MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 431
Offentligt

Fremtidens vilde vejr – er Danmark klar?

Et klimatilpasningsudspil fra forsikrings- og pensionsbranchen

April 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Indhold

Klimatilpasning skal op i tempo

................................................................................................... 4

Klimaforandringer koster samfundet dyrt

........................................................................... 5

Forsikringsselskabernes rolle og stormflodsordningen

..................................................6

Politisk opgave at prioritere klimatilpasning

......................................................................10

Nationalt niveau

.................................................................................................................................12

National klimatilpasningsplan 2.0 ............................................................................................12

Tilpasset lovgivning på klimatilpasningsområdet ...........................................................13

Øget fokus på ejendomme i udsatte områder ....................................................................14

Analyse af kommunernes klimatilpasningsaktiviteter .................................................14

Deling af skybrudsdata ..................................................................................................................15

Giv stormflodsordningen et servicetjek ...............................................................................16

Etablering af Nationalt Partnerskab for Klimatilpasning (NPK) ..............................17

OPP+-byggeri ......................................................................................................................................18

Fremtidens klimatilpasningsløsninger – ny styrkeposition for Danmark .........19

Lav nabotjek på klimatilpasningsområdet ......................................................................... 20

Udvid nedrivningspuljen til at omfatte klimaramte boliger ...................................... 20

Kommunalt niveau

..........................................................................................................................22

Krav til nybyggeri .............................................................................................................................22

Krav til byggeri i kystnære områder .....................................................................................22

Anvend vand mere rekreativt og som en ressource .....................................................22

Målret anlægsloftet til klimatilpasning ..................................................................................23

Borgernært niveau

.........................................................................................................................24

Bolig-job-ordning for klimatilpasning ..................................................................................24

National oplysningskampagne om forebyggelse.............................................................24

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Klimatilpasning

skal op i tempo

Vildt vejr med orkaner, stormflod og oversvøm-

melser er ikke længere begivenheder i fjerne lande.

Klimaforandringerne er her nu, og de rammer over

hele Danmark, hvor der sker store skader og øde-

læggelser hos boligejere og forretningsdrivende.

2023 blev det vådeste år, som er registreret i

Danmark siden 1874

. Og det er et faktum, at klima-

relaterede skader i samfundet vil tage til i takt med

klimaforandringerne.

Det betyder, at flere danskere bliver efterladt i

ulykkelige situationer med ødelagte hjem, uoversku-

elige skader og værdiløse ejendomme. Sandsække

og watertubes er ikke længere tilstrækkeligt – og

selv den mest ambitiøse grønne omstilling kan ikke

forhindre de klimaforandringer og -skader, som

allerede er en realitet.

Derfor er der brug for en ambitiøs national plan for

klimatilpasning nu. Og planen skal pege på konkrete

løsninger og finansiering. I udspillet her er for-

sikringsbranchens oplæg til, hvordan vi løser den

opgave.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Klimaforandringer

koster samfundet

dyrt

I perioden fra 1980 til 2022 har naturkatastrofer

kostet EU-landene omkring 4,8 billioner kroner i

skadesomkostninger ifølge European Environmen-

tal Agency. Heraf er 66 mia. kr. skader i Danmark.

Opgjort i forhold til skader pr. indbygger ligger

Danmark på en 8. plads

. Disse skadesomkost-

ninger kan for Danmark blandt andet tilskrives

oversvømmelser fra havet, som opstår på baggrund

af en forhøjet havvandstand som følge af storm

samt vand fra oven.

Udover naturkatastrofer forventes de årlige skades-

omkostninger ved oversvømmelse at stige markant

de næste 100 år, hvis der ikke foretages klima-

tilpasning

. Et estimat, som COWI har udarbejdet

for Realdania i 2017, anslår, at vi om 100 år vil have

udgifter på 43 mia. kr. hvert år til at udbedre skader

pga. oversvømmelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Forsikringsselskabernes

rolle og stormflodsordningen

Forsikringsbranchen arbejder hver dag for at skabe

tryghed for sine kunder. Og forventningen er, at

selskaberne både i dag og i fremtiden kan forsikre

sine kunder mod klimaskader og hjælpe dem godt

tilbage til hverdagen. Men det kræver, at risikoen

for skaden er kendt, og at risikoen ikke er så høj, at

forsikring ikke er en mulighed for alle danskere og

virksomheder.

Med det stigende niveau af skader, vi har oplevet de

seneste år, kan det på længere sigt være fortid med

fx dækning af skybrud for huse eller virksomheder

i særligt udsatte områder, da risikoen (og dermed

præmien) bliver så høj, at det ikke er muligt for den

enkelte at tegne forsikring. Den situation må vi som

samfund gøre alt for at undgå.

Både det private forsikringsmarked og stormflods-

ordningen

, som alle danskere med en brandfor-

sikring betaler en afgift til, er baseret på kollektive

løsninger, hvor flere går sammen om at dele en

potentiel risiko. Men de færreste vil i disse tider

med stigende omkostninger betale dyrt for, at andre

fortsat kan bo steder, hvor sandsynligheden for

vandskader er markant højere end andre steder.

Derfor skal vi klimasikre mere, så det fortsat kan

betale sig at tegne en forsikring og indbetale til

stormflodsordningen for alle boligejere.

Hvis stormfloder sker hyppigere i fremtiden, vil bo-

ligejere få sværere og sværere ved at opnå dækning

fra ordningen. Med klimaforandringerne vil den

stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20.

år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert

andet år fremover. Konkret betyder det, at bolig-

ejere ved stormflod i fremtiden kommer til at dække

deres egne skader, fordi kriterierne for dækning

af stormflod ikke er opfyldt. Stormflodsordningens

dækning kan ændres til fx 5-årshændelser, men

det vil betyde langt flere skader og dermed en langt

dyrere ordning, som skal finansieres af danskerne.

