Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 376
Offentligt
2843471_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. marts 2024
Ifølge aftalen af 19. januar 2022 om ny Fælles Kemiindsats 2022-25 udarbejdes der årligt en kort
redegørelse for status over aftalen.
./.
På den baggrund fremsendes hermed redegørelse over status for aktiviteter gennemført i 2023.
Redegørelsen viser, at implementeringen af aftale om Kemiindsats 2022-25 går efter planen for så vidt
angår det, vi selv kan styre, med en række resultater, hvoraf her kan fremhæves fx:
Miljøministeriet bidrager til implementeringen af EU’s Kemikaliestrategi for bæredygtighed.
Som
følge af EU’s Kemikaliestrategi skal store dele af EU’s kemikalielovgivning revideres og
moderniseres. I dette arbejde inddrages Miljøstyrelsen med faglig og teknisk viden om
fareidentificering, risikovurdering, kontrol og regulering af kemikalier. I 2023 har
Miljøministeriet færdigforhandlet CLP-forordningen og F-gas-forordningen, deltaget i
forhandlinger af legetøjsdirektivet, detergent-forordningen og kviksølvforordningen og deltaget i
det forberedende arbejde vedrørende REACH, kosmetik og RoHS. Forhandlingerne fortsætter i
2024.
Den gennemgribende revision af REACH-forordningen, som en af forudsætningerne for
gennemførelse af EU’s Kemikaliestrategi for Bæredygtighed,
er udskudt. Vi har skubbet på med
de andre REACH-up lande, og jeg har sammen med næsten hele Kemikalieforum sendt en
opfordring til Kommissionen. Vi vil fortsat presse på, hvor vi kan, men i realiteten kan revision af
REACH tidligst påbegyndes, når den nye Kommission og det nye Parlament er på plads i anden
halvår af i år.
Miljøministeriet afholdt den 26. maj 2023 en workshop om ’Safe and Sustainable by Design’ for
danske interessenter og med deltagelse af internationale oplægsholdere for at forankre den
danske deltagelse i processen med at afprøve Kommissionens vurderingsramme forud for
fastlæggelse af definitionen af sikre og bæredygtige kemikalier i EU. Kommissionen ønsker
vurderingsrammen afprøvet i praksis af medlemsstater og virksomheder i en 2-årig periode for så
i 2025 at definere kriterier for sikre og bæredygtige kemikalier. Der har endnu ikke været
forhandlet forslag til bæredygtighedskriterier, og Miljøministeriet har justeret leverancen fra
Kemindsatsen i forlængelse heraf.
EU vedtog i 2023 at optage stoffet OAPP (methylstyreneret phenol som anvendes i maling og
coating) på kandidatlisten -
som er EU’s liste over kemikalier, som anses for at være særlig
problematiske - under REACH-forordningen på baggrund af et forslag indsendt af Danmark.
OAPP er udpeget til listen på baggrund af dets meget persistente og meget bioakkumulerbare
egenskaber i miljøet.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 376: Statusredegørelse 2023 om Kemikalieindsats 2022-25, fra miljøministeren
Danmark har i samarbejde med tre andre EU-medlemslande og Norge udarbejdet et forslag til
EU-forbud mod PFAS, som er indsendt til Det europæiske Kemikalieagentur sidste år. Forslaget
er et bredt forbud med en række tidsbegrænsede undtagelser til helt specifikke anvendelser i
industrien, hvor der i dag ikke er alternativer. Forslaget er meget ambitiøst og det mest
omfattende forslag til EU-forbud nogensinde. Forslaget har været i høring, og der er er kommet
over 5.600 høringssvar. Gennemsnittet for høringssvar på forslag til forbud af kemiske stoffer
ligger på ca. 50 høringssvar pr. forslag. Derfor er der ekstremt mange høringssvar, der skal
behandles. Det tager lang tid at gennemgå de mange høringssvar, men det er nødvendigt, så der
ikke gennemføres forbud mod PFAS i kritiske anvendelser, som f.eks. til visse typer af medicinsk
udstyr, hvor der ikke er alternativer.
Som opfølgning på regeringens ønske om at gå i front mod den forurening, der skyldes brugen af
PFAS, trådte en ny bekendtgørelse om forbud mod import, salg og brug af PFAS-holdigt
brandslukningsskum på brandøvelsespladser i kraft den 1. januar 2024. Forbuddet mod brugen
finder først anvendelse per 1. juli 2024. Forbuddet er særligt vigtigt, fordi vi her kommer en stor
punktkilde med udledning direkte til miljøet til livs.
