dyrkes under de samme dyrkningsbetingelser, som fabriksroer hidtil er blevet dyrket (Hansen et al., 2014),
dvs. på lerjord i et forholdsvist nedbørsfattigt klima som i den østlige del af Danmark. Under disse betingelser
er udvaskningsreduktionen estimeret til at svare til effekt af en efterafgrøde på lerjord, dvs. 12-24 kg N/ha
(se kapitel 7.1 Efterafgrøder). Som beskrevet i Hansen et al. (2014) er der fundet modstridende resultater for
effekt på udvaskningen af at efterlade roetop ved høst. Det vurderes, at vidensgrundlaget er for ringe til, at
efterladelse af roetop kan indgå i effektberegningen mht. udvaskning.
262
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Kvælstofgødning til fabriksroer antages til at være 134 kg/ha (Landbrugsstyrelsen, 2022). Fjernelsen af
roetoppen vil reducere lattergasemissionen fra planterester men reducere kulstoflagring. Hvis
tørstofudbyttet i roetoppen antages at være 4,7 tons/ha (Hansen et al., 2019) og kvælstofkoncentrationen
i roetoppen antages at være 2,6 % (Landsudvalg for kvæg, 1990), vil kvælstoffet i roetoppen være 122 kg
N/ha. Disse planterester svarer til en lattergasemission på 509 kg CO
2
-ækv. Der er dog usikkerhed om,
hvorvidt især kvælstofkoncentrationen i fabriksroer kan sidestilles med koncentrationen i foderroer. Med
den samme antagelse vedr. tørstofudbytte og et kulstofindhold på 45%, vil fjernelsen af roetoppen fra
marken reducere kulstofinputtet med 2,1 t C/ha, svarende til en reduktion i kulstoflagringen på 250 kg
C/ha. Hvis roetoppen anvendes til biogas, vil en del af kulstoffet blive tilbageført til jorden, men dette aspekt
er ikke inkluderet. Sammenlignet med korndyrkning (referencesituationen), vil reduktionen i
lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester, ammoniakfordampning, nitratudvaskning samt
mindsket CO
2
udledning fra kulstoflagring være henholdsvis 154, 63, 6, 61, og -275 kg CO
2
-ækv/ha med
fjernelsen af roetoppen og 154, -217, 6, 61, og 0 kg CO
2
-ækv./ha uden fjernelsen af toppen. Samlet vil
klimaeffekten være -258 iog 23 kg CO
2
-ækv./ha hhv. med og uden fjernelse af toppen fra marken, men
især beregningen af planterester er usikker. Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring
i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken
udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til
de øvrige poster.
Fodersukkerroer
Dyrkes fodersukkerroer og fabriksroer under samme betingelse (mht. jordtype, klima, bedriftstype,
gødskning, osv.) antages begge typer roer at være lige effektive til at reducere udvaskningen. Dyrkes
fodersukkerroer på sandet jord i et nedbørsrigt klima og i sædskifter med kløvergræs og tilførsel af
husdyrgødning og højere kvælstofnorm kan risikoen for udvaskning være større end for fabriksroer dyrket i
deres typiske dyrkningsområde. Der savnes dog forsøg med fodersukkerroer, som gødes efter de
nuværende økonomisk optimale gødningsniveauer, hvorfor der ikke er grundlag for en mere præcis
vurdering af deres udvaskningsreducerende effekt.
Fodergræs (græs i renbestand og kløvergræs)
Risikoen for udvaskning fra græs og kløvergræs i udlægs- og produktionsårene (dvs. før ompløjning eller
anden destruktion) afhænger af flere forhold, bl.a. forudgående dyrkningshistorie, gødningstilførsel,
udbytteniveau, benyttelse og antal år siden græsset blev udlagt. Det vurderes, at udvaskningsreduktionen
i forhold til en hovedafgrøde uden lang vækstsæson er mindst på niveau med udvaskningsreduktionen
ved dyrkning af efterafgrøde (dvs. mindst 12-45 kg N/ha) med et gennemsnit på 29 kg N/ha.
Klimaeffekten af fodergræsdyrkning beregnes i forhold til korndyrkning (referencesituationen). For
fodergræs i renbestand, er N inputtet i handelsgødning antaget til at være 390 kg/ha/år
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Reduktionen i nitratudvaskning i dyrkningsåret er antaget at være 29 kg N/ha.
Reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester, ammoniakfordampning og
nitratudvaskning vil være henholdsvis -912, -373, -36 og 97 kg CO
2
-ækv./ha. Fossilenergiforbruget til
markoperationer er estimeret til at være lidt højere for fodergræs end for korndyrkning (446 kg CO
2
-æk/ha).
Mikkelsen et al. (2022) estimerer C-lagringen ved at skifte fra korndyrkning til græs til at være 540 kg
C/ha/år, eller 1.980 kg CO
2
-ækv./ha. Dette er for et permanent skifte til græs, hvor lagringen estimeres til
12% af C-input. Tilsammen er reduktionen i emissionen estimeret til 670 kg CO
2
-ækv./ha. For fodergræs
med bælgplanter (under 50 %), er N inputtet i handelsgødnings antaget at være 285 kg/ha/år
(Landbrugsstyrelsen, 2022). Reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester,
263
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0264.png
ammoniakfordampning og nitratudvaskning vil være henholdsvis -475, -194, -19 og 97 kg CO
2
-ækv./ha.
Fossilenergiforbruget og C-lagring antages at være som for fodergræs i renbestand. Tilsammen er
reduktionen i emissionen estimeret til 1304 kg CO
2
-ækv./ha.
Frøgræs
Den udvaskningsreducerende effekt af frøgræs i perioden indtil ompløjning er vurderet til mindst på niveau
med udvaskningsreduktionen ved dyrkning af en efterafgrøde (dvs. mindst 12-45 kg N/ha) med et
gennemsnit på 29 kg N/ha. Klimaeffekten af frøgræsdyrkning i forhold til korndyrkning
(referencesituationen) er afhængig af hvilken art og sort, der dyrkes, da den tilladte kvælstofgødning
varierer. Hvis man antager en kvælstofgødskning på 170 kg N/ha (Landbrugsstyrelsen, 2022), som er tæt
på de 171 kg N/ha for korndyrkning, og at reduktionen i nitratudvaskning i dyrkningsåret er 29 kg N/ha i
gennemsnit, vil reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester, ammoniakfordampning
og nitratudvaskning være henholdsvis 4, 2, 0 og 97 kg CO
2
-ækv./ha. Frøgræsdyrkning er antaget at være
sammenlignelig med korndyrkning, hvorfor der ikke er ændringer i det fossile energiforbrug. I Hansen et al.
(2014) var kulstoflagring i frøgræsmarker skønnet til 2,9 tons CO
2
-ækv./ha, men der var og er ingen
empiriske data til at understøtte denne værdi, som bl.a. vil afhænge af håndtering af frøgræshalmen. Dette
er for et permanent skifte til frøgræs, hvor lagringen estimeres til 12% af C-input. Den arealanvendelsen
(LULCF) reduktion med og uden den skønnede kulstoflagring er dermed henholdsvis 2900 og 103 kg CO
2
-
ækv./ha.
Den samlede drivhusgasbalance med de forskellige poster er vist i tabel 7.13.1.
Tabel 7.13.1.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/ LU-
CH
4
LUCF
N
2
O
CO
2
/en-
ergi
forbrug
Netto
klima
effekt
-562
74
310
Enhed
TRL*
Sikker
Positiv
klima
effekt?
9
Nej
Bemærkning
Ændringer siden
2023-opdateringen
af klimatabellen ift.
Nettoklimaeffect
mm.
Afgrøder med
N-optagelse
-917
Roer - Top fjernes
Roer - Top fjernes
ikke
0
285
70
kg CO
2
-
ækv/ha/
år
kg CO
2
-
ækv/ha/
år
kg CO
2
-
ækv/ha/
år
kg CO
2
-
ækv/ha/
år
Tallene for roer
130 kg CO
2
-ækv/ha
er med og uden
pga. ændringer i EF
fjernelse af top
for udvaskning
fra mark
-51 kg CO
2
-ækv/ha
pga. ændringer i EF
for udvaskning
0
0
4
70
9
Nej
Tallene for græs
er hhv
uden/med
bælgplanter
Fodergræs
Renbestand
Fodergræs
Med bælg-
planter
1980
0
-1224
-446
9
Ja
Ingen
1980
0
-591
-446
943
9
Ja
Ingen
264
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0265.png
Frøgræs
2900
0
104
0
3004
kg CO
2
-
ækv/ha/
år
9
Ja
2,9 tons CO
2
-
ækv./ha LULUCF
er ingen empiri-
ske data og ty-
pisk set for per-
43 kg CO
2
-ækv/ha
manent skifte til
pga. ændringer i EF
græs. Reduktion
for udvaskning
uden den skøn-
nede kulstoflag-
ring er dermed
103 kg CO
2
-
ækv./ha.
7.13.4 Samspil til andre virkemidler
Afgrøder med stort kvælstofoptag kan ikke anvendes sammen med andre fladevirkemidler, der involverer
plantedyrkning om efteråret. Men afgrøder med stort kvælstofoptag kan anvendes samtidigt med
fladevirkemidler, der involverer gødskning. I disse tilfælde forventes effekterne ikke at være additive.
Reduceret kvælstofudvaskning ved dyrkning af afgrøder med stort kvælstofoptag vil betyde, at der
kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
7.13.5 Usikkerheder
Effekten ved dyrkning af fabrikssukkerroer, som de hidtil er blevet dyrket (dvs. i nedbørsfattige områder ved
forholdsvist lavt handelsgødnings-niveau i sædskifte med andre salgsafgrøder), er baseret på forholdsvis
mange forsøg. Effekten af fodersukkerroer, som hidtil er dyrket med større gødningsnorm end fabriksroer
og i områder med mere sandet jord i et mere nedbørsrigt klima og i grovfodersædskifter tilført
husdyrgødning, er mere usikker. Der savnes undersøgelser over, hvor stor betydning efterladelse af roetop
har for roers udvaskningsreducerende effekt ved forskellige gødningsniveauer. Effekten af græs i udlægs-
og produktionsårene er forholdsvist sikkert bestemt, men der er usikkerhed om betydningen af mere
langvarig dyrkning af græsmarker ved højt gødningsniveau.
Generelt for afgrøder med stort kvælstofoptag er tallene store og særdeles usikre, hvilket gør det samlede
estimat meget usikkert. Det gælder især for fodergræs og fabriksroer.
7.13.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Afgrødeskift til afgrøder med stort kvælstofoptag så som roer og græsafgrøder er afspejlet direkte i emissi-
onsopgørelsen i beregningen af direkte N
2
O fra planterester. I emissionsopgørelsens beregning af N
2
O
skelnes der mellem en række afgrødekategorier, hvoraf roer, permanent græs og kløvergræs er separate
afgrødetyper med hver deres input faktorer for kvælstofindhold og delvist tørstof. Mens der for alle typer af
græs anvendes et gennemsnitligt tørstofindhold, er græsafgrøderne differentieret på omlægningstid i sæd-
skiftet, hvilket betyder at mere permanente græsser har et lavere gennemsnitligt input per år. Udbyttedata
fra Danmarks Statistik er differentieret på hhv. fabriks- og foderroer, og udregningen for planteresterne in-
kluderer også data for fjernelse af roetoppe, men input faktorerne er de samme, selvom der kan være usik-
kerhed om hvorvidt de kan sidestilles jf. 7.13.3. Udbredelsen af de forskellige afgrøder indgår i de årlige
265
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0266.png
aktivitetsdata fra Danmarks Statistik og dyrkning på forskellige jordtyper er indirekte afspejlet via påvirknin-
gen på de gennemsnitlige udbyttedata.
Reduktionseffekterne af både N
2
O, NH
3
og NO
x
fra reduceret handelsgødningsforbrug (og kalk) vil af-
hænge af det tidligere konkrete gødningsforbrug på det omlagte areal og vil være afspejlet via det an-
vendte datasæt for forbruget af handelsgødning på landsplan. Ligeledes vil reduktion af kvælstofudvask-
ningen afspejles i opgørelsen såfremt der registreres en reduktion i de faktiske målinger ved NOVANA. For
disse reduktioner kan effekten således ikke isoleres til effekten af virkemidlet.
Behovet for justering af estimaterne for afgrøderester og deres kvælstofindhold, herunder mulighed for af-
spejling af flere forskellige typer af afgrøder og underkategorier, vurderes løbende som en del af det gene-
relle udviklingsarbejde, og som der findes tilgængelige ressourcer og forbedret datagrundlag på området.
Beregningerne kan udvides, hvis usikkerheden vurderes at blive forbedret og at dokumentationsarbejdet
giver mening ift. gevinsten ved at udvide beregningen.
LULUCF
Roer
Hvis roer får tilført en højere N-mængde og dette medfører til udbyttestigninger vil dette resultere i en
marginalt højere rodmængde for roer. Dette bidrag er meget lille i forhold til andre afgrøder både pga
rodmængden i roer og det begrænsede areal med roer.
Fodergræs og frøgræsser
For græsser vil en højere N-tilførsel ikke påvirke den nationale opgørelse, fordi C-inputparameteren til C-
TOOL ikke afhænger af N-tilførslen. Fagligt forventes det heller ikke, at en øget N-mængde til græs øger
rodmassen eller mængden af stub i græsmarken, hvilket heller ikke indikerer en øget C-afsætning i jorden.
Referencer
Børgesen, C.D., Dalgaard, T., Pedersen, B.F., Kristensen, T., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Gylling, M., Jørgensen,
U. (2018). Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af
biomasse?
DCA
Rapport
nr.
131,
november
2018.
https://pure.au.dk/portal/files/136780099/Levering_Biomasseproduktion_i_Limfjordsopland.pdf
Hansen, E.M., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Boelt, B., Gislum, R., Rubæk, G.H., Schelde, K., Olesen, J.E.,
Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M. (2014). Afgrøder med høj kvælstofoptag. I: Eriksen, J., Jensen, P.N. og
Jacobsen, B.H. (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet
arealregulering, side 43-50.
https://pure.au.dk/ws/files/84646400/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Hansen, E.M., Christensen, B.T., Jørgensen, L.N., Kudsk, P., Nørremark, M., Jørgensen, M., Thomsen, I.K. (2019).
Notat om status for eksisterende viden om roedyrknings effekter for miljø, natur og klima. Notat til
Landbrugsstyrelsen
11.
juli
2019.
https://pure.au.dk/portal/files/155985798/Status_for_eksisterende_viden_om_roedyrknings_effekter_
Juni_2019.pdf
Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Lærke, P.E., Jørgensen, U., Boelt, B., Gislum, R., Rasmussen, J., Rubæk, G.H., Kudsk,
P., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N.J., Pedersen, M.F. (2020). Afgrøder med stort kvælstofoptag. I:
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann. C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til reduktion
266
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0267.png
af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug. DCA rapport nr. 174, side 127-137. https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-port174.pdf
Landbrugsstyrelsen (2022). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2022 til
31. juli 2023.
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2022_2023.pdf
Landsudvalg for kvæg (1990). Fodertabellen.
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter -
Emissionsopgørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, 166 s.
Videnskabelig rapport nr. 501.
http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
267
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7.15 Nitrifikationshæmmere (KVM7.15)
Forfattere: Søren O. Petersen, Misato Toda og Winnie Ntinyari, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.15.0-7.15.5),
Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF) (afsnit 7.15.6), Institut for
Miljøvidenskab, Marianne Bruus, Paul Henning Krogh, begge fra Institut for Ecoscience, og Anne Winding,
Rumakanta Sapkota, begge fra Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.15.7).
Fagfællebedømmer: Diego Abalos, Institut for Agroøkologi (afsnit 7.15.0-7.15.5), Ole Kenneth Nielsen.
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 7.15.6), Lea Ellegaard-Jensen, Institut for Miljøvidenskab (7.15.7)
Nitrifikation er en mikrobiel omdannelse i to trin af ammonium (egt. ammoniak) til nitrat.
Nitrifikationshæmmere er en divers gruppe additiver til kvælstofholdig gødning, herunder gylle, som er
udviklet til at hæmme processens første trin. Nitrifikationshæmmere mindsker risikoen for kvælstoftab og
udbyttereduktion i år med høj forårsnedbør, mens der sjældent ses signifikante merudbytter med den
aktuelle anvendelse.
7.15.1 Anvendelse
Nitrifikationshæmmere er udviklet til brug sammen med handelsgødning såvel som husdyrgødning (gylle),
med formuleringer som er tilpasset anvendelsen. Formålet med anvendelsen er at forsinke dannelsen af
nitrat i jorden. Nitrat er mobilt, og der er på sandjord risiko for udvaskning fra rodzonen ved overskudsned-
bør. Nitrat indgår desuden i denitrifikation, der sammen med nitrifikation er den vigtigste kilde til lattergas,
som er en kraftig drivhusgas. Nitrifikationshæmmere kan således være et virkemiddel i forhold til både
kvælstofudnyttelse og klima (Olesen et al., 2018). Der er i landsforsøgene gennemført en række forsøg med
nitrifikationshæmmere i typiske kombinationer af afgrøde og jordtype, men kun ved dyrkning af majs på
grovsandet jord (JB1) er der målt et merudbytte, formentlig ved at begrænse kvælstoftab i forårsperioden
(Oversigt over Landsforsøgene, 2016; 2020; 2021). Derfor må nitrifikationshæmmere primært betragtes som
et klimavirkemiddel.
Indarbejdelse af effekter i den nationale opgørelse af landbrugets drivhusgasemissioner kan ske ved at
anvende en Tier 2-metode, hvor en korrigeret national emissionsfaktor fastsættes for ammoniumholdig
gødning anvendt med, hhv. uden en nitrifikationshæmmer. Nationale emissionsfaktorer skal dokumenteres
igennem et relevant måleprogram, hvor også lattergasemission fra gødningen uden nitrifikationshæmmer
skal dokumenteres og implementeres som en Tier 2-metode.
7.15.2 Relevans og potentiale
Effekten af nitrifikationshæmmere på udvaskning forventes at være størst på sandjord med dyrkning af
majs, roer og kartofler, som på grund af sen kvælstofoptagelse har en forhøjet risiko for tab ved kraftig
nedbør i forårsperioden. Majs dyrkes primært på kvægbedrifter, der gødes med kvælstof i form af gylle
(Olesen et al., 2018). Olesen et al. (2018) præsenterede en beregning af udvaskningsreduktion for kvælstof
i gylle udbragt på JB1-4 og den tilhørende klimaeffekt. Ved dyrkning af majs på sandjord med høj udvask-
ningsrisiko kan nitrifikationshæmmere være et udgiftsneutralt virkemiddel mod kvælstoftab om foråret
(Oversigt over Landsforsøgene 2020) og dermed et ”gratis” klimavirkemiddel. For andre anvendelser vil
omkostningseffektiviteten af nitrifikationshæmmere som klimavirkemiddel afhænge af potentialet for at
reducere den direkte emission af lattergas fra marken (se afsnit 7.15.3), og at drivhusgasemission værdi-
sættes f.eks. gennem en CO
2
-afgift.
268
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Al flydende husdyrgødning, dvs. gylle og ajle, fra konventionelle brug kan behandles med nitrifikations-
hæmmere. Produktionen af flydende husdyrgødning var i 2015 på 38,3 mio. tons, heraf 14,7 mio tons fra
malkekvæg (kilde: DCE, pers. medd. M.H. Mikkelsen). Omkring 9% heraf, primært fra malkekvæg, produce-
res på økologiske bedrifter, hvor der ikke er mulighed for at anvende nitrifikationshæmmere.
Ved anvendelse af handelsgødning har kvælstofformen betydning. Omkring 60 % er ammonium-N (esti-
meret på basis af NaturErhvervstyrelsen, 2015; 2016), hvis omsætning kan forsinkes ved brug af en nitrifika-
tionshæmmer. Plantevæksten kan have fordel af en mindre startpulje af det mere mobile nitrat, men der
kunne sættes en grænse på maksimalt 10% af total N i gødningen.
7.15.3 Effekt på drivhusgasudledning
Meta-studier af udenlandske undersøgelser har vist en gennemsnitlig reduktion af lattergasemissionen på
38 % (Akiyama et al., 2010) og 44 % (Qiao et al., 2015). Tilsvarende er der fundet en gennemsnitlig reduktion
af nitratudvaskning, som er en indirekte kilde til lattergas, på 48%, men også en øget risiko for ammoniaktab
(Qiao et al., 2015). Grados et al. (2022) gen-analyserede resultater fra 27 tidligere meta-studier, og her var
nitrifikationshæmmere det eneste virkemiddel, som viste lattergas-reduktion i samtlige opgørelser.
Der er de senere år igangsat flere undersøgelser af lattergasemission og effekt af nitrifikationshæmmere
under danske forhold. Et lysimeterforsøg 2017-2018 med tilførsel af kvæggylle til majs på grovsandet jord
(Nair et al., 2020) fandt en lattergasreduktion på 46-67 % ved naturlig nedbør og 44-48 % ved forhøjet
forårsnedbør. Et opfølgende måleprogram 2018-2019 fandt tilsvarende en reduktion på 82 % i lysimeter-
forsøget under usædvanligt tørre forhold (Guardia et al., 2023). I et parcelforsøg med handelsgødning til
vårbyg og vårraps i Østdanmark (Tariq et al., 2022) fandt man ikke signifikant reduktion af lattergasemissi-
onen, som i forvejen var lav.
Der blev i 2020 og 2021 gennemført forsøg på sandjord (JB4) ved Foulum med tre nitrifikationshæmmere
(Piadin, N-Lock og Vizura®; se Tabel 7.15.4), som blev tilført sammen med henholdsvis handelsgødning og
svinegylle (Peixoto & Petersen, 2022). De i alt 10 forsøgsbehandlinger indgik i parcelforsøg med vårbyg i
2020. Resultaterne viste det højeste niveau for lattergasemission, såvel som den største reduktion af latter-
gasemissionen, ved gødskning med svinegylle. Året efter blev de samme gødningsbehandlinger undersøgt
i en anden forsøgsmark med vinterhvede, som var etableret efter pløjning eller ved direkte såning. April
2021 var meget tør og emissionsniveauet lavt, og behandlingseffekter var kun i få tilfælde signfikante.
Undersøgelserne af nitrifikationshæmmere fortsatte i 2022 og 2023 i småparcel-forsøg på fire lokaliteter:
Vejen (JB1), Foulum (JB4), Askov (JB5) og Taastrup (JB6). To forskellige nitrifikationshæmmere (”Instinct”
med aktivstoffet nitrapyrin, ”Vizura” med aktivstoffet
DMPP) blev anvendt sammen med hhv. kvæggylle og
svinegylle (begge år) samt urea ammoniumnitrat (UAN, kun i 2022). Resultaterne herfra er vist i Figur 7.15.2
og 7.15.3. Der var store forskelle på niveauet for lattergasemission mellem lokaliteterne, og på effekten af
nitrifikationshæmmere. De største emissioner, såvel som de største reduktioner, blev observeret med ned-
fældet gylle på en grovsandet jord i Sydvestdanmark (Vejen). Det var tilfældet både i 2022 med normal
nedbør i forårsperioden, og i 2023 med et tørt forår. Overordnet viser de nye forsøg en reduktion af latter-
gasemissionen med nitrifikationshæmmere til gylle på sandjord (JB1, 4), men ikke på mere lerholdig jord
(JB5-6). Gødskning med UAN i 2022 viste også forskel på niveauet for lattergasemission, som var lavest på
den finsandede JB4-jord i Foulum. Med UAN var der effekt af nitrifikationshæmmerne ved Vejen og Askov
med normal nedbør, men ingen effekt ved Foulum og Taastrup, hvor nedbøren i foråret var under normal
(tabel 7.15.1).
269
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0270.png
De nye resultater stemmer godt overens med de forskelle mellem lokaliteter med hensyn til lattergasemis-
sion, som blev observeret i 2020 og 2021 (Petersen et al., 2023), og med de varierende effekter af nitrifika-
tionshæmmere, som tidligere er rapporteret (Peixoto & Petersen, 2022; Tariq et al., 2022). Som regel er
emissionen af lattergas højere med gylle end med handelsgødning, men niveauet afhænger af samspillet
mellem jordtype og nedbør i forårsperioden det enkelte år. Overordnet peger resultaterne på størst effekt
af nitrifikationshæmmere ved tilsætning til gylle udbragt på sandet jord, som forudsat i de tidligere bereg-
nede effekter (Olesen et al., 2018).
Hvordan skal de varierende effekter forstås? Lattergas-reduktion med nitrifikationshæmmere er størst under
forhold, hvor både nitrifikation og denitrifikation har gode betingelser. Nitrifikation behøver ilt, mens denitri-
fikation behøver iltfattige forhold, så de to processer er adskilt enten i tid eller rum. Nedbør efter gødnings-
tilførsel kan give et skift fra iltede til iltfattige forhold i jorden. Gylle omgivet af veldrænet jord er et eksempel
på rumlig adskillelse, hvor betingelserne for nitrifikation er gode i jorden, mens denitrifikation og lattergas-
produktion kan ske i gyllen. Det er et stabilt miljø med mulighed for vækst af de to bakteriegrupper, og
derfor er risikoen for lattergasemission særligt høj efter gødskning med gylle.
Tabel 7.15.1
Nedbør i måleperioden (fra gødningstilførsel og indtil sidste prøvetagning).
mm
Foulum
Vejen
Askov
Taastrup
2011-2019
177
165
165
139
2022
99
161
160
104
2023
67
89
82
21
270
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0271.png
Figur 7.15.1
Lattergas-emission i forårsperioden (korrigeret for ugødet kontrol) fra kvæggylle (CS) og svine-
gylle (PS), som blev nedfældet før såning af vårbyg på fire lokaliteter i 2022 og 2023. Gyllen var ubehand-
let eller behandlet med en af to nitrifikationshæmmere, Instinct med aktivstoffet nitrapyrin (Inst) eller Vizura
med aktivstoffet DMPP (Viz). Alle forsøgsarealer havde en efterafgrøde (+cc) den foregående vinter.
Figur 7.15.2
Lattergas-emission i forårsperioden (korrigeret for ugødet kontrol) fra urea ammoniumnitrat
(UAN), som blev tilført før såning af vårbyg på fire lokaliteter i 2022. UAN blev tilført alene eller sammen
med en af to nitrifikationshæmmere, Instinct med aktivstoffet nitrapyrin (Inst) eller Vizura med aktivstoffet
DMPP (Viz). Alle forsøgsarealer havde en efterafgrøde (+cc) den foregående vinter.
Klimaeffekten af at anvende nitrifikationshæmmere vil afhænge af den estimerede lattergasemission i re-
ference-situationen, det vil sige tilførsel af gødning uden nitrifikationshæmmer, såvel som af den forventede
effekt af en nitrifikationshæmmer. I øjeblikket benytter den nationale opgørelse af drivhusgasemission fra
dansk landbrug IPCCs Tier 1-metode med en emissionsfaktor på 0,01 kg N
2
O-N pr. kg tilført N for både
handels- og husdyrgødning. En dansk undersøgelse (Petersen et al., 2023) fandt signifikant større lattergas-
emission fra husdyrgødning (gylle, biogasgylle) end fra handelsgødning i forårsperioden, og årlige emissi-
onsfaktorer for lattergas blev estimeret til hhv. 0,012 og 0,003. Hvis disse niveauer er retvisende, vil effekten
af at anvende nitrifikationshæmmere være størst sammen med husdyrgødning (se også afsnit 7.15.5). Den
samlede drivhusgasbalance er vist i tabel 7.15.2.
Tabel 7.15.2.
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i drivhusgasba-
lancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
KVM7.15
Nitrifikation-
shæmmere i
gødning
KVM7.15
Nitrifikation-
shæmmere i
husdyrgødning
KVM7.15
Nitrifikation-
shæmmere i
han-
delsgødning
CO
2
/
LU- CH
4
LUCF
0
0
CO
2
/en-
Netto
N
2
O ergifor-
klimaeffekt
brug
1,67
0
1,67
Enhed
TRL*
Ændringer siden
Sikker positiv Bemær-
2023 ift. nettoklima-
klimaeffekt kninger
effekt m.m.
-0,2 kg CO
2
-ækv/kg
N pga.(fra 1,87 i
KVIK23) nye forsk-
ningsresultater
-0,13 kg CO
2
-ækv/kg
N (fra 1,87 i KVIK23)
pga. nye undersø-
gelse Petersen et al.
(2023)
-1 kg CO
2
-ækv/kg N
(fra 1,87 i KVIK23)
pga. nye undersø-
gelse Petersen et al.
(2023)
kg CO
2
-
ækv/kg N i
gødning
kg CO
2
-
ækv/kg N i
husdyrgødning
kg CO
2
-
ækv/kg N i
handelsgød-
ning
9
Ja
0
0
2,0
0
2,0
9
Ja
0
0
0,5
0
0,5
9
Ja
271
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0272.png
7.15.4 Samspil med andre virkemidler
Ved at mindske risikoen for miljømæssige tab i perioden før planteoptagelse er der principielt grundlag for
bedre kvælstofudnyttelse ved brug af nitrifikationshæmmere, særligt i afgrøder med sen vækststart. Allige-
vel er den overordnede konklusion af danske markforsøg med nitrifikationshæmmere i handels- eller hus-
dyrgødning til vårbyg, vinterhvede, vinterraps, majs og kartofler, at man generelt ikke ser signifikante mer-
udbytter (Kjellerup, 1991; Oversigt over Landsforsøgene 2018). Dette var også konklusionen af en meta-
analyse af markforsøg udført i Tyskland (Hu et al., 2014), som analyserede alle tyske markforsøg med vin-
terhvede, vinterbyg, vinterraps, kartofler og majs uden at finde signifikant merudbytte for nogen af afgrø-
derne. Samlet set tyder de tilgængelige forsøgsresultater på, at en effekt på nitratudvaskning under danske
forhold kun kan forventes ved væsentlig nettoafstrømning i forårsperioden.
7.15.5 Usikkerheder
De nye resultater fra klimaforskningsprojekter har konsekvenser for vurderingen af nitrifikationshæmmeres
effekt. I en tidligere beskrivelse af nitrifikationshæmmere (Olesen et al., 2018) blev den direkte effekt vur-
deret til 1,87 kg CO
2
ækv. pr. kg N (for handelsgødning NH
4+
-N) under forudsætning af
global warming
potential
(GWP) for lattergas på 298; i den aktuelle rapport benyttes værdien 265 (se afsnit 4), som nu
anvendes i den nationale opgørelse (Nielsen et al., 2023), og ændrer den direkte effekt af nitrifikations-
hæmmere fra 1,87 til 1,67 kg CO
2
ækv. pr. kg N. Forudsætningen for denne beregning var en lattergas-
emission svarende til 0,01 kg N
2
O-N pr. kg tilført N og en 40 % reduktion med brug af nitrifikationshæmmer.
En sådan procentvis reduktion af lattergasemissionen med nitrifikationshæmmere er ikke urealistisk som
gennemsnit af gødningstyper og udbringningssituationer (Figur 7.15.1 og 7.15.2), men Petersen et al. (2023)
fandt en forskel i niveauet for lattergasemission mellem handelsgødning og husdyrgødning (gylle, biogas-
gylle), og de estimerede lattergas-emissionsfaktorer afveg fra den værdi på 0,01, som anvendes i dag. Det
vil have betydning for den forventede effekt af nitrifikationshæmmere, som det fremgår af Tabel 7.15.3.
Dubgaard og Ståhl (2018) opgjorde for Danmark en potentiel klimaeffekt ved brug af nitrifikationshæm-
mere til handelsgødning på 496.238 t CO
2
ækv. i 2030. De nye danske undersøgelser indikerer, at denne
effekt kan være mindre for handelsgødning, hvorimod potentialet for reduktion af lattergasemission ved
anvendelse sammen med gylle som gennemsnit for landet understøttes af de nye forsøgsresultater.
Tabel 7.15.3
Beregning af effekt af nitrifikationshæmmere med den emissionsfaktor fra IPCC (2006), som
anvendes i den nationale opgørelse, og med det nye forslag til emissionsfaktorer baseret på danske må-
linger (Petersen et al., 2023).
IPCC (2006)
Handelsgødn.
EF
Reduktion
Effekt
§
Petersen et al. (2023)
Husdyrgødn.
0,01
40
1,67
Handelsgødn.
0,003
40
0,50
Husdyrgødn.
§
0,012
40
2,00
kg N
2
O-N kg
-1
N
%
kg CO
2
-kv kg
-1
N
0,01
40
1,67
Flydende.
272
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0273.png
7.15.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Nitrifikationshæmmere er ikke inkluderet og afspejlet direkte i emissionsopgørelsen eller klimafremskriv-
ningen, da datagrundlaget lige nu ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret, ligesom det antages af DCE, at
virkemidlet formodentlig ikke er særlig udbredt. Jf. afsnit 4.5.3 anvendes den samme emissionsfaktor for
N
2
O fra både husdyr- og handelsgødning, og det er under vurdering om grundlaget fra nationale forsøgs-
data kan anvendes til at lave differentiere emissionsfaktorer. IPCC (2019) angiver ikke emissionsfaktorer
for gødning tilsat nitrifikationshæmmere. IPCCs Guidelines angiver muligheden for, at landene selv kan
udarbejde emissionsfaktorer og få dem dokumenteret Jf. afsnit 7.15.3 og 7.15.5 er der store variationer og
usikkerheder i de målte emissioner og reduktioner og resultaterne afhænger ofte af de specifikke dyrk-
ningsforhold, herunder den afgrøde som gødningen udbringes i, jordtyper og klimaforhold. For at imple-
mentere en emissionsfaktor der kan afspejle en potentiel reduktionseffekt fra nitrifikationshæmmere, skal
der være grundlag for implementering af nationalt fastsatte emissionsfaktorer for basisudledningen fra
gødningstilførsel. Reduktionseffekten på N
2
O og den potentielle påvirkning af NH
3
ved tilsætning af nitrifi-
kationshæmmere skal dernæst være solidt dokumenteret med repræsentative forsøgsdata for danske for-
hold og gødningstyper og der skal være aktivitetsdata tilgængelige over udbredelsen, som tager højde for
de relevante faktorer, der påvirker udledning og reduktionseffekt.
