MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 427: Samlenotat om Kommissionens forslag til Europa Parlamentet og Rådets direktiv om underbygning og kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 427
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 18. april 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 55-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat om Kommissionens forslag til Europa Parlamentet

og Rådets direktiv om underbygning og kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om

grønne anprisninger).

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 427: Samlenotat om Kommissionens forslag til Europa Parlamentet og Rådets direktiv om underbygning og kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger), fra miljøministeren

Den 18. april 2024

MIM 55-24

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa Parlamentet og Rådets direktiv om

underbygning og kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om

grønne anprisninger)

KOM (2023) 166

Revideret version af Grund og Nærhedsnotat af den 26. juni 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i

margenen.

Resumé

EU-Kommissionen (KOM) har den 22. marts 2023 fremsendt et nyt direktivforslag om underbygning og

kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger). Forslaget er

kommet i dansk sprogversion den 26. maj. 2023. Forslaget er fremsat med henblik på at forbedre det indre

marked samt forebygge vildledende grøn markedsføring (greenwashing), når en erhvervsdrivende i sin

markedsføring præsenterer sig selv eller sit produkt som miljø- eller klimamæssigt bedre, end det er. Over

halvdelen (53 pct.) af miljøanprisningerne på det europæiske marked er uklare, vildledende eller

ubegrundede, hvilket har medført, at forbrugertilliden til sådanne anprisninger, herunder miljømærker, er

lav.

Som led i at undgå vildledende grøn markedsføring sætter direktivet krav til underbygning og

kommunikation om frivillige miljøanprisninger i tekstform. Derudover sættes der yderligere krav til

sammenlignende anprisninger, hvor to eller flere erhvervsdrivende eller produkter sammenlignes. Der

introduceres et krav om, at en anprisning skal tredjepartsverificeres, inden den må anvendes på markedet,

og i den forbindelse udstedes en overensstemmelsesattest der beviser, at anprisningerne overholder

reglerne i direktivet. En verificeret anprisning fra én medlemsstat kan anvendes i hele EU jf. princippet om

gensidig anerkendelse.

Med forslaget forbydes, at medlemsstater udvikler nye nationale miljømærkningsordninger, der ikke er

etableret på tidspunktet for direktivets gennemførelse. Det vil være muligt at udvikle private

miljømærkningsordninger, hvis de tilfører ”merværdi” ift. de eksisterende miljømærker.

Miljømærkningsordninger fra tredjelande kan ligeledes blive godkendt til det europæiske marked.

Derudover stilles en række krav om gennemsigtighed til eksisterende miljømærker. Direktivet vil forbyde

miljømærker, der aggregerer flere miljøpåvirkningskategorier med en score eller rating, medmindre de er

vedtaget i EU-regulering.

Regeringen er overordnet positiv over for direktivet, som vil skabe mere lige konkurrence ved at fastsætte

en ramme, der bidrager til mere pålidelige og troværdige miljøanprisninger. Regeringen finder det vigtigt,

at reglerne ikke svækker dansk retstilstand på området. Regeringen bakker op om, at anerkendte og

troværdige nationale- og regionale type I-miljømærker, som Svanemærket fortsat kan eksistere, og vil

arbejde for at verifikationsbyrden for disse mærker nedbringes. Regeringen vil arbejde for, at der kan

udvikles nye miljømærker i det omfang, de bidrager med merværdi. Regeringen finder det vigtigt, at

grønne anprisninger skal verificeres, og vil arbejde for, at grønne anprisninger baseret på klimakreditter

kan anvendes men alene under mere gennemsigtige og troværdige markedsføringsmæssige rammer.

Desuden mener regeringen, at virksomhedernes administrative byrder bør reduceres, så de er

proportionelle ift. forslagets formål.

Forslaget forventes at være på dagsordenen til miljørådsmødet den 17. juni 2024 til generel indstilling.

Baggrund

EU-Kommissionen (KOM) har den 22. marts 2023 fremsat et nyt direktivforslag om underbygning og

kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger). Forslaget er kommet

i dansk sprogversion den 26. maj 2023. Forslaget er en del af KOM’s Grønne Pagt. Tiltaget har til formål at

forebygge vildledende grøn markedsføring (greenwashing). Direktivet skal bidrage til, at europæiske

forbrugere får troværdig, sammenlignelig og verificerbar information om miljø- og klimabelastning, samt et

mere velfungerende indre marked. Rådet udtrykte opbakning til et sådant initiativ i december 2020

, ligesom

det er i tråd med konklusionerne fra Konferencen om Europas Fremtid, hvor borgere fra EU diskuterer EU’s

fremtidige udvikling

Vildledende grøn markedsføring sker, når en erhvervsdrivende markedsfører sig selv eller et produkt som

miljø- eller klimamæssigt bedre, end det er, f.eks. ved anprisninger som ”miljøvenlig”, ”CO2-neutral” eller

”indeholder genanvendt materiale”. I 2020 fandt KOM, at 53 pct. af de undersøgte miljøanprisninger var

uklare, vildledende eller ubegrundede. Endvidere var 40 pct. af anprisningerne ikke underbygget med data.

Samme problemstilling findes for miljømærker, hvor halvdelen af de 232 aktive miljømærker i EU manglede

eller havde utilstrækkelig verifikation af, om produkterne opfylder kravene til at anvende miljømærket. Dertil

kommer, at KOM fandt, at 50 pct. af danske forbrugere har svært ved at afkode, hvilke produkter der reelt er

har lavere miljøpåvirkninger

. Direktivet om grønne anprisninger bygger oven på den generelle

markedsføringsregulering ved at sætte specifikke krav til underbygning og kommunikation om udtrykkelige

miljøanprisninger.

Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 26. maj 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget vil være

lex specialis

til direktivet om

urimelig handelspraksis.

Forslaget forventes at være på dagsordenen til miljørådsmødet den 17. juni 2024 til generel indstilling.

Formål og indhold

Anvendelsesområde

Forslaget omfatter alle frivillige, udtrykkelige miljøanprisninger (herunder miljø- og klimamærker) af

erhvervsdrivende og produkter i virksomhed-til-forbruger (business-to-consumer) forhold. En

miljøanprisning anses som udtrykkelig, hvis den præsenteres i tekstform eller er indeholdt i et miljømærke.

