Miljø- og fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. april 2023
J nr.
2023 - 1523
Orientering om at ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen
sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og forslag til ny hovedbe-
kendtgørelse af BEK nr. 1536 af 16/12/2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -
aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen).
Høringen vedrører regler for kompostering af have- og parkaffald indsamlet på
genbrugspladser, samt en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af regler
vedr. benchmarking af affaldsforbrændingssektoren og deponisektoren. Der
skal således ikke længere foretages benchmarking af forbrændingssektoren,
mens benchmarking af deponisektoren overflyttes til Forsyningstilsynet.
Med miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 3, bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om kommunens deltagelse, herunder
betingelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med behandling af
have- og parkaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen.
Bestemmelsen skal udmøntes efter inddragelse af aftalepartierne bag »Aftale
om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra 2020 og an-
dre relevante parter, hvis det viser sig hensigtsmæssigt under hensyntagen til
klima- og miljømæssige gevinster.
Ved bemyndigelsens vedtagelse blev det bemærket, at forligskredsen, af hen-
syn til kommunal planlægning, skal tage stilling til, om bestemmelsen skal ud-
møntes eller ej, inden krav om udbud af affald egnet til materialenyttiggørelse
træder i kraft 1. juli 2023, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 e.
Grundet begrænset viden om praksis for kompostering af have- og parkaffald på
kommunale genbrugspladser besluttede forligskredsen i april 2023, at beslutnin-
gen skulle udskydes med et år, med henblik på at skabe et stærkere beslut-
ningsgrundlag.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2