Såfremt nitrifikationshæmmerne også bidrager med en effekt på kvælstofudvaskningen vil det være af-
spejlet via måledata fra NOVANA, der anvendes i emissionsopgørelsens beregning af indirekte N
2
O fra
kvælstofudvaskning. På samme vis vil en potentiel udbytteeffekt eller gødningsreducerende effekt indgå i
emissionsopgørelsens beregninger gennem datasættet for udbytter fra Danmarks Statistik eller handels-
gødningsforbruget fra Landbrugsstyrelsens handelsstatistikker.
LULUCF
Effekten af nitrifikationshæmmere forventes ikke at ændre udbytteniveauet og dermed ikke påvirke kul-
stofbalancen i jorderne.
7.15.7 Sideeffekter
Nitrifikationshæmmere og andre tilsætningsstoffer til gødning er omfattet af EU Regulation 2019/1009
9
.
CE-mærkede produkter er godkendt til brug i alle EU-lande, og indholdsstofferne skal registreres i den
fælleseuropæiske kemikaliedatabase REACH
10
. I USA skal alle kvælstofstabiliserende produkter registrres
ifølge
Federal Insecticide, Fungicide, and Rodenticide Act (FIFRA)
(Nitrogen
Stabilizer Products that Must Be
Registered under FIFRA | US EPA),
dvs. også nitrifikationshæmmere, dog undtaget dicyandiamid. Som tid-
ligere beskrevet (Eriksen et al., 2020) er nitrifikationshæmmere en meget divers stofgruppe, og konklusioner
om et stof kan ikke overføres til andre. Tabel 7.15.4 viser egenskaber for udvalgte produkter, der anvendes
i Danmark eller omkringliggende lande. Nitrifikationshæmmere markedsføres i Danmark under gødnings-
9
Regulation (EU) 2019/1009 of the European Parliament and of the Council of 5 June 2019 laying down rules on the
making available on the market of EU fertilising products and amending Regulations (EC) No 1069/2009 and (EC) No
1107/2009 and repealing Regulation (EC) No 2003/2003 (Text with EEA relevance)Text with EEA
relevance”https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02019R1009-20220716
10
https://eur-lex.europa.eu/legal-ontent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006R1907&qid=1662622311358&from=EN
273
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0274.png
produktforordningen
(2019/1009)
(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CE-
LEX%3A02019R1009-20230316) og indeholder ikke pesticid-aktivstoffer. Som det fremgår af tabel 7.15.4,
kan aktivstoffer være pesticidnedbrydningsprodukter, og nedbrydningsprodukter af nitrifikationshæmmere
kan være pesticider.
Tabel 7.15.4
Udvalgte egenskaber for nitrifikationshæmmere, som markedsføres i Danmark eller om-
kringliggende lande (modificeret fra Eriksen et al. 2020).
Handelsnavn
Piadin
Aktivstof
Dosering
Kommentarer
Leverandør
1H-1,2,4-triazol +
3-metylpyrazol
3-7 liter/ ha
1)
2,5 liter/ha
2), 3)
1,2,4-triazol er også et nedbryd- SKWP, Tyskland
ningsprodukt af svampemidler
som fx epoxiconazol
høj flygtighed, kun til anvendel-
se sammen med gylle eller fly-
dende handelsgødning; nedbry-
des til 6-chlorpicolinsyre
(herbicid). Godkendt som bakte-
ricid af US EPA https://www.re-
gulations.gov/docket/EPA-HQ-
OPP-2012-0170 (men se afsnit
7.15.6.1)
begrænset mobilitet i jorden
(men se afsnit 7.15.6.1)
EuroChem, Bel-
gien
Corteva
Agriscience
(Dow Agrosci-
ences)
N-Lock
(fra 2-chlor-6-trichlor-
2022 erstattet metyl pyridin
af Instinct
®
)
(nitrapyrin)
Vizura
®
(i 3,4-dimetylpyra-
gylle) ENTEC zol- fosfat (DMPP)
(som coating
på handels-
gød-ning)
Didin
dicyandiamid
(DCD) + urease in-
hibitor
2-3 liter/ha
4)
10-15 liter/ha
(handelsgød-
ning, afgasset
gylle); 20-25 li-
ter/ha
(frisk gylle)
5)
meget vandopløselig; høj dose- Omex Agricul-
ring; DCD med høj kvælstofan- ture Ltd, Storbri-
del, som kan give planteskader
tannien
1)
2)
3)
4)
5)
www.piadin.de/en/#yield
www.corteva.dk/produkter/plantevaern/n-lock.html
www.corteva.dk/produkter/plantevaern/instinct.html
www.agro.basf.dk/da/Produkter/Produktsogning/Nitrogen/Vizura.html
www.omex.com/products/uk-agriculture-products/crops/potatoes/didin/
7.15.7.1
Udvaskningsrisiko
En kort sammenfatning af litteratur om udvaskningsrisiko for nitrifikationshæmmere og nedbrydningspro-
dukter blev præsenteret i Eriksen et al. (2020). Der er ikke fundet nyere viden om de nitrifikationshæmmere,
som nævnes i tabel 7.15.4. Piadin indeholder 1,2,4-triazol, som også er et nedbrydningsprodukt fra fungici-
der som fx difenoconazol eller tebuconazol, og det er herigennem reguleret. 1,2,4-triazol er fundet i grund-
vandet (Rosenbom et al., 2017). En ny
rapport
fra Miljøstyrelsen (Johnsen et al. 2023) konkluderer, at fund
af triazol i drænvand på steder, hvor stoffet ikke har været anvendt for nylig, kan forklares med bidrag fra
274
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0275.png
diffuse kilder, herunder langsom frigivelse af en pulje fra tidligere anvendelser med lav biotilgængelighed
på grund af stærk binding til jorden eller fra en naturlig baggrund. 1,2,4-triazol i grundvand reguleres som
en pesticidmetabolit og er derfor underlagt en grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter.
Nitrapyrin kan nedbrydes til 6-chlorpicolinsyre, som er et godkendt herbicid, men der er ikke krav om, at
nedbrydningsprodukter af nitrifikationshæmmere skal registreres i REACH. Nitrapyrin blev i en amerikansk
undersøgelse fundet i vandløb tæt på dyrkede arealer i forårsperioden efter tilførsel sammen med flydende
ammoniak både umiddelbart efter tilførsel og i flere uger efter (Woodward et al., 2016). Der var en sam-
menhæng mellem forekomst i vandløb og nedbør.
DMPP i afstrømning fra grovsandet jord blev undersøgt i et lysimeterforsøg med simuleret høj forårsnedbør
(Nair et al., 2020). DMPP blev ikke detekteret i nogen af de i alt 28 prøver fra udvalgte behandlinger og
perioder med forventet risiko for hurtig vandtransport, som blev analyseret.
I projektet ”Klima- og Miljøeffekter af Nitrifikationshæmmere (KLIMINI)”
[1]
undersøges skæbne af to nitrifika-
tionshæmmende produkter (N-Lock/Instinct® og ENTEC/Vizura®) i JB6 landbrugsjord i 2022-2023. Der
blev analyseret for DMPP og nitrapyrin i jordprøver fra plots tilført handelsgødning (ENTEC) og gylle (Vizura®
og Instinct®) med stigende koncentration af de to nitrifikationshæmmere. DMPP og nitrapyrin blev detek-
teret i plots med tilført nitrifikationshæmmere og ikke i plots uden tilført nitrifikationshæmmere i op til 4,5
måneder efter udbringning. Koncentrationen af nitrifikationshæmmere korrelerede med den tilførte
mængde og faldt som funktion af tid efter tilførsel (fra april/maj til august). Desuden blev der opsamlet
markvand i sugeceller installeret i 50 cm dybde fra april til august 2023 under plots med tilført gylle og hhv.
Vizura® (DMPP) og Instinct® (nitrapyrin) i anbefalet dosis. Umiddelbart efter tilførsel i april 2023 blev DMPP
og nedbrydningsproduktet 3-MP (3-methyl phosphat) detekteret, og også i august efter en lang tørkeperi-
ode blev DMPP fundet i koncentrationer <0,1 µg/l, mens 3-MP ikke blev detekteret. Nitrapyrin blev ligeledes
detekteret i markvand i foråret, men var under detektionsgrænsen i august. Koncentrationen af nitrapyrin
varierede fra under detektionsgrænsen og op til knap 6,5 µg/l. Nedbrydningsproduktet 6-CPA (6-chloro-
picolinsyre) blev kun fundet sporadisk og i koncentrationer <0,1 µg/l (Winding et al., 2024).
Umiddelbart bør nedsivning af de to undersøgte nitrifikationshæmmere til 50 cm dybde bemærkes, især
for nitrapyrin, hvor koncentrationen var væsentligt over grænseværdien for pesticider i grundvand på 0,1
µg/l. Specielt hvis den årlige totale udbringning af nitrifikationshæmmere udbredes til store dele af det
danske landbrugsareal, kan der være en risiko for at specifikke aktivstoffer og nedbrydningsprodukter vil
forekomme i højere koncentrationer end 0,1 µg/l.
I lyset af nitrifikationshæmmeres og deres nedbrydningsprodukters meget forskellige fysisk-kemiske egen-
skaber er der behov for at definere et regelsæt for risikovurdering af mobilitet og økotoksicitet af de enkelte
produkter. Det kan forhindre brug af aktiv- eller hjælpestoffer med forhøjet risiko, men også bane vejen for
mere udbredt anvendelse af stoffer, hvor der ikke forventes effekter eller miljømæssige tab ved forårsud-
bringning.
7.15.7.2
Toksicitet
Der er ikke formelle krav til en kvantitativ risikovurdering inden markedsføring (John Jensen, pers. comm.),
og som beskrevet i Eriksen et al. (2020) findes derfor kun få studier af økotoksikologiske effekter. Følgelig er
der behov for en vurdering af de enkelte nitrifikationshæmmeres spredningsveje og effekter i det miljø, hvor
stofferne anvendes, dvs. dyrkningsjord. Nitrifikation er en nøglefunktion og anvendes som indikatorer for
jordkvalitet (ISO Standard 14238; Griffiths et al., 2016). Nitrifikationshæmmere forventes at have en umid-
275
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0276.png
delbar negativ effekt på ammoniumoxiderende mikroorganismer, som er målgruppe for stofferne; varig-
heden af denne påvirkning er ikke undersøgt under danske markforhold. Nitrifikationshæmmeres persistens
i jord er især påvirket af jordtemperatur, men også af jordens fugtighed og indhold af organisk stof (Sub-
barao et al. 2006). Vizura® oplyses dog at bibeholde virkningen 8 uger efter udspredning om foråret
(Vizura®
- til bedre udnyttelse af gylle (https://www.agro.basf.dk/da/Produkter/Produktsogning/Nitro-
gen/Vizura.html)),
mens DMPP er fundet aktiv i op til 3 måneder ved 10°C (Subbarao et al. 2006). Forudsat
at der ikke er toksiske effekter af de enkelte nitrifikationshæmmere eller deres nedbrydningsprodukter, for-
ventes ingen effekt på natur og biodiversitet (se afsnit 7.15.7).
Både tidligere (omtalt i Eriksen et al., 2020) og nyere undersøgelser, bl.a. Bachtsevani et al. (2021), Rodri-
gues et al. (2018) og Schmidt et al. (2022), har vist, at de forskellige aktivstoffer og formuleringer har meget
forskellige egenskaber og potentielle effekter i naturen. Nitrifikationshæmmere tilføres sammen med en
kvælstofkilde, og deres fordeling og interaktion med jordlevende organismer i dyrkningsjorden er således
knyttet til omsætningen i næringsrige miljøer. Dette komplicerer risikovurderingen, og der er behov for prak-
sisnær information om de forskellige nitrifikationshæmmeres påvirkning af jordlevende organismer og
vandkvalitet. Toksiciteten af DMPP og DMPSA (2-(N-3,4-dimethyl-1H-pyrazol-1-yl) succinic acid) blev testet
i planter og med
Vibrio fischeri
test af Rodrigues et al. (2018). Kløver akkumulerede de to nitrifikationshæm-
mere ved høje koncentrationer, mens der ikke var nogen effekt på spiringsevne eller koncentrationer ved
realistiske koncentrationer i landbrugsjord.
V. fischeri
-test viste en EC50 værdi på 11,5 mg/l og 16.6 mg/l
for hhv DMPSA og DMPP, hvilket vil klassificere dem som skadelige stoffer i akvatiske organismer. Rodrigues
et al. (2018) vurderer dog, at disse koncentrationer ikke er realistiske i akvatiske miljøer.
Projektet ”Klima- og Miljøeffekter af Nitrifikationshæmmere (KLIMINI)”
[4]
har undersøgt effekten af tre nitrifi-
kationshæmmende produkter (Piadin, N-Lock/Instinct® og ENTEC/Vizura®) på jordbundens fauna og mi-
kroorganismer både i standardlaboratorietests og under feltforhold på landbrugsjord i perioden 2020-2023.
De fire aktivstoffer i de nævnte produkter, 1H-1,2,4-triazol og 3-metylpyrazol (Piadin), 2-chlor-6-trichlor-me-
tylpyridin (N-Lock/Instinct®, nitrapyrin) og 3,4-dimetylpyrazol fosfat (ENTEC, Vizura®, DMPP), er blevet testet
for effekter på springhaler, enkytræer og regnorme i laboratoriet (M. Bruus, upubliceret) efter guidelines,
som også anvendes ved risikovurdering af pesticider (OECD 2016a,b,c), dvs. aktivstofferne blev homogent
opblandet i jord, hvorefter testdyrene blev tilsat. Eksponeringen i laboratoriet kan således ikke direkte sam-
menlignes med anvendelsen af nitrifikationshæmmere i marken, hvor stofferne udbringes efter opblanding
med enten gylle eller handelsgødning. De observerede effekter på jordbundsdyrenes reproduktion efter
28-56 dage blev sammenlignet med de forventede eksponeringsdoser, enten via gylle (30 t/ha) med mak-
simale doser af nitrifikationshæmmere (tabel 7.15.4) eller ved opblanding af nitrifikationshæmmerne i de
øverste 5 cm af dyrkningsjorden.
Toksicitets-eksponeringsratioen, TER, er forholdet mellem NOEC (den højeste dosis, som ikke giver effekter
på reproduktion) og den forventede eksponering, altså
����������������
��������������������������������������������
. TER blev beregnet for en enkelt tilførsel
af nitrifikationshæmmer ud fra eksponering via den gylle, nitrifikationshæmmerne i nogle tilfælde
opblandes i, eller via opblanding i de øverste 5 cm jord. TER for DMPP varierede i forsøgene med jordbunds-
dyr mellem 22 og 269 i jord, og mellem 1 og 11 i gylle. De tilsvarende risikokvotienter for nitrapyrin var 3-
328 i jord og 0,1-13 i gylle, for 1H-1,2,4-triazol 20-1132 i jord og 1-47 i gylle, og for 3-methylpyrazol 172-
480 i jord og 10-43 i gylle. Ved risikovurdering af pesticider giver TER for effekter på reproduktion mindre
end 5 anledning til yderligere undersøgelser eller risikomindskende tiltag (European Commission, 2002) og
er altså udtryk for potentielt negative effekter. Hvis samme tærskelværdi blev anvendt for nitrifikationshæm-
mere, hvilket der ikke er krav om, ville eksponeringen i gylle overskride værdien for DMPP, nitrapyrin og 1H-
276
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0277.png
1,2,4-triazol, mens kun nitrapyrin ser ud til at kunne være problematisk for jordbunddyr ved eksponering i
de øverste 5 cm af dyrkningsjorden. Hvis nitrifikationshæmmere tilføres flere gange i vækstsæsonen, kan
risikoen for negative effekter på jordbundsdyrene øges, afhængigt af om stofferne nedbrydes inden næste
tilførsel. Jordbundsdyr forventes at undgå direkte kontakt med det anaerobe og ammoniakholdige miljø i
nytilført gylle (fx Curry, 1976), hvorimod gylle efter nogle uger virker tiltrækkende på jordbundsdyr og sti-
mulerer populationsvækst (fx Curry, 1976, Silva et al., 2016). Derfor forventes det største potentiale for ek-
sponering at være ved tilførsel direkte på jorden sammen med handelsgødning eller via gylle, der har ligget
nogle uger på jorden/i jorden, hvor koncentrationen af nitrifikationshæmmere forventes at være nedsat
pga. delvis nedbrydning (Byrne et al., 2020).
De nævnte fire aktivstoffer i de tre udvalgte nitrifikationshæmmere blev også undersøgt for effekter på jor-
dens mikrobielle kulstofomsætning i laboratorieforsøg. De fire stoffer blev opblandet i jord i koncentrationer
svarende til normal dosis i de øverste 5 cm af jorden samt i stigende koncentrationer (2, 5 og 10 x normal
dosis). De mikrobielle samfunds metaboliske kapacitet blev målt efter 0, 7, 14 og 28 dage med et assay
kaldet MicroResp
TM
, som måler substratinduceret respiration (SIR) med 6 forskellige kulstofkilder (L-malic
acid, gamma amino butyric acid, n-acetyl glucosamine, D(+) glucose, alpha ketogluterate, citric acid) samt
uden tilsætning af kulstof (Creamer et al., 2009). Denne test af toksiske effekter af de fire nitrifikationshæm-
meres aktivstoffer følger standardforskrifter (Standard Operation Procedure) modificeret til økotoksikologi i
jord (Creamer et al., 2009; Wakelin et al., 2013) med test set-up som for C mineralisering i jord ifølge OECD
guideline 217 (OECD, 2000). SIR (mg CO
2
/g jord/time) viste for alle 4 kemikalier uafhængigt af
koncentrationen generelt forøget SIR efter 14 dages inkubering i forhold til samme behandlinger uden nitri-
fikationshæmmer, men ingen ændring efter 7 og 28 dages inkubering. Det kan indikere, at nedbrydning af
aktivstofferne foranlediger øget respiration, som efterfølgende falder tilbage til baggrundsniveau. Doku-
mentation af dette vil dog kræve målinger af koncentrationen af nitrifikationshæmmere i løbet af inkube-
ringstiden, hvilket ikke var muligt i undersøgelserne.
I markforsøg på to lokaliteter med vårbyg i 2020 og vinterhvede i 2021 blev anbefalet dosis af tre forskellige
nitrifikationshæmmere tilført sammen med såvel handelsgødning som svinegylle (jfr. Afsnit 7.15.3). Jordty-
pen var en lerblandet sandjord (JB4) i Vestdanmark og en sandblandet lerjord (JB6) i Østdanmark. Her blev
jordprøver analyseret for effekter på prokaryoters (bakterier og archaea), svampes og mikroinvertebraters
diversitet samt på jordfaunaen 3 uger efter gødskning i marts–april og igen umiddelbart efter høst i august-
september (tabel 7.15.5). Samlet set var variationen i sammensætning af de mikrobielle samfund, som
kunne forklares med jordtype, gødningstype og forskelle mellem år mere betydende end effekten af nitri-
fikationshæmmerne. Der blev i 2020 og 2021 fundet enkelte effekter af nitrifikationshæmmerne på mikro-
leddyr og regnorme i markforsøgene. Disse var som regel væk i efterårssæsonen.
Tabel 7.15.5
Feltundersøgelser af biota i KLIMINI.
JB4
JB6
2021
2020
2021
2022
2023
Diversitet (eDNA) af proka-
ryoter, svampe og mikroin-
vertebrater
Antal prokaryoter
2020
Forår
x
x
Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår
x
x
x
1
x
1
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
277
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0278.png
Ekstracellulær enzymak-
tivitet (EEA)
Substratinduceret respira-
tion (MicroResp)
Regnorme
Mikroleddyr
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Da foråret i 2020 var varmt og tørt og i 2021 koldt og vådt, er det vanskeligt at drage generelle konklusioner
om miljøeffekter af nitrifikationshæmmerne efter de to år. Undersøgelserne fortsatte derfor i 2022 og 2023
på JB6-jorden for nitrifikationshæmmerne DMPP tilført med svinegylle (Vizura®) og handelsgødning
(ENTEC), samt nitrapyrin (Instinct®) tilført med svinegylle. Der foreligger således resultater for påvirkningen
efter 4 års eksponering for nitrifikationshæmmere. For dels at kunne estimere effektniveauer under feltbe-
tingelser, og dels at simulere effekter af højere doser, er KLIMINI-forsøget i 2022-2023 udført med handels-
gødning med anbefalet dosis af DMPP (ENTEC) samt med stigende doser nitrifikationshæmmere i svine-
gylle (Vizura® og Instinct®) tilført umiddelbart efter såning af vårbyg og ved forårsgødskning af vinter-
hvede. Op til fire gange gennem en vækstsæson vil gødskning af græs kunne forekomme, og forudsat
anvendelse af nitrifikationshæmmere enten i lagertank eller i forbindelse med gødningsudbringning vil det
kunne medføre forøget koncentration i jorden.
Resultaterne fra 2022 viser, at jordbundens mikroleddyr først hæmmedes af DMPP (Vizura®) tilført i 10
normal dosis med svinegylle, men omkring høst var denne effekt forsvundet. Ved normaldosering og 3
normaldosering sås ingen effekter af DMPP (Vizura®). På trods af korttidseffekterne, der halverede antallet
af jordmider, vendte disse senere på året til øgede populationer, hvilket er udtryk for, at høje DMPP-doser
kan ændre jordbundens økosystem. Sådanne umiddelbart positive ændringer kan være udtryk for en for-
skydning i økosystemets balance. For nitrapyrin (Instinct®) sås ikke effekter umiddelbart efter udbringning
uanset dosering. Prøver taget i efteråret 2023 viser ikke en tydelig dosis-responssammenhæng, bortset fra
at der var signifikant færre springhaler ved 10
normal dosis af nitrapyrin (Instinct®) og samme tendens for
det totale antal mikroleddyr. Denne observation kan være tegn på, at gentagne behandlinger med nitra-
pyrin kan have negative effekter på jordbundsfaunaen.
Jordens ekstracellulære enzymaktivitet (EEA) af fem kulhydratnedbrydende enzymer samt fosfatase og
sulfatase blev undersøgt som et udtryk for jordens mikrobielle aktivitet. Der var en tendens til at gylle tilsat
en nitrifikationshæmmer, især nitrapyrin (Instinct®), stimulerede den kulhydratnedbrydende enzymaktivitet
uafhængigt af koncentrationen (1, 3 og 10 gange normaldosis) i foråret 2022 efter såning af vårbyg. Denne
tendens blev ikke observeret i 2023 med dyrkning af vinterhvede. Den totale DNA baserede genetiske di-
versitet af prokaryoter og svampe blev ikke påvirket af nitrifikationshæmmere, mens der var variation mel-
lem årstider og år/afgrøde. I foråret 2023 medførte 3 og 10 gange højere end normal dosis af begge nitri-
fikationshæmmere (DMPP (Vizura®) og nitrapyrin) i gylle et fald i Shannons diversitetsindeks af aktive (målt
på RNA) prokaryoter, men ikke af svampe; denne hæmmende effekt blev ikke observeret i august. Nær-
mere undersøgelser af mikrobiom-data for at afsøge specifikke organismegruppers respons på nitrifikati-
onshæmmere, årstid og afgrøde er ikke afsluttet. Generelt var effekten af nitrifikationshæmmere på jordens
mikrobielle aktivitet og biodiversitet dog væsentligt lavere end effekten af almindelig landbrugspraksis som
pløjning og gødskning.
278
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0279.png
Hvorvidt der vil være en akkumulerende effekt af hæmningen af målgruppen for nitrifikationshæmmere,
ammoniumoxiderende mikroorganismer, som anses for en indikator for jordens sundhed, er uafklaret og
fortsætter i andre projekter, bl.a.
https://projects.au.dk/amoa.
7.15.8
Sammenfatning
På baggrund af nye observationer under danske forhold må klimaeffekten af nitrifikationshæmmere til
handelsgødning vurderes at være mere usikker end effekten af nitrifikationshæmmere til husdyrgødning (i
form af gylle og biogasgylle). Dette skyldes ikke en forventet forskel i effektivitet af nitrifikationshæmmere
tilført med hhv. handels- og husdyrgødning. Det skyldes i højere grad, at der under danske forhold med
hensyn til jordtype og klima er en større risiko for lattergasemission, og dermed et større reduktionspotenti-
ale, for husdyrgødning udbragt som gylle. Med det aktuelle beregningsgrundlag anvendt i den nationale
opgørelse er reduktionspotentialet for både handels- og husdyrgødning på 1,67 kg CO
2
-ækv/kg N jfr. afsnit
7.15.5. Hvis de nye danske observationer af lattergsemission fra handels- og husdyrgødning lægges til
grund, vil effekten med handelsgødning være mindre, 0,5 kg CO
2
-ækv/kg N, mens effekten med husdyr-
gødning vil være større, 2,0 kg CO
2
-ækv/kg N.
Med hensyn til sideeffekter tyder de danske resultater på, at nitrifikationshæmmerne forblev detekterbare i
pløjelaget efter >4 måneder, og at der er en risiko for udvaskning af de to undersøgte nitrifikationshæm-
mere, DMPP og nitrapyrin, fra pløjelaget i JB6 jord. Gentagne udbringninger af nitrifikationshæmmere på-
virker jordbundsfaunaen ved at forskyde sammensætningen og størrelsen af de forskellige populationer.
Resultaterne fra undersøgelser af effekter på mikroorganismer tyder på en midlertidig stimulering fra nitrifi-
kationshæmmere af enzymaktiviteten, og hæmning af diversiteten af aktive prokaryoter, men ikke svampe,
ved stigende koncentrationer af nitrifikationshæmmere. Denne effekt bør sammenholdes med en mulig
effekt på målgruppen for nitrifikationshæmmere, nemlig ammoniumoxiderende mikroorganismer, som er
igangsat. Almindelig landbrugspraksis, som jordbearbejdning, afgrøde og gødskning samt år-til-år variation
i klima har den største effekt på de mikrobielle samfunds diversitet og funktionelle aktivitet. Sideeffekter af
nitrifikationshæmmere på jordbundsorganismer kan således forekomme under danske forhold, og aktiv-
stofferne kan forlade pløjelaget. Hvorvidt dette udgør en acceptabel risiko, er uafklaret.
I lyset af nitrifikationshæmmernes og deres nedbrydningsprodukters meget forskellige fysisk-kemiske egen-
skaber er der behov for at definere et regelsæt for risikovurdering af mobilitet og toksicitet af de enkelte
produkter. Det kan forhindre brug af aktiv- eller hjælpestoffer med forhøjet risiko, men kan også bane vejen
for mere udbredt anvendelse af nitrifikationshæmmere, hvor der ikke forventes sideeffekter eller miljømæs-
sige tab ved forårsudbringning. I de tilfælde hvor en nitrifikationshæmmer eller dens nedbrydningsproduk-
ter indeholder samme aktivstof som pesticid eller et nedbrydningsprodukt fra et godkendt pesticid, kunne
regelsættet med fordel tage udgangspunkt i den foreliggende pesticidgodkendelse og viden om miljøef-
fekter.
Referencer
Akiyama, H., Yan, X.Y., Yagi, K. (2010). Evaluation of effectiveness of enhanced-efficiency fertilizers as
mitigation options for N
2
O and NO emissions from agricultural soils: meta-analysis. Global Change
Biology 16, 1837–1846.
Bachtsevani, E., Papazlatani, C.V., Rousidou, C., Lampronikou, E., MenkissogluSpiroudi, U., Nicol, G.W.,
Karpouzas, D.G., Papadopoulou, E.S. (2021). Effects of the nitrification inhibitor 3,4dimethylpyrazole
279
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
phosphate (DMPP) on the activity and diversity of the soil microbial community under contrasting soil pH.
Biology and Fertility of Soils 57:1117–1135.
Byrne, M.P., Tobin, J.T., Forrestal, P.J., Danaher, M., Nkwonta, C.G., Richards, K., Cummins, E., Hogan, S.A.,
O’Callaghan, T.F. (2020). Urease and nitrification inhibitors—As
mitigation tools for greenhouse gas
emissions in sustainable dairy systems: a review. Sustainability 12: 6018.
Creamer, R.E., Bellamy, P., Black, H.I.J. et al. (2009). An inter-laboratory comparison of multi-enzyme and
multiple substrate-induced respiration assays to assess method consistency in soil monitoring. Biology
and Fertility of Soils 45, 623–633 (2009). https://doi.org/10.1007/s00374-009-0374-y
Curry, J.P. (1976). Some effects of animal manures on earthworms in grassland. Pedobiologia 16(6): 425-
438.
Dubgaard, A., Ståhl, L. (2018). Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner: Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning
for det ikke-kvotebelagte område.
IFRO Rapport, no. 271, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., et al. (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. Aarhus: Aarhus Universitet
DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 454 s. (DCA
rapport; Nr. 174).
European Commission (2002). Guidance Document on Terrestrial Ecotoxicology Under Council Directive
91/414/EEC. SANCO/10329/2002 rev 2 final, 17 October 2002 Tilgængeligt 22.9. 2022.
Grados, D., Butterbach-Bahl, K., Chen, J., Groenigen, K.J.v., Olesen, J.E., Groenigen, J.W.v., Abalos, D., (2022).
Synthesizing the evidence of nitrous oxide mitigation practices in agroecosystems. Environmental
Research Letters 17, 114024.
Griffiths, B.S., Römbke, J., Schmelz, R.M. (2016) Selecting cost effective and policy-relevant biological
indicators for European monitoring of soil biodiversity and ecosystem function. Ecological Indicators 69:
213-223.
Guardia, G., Abalos, D., Mateo-Marin, N., Nair, D., Petersen, S.O. (2023). Using DMPP with cattle manure can
mitigate yield-scaled global warming potential under low rainfall conditions. Environmental Pollution
316, 120679.
Gødningsprodultforordning Konsolideret TEKST: 32019R1009
DA
16.03.2023 (europa.eu)
Hu, Y., Schraml, M., von Tucher, S., Li, F., Schmidhalter, U. (2014). Influence of nitrification inhibitors on yields
of arable crops: A meta-analysis of recent studies in Germany. International Journal of Plant Production
8, 33–50.
IPCC (2006). IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. In: Eggleston, H.S., Buendia, L.,
Miwa, K., Ngara, T., Tanabe, K. (Eds.). Institute for Global Environmental Strategies.
Kjellerup, V. (1991). Tørstofudbytte, kvælstofoptagelse og
–udvaskning
ved anvendelse af gylle iblandet
nitrifikationshæmmere. Beretning nr. S2139. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, 77 pp.
Miljøstyrelsen (2023). Triazolfungiciders persistens, akkumulering og omdannelse til 1,2,4-triazol i jord.
Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 215. 142 s.
280
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Myhre, G., Shindell, D., Bréon, F.-M., Collins, W., et al. (2013).
“Chapter 8: Anthropogenic and Natural
Radiative Forcing” (PDF). Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working
Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, pp. 659–740.
Nair, D., Baral, K.R., Abalos, D., Strobel, B.W., Petersen, S.O. (2020). Nitrate leaching and nitrous oxide
emissions from maize after grass-clover on a coarse sandy soil: Mitigation potentials of 3,4-
dimethylpyrazole phosphate (DMPP). Journal of Environmental Management 260, 110165.
NaturErhvervstyrelsen
(2015).
Salg
af
Handelsgødning
i
Danmark,
2015.
https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Handelsgoedning/S
tatistik_salg_af_handelsgoedning/Statistik_salg_af_handelsgoedning_i_DK_2013-14.pdf
NaturErhvervstyrelsen
(2016).
Gødningsfortegnelse.
https://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Handelsgoedning/Goe
dningsfortegnelse16-02-11_1_.pdf
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Levin, L., Callisen, L.W., Andersen, T.A., Johannsen, V.K., Nord-Larsen,
T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., & Hansen, M.G.
(2023). Denmark's National Inventory Report 2023. Emission Inventories 1990-2021 - Submitted under
the United Nations Framework Convention on Climate Change. Aarhus University, DCE
Danish Centre
for Environment and Energy, 933 pp. Scientific Report No. 541 http://dce2.au.dk/pub/SR541.pdf
OECD (2016a). Test No. 232: Collembolan Reproduction Test in Soil, OECD Guidelines for the Testing of
Chemicals, Section 2, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/9789264264601-en.
OECD (2016b). Test No. 220: Enchytraeid Reproduction Test, OECD Guidelines for the Testing of Chemicals,
Section 2, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/9789264264472-en.
OECD (2016c). Test No. 222: Earthworm Reproduction Test (Eisenia fetida/Eisenia andrei), OECD Guidelines
for
the
Testing
of
Chemicals,
Section
2,
OECD
Publishing,
Paris,
https://doi.org/10.1787/9789264264496-en.
OECD (2000). Test No. 217: Guideline for the testing of chemicals. Soil Microorganisms: Carbon
Transformation Test.
Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, J. (2018).
Katalog over virkemidler til reduktion af landbrugets klimagasser. DCA Rapport nr. 130, 119 pp.
Oversigt over Landsforsøgene (2016). Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES
Planter og Miljø.
Oversigt over Landsforsøgene (2018). Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES
Landbrug & Fødevarer PlanteInnovation.
Oversigt over Landsforsøgene (2020). Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES
Plante- og MiljøInnovation.
Oversigt over Landsforsøgene (2020). Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. SEGES
Plante- og MiljøInnovation.
281
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Peixoto, L., Petersen, S.O. (2023). Efficacy of three nitrification inhibitors to reduce nitrous oxide emissions
from pig slurry and mineral fertilizers applied to spring barley and winter wheat. Geoderma Regional 32,
e00597.
Petersen, S.O., Peixoto, L.E.K., Sørensen, H., Tariq, A., Brændholt, A., Hansen, L.V., Abalos, D., Christensen, A.T.,
Nielsen, C.S., Pullens, J.W.M., Bruun, S., Jensen, L.S., Olesen, J.E. (2023). Higher N
2
O emissions from organic
compared to synthetic N fertilisers on sandy soils in a cool temperate climate. Agriculture, Ecosystems
and Environment 358, 108718.
Qiao, C., Liu, L., Hu, S., Compton, J.E., Greaver, T.L., Li, Q. (2015). How inhibiting nitrification affects nitrogen
cycle and reduces environmental impacts of anthropogenic nitrogen input. Glob. Chang. Biol. 21, 1249–
1257.
Rodrigues, J.M., Lasa, B., Aparicio-Tejo, P.M., González-Murua, C., Marino, D. (2018). 3,4-Dimethylpyrazole
phosphate and 2-(N-3,4-dimethyl-1H-pyrazol-1-yl) succinic acid isomeric mixture nitrification inhibitors:
Quantification in plant tissues and toxicity assays, Science of the Total Environment 624, 1180-1186.