Omvendt vil implicitte anprisninger udtrykt i lyde, billeder eller video ikke være omfattet af direktivet. Regler

fastsat for obligatorisk og frivillig miljøinformation i anden EU-regulering er undtaget fra direktivet,

herunder EU’s energimærkning, virksomheders bæredygtighedsrapportering, finansielle produkter og

økologi. Med direktivet sættes krav til, at et miljø- eller klimamæssigt tiltag, som anprises skal være væsentlig

ud fra et livscyklusperspektiv. Det miljø- eller klimamæssige tiltag, og dermed anprisning, kan omhandle

miljø- eller klimapåvirkning (f.eks. CO

-udledning) eller miljøaspekter som indhold af genanvendt materiale,

der relaterer sig til produktet/den erhvervsdrivende. Miljøpræstation er ydeevnen af et produkt, service eller

sektor, der baseres på miljøaspekter og -påvirkning. Med forslaget stilles krav til, at udtrykkelige

Rådskonklusion 13167/20 (link)

Forslag 5 og 20 af Konferencen om Europas Fremtid endelige konklusion, maj 2022 (link).

Consumer market study on environmental claims for non-food products, Europa Kommissionen, juli 2014 (link)

miljøanprisninger evalueres senest hvert femte år eller tidligere, hvis der foretages ændringer ved et produkt

eller den erhvervsdrivendes virksomhed, som kan forventes at have en effekt på, om anprisningen er

retvisende.

Det foreslås, at mikrovirksomheder undtages fra underbygnings- og kommunikationsbestemmelserne.

Medlemsstater vil desuden være forpligtede til at udarbejde retningslinjer med henblik på at støtte små- og

mellemstore virksomheder (SMV’er). Medlemsstater kan frivilligt vælge at stille økonomisk støtte til

rådighed.

Krav til underbygning af udtrykkelige miljøanprisninger

Med forslaget forpligtes den erhvervsdrivende til at kunne underbygge udtrykkelige miljøanprisninger. Der

stilles ti krav, som bl.a. omfatter, at det tydeliggøres hvilken del af produktet der anprises, brug af primære

data (dvs. data knyttet direkte til produktet eller virksomheden), når det er tilgængeligt, og sekundære data

(dvs. gennemsnitsdata for branchen), der er retvisende for værdikæden. Derudover skal den

erhvervsdrivende vurdere væsentligheden af anprisningen ud fra et livscyklusperspektiv samt om

produktet/den erhvervsdrivende, der anprises, er væsentligt bedre end almindelig praksis. Den

erhvervsdrivende vil ligeledes være forpligtiget til at identificere, om miljøaspektet, miljøpåvirkningen eller

miljøpræstationen, der anprises, er opnået på bekostning af væsentlig skade på andre miljøaspekter eller

miljøeffekter. I tilfælde, hvor der ikke eksisterer almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation, kan

anprisningen fortsat ske under forudsætning af, at den opdateres, når beviset foreligger, ligesom der skal

være proportionalitet i kravene til at anvende primære data.

Kommissionens forslag sætter desuden krav til, at den erhvervsdrivende skal adskille andelen af CO

–

kompensation, optag og reduktion ved klimaanprisninger. Bl.a. skal der oplyses om i hvilket omfang, en

anprisning hviler på CO

-kompensation, samt om denne er foranlediget af udledningsreduktioner eller

optag.

Miljøanprisninger, der sammenligner produkter eller erhvervsdrivende (sammenlignende udtrykkelige

miljøanprisninger), skal ud over de generelle dokumentationskrav til anprisninger sikre, at sammenligningen

anvender lignende datagrundlag, at de væsentligste led i værdikæden indgår i vurderingen, samt at de mest

relevante miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. Hvis sammenligningen sker i forhold til et produkt, der

ikke længere er på markedet, er den erhvervsdrivende forpligtet til at dokumentere, hvordan den miljø- eller

klimamæssige forbedring er relevant og angive et referenceår.

Det foreslås, at KOM får beføjelse til at vedtage fælles EU-regler for vurdering af anprisninger via delegerede

retsakter inklusiv hvilke miljø- eller klimaparametre, der anses for relevante for den enkelte produktgruppe.

KOM vil ligeledes kunne stille krav til primære- og sekundære data, samt fastsætte hvilke livscyklusbaserede

regler, der skal anvendes. Forud for vedtagelse af en retsakt skal KOM vurdere sektorspecifikke elementer,

sektorens potentiale for at bidrage til EU’s klima- og miljømål samt tilgængelighed af data for SMV’er. KOM

vil vedtage delegerede retsakter, hvor monitorering viser, at der fortsat er et fragmenteret marked.

Derudover foreslås det, at KOM bemyndiges til at vedtage krav til kommunikation, der understøtter de

produktgruppe specifikke dokumentationskrav.

Krav til kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger

Direktivet fastsætter en række krav til kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger og dertilhørende

dokumentation. Miljøanprisninger skal bl.a. ledsages af en overensstemmelsesattest, en kort forklaring om,

hvordan de anpriste forbedringer er opnået, samt en forbrugervenlig sammenfatning af vurderingen af den

påkrævede dokumentation. Derudover skal den erhvervsdrivende informere om brug af relevante

standarder, studier eller beregninger. For udtrykkelige anprisninger om klima skal forbrugeren informeres, i

hvilket omfang de er baseret på klimakompensation, og om klimakompensationen er baseret på reduktioner

eller optag. Information kan gøres tilgængelig enten fysisk eller digitalt (f.eks. via QR-kode).

Hvis den udtrykkelige miljøanprisning vedrører et slutprodukt, og brugsfasen er en af produktets mest

relevante livscyklusfaser, skal anprisningen indeholde oplysninger om, hvordan forbrugeren bør anvende

produktet for at opnå det pågældende produkts forventede miljøpræstation. Drejer anprisningen sig om

fremtidig miljøpræstation, skal den erhvervsdrivende inkludere en tidsbestemt forpligtigelse for de

forventede forbedringer inden for egne aktiviteter og værdikæder.