Konsekvenser og stormflodsordning

• En stormflodsordning med uændret dæk-

ningskriterie, altså 20-års hændelser, vil ikke

dække de stormfloder, som rammer i dag –

simpelthen fordi de ikke er voldsomme nok.

• En stormflodsordning med ændret dæk-

ningskriterie, fx 5-års hændelser, vil blive

meget dyrere at finansiere end i dag.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Fakta om klimaskader forårsaget af vand

I dag er ikke alle klimaskader/vandskader omfattet

af forsikringsdækning. Herunder er klimaskader

forårsaget af vand opdelt i tre kategorier.

Skybrud:

Skybrud er i dag dækket i de fleste forsikringssel-

skaber. Husforsikringen dækker skybrudskader,

når der er faldet mindst 15 mm regn på højst 30

minutter. I praksis betyder det, at der er tale om en

skybrudsskade i situationer, hvor vandet presses

tilbage gennem kloakken og ind i boligen gennem

toiletter og gulvriste, eller kommer ind i boligen gen-

nem døre og vinduer, da vandet ikke har mulighed

for at blive ledt bort via kloakkerne.

Grundvand:

Stigende grundvand er sjældent omfattet af en

forsikring. I nogle selskaber er det muligt at tilvælge

en tillægsdækning til husforsikringen, som blandt

andet dækker skader efter vand, der trænger ind i

huset. Det kan fx være grundvand, der trænger ind

gennem kældervægge eller op gennem kældergulv.

Stormflod:

Stormflod er dækket af en offentlig ordning, som

bliver administreret af Naturskaderådet

. Alle bo-

ligejere med en brandforsikring betaler 40 kroner

årligt via deres forsikring til den statslige ordning.

I 2023 var den samlede afgift på 193 mio. kr. For-

sikringsselskaberne opkræver afgiften på vegne

af staten, ligesom selskaberne håndterer skaderne

på vegne af Naturskaderådet, når der er udmeldt

stormflod.

Fakta om vandskader i 2023

Vandskader som skyldes skybrud, 2023

Mest regnfulde novemberdag i

Danmark nogensinde

Massive mængder regn ramte

Århus

3.401

3.859

3.000

2.000

2.075

1.173

1.000

jan.

feb.

mar.

apr.

maj

juni

juli

aug.

sept.

okt.

nov.

dec.

Anm.: Skadesstatistik er lavet på baggrund af indberetninger fra forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne indberetter skadesdata kvartalsvist. Skader, der anmeldes mere end en måned

senere end skadestidspunktet, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: F&P's skadesstatistik

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Vandskader som skyldes skybrud, 2023

2.322

Anm.: Skadesstatistik er lavet på baggrund af indberetninger fra forsikringsselskaber-

ne. Forsikringsselskaberne indberetter skadesdata kvartalsvist. Skader, der anmeldes

mere end en måned senere end skadestidspunktet, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: F&P's skadesstatistik

Vi skal forebygge mere effektivt

For omkring en halv million boliger i Danmark er

vandet faretruende tæt på

. Det kommer fra oven,

fra siden og nedefra. Et konservativt skøn er, at

danskerne alene i 2023 var ramt af klimarelaterede

skader for over 3 mia. kr. baseret på tal fra forsik-

ringsselskaberne og Naturskaderådet.

Gør vi intet, vil fremtiden byde på boliger i dele af

Danmark, hvor risikoen er så høj, at forsikring ikke

er en mulighed for alle danskere. Desuden vil bidra-

get til stormflodsordningen stige i takt med, at der

kommer flere stormfloder som følge af klimaforan-

dringerne. Den eneste farbare vej frem er forebyg-

gelse – men i dag bruger vi som samfund langt flere

ressourcer på at reparere end på at forebygge.

Det er derfor F&P’s vurdering, at der i øjeblikket er

en skæv balance mellem at forebygge og udbedre

klimaskader, og at det samfundsøkonomisk vil give

langt bedre mening, hvis vi bruger flere ressourcer

på at forebygge klimaskader, end vi gør i dag.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Fakta om stormflodsordningen

• I 2017 var der 478 sager og erstatninger for

knap 37 mio. efter stormflod

• Naturskaderådet forventer at dække 2.294

skader efter stormfloder i 2023. De 2.186

vedrører stormfloden i oktober 2023, de

111 vedrører stormfloden efter stormen Pia

i december.

• Det forventes, at erstatningsomkostningerne

løber op i 1,1, mia. kr. for stormfloden

i oktober, mens den for december foreløbig

er estimeret til ca. 20 mio. kr.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Politisk opgave at

prioritere klimatilpasning

Siden 2020 har den siddende miljøminister varslet

en snarlig national klimatilpasningsplan. Der er

imidlertid ikke sket meget, ud over at regeringen

i oktober 2023 umiddelbart efter den voldsomme

stormflod fremlagde Klimatilpasningsplan 1.0

, som

primært havde fokus på kystbeskyttelsesinitiativer

målrettet den jyske vestkyst og højtstående grund-

vand i byområder. Regeringen har afsat 1,3 mia.

kroner til indsatsen frem mod 2027, hvilket omtrent

er i samme størrelsesorden som skaderne fra én

stormflod.

Danskerne udtrykker en klar forventning om, at det

politiske niveau skal øge indsatsen og midlerne til

klimatilpasning

. Det kommer til udtryk gennem et

bredt ønske om genindførelse af fradrag for energi-

renoveringer og håndværkerfradrag med fokus på

klimatilpasningsløsninger. Desuden ser en bety-

delig andel af befolkningen gerne, at der justeres i

’nedrivningspuljen’ for at støtte nedrivning af huse

i højrisikoområder for klimarelaterede vejrskader.