Den globale produktion og handel med kemikalier stiger. En styrket og fortsat indsats for at sikre
sikker håndtering af kemikalier og affald globalt er derfor nødvendig. I regi af FN blev en ny
global ramme for sikker håndtering af kemikalier og affald vedtaget i september 2023. Rammen
skal sikre, at kemikalier i hele deres livscyklus, herunder i produkter og affald, håndteres sikkert,
så skadelige effekter på miljøet og menneskers sundhed forebygges, og hvis ikke muligt,
minimeres.
I Forbrugerrådet Tænk Kemis gratis app Kemiluppen blev der i 2023 foretaget 3,8 mio.
scanninger, hvilket var 60% mere end i 2022, og det højeste årlige antal scanninger nogensinde. I
alt er der foretaget mere end 19 mio. scanninger siden Kemiluppen blev lanceret i december 2015.
Center for Hormonforstyrrende Stoffer har i den indeværende periode igangsat i alt 14 projekter,
hvoraf fire blev afsluttet i 2022 og tre ved udgangen af 2023. Alle CeHoS-projekter har
omdrejningspunkt i fremtidig beskyttelse af befolkningen og miljøet mod hormonforstyrrende
effekter, heriblandt afdækning af nye virkningsmekanismer for effekter, som er skadelig for
forplantningsevnen, samt fokus på skadelige effekter for skjoldbruskkirtlen og kønsorganer,
udvikling af tests til identificering af hormonforstyrrende stoffer, biomonitoring mv. Det
forventes, at projekterne vil indbringe betydelig ny data i forbindelse med udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer samt de skadelige effekter, stofferne kan medvirke til.
Videncenter for Allergis overordnede formål er at varetage opgaver vedrørende forskning,
overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Videncenter for
Allergi fortsætter den målrettede videnopbygning om allergifremkaldende stoffer til
understøttelse af myndighedernes forebyggende arbejde, herunder særligt at danne et
videnskabeligt grundlag for regulering og kommunikationsindsatser. Videncenter for Allergi har i
2023 haft særligt fokus på følgende områder: Eksem og allergi over for kemiske stoffer blandt
unge var igen i fokus, Konserveringsmiddelallergi og forebyggelse med fokus på
methylisothiazolinone (MI) og Årsager og konsekvenser ved arbejdsbetinget håndeksem og
hvordan vi kan blive bedre til at forebygge.
DTU-Fødevareinstituttet arbejder på Fødevarestyrelsens projekter: Helhedsvurdering af
bæredygtig kost og effekten af behandling og biotilgængelighed, Toksikologiske
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 376: Statusredegørelse 2023 om Kemikalieindsats 2022-25, fra miljøministeren
mekanismeudredning for forbedret risikovurdering af kemikalier og Tarmmikrobiota og effekter
af kemiske stoffer fra fødevarer.
I 2023 har Fødevarestyrelsen udsendt i alt 248 opslag på styrelsens egne sociale medier om kemi
i fødevarer og fødevareemballage. Opslagene er udsendt primært på Facebook-siderne
”Mad Med
Mindre Kemi” (126 opslag), ”Fødevarestyrelsen” (62 opslag) samt på Fødevarestyrelsens
Instagram (60 opslag).
I 2023 lancerede FVST-værktøjet
”Sikre fødevarer”, som blev udviklet til små og mellemstore
virksomheder, men som også kan anvendes af forbrugere til at få viden om både mikrobiologiske
og kemiske risici ved forskellige råvarer og tilberedningsmetoder.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions kampagner er tidsbegrænsede stikprøvekontroller på
afgrænsede områder. Områderne skifter fra år til år og prioriteres på grundlag af risikovurdering
af tilsynsområderne. I 2023 er der bl.a. gennemført kontrol af PFAS i bekæmpelsesmidler
(analyserne har ikke påvist tilstedeværelsen af regulerede PFAS), tatoveringsfarver (branchen er
bekendt med de nye regler men ved grænsekontrol kunne der konstateres overtrædelser ved 71 ud
af 86 produkter, hvoraf størstedelen var importeret uden for EU), gevinster til børn (der blev ikke
fundet overtrædelser) og gamingudstyr (der blev fundet overtrædelser i fem produkter svarende
til 16,7 %).
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
3