Krav til miljømærker

Miljømærkeordninger skal leve op til de generelle underbygnings- og kommunikationskrav i direktivet, samt

en række krav der skal sikre gennemsigtighed, herunder information om ejerskab af miljømærket og

miljømærkets miljømæssige formål. Derudover er der krav til, at betingelserne for at opnå et miljømærke

skal være proportionale ift. en virksomheds størrelse og omsætning, at kravene er udviklet af eksperter og er

videnskabeligt robuste, og at der er en tvistbilæggelsesordning og procedure for håndtering af manglende

overholdelse af miljømærkets krav. Direktivet vil forbyde aggregerede miljømærker, der indeholder en score

eller rating baseret på flere påvirkningskategorier, medmindre de er vedtaget i EU-regulering.

Med forslaget forbydes, at medlemsstaterne kan udvikle nye miljømærker efter gennemførelse af direktivet,

mens eksisterende miljømærker, som f.eks. Svanemærket, kan fortsætte med at eksistere, såfremt de lever op

til kravene i direktivet. Nye miljømærker kan fremover etableres af EU. Nye private miljømærker vil fortsat

kunne sættes på markedet under forudsætning af, at de bringer en ”merværdi” i forhold til eksisterende

miljømærker. Om et nyt privat miljømærke tilføjer merværdi vurderes af en medlemsstat. Efter eventuel

godkendelse af en medlemsstat anerkendes miljømærket på det indre marked jf. princippet om gensidig

anerkendelse. Miljømærker fra tredjelande (uden for EU) kan anvendes på EU’s indre marked efter

godkendelse af KOM.

KOM kan via gennemførelsesretsakter stille detaljerede krav til, hvornår nye miljømærker fra private og

tredjelande kan sættes på markedet, inklusiv hvordan medlemsstaterne vurderer, hvornår et miljømærke

udgør en merværdi. Derudover vil KOM have ansvaret for løbende at opdatere en liste over miljømærker, der

er anerkendt i EU, og medlemsstaterne har pligt til at oplyse KOM, når de har godkendt nye private

miljømærker.

Verifikation og certificering

Direktivet indeholder krav om, at en udtrykkelig miljøanprisning skal verificeres af en uafhængig tredjepart,

før den må sættes på markedet. Med en verifikation, der viser, at anprisningen overholder kravene i

direktivet, følger en overensstemmelsesattest. Den uafhængige tredjepartsverifikator skal akkrediteres i

henhold til EU’s krav om akkreditering for markedsføring af produkter

. Som led i akkrediteringen skal den

uafhængige tredjepartsverifikator leve op til en række krav, der skal sikre tilstrækkelig faglig kapacitet,

uafhængighed og integritet.

Med princippet om gensidig anerkendelse, anerkendes overensstemmelsesattesten af de kompetente

myndigheder med ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv i hver medlemsstat.

Medlemsstaterne er forpligtet til at opdatere en liste over overensstemmelsesattester via et eksisterende

informationssystem.

Håndhævelsesbestemmelser

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for at håndhæve

direktivforslaget. Medlemsstater kan vælge at udpege håndhævelsesmyndighederne, der håndhæver

direktivet om urimelig handelspraksis

i forhold til bestemmelserne om kommunikation og sammenlignelige

miljøanprisninger. Det vil betyde, at håndhævelsesbestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis

vil finde anvendelse af bestemmelserne om kommunikation i dette direktiv.

Forordning 765/2008 om krav til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter

og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (link)

Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om

ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (link)

Medlemsstaterne skal sikre, at de udpegede håndhævelsesmyndigheder får beføjelse til at efterspørge alle

relevante dokumenter, data eller information i forbindelse med eventuel overtrædelse af reglerne. Ved

overtrædelse af reglerne vil den erhvervsdrivende have 30 dage til at foretage de nødvendige korrigerende

foranstaltninger. Det pålægges håndhævelsesmyndigheden at foretage regelmæssig kontrol af overholdelse af

direktivets bestemmelser, hvor resultaterne skal sendes til KOM på årlig basis. Indrapporteringen vil bidrage

til en samlet rapport, der vil identificere fremskridt og problemstillinger i forbindelse med implementering af

direktivet, samt om reguleringen har den tilsigtede effekt.

Med forslaget pålægges medlemsstaterne at indføre sanktioner i form af bøder, konfiskering af indtægter

eller udelukkelse fra offentlige indkøb i op til 12 måneder. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bøder fastsættes i overensstemmelse med

forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder og ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse

. Maksimumsbeløbet for bøder skal fastsættes til mindst 4 pct. af den erhvervsdrivendes

årlige omsætning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2024 vedtaget sin holdning til Direktivet om grønne anprisninger.

Europa-Parlamentet har bl.a. ønsket, at enkle anprisninger skal have mulighed for en simplere verificering,

samt at mikrovirksomheder er undtaget for reguleringen.

Nærhedsprincippet

EU Kommissionen vurderer, at forslaget vil sikre et fælles regelsæt, der bidrager til et bedre fungerende indre

marked og sikrer mere lige konkurrence for de erhvervsdrivende. De manglende EU-regler fører til

markedsfragmentering, forvridning af konkurrencevilkårene og kræver, at den erhvervsdrivende skal justere

miljøanprisninger til divergerende nationale krav i EU. KOM vurderer endvidere, at de manglende EU-regler

fører til retsusikkerhed og fragmentering i beskyttelsesniveauer for miljøet. EU anses derfor som det

foretrukne valg til at harmonisere metodiske krav på tværs af medlemsstaterne.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det anses som generelt

nødvendigt, at reglerne om miljøanprisninger er harmoniserede, således at det sikres, at det indre marked

fungerer uden hindringer, og at der er et højt beskyttelsesniveau for miljøet.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er gennemført i dansk ret gennem markedsføringsloven.

Markedsføringsloven gælder for en virksomheds handelspraksis, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med salg af

varer eller tjenesteydelser herunder når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver

forbrugeren rådgivning om virksomhedens produkter.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger

eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede

gennemsnitsforbrugeren. Det følger videre af markedsføringslovens § 6, at den erhvervsdrivendes

handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere

væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende endvidere kunne dokumentere rigtigheden af

faktiske forhold.

