Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
Dato
14-03-2024
Sagsnr: S2020-36464
MORSØ KOMMUNE
Teknik og Miljø
Hans-Jakob Sørensen
9970 7170
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
Telefon 9970 7000
mors.dk
Høringssvar fra Morsø Kommune - J.nr. 2023-11400
Morsø Kommune har gennemgået udkastet til ændring af Husdyrgod-
kendelsesbekendtgørelsen, og har hæftet sig ved at der mangler en
præcisering i bekendtgørelsen.
I høringsbrevet beskrives, at der ved opmåling af afstand mellem de
beskrevne indretninger på hvert af de berørte husdyrbrug, skal måles
på den korteste afstand. Dette forhold er ikke nedfældet i selve be-
kendtgørelsen. Tilføjes der ikke en klar tilkendegivelse om hvordan
opmålingen skal foretages, vil det skabe basis for at tro, at opmålin-
gen skal laves på samme grundlag som, for eksempel, kumulation på
lugt og ammoniak, altså fra centrum af en indretning.
Dertil kommer, at der i § 41, stk. 2 er lagt op til at lugtneutrale ind-
retninger skal indgå i beregningen af en lugtgeneafstand, uden at det
er nærmere forklaret med hvilket lugtbidrag fra, for eksempel, en en-
silageplads. Også her savner vi en præcisering.
Endelig hæfter vi os ved, at der i bekendtgørelsens § 10, stk. 1 tages
ordet ”atypisk” i brug. Vi anvender i dag proportionalitetsbegrebet
ved vurdering af BAT (bekendtgørelsens nuværende § 25), og vil op-
fordre til at en lignende sprogbrug anvendes omkring § 10, hvis det
er muligt.
Venlig hilsen
Hans-Jakob Sørensen
Sagsbehandler
1