Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 373
Offentligt
2842996_0001.png
NOTAT
J.nr. 2023-11400
Ref.
Den 20. marts 2024
Høringsnotat til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse
Udkast til bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbe-
kendtgørelsen) har været i offentlig høring i perioden fra den 23. februar 2024 til den 15. marts 2024
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra Agri Nord, Dansk Agro Industri, Kommunernes Lands-
forening (KL), Landbrug & Fødevarer, Morsø Kommune og Sønderborg Kommune.
Derudover har Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) afgivet høringssvar til hørings-
udkastet.
Bemærkningerne er gengivet i al væsentlighed i det følgende sammen med Miljøministeriets kommen-
tarer hertil. De gengivne høringssvar er endvidere tilgængelige på Høringsportalen.
Herudover bemærkes, at Miljøministeriet har udarbejdet en screening af de foreslåede ændringer af
bekendtgørelsen i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 8, stk. 2. Udkast til screening har
været i høring hos de berørte myndigheder i perioden fra den 23. februar 2024 til den 14. marts 2024.
Den endelige screeningafgørelse er offentliggjort på Høringsportalen den 22. marts 2024.
Miljøministeriet
• Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
Indhold
1.
2.
3.
Dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens
§ 16 c, stk. 1, jf. stk. 2. ........................................................................... 3
1.1. Dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse, jf. § 10
3
1.2. Miljøministeriets bemærkninger .............................................. 3
Fastsættelse af regler for beregning af forureningsmæssig forbindelse mellem to
husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1. .............................. 5
2.1. Beregning af den forureningsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug efter
husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1. ........................................................... 5
2.2. Miljøministeriets bemærkninger .............................................. 5
2.3. Anlæg som indgår i beregningen af den forureningsmæssige forbindelse efter §
41, stk. 2 ................................................................................................ 6
2.4. Miljøministeriet bemærkninger ............................................... 7
Øvrige bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet ........................... 7
3.1. Teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt, jf.
husdyrbruglovens § 34 b ..................................................................... 7
3.2. Miljøministeriets bemærkninger .............................................. 8
Administrative konsekvenser m.v. ................................... 8
4.1. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) ....... 8
4.2. Miljøministeriets bemærkninger .............................................. 8
4.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2842996_0003.png
1. Dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrug-
lovens § 16 c, stk. 1, jf. stk. 2.
1.1.
Dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse, jf. § 10
KL mener, at begreber
som ’atypisk hårdt’ og ’væsentlige miljøforbedrende foranstaltninger’ er vanske-
lige at definere og derfor åbner op for fortolkningsmuligheder. Det samme gælder muligheden for at
fastsætte vilkår som betingelse for dispensation. Det øger risikoen for klagesager samt uensartet og for-
øget administration i kommunerne.
KL opfordrer til, at bekendtgørelsens tekst præciseres og, at der hurtigt udsendes en udførlig vejledning
om administration af dispensationsmuligheden i § 10.
Landbrug & Fødevarer mener, at § 10 stk. 1, er meget ukonkret og savner en uddybende beskrivelse af,
hvad der ligger i bestemmelsen. Der bør laves en ikke udtømmende liste over, hvornår et husdyrbrug
rammes atypisk hård. Det bør også uddybes, hvad der ligger i ”atypisk hårdt”, altså
om det er et økono-
misk element eller andre elementer, der her tænkes på.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det bør uddybes hvornår der er grundlag for at give en dispensa-
tion, og at
og termerne ”husdyrbruget rammes atypisk hårdt” og ”væsentlig miljøforbedrende
foranstalt-
ning” bør uddybes.
Landbrug & Fødevarer ønsker endvidere, at det bliver konkretiseret, hvad der menes med en væsentlig
miljøforbedring og om denne situation reelt vil opstå, hvis der ikke samtidig er tale om en udvidelse eller
væsentlig ændring af den eksisterende husdyrproduktion.
Landbrug og Fødevarer er bekymrede over, at flere sager potentielt kan ende i Miljø-og Fødevareklage-
nævnet, hvis reglerne for dispensation ikke uddybes tilstrækkeligt, og opfordrer til, at vejledningen bli-
ver grundigt uddybet og er klar til reglernes ikrafttrædelse den 1. april. I denne sammenhæng vil Land-
brug & Fødevarer opfordre til dialog om vejledningen.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at vejledninger til bekendtgørelser sendes i høring samtidig med be-
kendtgørelser, sådan som det er praksis, at vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder sendes i
høring.