Markedsføringsloven finder også anvendelse på klima- og miljømæssige påstande. Disse udsagn skal således

overholde markedsføringslovens generelle forbud mod vildledning. De skal dermed være korrekte og

præcise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugeren umiddelbart forstår dem, og der må

Forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (link)

ikke udelades væsentlige oplysninger. Derudover skal udsagnene kunne dokumenteres. Udsagnene skal

normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser af uafhængige eksperter. Kravene til

dokumentationens indhold og omfang vil afhænge af det konkrete indhold af udsagnet, og kompleksiteten af

produktet eller aktiviteten vil have betydning. Forbrugerombudsmanden har som tilsynsmyndighed krav på

at modtage dokumentation for rigtigheden af angivelser om faktiske forhold i de påstande, en

erhvervsdrivende har markedsført.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af bl.a. miljø- og klimamæssige udsagn i

markedsføringen beskriver de krav, der stilles til virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande,

som fx generelle miljømæssige påstande som ”grøn”, ”klimavenlig”, ”bæredygtig” mv.

Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis oplister en række specifikke former for handelspraksis, som

altid anses for vildledende eller aggressive (sortlisten). Bilaget indeholder også bestemmelser om vildledende

handelspraksis i forbindelse med adfærdskodekser. Det følger heraf, at det er vildledende, hvis den

erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet, hvis den

erhvervsdrivende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have opnået den

nødvendige tilladelse, hvis den erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig

myndighed eller anden myndighed, selv om det ikke er tilfældet, eller hvis den erhvervsdrivende hævder, at

den erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en

offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde

betingelserne for godkendelse eller tilladelse. Bilaget til direktivet er implementeret som bilag til

markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande

omhandler også virksomheders brug af mærkningsordninger, symboler eller certifikater. Det fremgår bl.a., at

der skal gives oplysninger om betydningen af disse i markedsføringsmateriale evt. med oplysning om, hvor

supplerende oplysninger om ordningen eller symbolet kan finde, og at kriterierne for brug heraf må kunne

efterprøves og kontrolleres.

Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser og bestemmelser i bilaget til

markedsføringsloven kan straffes med bøde.

For klima- og miljømæssige påstande i markedsføringen af fødevarer til den endelige forbruger finder

fødevareinformationsforordningen ligeledes anvendelse.

Ifølge fødevareinformationsforordningens artikel 36, stk. 2, må fødevareinformation, der gives på frivilligt

grundlag, ikke vildlede forbrugeren, jf. artikel 7 i forordningen. Endvidere må fødevareinformationen ikke

være uklar eller forvirrende for forbrugeren, og den skal bygge på relevante videnskabelige oplysninger.

Udsagn om klima- og miljømæssige påstande i markedsføringen af fødevarer må således ikke være af en

sådan art, at den vildleder. I forhold til klima- og miljømæssige påstande er det særligt artikel 7, stk. 1, litra b

og c, der er relevante, idet disse påstande typisk vil antyde en egenskab, f.eks. i forhold til miljøet, ved den

markedsførte fødevare. Såfremt denne egenskab er gældende for alle lignende fødevarer eller ikke er

gældende for den anpriste fødevare, kan anprisningen være vildledende.

Dokumentationskravene i forhold til fødevareinformationsforordningen vil også afhænge af det konkrete

udsagn og anvendelsen heraf.

Det er Fødevarestyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af fødevarelovgivningen.

I Fødevarestyrelsens vejledning om mærkning af fødevarer er der et afsnit om anprisninger vedr.

miljømæssige og etiske forhold, som også omhandler virksomheders brug af klima- og miljømæssige

påstande.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Forslaget indeholder bl.a.

krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en eller flere kompetente myndigheder kan udstede

administrative bøder.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:

Direktivet forventes at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Meromkostningerne forventes at

være forbundet med håndhævelse af direktivet, godkendelse af nye private miljømærkeordninger,

forhandling af sekundære retsakter og verifikationsudgifter hos Miljømærkning Danmark. Det fulde omfang

af direktivets statsfinansielle konsekvenser undersøges nærmere. De statsfinansielle omkostninger vil

desuden afhænge af implementeringen af det reviderede direktiv om urimelig handelspraksis.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

KOM vurderer, at direktivet vil have en ”meget positiv” effekt på miljø og klima. Eftersom miljøanprisninger

dækker over en bred vifte af miljøeffekter, findes der endnu ikke kvantitative estimater. Derudover estimerer

KOM en forbedring i forbrugervelfærd ved forbrug af flere produkter med lavere miljøpåvirkning svarende til

mellem EUR 8,2 mia. og EUR 13,5 mia.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslaget forventes at have en positiv effekt på konkurrenceevnen for danske virksomheder med produkter

med lavere miljøpåvirkning, fordi der kan skabes mere lige konkurrence, og fordi det bliver nemmere for

danske virksomheder, der handler på tværs af grænser i EU. Overensstemmelsesattesten, der beviser, at

kravene i direktivet er opfyldt, betyder, at danske virksomheder ikke vil blive mødt med divergerende krav på

tværs af EU’s medlemsstater, hvilket forventes at mindske de administrative omkostninger ved handlen uden

for de danske grænser. Desuden lægger dokumentationskravene i direktivet sig generelt tæt op ad

Forbrugerombudsmandens vejledning.

Direktivet har kun økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der aktivt vælger at foretage en frivillig

miljøanprisning, når virksomheden vurderer, at det indebærer en kommerciel gevinst, der overstiger

omkostningerne ved verifikation. Det vurderes, at de foreslåede krav til dokumentation og kommunikation er

uændret ift. i dag, mens krav om verifikation af frivillig miljømarkedsføring vil medføre

omstillingsomkostninger for virksomhederne på ca. 800 mio. kr. i 2027 i Danmark, hvis ca. 10 pct. af grønne

produkter (svarende til 90.000 produkter), der markedsføres på det danske marked, skal verificeres i

Danmark. Det skal i den forbindelse fremhæves, at der er betydelig usikkerhed forbundet med dette estimat,

samt hvor hurtigt det vil være muligt at gennemføre de ønskede verifikationer. Løbende omkostninger til

forhåndsgodkendelse af nye frivillige miljøanprisninger og evaluering af eksisterende miljøanprisninger

estimeres til ca. 137 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. En gennemsnitlig verificering forventes at koste knap

9.000 kr. pr. anprisning i forbindelse med ikrafttræden af direktivet og derefter 5.600 kr. årligt.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget

skønnes at give bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder og mere lige konkurrencevilkår for

virksomhederne på tværs af EU. Derudover skønnes forslaget at kunne bidrage til den grønne omstilling.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget og specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål, hvor der er indkommet følgende høringssvar fra Bryggeriforening, DAKOFO Danmarks

Naturfredningsforening, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Mode og Tekstil (DM&T),

Danske Advokater, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Medier, Dansk Standard,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring og Pension (F&P), HORESTA,

Ingeniørforeningen, Kosmetik og Hygiejne Branchen, Kreativitet og Kommunikation, Landbrug og

Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Bryggeriforeningen er overordnet positiv over for forslaget og certificering af miljøanprisninger.