Det signalerer en anerkendelse af, det er nødvendigt

med proaktive tiltag for at mindske konsekvenserne

af klimaforandringerne på boligmarkedet.

Derudover understøtter danskernes holdninger et

skifte mod mere stringente bygge- og udstyknings-

regler i områder udsat for klimarelaterede risici,

hvilket afspejler en forståelse for behovet for lang-

sigtet planlægning og sikkerhed. Flertallets holdning

til, at kommunerne bør prioritere klimatilpasninger,

selv i mødet med lokal modstand, viser et bredt

mandat til politiske beslutningstagere for at handle

beslutsomt og visionært på klimaområdet. Det er på

det bagtæppe, forsikrings- og pensionsbranchen

kalder på handling.

F&P spiller nu ud med branchens indspark til

en ny og samlet national klimatilpasningsplan.

Målet er dels, at vi som samfund finder en ansvarlig

samfundsøkonomisk balance mellem at erstatte

klimaskader og at forebygge, de sker. Samtidig

skal vi undgå at bygge boliger på steder, som vi ved

bliver oversvømmet og i stedet hjælpe de borgere

og virksomheder, som i fremtiden kommer til at bo

steder, hvor man ret beset ikke bør hverken bo eller

drive virksomhed.

Vi kan ikke vente længere, hvis vi som samfund skal

have en chance for at tilpasse Danmark til de fremti-

dige klimarealiteter.

F&P foreslår, at en ny national klimatilpasningsplan

indeholder løsninger på tre niveauer: Nationalt,

kommunalt – og målrettet den enkelte borger.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Nationalt niveau

National klimatilpasningsplan 2.0

Med udgangspunkt i det ekstreme vejr i 2023,

haster det med en samlet national plan, der fast-

lægger mål for, hvordan Danmark skal udvikles

i lyset af klimaforandringerne.

Der er behov for en national klimatilpasningsplan

2.0, der kortlægger de vigtigste problemstillinger

og indsatsområder i Danmark. Her skal fastlægges

niveauet for klimatilpasning, og der skal tages stil-

ling til, hvad der skal sikres, og hvad der nedpriorite-

res, fordi det ikke er samfundsøkonomisk holdbart.

Det er desuden nødvendigt at prioritere, hvilke

områder der skal klimatilpasses. Fx kostede sky-

bruddet, der ramte København i 2011, 4,85 mia. kr.,

da mange værdier er centreret i hovedstaden. Det

er således centralt at prioritere den forebyggende

indsats dér, hvor risikoen dels er størst, dels hvor

det samfundsmæssigt skaber størst værdi.

En klimatilpasningsplan 2.0 skal også kortlægge

særligt i miljøbeskyttede områder, som Natura

2000-områder, i forhold til at identificere, om der

er områder, hvor man ikke må klimasikre. Det kan

fx være, at en kommune ikke må bygge et dige, fordi

det går gennem et beskyttet område, hvilket bl.a.

Odense

og Køge

kommuner er udfordret af. I takt

med tiltagende klimaforandringer kan det være

nødvendigt at se på den lovgivning, der skal sikre

klimatilpasning, og den lovgivning der skal beskyt-

te naturen, som i dag alt for ofte spænder ben for

hinanden. Der er behov for, at vi i de samme områ-

der både kan oprette klimatilpasning og værne om

naturen, også når de to mål strider mod hinanden.

I en klimatilpasningsplan 2.0 bør det også drøftes,

om der er områder i Danmark, som fremover ikke

skal anvendes til beboelse eller virksomhed, hvis

områderne fx gentagende gange har været over-

svømmet efter skybrud eller stormflod. Det gælder

særligt ved etablering af nye boliger – men også i

spørgsmålet om, hvordan vi som samfund hjælper

de borgere og virksomhedsejere, som bor og driver

virksomhed i udsatte områder i dag. Fx er der regler

i stormflodsordningen, der betyder, at det ikke er

muligt at anvende erstatning efter en stormflods-

skade til en bolig på ny matrikel (se mere på side 16).

Med en national klimatilpasningsplan 2.0 er

der behov for et milliardløft af investeringerne

i klimatilpasning. F&P foreslår, at regeringen og

Folketinget etablerer en klimatilpasningsfond,

som skal sikre finansiering til klimatilpasnings-

projekter. Fonden skal sikre, at de statslige inve-

steringer kommer på niveau med udgifterne til at

håndtere skaderne, som med et konservativt skøn

alene i 2023 var på 3 mia. kr. Frem mod 2023 anbe-

faler F&P derfor, at der årligt afsættes 3 mia. kr. til

national klimatilpasning frem mod 2030. Finansie-

ringen af fonden skal ske via en prioritering af det

økonomiske råderum.

F&P anbefaler desuden, at opgaven placeres i Miljø-

ministeriet, der sammen med relevante sektormini-

sterier bliver ansvarlig for at udarbejde en national

handlingsplan og koordinere indsatserne, ligesom

det skal være en forudsætning for arbejdet, at der

findes finansiering til indsatserne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Tilpasset lovgivning på klimatilpasningsområdet

Der er brug for, at lovgivning på klimatilpasnings-

området bliver tilpasset, når planer på området skal

omsættes til konkrete løsninger.

Klimatilpasning er i dag reguleret af flere love og

regler, og de er ikke tænkt sammen. Fx må kom-

muner og vandselskaber godt hjælpe, når skybrud

giver vand i kældrene hos borgere og virksom-

heder, men ikke når vandet i stedet skyldes stigende

grundvand. Resultatet er uoverskuelig og usam-

menhængende lovgivning.