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2017.12.241
Rosenbom, A.E. (red.) (2017). Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)
Sammendrag af moniteringsresultater med fokus på juli 2014
juni 2016. De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland. 18 pp.
Schmidt, R. et al. (2022). The nitrification inhibitor nitrapyrin has non-target effects on the soil microbial
community structure, composition, and functions. Applied Soil Ecology 171, 104350.
Silva, D. M., Jacques, R.J.S., Silva, D.A.A., Santana, N.A., Vogelmann, E., Eckhardt, D.P., Antoniolli, Z.I. (2016).
Effects of pig slurry application on the diversity and activity of soil biota in pasture areas. Ciência Rural
[online]. 2016, v. 46, n. 10 [Accessed 14 September 2022], pp. 1756-1763. Available from:
<https://doi.org/10.1590/0103-8478cr20141869>. Epub Oct 2016. ISSN 1678-4596.
Subbarao, G.V., Ito, O., Sahrawat, K.L., Berry, L.W., Nakahara, K., Ishikawa, T., Watanabe, T., Suenaga, K.,
Rondon, M., Rao, I.M. (2006). Scope and Strategies for Regulation of Nitrification in Agricultural Systems—
Challenges and Opportunities, Critical Reviews in Plant Sciences, 25:4, 303-335, DOI:
10.1080/07352680600794232
Tariq, A., Larsen, K.S., Hansen, L.V., Jensen, L.S., Bruun, S. (2022). Effect of nitrification inhibitor (DMPP) on
nitrous oxide emissions from agricultural fields: Automated and manual measurements. Sci. Total
Environ. 847, 157650. doi: 10.1016/j.scitotenv.2022.157650.
Wakelin S., Lombi E., Donner E., MacDonald L., Black A., O’Callaghanet M. (2013). Application of
MicroRespTM for soil ecotoxicology. Environmental Pollution 179 (2013) 177e184
Winding, A., Bruus, M., Strobel, B.W., Krogh, P.H., Sapkota, R. (2024). Forekomst af nitrifikationshæmmere I
jordvand, samt effecter af NI på jordens dyr og mikroorganismer. Præsentation ved Plantekongressen,
Herning, 10.-11. januar 2024. 39_plk24_effekt_og_risiko_ved_brug_af_nitrifikationshaemmere.pdf
(landbrugsinfo.dk)
Woodward, E.E., Hladik, M.L., Kolpin, D.W. (2016). Nitrapyrin in streams: The first study documenting off-field
transport of a nitrogen stabilizer compound. Environmental Science & Technology Letters 2016, 387-
392. DOI: 10.1021/acs.estlett.6b00348
282
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0283.png
[1]
[2]
https://projects.au.dk/klimini
Regulation (EU) 2019/1009 of the European Parliament and of the Council of 5 June 2019 laying down rules on the
making available on the market of EU fertilising products and amending Regulations (EC) No 1069/2009 and (EC) No
1107/2009 and repealing Regulation (EC) No 2003/2003 (Text with EEA relevance)Text with EEA rele-
vance”https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02019R1009-20220716
[3]
[4]
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006R1907&qid=1662622311358&from=EN
https://projects.au.dk/klimini
283
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0284.png
8 Arealanvendelse
Forfatter: Joachim Audet, Institut for Ecoscience (afsnit 8.0).
Fagfællebedømmer: Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.0).
Dette kapitel dykker ned i strategier for reduktion af klimagasser, der udnytter skift i landanvendelsen. Ofte
indebærer disse foranstaltninger at overføre land fra intensiv landbrugsproduktion til enten mindre intensive
metoder eller fuldstændig tilbagevending til natur. Dette spektrum kan omfatte forskellige tilgange,
herunder:
Udtagning af landbrugsjord til brak (8.1) og randzoner (8.2)
Genskabelse af vådområder med paludikultur (8.3) eller natur (8.4)
Skovlandbrug (8.5)
Disse virkemidler har potentiale til at:
Reducere drivhusgasemissioner ved at ændre den nuværende drift af landbrugsjorden til en
praksis med lavere emissioner eller endda potentiel kulstofbinding.
Forbedre økosystemtjenester: Ved at bidrage til øget biodiversitet,, jordbundsundhed, vandkvalitet
og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.
8.1 Udtag af omdriftsareal til permanent ugødet brak (KVM8.1)
Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for
Agroøkologi (afsnit 8.1.0-8.1.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF),
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.1.6).
Fagfællebedømmere: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.1.0-8.1.5), Ole Kenneth Nielsen.
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.1.6).
Landbrugsarealer, der permanent udtages af landbrugsdrift, vil overgå til en anden arealanvendelse.
Udtagning og etablering kan både være til veje, byudvikling, etablering af natur som fx overdrev eller skov.
8.1.1 Anvendelse
I nærværende afsnit vurderes udtagning af omdriftsjord til tør natur med et plantedække af græs.
Udtagning til skov eller til energiafgrøder vil have en lidt anden effekt, idet der her vil være en større
kulstofopbygning i den over- og underjordiske biomasse.
En vigtig forudsætning for at opnå en reduktion i nitatudvaskning er, at der på arealet er et ophør af
jordbearbejdning, stop for tilførsel af handels- og husdyrgødning, og at der er et veletableret plantedække.
Udvaskningen vil fortsat være lav på udtagne arealer, der afgræsses ekstensivt (Gundersen, P.,
Buttenschøn, R.M. 2005). Med ekstensiv afgræsning skal husdyrtrykket afpasses til produktionen af
biomasse. Et husdyrtryk på mellem 0,5 og 1,0 DE/ha vil ofte være et niveau, hvor afgræsningen kan holde
284
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
trit med biomasseproduktionen (Gundersen og Buttenschøn, 2005) under forudsætning af at dyrene ikke
fodres med udefra kommende fodertilskud.
8.1.2 Relevans og potentiale
For virkemidler, hvor jorden udtages af almindelig landbrugsmæssig drift, er effekten på nitratudvaskning
hovedsageligt fastsat i forhold til et modelberegnet gennemsnit af nitratudvaskning for det samlede
landbrugsareal og ikke kun jord i omdrift. Det gælder fx for skovrejsning, brak og energiafgrøder. I
Virkemiddelkataloget fra 2014 (Eriksen et al., 2014) udgjorde referencen for den årlige gennemsnitlige
udvaskning for hele landet ca. 62 kg N/ha. Denne udvaskning var beregnet med NLES4-modellen og med
landbrugsdata for 2007-2011 (Børgesen et al., 2013). En genberegning baseret på data fra 2017 fandt, at
den opgjorte referenceudvaskning svarer til ca. 66 kg N/ha for landbrugsafgrøder i omdrift og ca. 61 kg
N/ha for hele det dyrkede areal (Gitte Blicher-Mathiesen, AU, upubliceret). Referenceudvaskningen lå altså
reelt på samme niveau for 2017 som anvendt i Eriksen et al. (2014).
Til opdatering af Baseline 2027 blev reference for nitratudvaskningen modelberegnet for året 2021
(Blicher-Mathiesen et al., 2023). Udvaskningen blev beregnet for hele det dyrkede areal med NLES5
modellen. Den samlede nitratudvaskning for hele landbrugsarealet blev beregnet til 53 kg N/ha, mens
nitratudvaskningen på omdriftsarealet alene udgjorde 59 kg N/ha. Den lavere modelberegnede
nitratudvaskning i 2021 end i 2017 skyldes hovedsagelige en øget udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning
og deraf et lavere forbrug af handelsgødning. Ved den her gennemførte opdatering, er der for de
virkemidler, der er fastsat på baggrund af referenceudvaskningen, hovedsageligt taget udgangspunkt i
den opdaterede værdi på 59 kg N/ha.
Anvendes den gennemsnitlige referenceudvaskning til fastsættelse af en effekt af et givet virkemiddel,
antages i princippet, at udbredelsen af virkemidlet er jævnt fordelt uden hensyntagen til bonitet og øvrige
dyrkningsforhold. Dette vil ofte ikke være tilfældet i praksis, men en mere detaljeret effektfastsættelse ville
forudsætte, at udvaskningen før fx etablering af energiafgrøder og brak blev bestemt for den forudgående
arealanvendelse.
Potentiale for virkemidlet permanent udtagning er hele det dyrkede omdriftsareal.
8.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Kvælstofeffekt:
For landbrugsarealer, der udtages permanent til ekstensivt udnyttede græsarealer, vil den
årlige udvaskning af nitrat efter en årrække være lavere end for arealer i omdrift. Udvaskningsniveauet for
de udtagne arealer vil især være påvirket af, hvor meget husdyrgødning arealet har fået tilført i årene forud
for udtagningen. Men størrelsen af perkolation og jordtype har også en væsentlig betydning. For
landbrugsarealer på mineraljorde, som har fået tilført moderate mængde af husdyrgødning, og hvor
arealet udtages til vedvarende græs med et lavt græsningstryk eller med høslæt, viser målinger, at den
årlige udvaskning falder til mellem 1 og 10 kg N/ha det første år efter udtagning (Blicher-Mathiesen et al.
2020). Udvaskningen vil yderligere falde til mellem 0 og 6 kg N/ha 2-5 år efter udtagning og til mellem
mindre end 1 og 3 kg N/ha efter 6-14 år med udtagning. Modelberegninger gennemført med
rodzonemodellen DAISY for 3 arealer udtaget til brak omkring en drikkevandsboring på Tunø viser, at den
årlige udvaskning over tid igen vil kunne stige lidt på grund af ændringer i jordens organiske puljer til
mellem 2 og 5 kg N/ha inden for et 100 årigt tidsperspektiv, idet intervallet afspejler jordens variation i
humusindhold på 1,4-2,8 % (Jensen og Thirup, 2006).
285
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For landbrugsarealer, der udnyttes intensivt, og som har fået tilført store mængder af husdyrgødning i
mange år, viser målinger fra to jordvandsstationer i Landovervågningen, at udvaskningen stadig kan være
høj indtil tre år efter udtagning og herefter falde til et niveau omkring 6-26 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et
al., 2020). Idet der kun eksisterer et begrænset antal målinger af udvaskning ved udtagning af arealer fra
landbrugsproduktion, og disse ikke tilstrækkeligt dækker den variation, der eksisterer for effekten af
virkemidlet bl.a. relateret til tilførsel af husdyrgødning i årene før udtagning og størrelsen af perkolationen,
er det ikke muligt på baggrund af målinger at opskalere måleresultaterne til et landsgennemsnit.
Hidtil er der som gennemsnit for hele landet anvendt en årlig udvaskning på 12 kg N/ha for arealer, der er
udtaget af landbrugsproduktion (Børgesen et al., 2013; Eriksen et al., 2014). Dette niveau ligger nogenlunde
midt mellem de to estimater for arealer med henholdsvis begrænset og intensiv tilførsel af husdyrgødning
før udtagning. Der er tilknyttet en stor usikkerhed på det gennemsnitlige estimat, idet målinger af
udvaskningen som førnævnt viser, at effekten afhænger af, hvor meget husdyrgødning landbrugsarealet
har fået før udtagning, samt af jordtype og størrelsen af perkolationen. Med en referenceudvaskning på 59
kg N/ha (se kapitlet Koncept for anvendelse og effektfastsættelse af kvælstofvirkemidler, denne rapport)
bliver den generelle netto-effekt af permanent udtagning 47kg N/ha reduceret udvaskning.
Udvaskning fra arealer, der har været natur i mange år, er lav på 0,5-5 kg N/ha (Blicher-Mathiesen et al.,
2020). Grunden til at udvaskningen er højere på naturarealer etableret fra tidligere landbrugsjord er, at
dyrkede jorde har et højere indhold af kvælstof bundet i labilt organisk stof end arealer, der har været natur
i mange år. For naturarealer, der udnyttes med ekstensiv afgræsning, vil udvaskningen fortsat være lav.
Kvælstofgødningsinputtet til braklagte arealer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i referencesædskiftet (tabel
8.1.1). Med hensyn til C-input antages, at det er højere end C-inputtet i planterester i referencesædskiftet,
således at jordens kulstofbalance ændres i positiv retning. Da hele planteproduktionen tilbageføres til
arealet, vil der med tiden udvikles et robust plantedække med dybtgående rødder, der er i stand til at
optage både vand og mineralisert N meget effektivt. Hvor stor effekten er afhænger dog af jordens bonitet
og mineraliseringsevne. Sammenlignet med korndyrkning (referencesituationen), kan reduktionen i
lattergasemission fra kvælstofgødning, ammoniakfordampning og nitratudvaskning beregnes (se kapitel
4) til at være henholdsvis 712, 62, 54 og 164 kg CO
2
-ækv/ha. Det antages, at der årligt lagres omkring 150
kg C/ha mere end i standardsædskiftet svarende til en reduktion i udledning på 550 kg CO
2
-ækv./ha.
Endvidere vil besparelsen på kalkning være 94 kg CO
2
ækv/ha og fossil energi ved undgået dyrkning 361
kg CO
2
-ækv/ha. Samlet vil klimaeffekten være ca. 1448 kg CO
2
-ækv./ha.
Kulstofeffekt:
Udenlandske undersøgelser under klimaforhold, der nærmer sig danske, indikerer, at selvom
emnet stadig er omdiskuteret bidrager braklægning til C-binding i jorden og at denne binding er større, jo
mere langvarig braklægningen er (Kozak and Pudelko, 2021, Yang et al. 2022). Yang et al. (2019) fandt
således at den årlige kulstofbinding var større i anden del af den undersøget periode (13-22 år efter
braklægning) end i perioden forud. Der er behov for tilsvarende danske undersøgelser for at kvantificere
effekten under danske klima- og jordbundsforhold. Kulstofbindingen i jord antages her at være 150 kg
C/ha, men resultater fra Yang et al. (2019) indikerer at op til 700 kg C/ha kan bindes årligt i langvarig brak
under amerikanske forhold. Resultaterne fra Kozak and Pudelko (2021) viser, at der kan være store
variationer afhængig af jordtype og vegetation. Klimaeffekten anslået til at være 550 kg CO
2
-ækv./ha,
som angivet i tabel 8.1.2.
286
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0287.png
Tabel 8.1.1
Effekter på kvælstofbalance og øvrige klimarelaterede forhold ved omlægning af
landbrugsareal (reference) til permanent brak.
Dyrkningsforhold for permanent udtagning
N input i handelsgødning
N input i planterester
Nitratudvaskning
Ammoniakfordampning
Kalkning
C-input*
Jordbearbejdning
Udtaget areal
0 kg N/ha
70 kg N/ha
12 kg N/ha
0 kg N/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
550 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
Reference
171 kg N/ha
70 kg N/ha
59 kg N/ha
6,8 kg N/ha
94 kg CO
2
ækv/ha
0 kg CO
2
ækv/ha
361 kg CO
2
ækv/ha
* Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i
landbrugets ud-ledninger og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes
direkte til de øvrige poster
som det er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 8.1.2
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
LU-
LUCF
CO
2
/
ener-
gifor-
brug
Netto
klimaef
fekt
Enhed
TRL*
Sikker
positiv
klimae
ffekt
Ændringer siden 2023
ift. nettoklimaeffekt
m.m.
148 kg CO
2
-ækv/ha
pga. ændringer i EF for
udvaskning, kulstofbin-
ding, mm
CH
4
N
2
O
Bemær-
kninger
KVM8.1 Perma-
nent ugødet
brak
550
0
930
455
1935
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
8.1.4 Samspil til andre virkemidler
Virkemidlet omlægning til permanent ugødet brak kan ikke anvendes sammen med andre
fladevirkemidler, der involverer ændrede gødningstilførsler og -strategier eller plantedyrkning. Reduceret
kvælstofudvaskning ved benyttelse af virkemidlet vil betyde, at der kvantitativt kan fjernes mindre kvælstof
ved samtidig anvendelse af dræn- og vandløbsvirkemidler.
8.1.5 Usikkerheder
Det er usikkert hvor meget længden af braklægningsperioden påvirker klimaeffekten både med hensyn til
C binding i jorden og N udledningerne. Det samme gælder for benyttelsen af brakmarkerne.
Længerevarende brak må forventes at have større effekt end en et-årig udtagning. Dette gælder i øvrigt
også for biodiversiteten.
8.1.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
For beregningen af landbrugssektorens udledninger i emissionsopgørelsen vil reduktionseffekten af brak-
lægning af omdriftsareal være automatisk afspejlet for de fleste udledningskilders vedkommende, med
mindre afvigelser til det angivne ovenfor i Tabel 8.1.1.
287
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0288.png
Som følge af det reducerede dyrkede areal vil der automatisk ske en reduktion i mængden af den samlede
mængde handelsgødning der tilføres de dyrkede arealer og dermed en reduktion i den direkte N
2
O ud-
ledning, jf. afsnit 8.1.3. Udledningen forbundet med handelsgødningsforbruget fra referencescenariet, vil
dog ikke være retvisende i alle tilfælde, da den endelige effekt vil afhænge af, hvilket areal der omlægges
fra. Omlægges arealet til permanent ugødet brak, som stadig registreres i Landbrugsstyrelsens registerdata
fra ansøgningerne om landbrugsstøtte, vil der opgørelsesmæssigt også stadig være en mindre emission fra
brakarealets voksende afgrøder, som vil være tilsvarende afgrøderester for kategorien ’vedvarende græs’,
og dermed lavere end det, der er angivet i Tabel 8.1.1. Under antagelse af, at de nationale forpligtigelser
til reduceret kvælstofudvaskning og herunder krav til efterafgrødearealet ikke vil blive reduceret, vil udled-
ningerne herfra ikke blive påvirket med tiltaget. Såfremt braklægningen giver anledning til en faktisk re-
duktion i den målte N-udvaskning, vil reduktionen i den tilknyttede indirekte N
2
O-udledning også automa-
tisk blive afspejlet i emissionsopgørelsen. Som følge af det reducerede forbrug af handelsgødning vil NH
3
-
og NO
x
-udledningerne og den tilknyttede indirekte N
2
O-udledning derfra også blive reduceret automatisk
i emissionsopgørelsen. Dog vil der stadig være en mindre udledning forbundet med de voksende afgrøder,
som vil være mindre end udledningen fra voksende afgrøder på omdriftsarealer. Reduktionseffekten af
reduceret kalkning vil ligeledes automatisk blive afspejlet, og vil afhænge af det konkrete kalkforbrug, der
var knyttet til det omlagte areal. I fremskrivningen er udledningerne også bundet op på det dyrkede land-
brugsareal.
Reduktioner i CO
2
-ækv. ved fraværet af jordbearbejdning vil ikke være afspejlet i emissionsopgørelsens
landbrugs- eller LULUCF-sektor, men vil automatisk kunne ses i opgørelsen af udledninger fra energisekto-
ren.
LULUCF
I den nationale opgørelse anvendes C-TOOL-modellen til at beregne kulstofændringer i mineraljorde. Til
beregning af C-input til modellen anvendes standardfunktioner for 26 forskellige afgrøder, jf. afsnit 4.5.4.
Ud fra enten høstudbytte eller faste værdier beregnes det årlige C input for en given arealanvendelse. Det
gennemsnitlige C-input i 2022 (ikke arealvægtet) til de 20 delområder som C-TOOL anvender er opgjort
til 4,6 ton C/ha/år (uden husdyrgødning). Ved omlægning til ugødet brak er modelinputtet på 4,0 ton C/
ha/år. Omlægning til vedvarende ugødet brak vil ud fra en gennemsnitsbetragtning reducere inputtet til
C-TOOL
med 0,6 ton C/ha/år hvorfor omlægning til ugødet brak vil medføre et ”relativt” fald i jordens be-
regnede C balance i forhold til uændret drift. Resultatet vil dog stadig være modsat den effekt som er op-
gjort i tabel 8.1.2. Der er ikke foretaget modelberegninger for at opgøre den reelle effekt da denne vil af-
hænge af jordbund og hvilke afgrøder der inddrages ved braklægningen. Faktorerne for C input fra brak-
og øvrige arealer til C-TOOL kan opdateres når der foreligger opdateret dokumentation for C-inputtet fra
de nævnte brakarealer fra repræsentative data under danske forhold.
Referencer
Blicher-Mathiesen, G., Sørensen, P. & Jung-Madsen, S. (red.) (2023). Opdatering af baseline 2027. Aarhus
Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 165 s. - Teknisk rapport nr. 295.
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-299/TR295.pdf
Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E., Jung-Madsen, S. (red). (2020). Opdatering af baseline 2021. Aarhus
Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. -Teknisk rapport nr. 162.
http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf
288
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0289.png
Blicher-Mathiesen et al. (2020). Permanent udtagning og kortvarig brak i omdrift. I: Eriksen, J., et al., (red.).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastning til vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA
Nationale Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug.
DCA
rapport
nr.
174.
s
115-126.
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf
Børgesen, C.D., Nordemann Jensen, P., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K. (editors) (2013). Udviklingen i
kvælstofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011 Evaluering af
implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte
virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31.
Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.) (2014). Virkemidler til realisering af 2. generations vand-planer
og
målrettet
arealregulering.
DCA
Rapport
052.
http://web.agrsci.dk/djfpublikat-
ion/djfpdf/Virkemiddelkatalog_web.pdf
Gundersen, P., Buttenschøn, R.M. (2005). Vegetationsudvikling og nitratudvaskning ved ændret
arealanvendelse
eng, overdrev og skovrejsning i Drastrup projektet 1998-2005. Aalborg Kommune og
Forskningscenter for Skov og Landskab, 50 sider.
Jensen, J.C.S., Thirup, C. (2006). Nitratudvaskning I indsatsområde Tunø. Rapport udgivet af Århus Amt. 42
sider.
Kozak, M., Pudelko, R. (2021). Impact assessment of the long-term fallowed land on agricultural soils and
the
possibility
of
their
return
to
agriculture.
Agriculture
11,
148.
https://doi.org/10.3390/agriculture11020148
Yang, Yi., Tilman, D., Furey, G., Lehman, C. (2019). Soil carbon sequestration accelerated by restoration of
grassland biodiversity. Nature Communications 10: 278.
https://doi.org/10.1038/s41467-019-08636-w
Yang, Y., Luo, W., Xu. J., Guan, P., Chang, L., Wu., X., Wu, D. (2022). Fallow land enhances carbon
sequestration in glomalin and soil aggregates through regulating diversity and network complexity of
arbuscular mycorrhizal fungi under climate change in relatively high-latitude regions. Front. Microbiol.
13:930622. doi: 10.3389/fmicb.2022.930622
289
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.2 Udyrkede bræmmer langs vandløb og søer på mineraljord (KVM8.2)
Forfattere: Brian Kronvang, Institut for Ecoscience og Mathias Neumann Andersen, Institut for Agroøkologi
(afsnit 8.2.0-8.2.5), Trine Anemone Andersen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF), Institut for
Miljøvidenskab (afsnit 8.2.6).
Fagfællebedømmere: Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.2.0-8.2.5), Ole Kenneth Nielsen.
Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.2.6).
Bræmmer, som de tidligere randzoner, er smalle striber af udyrket land langs vandløb og omkring søer, som
hverken gødes eller sprøjtes. Der findes to typer af bræmmer, den tørre som etableres uden ændring af
hydrologien i bræmmen og den våde bræmme hvor hydrologien ændres, typisk i forbindelse med
afskæring af dræn og/eller ændret vandføringsevne i vandløb. Denne rapport behandler kun de tørre
udlagte og udyrkede bræmmer på mineraljord langs vandløb og søer.
8.2.1 Anvendelse
Udyrkede bræmmer med permanent vegetation etableres for at beskytte vandløb og søer mod tilførsel af
sediment, kvælstof, fosfor og bekæmpelsesmiddel-rester fra overfladisk afstrømning på tilstødende marker
(Kronvang et al., 2014 & 2020). Randzonen fremstår derfor i landskabet som en braklagt stribe land. I 1992
blev det med en opdatering af Vandløbsloven lovpligtigt at udlægge en 2 m udyrket bræmme langs alle
offentlige og højt målsatte vandløb (Skov- og Naturstyrelsen, 2002). I 2011 blev randzoner lovpligtige med
vedtagelsen af Randzoneloven, hvor udyrkede randzoner inkl. en evt. 2 m bræmme skulle etableres med
en bredde på 10 m langs alle vandløb og søer større end i 100 m
2
. I 2014 blev randzoneloven revideret, og
der skulle nu etableres 9 m randzoner omkring alle offentlige og vandplan-vandløb. Randzoneloven blev
ophævet i 2016, , hvorefter der tilbage var de ugødede 2 m bræmmer efter Vandløbsloven langs alle
offentlige og højt målsatte vandløb.
Ved etableringen af de ‘tørre’ bræmmer på mineraljord ændres der kun på dyrkningen (forbud mod
dyrkning, gødskning og sprøjtning) og ikke på hydrologien i bræmmen. I bræmmen kan der efter
braklægning vokse græs og urter, men der kan også på sigt etableres træer i en bræmme langs vandløb
og søer. Dette er i modsætning til den gamle randzonelov, hvor det var pligtigt at slå vegetationen i
randzonen mindst hvert andet år for at undgå fremvækst af træer.
I dag er der også udviklet andre typer af bræmmer, som intelligente bufferzoner og mættede bufferzoner,
hvor man ændrer på hydrologien i bræmmen for at fremme kvælstoffjernelsen i det drænvand, som ellers
løber frit under den udyrkede bræmme (Eriksen et al., 2020; Andersen et al., 2020).
8.2.2 Relevans og potentiale
Markbræmmer er bræmmer, der kan ligge andre steder op ad omdriftsarealer, hvorimod 2 m-bræmmer er
bræmmer udlagt efter vandløbsloven. Udyrkede brede bræmmer er relevante at etablere på udpegede
risikoarealer for jorderosion og overfladisk afstrømning (Heckrath et al., 2010; Kronvang et al., 2014 & 2020).
Bræmmen skal i givet fald etableres med en bredde, som er tilpasset forholdene langs den enkelte mark,
og den vil ofte skulle være bredere end de 2 m, der anvendes efter vandløbsloven fra 1992. Efter den gamle
randzonelov med 10 m randzone var der etableret ca. 50.000 ha randzoner, men en stor del af disse er
siden blevet opdyrket igen. Ved en eventuel målrettet etablering af brede bræmmer langs vandløb og søer
må der forventes at blive udlagt væsentligt færre end 50.000 hektar randzoner, måske i størrelsesordenen
10.000 ha, hvor der er størst risiko for tab af jord og fosfor med overfladisk afstrømning (Onnen et al., 2019).
290
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0291.png
I 2023 bliver det med den nye landbrugsrefom pligtigt for landmænd, der søger landbrugsstøtte, at
udlægge 3 m udyrkede, ugødede og usprøjtede bræmmer langs alle de vandløb, hvor der er i dag er
lovpligtig 2 m bræmme. Det vil øge arealet med udyrkede bræmmer langs vandløb med i
størrelsesordenen 5.000-6.000 ha
alt afhængig af hvor meget udyrket bræmme, der i forvejen er udlagt
langs vandløbene.
De normale bræmmer, hvor vegetationen slås, må sidestilles med braklagte arealer (se afsnit 7.6 og 8.1),
da ændringen i forhold til virkemiddel-effekt mod klimagasser er, at vegetationen tilbageholder en del
nitrat-N, der ellers udvaskes fra arealerne. Dette vil reducere lattergas-emissionen fra den udyrkede
bræmme.
Desuden forventes at braklægningen med tiden øger puljen af kulstof i jorden i bræmmen pga. ophøret af
jordbearbejdning og et permanent vegetationsdække. Desuden kan en eventuel tilvækst af træer i
bræmmen binde kulstof over tid. Konsekvenser for tab af kvælstof og fosfor er beskrevet i de to seneste
virkemiddelrapporter (Eriksen et al., 2020; Andersen et al., 2020).
8.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Reduktionen af udledningerne beregnes på samme måde, som for permanent braklægning (afsnit 8.1
ovenfor), med den undtagelse at de udyrkede bræmmer langs vandløb forventes hovedsageligt at befinde
sig på arealer med god forsyning af vand og næringsstoffer. Der forventes derfor en større planteproduktion
og kulstofbinding i jorden, idet der med tiden vil udvikles et robust plantedække med dybtgående rødder,
der er i stand til at optage både vand og mineraliseret N meget effektivt. Kvælstofgødningsinputtet til
bræmmer er 0 kg N/ha mod 171 kg N/ha i referencesædskiftet (tabel 8.1.1). Med hensyn til C-input
antages, at det er højere end C-inputtet i planterester i referencesædskiftet, så jordens kulstofbalance bliver
positiv, da hele planteproduktionen tilbageføres til arealet. Sammenlignet med korndyrkning
(referencesituationen) kan reduktionen i lattergasemission fra kvælstofgødning, planterester,
ammoniakfordampning og nitratudvaskning beregnes til at være henholdsvis 712, -125, 54 og 164 kg CO
2
-
ækv/ha. Det antages at der lagres 400 kg C/ha svarende til en reduktion i udledning på 1467 kg CO
2
-
ækv./ha., altså lidt mindre end kulstoflagringen i gødet fodergræs (KVM 7.13). Endvidere vil besparelsen
på kalkning være 94 kg CO
2
-ækv/ha og på fossil energi ved undgået dyrkning 361 kg CO
2
-ækv/ha.
Samlet vil klimaeffekten være 2727 kg CO
2
-ækv./ha (tabel 8.2.1). Der er pt. ikke klarhed over hvordan
bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets
udledninger, og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF
bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster.
Tabel 8.2.1
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
LU-
LUCF
CO
2
/
ener-
gifor-
brug
Netto
klimaef
fekt
Enhed
TRL*
Sikker
positiv
klimae
ffekt
Ændringer siden 2023
ift. nettoklimaeffekt
m.m.
-60 kg CO
2
-ækv/ha
pga. ændringer i EF for
udvaskning, kulstofbin-
ding, mm
CH
4
N
2
O
Bemær-
kninger
KVM8.1 Perma-
nent ugødet
brak
1467
0
805
455
2727
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
291
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.2.4 Samspil til andre virkemidler
De tørre bræmmer, som er behandlet her, har samspil til braklægning af landbrugsjord på mineraljord.
Udover at de formindsker det dyrkede areal, har udyrkede bræmmer langs vandløb og søer ikke indflydelse
på andre fladevirkemidler eller virkemidler, der involverer gødskning.
8.2.5 Usikkerheder
De største usikkerheder er formentlig knyttet til forventninger til hvor mange hektar udyrkede bræmmer der
vil blive etableret langs vandløb og søer i landet. Herudover er der usikkerhed og betydelig naturlig
variation i effekterne afhængig af beliggenhed, jordtype, og bevoksning mm.
8.2.6 Afspejling
af
effekten
i
den
nationale
drivhusgasopgørelse
og
klimafremskrivningen
Landbrug
For beregningen af landbrugssektorens udledninger i emissionsopgørelsen vil reduktionseffekten af udyr-
kede bræmmer være automatisk afspejlet for de fleste udledningskilders vedkommende, ligesom det er
beskrevet for brak under 8.1.6, og vil afhænge af arealets kategorisering og status som en del af landbrugs-
arealet.
Uanset registrering, vil reduktionen i det dyrkede areal automatisk give en reduktion i mængden af den
samlede mængde handelsgødning der tilføres de dyrkede arealer og dermed en reduktion i den direkte
N
2
O udledning, jf. afsnit 8.1.3. Under antagelse af at bræmmerne udgår af det registrerede landbrugsareal,
dvs. frasorteres i de statiske opgørelser og udgår fra støtteansøgningerne vil der modsat scenariet med re-
gistrering af permanent ugødet brak ikke blive beregnet direkte N
2
O fra planterester, eller indirekte N
2
O fra
NH
3
fra voksende afgrøder. Det vil kræve en særskilt opgørelse af bræmmearealer og særskilte faktorer for
biomassen på de pågældende arealer, at lave en mere præcis opgørelse og implementering af effekten i
emissionsopgørelsen. Under antagelse af, at de nationale forpligtigelser til reduceret kvælstofudvaskning
og herunder krav til efterafgrødearealet ikke vil blive reduceret, vil udledningerne herfra ikke blive påvirket
med tiltaget. Såfremt bræmmerne giver anledning til en faktisk reduktion i den målte N-udvaskning, vil
reduktionen i den tilknyttede indirekte N
2
O udledning også automatisk blive afspejlet i emissionsopgørel-
sen. Som følge af det reducerede forbrug af handelsgødning vil NH
3
- og NO
x
-udledningerne og den til-
knyttede indirekte N
2
O-udledning derfra også blive reduceret automatisk i emissionsopgørelsen. Redukti-
onseffekten af reduceret kalkning vil ligeledes automatisk blive afspejlet, og vil afhænge af det konkrete
kalkforbrug der var knyttet bræmmearealet. I fremskrivningen er udledningerne også bundet op på det
dyrkede landbrugsareal.
Reduktioner i CO
2
-ækv. ved fraværet af jordbearbejdning vil ikke være afspejlet i emissionsopgørelsens
landbrugs- eller LULUCF-sektor, men vil automatisk kunne ses i opgørelsen af udledninger fra energisekto-
ren.
LULUCF
I lighed med afsnit 8.1.6 vedr. ugødet brak, vil kulstofinputtet ved modellering af en bræmmeudvidelse
være fastsat til et årligt input på 4,0 ton C/ha i modellen under forudsætning af at bræmmearealet indgår
i Internet MarkKort (IMK). Alt andet lige vil C-effekten i jorden af en bræmmeudvidelse på mineraljorde
292
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
have en negativ indflydelse på den afrapporterede C lagring, fordi inputtet er lavere end det gennemsnit-
lige fra afgrøder på dyrkede arealer. Ved en ikke-registreret udvidelse af bræmmearealet, f.eks. den gene-
relle udvidelse fra 2 til 3 meter langs vandløb vil dette areal ikke indgå i opgørelsen/C-TOOL modellerin-
gen. Fordi kulstofbalancen i mineraljorde opgøres som arealet i iMK fratrukket arealet som er på organisk
jord (udpeget i enten Tekstur2014, Tørv2022, eller det nye opdaterede JB-kort fra 2024).
En bræmmeudvidelse vil reducere IMK-arealet og følgelig vil C-TOOL regne på et mindre areal. Det areal
som der ikke regnes på (bræmmerne) bliver parkeret i opgørelsen med den på tidspunktet for udtagelsen
beregnede C-mængde fordi arealet ikke indgår. En evt. ændring i C lagringen ved en ikke registeret
bræmmeudvidelse, enten i nedadgående eller opadgående retning kommer derfor ikke ind i opgørelsen
med den nuværende beregningsmodel.