Bryggeriforeningen ønsker at differentiere anprisninger og dertilhørende krav samt at EU’s

miljøfodaftryksmetode kan anvendes som formodning til overholdelse af kravene til dokumentation. Det

vurderes, at der er behov for at sammentænke direktivet med eksisterende regulering. Ift. krav til

kommunikation mener Bryggeriforeningen, at adgang til information bør differentieres mellem forbrugere

og tilsynsmyndigheder.

DAKOFO bakker op om harmoniserede regler og minimumskrav for miljøanprisninger, samt at fremme

transparens med henblik på, at forbrugerne kan tage et informeret valg. DAKOFO ønsker, at der stilles krav

til hvilke modeller, der kan anvendes til udarbejdelsen af livscyklusanalyser for at sikre sammenlignelighed

inden for produktkategorier. Dette er med henblik på at undgå, at metodevalg bliver et

konkurrenceparameter. Man ønsker desuden, at business-to-business anprisninger inkluderes i

anvendelsesområdet.

Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling byder forslaget velkomment

og ser positivt på minimumsregler for dokumentation for miljøanprisninger samt for gennemsigtighed i

dokumentations- og verifikationsproceduren. Organisationerne mener, at der mangler et forbud mod

påstande om CO

-neutralitet, forbud mod anprisninger af produkter, der indeholder farlige kemikalier og

forbud mod anprisninger om plastik-neutralitet.

Dansk Mode og Tekstil (DM&T) bakker op om harmoniserede, klarere og strammere krav til

miljøanprisninger. DM&T er bekymret for, at der kan opstå en byrde for SMV’er i forbindelse med

certificering, bl.a. grundet de mange nye produkter hvert år. Der ønskes en opdeling mellem generiske og

specifikke anprisninger. DM&T så gerne brug af en harmoniseret metode, hvilket kunne væres EU’s

miljøfodaftryks metode (PEF).

Danske Advokater støtter overordnet direktivet, fordi det vurderes at gøre det nemmere for forbrugere at

træffe grønnere beslutninger. Det vurderes, at forslaget fremmer konkurrenceevnen, bæredygtig produktion

samt retssikkerheden for de involverede aktører.

Dansk Erhverv (DE) ser positivt på forslaget om miljøanprisninger, idet der er behov for at sikre, at

anprisninger fortsat opfattes troværdig af forbrugerne, samt behov for enslydende rammer på tværs af EU.

DE mener, at alle mærker, der opererer på det europæiske marked skal efterleve samme minimumskrav for

at sikre, at forbrugerne kan have tillid til certificerede varer, og at private miljømærker kan udvikles for

produktområder, hvor disse endnu ikke findes. DE er bekymrede for omkostninger relateret til tredjeparts

verificering og støtter ikke forhåndskontrol, idet DE har en forventning om, at små-og mellemstore

virksomheder kan forventes at blive hårdest ramt. Dansk Erhverv bemærker også, at der er risiko for, at

officielle miljømærker revideres for langsomt og ikke udvikler relevante kriterier, som bidrager til at udvikle

miljømærkede produkter, som forbrugerne efterspørger f.eks. produkter, der tager et større klimahensyn.

Kommer der et nyt miljømærke, der gør det bedre for klimaet end eksisterende miljømærker, skal de ifølge

Dansk Erhverv bydes velkomment for at give forbrugeren et stort udvalg af troværdige miljømærkede

produkter.

Dansk Industri (DI) understreger, at troværdighed og transparens i grøn kommunikation er højt prioriteret

hos virksomhederne som initiativer til at fremme den grønne omstilling. Det foreslås, at EU’s regler lægger

sig op ad Forbrugerombudsmandens vejledning. DI ønsker klare og simple regler for miljøanprisninger der

undgår vildledning og er proportionale herunder at der tages hensyn til de administrative byrder ved

forskellige former for dokumentationskrav. DI finder det i den forbindelse vigtigt, at de dokumentationskrav,

som fastsættes i dette direktiv, tager hensyn til de dokumentationskrav, der allerede følger af anden EU-

lovgivning. (f.eks. Corporate Sustainability Reporting Directive og Ecodesign for Sustainable Products

Regulation). Overordnet mener DI, at de rapporteringskrav, som virksomhederne pålægges i forbindelse med

CSRD, må være tilstrækkelig dokumentation, således at virksomheder kan anvende deres dokumentation fra

rapporteringen i deres markedsføring af virksomhedens produkter. Derudover vurderes det vigtigt, at

reglerne fortolkes og håndhæves ens på tværs af EU. Angående miljømærker vurderer DI, at det samlet vil

være en fordel for danske virksomheder med europæiske løsninger som EU-Blomsten.

Danske Medier mener, at direktivet bør være afbalanceret i hensynet til forbrugerbeskyttelsen og de

forpligtelser, som de erhvervsdrivende pålægges, samt at reglerne bør være teknologineutrale. Danske

Medier forudser et behov for myndighedsvejledning.

Dansk Standard er overordnet positiv over for forslaget, som vurderes at have en positiv effekt for

forbrugere, klima, miljø og virksomheder. Man ønsker, at Svanemærket og EU’s miljømærke er juridisk

ligestillet, og finder det vigtigt at undgå dobbelt kontrol af varer med miljømærker. Derudover pointeres et

behov for at sikre, at der kan foretages relevante generiske anprisninger baseret på miljømærker, og at det er

vigtigt at sikre sammenhæng til eksisterende EU-lovgivning om markedsføring. Dansk Standard ser gerne

udvikling af standarder til at understøtte virksomhedernes arbejde med miljøanprisninger.