Fonden Teknologirådet har peget på, at der savnes

et strategisk niveau mellem implementering

af EU-lovgivning (vandrammedirektiv og

oversvømmelsesdirektiv) og udarbejdelsen af

kommuneplaner og lokalplaner

. Kommunernes

Landsforening ønsker også et sammenhængende

regelgrundlag

Der er således behov for sammenhæng mellem den

lovgivning, der beskriver løsninger og den særlov-

givning, som skal sikre udførelsen.

I de fleste af vores nabolande har man de seneste år

gennemarbejdet lovgivning og regler om vand for at

integrere udfordringer med klimatilpasning på den

mest optimale måde. I Holland har man fx samlet

otte forskellige love til én ny vandlov, som sikrer de

fremtidige klimaudfordringer. I Holland er det et

nationalt ansvar at beskytte borgere og virksom-

heder mod oversvømmelser, og der er vedtaget en

national vandplan, der indeholder den overordnede

nationale politik for vandhåndtering

F&P anbefaler, at der arbejdes for et sammenhæng-

ende, helhedsorienteret og ensartet regelgrundlag,

der kan gå på tværs af både kystområder og vand-

løbsopland.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Øget fokus på ejendomme

i udsatte områder

I Danmark er der udpeget 14 områder, som har

særlig risiko for oversvømmelse i fremtiden

. 12 af

disse risikoområder ligger ved kyster eller fjorde

i de indre danske farvande. Vurderingen er, at 29

pct. af det danske areal, og dermed over 440.000

helårsboliger og knap 160.000 fritidsboliger, allere-

de i dag er påvirket af vand fra forskellige former

for ekstremvejr – stormfloder, skybrud og stigende

grundvand

Boligejere og virksomheder i de områder kan have

svært ved at sælge deres bolig, ligesom det kan være

økonomisk vanskeligt at tilpasse en eksisterende

bolig til de voldsomme vandmængder, den vil blive

udsat for fremover.

F&P foreslår derfor en række tiltag, som skal hjælpe

boligejere og virksomheder i de mest udsatte områ-

der i Danmark:

• Klimasikringsstøtte

som bidrag til boligejere

eller virksomheder, der ofte oplever gentagende

skader på eksisterende bolig. Pengene skal an-

vendes til klimasikring af bygning eller i ekstreme

tilfælde til genopførelse et andet sted på grunden.

Det kan fx ske ved at omlægge udearealer eller

andre tiltag, der kan forebygge og begrænse ska-

der på matriklen.

• Indførelse af Blå Lån

til boligejere eller virksom-

heder, som skal tilskyndes til at bygge klima-

sikkert. I dag findes der grønne lån målrettet

energirenovering. Flere boligejere eller virksom-

heder er i dag placeret i meget udsatte områder

af Danmark, hvor der fx ofte står højt grundvand,

skybrud eller stormflod, og det derfor vil blive

vanskeligt eller umuligt at sælge boligen eller

virksomheden. Flere studier viser, at prisen på

en bolig/virksomhed falder mærkbart, når et

område fx rammes af oversvømmelse

• Blå lån kan også kombineres med erstatning fra

Naturskadeordningen. I dag må boligejere, som

har fået penge udbetalt af Stormflodsordningen,

kun bruge erstatningen til at udbedre skaden på

den matrikel, hvor skaden er sket, hvilket er uhen-

sigtsmæssigt. Det bør være muligt at flytte penge-

ne med til en ny matrikel, som er placeret sikkert

ift. klimaskader. Målet er således at tilskynde til at

flytte en ejendom i sikkerhed for stormflodsskade

og bygge klimasikkert på ny matrikel.

Analyse af kommunernes

klimatilpasningsaktiviteter

Tilbage i 2013 blev der mellem regeringen og Kom-

munernes Landsforening indgået en økonomiaftale

om, at kommunerne inden udgangen af 2013 skulle

udarbejde klimatilpasningsplaner. Kravet kom efter

de store oversvømmelsesskader i (især) København

og på Frederiksberg i 2011, og der viste sig i årene

derefter et meget forskelligt ambitionsniveau i de

enkelte kommuner i forhold til investeringsvilje og

til arbejdet med konkrete planer.

Der er ikke i dag et samlet overblik over, hvor langt

de enkelte kommuner er kommet i arbejdet med

klimatilpasningsplanerne, ligesom ingen har fulgt

op på planerne og på, om de afspejler de reelle

behov for klimatilpasning. Fx har Odense Kommune

først i slutningen af 2023 besluttet, at kommunen nu

investerer 3 mio. kr. i klimasikring

. Det er desuden

uklart, om der er områder i Danmark, hvor kommu-

nerne ikke har igangsat aktiviteter på trods af, at

der har vist sig et reelt behov for en indsats

. Det er

fx tilfældet i Sønderborg

F&P anbefaler, der skabes et overblik over kom-

munale indsatser, og det bør overvejes, om der

kan kræves handlepligt på (dele af) disse planer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Deling af skybrudsdata

Alle landets kommuner skal udpege zoner, hvor der

er en oversvømmelsesrisiko. For at kommunerne

kan kvalificere deres risikokort, har de brug for

viden om, hvor skaderne sker, hvor store skaderne

er, og hvor store værdier der går tabt. Her ønsker

kommunerne adgang til relevante og opdaterede

data om klimaskader – herunder skybrudsdata fra

forsikringsbranchen.

