MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflagrende dyrkning som miljø- og klimaløsning

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt

Carbon farming

En vigtig brik i

landbrugets grønne

omstilling

POSITIONSPAPIR

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflagrende dyrkning som miljø- og klimaløsning

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Carbon farming skal foregå

inden for de planetære grænser

Danmark er Europas mest intensivt dyrkede land, og det forventes at

landbrugssektoren vil stå for mere end 40 procent af de danske

drivhusgasudledninger i 2030. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan

landbruget kan reducere CO

-udledningerne, indføre nye dyrkningsmetoder,

der kan bidrage til at opbygge kulstof i jorden og samtidigt omstille

fødevareproduktionen, så den bliver bæredygtig og inden for de planetære

grænser.

•

Pyrolyseanlæg bør anvendes i forlængelse af

biogasanlæg, så kvælstof recirkuleres

•

Kulstoflagring i landbrug skal ikke kunne certificeres

som permanent lagring

•

Det er nødvendigt at vedtage fælles EU-regler for, hvad

der kan kaldes carbon farming

•

Sæt midler af til bedriftsnær rådgivning om carbon

farming

Jord som kulstoflager

Siden 1870’erne har vi globalt tabt mellem 50 og 70 %

af kulstoffet fra det øverste lag af jorden, og med de

stigende temperaturer forventes tabet at stige

Jordens kulstofindhold bliver påvirket af den måde

jorden forvaltes på. Når der dyrkes afgrøder i landbruget,

optages der CO2 i planterne. En del af dette kulstof

fjernes, når afgrøderne høstes, men hvis rødder, stubbe

eller halm får lov at blive i jorden, vil en del af kulstoffet

blive lagret i marken i kortere eller længere tid.

Hvis en mark der f.eks. har været udlagt til brak pløjes,

vil jorden afgive lagret kulstof, når det kommer i

forbindelse med ilt i atmosfæren, og der udledes CO2.

Omvendt kan der lagres kulstof i jorden med carbon

farming-praksisser, f.eks. græsmarker, udtagning af

lavbundsjorde, skovlandbrug, at lade halmen blive på

marken, reduceret jordbearbejdning eller at udbringe

biokul fra pyrolyse.

Carbon farming dækker over en række forskellige

dyrkningstiltag, der sigter mod at øge og bevare

kulstofindholdet i jord og plantematerialer. Carbon

farming kan være en vigtig brik i den grønne omstilling af

landbruget. Men det er nødvendigt at finde måder at

understøtte carbon farming, der samtidig tager højde for

de planetære grænser og som sørger for at kulstoffet

ikke genudledes, og at der stadig kan tages højde for

jordens biologi og biodiversitet.

Anbefalinger

• Økonomisk støtte til carbon farming skal

baseres på

langsigtede dyrkningstiltag

• Fødevareproduktion skal

have førsteprioritet på

landbrugsjord

• Der skal udvikles indikatorer for

sideeffekter ved

carbon farming

• Carbon farming skal tage højde for

jordens

mikroorganismer

• Kulstoflagring må ikke erstatte reducerede

udledninger

https://news.climate.columbia.edu/2018/02/21/can-soil-

help-combat-climate-change/

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflagrende dyrkning som miljø- og klimaløsning

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Økonomisk støtte til carbon farming skal

være langsigtet og aktivitetsbaseret

Det kan tage op mod 20 år før effekten af carbon

farming-praksisser kan måles i landbrugsjordens

kulstofindhold. Da det er vanskeligt at måle effekten af

carbon farming, og lagringen er følsom over for

praksisændringer, bør carbon farming støttes baseret på

dyrkningspraksis fremfor målinger af fx kulstofindhold.

Omvendt vil jorden nå en kulstofligevægt efter en

årrække med carbon farming, og vil derfor ikke have et

nettooptag af kulstof. Men jorden vil fortsat fungere som

et kulstoflager. Derfor er det væsentligt, at der sikres

langsigtet støtte til carbon farming, så landbrugerne

gives incitament til at fortsætte carbon farming

praksisser, så kulstoffet ikke genudledes, hvis der f.eks.

pløjes eller fældes skov. Hvis carbon farming modsat

støttes målingsbaseret, vil de landbrugere der historisk

har haft en dårlig jordforvaltning blive stillet bedre end

landbrugere, der gennem mange år har opbygget kulstof

i jorden og eventuelt allerede har opnået en

kulstofmætning af jorden.

førsteprioritet, og at carbon farming først og fremmes

kan kombineres med fødevareproduktion.

Carbon Removal Certification

Framework (CRCF)

EU-Kommissionen arbejder for at udvikle en

certificeringsramme for kulstoflagring kaldet

Carbon Removal Certification Framework

(CRCF), og kom i udgangen af 2022 med et

forslag, der både omfatter permanent

lagring af kulstof i undergrunden, men også

carbon farming i landbruget og lagring i

produkter såsom træ i byggeri. Det bliver

altså en bred vifte af aktiviteter, der kan

opnå en certificering.

Det kan give god mening at standardisere

certificering for permanent lagring af CO

men det er problematisk, hvis ikke-

permanente lagringsformer som

kulstoflagrende dyrkning og kulstoflagring i

produkter også kommer til at indgå.

Læs mere

her.