Forbrugerombudsmanden (FO) ser et behov for at sikre sammenspil med direktivet om urimelig

handelspraksis (UCPD) og afklare en række tvivlsspørgsmål, bl.a. i forhold til om der sideløbende skal

foretages vildledningsvurdering efter UCPD. Videre bemærker FO, at det vil være en lempelse af

Forbrugerombudsmandens praksis om vildledende miljøanprisninger, såfremt den erhvervsdrivende blot

skal fastslå, om en forbedring af miljøvirkninger, miljøaspekter eller miljøpræstationer angivet i

anprisningen medfører væsentlig skade i forhold til miljøvirkninger på klimaændringer, ressourceforbrug og

cirkularitet, bæredygtig anvendelse mv., idet det efter Forbrugerombudsmandens praksis er en betingelse, at

miljøfordelen ved produktet ikke er fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader miljøet. Det er FOs

opfattelse, at der bør tilføjes et krav om, at en fremtidig miljøpræstation skal omfatte en plan, der er

verificeret af en uafhængig instans, for at direktivforslaget er i overensstemmelse med fortolkningen af UCP-

direktivet. FO vurderer, at det vil være en lempelse af praksis om vildledende miljøanprisninger, såfremt det

ikke - eller kun i mindre grad - skal indgå i vurderingen af, om en erhvervsdrivendes miljøanprisning er

lovlig, om produktet miljømæssigt er bedre end tilsvarende produkter. Efter FOs opfattelse må et

sanktionssystem, som foreslået i direktivforslaget, antages at ville medføre en betydelig svækkelse af den

præventive effekt af håndhævelse, da overtrædelser ikke sanktioneres, medmindre de fortsættes efter

myndigheders indgriben.

Forbrugerrådet Tænk er overordnet positive over for forslaget, men understreger vigtigheden af at sikre

efterfølgende markedshåndhævelse og mener ikke, at mikrovirksomheder bør undtages. Forbrugerrådet

Tænk er bekymret for det frie valg ift. livscyklusanalyse metoder. Der ønskes et forbud mod

miljøanprisninger af produkter der indeholder skadelige kemikalier samt anprisninger om CO

-neutralitet.

Det vurderes, at det er vigtigt, at den uafhængige tredjepart, der skal godkende anprisningerne lever op til

stramme krav.

Forsikring og Pension (F&P) støtter overordnet forslaget. F&P mener, at direktivet bør sikre lige

konkurrencevilkår bl.a. ved klare krav til dokumentation og kommunikation af miljøanprisninger, som gøres

konkrete, operationelle og harmoniseres på tværs af EU. F&P ønsker fokus på at sikre sammenhæng til

anden regulering, og at begreber fra disse anvendes hvor dette er muligt. F&P ønsker desuden tydeliggørelse

af hvorvidt pensionsprodukter er omfattet af direktivet.

HORESTA er positiv over for Kommissionens forslag og anerkender, at forslaget læner sig op ad

Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring. HORESTA understreger vigtigheden af

troværdige miljømærker som følger internationale retningslinjer og standarder, og er positive overfor et

forbud mod mærker med ”egen kontrol” eller manglende verifikation. HORESTA undrer sig over det ønskede

forbud mod nye nationale og regionale mærkningsordninger og håber ikke, at det vil begrænse Svanemærket.

Der bakkes op om verifikation af nye private miljømærkningsordner samt ordninger fra tredjelande.

HORESTA mener, at internationalt anerkendte, troværdige og velfungerende mærker skal anerkendes.

Ingeniørforeningen ønsker ambitiøse krav således, at en anprisning ikke kun skal overholde minimumskrav.

Det bør ligeledes sikres, at interessenter er inddraget i fastsættelse af miljømærkekrav. Desuden vurderes der

at være behov for, at en række definitioner tydeliggøres.

Kosmetik og Hygiejne Branchen støtter forslaget om ensartet og klare krav til virksomheder, som de kan

agere efter, og ser gerne, at der udvises fleksibilitet over for sektorspecifikke elementer. Man ønsker at undgå

en flaskehals i verificeringsprocessen af anprisninger samt sikre, at krav i direktivet implementeres ens på

tværs af EU. Man finder det vigtigt, at private mærker fortsat kan eksistere ved brug af internationalt

anerkendte standarder, der omfatter produkters livscyklus og er verificerbare. Der henvises desuden til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Kreativitet og Kommunikation ser positivt på forslaget, som langt hen ad vejen vurderes til at følge

Forbrugerombudsmandens vejledning. Der ønskes en klar skelnen mellem ”udtrykkelige miljøanprisninger”

og ”miljøanprisninger”. Kreativitet og Kommunikation udtrykker bekymring for, at krav om verificering kan

lede til flaskehalse. Derudover vurderes det vigtigt, at reglerne harmoniseres på tværs af EU for at sikre

dansk konkurrencedygtighed. Der udtrykkes opbakning til princippet om gensidig anerkendelse, samt at der

i direktivet tages højde for støtte til SMV’er. Ift. mærker foreslås EU’s regler så vidt muligt strømlinet med

Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Landbrug og Fødevarer er positive over for forslaget og ser et stort behov for harmoniserede, pålidelige og

gennemsigtige krav til formidling af miljøanprisninger på det europæiske marked, herunder harmoniserede

beregningsmetoder, f.eks. PEF (Product Environmental Footprint). Landbrug og Fødevarer er positive over

for at rydde op i de mange forskellige private, nationale og regionale miljømærker i EU og støtter op om EU

harmoniserede miljømærker. Landbrug og Fødevarer er kritiske over for reference til produktionsformer for

fødevarer samt inddragelse af ”ikke miljøforhold” som dyrevelfærd. Dertil er der et ønske om at sikre

sammenhæng til eksisterende regulering samt større præcisering af termer i direktivet med henblik på at

sikre ens implementering på tværs af EU.

Økologisk Landsforening støtter, at miljøanprisninger skal dokumenteres, og finder det vigtigt at direktivet

kun undtager certificering af økologi, men at økologiske produkter fortsat kan foretage miljøanprisninger,

hvis kravene i direktivet opfyldes. Det vurderes vigtigt, at kravene står mål med omkostningerne. Derudover

stiller Økologisk Landsforening sig kritisk over for EU’s miljøfodaftryksmetode, som menes at undtage

centrale elementer ift. bæredygtig fødevareproduktion, inklusiv dyrevelfærd.