Forsikringsselskaberne kan bidrage med data over

udbetalte erstatninger for skybrudsskader, som kan

bruges til at målrette klimatilpasningsindsatser i

Danmark. Selskaberne har data, der gør det muligt

præcist at se, hvor flest værdier ødelægges, samt

om der er områder, der rammes gentagne gange og

dermed tydeliggør, hvilke indsatser der vil have den

største effekt.

Som reglerne er i dag, kan forsikringsselskaberne

ikke dele data med kommunerne uden samtykke fra

skadelidte/kunde, og det samtykke skal til enhver

tid kunne tilbagekaldes. Det skyldes de nuværende

persondatabeskyttelsesregler (GDPR). Forsikrings-

selskabernes data er personhenførbare oplysnin-

ger, der knyttes til adressen, og de må ikke, i henhold

til GDPR, videregives til kommunerne. Tidligere

har branchen leveret oplysninger om adresse, dato

og erstatningssum for skybrudsskader, og det har

bidraget til en mere effektiv prioritering og optime-

ring af kommunernes indsatser.

F&P foreslår, der skabes en eksplicit hjemmel i

lovgivningen, så forsikringsselskaberne kan dele

skybrudsdata med kommunerne uden at skulle

håndtere samtykke fra skadelidte.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Giv stormflodsordningen et servicetjek

I den seneste tid har gentagne og voldsomme over-

svømmelser medført ødelæggelser af boliger og

virksomheder, og efterladt borgere i ulykkelige

situationer med ødelagte hjem og tabte værdier.

Alene stormfloden, der ramte store dele af det

sydlige Danmark den 20. og 21. oktober 2023, blev

en af de mest ødelæggende i ordningens levetid.

Alle fremtidsscenarier og beregninger viser, at Dan-

mark skal forberede sig på flere og voldsommere

stormfloder

. Samtidig er der i perioden fra 2009-

2021 bygget godt 8.000 flere bygninger med private

boliger i områder, der under de fremtidige tempe-

raturstigninger risikerer oversvømmelse, sammen-

lignet med områder, som ikke vil være i risiko for

oversvømmelse. Dermed er værdierne i kommende

risikoområder øget i de seneste år. I takt med

klimaforandringerne og den stigende hyppighed

og udbredelse af oversvømmelser er mere byggeri i

kystzonen med til at øge de forventede årlige skader.

Lokaliseringen af boliger og erhverv i udsatte områ-

der kan derfor blive endnu mere afgørende for

de forventede skader ved stormflod i fremtiden

Derfor foreslår F&P, at stormflodsordningen får et

servicetjek.

Blandt andet bør man overveje, om den omfor-

deling, ordningen er født med, er hensigtsmæssig.

I dag betaler alle det samme beløb i kroner og øre

ind til ordningen, uanset om man ejer en ejendom

tæt på vand, eller om man tværtimod bor et i et

klimasikkert område. På den måde understøtter

borgere med lav risiko for oversvømmelse dem

med høj risiko tæt på kysten.

Senest har De Økonomisk Vismænd peget på, om af-

giften bør afspejle den reelle oversvømmelsesrisiko,

så den vil tilskynde til at klimaforbedre boliger langs

kysten. Det er dog uklart, om en differentieret afgift

reelt vil være virkningsfuld, og det bør belyses som

del af servicetjekket af stormflodsordningen.

Det bør også undersøges, om reglerne i stormflods-

ordningen er tidssvarende, og om de understøtter

boligejernes mulighed for og motivation til, at bygge

nyt og klimasikkert, i stedet for gentagne gange at

reparere på den eksisterende bolig, som netop er

blevet oversvømmet

I dag har kommunerne mulighed for at opkøbe

oversvømmelsestruede grunde. Loven blev vedta-

get i 2022 og har efter F&P’s vurdering ikke været

anvendt. F&P foreslår, at ordningen udvides, så

erstatning fra Naturskaderådet kan anvendes til

genopførelse af en bygning på en ny matrikel.

Servicetjekket bør desuden se på, om stormflods-

ordningen forvrider både incitamentet til, hvor

man bosætter sig og incitamentet til klimatilpas-

ning. For bør der være incitamenter, der betyder,

at den enkelte undlader at bygge i stormflodsramte

områder og/eller den enkelte stormflodsikrer sin

bolig eller sommerhus? Og bør der være et maksi-

mum på, hvor mange gange man kan få erstatning

fra stormflodspuljen, så der skabes en motivations-

struktur for de borgere, som trods udsigterne til

vand i ejendomme, gerne vil blive boende?

Med det ændrede klima vil dét, der i dag er en

20-års hændelse om nogle få år være en 10-års

hændelse. Det taler også for at se på kriterierne for

erstatning, så der fx er en grænse for, hvor mange

gange man kan få erstatning eller hjælp til at flytte.

Endelig skal der kigges på, om muligheden for at

skabe løsninger for de såkaldte ”røde huse” (huse,

som ikke kan opnå en forsikring) kan anvendes i et

bredere perspektiv.

Samtidig bør det overvejes, om der skal øre-

mærkes midler til national klimatilpasning fx

ved at afgiften til Naturskadepuljen øges.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Etablering af Nationalt Partnerskab for

Klimatilpasning (NPK)

Et nationalt partnerskab for klimatilpasning skal

øge tempoet i Danmarks klimatilpasningsarbejde

(parallelt til den nedsatte NEKST, der skal fremme

grøn energi). NPK skal løse opgaver og koordinere

akutte klimatilpasningsudfordringer på tværs af

samfundet.

Med de voldsomme klimaforandringer står det klart,

at der skal fart på klimatilpasningsindsatser rundt

omkring i de danske kommuner. Men det kan være

vanskeligt at få sat klimatilpasningsprojekter i gang,

når fx Gudenåen løber gennem 18 kommuner,

for det betyder, at alle kommuner skal blive enige

om finansiering og løsninger.