I forbindelse med EU's forordning om opgørelsen fra LULUCF-sektoren (EU, 2023/839) skal hele Danmarks
areal indgå i opgørelsen opgjort med en metode svarende som minimum til metodetrin 2 (tier 2), dvs. inkl.
bræmmerne. DCE er begyndt at vurdere konsekvenserne af den nye LULUCF-forordning og hvordan alle
arealer kan indgå i opgørelsen. Med den nuværende tilgang, hvor der kun regnes på ændringer indenfor
IMK-arealet, vil effekten af en udvidelse af bræmmearealet alene være relateret til en nedgang i N
2
O-
udledningen som følge af et mindre N forbrug/udvaskning, jf. afsnit om afspejling i landbrugssektoren.
Referencer
Andersen, H.E. (red.), Rubæk, G.H. (red.), Hasler, B. (red.), Jacobsen, B.H. (red.), Martinsen, L., Heckrath, G.J.,
Olsen, P., Munkholm, L.J., Hoffmann, C.C., Zak, D.H., Kronvang, B., van't Veen, S.G.M., Strandberg, B., Bruus,
M., Lærke, P.E., Gundersen, P., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Hutchings, N., Egemose, S., Reitze, K., Jensen, H.S.,
Søndergaard, M., Pedersen M.F. Martinsen, L. (2020). Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af
vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 284 s. (Videnskabelig rapport
fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 379, Bind 2020).
Eriksen, J., Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B.H., Baattrup-Pedersen, A., Strandberg, B.,
Christensen, B.T., Boelt, B., Iversen, B.V., Kronvang, B., Børgesen, C.D., Abalos Rodriguez, D., Zak, D.H.,
Hansen, E.M., Blicher-Mathiesen, G., Rubæk, G.H., Ørum, J.E., Rasmussen, J., Audet, J., et al. (2020).
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus: Aarhus Universitet - DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 454 s. (DCA rapport; Nr. 174).
Heckrath, G. J., Børgesen, C. D., Kjærgaard, C., & Vinther, F. P. (2010). Vedrørende udpegning af randzoner
med risiko for overfladeafstrømning af fosfor, Nr. 749634, 5 s., nov. 08, 2010.
Kronvang, B., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, H.E., Kjeldgaard, A., Larsen, S.E. (2014).
Effekt af “intelligent”
udlagte randzoner 46 s.. 2014. (Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi).
Kronvang, B., Ovesen, N.B., Zak, D.H. & Heckrath, G.J. (2020). Overfladisk afstrømning fra marker. Vand &
Jord, bind 27, nr. 1, s. 32-35. <http://www.vand-og-jord.dk/>
Onnen, N., Heckrath, G., Stevens, A., Olsen, P., Greve, M.B., Pullens, J.W.M., Kronvang, B., Van Oost, K. (2019).
Distributed water erosion modelling at fine spatial resolution across Denmark.I: Geomorphology. 342, s.
150-162 13 s.
Skov- og Naturstyrelsen (2002). Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet ISBN: 77-
7279-423-2.
293
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.3 Paludikultur (KVM8.3)
Forfatter: Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.3.0-8.3.5, 8.3.7), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug)
& Steen Gyldenkærne (LULUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.3.6).
Fagfællebedømmere: Joachim Audet, Institut for Ecoscience (afsnit 8.3.0-8.3.5, 8.3.7), Ole Kenneth Niel-
sen. Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.3.6).
8.3.1 Anvendelse
Viden om paludikultur findes primært fra forsøg på lavbundsarealer med højt indhold af organisk stof (tør-
vejorde, >12 % C), da hovedformålet med paludikultur er at undgå nedbrydning af tørv der forekommer på
drænede tørvejorde, men i princippet kan der også etableres paludikultur på lavbundsarealer, der inde-
holder mindre end 12 % organisk kulstof, hvor eksempelvis noget af tørven allerede er forsvundet som følge
af mange års dræning. Dette omfatter også jorde med 6-12 % organisk kulstof som i Danmark normalt
inkluderes under betegnelsen kulstofrige lavbundsjorde.
Det er nødvendigt at hæve vandstanden på de kulstofrige (>6 % organisk stof) landbrugsarealer for at re-
ducere udledningen af drivhusgasser og bevare tørvejorden som vigtigt økosystem. Når dræning med rør
og grøfter afbrydes, kan disse landbrugsarealer ikke længere benyttes til produktion af traditionelle enårige
afgrøder i omdrift, men paludikultur er måske en mulighed. Paludikultur er produktion af biomasse fra plan-
ter, der trives på marker med høj vandstand (Wichtmann et al., 2016). Tanken er at høste den del af afgrø-
den, der kun i ringe grad bidrager til tørvedannelse.
Afgrøder velegnet til paludikultur er flerårige, der ofte ikke kan anvendes direkte som foder og fødevarer.
Derimod er der mulighed for at anvende biomassen til bioraffinering og bioenergi eller direkte til bæredyg-
tigt byggeri. På nuværende tidspunkt er det muligt at afsætte græs til biogasproduktion og tagrør til strå-
tækning. Derudover vil græs kunne anvendes til proteinekstraktion hvis afgrøden har en høj kvælstofforsy-
ning og dermed højt proteinindhold.
Nogle planter, der egner sig til paludikultur, er særdeles produktive under de rette betingelser (Geurts and
Fritz, 2018; Karki et al., 2019), men der er et behov for bedre at definere forskellige former for paludikultur
for at kunne vurdere udbytte, miljø og klimaeffekter. Den brede definition af paludikultur omfatter både
ekstensiv paludikultur, hvor naturlig vegetation høstes uden ekstra tildeling af næringsstoffer og intensiv
paludikultur, hvor der etableres højproduktive arter, som eksempelvis tagrør og dunhammer på de vådeste
arealer, eller rørgræs og strandsvingel på arealer med lidt lavere vandstand. Intensiv paludikultur vil typisk
omfatte tildeling af næringsstoffer, enten via drænvand eller som mineralsk gødning, mens der normalt
ikke er behov for pesticider.
Der er et stort behov for mere viden om egnede afgrøder, etableringsmetoder, produktionspotentiale, høst-
omkostninger og anvendelsesmuligheder. Nogle potentielle afgrøder betragtes som vilde sumpplanter, og
er derfor ikke støtteberettiget som traditionelle landbrugsafgrøder. Ændret lovgivning på dette område for-
udsætter dokumentation af det landbrugsmæssige produktionspotentiale.
8.3.2 Relevans og potentiale
Drænede kulstofrige landbrugsjorde udgør blot 4,5 % af landbrugsarealet men bidrager til ca. 30 % af
landbrugets udledning af drivhusgasser med de gældende emissionsfaktorer. Potentialet for at reducere
294
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
udledningen af drivhusgasser ved at hæve vandstanden på disse jorde er derfor stort. Mulighederne efter
vådlægning kan opdeles i tre kategorier:
a) Intensiv paludikultur: etablering af bestemte vådområdeplanter under intensivt management med
henblik på at producere det højeste udbytte af biomasse med den højeste kvalitet
b) Ekstensiv paludikultur: Høst og fjernelse af den spontant fremkomne vegetation uden yderligere
management
c) Vådområder: Ingen høst af biomasse men afgræsning når vandstanden tillader. Fokus på at
maksimere naturværdi og biodiversitet.
Det bør undersøges nærmere om kategorierne skal have forskellige emissionsfaktorer. Dybt drænede
tørvejorde har det højeste reduktionspotentiale for udledning af CO
2
, hvis vandstanden kan hæves til tæt
på jordoverfladen. Med de nuværende tilskudsordninger og priser vurderes det at stort biomasseudbytte
af god kvalitet pr. arealenhed er afgørende for at opnå en acceptabel forretningsplan, og derved kan
konceptet måske bidrage til at dække omkostningerne ved vådlægning af lavbundsjorden.
Høst og fjernelse af biomasse på vådlagte lavbundsjorde har imidlertid særlige udfordringer pga. jordens
nedsatte bæreevne, og omkostningerne ved høste og transportere græsset til eks. et biogasanlæg vil være
væsentligt større sammenlignet med produktion på mineralske jorde. I Holland findes flere firmaer med
maskiner der kan løse opgaven, og i Danmark bliver der udviklet en tilsvarende maskine som en del af
GUDP projektet HøSTTEK, der kan færdes på bløde lavbundsarealer. Implementering af paludikultur er
betinget af, at høstomkostninger reduceres med de nuværende priser på biomasse. Dette kan ændre sig,
hvis der i fremtiden bliver større mangel på kulstofbaserede råvarer.
I 2020-21 blev i forbindelse med Canapé projektet etableret nogle større demonstrationsparceller med
strandsvingel, rørgræs og dunhammer på et udrænet areal i St. Vildmose der tidligere havde været anvendt
til kartoffeldyrkning. Parcellerne var enten ugødet eller fik tilført i alt 200 kg N/ha fordelt til 3 slæt. Det var
muligt at høste et årligt udbytte på op til 18 t tørstof pr. ha etableret med rørgræs foregående år ved tildeling
af blot 200 kg N/ha (upubliseret). Proteinindholdet var for lavt til at græsset kunne anvendes til
proteinekstraktion, men anvendelse til biogasproduktion var en afsætningsmulighed (Kandel et al. 2017).
Tørvejorde i ådale er typisk mere næringsrige og her har parcelforsøg vist tilstrækkelig højt proteinindhold
i rørgræs til proteinekstraktion ved tildeling af 200 kg N/ha til 2 eller 3 slæt (Nielsen et al., 2021). Resultaterne
fra St. Vildmose viste også at produktionen af de valgte paludikultur-afgrøder uden tilførsel af gødning var
meget lav (3-4 t tørstof pr. ha af græs og ca. 8 t tørstof pr. ha af dunhammer tilført drænvand med lavt
indhold af næringsstoffer). I mindre parcelforsøg med rørgræs, dyrket ved vandstand tæt på jordoverfladen
og tildelt 160 kg N pr. ha til 2 slæt, kunne der årligt høstes 12-14 t tørstof pr. ha over to år (Karki et al. 2019).
Demonstrationsprojektet i St. Vildmose viste endvidere at det kan være vanskeligt at opnå den ønskede
høje vandstand i sommerperioden ved blot at stoppe dræningen. Vandstanden faldt til under 50 cm i
sommerperioden og var i gennemsnit 44 cm under jordoverfladen i vækstperioden. Højere
vandstandsniveauer kræver sandsynligvis genetablering af spagnum, som var den naturlige vegetation
inden arealerne blev drænet med henblik på landbrugsproduktion. Der er udført forsøg med spagnum som
paludikultur i andre europæiske
lande (Wichmann et al. 2020). Idéen med ”Spagnum farming” er at høste
blot de øverste få cm til anvendelse som vækstmedie således at planterne kan fortsætte væksten efter
høst. Der er kun få studier på større arealer med paludikultur, som kan vise et mere realistisk potentiale, for
den type produktion, i praksis. Holland er et af de få steder, hvor der er etableret nogle større
demonstrationsarealer med paludikultur (Geurts og Fritz, 2018). Her rapporteres om årlige udbytter i
295
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0296.png
dunhammer (Typha latifolia) på ca. 10 t tørstof pr. ha, når der blev høstet én gang i juli (Pijlman et al., 2019).
Ved høst flere gange om året (hver 6. uge) faldt det årlige udbytte til 6 t tørstof pr. ha.
8.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Udledning af CO
2
reduceres som følge af, at tørvens oxidation reduceres markant når vandstanden hæves,
men omvendt vil vandmættede forhold øge udledningen af metan. Forøgelsen af metan vil i de fleste
tilfælde være mindre end CO
2
reduktionen og dertil kommer at udledning af lattergas også vil reduceres
når vandstanden hæves, forudsat at der ikke tildeles gødning (Greve et al., 2021).
Paludikultur betragtes af FAO og IPCC som en driftsform, der bevarer tørvejords (Biancalani og Avagyan,
2014; Hiraishi et al., 2014). Derfor forventes som udgangspunkt samme effekt af vådlægning på klimaet
som beskrevet for kulstofrige lavbundsjorde i Greve et al. (2021) i overensstemmelse med Danmarks nati-
onale emissionsopgørelse. Vådlægning af jorde i omdrift og vedvarende græs reducerer dermed udled-
ningen af drivhusgas med henholdsvis 40 og 26 t CO
2
-ækv. ha
-1
år
-1
. Her antages jorde inden vådlægning
at være dybt drænet, og at de bliver CO
2
-C neutrale når dræning afbrydes og de ikke længere betragtes
som landbrugsarealer. Hvert af
de
to tal omfatter således et fald i CO
2
og N
2
O, samt en stigning i CH
4
og
forskellen på de to tal skyldes alene, at udledningen fra de to dyrkningssystemer er forskellig i drænet til-
stand. Reduktionspotentialet afhænger som udgangspunkt ikke af anvendelsen af arealet efter vådlæg-
ning, dvs. om det er kategori a, b eller c angivet under afsnit 2, dog vil N
2
O emissionen stige, hvis der tilføres
gødning i kategori a.
Når der høstes biomasse, skal drivhusgasreduktions-potentialet dog reduceres med den mængde kulstof
der fjernes med den høstede biomasse omregnet til CO
2
-ækv. Anvendes biomassen til fortrængning af
fossile ressourcer vil udledningen fra den høstede biomasse blive reduceret tilsvarende. Der vil dog fortsat
være et fossilenergiforbrug til markoperationer, transport og evt. forarbejdning af den høstede biomasse,
hvilket skal indregnes i den samlede drivhusgasbalance, men for at kvantificere dette kræves en egentlig
LCA beregning for den specifikke produktion. Hvis der tilføres gødning i forbindelse med intensiv paludikul-
tur antages det at 1 % af den tilførte mængde N udledes som lattergas. Endvidere antages at 0,25% af
udvasket N, som dyrkningssystemet måtte give anledning til, udledes som lattergas. Klimaeffekten anslået
til at være 550 kg CO
2
-ækv./ha, som angivet i tabel 8.3.1.
Tabel 8.3.1
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
LU-
LUCF
42,2
CO
2
/
ener-
giforbrug
0
Netto
klimaeffe
kt
39,6
Enhed
TRL*
Sikker
positiv
klimaeffekt
Ja
Bemær-
kninger
Ændringer si-
den 2023 ift.
nettoklima-
effekt m.m.
Ingen
CH
4
N
2
O
KVM8.3 Palludikul-
tur tidligere drænet
omdrift
KVM8.3 Palludikul-
tur tidligere drænet
vedvarende græs
-8,1
5,4
ton
CO
2
-
ækv/ha
ton
CO
2
-
ækv/ha
9
30,8
-8,1
3,4
0
26,1
9
Ja
Ingen
296
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.3.4 Usikkerheder
De nuværende danske emissionsfaktorer for udledning af drivhusgasser fra drænede tørvejorde stammer
fra danske forsøg udført i 2008-09. Siden disse første målinger har resultater fra senere danske forsøg vist at
IPCC emissionsfaktorerne angivet i Wilson et al. (2016) kan være mere retvisende. Wilson et al. (2016) an-
giver at udledning af drivhusgas i gennemsnit reduceres med henholdsvis 26, 17 og 5 CO -ækv. ha år
efter vådlægning af arealer i omdrift, dybt drænet permanent græs på næringsrige arealer og dårligt dræ-
net permanent græs. Disse gennemsnitsværdier dækker over meget stor variation især for metanudled-
ning. Der arbejdes p.t. på en revision af emissionsfaktorer for danske kulstofrige lavbundsjorder.
2
-1
-1
Reduktionspotentialet afhænger primært af grundvandstandstanden før og efter dræning ophører. Lav-
bundjorde i ådale er ofte ikke fuldt drænet inden udtagning mens afbrydning af dræn i højmoser, som eks.
St. Vildmose, sandsynligvis ikke fører til en vandstand der høj nok til at opfylde klassifikationskravene for et
vådområde, hvor årsmiddelvandstanden ikke må blive dybere end 30 cm under jordoverfladen. Et littera-
turstudie viste endvidere at spagnum som paludikultur har en væsentlig lavere emissionsfaktor end de øv-
rige nævnte paludikultur-afgrøder (Bianchi et al., 2021), mens et nyligt publiceret etårs forsøg fra Sydtysk-
land med manipuleret vandstand viste, at både ekstensiv paludikultur med nyplantet stargræs (et årligt
slæt uden gødning) og intensiv paludikultur med eksisterende enggræs (to årlige slæt med gødning) kunne
reducere drivhusgasudledningen markant (25-30 t CO
2
ækv/ha) når den årlige middelvandstand blev hæ-
vet fra 35 til 13 cm under jordoverfladen (Bockermann et al., 2024). Der er behov for flere forsøg over en
længere årrække, der undersøger effekten af forskellige typer af paludikultur på drivhusgasudledningen.
8.3.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
I emissionsopgørelsen for landbrugssektoren opgøres emissioner fra arealer, der indgår i det dyrkede areal,
baseret på definitionen og listede afgrøder i Danmarks Statistik. Hvis der er tale om etablering af paludikul-
tur på eksisterende vådområder, så vil dette ikke have indflydelse på emissioner fra landbrugssektoren, da
vådområder betragtes som udtagne arealer og derfor ikke defineres som landbrugsareal i beregningen.
Hvis det derimod er etablering af paludikultur på det eksisterende landbrugsareal, hvor der beregnes en
N
2
O emission som følge af høstning og gødskning af arealerne, så vil der være en ændring i emissionen.
For at kunne foretage en effektvurdering på N
2
O-emission af etablering af paludikultur er der behov for
specifikke oplysninger om hvilke afgrøder, gødskningsforhold, der omlægges fra og til. Derudover vil det
være afgørende, at der sker en fastsættelse af veldokumenterede faktorer for udbytterne og tørstofindhol-
det i den dyrkede biomasse på arealerne, jf. afsnit 8.3.1. Ved etablering af vådområder på arealer defineret
som organisk jord, vil udledningen af direkte N
2
O forbundet med den tidligere dyrkning på organisk jord
udgå fra de arealer, men dette er en effekt af vådlægning og ikke direkte af paludikultur. I fremskrivningen
er udledningerne også bundet op på det dyrkede landbrugsareal.
LULUCF
For nuværende indgår paludikultur ikke i den nationale opgørelse for LULUCF-sektoren. Det dyrkede areal
med afgrøder er begrænset til IMK-arealet (Vejledning om gødsknings- og harmoniregler fra LBST, tabel
1, LBST, 2024). For vådområder anvendes områdepolygoner over etablerede vådområder fra primært
297
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
LBST. Ingen af de nævnte datasæt indeholder aktivitetsdata for paludikultur. Ved en uspecificeret areal-
anvendelse af vådområder til paludikultur vil den afledte emission være, den for vådområdets gældende
udledning per hektar. I den nuværende opgørelse er det antaget at alle vådområder har en nul emission
af CO
2
og N
2
O samt en CH
4
udledning fra IPCCs guidelines (IPCC, 2014) relateret til jordtypen på arealet,
jf. afsnit 4.5.4. Arealet der påregnes emissionerne er fastlagt ud fra en overlapsanalyse mellem vådområ-
derne og Tekstur2014 (fremadrettet Tørv2022). Større afspejling af paludikultur i LULUCF-sektorens opgø-
relse vil kræve dokumentation og fastsættelse af C input som faste biomassefaktorer fra konkrete arter og
tilsvarende dokumentation og fastsættelse af potentielle emissioner fra denne type dyrkning på vådom-
råder. I opgørelsen for 2025 forventes det at der etableres en mere dynamisk emissionsopgørelse for våd-
områder hvor kortet Tørv2022/Peat2022 og det nye grundvandsstandskort for lavbundsjorder fra GEUS
kombineres med en vandstandsrelateret CO
2
emissionsmodel (Elsgaard, 2024) bliver implementeret. Der
er for nuværende ikke taget stilling til potentiel betydning for CH
4
og N
2
O emissionerne.
8.3.7 Sideeffekter
8.3.7.1 Klimatilpasning
Tilbageholdelse af vand i landskabet
Ved at afbryde lavbundsjordes dræning vil regnvand blive tilbageholdt på lavbundsarealet i længere tid
og potentielt kunne reducere uønskede oversvømmelser i byer og andre bebyggelser omkring
hovedvandløbet nedstrøms lavbundsarealet. Det kan dog også medføre en negativ klimaeffekt i form af
øget metanudledning, hvis jorden oversvømmes i længerevarende perioder specielt i sommerhalvåret
med relativt høje temperaturer (Kandel et al., 2019).
8.3.7.2 Miljø
Kvælstof
Når dræning af lavbundsjorde afbrydes og vandstanden hæves forventes i lighed med etablering af
vådområder at N fjernes ved denitrifikation. Derudover vil der kunne fjernes N med den høstede afgrøde
og den fjernede N vil potentielt kunne mobiliseres via eksempelvis et biogasanlæg til anvendelse som
gødning på marker i oplandet, men det er usikkert i hvor høj grad fjernelse af N med den høstede biomasse
fra lavbundsjorden yderligere vil kunne reducere tabet af N til vandmiljøet. Omvendt vil der være øget risiko
for N udvaskning til akvatiske økosystemer, hvis der gives større mængder N gødning til paludikulturen. Små
mængder N gødning og kalium kan øge biomassens vækst, så der netto fjernes større mængder N fra
arealet end hvis der ikke gødes (Canape projektet).
Fosfor
Fjernelse af fosfor fra lavbundsarealet kan ikke som N fjernes med luften, så derfor har fjernelse af fosfor
ved høst af biomasse stor betydning for arealets fosforniveau. Danske forsøg har vist at der årligt kan fjernes
6-37 kg P/ha hvor niveauet primært afhænger af biomasseudbyttet. Vådlægning af lavbundjord medfører
dog også en risiko for fosfortab til akvatiske økosystemer, da ilttilgængeligheden i jorden reduceres og
medfører et skift til reducerende forhold. Som følge af dette opløses redoxfølsomme jernoxider, og det
bundne fosfor kan frigives i større mængder til jordvandet (Zak et al., 2010).
298
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0299.png
8.3.7.3 Biodiversitet
I N-virkemiddelkataloget (Beate Strandberg og Marianne Bruus i Eriksen et al. 2020) konkluderes føl-
gende om effekter af dette virkemiddel på biodiversiteten: ”Biodiversiteten vurderes til at være højere i
paludikultur sammenlignet traditionel landbrugsdrift der omfatter en-årige afgrøder i omdrift. Derimod for-
ventes mindre biodiversitet sammenlignet med et natur-vådområde, da paludikultur primært omfatter
produktive flerårige i monokultur. Naturlige arter for det pågældende økosystem vil sandsynligvis lang-
somt invadere paludikulturen efter etablering, og genetablering af paludikulturen efter en årrække kan
være en forudsætning for at opretholde høje biomasseudbytter, men det vil afhænge af arealets hydro-
logi og den valgte paludikultur-afgrøde”.
8.3.7.4 Andet
Skadegørere og pesticider
Der er normalt ikke behov for pesticidbehandling i en veletableret paludikulturafgrøde. Der kan dog være
behov for ukrudtsbekæmpelse ved etablering af afgrøden mens der ikke på noget tidspunkt vurderes at
være behov for hverken fungicider eller insekticider.
Natur- og landskabsværdier
Vådlægning af lavbundsarealerne kan hindre afgræsning som naturplejetiltag. Paludikultur sikrer
regelmæssig høst af vegetationen efter vådlægning og vil derfor opretholde det åbne landskab i ådalen
(Primdahl et al., 2021).
Referencer
Biancalani, R., Avagyan, A. (2014). Towards climate-responsible peatlands management. Mitigation of
Climate Change in Agriculture Series (MICCA).
Bianchi, A., Larmola, T., Kekkonen, H., Saarnio, S., Lång, K. (2021). Review of greenhouse gas emissions from
rewetted agricultural soils. Wetlands 41, 1-7.
Bockermann, C., Eickenscheidt, T., and Drösler, M. (2024). Adaptation of fen peatlands to climate change:
rewetting and management shift can reduce greenhouse gas emissions and offset climate
warming effects.
Biogeochemistry
https://doi.org/10.1007/s10533-023-01113-z
CANAPÉ
projektet.
Creating
a
new
approach
to
peatland
https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/interreg-canape/
ecosystems.
Elsgaard, 2024, Dokumentationsnotat vedr. forskningsprojekter om analyse af danske emissionsdata (>12
pct. OC) samt relation mellem emission fra jorder med 6-12 pct. OC og >12 pct. OC, Rådgivningsnotat
fra
DCA
Nationalt
Center
for
Fødevarer
og
Jordbrug,
https://pure.au.dk/portal/da/publications/dokumentationsnotat-vedr-forskningsprojekter-om-
analyse-af-danske
Geurts, J., Fritz, C. (2018). Paludiculture pilots and experiments with focus on cattail and reed in the
Netherlands-Technical report-CINDERELLA project FACCE-JPI ERA-NET Plus on Climate Smart
Agriculture.
299
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0300.png
Greve, M.H., Greve, M.B., Peng, Y., Pedersen, B.F., Møller, A., Lærke, P.E. et al. (2021). Vidensyntese om
kulstofrig lavbundsjord. Rådgivningsrapport fra DCA
National Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet, Tjele, Denmark. Journalnummer: 2020-0047924.
Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Srivastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M., Troxler, T. (2014). 2013 supplement
to the 2006 IPCC guidelines for national greenhouse gas inventories: Wetlands. IPCC, Switzerland.
HØSTTEK
projektet.
Ny
høstteknologi
til
klimavenlig
dyrkning
af
lavbundsjord.
https://gudp.lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-hoestteknologi-til-klimavenlig-dyrkning-af-
lavbundsjord/
Kandel, T.P., Ward, A.J., Elsgaard, L., Møller, H.B., Lærke, P.E. (2017). Methane yield from anaerobic digestion
of festulolium and tall fescue cultivated on a fen peatland under different harvest managements. Acta
Agriculturae Scandinavica Section B-Soil and Plant Science 67, 670-677.
Kandel, T. P., Lærke, P. E., Hoffmann, C. C., and Elsgaard, L. (2019). Complete annual CO
2
, CH
4
, and N
2
O
balance of a temperate riparian wetland 12 years after rewetting.
Ecological Engineering
127,
527-535.
Karki, S., Kandel, T.P., Elsgaard, L., Labouriau, R., Lærke, P.E. (2019). Annual CO
2
fluxes from a cultivated fen
with perennial grasses during two initial years of rewetting. Mires and Peat 25, (01), 1–22.
Landbrugstyrelsen, 2024,
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledning_
om_goedskning_og_harmoniregler_2022_2023.pdf
Nielsen, C.K., Stodkilde, L., Jorgensen, U., Laerke, P.E. (2021). Effects of Harvest and Fertilization Frequency
on Protein Yield and Extractability From Flood-Tolerant Perennial Grasses Cultivated on a fen Peatland.
Frontiers in Environmental Science 9:619258.
Pijlman, J., Geurts, J., Vroom, R., Bestman, M., Fritz, C., van Eekeren, N. (2019). The effects of harvest date and
frequency on the yield, nutritional value and mineral content of the paludiculture crop cattail (Typha
latifolia L.) in the first year after planting. Mires & Peat 25, (04), 1–19.
Primdahl, J., Andersen, E., Buttenschön, R., Folvig, S., Jessen, M. J., Kristensen, L. S., Petersen, L. R., Stenak, M.,
and Vejre, H. (2021). Vejle ådal og fjord
udvikling og forvaltning. Københavns Universitet, Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning.
https://www.vejleaadalogfjord.dk/sites/vejleaadalogfjord.dk/files/2022-
01/Final_baggrundsrapport_dec_22.pdf
Wichmann, S., Krebs, M., Kumar, S., Gaudig, G. (2020). Paludiculture on former bog grassland: Profitability of
Sphagnum farming in North West Germany. Mires and Peat 26, 1-18.
Wichtmann, W., Schröder, C., Joosten, H. (2016). "Paludiculture-productive use of wet peatlands,"
Schweizerbart Science Publishers, Stuttgart, Germany.
Wilson, D., Blain, D., Couwenberg, J., Evans, C., Murdiyarso, D., Page, S., Renou-Wilson, F., Rieley, J., Sirin, A.,
Strack, M. (2016). Greenhouse gas emission factors associated with rewetting of organic soils. Mires and
Peat 17, 1-28.
300
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Zak, D., Wagner, C., Payer, B., Augustin, J., and Gelbrecht, J. (2010). Phosphorus mobilization in rewetted
fens: the effect of altered peat properties and implications for their restoration.
Ecological
Applications
20, 1336-1349.
301
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.4 Vådområder på mineral jord (KVM8.4)
Forfattere: Joachim Audet, Institut for Ecoscience (afsnit 8.4.0-8.4.5), Mette Hjorth Mikkelsen (Landbrug) &
Steen Gyldenkærne (LULUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.4.6).
Fagfællebedømmere: Brian Kronvang, Institut for Ecoscience (afsnit 8.4.0-8.4.5), Ole Kenneth Nielsen. In-
stitut for Miljøvidenskab (afsnit 8.4.6).
Vådområder på mineraljord defineres som udyrket land med et kulstofindhold < 6 % organisk kulstof i de
øverste 30 cm af jorden, der oversvømmes af vand på en sæsonmæssig eller hyppigere basis og hvor
vådområdeplanter kan etablere sig. Vådområder på mineraljord i Danmark findes primært i de vandløbs-
eller sø-nære arealer, hvor grundvandsspejlet periodisk kan svinge omkring jordoverfladen. Desuden kan
vådområdet blive oversvømmet fra vandløbet (tidvise oversvømmelser). I naturlige vådområder er det ud-
veksling af vand og stof mellem området og de omkringliggende arealer og/eller det nærliggende vand-
løb. Det er de naturlige, hydrologiske forhold, der er afgørende for, hvor og hvordan biologiske, mikrobielle,
og biogeokemiske processerne foregår, og det er således en forudsætning, at vådlagte vådområdet er ført
tilbage til en tilstand med naturlig hydrologi, dvs. uden dræning og grøftning, samt
hvis området over-
svømmes
at vandløbet har en vandføringsevne som betinger, at det tidvist kan gå over sine bredder.
Kystnære vådområder er ikke inkluderet i dette kapitel.
8.4.1 Anvendelse
Virkemidlet er målrettet tilbageholdelse af næringsstoffer og i nogle tilfælde øget biodiversitet.
8.4.2 Relevans og potentiale
De fleste vandløb i Danmark er kanaliserede, og mange nærliggende vandløbsarealer er påvirkede af
dræning og grøftning. Dyrket areal med et kulstofindhold < 6 % på lavbund udgør i alt ca. 3.692 km2 med
70% af arealet i omdrift og 30% anvendt som græsarealer. Det er derfor et stort potentiale for etablering
eller genetablering af vådområder på mineraljord.
Sammenlignes med kortlag over arealer med vådområdeprojekter fra puljer administreret af Landbrugs-
styrelsen og Miljøstyrelsen, var der i 2021 godkendte vådområdeprojekter eller ansøgninger herom på ca.
13.650 ha eller knap 3,7% af de 366.200 ha dyrket mineralsk lavbundsjord. De 13.650 ha inkluderer alle
projektstøttearealer inkl. bl.a. drænopland i minivådområder samt nogle projekter, som kun er ansøgt
og/eller er godkendte men endnu ikke etablerede. Det skal derfor ikke opfattes som en præcis opgørelse,
men som et første bud på den aktuelle udbredelse, som antages at være sat forholdsvist højt.
8.4.3 Effekt på drivhusgasemission
Genetablering af vådområder har stor betydning for indholdet af kulstof i jorden da mineralisering formind-
skes og kulstof kan muligvis akkumuleres pga. indlejring af plantebiomasse, rødder, mv. (Andersen et al.,
2020). Når grundvandsspejlet er tæt på jordoverfladen eller når der er tidvise oversvømmelser af ådalen
kan dette fremme metan (CH
4
)-emissionen, særligt på næringsrige jorder med en stor pulje af letomsæt-
teligt organisk stof (Zak et al., 2015). Under tidvise oversvømmelser om vinteren i vådområdet forventes CH
4
-emissionen ikke at være af større omfang, da CH
4
-produktionen bliver begrænset af lave temperaturer
(<10°C). Et vandspejl tæt på jordoverfladen vil medvirke til at begrænse emissionen af CO
2
og potentielt
302
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
også af lattergas (N
2
O), pga. mindre mineralisering af organisk stof i jorden. Et vandspejl tæt på jordover-
fladen kan endog fremme CO
2
-binding, hvis en ny tørvedannende vegetation kan etablere sig. Oversvøm-
mede arealer kan også opsamle kulstofrigt sediment fra vandløbet og dermed bidrage til tilbageholdelse
af organisk kulstof (Kronvang et al., 2009). Den potentielle reduktion i husdyr- og handelsgødningstilførslen
til området og mindre mineralisering af organisk stof i jorden under vådlagte forhold, vil sandsynligvis også
medvirke til at mindske N
2
O emissionen. Der er dog en risiko for, at der kan forekomme en relativ stor N
2
O
emission ved den nitratomsætning, der vil finde sted i vådområdet efter afskæring af dræn og grøfter. Om-
vendt vil den potentielt øgede N
2
O emission i vådområdet pga kvælstoffjernelse betyde, at der sker mindre
N
2
O emission fra vandløb, fjorde og havet pga af reduceret kvælstoffudledning. Således vil vådlægning af
dyrkede mineraljorde med stor sandsynlighed begrænse emissionen af CO
2
og N
2
O, mens der omvendt
kan være en risiko for en betydelig øget emission af CH
4
.
Der findes kun få studier af drivhusgasemission fra vådområder på mineraljord, idet de fleste undersøgelser
fokuserer på organisk jord. Et par studier har undersøgt CH
4
-emission efter genetablering af vådområder
på mineraljord under danske forhold (Herbst et al., 2011 og Audet et al., 2013). Herbst et al. (2011) målte
drivhusgasemissionen (CO
2
, CH
4
og N
2
O) et år i en restaureret våd eng ved Skjern å (7 år efter vådlægning).