Samlenotatet har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 15.-17. april 2024, hvor der er

indkommet følgende høringssvar:

CO-industri udtrykte opbakning til tidligere bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening,

Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden.

Miljømærkning Danmark finder det positivt, at der arbejdes for at nedbringe verifikationsbyrden for officielt

anerkendte miljømærker såsom Svanemærket, hvilket særligt bør gøre sig gældende for artiklerne 3-6. Det er

desuden positivt, at der arbejdes for en bedre sammenhæng med øvrige lovgivninger, hvor særligt 2024/825

(direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle) er relevant.

Miljømærkning Danmark finder, at der er behov for at sikre, at virksomheder, der er i besiddelse af et

officielt anerkendt miljømærke, såsom Svanemærket, kan foretage relevante, generiske grønne anprisninger

på baggrund af miljømærket uden at skulle verificeres yderligere.

Miljømærkning Danmark minder om, at PEF blot er én metode til at dokumentere grønne anprisninger, idet

kriterierne fra officielt anerkendte type 1-miljømærker, såsom Svanemærket, kan anvendes til samme formål.

Miljømærkning Danmark støtter en udfasning af særligt problematiske stoffer i forbrugerprodukter, men

mener ikke, at dette bør forfølges i nærværende direktiv, som har til formål at sætte rammen for grønne

anprisninger.

Landbrug & Fødevarer er overordnet positiv overfor regeringens generelle holdning.

Landbrug og Fødevarer støtter i høj grad, at der findes en løsning for dokumentationskravet i artikel 3.1.g om

trade-off mellem miljøeffekter, som sikrer proportionalitet og operationalitet.

Landbrug & Fødevarer er også meget positive overfor, at regeringen vil sikre, at virksomhedernes

administrative byrder ved verificering reduceres. Der er dog vanskeligt at forstå den foreslåede model til

simplificering. Landbrug & Fødevarer så gerne en model, hvor der blev en forenklet verificering, hvis de

anvendte beregninger allerede har gennemgået et tredje parts review, som det f.eks. er kravet til PEF-

metoden og ISO 14040.

Forbrugerrådet Tænk

kan for hovedparten tilslutte sig regeringsholdning, men gør dog opmærksom på to

punkter, som tillægges stor vægt. Dels bør direktivets anvendelsesområde entydigt udelukke kvalitetsmærker

og sammenlignende testprogrammer, der primært omfatter forbrugerrelevante aspekter såsom produkters

tekniske ydeevne, holdbarhed og pris, og som ikke overvejende omfatter miljøaspekter. Dels bør der være

retssikkerhed for, at direktivet ikke finder anvendelse på sammenlignende test, der offentliggøres i

uafhængige forbrugermagasiner, undtagen når den relaterede testbedømmelse eller mærker licenseres til

virksomheder.

Dansk Industri understreger som tilføjelse til tidligere høringssvar bekymring for at blande lovgivning om

kemi og lovgivning om anprisninger sammen.

Derudover bakker Dansk Industri op om regeringens mål om,

at administrative byrder bør reduceres, så de er proportionelle ift. forslagets formål. Der peges på, at særligt

kravet om tredjepartcertificering vækker stor bekymring om proportionalitet, ligesom der er en generel

skepsis om kapaciteten hos de virksomheder, der tænkes at skulle løfte denne opgave. Dansk Industri

opfordrer således til at arbejde for at reducere og - hvor det ikke er muligt - at simplificere brugen af

tredjepartcertificering. I stedet bakker Dansk Industri op om regeringens ønske om at styrke

markedsovervågning og håndhævelse.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Forhandlingerne i Rådet pågår endnu. Forhandlingssituationen er ikke entydig og medlemslandene har

generelt fortsat parlamentarisk forbehold. Der vurderes dog at være generel overordnet opbakning til

direktivforslaget blandt medlemsstaterne. Flere medlemsstater har udtrykt skepsis over for det foreslåede

forbud mod at etablere nye nationale offentlige miljømærkningsordninger, og der er et generelt ønske om at

minimere de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for direktivet, som vil skabe mere lige konkurrence ved at fastsætte en

ramme, der bidrager til mere pålidelige og troværdige anprisninger for miljø og klima, og derved forebygger

vildledende grøn markedsføring. Regeringen arbejder for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder

at dansk retstilstand for frivillige udtrykkelige miljøanprisninger ikke svækkes. Regeringen arbejder for, at

der sikres robuste og præcise krav til underbygning af udtrykkelige miljøanprisninger, herunder krav til

dokumentation, kommunikation og verificering med henblik på at sikre ens implementering på tværs af EU

og dermed undgå markedsfragmentering og sikre lige konkurrencevilkår. I forlængelse heraf arbejder

regeringen for at styrke markedsovervågningen med henblik på at sikre effektiv kontrol og håndhævelse af

direktivet. Regeringen er ligeledes positiv overfor forslaget om medlemsstaternes pligt og mulighed for at

sanktionere overtrædelser af direktivet, herunder manglende dokumentation og verifikation af

miljøanprisninger.

For yderligere at styrke danske virksomheders konkurrenceevne hvad angår miljøanprisninger finder

regeringen det vigtig, at reglerne ikke svækker dansk retstilstand på området, som beskrevet i

Forbrugerombudsmandens ”Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.”. Regeringen

finder det samtidig vigtigt, at der indføres incitament til at anvende de samme metoder, som f.eks. EU’s

livscyklusmetode (Product Environmental Footprint – PEF) til at dokumentere anprisninger. Regeringen

støtter, at KOM på et senere tidspunkt kan fastsætte regler for brug af bestemte livscyklus metoder til at

beregne produkters miljøbelastning for specifikke produktområder, der muliggør sammenligning mellem

relevante produkttyper.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at begreber, metoder og principper fra eksisterende og kommende

regulering anvendes og refereres til for at sikre sammenhæng. Dette gælder f.eks., at dokumentationskravene

relateres tydeligt til grundlæggende principper for, hvornår miljøanprisninger kan anvendes, herunder

princippet fra EU’s taksonomiforordning om, at en grøn anprisning om en forbedring for ét miljøparameter

ikke er tilladt at anvende i de tilfælde, hvor der gøres væsentlig skade på et andet miljøparameter. Det er dog

afgørende, at dokumentationskravet herom bliver proportionalt. Dette er med henblik på at sikre, at en

anprisning om miljømæssig forbedring af et produkt eller en erhvervsdrivende ikke udlignes eller overstiges

af tilsvarende negative effekter på andre miljøparametre. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at det

tilføjes, at den anpriste miljøfordel ikke må være sædvanlig for tilsvarende produkter.