Danskerne skal have klar besked om, hvilke ind-

satser kommunen planlægger for at imødegå bl.a.

stigende grundvand, vand fra oven og vand fra

kysterne, så de enkelte boligejere på bedst mulige

vis kan iværksætte klimatiltag på egen matrikel,

så skader forebygges og i bedste fald undgås.

Partnerskabet skal bestå af centrale aktører med

kendskab til klimatilpasning både i praksis og struk-

turelt. Målet skal bl.a. være at identificere og fjerne

barrierer for klimatilpasning, så vi kan sætte tempo

på forandringerne, sikre koordinering på tværs af

kommuner og prioritere, hvilke indsatser der haster

mest, så borgernes hjem og virksomheder beskyttes

mod fremtidens vejr.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

OPP+-byggeri

F&P anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe,

der skal afsøge muligheden for at udbrede OPP til

klimasikringsprojekter – et OPP+. Arbejdsgruppen

skal fungere i regi af det offentlige, men i tæt sam-

spil med det private erhvervsliv og skal have til

opgave at udvikle modeller for en udvidet OPP-

model (OPP+) i forbindelse med større klimatil-

pasningsprojekter og -anlæg. Det kan fx ske ved,

at klimatilpasningsprojekter opføres som OPP i

samarbejde med fx institutionelle investorer. I OPP+

-projekter vil bygherre have ansvaret og bære risi-

koen for at opføre et givent projekt og vedligeholde

det mange år frem. Desuden skal bygherren betale

for eventuelle skader, så den enkelte kommune ikke

står med ansvaret og udfordringerne alene.

Et OPP+-projekt kan fx være et større anlægs-

projekt, en sluse, etablering af et dige eller anden

kystbeskyttelse. OPP+-projekter kan bidrage til at

øge tempoet i den danske klimatilpasningsindsats,

og bør derfor ses som en naturlig måde at finansiere

forebyggende anlægsprojekter på.

Ved at det offentlige involverer eksterne parter i

større klimatilpasningsprojekter, kan der opnås

bredere viden om teknologier og projektgennem-

førelse, som kan være afgørende for fremtidens

klimatilpasningsløsninger.

Fordelen ved OPP+ er, at drift og vedligehold tænkes

ind i ét og samme udbud af et projekt. Den største

investering foretages af den private part, mens

den offentlige part løbende betaler for opgaven, der

typisk strækker sig over en længere periode – fx

10-30 år. I dette tilfælde er udbedring af skader en

væsentlig del af driften.

F&P anbefaler derfor, at den statsligt nedsatte ar-

bejdsgruppe

, som skal se på samarbejdet mellem

det offentlige og private, også har fokus på at ud-

vikle modeller for en udvidet OPP+-model, som kan

bidrage til at forebygge klimarelaterede skader.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Fremtidens klimatilpasningsløsninger

– ny styrkeposition for Danmark

F&P vil arbejde for, at Danmark udvikler innova-

tive løsninger til forebyggelse af klimaskader i tæt

samarbejde med relevante erhvervsorganisationer,

fagforbund og andre centrale aktører. Det vil kunne

medvirke til at skabe en bredere alliance om et styr-

ket politisk fokus på klimatilpasning – ligesom der i

høj grad har været det på udviklingen af øvrig grøn

teknologi.

De nye løsninger bør i høj grad være tværgående,

så de kan håndtere mange udfordringer samtidig,

som fx forbedrer livet i byen og samtidig kan hånd-

tere nedbør og stigende grundvandsstand. Det kan

også være skalerbare rådgivningsydelser, it-syste-

mer eller fysiske produkter.

Danske virksomheder har mulighed for at levere

klimatilpasningsløsninger på det internationale

marked. Udfordringen om klimatilpasning er global,

hvorfor der er en international efterspørgsel.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Lav nabotjek på

klimatilpasningsområdet

Det er et faktum, at vi i Danmark har behov for langt

mere klimatilpasning. Men mere klimatilpasning

betyder langt højere udgifter, da klimatilpasning

kræver stor og langsigtet finansiering. I flere lande

omkring Danmark - Holland, Storbritannien, Norge,

Sverige og Tyskland - finansieres den nationale

klimatilpasningsindsats via skatter og national med-

finansiering af lokale initiativer, hvor udfordringer-

ne er størst.

I Holland er der oprettet en særlig skattefinansieret

fond, som dækker de nationale investeringer i kli-

matilpasning og udredninger. Det er tiltag, som kan

overføres til danske forhold. Holland bruger 9-10

mia. kr. på kystsikring, klimatilpasning og vand-

håndtering årligt. Det svarer til 0,18 pct. af landets

bruttonationalprodukt

F&P foreslår, at der igangsættes et nabotjek for

at undersøge, hvordan andre EU-lande finansierer

klimatilpasning. Dette med henblik på at finde inspi-

ration til, hvordan vi kan klimasikre Danmark.

Udvid nedrivningspuljen til

at omfatte klimaramte boliger

F&P foreslår, at den eksisterende nedrivningspulje

udvides til udlån i klimaudsatte områder målrettet

nedrivning af udsatte boliger eller virksomheder,

hvor der ikke kan opnås finansiering på markeds-

vilkår.

Den eksisterende nedrivningspulje er målrettet

udkantsområder med meget billige huse. Puljen var

i 2023 på 98 mio. kr. Nedrivning af klimaramte huse

eller virksomheder vil formentlig blive markant

dyrere, da disse bygninger pga. beliggenhed tæt på

vand ofte er meget dyre, og der kan potentielt være

mange ejendomme i risikozonen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Kommunalt niveau

Krav til nybyggeri

Fremtidens nye bygninger skal være klimarobuste.