Konklusionen var, at selv om CH
4
-emissionen var betydelig (110 kg CH
4
ha-1 yr-1), var der på engen en
netto binding af kulstof på i alt 7030 (±1050) kg CO
2
-ækv ha-1 år-1 (Herbst et al., 2011). Audet et al. (2013)
undersøgte ændringer i drivhusgasemissionen året før og året efter genetableringen af et vådområde
langs Odder bæk nord for Give. I sidstnævnte undersøgelse var CH
4
-emissionen markant højere fra et
permanent vanddækket område efter genetableringen af vådområdet (316 kg CH
4
ha-1 yr-1), mens an-
dre områder med grundvandsspejl dybere end 20 cm under jordoverfladen havde tæt på nul CH
4
-emis-
sion. Området med den høje CH
4
-emission havde et kulstof indhold på ca. 7 %, hvilket ligger lige over
grænsen for mineral jord.
Ud fra de undersøgelser af lokaliteter med etablering af vådområder på mineraljord, der blev præsenteret
i Herbst et al. (2011) og Audet et al. (2013), kan der også findes områder med nedbrudt tørv dvs. med kulstof
indhold >6%. Generelt set kan kulstofindholdet i vandløbsnære områder variere meget, hvilket kan gøre
det udfordrende at skelne mellem organisk jord og mineraljord.
På grund af meget få danske studier er beregninger af CH
4
-effekten baseret på 21 internationale studier
(et enkelt fra Danmark i.e. Herbst et al, 2011) samlet i IPCC-metoden
for ”Inland wetland on mineral soil”
(Wickland et al., 2013). Metanestimatet er en emission på 235±108 kg CH
4
ha-1 yr-1 (gennemsnit ± 95%
konfidensinterval) for den tempererede klimaregion (tabel 5.4 i Wickland et al., 2013). Dette estimat varierer
afhængigt af oversvømmelsesperioden. I permanent vanddækkede områder er emissionen 572 ± 75 kg
CH
4
ha-1 yr-1, mens den i periodisk oversvømmede områder er 126 ± 46 kg CH
4
ha-1 yr-1 (Wickland et al.,
2013).
IPCC anvender dog en anden grænseværdi (kulstofindhold >12%) til at definere forskellen mellem organisk
jord og mineraljord, set i forhold til de 6% som anvendes i Danmark. Det betyder, at studier, der blev brugt
til at definere IPCC-emissionsfaktoren for vådområder på mineraljord, også inkluderede vådområder med
kulstofindhold mellem 6-12%. Der er dog ingen klar sammenhæng mellem jordens kulstofindhold og CH
4
-
emissioner. Faktisk er IPCC-faktoren for CH
4
fra vådlagte organiske jorde (dvs. >12% organisk kulstof) og for
vådlagte mineraljorde (dvs. <12% organisk kulstof) i de tempererede klimaregioner relativt ens (tabel 8.4.1).
303
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0304.png
Tabel 8.4.1.
IPCC CH
4
emissionfaktor for vådlagte organiske jorde og vådlagte mineraljorde (Data fra ta-
bel 3.3 og 5.4 i Wickland et al., 2013).
Klimaregion
Boreal
Tempereret
Tropisk
Næringsstof
status
Fattig
Rig
Fattig
Rig
-
EF
CH4
(vådlagte organiske jorde)
kg CH
4
ha
-1
yr
-1
55
183
123
288
55
EF
CH4
(vådlagte mineral jorde)
kg CH
4
ha
-1
yr
-1
76
235
900
Kuldioxid-emissionen som følge af ændring i kulstofindholdet i jord sættes til 0 ifølge sektion 6.5.14 i Nielsen
et al., 2022. Lattergas-emissionen anses for at være for usikker (Wickland et al., 2013) til at kunne bruges til
beregning af et estimat og sættes derfor til 0.
Etablering af vådområder vil normalt ske ved en omlægning af landbrugsjorden, og dermed vil der ske en
reduktion i husdyr- og handelsgødningstilførslen til området. Hvis området bliver lagt om fra en mark i om-
drift, kan man forvente en øget akkumulering af organisk kulstof pga. tilførsel af plantebiomasse i jorden.
Forøgelsen vil være mindre, hvis marken allerede har vedvarende plantedække. Her antages jorde inden
vådlægning (referencesituation) at være kornsædskifte. Der vil også være et mindre fossilt energiforbrug til
markdriften.
Samlet set, vil de totale drivhusgas emissioner blive ca. 4.892 kg CO
2
-ækv ha-1 år-1 (235 kg CH
4
ha
-1
år
-1
x 28 (GWP) = 6.580 kg CO
2
-ækv ha
-1
år
-1
(total emission fra mineraljord efter vådlægning) minus 1688 kg
CO
2
-ækv ha-1 år-1 (total emission fra kornsædskifte før vådlægning; tabel 4.3.1)).
Det vil sige at netto klimaeffekten bliver ca. -4892 kg CO
2
-ækv ha
-1
år
-1
.(tabel 8.4.2)
Baseret på disse resultater tyder det ikke på, at etablering af vådområder på mineraljord vil reducere driv-
husgasemissioner. Disse emissioner bliver i øjeblikket overset i nationale emissionsopgørelser, og derfor bør
deres inklusion overvejes. Dog forhindrer de store usikkerheder og mangel på data i en dansk sammen-
hæng udarbejdelsen af mere sikre og robuste skøn.
Tabel 8.4.2
Samlet oversigt over virkemidlets reducerende effekt på de forskellige poster i
drivhusgasbalancen angivet med AR5 værdier for GWP-100 af CH
4
og N
2
O og LULUCF bidrag fra
kulstofbinding.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
CO
2
/
LU-
LUCF
CO
2
/
ener-
gifor-
brug
455
Netto
klimaef
fekt
Enhed
TRL*
Sikker
Bemærk
positiv
-ninger
klimaeffekt
Ændringer siden
2023 ift. nettokli-
maeffekt m.m.
86 kg CO
2
-ækv/ha
pga. ændringer i
EF for udvaskning,
kulstofbinding, mm
CH
4
N
2
O
KVM8.4
Vådområder
på mineraljord
0
-6580
1233
-4892
Kg
CO
2
-
ækv/h
a
9
Ja
8.4.4 Samspil til andre virkemidler
Der kan være overlap med reetablering af organiske lavbundsjorder og N-og P-vådområder.
304
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0305.png
8.4.5 Usikkerheder
Det skal understreges at der er stor usikkerhed i forhold til CH
4
-emission
da vådområder på mineral jord
ofte har en meget dynamisk hydrologi med stor variation mellem sæsonerne. Om et vådområde er perma-
nent eller periodisk oversvømmet kommer til at bestemme CH
4
-emissioner især i sommermånederne, når
den højere temperatur fremmer CH
4
-produktionen.
Drivhusgasemissioner fra referencesituation er usikre,
fordi CH
4
-emissioner fra grøfter kan være betydelige i drænede areal.
Kuldioxid-emissionen i de etable-
rede områder vil sandsynligvis være negativ dvs. at en lagring af kulstof vil ske pga. akkumulering af plan-
terester og deponering af organisk kulstof under oversvømmelse.
Der er stor usikkerhed om, hvorvidt CO
2
-
lagringen i de etablerede områder kan kompensere for CH
4
-emissionerne.
Lattergas-udledningen er også usikker, da svingende vandstand og deraf følgende ændringer i iltforholdet
i jorden kan fremme N
2
O-emissionen (Jørgensen et al., 2012). Efter vådlægning burde disse emissioner
være af begrænset omfang p.ga. mindsket mineralisering og stop af gødskning af arealerne. Dog kan af-
skæring af dræn og grøfter der fører vand fra bagvedliggende dyrkede arealer, samt tidvise oversvømmel-
ser med vandløbsvand trække i retning af højere emissioner af lattergas.
8.4.6 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
Etablering af vådområder vil i relation til den nationale emissionsopgørelse for landbrugssektoren betyde
udtagning af landbrugsjord, såfremt vådområderne anlægges indenfor det areal, der i dag er klassificeret
som landbrugsareal. Effekten på emissionen vil afhænge af hvad der tidligere har været dyrket på den
pågældende mark. Antages en udtagning at ske på bekostning af omdriftsareal med korn/raps (referen-
cesituation), vil dette medvirke til en N
2
O-reduktion i den nationale opgørelse svarende til omkring 1,2 t
CO
2
-ækv/ha (jf. afsnit 4.3 og 4.5), som vil være afspejlet automatisk når input data for de afledte effekter
på f.eks. forbrug af handelsgødning og målt udvaskning indhentes til opgørelsen. I fremskrivningen er ud-
ledningerne også bundet op på det dyrkede landbrugsareal.
LULICF
I den nuværende nationale emissionsopgørelse anvendes IPCCs emissionsfaktorer for vådområder på mi-
neraljord i lighed med ovenstående tabel 8.4.1. Mineraljord opgøres i den nationale opgørelse ud fra en
overlap analyse med vådområdepolygonet og Tørv2022, hvor mineraljord defineres som arealer <12 %
OC jf. IPCC guidelines og i modsætning til den generelle danske definition på organiske jorder som er %
OC-indhold > 6 % OC.
I forbindelse med den forventede omlægning af emissionsberegningen for organiske jorder til opgørelsen
der udarbejdes i 2025, se afsnit 8.3.6, kan der ske en justering af både CO
2
, CH
4
og N
2
O emissionerne
som følge af implementering af grundvandsstandskortet.
Referencer
Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B., Jacobsen, B.H. (redaktører) (2020). Virkemidler til reduktion af
fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. -
Videnskabelig rapport nr. 379
http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf
305
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0306.png
Audet, J., Elsgaard, L., Kjaergaard, C., Larsen, S.E., Hoffmann, C.C. (2013). Greenhouse gas emissions from a
Danish riparian wetland before and after restoration. Ecological Engineering, 57, 170-182.
Herbst, M., Friborg, T., Ringgaard, R., Soegaard, H. (2011). Catchment‐wide atmospheric greenhouse gas
exchange as influenced by land use diversity. Vadose Zone Journal, 10(1), 67-77.
Jørgensen, C.J., Struwe, S., Elberling, B. (2012). Temporal trends in N
2
O flux dynamics in a Danish wetland–
effects of plant‐mediated gas transport of N
2
O and O2 following changes in water level and soil mineral‐
N availability. Global Change Biology, 18(1), 210-222.
Kronvang, B., Hoffmann, C.C., Dröge, R. (2009). Sediment deposition and net phosphorus retention in a
hydraulically restored lowland river floodplain in Denmark: combining field and laboratory experiments.
Marine and Freshwater Research, 60(7), 638-646.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,
Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak,
I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., Hansen, M.G. (2022). Denmark's National
Inventory Report 2022. Emission Inventories 1990-2020 - Submitted under the United Nations
Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE
Danish
Centre for Environment and Energy, 969 pp. Scientific Report No. 494.
http://dce2.au.dk/pub/SR494.pdf
Wickland, K.P., Krusche, A.V., Kolka, R.K., Kishimoto-Mo, A.W., Chimner, R.A., Ogle, S., Srivastava, N. (2013).
Inland wetland mineral soils. In: 2013 Supplement to the 2006 IPCC guidelines for national greenhouse
gas inventories: wetlands. Intergovernmental Panel on Climate Change: 5.1-5.34. Chapter 5, 5-1.
Zak, D., Reuter, H., Augustin, J., Shatwell, T., Barth, M., Gelbrecht, J., McInnes, R. J. (2015). Changes of the CO
2
and CH
4
production potential of rewetted fens in the perspective of temporal vegetation shifts.
Biogeosciences, 12(8), 2455-2468.
306
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0307.png
8.5 Skovlandbrug (KVM8.5)
Forfattere: Martin Jensen, Institut for Fødevarer, Søren Ugilt Larsen, Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
(afsnit 8.5.0-8.5.3), Kiril Manevski, Signe Søndergaard Bay, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.5.5), Mette Hjorth
Mikkelsen (Landbrug) & Steen Gyldenkærne (LULUCF), Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.5.4)
Fagfællebedømmere: Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi (afsnit 8.5.0- 8.5.3, 8.5.5). Ole Kenneth
Nielsen. Institut for Miljøvidenskab (afsnit 8.5.4)
Skovlandbrug som koncept dækker over samdyrkning af jordbrugsafgrøder med træer af forskellige arter
plantet i forskellige design, omfang og med forskellige formål. Jordbrugsafgrøder kan være enårige om-
driftsafgrøder i rotation eller flerårige græsarealer, permanent græs og/eller i kombination med udegå-
ende husdyr. Trækomponenten kan ses som et produktionselement i jordbruget, med forskellige høstinter-
valler, fra få år på stævningstræarealer til op mod 40-60 år ved høst af højkvalitetsved og/eller høst af
frugter, nødder. Trækomponenten kan også bidrage væsentligt til positive økosystemeffekter i forhold til
klima, miljø og biodiversitet.
En række hovedtyper og undertyper af skovlandbrug vurderes at have særlig relevans for dansk jordbrug
og er beskrevet i Jensen et al. (2023). Hovedtype 1 omfatter skovlandbrug, der har særligt potentiale til at
bidrage med høj kulstofbinding og kulstoflagring (Jensen et al., 2024). Klimaeffekter af tre undertyper inden
for hovedtype 1 er her vurderet hver for sig, da de har forskelligt indhold og effekt. Her er klimaeffekten
relateret til referencen korn i omdrift. Samme undertyper af trækomponenter vil også kunne dyrkes sam-
men med græsningsarealer, men klimaeffekter for dette er ikke inddraget her.
Skovlandbrug har en række effekter særligt på kvælstof- og kulstofbalancen i marken. Det hænger bl.a.
sammen med en lang vækstsæson og et vedvarende, dybt rodnet, og øget infiltrationskapacitet under
trævækst, der kan bidrage til en lav kvælstofudvaskning samt andre økosystemtjenester herunder kulstof-
lagring.
Udtrykkene ’Kulstofbinding’ og ’opbygning af kulstof’ anvendes her begge om den netto-akkumulerede
mængde kulstof per år eller akkumuleret efter en årrække. Træer i skovlandbrug høstes efter få eller mange
år, enten alene den overjordiske biomasse, så roden står tilbage og nye skud skyder frem; eller total fjernelse
af træer, hvor roden også fjernes helt. Her anvendes termen ’kulstoflagring’ om den midlertidige lagrings-
effekt i træer, der opnås som gennemsnit over en længere omdriftsperiode, dvs. den gennemsnitlige
mængde lagrede kulstof på arealet fra tid 0 til omdriftstidspunktet for høst af biomasse.
De tre systemer som er medtaget her er:
Undertype 1.1: Hurtigvoksende træarter i stævningskultur
Undertype 1.2: Mellem til hurtigvoksende træarter med høj vedkvalitet og lang omdriftstid
Undertype 1.3: Læhegn med blandede hurtigvoksende træarter og lang omdriftstid
307
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0308.png
8.5.1 Hurtigvoksende træarter i stævningskultur (f.eks. bioenergitræer)
8.5.1.1 Anvendelse
Hurtigvoksende træarter som stævningskulturer i skovlandbrug kan høstes med forskellige intervaller af-
hængig af træart og plantetal m.m., f.eks. med 3-5 års intervaller i pil eller 10-20 års intervaller i poppel.
Høstintervallet vil bl.a. have betydning for valg af høstteknologi såvel som kvalitet og anvendelighed af den
høstede biomasse. Biomasse fra hurtigvoksende træarter i stævningskultur kan ligesom biomasse fra fler-
årige energiafgrøder anvendes til energi, materialer samt biogent CO
2
, der f.eks. kan anvendes til power-
to-x eller BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage)(Jørgensen & Hutchings, 2023). Der er også
mulighed for at bruge træbiomassen som delvis erstatning for sphagnum i vækstsubstrater, f.eks. efter fysisk
defibrering eller kompostering (Hashemi et al., 2023). Ved længere høstintervaller kan træbiomassen evt.
få dimensioner, der muliggør anvendelse til f.eks. emballage.
8.5.1.2 Relevans og potentiale
Der er betydelig relevans af at dyrke træer på dele af landbrugsarealet, både i forhold til miljø og biodiver-
sitet, idet der forventes en lavere udvaskning af kvælstof fra arealer med træer end fra omdriftsarealer med
korndyrkning og en større biodiversitet på arealer, der består af en mosaik af flere forskelligartede plante-
arter (Jensen et al., 2023; Jensen et al., 2024). Hertil kommer den positive klimaeffekt i form af kulstoflagring
i stub og rødder og indlejring af kulstof i jorden. Dertil kommer en lagringseffekt af den stående biomasse
på arealet, hvilket dog forudsætter en varig ændring af dyrkningsformen.
Den høstede træbiomasse fra skovlandbrug vil umiddelbart kunne anvendes i energisektoren, hvor mange
fjernvarme- og kraftvarmeværker anvender træflis som brændsel. Her vil træflis fra skovlandbrug skulle
konkurrere på både pris og kvalitet med skovflis fra indland og udland. Erfaringerne med dyrkning af pil til
energiformål er, at der kan være forskellige barrierer for at udnytte potentialerne ved denne afgrøde (Lar-
sen, 2015). Der kan være udfordringer for landmænd i forbindelse med at lære at dyrke en ny afgrøde
effektivt og med tilstrækkeligt højt udbytte og dermed en konkurrencedygtig pris på biomassen. Der kan
også være barrierer forbundet med at levere relativt små mængder træflis til energisektoren, som dels kan
være ukendt for mange landmænd, og som dels opererer med meget store mængder. Det vurderes, at
mange af disse forhold også vil kunne gøre sig gældende ved produktion og afsætning af træbiomasse fra
skovlandbrug, om end der kan bygges videre på de erfaringer, der trods alt er opbygget i forbindelse med
landbrugsmæssig dyrkning og afsætning af pil og poppel en række steder i Danmark.
Der er således en række usikkerheder, som vanskeliggør vurderingen af potentialet for skovlandbrug af
denne type i Danmark. En større udbredelse af denne type skovlandbrug vil bl.a. afhænge af, at der opnås
større viden om de potentielle synergieffekter på bedriftsniveau, driftsøkonomiske forhold vedr. trædyrkning
samt den fremtidige værdisætning af de positive sideeffekter ved denne type skovlandbrug.
8.5.1.3 Effekt på drivhusgasudledning
Ved omlægning fra korndyrkning til skovlandbrug er det bl.a. afgørende for klimaeffekten, hvor stor en an-
del af arealet, der beplantes med træer. I nedenstående beregning er det antaget, at der plantes træer på
15% af arealet, og at der vil være en uændret klimaeffekt på de resterende 85% af arealet. Det er sandsyn-
ligt, at der kan være en let øget kulstoflagring, hvis hovedafgrøden på omdriftsarealet gror bedre pga. læ-
effekt, men samtidig kan der være en reduceret vækst i områder nærmest ved træerne pga. konkurrence.
Med det nuværende fravær af datagrundlag vurderes det rimeligt at antage en uændret klimaeffekt på
308
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0309.png
omdriftsarealet. For de 15% af arealet, der beplantes med træer, er der gjort følgende antagelser vedr.
ændringer i drivhusgasudledninger.
Det antages, at der ikke tilføres gødning til træerne, men træernes næringsstofforsyning kan formodes at
blive sikret delvis via optag af næringsstoffer fra det omgivende omdriftsareal (alternativt via indplantning
af kvælstoffikserende træarter som rødel). På træarealet vil der således være en reduktion i gødskning på
171 kg N/ha /år, som er kvælstofnormen for standard korndyrkning (Hutchings & Olesen, 2023). Ammoni-
akfordampningen antages at være 4% af kvælstof i udbragt handelsgødning (Hutchings & Olesen, 2023),
og ammoniakfordampningen vil da blive reduceret med 6,8 kg N/ha/år. Indlejring af kvælstof i planterester
antages at være 41% af den tilførte kvælstofgødning (Hutchings & Olesen, 2023), og der vil derfor være en
reduktion i kvælstofinput fra planterester på 70 kg N/ha/år for ikke N-fikserende træer (gælder ikke, hvis
der plantes N-fikserende træer som alternativ). Ved omlægning til flerårige energiafgrøder regnes der med
en reduktion i N-udvaskningen på 51 og 35 kg N/ha/år for hhv. sandjord og lerjord (Jørgensen & Hutchings,
2023), og der regnes her med en gennemsnitsværdi på tværs af jordtyper svarende til en reduktion i ud-
vaskningen på 43 kg N/ha/år. Lattergasemissionen for disse kvælstofposter er beregnet jf. Hutchings &
Olesen (2023), dog er der regnet med en emissionsfaktor på 0,58% (og ikke 0,46%) af udvasket kvælstof
(Andersen & Børgesen, 2023). Ændringerne vedr. kvælstof vil give en reduktion i emissionen af lattergas på
den træbeplantede del af arealet svarende til 712, 28, 292 og 104 kg CO
2
ækv/ha/år relateret til hhv.
reduceret gødskning, reduceret ammoniakfordampning, færre planterester i jorden og reduceret nitratud-
vaskning. Samlet set vil reduktionen i lattergasemission på denne baggrund udgøre 1.136 kg CO
2
ækv/ha/år på de 15% af arealet med træer eller 170 kg CO
2
ækv/ha /år for det samlede areal med skov-
landbrug.
Dyrkning af flerårige energiafgrøder som pil fremfor dyrkning af korn antages at have et reduceret energi-
forbrug svarende til en reduktion i emissionen på 191 kg CO
2
ækv/ha /år (Jørgensen & Hutchings, 2023).
Ved dyrkning af hurtigvoksende træer i skovlandbrug vil der generelt også være færre markoperationer
end ved dyrkning af korn, hvilket kan reducere energiforbruget, men til gengæld er der tale om relativt
energikrævende høstoperationer og muligvis mere kørsel som følge af de lange, smalle bælter af træer.
Desuden kan der formodes at være et lidt større energiforbrug ved dyrkning af korn på den øvrige del af
skovlandbrugsarealet i form af mere kørsel pga. mindre eller smallere omdriftsmarker. Samlet set antager
vi derfor et uændret energiforbrug ved implementering af skovlandbruget. Der vurderes heller ikke at være
nogen ændring i emissionen af metan ved dyrkning af skovlandbrug fremfor dyrkning af korn.
Det antages, at der ikke kalkes på den træbeplantede del af areal, og der vil derfor ske en reduktion i
emissioner på 94 kg CO
2
ækv/ha /år på træarealet svarende til 14,1 kg CO
2
ækv/ha/år for det samlede
areal.
Ved omlægning fra korndyrkning til skovlandbrug vil der på arealandelen med hurtigvoksende træer ske
en kulstofbinding og kulstoflagring bestående af høstbar overjordisk biomasse, der eksporteres med inter-
valler, kulstoflagring i stub og rod (underjordisk biomasse), der er blivende på arealet (ved en permanent
omlægning) og opbygning og lagring af organisk kulstof i jorden (SOC), der også antages at være blivende
ved en permanent omlægning. Der henvises til Jensen et al (2024) for en dybere gennemgang af bag-
grundsviden og variation for stævningstypen.
Kulstoflagring i høstbar biomasse
Udbytter af pil og poppel i bioenergiplantninger udviser stor variation baseret på en lang række undersø-
gelser (Jensen et al., 2024). Her anvendes som en meget grov gennemsnitsbetragtning et gennemsnitligt
309
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tørstofudbytte på 8 tons/ha/år. Med en antagelse om 50% kulstof i piletørstof (Parmar, 2017; Rytter et al.,
2015) svarer kulstofoplagringen i høstbar biomasse til 4 tons/ha/år. Kulstoffet i den høstbare biomasse vil
dog efter høst blive eksporteret fra landbrugssektoren til andre sektorer, så kulstofoplagringen i den høst-
bare biomasse vil være midlertidig. Hvis træerne høstes hvert 5. år, vil der ske en oplagring på op til 20 ton
C/ha efter 5 år, hvorefter oplagringen vil starte forfra i den næste høstrotation. Derfor vil den gennemsnitlige
kulstoflagring over de 5 år i høstrotation være 10 ton C/ha. Hvis der regnes over en 20-årig levetid for bio-
energiplantningen som tiltag, vil den gennemsnitlige årlige kulstofoplagring i høstbar biomasse derfor svare
til 0,5 ton C/ha/år eller 1,83 ton CO
2
ækv/ha/år, hvis træerne høstes hvert 5. år. Hvis træerne i stedet høstes
hvert 10. år, vil kulstofoplagringen i høstbar biomasse være 1,0 ton C/ha/år eller 3,67 ton CO
2
ækv/ha /år.
Da træerne antages at udgøre 15% af det samlede areal, vil kulstofoplagringen i høstbar biomasse på det
samlede areal med skovlandbrug udgøre 0,28 og 0,55 ton CO
2
ækv/ha /år ved hhv. 5-års og 10-års høst-
interval for træerne.
Kulstofbinding i stub og rod
Der er begrænset viden om mængden af kulstof bundet i stub og rødder ved dyrkning af pil og poppel
(Jensen et al., 2024). Et relativt nyt studie fra Sverige (Rytter et al., 2015) antages at være mest retvisende
for danske forhold, og der forudsættes herfra en indlejring på 1,5 ton C/ha/år i stub og rod de første 5 år
efter etableringen, og efter 5. år forudsættes der en indlejring på 0 ton C/ha/år. Over en 20-årig periode
vil den samlede kulstofindlejring i stub og rod således svare til (5*1,5 ton)/20 år = 0,375 ton C/ha/år sva-
rende til 1,375 ton CO
2
ækv/ha /år i gennemsnit over 20 år på de 15% af arealet med træer. For det sam-
lede areal med skovlandbrug svarer det til 0,21 ton CO
2
ækv/ha/år.
Kulstofbinding i jord
Der er meget store variationer i estimaterne af kulstofbinding i jorden ved dyrkning af hurtigvoksende træ-
arter, og da flere undersøgelser ikke kan påvise nogen signifikant stigning i kulstofindholdet i marker med
trædyrkning sammenlignet med marker i omdrift, forudsættes der her en moderat nettoeffekt af binding af
kulstof i jord på 0,21 ton C/ha/år svarende til 0,77 ton CO
2
ækv/ha/år, hvilket svarer til estimaterne i både
en dansk undersøgelse (Pugesgaard et al., 2014) og en engelsk undersøgelse (Morrison et al., 2019) af
ældre pilemarker.
Samlede klimaeffekter
Den samlede reduktion i CO
2
-emission relateret til kulstofbinding ved dyrkning af hurtigvoksende træer er
således (1,83+1,375+0,77) = 3,98 og (3,67+1,375+0,77) = 5,81 ton CO
2
ækv/ha /år ved hhv. 5-års og 10-
års høstinterval på de 15% af arealet med træer. Den samlede effekt på hele skovlandbrugsarealet er 0,60
og 0,87 ton CO
2
ækv/ha /år ved hhv. 5-års og 10-års høstinterval af træbiomassen.
Den samlede reduktion i emission af klimagasser udgør (3,98+1,14+0,094) = 5,209 og (5,81+1,14+0,094)=
7,042 ton CO
2
ækv/ha /år på arealet med træer med hhv. 5-års og 10-års høstinterval, svarende til 0,781
og 1,056 ton CO
2
ækv/ha /år på det samlede areal med skovlandbrug.
Det må antages, at kulstofeffekten er en engangseffekt, som forudsætter at ændringen i landskabstypen
fastholdes fremover. Dvs. efter de første 20 år er der ikke længere nogen kulstofeffekt af betydning. Effekten
af reduceret N-gødskning på lattergasemission vil til gengæld fortsætte med samme størrelse hvert år frem-
over, så længe denne dyrkningspraksis fortsætter.
310
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8.5.1.4 Samspil til andre virkemidler
Flerårige energiafgrøder kan erstatte efterafgrøder med en faktor, hvor 0,8 ha flerårige energiafgrøder
kan erstatte 1,0 ha efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2023). Det bør afklares, om skovlandbrug med hur-
tigvoksende træarter i stævningskultur også vil kunne fungere som et kvælstofreducerende virkemiddel.
8.5.1.5 Usikkerheder
Der er betydelige usikkerheder vedr. mange af de forudsætninger, der indgår i beregningen af klimaeffek-
ten af skovlandbrug med hurtigvoksende træarter i stævningskultur. En stor del af forudsætningerne er ba-
seret på data vedr. dyrkning af pil og poppel på markniveau, og der er meget stor variation i f.eks. de op-
nåede biomasseudbytter, ligesom der er usikkerheder vedr. mængden af kulstof oplagret i stub og rod og
omfanget af kulstofindlejring i jorden ved omlægning fra dyrkning af korn til dyrkning af træer. Dertil kom-
mer en betydelig usikkerhed vedr. den interaktion, der vil være mellem trækomponenten og afgrøderne
på omdriftsarealet i denne form for skovlandbrug. Der kan potentielt både være synergieffekter og konkur-
renceeffekter, og der er meget lidt viden om disse effekter og dermed også om summen af effekterne.
Endelig er det i disse beregninger antaget, at trædelen udgør 15 % af hele arealet. Såfremt arealandelen
med træer ændres, vil de beregnede effekter også ændres.
8.5.2 Mellem til hurtigvoksende træarter med høj vedkvalitet og lang omdriftstid (alley
cropping)
8.5.2.1 Anvendelse
’Alley cropping’ er et skovlandbrugssystem med plantning af enkelttræer på afstand, men i rækker i
marker
med afgrøder og rettet mod produktion af højkvalitetsved og lang tids omdrift evt. kombineret med nød-
deproduktion. Dette system er i store træk ukendt under danske forhold. Det vurderes at være en meget
lovende form for skovlandbrug, da den kan tilpasses moderne mekaniseret landbrug og tillader dyrkning
af afgrøder eller græs imellem rækker (Quinkenstein et al., 2009; Tsonkova et al., 2012, Pardon et al, 2020).
Træer skal producere højkvalitetsved til byggeri og møbler, finér mv., hvor stammedelen af biomassen kan
afsættes til væsentlig højere priser end til bioenergi. Økonomien er derfor en vigtig driver for at anvende
dette system. En stor del af biomassen, grene og skæve stammer mv. må forventes stadig at gå til biomasse
til energiformål på grund af lav kvalitet og små dimensioner. Normalt opstammes træerne til en kronehøjde
startende ved 4-6 m højde med ret stamme og uden sidegrene på stammen. Dette system tillader dyrkning
af afgrøder helt ind til stammen og tillader selv høje maskiner at køre tæt på trærækken. Omdriftstiden kan
være op til 40-60 år, afhængig af art og formål.
8.5.2.2 Relevans og potentiale
Træ af høj kvalitet til byggeri eller møbler vurderes at blive efterspurgt mere i fremtiden på grund af ønsket
om at konvertere fra CO
2
-belastende byggematerialer til mere bæredygtige naturlige materialer med lavt
klimaaftryk. Prisen på det høstede højkvalitetstræprodukt, de langsigtede etablerings-, pasnings- og høst-
omkostninger og den samlede økonomi i skovlandbrugssystemet over en langvarig omdrift er central for,
om modellen vil finde udbredelse (Jensen et al., 2023). Mangel på viden om præcise konsekvenser af træ-
plantning (arealandel og design) på afgrødens og den samlede arealproduktivitet og usikkerhed på øko-
nomi gør det svært at forudsige, om det er et økonomisk rentabelt system under danske forhold. Omkost-
ninger til pasning af træer kan også være en barriere, og udvikling af rationelle billige metoder og løsninger
311
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vil kunne hjælpe på dette. Vurdering af og vejledning om optimalt artsvalg og forventet produktivitet på
forskellige jorde og lokaliteter mangler og giver et usikkert beslutningsgrundlag for investering i dette sy-
stem. Udvikling af højtydende og retstammede kloner med høj vedkvalitet af de mest interessante arter vil
kunne gøre systemet mere interessant. Alley cropping vurderes at have skaleringspotentiale til implemen-
tering i store dele af omdriftsarealer, såfremt økonomiske forhold vurderes gunstige. Som for øvrige skov-
landbrugstyper vil konkurrencen med afgrøden betyde, at nogle afgrøder vil være bedre tilpasset til at tåle
skygge og øvrig konkurrence fra træerne. Det vil derfor forventes, at typen her vil blive kombineret med
omdriftsafgrøder, som viser stor tålsomhed for tilstedeværelsen af træer. Det betyder også, at disse afgrøder
kan ændre sig over tid, efterhånden som skyggen fra træerne øges. Udtynding af træer til et lavere antal
pr. ha må forventes at være en del af systemet.
8.5.2.3 Effekt på drivhusgasudledning
Alley crop skovlandbrug er i store træk ukendt under danske forhold, og viden må derfor skønnes fra forsøg
i udlandet med klima- og jordbundsforhold, der kan afvige fra Danmark. Dette giver en usikkerhed i vurde-
ringer af både systemet og tilvækst af træer og konkurrence med afgrøder.
Det areal med træer, der udtages fra kornarealet, vurderes at være mellem 1 og 4 % af dyrkningfladen
(f.eks. 100 træer med hver 1 m
2
samlet ikke dyrket areal om stammen = 100 m
2
/ha, dvs. 1 % af areal eller
f.eks. 200 træer med hver 2 m
2
= 400 m
2
udyrket areal = 4 % af areal). Her antages forenklet, at kornarealet
er bevaret fuldt ud. Kronedækket ændres fra 0% ved etablering til skønnet 20% efter 60 år med løbende
beskæring og tilpasning af kroner. Kronearealet kan derfor forenklet skønnes at være et gennemsnit af start
til slut, dvs. 10% af hele arealet. På grund af reduceret lysindfald må der derfor forventes en reduktion i
landbrugsafgrødernes produktivitet.
Kulstoflagring
.
Der henvises til Jensen et al (2024) for baggrundsinformationer og variation i studier. De fleste undersøgelser
er fra klimaer syd for Danmark og udviser stor variation mellem studier. Her anvendes et skøn baseret på
gns. tal fra Cardinael et al (2017) med kulstofbinding i biomasse i alley crops på omdriftsarealer som et
gennemsnit af minimum og maksimum kulstofbinding i undersøgelserne på ((0,62+1,85)/2)= 1,235 tons
C/ha/år svarende til akkumuleret kulstof i biomasse over 60 årig omdrift på 74,1 tons C/ha.
Antagelsen om lagring af kulstof (se forklaring i afsnit om skovlandbrug med stævningskultur) regnes også
her som gennemsnit af år 0 og år 60 (se forklaring i afsnit om type 1.1 stævningsarter). Den gennemsnitlige
lagring af kulstof i hele træbiomassen over og under jorden i et sådant system vil således være 1,235/2 =
0,618 tons C/ha/år, svarende til 2,26 t CO
2
ækv/ha /år.
For SOC anvendes tilsvarende tal fra Cardinael et al (2017) på 0,24 tons C/ha/år, dvs. akkumuleret 14,4
tons C/ha for en 60-årig periode.
