Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 409
Offentligt
2851892_0001.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Presfaktorer som påvirker de kystnære fiskebestande.
opdateret 16. april 2024
Skarv
Skarven er øget i antal i hele Østersøområdet. Skarven udgør et væsentligt pres på fiskebestandene i det
kystnære område. Skarvens prædation udgør mere end det samlede dansk konsumfiskeri. DTU AQUA
vurderer at fiskebestandene ikke kan genoprettes med den nuværende skarvbestand. ”
Der er ingen tvivl
om, at miljøforholdene i vores kystnære vande ikke er, som de bør være, og at udledninger af næringsstoffer
er et stort problem. Men når der også er en stor bestand af rovdyr, der spiser fiskene, vil selv store
forbedringer af miljøet ikke slå igennem hos fiskene, simpelthen fordi alt for mange af dem bliver spist,
inden de bliver voksne,
siger Niels Jepsen fra DTU Aqua.
DTU-forsker: Vi kan glemme alt om et godt
kystfiskeri med den nuværende bestand af skarver - Fiskeri Tidende | Fiskeritidende.dk
https://www.bsac.dk/wp-content/uploads/2023/08/Niels-Jepsen-BSAC-predation-talk-23.pdf
Der mangler en forvaltningsplan for skarv. Danmark har reelt ikke en forvaltningsplan for skarv. Den
såkaldte forvaltningsplan, som er udarbejdet af Miljøstyrelsens arbejdsgruppe for skarv undsiges af et stort
antal af arbejdsgruppens egne medlemmer og af samtlige organisationer indenfor såvel erhvervsfiskeriet
som det rekreative fiskeri (Brev til miljøminister Lea Wermelin d. 7, april 2021 fra alle fiskeriets
organisationer)
Sæl
Sælerne udgør et stigende problem for den kystnære fauna og såvel det erhvervsmæssige som det
rekreative fiskeri. Der mangler en egentlig forvaltningsplanfor sæl.
Der findes i Danmark ca. 15.000 spættet sæl. Der findes ca. 1000 gråsæler. Opgørelserne er ikke korrigeret
for sæler i vandet på optællingstidspunktet, så der er formentlig væsentligt flere.
En voksen spættet sæl spiser 2-5 kg fisk om dagen og en gennemsnitlig gråsæl æder 4-5 kg fisk om dagen.
Det vil sige at sæler dagligt konsumerer 65 t fisk eller ca. 24.000 t årligt.
Ud over dette angriber sælerne fangsten i fiskernes garn og ruser. Dette er specielt et problem omkring
Bornholm og ved Østersø kysterne i Smålandsfarvandet og i Øresund. Desuden er problemet stort i
Limfjorden.
Seneste optællinger viser at den nordatlantiske marsvinebestand er steget, men i Østersøen og bælterne er
bestanden faldet. Det kan skyldes stigningen i bestanden af gråsæl som gerne tager marsvin.
Kvælstofbelastning fra landbruget.
Kvælstofbelastningen fra landbruget udgør et væsentligt problem for hele det marine miljø. Der mangler
imidlertid viden om kvælstofbelastningens faktiske størrelse og udvikling. En meget stor del af
vurderingerne af kvælstofbelastningen bygger på modelberegninger. Ihukommende de seneste problemer
Side
1
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0002.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
med bidraget fra lavbundjorde, er det ikke betryggende at indsatsen på det måske væsentligste
problemfelt for havmiljøet alene bygger på modelberegninger. Reelt ved vi ikke om udledningen er de
56.000 ton om året som Miljøstyrelsen anslår, eller det er 120.000 ton eller 30.000 ton. For at få reel viden
om omfanget skal der anvendes konkrete målinger af udledningen
Iflg. Miljøstyrelsen
SR526.pdf (au.dk),
er den modelberegnede udledning fra landbruget reduceret med 47%
fra 1990 til 2021. I de seneste ti år er udviklingen stagneret. I samme periode er de kystnære fiskebestande
dramatisk reduceret.
Uanset dette vil enhver begrænsning af kvælstofbelastningen fra landbruget være en fordel for det marine
miljø.
978-87-7038-492-6.pdf (mst.dk)
Det
”rene”
spildevand, tagvand vejvand, drænvand
Der er igennem mange år udført et stort arbejde med kloakseparering over hele landet. Dette er positivt for
effektiviteten af vore renseanlæg. Et renseanlæg er begrænset i sin mulighed for at tilbageholde kvælstof
og fosfor af en nedre koncentrationsgrænse. Derfor er det en væsentlig miljøforbedring at undgå ”rent”
vand i renseanlægget. Desuden er det en fordel at overløb til åer og havet ved regnskyl herved begrænses
væsentligt.