De skal kunne tåle de mere ekstreme vejrforhold,

og det bør tænkes ind i projekteringen. Mere tørke,

mere fugt, vand, nedbør og storm vil påvirke husets

materialer og konstruktion.

I fremtiden bør der være bedre sammenhæng

mellem, hvad vi bygger, hvor vi bygger, og hvilke

materialer vi bygger med. Der er behov for, at vi

gentænker vores byggeskik, hvis vi skal imødegå

klimaforandringerne på en forsvarlig måde.

Mange forebyggelsesforanstaltninger er billigere at

indarbejde i huset under opførelsen frem for, når

huset står færdigt. Det gælder fx omfangsdræn,

højtvandslukke og en pumpebrønd, der kan holde

kloakvandet ude af kældre og afløb.

Meget nedbør kan også medføre, at grundvand og

grundvandsspejl står højere end normalt. Det har

betydning for funderingen af huset, og om der skal

foretages ekstra foranstaltninger i ydervæggene.

Kommunerne har ansvaret for, at nyudlagte om-

råder til byggeri er i stand til at klare fremtidens

klimaforandringer. Det kan betyde, at områder helt

skal friholdes for nybyggeri.

Fremtidens huse og bygninger forventes at kunne

holde mere end 100 år. F&P foreslår, at Bygnings-

reglementet ændres, så alt byggeri skal klimasik-

res, så byggeriet minimum kan modstå en 50-års

hændelse.

F&P foreslår desuden at nedsætte et ekspertudvalg,

der kommer med en række anbefalinger til frem-

tidens bygninger, deres udformning og placering.

Anbefalingerne kan danne baggrund for justering

af lovgivningen. Udvalget bør også drøfte, om det er

muligt at tilrettelægge nybyggeri, så klimatilpasning

indarbejdes ad hoc, efterhånden som udfordringer-

ne viser sig i form af oversvømmelser.

vandet. Samtidig er der krav om niveaufri adgang

– hvilket i sig selv i visse kystnære bebyggelser kan

være en udfordring, fordi det giver vandet uhindret

adgang.

I 2023 ændrede regeringen desuden planloven, så

det blev muligt at udstykke områder, der tidligere

var udlagt til landbrugsjord på småøer til beboelse

F&P foreslår, at Bygningsreglementet ændres,

så alt byggeri i kystnære områder skal klimasikres,

så byggeriet minimum kan klare en 50-års begiven-

hed. Samtidig bør det drøftes, om det fremover er

hensigtsmæssigt, at kommunerne kan give tilladelse

til at bygge i lavtliggende områder, som samtidig er

sårbare overfor oversvømmelse.

F&P anbefaler, at der skabes sammenhængende

lovgivning, så man ikke på den ene side sætter fokus

på truslen mod de danske kyster, mens man på den

anden side gør det muligt at bygge tæt på kystlinjen

visse steder i Danmark. Det er nødvendigt at afveje

udvikling af fx et øsamfund i forhold til forebyggelse

af stormflodsskader.

Anvend vand mere rekreativt

og som en ressource

Klimaforandringernes stigende regnvandsmæng-

der med ekstrem regn, stiller krav til nye måder

at håndtere regnvand i byerne. Generelt skal der

tænkes innovativt i by- og boligområder, hvor en

stor del af overfladen er belagt med ikke vandgen-

nemtrængelige materialer som fx fliser og asfalt,

og hvor den øgede mængde regnvand vil belaste de

eksisterende afløbssystemer og regn-kanaler.

Rekreative løsninger kan fx være grønne vægge og

tage samt flere beplantede byrum, der kan holde

på regnvandet. Også cykelstier i fx København kan

fungere som kanaler til at lede regnvandet ud

i Københavns Havn.

F&P foreslår, at en national klimatilpasningsplan

fokuserer på at skabe gode motivationsstrukturer

til kommuner og forsyningsselskaber for at etablere

vandopsamlingspunkter og bassiner til rekreative

formål, særligt i byerne, så fremtidens vand fra oven

skaber nye bymiljøer fremfor skader. Denne indsats

kan dække over både de enkelte bygningsejeres

indsats (det meget nære) såvel som hele by- og

lokalområder.

Krav til byggeri i kystnære områder

Reglerne om byggeri i kystnære områder er ikke

specielt detaljerede. De foreskriver, at bygherre

bør forholde sig til klimaændringerne, hvor der

forventes mere ekstreme vejrforhold. Der peges fx

på havspejlsstigning på 0,3-1,2 m frem mod år 2100,

og ’øget vindbidrag’ kan have betydning for områ-

der ved hav og fjorde. Det anbefales, at bygherre

vurderer sokkelkote, behovet for kystbeskyttelse og

andre forhold som fx bølger eller lokal stuvning af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Målret anlægsloftet til klimatilpasning

Anlægsloftet i kommunerne bør hæves målrettet

lokale klimatilpasningsinitiativer. Anlægsloftet

dækker over det beløb, som Danmarks 98 kom-

muner samlet set må bruge årligt til blandt andet

at renovere og bygge nye bygninger. Anlægsloftet

er styret af de årlige økonomiaftaler med Finans-

ministeriet, og er indført for at styre aktiviteten og

dermed inflationspresset i økonomien. Flere kom-

muner har milliarder af kroner til rådighed, som de

ikke må bringe i spil på grund af anlægsloftet, og det

bør ændres i forhold til klimatilpasning, hvilket kan

gøres uden at skabe inflationspres.

F&P mener, det er bedre at bygge diger eller udlæg-

ge større områder til rekreative vandopsamlings-

områder end at anvende endnu flere penge på at

skadesudbedre på grund af manglende diger.