Der skal udvikles indikatorer for

sideeffekter ved carbon farming

Det er vigtigt, at carbon farming ikke kun har fokus på

kulstoflagring, men at andre aspekter såsom hensyn til

vandmiljø, næringsstoftilbageførsel, øget tørkeresistens,

arealforbrug og biodiversitet også tænkes med. Derfor

bør der udvikles robuste indikatorer for positive og

negative sideeffekter ved carbon farming, som kan sikre

multifunktionelle indsatser.

Vi skal tage højde for jordens

mikroorganismer

Den reelle kulstoflagring i marken er afhængig af lokale

forhold og mikroorganismerne i jorden. Der skal derfor

opbygges mere viden inden for dette felt, så der skabes

handlerum for at forbedre forholdene for jordens

mikroorganismer.

Vi har begrænsede arealer -

landbrugsarealer skal bruges til

fødevareproduktion

Der er stor efterspørgsel efter både arealer og biomasse

i den grønne omstilling. Der skal findes arealer nok til

klimasikring, vedvarende energi, fødevareproduktion,

natur og biodiversitet, industri, infrastruktur, beboelse og

rekreative formål. Samtidig er der efterspørgsel på

biomasse fra det dyrkede areal til bl.a. energi,

materialer, fødevarer og kemikalier. Derfor er det vigtigt

at landbrugsjord bruges til at producere fødevarer som

Kulstoflagring må ikke erstatte reducerede

udledninger

For at nå i mål med klimamålene for landbruget, er det

vigtigt at der opnås reelle reduktioner i udledningerne.

Det er afgørende, at carbon farming ikke medfører at

reduktionsinitiativer forsinkes eller erstattes.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 10/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om kulstoflagrende dyrkning som miljø- og klimaløsning

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Pyrolyseanlæg skal placeres efter

biogasanlæg

Pyrolyse er stadig en relativt ny teknologi, og det er

fortsat uafklaret hvordan biokul konkret påvirker

jordmiljøet, hvor meget kulstof der lagres over tid,

tilgængeligheden af næringsstoffer såsom fosfor og

hvorvidt der evt. kan være miljøfarlige stoffer i biokullet.

Der bør derfor antages et forsigtighedsprincip ift. hvor

store mængder biokul, der kan udbringes på

landbrugsjord. Vi har en begrænset mængde biomasse

til rådighed i Danmark og globalt. Det er derfor vigtigt at

det kun er restprodukter der anvendes i pyrolyseanlæg -

eksempelvis gylle som har været i et biogasanlæg først.

Rådet for Grøn Omstilling mener at pyrolyseanlæg bør

anvendes efter biogasanlæg, så man separerer afgasset

biomasse i en kvælstofholdig våd del, der kan føres

tilbage til markerne, og en fosforholdig fiberfraktion, der

sendes gennem pyrolyseanlæg. På den måde udnyttes

kvælstoffet fra den afgassede biomasse, i stedet for at

blive frigivet til atmosfæren ved pyrolyseprocessen. Det

er væsentligt at næringsstofferne i biokul produceret af

biomasse såsom halm og gylle føres tilbage til

landbruget, og ikke eksempelvis støbes ind i beton eller

deponeres i tidligere kulminer. Det skal også sikres at

udbringning af biokul ikke medfører overgødskning med

fosfor, og biokul skal kun spredes i en dosering, som

svarer til planternes fosforbehov.

som dyrkningspraksis, der opbygger kulstofindholdet i

jord og afgrøder, skal støttes på andre måder, fx

igennem EU’s landbrugsstøtte.

Andre typer lagring,

såsom geologisk lagring, der kan betegnes som

permanent, kan derimod certificeres.

Det er nødvendigt at vedtage fælles regler for, hvad der

kan kaldes carbon farming. Et ureguleret, frivilligt

kulstofmarked er ikke den rigtige vej at gå for at fremme

lagring af kulstof. Certificering af kulstoflagring skal

bygge på robuste data og robuste målemetoder. Modsat

andre typer kulstoflagring, kan carbon farming ikke ses

som permanent og er i stor grad afhængig af at praksis

opretholdes, hvis ikke kulstof skal genudledes.

Sæt midler af til bedriftsnær rådgivning

om carbon farming

Jordbrugskonsulenter har en vigtig rolle i at rådgive

landbrugere i praksisser der fastholder og opbygger

kulstof i landbrugsjord. Lige som der blev afsat midler til

et korps af udtagningskonsulenter til udtagning af

lavbundsjorde, er det Rådet for Grøn Omstillings

anbefaling, at der bør laves en lignende ordning for

carbon farming-praksisser.

For yderligere information

Biogas og pyrolyse

–

for klima og vandmiljø

https://rgo.dk/biogas-og-pyrolyse-for-klima-og-

vandmiljoe/

Kontakt:

Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer

Telefon: 3318 1931

Mail: [email protected]

Carbon farming skal ikke kunne

certificeres som permanent lagring

Kulstoflagring i landbrugsjord er sårbar for genudledning

og dermed ikke egnet til certificering som permanent

kulstoflagring. Det betyder, at carbon farming forstået

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit

miljøorganisation, der har rådgivet om den grønne

omstilling i mere end tre årtier. Som en grøn løsningstank

vil vi levere konkrete, realiserbare og ambitiøse

løsningsforslag, der kan accelerere omstillingen til et

absolut bæredygtigt samfund.

Rådet for Grøn Omstilling modtager støtte fra European

Climate Foundation til vores arbejde for ambitiøse

klimatiltag på fødevare- og landbrugsområdet i Danmark

og EU.