Hvis man høster træer efter 60 år, vil det betyde fuld nedskæring til stub, og rationel genvækst forventes
ikke muligt fra så gamle stubbe. I et kornareal vil det her antages at stub og større rødder fjernes fra arealet
sammen med toppen. På grund af mangel på data for stub og rod antages her, at C i alle rødder fjernes
fra arealet. Kun SOC bliver på arealet, men vil blive nedbrudt over en længere årrække. Her antages for-
enklet at SOC ikke fjernes ved omdrift af træerne, men er en permanent ændring (dvs. fortsat alley crop
dyrkning på arealet).
312
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Klimabidraget fra træer til lagring af kulstof er derfor på 2,26 tons CO
2
ækv/ha/ha/år (biomasse) + 0,88
tons CO
2
/ækv/ha/år (SOC) i alt 3,14 CO
2
æqv/ha/år.
Klimagasser
Da alley crop træer normalt dyrkes således, at afgrøder går helt ind til stammen eller med kun et marginalt
efterladt udyrket areal omkring det enkelte træ og ingen udyrket bræmme mellem træerne vil netto dyrk-
ningsarealet med afgrøden kun være marginalt berørt Det betyder at gødskning og jordbearbejdning i
forhold til omdriftsafgrøden foregår på så godt som hele arealet, og aspekter af gødningsbelastning og
brug af fossil energi mv. for korndelen i alley crop systemet er skønnet til samme størrelse som en kornaf-
grøde uden træer.
For bidrag til N udvaskning vil træer i en vis afstand fra stammen (skønnet minimum svarende til kroneud-
bredelse) og i ret stor dybde forventes at optage og lagre N overskud fra afgrødedyrkning, således at N tab
vil blive reduceret (Wolz et al., 2018). Omfanget af muligt bidrag fra reduceret N-tab i alley crop systemer
under danske forhold er ikke kendt, og potentialet afhænger af en række forhold, bl.a. hvor stor nærings-
stofoverskuddet fra afgrødeproduktionen er, tidspunkt på året for overskud, træets størrelse og relative ny-
tilvækst til binding af N. Træer vil også binde næringsstoffer i løbet af dyrkningssæsonen, hvilket vil påvirke
afgrødens produktivitet tæt på træerne, og det kan evt. kompenseres for ved øget gødskning. Det antages
her, at der ikke gives ekstra gødskning til trævæksten. Der er behov for at afklare både afgrødens og træ-
ernes behov for gødning i systemet for at validere antagelserne eller justere gødskningspraksis.
I referencen standard korndyrkning er der en klimagasemission relateret til gødskning på 712 kg CO
2
ækv/ha/år (Andersen et al 2023). I alley crop dyrkning antages det, at der ikke gødes ekstra, og at om-
driftsarealet dækker hele arealet som tilnærmelse. Gødskningsbidrag fra trædelen sættes derfor fra start til
0, mens bidrag fra afgrøden dækker hele arealet, dvs. der er ingen besparelse. Det er uklart om gødnings-
praksis for alley crops ændres over tid, men gødskning forventes at være begrænset, da omdriftsafgrøden
stadig fylder meget på arealet selv efter mange år, når træerne beskæres og kroner holdes små.
I korn er der et emissionsbidrag fra kvælstof i planterester på 292 kg CO
2
ækv/ha/år. Da afgrøden dyrkes
tæt til stammerne, og da der antages uændret gødskning på det samlede areal, vil afgrødens bidrag i
mange år ikke ændres signifikant. På grund af øget konkurrence mod afgrøden, når træerne bliver store,
må en vis reduktion i afgrødeproduktivitet forventes over tid. Denne kan påvirke og evt. reducere bidraget
fra korn, hvis gødskningsomfang eller pasningsmetoder ændres efter mange år. Træerne vil via tab af løv,
døde kviste, frø, døde rødder mv give et planterestebidrag til jorden, selvom noget beskæring sandsynligvis
vil blive fjernet fra arealet. Vi antager her, at det reducerede bidrag fra omdriftsafgrøden over tid udlignes
med et forventet øget bidrag af planterester fra træerne over tid (se evt. samme hypotese i Cardinal et al.
2017). Bidraget antages derfor her at være neutralt.
Den referenceemissionen for korn som følge af ammoniaktab er 28 kg CO
2
ækv/ha/år og som følge af N
udvaskning er 115 kg CO
2
ækv/ha/år, idet både ammoniak og udvasket nitrat kan give anledning til lat-
tergasproduktion. For korndelen vurderes disse poster uændret, og da træer i alley crop skovlandbrug ikke
forventes gødet ekstra antages effekten at være neutral for træer i skovlandbrug.
Træerne har via dybe rødder og lang vækstperiode dog en stor evne til at optage overskydende nærings-
stoffer (Wolz et al 2018; Manewski et al 2019), hvilket gør det sandsynligt, at N udvaskning vil være lavere,
men det er uvist hvor lav. Hvis gødskning af omdriftsafgrøden vil blive forsøgt optimeret således, at evt.
konkurrence fra træerne om næringstoffer ikke giver mangelsituationer hos afgrøden, kan en evt. reduktion
313
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
i udvaskning pga. træernes optag udlignes. Der er derfor modsatrettede potentielle bidrag. Bidraget vur-
deres derfor samlet neutralt i forhold til korn som en foreløbig antagelse, der bør revurderes når ny viden
foreligger.
Den samlede effekt på lattergasemission er således usikker, men vurderes her at være neutral i forhold til
kornreferencen.
Kalkning på omdriftsarealet ville dække ind over træernes areal, hvorfor bidraget for korn på 94 kg CO
2
ækv/ha/år ikke ændres, og effekten er neutral.
Fossil energibidrag: Den fossile belastning i et skovlandbrug med alley crop system antages at være sum-
men af bidraget fra den almindelige afgrødedyrkning samt den belastning der kommer fra maskinel be-
skæring, opstamning mv, der løbende har et energiforbrug, herunder grenknusning eller bortskaffelse af
afskåret biomasse. Data for denne pasningsdel er ikke fundet, men må forventes at variere meget af-
hængig af alder og tilvækst samt prisen på teknologiske løsninger.
Bidrag fra fossil energi til korn er på 361 kg CO
2
ækv/ha/år, og dette vurderes uændret for korndelen i alley
crop systemer. For alley crop trædelen vil der være maskinel input ved plantning, start renholdelse og se-
nere årlig beskæring og opstamning, samt knusning af grene på arealet og eller fjernelse af større veddele
fra arealet, herunder høst ved omdrift. Disse bidrag for træerne i alley crops er ikke kendt, men et første skøn
vil være et ekstra energiforbrug på 20% ovenpå forbruget fra kornproduktionen. Dvs. en øget emission fra
fossil energi på ca. 72 kg CO
2
ækv/ha/år i alley crop systemet. Såfremt energiinput i fremtiden ændres fra
fossil til mere miljøvenlige kilder, vil disse tal skulle revurderes.
Den ekstra emission fra ekstra brug af fossil energi for træerne modvirker derfor det positive bidag fra træ-
ernes lagring af biomasse og SOC.
Den samlede klimaeffekt af alley crop skovlandbrug bliver dermed på 3,072 tons CO
2
ækv/ha/år.
En række af de anførte antagelser og vurderinger ovenfor er baseret på bedste skøn og bør revurderes og
valideres, når ny viden findes. Estimater dækker derfor over væsentlig usikkerhed.
8.5.2.4 Samspil til andre virkemidler
Alley crop systemer med spredte enkelttræer på omdriftsarealer har, via dybe rødder og lang vækstperi-
ode, potentiale til at binde en del af det overskydende kvælstof fra dyrkningen af omdriftsafgrøder. Den
mulige effekt vil afhænge af mange forhold, gødningsnormer og restgødningsniveauet for omdriftsafgrø-
den, om der gødes ekstra (kompensatorisk) pga. af træerne, antal træer/ha og plantedesign, alderen og
størrelsen af træerne og også artsaspektet kan spille ind. Kvælstoffikserende træarter forventes f.eks. ikke
at konkurrere så meget med afgrøden om kvælstof, men heller ikke at binde overskydende kvælstof.
Da erfaringer med alley crop systemer i skovlandbrug i Danmark er manglende eller kun på meget unge
systemer, er det vanskeligt at vurdere evt. yderligere samspil under danske forhold. Det er sandsynligt, at
alley crop systemer vil kunne bidrage lidt til forbedret biodiversitet, såfremt der anvendes en variation af
forskellige træarter på arealet (Jensen et al., 2024, afsnit om trade-offs i forhold til biodiversitet).
8.5.2.5 Usikkerheder
Som anført i den indledende beskrivelse af skovlandbrug med alley crop med enkeltstående træer, er der
meget stor variation i hvor mange træer, der plantes, hvilket design der bruges over tid og hvilke arter der
314
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
anvendes. Pasning af træer til højværdived gør at denne type skovlandbrug adskiller sig fra de to øvrige
systemer beskrevet her. Værdier inddraget her er derfor et første skøn over mulig biomassetilvækst og der-
med kulstofbinding i alley crop systemer i Danmark. Da undersøgelserne stammer fra sydligere himmelstrøg
end Danmark, er der usikkerhed om træer kan opnå samme tilvækst og kulstofbinding i åbent land i Dan-
mark set bredt over mulige plantninger i alle dele af landet. Konkurrencen fra træerne på omdriftsafgrødens
vækst kan ligeledes være forskellig afhængig af klimaforhold og især lysindfald, dvs. konsekvensen for
afgrødens klimagasbelastning er også usikker.
8.5.3 Læhegn med blandede hurtigtvoksende træarter og lang omdriftstid
8.5.3.1 Anvendelse
Skovlandbrug med læhegn baseret på mellem-hurtigtvoksende træarter minder meget om brugen af ek-
sisterende læhegn i landskabet med den forskel, at det her antages at læhegnene står tættere og har en
væsentlig større arealandel i omdriftsarealet end traditionelle læhegn har, og at der her tænkes på læhegn
som en produktionsenhed med høstbart indhold fra hurtigtvoksende blandede træarter fremfor buske, dvs.
mere en slags produktionslæhegn. Læhegn i skovlandbrug vil som tradtionelle læhegn bidrage væsentligt
til at reducere vind- og vandbaseret jorderosion på landbrugsarealer, forbedre dyrkningsklimaet for afgrø-
den, give mulighed for større biodiversitet i landskabet og virke som spredningskorridorer for fauna og flora.
Effekterne vil ligne dem, der er beskrevet for traditionelle læhegn, men vil på grund af det større areal kunne
give øget input for en række af disse effekter. Øget skygge på omdriftsarealet kan dog påvirke udbyttet af
omdriftsafgrøden negativt. Traditionelle læhegn forventes, udover de nævnte fordele, normalt ikke at
kunne bidrage med en ’høst’, som kan bidrage økonomisk til bedriften. Forventningen er dog, at læhegn i
skovlandbrug, med den større arealandel vil blive forvaltet på en måde, så de også kan bidrage med høst-
bare effekter og dermed også have et egentligt produktionsformål, der kan give et bidrag til bedriftens
samlede økonomi. Der ses i dag eksempler på, at læhegn stævnes helt ned, og biomassen sælges som flis
til bioenergi. Det forventes, at dette vil blive en mulighed for udnyttelse af læhegn i skovlandbrug også.
Nedskæring med forventning om god genvækst fra stub, kræver arter der kan skyde igen (stævningsarter)
og f.eks arter fra lavskovsordningen kunne tænkes ind som element i disse hegn. Arter med en ret kraftig
tilvækst vil give mere biomasse til høst og vil være interessante som kernearter i læhegn, men udeukker
ikke plantning af buske og småtræer. Stævningsintervaller forventes at ville afhænge af mange forhold,
såsom tilvæksthastighed afhængig af jordens bonitet, vindeksponering, udvikling af uhensigtsmæssig
skygge på naboarealer, pris på afsætningsprodukt, tekniske muligheder for høst mm. Med bla. baggrund i
høstomkostninger forventes relativ lange omdriftstider på fra 20-60 år. Høst af træer over 20-års alderen vil
kræve høstmaskiner svarende til dem, der bruges i skovbrug.
8.5.3.2 Relevans og potentiale
Der er betydelig relevans af at dyrke skovlandbrug med læhegn og træer generelt på dele af landbrugs-
arealet, både i forhold til miljø, klima og biodiversitet (Jensen et al, 2019, Dalgaard et al 2019, Jensen et al.,
2023). Læhegn har typisk en god artsdiversitet, der tilgodeser klimatisk og sundhedsmæssig robusthed af
hegnet og er levested for ret stor biodiversitet. Læhegn i skovlandbrug kan etableres med arter og i et de-
sign således, at det både tilgodeser disse aspekter og en relativ høj tilvækst med mulighed for stor kulstof-
binding og lagring i mange år. Udviklingen i denne type skovlandbrug vil afhænge af mange forhold, bla.
Mulige subsidier/krav rettet mod læhegns bidrag til økosystemtjenester, men også af de økonomiske for-
hold vedr. forventet afsætning af produkter til bl.a. bioenergimarkedet. Lang omddriftstid vil give mulighed
for at udtage noget af biomassen som større dimensioner af ved til andet formål end flis og potentielt en
315
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
højre prissætning end flis. Endelig vil udvikling i ekstreme klimabegivenheder som storme og ekstrem ned-
bør kunne øge incitamentet til at dyrke flere læhegn. Viden om etablering og pasning af læhegn samt
konsekvenser for produktivitet på naboarealer er relativ kendt hos danske jordbrugere, og det forventes, at
det i højere grad er manglende viden omkring økonomiforhold ved øgning af læhegnsandelen på bedrif-
ten samt økonomien i høst og afsætningen, som er barrierer for udvikling af arealer. Skaleringsmæssigt kan
læhegn indpasses i næsten alle omdriftsafgrøder og i græsningsarealer, men dog med lidt varierende kon-
sekvens for produktivitet af naboafgrøden, afhængig af afgrødens tolerance og følsomhed overfor konkur-
rence fra læhegn.
8.5.3.3 Effekt på drivhusgasudledning
Kulstofbinding og kulstoflagring
Kulstofopbygning i skovlandbrug med læhegn, tager her udgangspunkt i viden om kulstofbalancer på læ-
hegnsarealer, som så indarbejdes i et samlet skovlandbrug med omdriftsafgrøder i forhold til det relative
areal, som læhegnet omfatter. Skovlandbrug med læhegn i omdriftsarealer tænkes som et system, hvor
læhegnet vil blive anvendt til læ, men også vil blive høstet med intervaller mhp. afsætning af biomasse,
dels som et økonomisk bidrag til driften, dels for at undgå at læhegnet bliver så stort, at det konkurrerer for
meget med omdriftsafgrøden. I det følgende antages, at læhegnets overjordiske biomasse er midlertidig,
der stævnes hvert 20. år, og den høstede biomasse eksporteres. I forhold til estimering af kulstofbinding i
høstet biomasse anvendes metoden beskrevet ved undertype 1.1, hurtigtvoksende træearter i stævnings-
kultur, hvor man kun indregner gns. af det opbyggede kulstof i toppen fra år 0 til år 20, dvs. kun halvdelen
af det oplagrede kulstof efter år 20 som basis for beregninger. For kulstof i rødder og stub bruges den fulde
C binding, med antagelse om at disse bevares efter stævning (permanent omlægning). Effekten af ned-
skæring af toppen af læhegnet på fortsat opbygning af stub og rodbiomasse efter de første 20 år er ikke
kendt, men forventes at ville være lavere end før nedskæringen. For SOC antages som for stævningskultu-
ren tilsvarende at SOC bevares efter stævning (permanent omlægning).
Der henvises til Jensen et al (2024) for baggrundsdata omkring kulstofbinding i læhegn. Levin et al. (2020)
beregnede den stående kulstofmængde og ændringer i hegn og småbiotoper i Danmark på baggrund af
LiDAR-analyser for årene 2006 og 2014/2015. Tal derfra er benyttet til en første vurdering for læhegn og
småbiotoper (Mikkelsen et al., 2022, s 131). De angav effekten af den årlige opbygning af kulstof fra plant-
ning af hegn og småbiotoper til 10,3 ton CO
2
ækv/ha/år. Her indgik ikke værdier for SOC. Og da læhegn
og småbiotoper indeholder en større andel af buske og småtræer end de læhegn, der er foreslået i skov-
landbrug her, er det valgt ikke at benytte disse tal i nærværende beregninger.
I denne beregning tages derfor i stedet udgangspunkt i tal fra Drexler et al (2021)
(
metaanalyse af et subset
af 64 læhegn i England og Tyskland), som vurderes at repræsentere en forventet gennemsnitlig tilvækst
svarende til plantninger dækkende hele Danmark og på alle jordtyper. Der antages derfor med udgangs-
punkt i Drexler et al. (2021) en opbygning af kulstof i biomasse over og under jorden på læhegnsarealet
(gns. 20 årig periode) på 4,37 tons C/ha/år fordelt på 2,23 tons C/ha/år i høstbar top og 2,09 tons C/ha/år
i rødder og stub og derudover en kulstofopbygning på 0,9 tons C/ha/år i SOC.
Den samlede mængde lagrede kulstof i biomassen og i SOC på læhegnsarealet (regnet for 20-årig peri-
ode) er derfor 15,05 tons CO
2
ækv/ha/år.
316
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arealandelen af læhegn i et skovlandbrug kan variere meget. Her tages udgangspunkt i, at læhegn udgør
15 % af det samlede skovlandbrugsareal. Dvs. bidraget fra læhegnet udgør en ekstra lagring på 15,05*0,15
= 2,26 tons CO
2
ækv/ha/år fra læhegnsdelen.
I forhold til klimagasemissioner med standard korndyrkning som reference (Andersen et al 2023) mangler
der undersøgelser for læhegn. Som en tilnærmet værdi anvendes her samme baggrundsvurdering, som er
beregnet ovenfor for undertype 1.1. hurtigtvoksende træarter i stævningskultur. Der er for læhegn i skov-
landbrug anvendt samme 15% areal med træer som ovenfor for træandelen i skovlandbrug med stæv-
ningskultur. Der gødes normalt ikke i læhegn, men det må forventes at læhegnet får en vis gavn af gødning
fra naboarealet. Det vurderes, at tallene fra stævningskultur kan udgøre et første skøn for emissioner også
for skovlandbrug med læhegn.
Ændringerne fra korn til skovlandbrug med læhegn vil give en kvælstofrelateret reduktion i emissionen af
lattergas på den træbeplantede del af arealet svarende til 712, 28, 292 og 104 kg CO
2
ækv/ha/år relateret
til hhv. reduceret gødskning, reduceret ammoniakfordampning, færre planterester i jorden og reduceret
nitratudvaskning. Samlet set vil reduktionen i lattergasemission udgøre 1.136 kg CO
2
ækv/ha/år på de 15%
af arealet med træer eller 170 kg CO
2
ækv/ha/år for det samlede areal med skovlandbrug.
Tilsvarende kalkes ikke i læhegn, hvorfor bidraget for korn på 94 kg CO
2
ækv/ha/år ikke er relevant for
læhegn. Besparelse for læhegnsandelen af arealet er derfor 14,1 kg CO
2
ækv/ha/år.
Bidrag for fossil energi til korn er på 361 kg CO
2
ækv/ha/år. For læhegn vil der være maskinelt input ved
plantning, start renholdelse og senere årlig sidebeskæring og evt. knusning af grene og stævningshøst.
Energiforbruget ved sådanne produktionslæhegn er ikke kendt. Her vurderes det at have samme niveau
som hos korn set som gennemsnit over de 20 år, dvs. neutralt i forhold til referencen.
For det samlede skovlandbrugssystem med 15 % læhegnsareal vil klimaeffekten derfor samlet være på
2,44 tons CO
2
ækv/ha/år i skovlandbrugssystemet med læhegn.
8.5.3.4 Samspil til andre virkemidler
Læhegn er generelt en stor bidragyder til øget mulighed for biodiversitet i landskabet og læhegn i skov-
landbrug vil også give bidrag til dette (Jensen et al., 2024). Evt. tilskud til skovlandbrug med læhegn kan
måske konkurrere med tilskud til lavskov, og kan påvirke hvilken ordning jordbrugeren foretrækker. Mens
lavskov skal stævnes hvert 10. år (på nær poppel der skal stævnes hvert 20. år), tænkes skovlandbrug med
læhegn ikke som et system med et tidsmæssigt krav om stævning eller høst.
Skovlandbrug med læhegn vil potentielt afsætte biomasse som flis til bioenergi i konkurrence med andre
kilder til bioenergi, som giver konkurrence om pris mv. Som for skovlandbrug med stævningskultur (bioener-
giplanter), bør det afklares, om skovlandbrug med læhegn også vil kunne fungere som et kvælstofreduce-
rende og evt. fosfor reducerende virkemiddel, via bl.a. reduceret overfladeafløb fra dyrkede arealer og
optag af N fra dybere jordlag. Placeringen af læhegn i landskabet vil have indflydelse på denne mulighed.
8.5.3.5 Usikkerheder
Som beskrevet er estimater benyttet her beregnet som gns. af data fra meget forskellige læhegnsdesigns,
alder, artsindhold, pasning mv., som sammen med antagelser og forudsætninger angivet her, giver en væ-
sentlig usikkerhed om estimaterne. Der er derfor et stort behov for at undersøge og validere input data under
danske forhold, bl.a. med hensyn til vækstpotentialet som følge af variation i jordforhold og klima især. De
anførte antagelser og vurderinger ovenfor bør revurderes og valideres, når ny viden findes.
317
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0318.png
Resultaterne for de tre skovlandbrugssystemer, er her opsummeret i tabel 8.5.1.
Tabel 8.5.1.
Oversigt over drivhusgasreduktioner estimeret for hver af de tre typer af skovlandbrug med
henholdsvis bioenergiarter til stævning, alley crop enkelttræer og hurtigvoksende læhegn svarende til Kli-
mavirkemiddeltabellen, Tabel 3, bilag 10 i Andersen et al., (2023). For stævningstypen er der anført esti-
mat for 5-årig eller 10-årig høstinterval.
Drivhusgasreduktioner/effekter
Virkemiddel
1.1a Skovland-
skab med
stævnings-
træer, 5-års
høstinterval for
træer
1.1b Skovland-
skab med
stævnings-
træer, 10-års
høstinterval for
træer
1.2 Skovland-
brug med
spredte enkelt-
træer i alley-
crop design
1.3 Skovland-
brug med læ-
hegn med hur-
tigvoksende
træarter
CO
2
/
CH
4
LULUCF
N
2
O
CO
2
/energi
forbrug og
kalkning
Netto
Klima-
effekt
Enhed
TRL*
Sikker positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
597
0
170
14
781
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
Antager træer på
15% af arealet. Bety-
delig usikkerhed vedr.
oplagring af C i stub
og rod og indlejring
af C i jord.
Antager træer på
15% af arealet. Bety-
delig usikkerhed vedr.
oplagring af C i stub
og rod og indlejring
af C i jord.
Baseret på estimater
med stor variation og
en række antagelser
Antager træer på
15% af arealet. Base-
ret på estimater med
stor variation og en
række antagelser
872
0
170
14
1056
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
3144
0
0
-72
3072
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
2260
0
170
14
2440
Kg CO
2
-
ækv/ha
9
Ja
8.5.4 Afspejling af effekten i den nationale drivhusgasopgørelse og klimafremskrivnin-
gen
Landbrug
På nuværende tidspunkt indgår skovlandbrug ikke direkte i landbrugssektoren, ligesom der heller ikke i
regnes på emission fra juletræer. Såfremt der fremadrettet er et ønske om at kunne opgøre emissioner for
afgrøder, der kan defineres under skovlandbrug, som f.eks. poppel og pil, så er det nødvendigt med mere
viden om hvilke afgrøder der planlægges at kunne dyrkes, estimater for udbytter, antal dyrkningsår og N-
indhold i den del af afgrøden som omsættes årligt eller efterlades efter høst. Effekten på emissionen vil
afhænge af om der tidligere har været dyrket på den pågældende mark. Antages etablering af skovland-
brug at ske på bekostning af areal med korn/raps (referencesituation), vil dette medvirke til en N
2
O-reduk-
tion i den nationale opgørelse i størrelsesordenen 1,2 t CO
2
-ækv/ha (jf. kapitel 4.3 og 4.5), som følge af
reduktioner i det samlede forbrug af handelsgødning og potentielt målt reduktion i kvælstofudvaskningen.
Fremskrivningen af udledningerne er også bundet op på det dyrkede landbrugsareal.
318
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0319.png
LULUCF
Jf. ovenstående er der en betydelig usikkerhed omkring hvordan Skovlandbrug og de afledte klimaeffek-
ter defineres.
Skovlandbrug:
Den primære kilde til definition af Skovlandbrug vil for emissionsopgørelsens datasæt være om arealet
indgår i GLR/IMK. I 2022 er der registreret 50 ha med Skovlandbrug (afgrødekode 487). Den nationale LU-
LUCF-opgørelse opdeles i seks arealkategorier (arealmatricen): Skov, omdrifts- og øvrige landbrugsarea-
ler, Permanent græs, Vådområder, Bymæssig bebyggelse og infrastrukturer samt Øvrig land. Øvrig land er
arealer uden kulstofindhold, såsom strande.
DCE har endnu ikke taget stilling til om Skovlandbrug skal defineres som skov- eller landbrugsareal. For at
blive defineret som skov skal arealet have et kronedække på mindst 10%. Der er ikke foretaget analyser af
om dette vil være tilfældet for de nævnte arealer. Herudover vil arealmatricen være konservativ i sin op-
gørelse hvor det kræves at et areal forbliver indenfor arealkategorien i flere år. Nyetableringer som Skov-
landbrug vil derfor først blive evalueret og klassificeret efter et par år. Dette skal så sammenholdes med
den store usikkerhed om C bindinger/udledninger. En implementering af Skovlandbrug i den nationale
opgørelse kræver en omfattende definition af begrebet Skovlandbrug og udarbejdelse af en metodebe-
skrivelse til opgørelse af kulstofændringerne.
Læhegn:
Den nationale opgørelse er som nævnt ovenfor opdelt i seks arealkategorier. Skov er defineret som area-
ler > 0,5 ha med en mindste bredde > 20 meter og et kronedække på > 10 %. Hegn defineres som fler-
årige vedplanter i landskabet indenfor Landbrugs- og det Permanente græsareal og som ikke kan genfin-
des i Internet Mark Kort (IMK), hvilket f.eks. udelukker pilarealer og frugttræer og -buske. Den nuværende
historiske opgørelse er baseret på en analyse af højdemodellen for 2006 og 2014/15 hvor rumfanget af
hegn (set fra oven) er beregnet ud fra forskellen mellem LiDAR målingerne i højdemodellen (Digital Eleva-
tion Model, DEM) og overflademodellen (Digital Surface Model, DSM). Til beregning af hegnsrumfanget
medregnes kun arealer hvor forskellen er mindst to meter, for at mindske støj i modellen (Levin et al. 2020).
Det beregnede rumfang omregnes til C mængder i levende biomasse. Arealet med nyplantede hegn ba-
seres på indberetninger til Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2024). For nyplantede arealer gælder, at der er
udarbejdet en lineær tilvækstmodel til bestemmelse af biomassen, hvor de nye hegn opnår en maksimal
størrelse efter 25 år. Der er i de sidste to opgørelsesår ikke registeret nye indberetninger med hegn i Miljø-
styrelsens database.
Med den valgte metode dækkes al vedvarende biomasse i det åbne land uanset oprindelse og om der
findes en økonomisk incitamentstruktur til etablering. LiDAR flyvningerne foretages i en fem-årig rotation af
hele Danmark. Der er behov for at der gennemføres en ny analyse med opdaterede DEM/DSM kort til en
ny beregning af den samlede biomasse uden for skovene og bymæssig bebyggelse, da den nuværende
analyse er baseret på 2014/2015 kortlægningen kombineret med ovennævnte tilvækstmodel.
319
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0320.png
8.5.5 Sideeffekter
Klimatilpasning:
Emner: Kulstof i biomasse, kulstof i jorden, nitrat retention, modstandskraft og adaptiv kapacitet
Stævningsskov (lavskov) er hurtigtvoksende pile- og poppeltræer dyrkes med korte omdriftstider. Dette sy-
stem akkumulerer kulstof i træernes biomasse. Når denne biomasse høstes, kan materialet bruges i bygge-
industrien og dermed bidrage til langvarig kulstoflagring (Mishra et al., 2022). Flere studier viser, at jordens
indhold af organisk kulstof øges ved integrering af træer i landbrugssystemer. Det øgede netoptag af kulstof
fra atmosfæren, strækker sig dermed længere og dybere, end det kulstof der akkumuleres biomassen over
jorden, da en del lagres som organisk kulstof i de forskellige jordlag. Dette er både er gunstigt for klimaet
men i særdeleshed også for jordens kvalitet. Det er vist, at ældre etablerede skovlandbrugssystemer øger
ophobningen af organisk kulstof i de dybere jordlag (Cardinael et al. 2017).
Ligeledes er nitratretentionen i rodzonen højere i skovlandbrugssystemer sammenlignet med andre dyrk-
ningssystemer uden træer, og dette nitrat kan bruges af afgrøden og forebygge udvaskning samt udslip
lattergas (Elrys et al., 2023, Gross et al. 2022). Netop dette har vi en indikation i dansk sammenhæng (Ma-
nevski et al. 2019). Potentialet for nitrat retentionen afhænger af flere biotiske og abiotiske faktorer samt
det specifikke dyrkningssystem (Mettauer et al. 2023).
Skovlandbrug har potentialet til at styrke et landbrugssystems robusthed overfor de ekstreme vejrforhold,
klimaforandringerne medfører. Dette er specielt undersøgt og bevist for mange tropiske og subtropiske om-
råder men har tillagt sig øget fokus i tempererede områder. Træer fungerer som en naturlig beskyttelse mod
ekstreme vejrfænomener såsom tørke, kraftig vind og jorderosion forårsaget af overdreven nedbør. Skov-
landbrug kan derfor være et vigtigt værktøj til at opbygge adaptiv kapacitet (robusthed) i vores landbrugs-
systemer (Quandt et al. 2023).
Miljø
Emner: Termisk regulering, jordens vandindhold, nærings påvirkning
Træerne i skovlandbruget giver skygge og termisk regulering af mikromiljøet, hvilket er godt for den under-
liggende afgrøde i forhold til jordens fugtigheds bevarelse og reduktion af varmestress (Vaccaro et al., 2022;
Xu et al., 2019). Ligeledes observeres der positive effekter af den termiske regulering for husdyr i silvopa-
storale systemer (skovlandbrug med husdyrhold) i forhold til dyrevelfærd (Smith et al., 2022)
Træer kan dog også have en negativ effekt på produktionen, da træer øger vandforbrug pr. område på
grund af større bladareal og dermed større evapotranspiration. Vandforbruget afhænger af træarten, hvor-
med stedsegrønne træer for eksempel har lavere evapotranspiration end løvfældende træer (EEA, 2015).
Træernes vandbehov bør tages i betragtning, når de dyrkes i områder med potentiel vandkonflikt i perioder
med lav vandtilgængelighed, f.eks. sommer eller under tørke.
Ydermere kan der opstå en potentiel konkurrence for lys i ydersæsonerne, der kan medvirke til en lavere
udbytte af afgrøder tættest på beplantning. Træernes rumlige fordeling er derfor vigtig, når man balancerer
mellem fordelene og ulemperne i skovlandbrugssystemer (Swieter et al. 2022).
Udover at fremme dyrevelfærd (Jensen et al. 2022) kan silvopastorale systemer også reducere udvasknin-
gen af næringsstoffer sammenlignet med økologisk husdyrproduktion uden integrering af træer, hvor næ-
320
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0321.png
ringsbelastningen fra fritgående dyr er høj (Manevski et al., 2019). Integrering af træer i økologisk husdyr-
produktion kan derfor bidrage til at mindske belastningen af næringsstoffer i det omkringliggende miljø
(Elrys et al., 2023).
Biodiversitet
Emner: Makro biodiversitet, mikro biodiversitet, jordkvalitet, skadedyr og sygdomsrisiko
Skovlandbrug bidrager positivt til både makro- og mikrobiodiversitet både over og under jorden, sammen-
lignet med reference-/monokultursystemet (én afgrøde i tid og rum). Skovlandbrug er botanisk diverst, da
det involverer en kombination af træer og afgrøder dyrket på samme tid og rum (Santos et al. 2022). Der-
udover understøtter tilstedeværelsen af træer en række flere arter, blandt andet diverse fugle og insekter,
hvilket øger makro-biodiversiteten med hensyn til antal arter og overlevelse (Edo et al., 2024). Træerne
agerer både levested og fødeemne for ønskværdige dyr (funktionel biodiversitet) samt understøtter og for-
binder omkringliggende natur. Træer er med til at øge jordens mikrobielle diversitet både i forhold til funk-
tionel diversitet og mikrobiel abundans, sammenlignet med arealer af monokultur. Ydermere understøtter
træer jordens makrofauna såsom orme og biller. Både jordens fauna og mikrobielle liv er med til at opret-
holde jordens kvalitet gennem dannelse og vedligeholdelse af jordstrukturer og regulering af jordbunds-
processer, såsom nedbrydning af organisk stof (Cotrufo & Lavallee 2022).
Det forventes derfor at integrationen af træer i produktionssystemerne kan bidrage til øget biologisk frugt-
barhed i jorden (Beule et al., 2022). Den positive indvirkning på biodiversiteten bør være tilfældet selv for
hurtigvoksende lavskov med kort omdriftstid, som typisk høstes hvert 3.-4. år.
Der er også stærk indikation af, at skovlandbrug er gavnligt med hensyn til skadedyr, sygdom og ukrudts-
bekæmpelse pga. større overflod af skadedyrs naturlige fjender (Pumariño et al., 2015).
Andet
Emner: Jordstruktur og nitrifikation
Skovlandbrug undertype 2 1.2 og 1.3. er i nyere tid blevet rapporteret at ændre nitrifikation i jorden., Øget
nitrifikation blev observeret i trærækken af undertype 1.2, hvorimod en lavere nitrifikationsrate blev obser-
veret i nærheden af læhegn af undertype 1.3 (Mettauer et al. 2024). Skovlandbrug er observeret til at æn-
dre jordstruktur og stabilitet, øge jordens vandinfiltrationsrate samt reducere jordens pH, hvilket påvirker
nitrifikationen i jorden. Vi har dog brug for nye undersøgelser om skovlandbrugs effekt på nitrifikation og
dermed betydning for reguleringen af N-emissioner. (Litza 2022; Biffi et al. 2022).
