Notat – restriktiv ammoniakregulering spænder ben for udvikling af landbrugsvirksomheder
Husdyrbrugslovens regler for ammoniakudledning fra staldanlæg til nærliggende natur giver i dag
udfordringer for husdyrbrug, der gerne vil modernisere deres anlæg og udvikle deres virksomheder. Hvor
EU's Habitatdirektiv kortlægger habitatnaturtyper, kræver Bekendtgørelsen om Husdyrsgodkendelse en
vurdering af påvirkningen af habitatnaturtyper ved miljøgodkendelser samt revurderinger. Ved vurderingen
beregnes også en teoretisk ammoniakdeposition, der kan få store konsekvenser for miljøgodkendelsen.
Reglerne kan betyde, at husdyrsproducenter nær ammoniakfølsom natur risikerer en de facto nedlukning af
virksomheden, fordi de ikke kan få godkendelse til at udvikle deres produktioner. Vel at mærke uden nogen
form for erstatning. Samtidig er der en stor usikkerhed forbundet med etablering af ny natur, som i høj grad
udfordrer indsatsen med etableringen af skov, udtagning af lavbundjord osv.
Selvom der var politisk bevidsthed om problematikken allerede da lovgivningen blev indført i 2011, er der
stadig ikke fundet en løsning, og dermed ventes godt 300 virksomheden at komme i klemme under den
nuværende gældende lovgivning.
Ved Hopballe Mølle i Vejle er man stærkt udfordret af nuværende ammoniaklovgivning. På trods af et
stærkt fødevarebrand, der igennem årtier har udviklet virksomheden med miljøtiltag, står man over for et
uopnåeligt krav om nedbringelse af ammoniakdeposition.
Problemet er som udgangspunkt ikke, at der skal tages hensyn til den ammoniakfølsomme natur, men at
fleksibilitet og mulighed for brug af konkrete vurderinger er fraværende. I sagsbehandlingen anvendes en
teoretisk beregnet ammoniakdeposition, da der ikke er mulighed for anvendelse af konkrete målinger og
data. Langt de fleste virksomhedsejere ønsker at implementere så mange virkemidler som muligt, herunder
mere teknologi og alternative virkemidler, men det kræver dels en godkendelse af flere virkemidler og dels
en længere tidsfrist for imødegåelse af ammoniakkravene.
I Ammoniakudvalget er man i fuld gang med at pege på anbefalinger, der forhåbentlig kan åbne op for en
løsning for de virksomheder, der kommer i klemme i de stramme ammoniakkrav. Samtidig er den Grønne
Trepart også i gang med at forhandle, hvordan Danmark som landbrugsland skal se ud i fremtiden. Flere
virksomheder, der allerede er kommet i klemme i ammoniakkravene, afventer med spænding resultatet af
disse forhandlinger, men der bør derfor også åbnes op for mere fleksibilitet nu og her.
Løsningen er at skabe bedre mulighed for, at virksomheder og kommuner dels kan afvente resultatet af
ammoniakudvalgets arbejde og dels kan samarbejde om at finde lokale holdbare løsninger, der både
tilgodeser naturen og virksomheden.
Og løsningerne er i fuld gang med at blive udviklet. Resultater fra EU viser blandt andet, at implementering
af varmevekslere og luftrensere vurderes at kunne reducere op til 90% ammoniak i fx griseproduktion. Men
det tager tid, og det har vi ikke. Miljøklagenævnsafgørelsen fra Aalborg Kommune fastslog, at en bedrift fik
en restlevetid på 1 år. Det har medført, at flere kommuner har ændret praksis for, hvordan restlevetiden
fastsættes, og dermed stiller det blot virksomhederne i en endnu større udfordring. Løsningerne er nemlig
ikke fuldt tilgængelige endnu.
Vi anbefaler, at man kigger på, hvordan igangværende sager kan sættes i bero mens arbejdet i
Ammoniakudvalget stadig pågår. Vi risikerer dermed ikke, at nogle virksomheder lukker uhensigtsmæssigt
inden anbefalingerne er klar ultimo 2024. I vores perspektiv er det afgørende, at der laves små ændringer til
lovgrundlaget, der sammen med flere værktøjer og fleksibilitet, giver myndighederne bedre rammer til, i
samarbejde med virksomhederne, at finde de bedste lokale løsninger til gavn for både natur og landbrug.