Desværre er ulempen at det ”rene” vand, der nu udledes direkte uden om renseanlæggene
absolut ikke er
rent.
Det drejer sig om vejvand, tagvand, afledning fra parkeringspladser og ikke mindst drænvand fra
parker, grønne områder m.m. Dette vand indeholder dækrester, nedfald fra bilernes udstødning, kobber
bly og zink fra tage, tjærestoffer fra paptage, gødning og pesticider fra de grønne områder, sæbe fra
bilvask, olieprodukter fra parkeringspladser og meget andet.
80 % af de dæk der sælges i Danmark, ender i miljøet som afslidte partikler. Hovedparten ender i det
vejvand som udledes urenset til vandløb og kystområder. På grund af utallige tilsætningsstoffer udgør disse
dækrester et problem potentielt af samme omfang som PFAS problemet.
Kemikalier fra bildæk fundet i drikkevand på Sjælland - TV 2
Et enkelt tilsætningsstof: 6PPD-quinone har vist sig at forårsage massedød af Laks i USA når vejvand afledes
til vandløb:
A ubiquitous tire rubber–derived chemical induces acute mortality in coho salmon - NASA/ADS
(harvard.edu)
Der er utvivlsomt mange andre stoffer i bildæk som er miljømæssigt problematiske, som for eksempel
benzothiazol, som har vist sig at have en høj giftighed i celletest.
Nye typer bekymrende stoffer målt i dansk
drikkevand | Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (ritzau.dk)
Foruden de mange delvis ukendte/ikke erkendte forurenende udledninger bidrager de regnvandsbetingede
udløb væsentligt til belastningen med kvælstof, fosfor og organisk materiale. Iflg. Novana rapporten
”Punktkilder 2021
978-87-7038-492-6.pdf (mst.dk)
udledes der 971 ton kvælstof, 148 ton fosfor, 3.041 ton
BI5 og 18.626 ton COD årligt fra de regnvandsbetingede udløb. (om BI5 og COD se næste afsnit.)
Side
2
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0003.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Restbelastning fra renseanlæg (her er ikke tale om overløb)
Der hersker desværre en opfattelse af, at når det sorte spildevand har været gennem renseanlægget er det
rent. Det er på ingen måde tilfældet. Alle renseanlæg har en teknisk begrænsning i renseeffektivitet. Dette
varierer for det enkelte
renseanlæg alt efter alder og konstruktion. Iflg. Novana rapporten ”Punktkilder
2021
978-87-7038-492-6.pdf (mst.dk)
udledes der 3.327 ton kvælstof, 306 ton fosfor, 2.299 ton BI5 og
19.527ton COD årligt fra de danske renseanlæg. Disse tal er formentligt lavt sat, da de er beregnede og
forudsætter at alle danske renseanlæg overholder deres måltal. Dette er ikke tilfældet. Renseanlæggene
skal indberette overskridelser, men overskridelserne har ingen andre konsekvenser end at renseanlægget
snarest skal bringe forholdene i orden.
Spildevandsvejledningen (retsinformation.dk)
BI5 er biokemisk iltforbrug som angiver et mål for, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer
bruger, når de nedbryder det organiske stof.
COD, (Chemical Oxygen Demand), er kemisk iltforbrug og et mål for organisk stof i vand og spildevand.
BI5 og COD er derfor væsentlige bidragydere til iltsvind.
Det ville være relativt enkelt at stramme kravene til renseanlæggene. Omkostningerne vil lande direkte hos
borgerne i form af højere spildevandsafgifter. Rensekravene til renseanlæggene har ikke været justeret i
mange år.
Der foregår et stort lobbyarbejde for at relativere kvælstof- og fosforbidragene fra spildevandssektoren
som uvæsentlige i forhold til udledninger fra landbruget. Uanset tiltag overfor udledning fra landbruget vil
det samfundsøkonomisk være en af de lavthængende frugter at stramme kravene til spildevandssektoren.
Overløb fra kloaksystemerne
Der har været meget fokus bl.a. fra landbrugets side på overløb af urenset spildevand f.eks. ved
regnhændelser eller ved reparation og vedligehold af spildevandssystemerne. Dette problem vil alt andet
lige være dalende med den øgede kloakseparering. Størrelsen af overløb er ukendt. Bæredygtigt landbrug
har anslået overløbsudledningerne fra København til 168 ton.