Referencer
Andersen, M.N., Adamsen, A.P., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Hutchings, N.J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S.O., Lærke, P.E., Olesen, J.E., Børsting, C.F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T.M., Dalby, F.R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Au-
det, J., Bruus, M., Krogh, P.H., Kron-vang, B., Winding, A., Kristensen, H.L. (2023). Virkemidler til reduktion
af klimagasser i landbruget - 2023. 305 sider. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Føde-
varer og Jordbrug, Aarhus Universitet, Rapport nr. 220.
https://dcapub.au.dk/djfpublika-
tion/djfpdf/DCArapport220.pdf
321
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0322.png
Andersen, M.N., Børgesen, C.D. (2023). Lattergas fra N-udvaskning. in: Følsomhedsanalyse af inklusion af
mere aktivitetsdata i drivhusgas udledningsberegninger på bedriftsniveau, (Ed.) M.N. Andersen, pp. 27-
29.
Armstrong, A., Johns, C., Tubby, I. (1999). Effects of spacing and cutting cycle on the yield of poplar grown
as an energy crop. Biomass and Bioenergy, 17(4), 305-314.
Beule, L., Vaupel, A., Moran-Rodas, V.E. (2022). Abundance, Diversity, and Function of Soil Microorganisms
in Temperate Alley-Cropping Agroforestry Systems: A Review. Microorganisms. 2022 Mar; 10(3): 616
https://doi.org/10.3390/microorganisms10030616
Biffi S, Chapman PJ, Grayson RP, Ziv G (2022) Soil carbon sequestration potential of planting hedgerows
in agricultural landscapes. Journal of Environmental Management 307:114484.
Cardinael, R., Chevallier, T., Cambou, A., Béral, C., Barthès, B. G., Dupraz, C., ... & Chenu, C.
(2017).
In-
creased soil organic carbon stocks under agroforestry: a survey of six different sites in France. Agricul-
ture, Ecosystems & Environment, 236, 243-255.
Cotrufo, M.F., Lavallee, J. M. (2022). Chapter One - Soil organic matter formation, persistence, and func-
tioning: A synthesis of current understanding to inform its conservation and regeneration, Advances in
Agronomy, doi:
https://doi.org/10.1016/bs.agron.2021.11.002
Dalgaard et al (2019). Scenarier for skovlandbrug i Danmark - effekter på miljø, klima og biodiversitet, del
2, DCA rapport.
Drexler, S., Gensior, A., Don, A. (2021). Carbon sequestration in hedgerow biomass and soil in the tem-per-
ate climate zone. Regional Environmental Change, 21(3), 74.
EEA (2015). Water-retention potential of Europe's forests. A European overview to support natural water-
retention measure, European Environment Agency Technical report, doi:10.2800/790618
Edo, M., Entling, M.H., Rösch, V. (2024). Agroforestry supports high bird diversity in European farmland.
Agron. Sustain. Dev. 44, 1
https://doi.org/10.1007/s13593-023-00936-2
Elrys, A.S., Uwiragiye, Y., Zhang, Y. et al. (2023). Expanding agroforestry can increase nitrate retention and
mitigate the global impact of a leaky nitrogen cycle in croplands. Nat Food 4, 109–121
https://doi.org/10.1038/s43016-022-00657-x
Gross C.D., Bork E.W., Carlyle C.N., Chang S.X. (2022). Agroforestry perennials reduce nitrous oxide emis-
sions and their live and dead trees increase ecosystem carbon storage, Global Change Biology, doi:
https://doi.org/10.1111/gcb.16322
Hashemi, F., Mogensen, L., Smith, A.M., Larsen, S.U., Knudsen, M.T. (2023). Greenhouse gas emissions from
bio-based growing media: A life-cycle assessment. Science of The Total Environment, 167977.
Hutchings, N.J., Olesen, J.E. (2023). Afgrødeproduktion og arealanvendelse. in: Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget - 2023, (Eds.) M.N. Andersen, A.P. Adamsen, Vol. DCA Rapport Nr. 220, Aarhus
Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, pp. 33-40.
Jensen, M., Kongsted, A.G., Krogh, P.H., Pedersen, H.L., Bertelsen, M.G. og Jørgensen, U. (2019). Effekt af
skov-landbrug på miljø, klima og biodiversitet
del 1, 1-5, DCA -Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, Århus Universitet,
322
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0323.png
Jensen, M., Kongsted, AG, Strandberg MT, Jørgensen U. (2023). Beskrivelser af skovlandbrug. 43 sider. Råd-
givningsnotat fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret:
16.01.2023.
Jensen, M., Larsen, S.U., Strandberg, M.T., Jørgensen, U. (2024). Klimaeffekter af skovlandbrug. Rådgiv-
ningsnotat fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Leveret:
26.01.2024.
Jørgensen, U., Hutchings, N.J. (2023). Flerårige energiafgrøder i sædskiftet (KVM7.8). in: Virkemidler til re-
duktion af klimagasser i landbruget - (Eds.) M.N. Andersen, A.P. Adamsen, Vol. DCA Rapport Nr. 220,
Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, pp. 174-178.
Landbrugsstyrelsen (2023). Vejledning om pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrela-
terede tiltag. Planperioden 1. august 2023 til 31. juli 2024. Landbrugsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Larsen, S.U. (2015). Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil. AgroTech, Agrovi, Niras, Aarhus
Universitet, SEGES.
Levin, G., Angelidis, I. & Gyldenkærne, S. (2020). Assessment of change in biomass from 2006 to
2014/2015 of non-forest woody vegetation in Denmark. Technical documentation. Aarhus Uni-versi-ty,
DCE
Danish Centre for Environment and Energy, 30 pp. Technical Report No. 178.
http://dce2.au.dk/pub/TR178.pdf
Litza K (2002) The vegetation of hedgerows in changing landscapes - past and present patterns. Universi-
tät Bremen, PhD thesis, Germany, p 145
Manevski, K., Jakobsen, M., Kongsted, A.G., Georgiadis, P., labouriau, R., Hermansen, J.E. og Jørgensen, U.
(2019). Effect of poplar trees on nitrogen and water balance in outdoor pig production
–A
case study in
Denmark. Science of the total environment, 646, 1448-1458
https://doi.org/10.1016/j.sci-
totenv.2018.07.376
Mettauer, R., Beule, L., Bednar, Z. Godinot, O. Le Cadre, E. (2024). Influence of two agroforestry systems on
the nitrification potential in temperate pastures in Brittany, France. Plant Soil 494, doi:
https://doi.org/10.1007/s11104-023-06309-8
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. (2022). Sammenligning af klimaeffekter - Emissionsop-
gørelse, emissionsfremskrivning og Klimaeffekttabel. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Center for
Miljø og Energi, 166 s.
Videnskabelig rapport nr. 501.
http://dce2.au.dk/pub/SR501.pdf
Miljøstyrelsen, 2024,
https://mst.dk/erhverv/tilskud-miljoeviden-og-data/data-og-databaser/miljoegis-
data-om-natur-og-miljoe-paa-webkort
Mishra, A., Humpenöder, F., Churkina, G. et al. (2022). Land use change and carbon emissions of a trans-
formation to timber cities. Nat Commun 13, 4889.
https://doi.org/10.1038/s41467-022-32244-w
Morrison, R., Rowe, R.L., Cooper, H.M., McNamara, N.P. (2019). Multi-year carbon budget of a mature com-
mercial short rotation coppice willow plantation. GCB Bioenergy, 11(7), 895-909.
Pardon, P., Mertens, J., Reubens, B., Reheul, D., Coussement, T., Elsen, A., ... & Verheyen, K. (2020). Juglans
regia (walnut) in temperate arable agroforestry systems: effects on soil characteristics, arthropod diver-
sity and crop yield. Renewable Agriculture and Food Systems, 35(5), 533-549.
323
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0324.png
Parmar, K. (2017). Biomass-An overview on composition characteristics and properties. IRA-International
journal of applied sciences, 7(1), 42-51.
Pugesgaard, S., Schelde, K., Larsen, S.U., Lærke, P.E., Jørgensen, U. (2014). Comparing annual and peren-
nial crops for bioenergy production
influence on nitrate leaching and energy balance. GCB Bioen-
ergy, 7(5), 1136-1149.
Pumariño, L., Weldesemayat, G.S., Gripenberg, S., et al. (2015). Effects of agroforestry on pest, disease and
weed control: A meta-analysis. Basic and Applied Ecology 16 (7), 573-582.
https://doi.org/10.1016/j.baae.2015.08.006
Quinkenstein, A., Wöllecke, J., Böhm, C., Grünewald, H., Freese, D., Schneider, B.U., Hüttl, R.F. (2009)
Ecologi-cal benefits of the alley cropping agroforestry system in sensitive regions of Europe. Environ-
mental Sci-ence & Policy 12, 1112–1121.
Quandt A., Neufeldt H., Gorman K. (2023) Climate change adaptation through agroforestry: opportunities
and gaps. Current Opinion in Environmental Sustainability 60, 101244
Rytter, R.-M., Rytter, L., Högbom, L. 2015. Carbon sequestration in willow (Salix spp.) plantations on former
arable land estimated by repeated field sampling and C budget calculation. Biomass and Bioenergy,
83, 483-492.
Santos M., Cajaiba R.L., Bastos R., Gonzalez D. Baki A.P., Ferreira D. Leote P., Silva W.B, Cabral J.A., Gon-
çalves B., Mosquera-Losada M.R. (2022). Why Do Agroforestry Systems Enhance Biodiversity? Evidence
From Habitat Amount Hypothesis Predictions, Frontiers, doi:
https://doi.org/10.3389/fevo.2021.630151
Smith, L.G., Westaway S., Mullender, S., Ghaley, B.B., Xu, Y., Lehmann, L.M., Pisanelli, A., Russo G., Borek, R.,
Wawer,
R., Borzęcka M., Sandor M., Gliga, A., Smith j. (2022) Assessing the multidimensional elements of
sustainability in European agroforestry systems, Agricultural System. doi:
https://doi.org/10.1016/j.agsy.2021.103357
Sweiter, A., Langhof, M., Lamerre, J. (2022). Competition, stress and benefits: Trees and crops in the transi-
tion zone of a temperate short rotation alley cropping agroforestry system, Journal of Agronomy and
Crop Science, doi:
https://doi.org/10.1111/jac.12553
Tsonkova, P., Böhm, C., Quinkenstein, A., Freese, D. (2012). Ecological benefits provided by alley crop-ping
systems for production of woody biomass in the temperate region: a review. Agroforestry Systems 85,
133–152.
Vaccaro, C., Six, J. & Schöb, C. (2022). Moderate shading did not affect barley yield in temperate silvoara-
ble agroforestry systems. Agroforest Syst 96, 799–810. https://doi.org/10.1007/s10457-022-00740-z
Wolz, K. J., Branham, B. E., & DeLucia, E. H. (2018). Reduced nitrogen losses after conversion of row crop
agriculture to alley cropping with mixed fruit and nut trees. Agriculture, Ecosystems & Environment, 258,
172-181.
Xu, Q., Lihan, S., Xingwu, C., Lihua, X., Junjie, L., (2019). Impact of fruit-tree shade intensity on the growth,
yield, and quality of intercropped wheat. PLoS One. 2019; 14(4): e0203238.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0203238
324
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
9 Konklusioner
Forfatter: Mathias Neumann Andersen, Kiril Manevski, begge fra Institute for Agroøkologi
Fagfællebedømmer: Anders Peter Adamsen, Institut for Bio- og Kemiteknologi
De foregående kapitler 5-8 giver en gennemgang af en række virkemidler til reduktion af udledning af
drivhusgasser fra landbruget. De mulige reduktioner kan opdeles i tre kategorier:
Reduktion af udledninger af metan og lattergas fra landbrugsmæssige aktiviteter
Lagring af kulstof i jord og vegetation
Reduktion af brændstofforbrug i landbrug og transport, herunder substitution af fossil energi via pro-
duktion af biogas.
Det første punkt omfatter de reduktioner, der henhører under landbrugssektoren i henhold til IPCC og i Dan-
marks nationale emissionsopgørelse. Det andet punkt er de reduktioner, der vedrører LULUCF-sektoren i
relation til landbrugsarealer. Endelig er under punkt tre medregnet reduktion af energiforbrug i relation til
de enkelte virkemidler. Dette henhører egentlig under energisektoren i den nationale emissionsopgørelse
og er derfor ikke fuldt indregnet i alle virkemidler. Dette gælder substitution af fossil energi fra energiafgrø-
der, halm til fyringsformål, gas fra pyrolyse, energiforbrug til produktion hjælpestoffer såsom handelsgød-
ning. Energi fra biogas-produktion er dog medregnet ligesom energiforbrug, hvor det er vigtigt, fx til gylle-
køling og landbrugsmaskiner.
Som det ses i beskrivelserne af de enkelte virkemidler, er der betydelig variation i deres effekt, potentiale og
mulighederne for at kombinere tiltag. Der vil desuden være en betydelig variation i deres omkostningsef-
fektivitet, som fx vist i Dubgaard og Ståhl (2018). Til at udpege relevante virkemidler, kan følgende kriterier
opstilles (Olesen et al., 2018):
Virkemidlet skal have en betydende og reel effekt på de samlede udledninger
Virkemidlet skal være dokumenteret i internationalt gransket litteratur, så det kan godkendes af det
internationale review-panel under Klimakonventionen
Virkemidlet skal være økonomisk konkurrencedygtigt med andre mulige tiltag, altså må det ikke
samfundsøkonomisk eller budgetøkonomisk være for dyrt
Virkemidlet skal kunne implementeres i praksis, og det skal gennem økonomiske eller regulerings-
mæssige tiltag være muligt at sikre denne implementering på en måde, så effekten reelt opnås på
bedrifterne
Omfanget af gennemførelse af virkemidlet skal kunne opgøres, således at reduktionen kommer til
at indgå i den nationale emissionsopgørelse
Virkemidlet må ikke have væsentlige negative sideeffekter på fx miljø eller sundhed.
I tabel 9.1 har vi givet en oversigt over de virkemidler der er omtalt i kataloget med hensyn til potentiale for
reduktion af udledning af drivhusgasser i landbruget. I tabel 9.1 er reduktionen ved fuld implementering af
virkemidlerne beregnet ud fra tilgængelige aktivitetsdata for 2021 i klimafremskrivningen 2023 (Energisty-
relsen, 2023 og Line Maj Stranges, LBST, personlig kommunikation, 04.01.2023), samt den maksimalt mulige
udbredelse beskrevet under de enkelte virkemidler. Alle de beregnede effekter af virkemidlerne kan ses i
bilag 1 angivet med AR5 værdier.
325
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0326.png
Tabel 9.1
Reduktionspotentialet for drivhusgasser ved brug af de beskrevne virkemidler opgjort i kt CO
2
-
ækv/år ud fra tilgængelige aktivitetsdata i 2021 set i relation til den maksimalt mulige implementering be-
skrevet under de enkelte virkemidler (antal husdyr, gødningsmængde eller hektar). Nogle af virkemidlerne
er opgjort for forskellige grupper af dyr eller typer af husdyrgødning. Reduktion i udledningerne er beregnet
som den samlede effekt af reduktion i lattergas og metan, øget kulstoflagring og reduktion af fossil energi i
landbrug og transport (AR5-værdier anvendt). Der er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflag-
ring i jord skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger og i hvilken udstrækning
det vil blive muligt. I effekten af virkemidlerne (bilag 1), som danner grundlag for beregning af reduktions-
potentialerne er LULUCF bidraget adderet til de øvrige poster. Der er desuden anført om virkemidlet umid-
delbart kan indgå i den nationale emissionsopgørelse, samt om der er væsentlige tekniske, miljømæssige
og sundhedsmæssige barrierer for implementeringen.
Udbredelse i 2021
(antal køer KVM5.)
/ kiloton gylle
(KVM6.) / antal
ha/ kg N (KVM7.
og KVM8.))
0
Potentiel udbre-
delse (antal køer
(KVM5.) / kiloton
gylle (KVM6.) / an-
tal ha/ kg N
(KVM7. og KVM8.))
479.400
Potentiel re-
duktion i
emissioner fra
2021 og frem Bliver indreg-
(kiloton CO
2
- net i Emissi-
ækv/år)
onsopgørelse
200
1
Nej
Virkemiddel
Husdyrproduktion
Generelle ændringer I fo-
derrationen
Væsentlige barrierer
Nej, men mangler doku-
mentation, aktivitetsdata
og ny beregningsme-
tode.
Nej, men mangler opda-
teret Ym-faktor og tilsva-
rende aktivitetsdata.
Nej, men mangler doku-
mentation, aktivitetsdata
og Ym-faktor eller ny be-
regningsmetode.
-
Øget fordring med fedt til
kvæg
Anvendelse af metanredu-
cerende tilsætningsstoffer i
foder til kvæg med 27% re-
duktion
Genetisk selektion af mal-
kekvæg
Husdyrgødning
Hyppig udslusning af gylle
fra stalde
Forsuring af gylle i stalden
Køling af gylle i grisestalde
0
564.000
146
Nej
0
479.400
581
Nej
?
?
?
-
1.118
851
773
23.611
24.293
16.798
288
2.115
52
Nej
Nej
Nej
Nej, men mangler aktivi-
tetsdata.
Ja, og mangler doku-
menteret effekt.
Ja, og kræver opdate-
ring af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager.
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Nej
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Lavdosis forsuring i gylle-
lagre
0
32.666
1.731
Nej
Gylle og bioforgasning
Opsamling af gas i gylle-
lagre og afbrænding
7.625
0
32.666
32.666
2.544
2
1.577
Ja
Nej
326
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0327.png
Overdækning af gylletanke
med ventileret flydelag
0
32.666
984
Nej
Pyrolyse til biokul af fiber-
fraktion fra afgasset bio-
masse
0
23.000
414
Delvist
Hyppig udslusning af gylle
fra stalde og bioforgasning
Hyppig udslusning af gylle
fra stalde og overdækning
af gylletanke med ventileret
flydelag
5.075
0
23.611
23.611
2.484
1.192
Nej
Nej
Hyppig udslusning af gylle
fra stalde og opsamling af
gas i gyllelagre og afbræn-
ding
0
23.611
1.732
Nej
Hyppig udslusning af gylle
fra stalde og lavdosis forsu-
ring i gyllelagre
0
23.611
1.868
Nej
Køling af svinegylle og bio-
forgasning
3.024
16.798
1.630
Nej
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Nej, men mangler doku-
mentation af N-indhold i
biokul. Mangler separat
nedbrydningsfunktion
for afgasset bio-
masse/gylle samt for
biokul.
Nej, men mangler aktivi-
tetsdata.
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Nej, men kræver opda-
tering af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Ja, og kræver opdate-
ring af beregningsmo-
del, så beregningen op-
deles i emission fra stald
og lager. Mangler doku-
menteret effekt og akti-
vitetsdata.
Nej, men mangler doku-
mentation for differenti-
ering med/uden N fikse-
ring.
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder
590.000
1.000.000
206
Ja, men skel-
nes ikke mel-
lem med/
uden N fikse-
ring efteraf-
grøder.
Nej
Mellemafgrøder
21.940
600.000
263
Nej, men mangler vel-
dokumenteret kulstof-
lagringseffekt samt ud-
bytter, og kvælstofind-
hold.
327
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0328.png
Tidlig såning af vintersæd
165.425
850.000
40
Delvist
Nedmuldning af halm før
vintersæd
Halm til forgasning med bi-
ochar retur
400.000
0
625.000
960.000
0
1.920
Ja
Delvist
Nej, men faktisk effekt
på N-udvaskning afspej-
les li de samlede tal på
landsplan.
Nej
Nej, men mangler doku-
mentation af N-indhold i
biokul. Mangler separat
nedbrydningsfunktion
for afgasset bio-
masse/gylle samt for
biokul.
Nej
Nej
Braklægning i sædskiftet
Ompløjningstidspunkt for fo-
dergræs og efterfølgende
afgrødevalg
Flerårige energiafgrøder i
sædskiftet
35.982
0
2.250.000
50.000
3.067
31
Ja
Ja
8.564
2.250.000
3.005
Landbrug:
delvist
LULUCF: ja
Nej
Pløjefri dyrkning og forbud
mod jordbearbejdning i
visse perioder
575.000
2.250.000
181
Præcisionsjordbrug
109.584
2.250.000
381
Ja
Max. (15% reduktion I norm)
0
200.000.000
209
3
Ja
Afgrøder med høj N-opta-
gelse
Nitrifikationshæmmere til
husdyr- og handelsgødning
391.641
750.000
468
Ja
0
367.000.000
5
613
Ja
Nej, men mangler data
for areal, udbytte og N-
indhold for specifikt for
energiafgrøder.
Ja. Landbrug: mangler
både aktivitetsdata og
emissionsfaktor. LULUCF:
Antages ikke at påvirke
jordens C balance/om-
sætning.
Ja, selv om præcisitions-
landbrug svarer til æn-
dret praksis, som fanges
op I udbyttedata. Faktisk
effekt på N-udvaskning
afspejles i de samlede
tal på landsplan.
Nej, men i LULUCF: fan-
ges op i det omfang det
påvirker udbyttedata.
Ja, og i LULUCF: fanges
op i det omfang det på-
virker udbyttedata.
Nej
4
, men mangler vel-
dokumenteret differenti-
erede emissionsfaktorer
og aktivitetsdata.
Nej
Nej, men kun arealer
som udgår af IMK er
med. Udvidelse af
bræmmearealet uden
registrering indgår ikke.
Arealanvendelse
Udtag af omdriftsareal til
permanent ugødet brak
Udyrkede bræmmer langs
vandløb og søer på mine-
raljord
74.477
1.621
2.250.000
50.000
4.210
132
Ja
Landbrug: Ja
LULUCF: Af-
hænger af
IMK registre-
ring, det ud-
gåede areal
vil ikke på-
virke opgørel-
sen.
Delvist. Pri-
mær effekt af
Paludikultur
0
118.302
3.435
Ja, og mangler aktivi-
tetsdata og afklaring af
328
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0329.png
Vådområder på mineraljord
0
366.200
-1.823
Skovlandbrug
0
2.250.000
4.136
om arealer er under
landbrugsarealet og
afgrødetyper, herunder
dokumentation for ud-
bytter.
Ja
Ja, som udtaget land-
brugsareal og vådom-
råde.
Landbrug: Nej Nej, men mangler afkla-
LULUCF: Del- ring om afgrødetyper,
vist
udbytter, N-indhold, LU-
LUCF: manglende res-
sourcer til at om-
regne/opdatere vores
LidAR analyse.
vådområde-
etablering.
1
Reduktionen
er beregnet ud fra den potentielle reduktion i dyrenes emission af enterisk metan UDEN hensyn til, at
ændret foderration kan give større drivhusgasemmission.
2
I
beregningen af potentialerne antages at alt gylle kan afgasses, hvorimod ikke alt gylle kan udsluses hyppigt før det
afgasses
kun i nye stalde.
3
Ved
4
Der
en 15% normreduktion.
kan i forbindelse med anvendelse af nitrifikationshæmmere være effekter på økotoksikologi og udvaskning af
tilsætnings- og nedbrydningsprodukter til grundvand, som bør afklares inden udbredt anvendelse. Kvælstofindhold i
husdyrgødning estimeret fra Børsting et al. (2021).
5
Der
er regnet med at 15% af N-mængden i husdyrgylle er økologisk og 10% af handelsgødning er nitrat-N og at begge
dele ikke tilsættes inhibitorer.
De fleste af virkemidlerne vil umiddelbart kunne indgå i den nationale emissionsopgørelse. Der er dog for
en del af virkemidlerne behov for yderligere dokumentation af tiltagets effekt på emissionerne. Dette gæl-
der bl.a. for skovlandbrug, som er forsøgsmæssigt underbelyst i Danmark, eller nitrat i foderet og forsu-
ring/køling af gyllen. Der vil desuden være behov for bedre indsamling af aktivitetsdata til opgørelse af
effekterne i den nationale emissionsopgørelse og sidst, men ikke mindst, i forbindelse med bedriftsregnska-
ber. Dette gælder for en række tiltag fx brug af hyppig udslusning af gylle eller forsuring af gylle. Såfremt
mere præcise og differentierede emissionsfaktorer kan estimeres vil kravene til og omfanget af indsamling
af aktivitetsdata ofte øges. Dette kunne fx være staldtemperatur, gylletemperatur eller satellitdata og klima-
forhold i forbindelse med afgrødevækst og markoperationer. Generelt er der således behov for bedre op-
gørelse af omfanget samt bedre specifikation af anvendelsen af de forskellige teknologier, hvis en række
tiltag retvisende skal kunne indgå i den nationale opgørelse samt i eventuelt kommende bedriftsregnska-
ber. Alene af disse grunde skal de angivne værdier for potentialet af de enkelte virkemidler (kolonne 4 i
tabe 9.1
” kiloton CO2-ækv per år ”) tages med forbehold og reelt vil der være stor variation omkring det
angivne estimat alt efter omfang og måden hvert virkemiddel måtte implementeres på i bedrifterne. Af
hensyn til henførbarheden, har vi har valgt at angive et præcist middeltal af udregningerne, selvom der ikke
er belæg for at anvende så mange betydende cifre i tallene.
Det fremgår, at store emissionsreduktioner kan opnås gennem teknologiske løsninger til reduktion af land-
brugets udledninger og kombinationer af disse. Disse teknologier skal dog tænkes sammen med de mange
andre målsætninger for landbrugets produktion og miljøpåvirkninger. Der er gode eksempler på synergier.
Generelt vil virkemidler til reduktion af N-udvaskningen have en positiv effekt via mindsket indirekte udled-
329
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ning af lattergas og ofte mindre behov for N-tilførsel i gødning, og dermed nedsat direkte udledning. Nitrifi-
kationshæmmere og præcisionslandbrug kan være med til at reducere nitratudvaskning i forårsperioden
og forsuring af gyllen reducerer ammoniakfordampning. Også på disse områder er der dog brug for mere
viden og bedre kortlægning.
Analysen understreger, at der også fremover være et stort behov for yderligere forskning og innovation i
reduktion af landbrugets klimagasser. Dette gælder både med hensyn til nye driftsformer og teknologier
med lavere udslip, men også i høj grad med hensyn til bedre kvantificering af de aktuelle udslip og doku-
mentation af effekter af allerede tilgængelige virkemidler. Teknologier som præcisionsjordbrug, anven-
delse af biokul og skovlandbrug er langtfra færdigudviklede og forventes at kunne bidrage væsentlig mere
til at nedbringe udledningerne, end det er tilfældet i dag. I de efterfølgende afsnit under Kapitel 9.1 gives
et resumé fra en nylig DCA-rapport, der kvalificerer disse forskningsbehov, både vedrørende nye såvel som
kendte virkemidler og projekter (Andersen et al., 2023).
For en række af de virkemidler, der indgår i kataloget, vil der være brug for yderligere indhentning af akti-
vitetsdata, før de kan indgå som en del af den danske nationale emissionsopgørelse. Dette er nu belyst
yderligere ved tilføjelse af et afsnit om dette emne for hvert af de enkelte virkemidler. Det gælder fx for
anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg, forsuring af gylle i stalden til reduktion
af metanudledning mv.
Selvom mange af tiltagene (tabel 9.1) ikke kan kombineres, fremgår det, at der et potentiale for at reduce-
rede udledningerne på mindst 6 til 7 mill. ton CO2-ækv. Altså en betydelig mulig reduktion af de totale
udledninger fra landbrugssektoren, som ville kunne leve op til de politiske målsætninger i Aftale om grøn
omstilling. Mange af virkemidlerne er imidlertid lidt eller slet ikke udbredt for nærværende.
9.1 Forskningsbehov samt oversigt over igangværende projekter, der bidrager til
udvikling og beregning af effekter af klimavirkemidler
Vi har for nyligt identificeret en række forskningsbehov og vidensmangler i forhold til at reducere udlednin-
ger af klimagasser på landbrugsbedrifter i praksis samt til at forbedre grundlaget for bedriftsspecifikke op-
gørelser af drivhusgasudledninger i Andersen et al. (2023) og i Olesen et al. (2024). I førstnævnte er der
samlet en omfattende liste over igangværende projekter vedrørende husdyrproduktion, husdyrgødning, af-
grødeproduktion og organisk stof i jord (LULUCF). Her i afsnit 9.1 præsenterer vi en oversigt af de vigtigste
videnshuller i relation til nuværende og potentielle klimavirkemidler i henhold til disse to udredninger.
Bilag 3 er et uddrag af Andersen et al. (2023) og præsenterer en projektliste med igangværende eller nyligt
afsluttede forskningsprojekter for videns- og forskningsbehov i relation til bedriftsspecifikke teknologier til
reduktion af drivhusgasudledninger samt opgørelser heraf. Projekterne er grupperet, så de flugter med rap-
portens afsnit om hhv. husdyrfordøjelse, husdyrgødning, afgrødeproduktion (inklusive kulstoflagring i mine-
raljorde/LULUCF), lavbund/LULUCF og som sidst tværgående aktiviteter/kædebetragtninger.
9.1.1 Forskningsbehov vedrørende klimavirkemidler i husdyrproduktionen
På husdyrsiden er der behov for at videreudvikle modelleringen af drivhusgasudledninger fra husdyrbedrif-
ter for at reducere usikkerhederne i estimaterne. Det er nødvendigt for bedre at beskrive forskelle mellem
bedrifter i relation til mangler konstateret ved modellens anvendelse i praksis. Usikkerheder kan skyldes
både eksisterende forskningsmetoder til måling af emissioner (emissioner målt i metabolismekamre og ved
Greenfeeders og sniffermetoder giver ikke præcis de samme værdier), variation i effekten af forskellige
330
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
reducerende tiltag (foderadditivers effekt kan f.eks. afhænge af den samlede foderration) og manglende
præcision i aktivitetsdata fra den enkelte bedrift (f.eks. hvor mange dyr får foderadditiv og hvor længe går
dyrene på græs).
Der bør fremskaffes bedre dokumentation for, hvordan effekten på enterisk metan og køernes produktion
afhænger af fedtets fedtsyresammensætning og sammensætningens vekselvirkning med resten af foder-
rationen.
Der er behov for udvikling af nye potente foderadditiver til reduktion af enterisk metan fra kvæg, herunder
additiver, som kan bruges i den økologiske produktion. For at indregne retvisende effekter af foderadditiver
i bedriftsregnskaber mangler der viden om brug af forskellige kombinationer af foderadditiver mht. virk-
ningsmekanismer og forskelle i effekter pga. forskelle mht. racer, paritet, fodringsstrategier, management,
mm. Der mangler viden om effekt af foderadditiver til ungdyr. Der mangler generelt viden om effekten af
foderadditiver på dyrenes velfærd og additivernes påvirkning af kvaliteten af mælk og kød.
Der mangler viden om, hvorvidt afgræsning kan reducere klimaaftrykket både for malkekøer, kvier og kød-
kvæg. Der er desuden behov for at undersøge sideeffekter ved afgræsning mht. biodiversitet, N-omsætning
på bedriftsniveau og N-udvaskning samt ammoniak og lattergas emission.
Yderligere vil øget foder- og N-udnyttelse kunne reducere klimabelastningen pr. produceret enhed (kød og
mælk), hvilket både vil reducere klimabelastningen på bedrifts- og nationalt niveau ved fastholdt produk-
tion samt klima-aftrykket af fødevarerne. Virkemidler til dette omfatter præcisionsfodring samt registrering
af individuelt foderoptag ved hjælp af avanceret sensor-teknologi og udnyttelse af disse data i produkti-
onsstyring. Dette vil ikke kun muliggøre en mere nøjagtig fodring, men også bidrage til optimal udnyttelse
af ressourcerne.
Der er behov for LCA-studier, der kombinerer forsøg med forskellige fodringsstrategier til reduktion af ente-
risk metan fra husdyr med beregninger af den samlede klimapåvirkning fra husdyrproduktionen i hele kæ-
den fra foderproduktion, enterisk metan, management, staldindretning, LULUCF, mm.
9.1.2 Forskningsbehov for virkemidler til husdyrgødning
Udledning af metan og lattergas fra håndtering af fast gødning og dybstrøelse fra malkekvæg og kalve,
både kvie- og tyrekalve, vurderes til at være området med det største behov for yderligere viden og udvik-
ling af virkemidler. Udledningerne er estimeret til at udgøre 26% af den samlede udledning af metan fra
husdyrgødning og er desuden en væsentlig kilde til lattergas. Der er et stort behov for at udvikle virkemidler
til at reducere denne del af udledningerne, hvilket kræver mere viden om de underliggende processer for
både kulstof- og kvælstofomsætning i disse typer af gødning.
Der er generelt et betydeligt potentiale for at minimere metanudledningen fra gyllehåndtering, men dette
forudsætter at kombinationer af virkemidler optimeres på tværs af stald og lager. Bidragene til metan fra
gyllehåndtering er fordelt på slagtesvin (ca. 42%), kvæg samlet (ca. 27%) samt søer og smågrise (ca. 29%)..
Der mangler aktivitetsdata for gylletanke til at beregne metan-udledning. Det er data så som fyldnings-
grader af gylletanke (inkl. højde af restgylle efter tømning, temperatur, med eller uden overdækning). Des-
uden er der behov for en langt bedre forståelse af hvad der styrer forskellene imellem bedrifter og typer af
gyllehåndtering i emissioner af lattergas og metan for at kunne udvikle effektive klimavirkemidler på områ-
det.
331
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Modellering af omsætning af ufordøjede næringsstoffer i gødning og foderspild. Selvom modellering af
næringsstoffer i gødning undersøges i flere projekter (Udvidet normtal, Pigmet, MILK), så er emnet så kom-
pleks, at det skønnes, at der stadig vil være behov for yderligere forståelse af omsætningen af de enkelte
næringsstoffer og dannelse af metan.
9.1.3 Forskningsbehov vedrørende virkemidler i afgrødeproduktionen
For denne gruppe af virkemidler er der brug for en bedre basal forståelse af hvilke miljøforhold i marken,
der driver udledningen af lattergas fra gødning, jord og planterester. En sådan forståelse af de komplicerede
sammenhænge kan bedst opnås i et samspil mellem målinger og brug af modeller. Således er der
ifølge
den omfattende identifikation af vidensbehov (Andersen et al., 2023) -, ift. emissioner fra afgrødeprodukti-
onen brug for bedre parameterisering af dynamiske modeller til beskrivelse af C- og N-cyklusserne i af-
grøde-jord-systemet. Dette skal gerne inkludere systemer (modeller/metoder), der omfatter flere observe-
rede data, f.eks. fra satellitter og involverer forudsigelser via kunstig intelligens. Så længe der mangler en
sådan basal forståelse af hvilke miljøforhold, der driver udledningen af lattergas, er det vanskeligt at udvikle
målrettede klimavirkemidler på området.