Regeringen vil arbejde for, at der sikres sammenhæng med eksisterende og kommende relevant regulering,

særlig direktivet om urimelig handelspraksis med kommende ændringer relateret til styrkelsen af

forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at den erhvervsdrivende

har mulighed for, hvor relevant, at basere miljøanprisninger om dennes forretning på metoder, data og

dokumentation der ligger til grund for rapporteringskrav i direktivet om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD) samt evt. andre relevante udbredte opgørelsesmetoder, og under

forudsætning af at anprisningen lever op til kravene i direktivet om grønne anprisninger. Desuden ønsker

regeringen, at KOMs arbejde med standarder for deling af data understøtter tilvejebringelsen af de data, der

skal til for at underbygge miljøanprisninger.

Regeringen ønsker at understøtte arbejdet med at udfase særligt problematiske stoffer

i forbrugerprodukter.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen skal undersøge, om det er muligt, at der stilles

minimumskrav om, at produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer, ikke må anvende

miljøanprisninger, selvom produkterne på andre punkter lever op til de grundlæggende vilkår for, hvornår

man må anvende miljøanprisninger.

Det er vigtigt, at den information der kommunikeres fra den erhvervsdrivende til forbrugerne er

gennemsigtig, troværdig og pålidelig, og regeringen er derfor positiv over for tiltagene vedr. kommunikation

og transparens. I den forbindelse noterer regeringen sig KOMs betragtning om, at kompensationskreditter

med lav miljømæssig integritet og troværdighed vildleder forbrugerne. Det er i den forbindelse vigtigt for

regeringen, at sikre en tydelig sammenhæng til Kommissionens forslag om en certificeringsramme for

kulstoffjernelse. Samtidig finder regeringen det vigtigt, at direktivet – i fravær af et internationalt regelsæt –

sikrer, at virksomheder fortsat kan anvende grønne anprisninger baseret på klimakreditter på

virksomhedsniveau, da et helt eller delvist forbud vil risikere at bremse finansiering af klimatiltag gennem

klimakreditter. Regeringen arbejder derfor for, at reglerne i direktivet styrkes, så virksomheders grønne

anprisninger baseret på klimakreditter alene kan anvendes under mere gennemsigtige og troværdige

markedsføringsmæssige rammer, til gavn for forbrugerne samt den miljømæssige integritet. Når et

internationalt regelværk for klimakreditter foreligger, kan direktivet eventuelt komme til revidering.

Regeringen er skeptisk over for muligheden for anprisninger om fremtidig miljøpræstation for produkter og

services og vil derfor arbejde for, at der specificeres krav om bl.a. en konkret, effektvurderet

implementeringsplan, samt at det skal udspecificeres hvad en effektvurdering skal omfatte. Herudover vil

regeringen arbejde for krav om rapportering om fremgang. Regeringen arbejder desuden for, at

klimakreditter i et vist omfang må indgå i den tidsbestemte forpligtelse, der skal ledsage virksomheders

anprisninger om fremtidig klimapræstation. Virksomhedens anprisning af egne produkter eller services skal

relatere sig til konkrete indsatser for produktets miljøtilstand og skal være absolutte og underbyggede for

produktet. Det er regeringens holdning, at virksomheder kan understøtte nationale og internationale

klimamål, samt kommunikere disse målsætninger, såfremt virksomheder følger de til enhver tid gældende

krav om fremtidige miljøanprisninger. Regeringen vil arbejde for, at alle virksomheder som udgangspunkt

omfattes af kravene i direktivet med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår.

defineret

under REACH-forordningen (Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december

2006) som defineret i artikel 57.

Regeringen bakker op om, at anerkendte og troværdige offentligt administrerede nationale- og regionale type

I-miljømærker, som Svanemærket, fortsat kan eksistere og dermed bidrage til, at forbrugeren nemmere kan

træffe grønnere valg i hverdagen. Regeringen finder det ligeledes positivt, at der stilles samme høje krav til

miljømærker som til øvrige anprisninger, at der stilles krav til gennemsigtighed og troværdighed af

miljømærker, samt at muligheden for at udvikle nye mærker begrænses til mærker, der bidrager til

merværdi, uanset om disse udvikles af medlemsstaterne, tredjelande eller private aktører. Regeringen

arbejder for, at verifikationsbyrden for Svanemærkede produkter nedbringes, idet disse allerede i dag

omfatter tredjepartsverificering, hvorfor der ikke er samme behov for verificering af disse som for øvrige

miljøanprisninger. For at undgå et fragmenteret marked og sikre lige konkurrencevilkår finder regeringen

det vigtigt, at private miljømærkningsordninger, på linje med mærker fra tredjelande, godkendes af KOM og

ikke medlemsstaterne selv.

Regeringen bakker op om, at KOM får delegerede beføjelser til at sætte specifikke krav for produktgrupper,

idet der skal sikres inddragelse af medlemsstaternes eksperter samt en klar præcisering og afgrænsning af,

hvad der delegeres til Kommissionen.

Regeringen arbejder for, at grønne anprisninger skal verificeres, og at der fastsættes præcise, operationelle

regler for verificeringen, der sikrer et harmoniseret og velfungerende indre marked. Regeringen arbejder

samtidig for, at virksomhedernes administrative byrder reduceres, så de er proportionelle ift. forslagets

formål, herunder at anprisningen først skal verificeres inden for et år fra første markedsføring på det

europæiske marked samt at fristen udvides i en overgangsperiode i forbindelse med ikrafttrædelsen af

direktivet (2-3 år). Regeringen vil arbejde for, at verificeringsprocessen indrettes smidigt for at undgå

unødvendig forsinkelse af verificeringen af miljøanprisninger, samt at implementering og håndhævelsen sker

i synergi med eksisterende dansk praksis.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik en tidlig orientering af forslaget den 14. juni 2023. Grund- og nærhedsnotat er

oversendt den 26. juni 2023.