Hvad er op og ned på spildevandsbelastningen i Danmark? - Bæredygtigt Landbrug (blb.dk).
Da overløb alene er et byproblem vil et realistisk gæt være at købehavns udledninger udgør 25 % af den
samlede udledning svarende til at der i alt er tale om en udledning på måske op til 675 ton kvælstof på
landsplan. Altså i størrelsesorden med kvælstofudledningen fra regnvandsbetingede udløb. Da der allerede
er fokus på problemet og det mindskes med kloaksepareringen, er det næppe sandsynligt at en yderligere
indsats vil være lønsom.
Industrispildevand
Flere steder i landet udledes miljøskadelige stoffer i form af industrispildevand. Bl.a. udleder firmaet RGS90
en lang række kendte og ikke mindst ukendte miljøfarlige stoffer til Agersøsund
Screening af miljørisici ved
udledningerne af miljøfarlige stoffer med industrispildevand til Agersø Sund - fokus på
pildevandsudledningerne fra virksomheden RGS Nordic A/S (au.dk).
Denne sag er under behandling p.t.,
men mange andre steder i landet foregår industrielle udledninger, som ikke er under tilstrækkelig kontrol.
Side
3
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0004.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Tilsyn og sagsbehandling skal strammes op og lovgivningen skal revurderes. Specielt skal det sikres at der
ikke anvendes opblanding(fortynding) for at opfylde udledningskravene.
Manglende kontrol med udledning af spildevand
Ovenstående oplistning af problemerne med spildevand er formentlig kun toppen af isbjerget. Den 9.
oktober 2023 kom statsrevisorerne med en kraftig kritik af miljøministeriets kontrol med udledning af
spildevand. ”Statsrevisorerne
finder, at Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand har været
utilstrækkeligt. Det gælder overblik- over, hvem der har tilladelse til at udlede spildevand, kontrol med, om
vilkårene for tilladelserne er overholdt, og relevant håndhævelse af miljø-beskyt-telses-loven ved
lovovertrædelser. Konsekvensen af et utilstrækkeligt tilsyn er, at vandmiljøet, jorden og grundvandet kan
være belastet unødigt.”
Dette betyder at der reelt ikke er faktuel viden om
hvor meget vandmiljøet er
belastet af spildevandsudledning.
Beretning om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand | Rigsrevisionen
Iltsvind
Iltsvind dræber alt liv der ikke kan flygte fra det område der er ramt. Det at fiskene flygter fra iltsvindet gør
naturligvis at der ikke fanges fisk i området. Kystnært iltsvind er derfor en væsentlig faktor i
nøglefiskerrapportens dokumenterede manglen på fisk.
Iltsvind er ikke et nyt fænomen. Helt tilbage i slutningen af 1800-tallet kunne havbiologen C.G.J. Pedersen
berette om pletter med sammenskyllet ålegræs på bunden af de danske farvande, hvor dyr og plantedele
rådnede, og hvor der stank af svovlbrinte. Man ved også med sikkerhed, at der i de seneste 100 år
regelmæssigt har været iltsvind i bundvandet gennem sensommeren og efteråret i de dybe dele af det
sydlige Lillebælt. Også i Limfjorden har iltsvind været et regelmæssigt tilbagevendende problem lang tilbage
i tiden.
Iltsvind (dmu.dk)
Iltsvind er imidlertid tiltaget kraftigt de senere år og tilskrives kvælstofbelastning. Dette er korrekt i og med
at plankton og planteproduktion øges ved næringstilførsel og når disse rådner, forbruges store mængder ilt.
Man skal imidlertid være opmærksom på at udledningen af COD og BI5 fra renseanlæg har en væsentlig
direkte iltforbrugende effekt og derfor er en væsentlig medvirkende faktor til iltsvind. Dermed har
udledningen af spildevand en væsentlig større rolle i forhold til iltsvind end bare kvælstofudledningen.
Klapning både af rene produkter og af forurenede masser
Klapning foregår mange steder i vore marine områder. Klapning er i sig selv en påvirkning af miljøtilstanden
i det marine miljø. Selv klapning af rene mineralske materialer påvirker havbunden og dræber flora og
fauna på klapladsen ved kvælning. Spredning af sedimentet kan hh aveskadelige virkninger over store
områder udenfor selve klappladsen
Desværre er der kun undtagelsesvis tale om rene materialer. Oftest er det der klappes kraftigt forurenet
havneslam eller udgravning af forurenede områder. Der er kun en meget sporadisk kontrol med de
klappede materialer.