Dette gælder bl.a. udledninger fra omsætning af planterester. Her er der behov for et nyt princip for estime-
ring af lattergasudledningerne, som kan differentiere imellem afgrøderester (fra forskellige typer af afgrøder
og hhv. overjordiske plantedele vs rødder) og tager hensyn til deres kvalitet i form af nedbrydeligt C, mine-
raliserbart N, vandindhold etc. I kulstofbalancen er mange af de faktorer, der påvirker stabiliseringen af kul-
stof i jorden og dets kvantificering endnu ikke identificeret. Der mangler således viden, så kulstoflagring i
jord kan udnyttes fuldt ud som et kulstof-negativt klimavirkemiddel.
De største kilder til udledninger af lattergas stammer fra tildeling af handels- og husdyrgødning i marken.
Disse udledninger kan reduceres gennem anvendelse af gødninger med lavere emissioner, gennem til-
sætningsstoffer (især nitrifikationshæmmere, såvel kemiske som biologiske) og gennem ændret timing og
præcisionstildeling af gødskningen, så kritiske tidspunkter og steder på marken for høj udledning undgås.
Der er et udnyttet potentiale for at øge kvælstofudnyttelsen, bl.a. gennem bedre brug af sensorteknologier
til rumlig fordeling af gødningen kombineret med hensyn til kvælstof-eftervirkning i sædskiftet (præcisions-
jordbrug).
Håndtering af afgrøder og jordbearbejdning har stor betydning for emissioner af lattergas fra planterester,
der også er en betydelig post i emissionsopgørelserne. Desuden er der et potentiale for at sænke lattergas-
udledninger gennem sikring af god dræningstilstand på mineraljord og gennem mindskning af jordpak-
ning.
Merværdien af biokul og præcisionslandbrug for N-udvaskning og N
2
O-emissioner er fortsat ukendt og hin-
drer målrettet udnyttelse af disse klimavirkemidler.
Frem mod 2030 forventes der at være et betydeligt behov for at udvikle og producere alternative proteiner,
som kan anvendes til fremstilling af sunde, bæredygtige fødevarer. Alternative proteiner omfatter både
’grønne’ proteiner af plantebaseret oprindelse som fx proteiner fra bælgfrugter
såvel som andre proteiner,
som er mere bæredygtige og klimavenlige end animalske proteiner.
9.1.4 Forskningsbehov vedrørende virkemidler indenfor arealanvendelse
Der er et potentiale i at reducere klima emissioner fra planteproduktionen ved en målrettet ændring af
arealanvendelsen på specifikt udpegede arealer, herunder gennem vådlægning eller anden udtagning
332
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
af jord samt nye kombinationer af flerårige arter (skovlandbrug). Dog er udledningerne og mulighederne
for at reducere nogle af disse generelt dårligt kvantificerede i dansk kontekst (fx skovlandbrug), hvilket igen
hæmmer en mere målrettet udvikling og indsats af sådanne virkemidler.
Der er fokus på vådlægning af tørvejorde men for at øge nøjagtigheden mht. kvantificeringen af dette
virkemiddel er der være behov for specifikke emissionsfaktorer, der tager højde for lokalitetens årlige dy-
namik i grundvandsstand, vegetationstype, jordens næringsstofindhold, C nedbrydelighed samt tilgænge-
lige alternative elektronacceptorer som f.eks. jern (Fe
3+
) og nitrat (NO
3-
). Der er derfor behov for nye målin-
ger af alle tre drivhusgasser (CO
2
, CH
4
og N
2
O) med høj tidsmæssig opløsning fra forskellige typer af lav-
bundsjorde, der varierer i kulstofindhold og inkluderer jorde med 6-12 % og 3-6 % C, vandstand og vegeta-
tionstype. Dette er en forudsætning for udvikling af nye og bedre emissionsmodeller på markniveau, der
kan reducere usikkerheden markant.
Virkemidler som biomassehøst og topjordfjernelse bør belyses nærmere på forskellige lavbunds-jorde i for-
hold til effekten på alle tre drivhusgasser, inkl. emissioner fra anvendelsen af fjernet top-jord.
Hertil kommer studier af ”nye” systemer såsom
mere permanent udtagning af jord (langvarig brak) og skov-
landbrug, der begge er dårligt kvantificerede virkemidler, men som forventes også at have positive effekter
i forhold til øget biodiversitet og mindsket N-udvaskning.
Referencer
Andersen, M.N., Adamsen A.P.S., Andersen T.A., Børsting C.F., Dalby F.R., Gyldenkærne S., Manevski K., Lund
P., Lærke P.E., Mikkelsen M.H., Zak D. (2023). Viden- og forskningsbehov for forbedret grundlag for be-
driftsspecifikke opgørelser af drivhusgasudledninger i landbruget. 69 sider. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 15.12.2023.
Dubgaard, A., Ståhl, L. (2018). Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner: Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning
for det ikke-kvotebelagte område.
IFRO Rapport, no. 271, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Energistyrelsen (2023). Klimastatus og -fremskrivning (2023). https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfrem-
skrivning/kf23_hovedrapport.pdf
Olesen et al. (2018). Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. DCA rapport 130
Olesen, J. E., Andersen, M. N., Lærke, P. E., Mogensen, L., Knudsen, M. T., Lund, P., Nørgaard, J. V., Feilberg, A.,
Villumsen, T. M., Kristensen, H. L., Kidmose, U., Jensen, M., Nielsen, O.-K., & Zak, D. H. (2024). Finansie-
ringsbehov til afdækning af centrale vidensbehov for en mere klimavenlig landbrugsproduktion. 38
siders notat til Landbrugsstyrelsen. DCA.
333
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0334.png
10 Bilag
Bilag 1 Klimavirkemiddeltabellen
Forfattere og fagfællebedømmere er angivet ved virkemidlernes beskrivelse i rapporten.
Reduktion af drivhusgasudledninger pr. produktionsenhed for virkemidler indenfor husdyrproduktion, husdyrgødning, afgrødeproduktion (per
ha/år) og arealanvendelse (per ha/år) beregnet i henhold til IPCC AR5 (Tabel 1). Global warming potentials (GWP-100) for CO
2
, CH
4
og N
2
O. Der
er pt. ikke klarhed over hvordan bidraget fra kulstoflagring i jord (LULUCF) skal beregnes med henblik på at indregne det i landbrugets udledninger
og i hvilken udstrækning det vil blive muligt. Der tages derfor forbehold mht. at LULUCF bidraget kan adderes direkte til de øvrige poster
som det
er gjort her - for at beregne netto klimaeffekten af virkemidlerne.
Tabel 1
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Husdyrproduktion
Holstein: Øgning
af kraftfoderandel
med 10%-enheder
(KVM5.1)
Jersey: Øgning af
kraftfoderandel
med 10%-enheder
(KVM5.1)
Konventionel:
Effekt af ekstra 15
g fedtsyrer/kg
0
459
0
0
459
Kg CO
2
-
ækv/årsko
7
Ja
Gælder for
malkekøer.
Ugunstig
klimapåvirkning
ved dyrkning af
mere kraftfoder.
Kan ikke anvendes
af økologer.
Gælder for
malkekøer. Effekten
til øvrige kategorier
Uændret
0
187
0
0
187
Kg CO
2
-
ækv/årsko
Kg CO
2
-
ækv/årsko
7
Ja
-43 Kg CO2-
ækv/årsko pga.
nye resultater
-98 Kg CO2-
ækv/årsko pga
mindre tilsat fedt
0
268
0
0
268
9
ja
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0335.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
end i 2023
udgaven
-72 Kg CO2-
ækv/årsko pga
mindre tilsat fedt
end i 2023
udgaven
-174 Kg CO2-
ækv/årsko pga
mindre estimeret
effekt end i 2023
udgaven
tørstof i foderet
(KVM5.2)
Øko: Effekt af
ekstra 15 g
fedtsyrer/kg tørstof
i foderet (KVM5.2)
Anvendelse af
metanreducerend
e tilsætningsstoffer
i foder til kvæg
(KVM5.3)
Genetisk selektion
af malkekvæg
(KVM5.4)
Husdyrgødning
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
(svin) (KVM6.1)
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO2-
ækv/årsko
af kvæg er usikker.
Ændret fra 20 til 15
g fedtsyre/kg TS
0
201
0
0
201
9
Ja
0
1212
0
0
1212
Kg CO2-
ækv/årsko
9
Ja
?
?
Kg CO
2
-
ækv/årsko
6
Sandsynlig-
vis
Kun 3NOP, da det
er det eneste, der er
godkendt af EFA og
kan ikke bruges til
økologiske
besætninger
Potentiale til at
blive udbredt til alle
malkekøer,
kvantificering
stadig i gang
0
9
0
0
9
9
Ja
- 8 kg CO2-
ækv./ton gylle
især på grund af
opjustering af
udledning fra
lagre.
335
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0336.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
- 17 kg CO2-
ækv./ton gylle
især på grund af
opjustering af
udledning fra
lagre.
16 kg CO2-
ækv./ton gylle på
grund af øget
udledning fra
lagre
21 kg CO2-
ækv./ton gylle på
grund af øget
udledning fra
lagre
-3 kg CO2-
ækv./ton gylle på
grund af øget
udledning fra
lagre
11 kg CO2-
ækv./ton gylle på
grund af øget
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
(kvæg) (KVM6.1)
0
20
0
0
20
9
Ja
For kvæggylle er
det en stald med
lang opholdstid
gylle sammenlignet
med en stald med
kort opholdstid
Forsuring af gylle i
stalden (svin)
(KVM6.2)
0
99
0
0
99
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
9
Ja
Forsuring af gylle i
stalden (kvæg)
(KVM6.2)
0
71
0
0
71
Kg CO
2
-
ækv/t kvæg
9
Ja
Køling af gylle i
grisestalde
(KVM6.3)
Lav-dosis forsuring
i gyllelagre (svin)
(KVM6.4)
0
3
2
-2
3,3
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
9
Ja
0
59
0
0
59
6
Ja
336
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0337.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
udledning fra
lagre
29 kg CO2-
ækv./ton gylle på
grund af øget
udledning fra
lagre
14 kg CO2-
ækv./ton gylle
pga. øget
udledning fra
lagre
44 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
10 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
27 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
Lav-dosis forsuring
i gyllelagre (kvæg)
(KVM6.4)
0
46
0
0
46
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
6
Ja
Gylle og
bioforgasning
(svin) (KVM6.5)
0
76
9
23
108
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
9
Ja
Gylle og
bioforgasning
(kvæg) (KVM6.5)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.6)
Opsamling af gas i
gyllelagre og
0
54
10
30
94
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
337
9
Ja
0
54
0
0
54
5
Ja
0
42
0
0
42
5
Ja
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0338.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
udledning fra
lagre
7 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
16 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
afbrænding
(kvæg) (KVM6.6)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.7)
Overdækning af
gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.7)
Pyrolyse af
fiberfraktion efter
separering af
afgasset biomasse
(KVM6.8)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og bioforgasning
(svin) (KVM6.9)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
0
34
0
0
34
7
Ja
0
26
0
0
26
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
7
Ja
12
-
6
-
18
Kg CO
2
-
ækv/t gylle
9
Ja
Inkl. 20%
dybstrøelse i gyllen,
resten kvæg- og
svinegylle
2 kg CO2-
ækv./ton afgasset
biomasse
9 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
9 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
0
102
9
26
137
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
338
9
Ja
0
84
10
32
125
9
Ja
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0339.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
udledning fra
lagre
og bioforgasning
(kvæg) (KVM6.9)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og overdækning
af gylletanke med
ventileret flydelag
(svin) (KVM6.10)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og overdækning
af gylletanke med
ventileret flydelag
(kvæg) (KVM6.10)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og opsamling af
gas i gyllelagre og
afbrænding (svin)
(KVM6.11)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og opsamling af
gas i gyllelagre og
0
51
0
0
51
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
7
Ja
1 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget ud-
ledning fra lagre
0
51
0
0
51
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
7
Ja
1 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
7 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
12 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
0
76
0
0
76
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
5
Ja
0
69
0
0
69
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
5
Ja
339
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0340.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
udledning fra
lagre
afbrænding
(kvæg) (KVM6.11)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og lav-dosis
forsuring i
gyllelager (svin)
(KVM6.12)
Hyppig udslusning
af gylle fra stalde
og lav-dosis
forsuring i
gyllelager (kvæg)
(KVM6.12)
Køling af
svinegylle og
bioforgasning
(KVM6.13)
Afgrødeproduktion
Efterafgrøder,
uden N fiksering
(KVM7.1)
0
82
0
0
82
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
6
Ja
6 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
14 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
14 kg CO2-
ækv./ton gylle
bl.a. pga. øget
udledning fra
lagre
Relativt sikkert men
effekt varierer
mellem år og vil set
over mange år
43 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
0
73
0
0
73
Kg CO
2
-
ækv/t
kvæggylle
6
Ja
0
85
9
24
85
Kg CO
2
-
ækv/t
svinegylle
9
Ja
990
0
17
-5
1003
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
340
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0341.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
kg CO2-
ækv/ha/år
kg CO2-
ækv/ha/år
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Efterafgrøder, med
N fiksering
(KVM7.1)
Mellemafgrøder
(KVM7.2)
Tidlig såning af
vintersæd
(KVM7.3)
Nedmuldning af
halm (KVM7.4)
990
0
-112
-5
874
9
Ja
495
0
-36
-5
455
9
Ja
aftage da LULUCF
er dominerende
effekt
Effekten antages at
udgøre ca.
halvdelen af en
efterafgrøde
Forholdsvis sikker
meroptagelse af N
Vurderet i forhold til
at halm alternativt
tilbageføres via
husdyrgødning
Effekt set i forhold til
at halm nedmuldes.
Sandsynlig effekt
på lattergas ikke
medregnet
Det er usikkert hvor
meget længden af
braklægningsperio
den påvirker
klimaeffekten
0
0
58
0
58
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
21 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
25 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
Uændret
0
0
0
0
0
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Nej
Halm til forgasning
med biochar retur
(KVM7.5)
2000
0
0
0
2000
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
240 kg CO2-
ækv/ha/år pga
det anvendte 100
års perspektiv
93 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
Braklægning i
sædskiftet
(KVM7.6)
0
0
930
455
1385
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
341
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0342.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
270 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning i
begge
ompløjningstidspu
nktet og
afgrødevalg
94 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning og
små
korrektion/typo
på e-forbrug (219
i stedet for 191)
Ompløjningstidspu
nkt for fodergræs
og efterfølgende
afgrødevalg
(KVM7.7)
0
0
615
0
615
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
Fra reduktion i
udvaskning. Øvrige
sædskifteeffekter
ikke indregnet
Flerårige
energiafgrøder i
sædskiftet
(KVM7.8)
660
0
461
219
1340
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
Kan variere lidt
mellem arter af
energiafgrøder
samt deres
management
Effekter på C
lagring og
lattergasemission er
usikre
Spænd fra 54-108
kg CO2 ækv/ha/år
for hhv. red.
Jordbearbejdning
og direkte såning
Pløjefri dyrkning
og forbud mod
jordbearbejdning i
visse perioder
(KVM7.9)
0
0
0
108
108
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
6 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
342
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0343.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
5 kg CO2-
ækv/ha/år pga.
ændringer i N2O
til CO2 ækv. for
udvaskning og in-
kludering af raffi-
naderitab i CO2
ækv. for diesel
-4 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
-32 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
Præcisionsjordbrug
(KVM7.10)
0
0
130
48
178
kg CO2-
ækv/ha/år
7
Ja
Effekt mellem 145
og 210 kg CO2-
ækv/ha/år
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Min. (5% reduktion
i norm)
Reduceret
kvælstofnorm
(KVM7.11):
Max. (15%
reduktion i norm)
Afgrøder med høj
N-optagelse
(KVM7.13):
- Roer
top fjernes
fra mark
-28
0
94
0
66
mio. kg CO2-
ækv/år (hele
DK)
9
Ja
-89
0
298
0
209
mio. kg CO2-
ækv/år (hele
DK)
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO2-
ækv/ha
9
Ja
Spændet i tallene
dækker en
reduceret norm
reduktion fra 5
15%
9
Tallene for roer er
med og uden
fjernelse af top fra
mark
130 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
-917
0
285
70
-562
Nej
343
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0344.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
97 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
Uændret
Uændret
- Roer
top fjernes
ikke fra mark
- Fodergræs
renbestand
- Fodergræs
med
bælgplanter
0
0
4
70
74
Nej
1980
1980
0
0
-1224
-591
-446
-446
310
943
Ja
Ja
2,9 tons CO
2
-
ækv./ha LULUCF er
ingen empiriske
data og typisk set
for permanent
skifte til græs.
Reduktion uden
den skønnede
kulstoflagring er
dermed 103 kg
CO
2
-ækv./ha.
https://doi.org/10.1
016/j.agee.2023.10
8718
- Frøgræs
2900
0
104
0
3004
Ja
43 kg CO2-
ækv/ha pga.
ændringer i EF for
udvaskning
Nitrifikationshæm
mere til
husdyrgødning
(KVM7.15.1)
0,00
0,00
2,00
0,00
2,00
kg CO2-
ækv/kg N
9
Ja
0.3 kg CO2-
ækv/kg N (fra 1.7
i KVIK23) pga.
nye
forskningsresultat
er
344
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0345.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
kg CO2-
ækv/kg N
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
-0.5 kg CO2-
ækv/kg N (fra 1.0
i 2023) pga. nye
forskningsresultat
er
154 kg CO2-
ækv/ha pga. små
ændringer i
forudsætninger
60 kg CO2-
ækv/ha pga.
randzoner på
mineral jord med
andre
forudsætninger
Uændret
Nitrifikationshæm
mere på
handelsgødning
(KVM7.15.2)
Arealanvendelse
Udtag af
omdriftsareal til
permanent ugødet
brak (KVM8.1)
Udyrkede
bræmmer langs
vandløb og søer
på mineraljord
(KVM8.2)
Paludikultur
tidligere drænet
omdrift (8.3)
Paludikultur
tidligere drænet
vedvarende græs
(8.3)
0,00
0,00
0,50
0,00
0,50
9
Ja
https://doi.org/10.1
016/j.agee.2023.10
8718
550
0
930
455
1935
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
Afhængig af
hvornår brak er
etableret og
jordbonitet
LULUCF bidrag er
afhængig af
hvornår randzone
er etableret
1467
0
805
455
2727
kg CO2-
ækv/ha/år
9
Ja
42.200
-8.064
5.424
0
39.560
Kg CO
2
-
ækv/ha
Kg CO
2
-
ækv/ha
6-7
Ja
Ingen tal for
energiforbrug
30.800
-8.064
3.379
0
26.115
6-7
Ja
Uændret
345
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0346.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
Kg CO
2
-
ækv/ha
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
Vådområder på
mineraljord
(KVM8.4)
Skovlandbrug
(KVM8.5)
94
-6.580
1.147
361
-4.978
9
Nej
Usikkerhed om
LULUCF, metan og
lattergasestimater
Baseret på
estimater med stor
variation og en
række antagelser
Beregning er for 5-
års høstinterval og
15% af arealet med
træer.
Beregning er for 10-
års høstinterval og
15% af arealet med
træer.
Baseret på estima-
ter med stor varia-
tion og en række
antagelser
Antager træer på
15% af arealet. Ba-
seret på estimater
Uændret
Ny I 2024
Hurtigvoksende
træarter i
stævningskultur: 5
597
års høstinterval
(KVM8.5)
Hurtigvoksende
træarter i stæv-
ningskultur: 10 års
872
høstinterval
(KVM8.5)
Mellem til hurtig-
voksende træarter
med høj vedkvali-
3144
tet og lang omdrift-
stid (KVM8.5)
Læhegn med
blandede hurtig-
2260
voksende træarter
Ny i 2024
0
170
14
781
kg CO
2
-
ækv/ha/år
9
Ja
Ny I 2024
0
170
14
1056
kg CO
2
-
ækv/ha/år
9
Ja
Ny I 2024
0
0
-72
3072
kg CO
2
-
ækv/ha/år
9
Ja
0
170
14
2444
kg CO
2
-
ækv/ha/år
Ny I 2024
9
Ja
346
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0347.png
AR5
Virkemiddel
CO
2
/
LULUCF
Drivhusgasreduktioner/effekter
CH
4
N
2
O
CO
2
/
Energi-
forbrug
Netto
klima-
effekt
Enhed
CO
2
-ækv per
ko, ton
husdyrgødnin
g, ha. eller kg
N i handels-
gødning
TRL* Sikker
positiv
klimaeffekt
Bemærkninger
Ændringer siden
2023-
opdateringen af
klimatabellen, ift.
nettoklimaeffekt
m.m.
og lang omdriftstid
(KVM8.5)
med stor variation
og en række anta-
gelser
*
Technology readiness level (https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-03/technology_readiness_levels_-_trl.pdf).
347
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Bilag 2 Boblerforslag til Klimavirkemiddelkataloget
Dette bilag leveres særskilt og inkluderes senere
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0349.png
Bilag 3 Nuværende projekter
Kapitel / Udledning-
Projektnavn
skategori
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Udvidelse af Normtal for Husdyrgødning
FODA - forbedret grundlag for opgørelser af landbrugets emissioner af
drivhusgasser og ammoniak på bedrifts-og nationalt niveau
Måling af metanudledning af 5-10.000 individuelle køer
Reduceret klimaaftryk på KO- og BEDRIFT niveau
Lavere klimaaftryk og sundere mælk ved fodring med rapsfrø
FF-KO - fodring og Fænotype af den klimaeffektive malkeko
Finansering
LBST - BUF
LBST
Ansvarlig
Projektleder
institution
AU
DCE
AU
AU
AU
SEGES
Chistian Børsting
Mette Mikkelsen
Søren Østergaard
Trine Villumsen
Peter Lund
Nicolaj Nielsen
Peter Lund
Afslutningsår
2025
2025
2024
2024
2024
2023
2024
Udvikling af model for kvægbesætningens udledning af enterisk metan LBST-BUP
LBST - BUP
MAF
MAF+ GUDP
FVM -
Klimaforskning- AU
sprogrammet
AU
AU
AU
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
ONIMIT - On farm monitoring of methane from dairy cows is a prerequi-
site for implementation of mitigation stragegies on animal, farm and na- LBST - GUDP
tional level
UNBEETABLE - Beet silage for future sustainable dairy production
LBST - GUDP
NO-METHANE -Novel triple-action feed additive to reduce enteric me-
thane emission from cattle by blocking the enzymatic process, suppress- UFM - INNO
ing methanogens and draining the hydrogen substrate.
MABICOW - Macroalgae bioactives for reducing methane emissions
from cows.
Reduceret metan produktion med optimeret mælkeproduktion
UFM - INNO -
AgriFoodTure
MAF
Mogens Lund
Mogens Larsen
Mette Olaf Nielsen
2025
2025
2025
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
AU
AU
AU
SEGES
AU
Mette Olaf Nielsen
Martin Weisbjerg
2025
2027
MILK - Bedriftsopgørelser af MILjø- og Klimabelastning fra mælkeproduti-
BUP1
onen
METAKS - Måling og reduktion af metan i praksis
OPMET: Kvantificering og reduktion af kvægOPdrættets produktion af
enterisk METan
MAF
BUP1
Christian F. Børsting 2026
N.I. Nielsen; Christian
2025
F. Børsting
Peter Lund
2027
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0350.png
Husdyrfordøjelse
ClimateFeed: Algae based climate feed additive for methane reduction
UFM-Inno
in dairy cows
A potent Danish methane mitigating feed additive: POWER-TO-(COM-
POUND)-Xnew
SeaBioAct: “Seaweed BioActives for Methane Mitigation
GUDP
AU-FF
DTI
Anne Christine Ha-
strup; Mette Olaf Ni- 2024
elsen
Birgitte Marie Raun;
2025
Mette Olaf Nieslen
Natalja Nørskov
2023
Dennis Sandriis Niel-
sen; Mette Olaf Niel- 2024
sen
Mette Olaf Nielsen
2024
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
DLG
AU
KU
Reducing ruminant methane emission by inactivating methanogenic ar-
FTP
chaea with viruses
BioMilk: Identification and elucidation of bioactivity of new compounds
excreted into milk as the result of introduction of novel feeds and/or anti- Arla-AU
methanogenic feed additives in diets for cattle
ECO CO
2
W: Tannins of willow and hemp as organic feed additive for
methane reduction in dairy cows
Methane mitigating properties of Bonnemaisonia hamifera in diets for
dairy cows
FTP
Husdyrfordøjelse
AU
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
AU
Natalja Nørskov
Mette Olaf Nielsen
2023
2024
Maripure (firma) AU
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
Husdyrfordøjelse
CircleFeed: Reducing the carbon footprint of feed protein production for Nordisk minis-
dairy cattle by including circular cultivated seaweed
terråd
Bæredygtig slagtekalvefodring nu
Krydsningsopfølgning
Staldfodring med frisk græs
cFIT Cattle Feed Intake
MethEnzwine
reduktion af klimagasser ved hjælp af enzym
AgriFoodTure
KAF
MAF
MAF
Innova-
tionsfonden
Lava Sea-
weed, Ice- Sigurdur Pettersson
land
ANIVET
QGG
ANIVET
Morten Kargo
Mogens Larsen
Viking: Jan Lassen;
Martin Weisbjerg
Danisco
2024
Mogens Vestergaard 2023
2023
2024
2025
Charlotte H. Poulsen;
Ukendt
OleHøjbjerg
2025
2024
2024
Gødningshåndtering LOWHIGH
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
AU (SEGES)
Torkild Birkmose
AU
AU
Anders Feilberg
Søren O. Petersen
LagerMET: Metoder til måling af emissioner af klimagasser og ammoniak
LBST - BUF
fra gylletanke og lagring af fast gødning
Metanfjernelse i flydelag på gyllelagre med dynamisk ventilationskontrol
AgriFoodTure
(CH
4
VENT)
350
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0351.png
Gødningshåndtering Lavdosis-forsuring af gylle i lagertanken
Gødningshåndtering
SOWEMIS - tragtformede gyllekummer med en lav fordampningsover-
flade og dermed en lav emission.
A Novel Greenhouse Gas Mitigation Technology for Livestock Manure
Slurry (NoGas)
MIM
GUDP
AU
AU
AU
SDU
AU
SEGES
AU
AU
Søren O. Petersen
Michael J. Hansen
Anders Feilberg
Henrik Karring
Michael J. Hansen
Torkild Birkmose
Henrik B. Møller
Michael J. Hansen
2024
2024
2023
2022
2023
2023
2024
2023
Gødningshåndtering INTERMET: INTEgreret Reduktion af METhan-emission fra husdyrgødning LBST
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
LBST
Greenslurry
udvikling af en vaskerobotteknologi som reducerer metan-
GUDP
emissionen fra svinestalde
GUDP
GUDP
Metoder til reduktion af Ammoniaktab og øget meta-nudbytte fra bio-
gasGylle (MAG)
Sammenligning af empirisk og modelleret metanemission fra slagte-
svine- stalde (METEMIS)
LESS - Projektets formål er at udvikle og teste teknologier, som kan an-
vendes til at reducere metanemissionen fra gyllelagre.
NATVENT: Udvikling og validering af metoder til måling af klimagasser
og ammoniak fra naturligt ventilerede stalde
Reduktion af klimabelastningen ved håndtering af husdyrgødning, Kli-
maGylle
GUDP
NIFA
Promilleaf-
giftsfonden
Gødningshåndtering Automatisk dataflow ved håndtering af husdyrgødning, eGylle
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
Gødningshåndtering
AU
AU
SEGES
SEGES
AU
AU
AU
AU
KU
AU
Lise Bonne Guldberg 2024
Peter Kai
Torkild Birkmose
Michael Holm
Michael J. Hansen
Anders Feilberg
Jørgen Eriksen
2024
2024
2022
2027
2025
2022
Gødningshåndtering Reduceret emission af klimagasser og ammoniak fra griseproduktion
Gødningshåndtering
PIGMET: Model based prediction of methane emission from pig produc-
BUP1
tion facilities
Klimagræs: Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel
LBST
Gødningshåndtering Photochemical eradication of methane from animal production (PERMA) AgriFoodTure
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Kvantificering og dokumentation af effekten af præcisionsgødskning på
LBST - BUF
nitratudvaskning og lattergasemission
KlimaGødning: Model for klimapåvirkning fra gødningsanvendelse i
dansk landbrug
BUP1
Davide Cammerano 2024
Lars Stoumann Jen-
2027
sen
Lars Munkholm
2027
KLIMON: Klimaeffekter og nitratudvaskning ved forskellige typer af jord-
BUP1
bearbejdning og plantedække
351
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0352.png
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
KortDræn N
2
O: Kortlægning af lattergas emission fra dårligt drænede
mineraljorde
N
2
O hotspots
Nationale emissionsfaktorer for lattergas fra kvælstofgødning og sæd-
skifter (NATEF)
BRAK: Effekter af brak på kvælstofudvaskning, lattergas og kulstoflagring
CatCap: Efterafgrøder og grøngødninger for kulstoflagring og reduktion
af lattergas emission
KLIMINI: Klima- og miljøeffekter af nitrifikationshæmmere
model N
2
O
Reduktion af Emissioner fra Mark
CCRotate
Klimaeffektive efterafgrøder
ClimOptic
Mod en klimaneutral planteproduktion
ResidueGas
Carbon Farm 2
BUP1
AU
KU
AU
AU
KU
AU
AU
Finn Plauborg
Carsten W. Müller
Søren O. Petersen
Ingrid K Thomsen
2027
2026
2024
2024
Lars Stoumann Jen-
2024
sen
Anne Winding
Søren O. Petersen
2024
Ukendt
2023
2024
Teknologis
Søren O. Petersen
k Institut
ICROFTS
SEGES
Jim Rasmussen
Nanna Hellum Kris-
2023
tensen
2022
Henrik Vestergaard
2022
Poulsen
Jørgen E. Olesen
2022
2024
SEGES/AU Peter Sørensen
SEGES
AU
Økologisk
Sabine Ravnskov,
landsforen-
Lars Munksholm
ing /AU
SEGES
BUP1
AU
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Klimaeffektive Gødningsstrategier
NyMarkmodel: Kvælstofudvaskning og ændringer i jordens kulstofpulje
på mark- og bedriftsniveau
Sædskiftemodel med grøntsagsforsøg: Sædskiftemodel udvidet med
grøntsagsforsøg med effekter på N-udvaskning, ammoniak, lattergas og
kulstoflagring
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Tab fra kvægsædskifter med kløvergræs og majs
352
Kristian Furdal Niel-
2022
sen
Jørgen Eriksen
Christen Duus
Børgesen
Elly Møller Hansen
Jørgen E. Eriksen
2027
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
AU
AU
AU
2025
2023
2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0353.png
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduktion
Afgrødeproduk-
tion/LULUCF
Afgrødeproduk-
tion/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Lavbund/LULUCF
Tværgående /
kædebetragtninger
Tværgående /
kædebetragtninger
Tværgående /
kædebetragtninger
LessN
Kvælstofudvaskning målt med sugeceller
Stabilisering af gødningsfibre som biochar (STABIL)
DIGIJORD
Supplerende dataindsamling til forbedring af nuværende tørvekort
TARGWET: Targeted rewetting of drained peatlands for optimal reduc-
tions in agricultural greenhouse gas emissions
Revision af emissionsfaktorer for lavbundsjorder
ReDo CO
2
Revercit
RePeat: Muligheder for at nedbringe landbrugets drivhusgasudledning
ved ekstensiveret drift og udtagning af lavbundsjorde
INSURE
GUDP
PAF
LBST - BUF
BUP1
KEFM
Innova-
tionsfonden
DFF
NIFA
EU EJP soil
SEGES
SEGES
KU
SEGES
AU
AU
AU
I-GIS A/S
AU
KU
LUKE, AU
GEUS
AU
AU
AU
AU
AU
Søren Kolind Hvid
2024
Henrik Vestergaard
Ukendt
Poulsen
Sander Bruun
Leif Knudsen
Mogens H. Greve
Mogens H. Greve
2024
2023
2023
2026
Steen Gyldenkærne 2023
Niels Peter Jensen
Dominik Zak
2024
2026
Jesper Riis Christen-
2024
sen
Poul Erik Lærke
Simon Stisen
Mogens Greve
Carl C. Hoffmann
Christian Børsting
Tommy Dalgaard
2024
2024
2023
2025
Ukendt
2027
PEAtlands and Climate-driven variability in groundwater depth
Impacts
DFF
on greenhouse gas Emissions (PEACE)
ReWet Wetland observatories for rewetting of drained peatlands
Monitering af kvælstoffjernelse og fosforretention i kulstofholdige lav-
bundsarealer (33010-NIFA-20-750)
Udvidelse af Normtal for Husdyrgødning med kulstof
UFM
MST
LBST - BUF
PREMIS: Primære aktivitetsdata til emissionsopgørelser i bedriftsregnska-
BUP1
ber
FODA: Forbedret grundlag for opgørelser af landbrugets emissioner af
drivhusgasser og ammoniak på bedrifts- og nationalt niveau
BUP1
Mette Horth Mikkel-
2024
sen
353
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 440: klimavirkemiddelkataloget 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2856537_0354.png
Bilag 4 Udgåede virkemidler
Virkemidler
Forfattere
KVM 6.8 Afbrænding og pyrolyse af husdyrgødning (fiberfraktion efter sepa- Anders Peter Adamsen, Peter
rering). Ny titel: Pyrolyse til biokul af fiberfraktion fra afgasset biomasse
Sørensen og Lars Elsgaard
Klimavirkemiddelkataloget 2023
KVM 7.12 Større opbevaringskapacitet af husdyrgødning og ændringer i for- Peter Sørensen & Nicholas J.
bud mod udbringning af husdyrgødning om efteråret
Hutchings
Klimavirkemiddelkataloget 2023
KVM 7.14 Skærpet udnyttelseskrav for N i udvalgte typer husdyrgødning
Klimavirkemiddelkataloget 2023
Peter Sørensen & Nicholas J.
Hutchings
354