Forebyggende offentlige investeringer er omfattet

af anlægsloftet, men ikke de private skadesudbe-

dringer. En målrettet udvidelse af anlægsloftet vil

derfor ikke bidrage til at overophede byggebran-

chen eller skabe yderligere inflation – da det ”blot”

vil flytte penge og arbejdskraft fra at udbedre

skader til at forebygge skader.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Borgernært niveau

Bolig-job-ordning for klimatilpasning

Flere danskere vil i kølvandet på klimaforandrin-

gerne og udsigterne til mere vand blive efterladt i

ulykkelige situationer med ødelagte hjem, uover-

skuelige skader og værdiløse ejendomme. Og endnu

flere kommer til at leve i enorm stor usikkerhed og

frygt for klimaskader.

Derfor foreslår F&P at udvide servicefradraget/bo-

lig-job-ordningen som økonomisk incitament til at

finansiere klimatilpasning. Boligejere kan dermed få

et ligningsmæssigt fradrag til klimasikring af egen

bolig, ligesom der tidligere er blevet indført fradrag

for energibesparende tiltag som fx udskiftning

af vinduer eller investering i efterisolering.

Med en udvidelse af bolig-job-ordningen foreslår

F&P, det bliver muligt at få fradrag for klimatilpas-

ningsløsninger som fx højvandslukke, faskiner

og omfangsdræn.

National oplysningskampagne om forebyggelse

I de fleste kommuner arbejdes der med et princip

om, at ansvaret for forebyggelse af skader fra over-

svømmelser er den enkelte grundejers (nytteprin-

cippet)

. Det er vigtigt at udbrede de gode råd til,

hvordan man som grundejer udlever det ansvar og

får mere viden om, hvordan man forebygger skader

forårsaget af vand.

F&P foreslår derfor, at der årligt gennemføres en

kampagne med fokus på, hvad den enkelte grund-

ejer selv kan gøre for at minimere risikoen for

skader på egen matrikel

Det kan bl.a. ske i et samarbejde med Beredskabs-

styrelsen og Videnscenter Bolius, der har stor erfa-

ring med oplysningskampagner til husejere. Det er

begrænset, hvad den enkelte kan gøre, når først DMI

varsler stormflod eller skybrud. Samtidig er det ofte

først, når skaden er sket, at boligejere er lydhøre

og motiverede for handling. Oplysningskampagnen

skal være årlig, og kan følges op af aktuelle push-

beskeder til borgere i udsatte områder. På baggrund

af data fra DMI (fx før varsel om stormflod)

sendes besked ud til de husejere, der forventes at

blive ramt. Når uvejret har lagt sig, følges op med

en nyhedsbesked, der anviser til konkret handling.

De gode råd om klimatilpasning bør formidles af alle

aktører på området, der er i kontakt med husejere.

Det kan være kommunen, forsyningsselskabet, for-

sikringsselskabet eller byggemarkedet. I tiden mel-

lem varslet uvejr, er der tid for husejere til at udføre

klimasikring, der virker, så skaderne undgås.

De gode råd skal være lette at følge, der skal oplyses

om udgifter til etablering, om hvem der udfører

arbejdet, og der skal være anvisning til mulig

finansiering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Slutnoter

Sammendrag af året 2023 (dmi.dk)

European Climate Risk Assessment — European Environment Agency (europa.eu)

Økonomi og Miljø, 2023 (dors.dk)

Byernes udfordringer med havvandsstigninger og stormflod - Rapport

Naturskadeordningen omfatter reglerne om stormflod, oversvømmelse, tørke og stormfald. Naturskaderådet er

et uafhængigt råd, der afgør, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke.

Naturskaderaadet.dk

Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse.pdf (concito.dk)

bilag-3-faktaark.pdf (mst.dk)

Epinion for F&P 2024

Natura-projekt sætter stopper for ønske om dige i Odense | TV 2 Fyn

Med 26,6 millioner i statsligt tilskud fortsætter arbejdet med Køge Dige (koege.dk)

Klimatilpasning for fremtiden

KL-udspil: Klimatilpasning for fremtiden

Nordeuropaeiske_erfaringer_med_klimatilpasning.pdf (concito.dk)

Flere kommuner skal forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser - Kystdirektoratet

Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse.pdf (concito.dk)

70.000 boliger trues af vandmasserne: Bankerne beskyldes for at ignorere problemerne (finans.dk)

Efter kritik: Odense går fra nul kroner til klimasikring til tre millioner - klimamonitor.dk

Klimatilpasning i danske kommuners klimahandlingsplaner | CONCITO

Boligafdelinger oversvømmet under stormflod: ”Dybt frustrerende” (fagbladetboligen.dk)

Ændringer i havniveau (klimatilpasning.dk)

Microsoft Word - M23_Disk_Kapitel II.docx (dors.dk)

Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke

(retsinformation.dk)

beslutningsreferat-af-3-moede-i-fops.pdf (kfst.dk)

IGN_Rapport_Bidragsmodeller_Klimatilpasning_Marts2021.pdf (ku.dk)

Til lovforslag nr. L 62 A, Folketinget 2023-24, Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige

andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) (ft.dk)

Se f.eks. information fra Slagelse Kommune:

Klima og bæredygtighed - Slagelse Kommune

Se evt. inspiration her:

Se Klimaklar Bolig (klimatilpasning.dk)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 431: Henvendelse af 19/4-24 fra Forsikring & Pension om nyt klimatilpasningsudspil

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf. 41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interes-

ser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer,

det danske og internationale samfund står over for. Det drejer sig om velfærd og tryghed for den

enkelte dansker, og det drejer sig om bæredygtighed og den nødvendige grønne omstilling.