Side
4
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0005.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Der burde som minimum herske samme krav og kontrol som jordflytningsloven på land. Muligvis bør
kravene endda være større, da det marine miljø er mere følsomt end mange områder på land. Tilladelser til
klapning tager alene hensyn til aktive fiskepladser for konsum- og industrifiskeri, men tager ikke hensyn til
opvækstområder for fisk og fiskenes fødeemner. Dette skyldes til dels manglende kortlægning af
opvækstområder, men også manglende koordination i Miljøstyrelsen
– såkaldt ”silotænkning”
Graveaktiviteter
Graveaktiviteter har en væsentlig indflydelse på det marine miljø omkring stedet hvor der graves materialer
fra aktiviteten påvirker havbunden og dræber flora og fauna omkring stedet ved kvælning. Spredning af
sedimentet kan have skadelige virkninger over store områder udenfor selve stedet hvor der graves.
Stenfiskeri
Stenfiskeri er stort set ophørt efter lovgivning. Tidligere tiders stenfiskeri har imidlertid fjernet størstedelen
af de kystnære stenrev i de danske farvande. Dette har ændret væsentligt på leveforholdene for et stort
antal arter af fisk og deres fødeemner. Det at stenrevene er fjernet har utvivlsom haft en negativ effekt.
Stenrev skal i videst muligt omfang reetableres men det er vigtigt at det sker efter grundige videnskabelige
undersøgelser. Det er nytteløst at smide sten i vandet uden en solid viden om at forholdene er sådan at
revet vil bestå og udføre sin økologiske funktion. Det er DAFFs politik at stenrev så vidt muligt skaletableres
på steder hvor man har kendskab til at der tidligere har været stenrev
Råstofindvinding
Tilladelser til råstofindvindingen tager alene hensyn til aktive fiskepladser for konsum- og industrifiskeri
men tager ikke hensyn til opvækstområder for fisk og fiskenes fødeemner. Dette skyldes til dels manglende
kortlægning af opvækstområder, men også manglende koordination i miljøstyrelsen
–
såkaldt
”silotænkning”
Råstofindvinding bør pålæggges en afgift der som minimum svarer til de øde
Plastik
Der har været en stor bekymring for om mikroplast udgør et miljøproblem. Mikroplasten er i det marine
miljø og skulle ikke være der. En nylig rapport fra DTU Aqua fastslår at problemet sandsynligvis ikke er så
stort som frygtet
PFAS
PFAS-problemet har været kendt af fagfolk i mange år, men er først kommet på dagsorden i forbindelse
med de forurenede køer ved Korsør. Problemets omfang er nærmest uoverskueligt, men der kan næppe
herske tvivl om at det også har en virkning på de kystnære fiskebestande. DAFF har ikke nærmere kendskab
til problemerne men enhver indsats for at inddæmme og begrænse forureningen kan kun være en fordel.
Scrubbervand fra skibe
Scrubbere anvendes på skibe til at vaske udstødningsrøgen for svovl. Herefter udledes det snavsede
Side
5
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0006.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
scrubbervand, som udover svovl også indeholder andre skadelige stoffer, direkte til havet. Udledning af
scrubbervand medvirker således til, at der er for høje niveauer af en række tungmetaller og tjærestoffer
som bly, cadmium, anthracen og benz(a)pyren i havmiljøet. Scrubberen renser ikke røgen men flytter
svineriet fra luften til vandet.
https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-
lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe
Medicinrester og hormoner
Medicinrester i spildevandet, der ledes til det kommunale renseanlæg, stammer både fra hospitalerne,
samt den medicin der indtages i private hjem. Ud fra de nuværende analyser er det særligt antidepressive
stoffer, smertestillende medicin, antiinflammatoriske, antibiotikum, samt de aktive stoffer i P-piller, som er
at finde i spildevandet ved det kommunale renseanlæg.
Området er stort set ubelyst, men der er fundet adskillige lægemidler i spildevandet der overskrider PNEC
(PNEC = predicted no effect concentration) det vil sige den grænse hvor der ikke længere kan ses bort fra
påvirkninger af miljøet.
Medicinrester i spildevand og recipient (danva.dk)
En lang række undersøgelser viser at medicinrester påvirker mange arter i vandmiljøet
AN3_2013.indd (aktuelnaturvidenskab.dk)
Århus universitet er netop udkommet med en rapport som viser at man med meget simple og billige
teknologier kan øge rensningen for medicinrester fra ca. 80 % til 95%. Det vil sige at 75% af de
medicinrester der i dag slipper ud i vandmiljøet kan fjernes.
Danske spildevandsanlæg leder masser af
medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der | Aarhus Universitet Technical Sciences (ritzau.dk)
Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord
Spildevandsslammet indeholder de stoffer, som det lykkes vore renseanlæg at tage bort fra spildevandet.
En meget stor del af dette udgøres af kvælstof og fosfor, som har en stor gødningsværdi. Desværre kommer
også et stort og ukendt antal forureninger fra spildevandet med. Det kan være tungmetaller, medicinrester,
hormonforstyrrende stoffer og meget mere. Dette har da også ført til at bl. a. Arla slet ikke vil modtage
produkter fra arealer hvor spildevandsslam er udspredt.
Arla vil ikke have menneske-afføring på markerne |
TV2 Nord
Desværre er alternativ genanvendelse så dyr at der er et økonomisk incitament i form af en
meget attraktiv betaling til de landmænd der vælger at modtage slammet.
Det er helt galt først at rense spildevandet og så udsprede forureningerne igen. DAFF ønsker at der indføres
et stop for udspredning af spildevandsslam og at der sikres en bæredygtig genanvendelse af slammet
Spildevandsslammet kan udnyttes på en lang række måder så gødningsstofferne bevares og udnyttes
Spildevandsslam.pdf (symbiosecenter.dk)
Side
6
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0007.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Klimaforandringer
Stigende vandtemperaturer medfører store ændringer i både flora og fauna. Nogle arter forsvinder og nye
arter kommer til.
Der mangler viden om klimaændringernes indvirken på de fiskearternes valg af opholdssteder og adfærd og
virkningen på fiskenes fødeemner.
Krabber
Antallet af krabber er gået voldsomt frem i de seneste mange år. Dette dokumenters også af
nøglefiskerrapporten. Formentlig skyldes fremgangen til dels mangel på torsk, som er en af hoved
prædatorerne på krabber. Krabber leve bl.a. af fiskeæg og fiskeyngel. Det er derfor tænkeligt at den øgede
krabbebestand har et medansvar for tilbagegangen i de kystnære fiskebestande
Hummer
Bestanden af hummer er øget kraftigt mange steder i landet. Det gælder bl.a. Limfjorden, Jyllands østkyst
og Fyns nordkyst. Hummeren er ådselæder men æder også gerne fiskeæg og fiskeyngel. Det er derfor
tænkeligt at den øgede hummerbestand har et medansvar for tilbagegangen i de kystnære fiskebestande
Invasive arter
Der er cirka 85 ikke-hjemmehørende marine arter i Danmark. Mange af dem forventes ikke at have effekt
på kvalitetselementerne i det marine miljø. Andre forekommer i så lave tætheder, at de ikke kan forventes
at have en betydende effekt, eller også er datagrundlaget, der kan afgøre, om der er en effekt, ikke tilstede.
DTU Aqua har udvalgt t fire arter til at indgå i en analyse:
Amerikansk ribbegople. (Lever primært af dyreplankton og fiskeyngel og kan forekomme i meget store
mængder.)
Sortmundet kutling. (Oprindeligt en ferskvandsfisk, der har spredt sig i mange områder med lav
saltholdighed.)
Stillehavsøsters. (Kan skabe eller ødelægge habitater ved at danne tætte sammenhængende rev.)
Butblæret sargassotang. (Sargassotangs oprette løv reducerer lystilgængeligheden på bunden med op til
97%. Det er den væsentligste årsag til, at Sargassotang kan udkonkurrere andre makroalger.)
Fiskeri og invasive arter påvirker havmiljøet - DTU Aqua
Hvorvidt invasive arter er en medvirkende årsag til tilbagegangen i de kystnære fiskearter, er der ikke data
til at afgøre. Det er dog nærliggende at antage at f.eks. invasionen af Sortmundet kutling har betydning for
andre fiskearter.
Området skal undersøges
Side
7
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Henvendelse af 16/4-24 fra Dansk Amatørfiskerforening om sælernes trussel mod de kystnære fiskebestande
2851892_0008.png
Dansk Amatørfiskerforening
Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.
Tlf. 53 83 00 53,
[email protected]
Flemming Kjærulf
landssekretær, Dansk Amatørfiskerforening
Side
8
af
8
www.danskefritidsfiskere.dk