Morsø Kommune bemærker, at bekendtgørelsens § 10, stk. 1, anvender ordet
”atypisk”. Vi anvender i
dag proportionalitetsbegrebet ved vurdering af BAT (bekendtgørelsens nuværende § 25), og vil opfordre
til at en lignende sprogbrug anvendes omkring § 10, hvis det er muligt.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke, at kommunalbestyrelsen skal kunne sætte vilkår om brug af en be-
stemt teknologi for et husdyrbrug, da dette vil fravige det princip der betyder, at husdyrbruget har me-
todefrihed til at overholde en given genegrænse.
1.2.
Miljøministeriets bemærkninger
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
Til bemærkningen fra Landbrug og Fødevarer og KL om, at bestemmelsen er for ukonkret, og at be-
greberne "atypisk hårdt" og "væsentlig miljøforbedrende tiltag" henvises indledningsvis til lovbe-
mærkningerne til § 16 c, stk. 2, hvor det fremgår, at § 10 omfatter et snævert anvendelsesområde, som
omfatter grænsetilfælde, som efter de konkrete omstændigheder rammes atypisk hårdt i forbindelse
med en ansøgning om tilladelse til fremtidig udvidelse. Det kunne også være i tilfælde af mindre udvi-
delser som indeholder miljøforbedrende foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen vil efter omstændig-
hederne kunne meddele dispensation, hvor det ansøgende husdyrbrug, som følge af ændringen af § 16
c i husdyrbrugloven, vil blive omfattet af en samlet godkendelse eller tilladelse.
I forhold til forståelsen af hvad der ligger i begrebet atypisk hårdt henviser Miljøministeriet til, at det
vil bero på en konkret vurdering baseret på en afvejning af de relevante hensyn i den enkelte sag.
Denne afvejning omfatter først og fremmest de relevante miljøhensyn, som ligger til grund for kravet
om en samlet tilladelse efter § 16 c. Herudover bør afvejningen inddrage en konkret vurdering af, om
en samlet tilladelse i det konkrete tilfælde forventes at få særligt indgribende konsekvenser for hus-
dyrbruget. Disse konsekvenser kan omfatte økonomiske konsekvenser, men andre konsekvenser vil
også efter omstændighederne kunne være relevante at inddrage i afvejningen.
I forhold til Morsø kommunes opfordring til at anvende et begreb i lighed med proportionalitetsbegre-
bet i BAT bemærkes, at bekendtgørelsen anvender begrebet atypisk hårdt. Det er ministeriets vurde-
ring, at begrebet atypisk hårdt også rummer en proportionalitetsvurdering. Ministeriet henviser til
høringsbrevet, hvor det fremgår, at vurderingen af om et husdyrbrug rammes atypisk hårdt baseres
på en afvejning mellem på den ene side de miljøhensyn, som ligger bag ønsket om en samlet godken-
delse eller tilladelse, og på den anden side ønsket om, at ikke fører til urimelige resultater i forhold til
husdyrproducenter. Det fremgår videre, at afvejningen indgår i et grænsetilfælde, hvor et et væsent-
ligt økonomiske projekt for husdyrbruget ikke kan lade sig gøre som følge af kravet om samlet god-
kendelse eller tilladelse, selvom ændringen eller udvidelsen indebærer begrænsede økonomiske konse-
kvenser, f.eks. i en situation, hvor en beskyttet byzone er udlagt til industri eller lignende.
I forhold til KL og Landbrug & Fødevarers bemærkning om, at begrebet "væsentlige miljøforbedrende
foranstaltninger" bør uddybes, bemærkes, at en væsentlig miljøforbedrende foranstaltning navnlig vil
omfatte en reduktion i husdyrbrugets ammoniak - eller lugtemission. I forhold til spørgsmålet om,
hvorvidt en udvidelse eller ændring kan indebære en væsentlig miljøforbedrende foranstaltning, hvis
der ikke samtidig er tale om en udvidelse eller væsentlig ændring af den eksisterende husdyrproduk-
tion bemærkes, at dette må bero på en konkret vurdering.
Til KL og Landbrug og Fødevarers bemærkning om, at der er behov for uddybende vejledning til de
nye regler, kan Miljøministeriet oplyse, at ministeriet er i gang med at opdatere husdyrvejledningen,
så den afspejler de nye regler. Ministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet vil inddrage erhvervet
i arbejdet med at opdatere vejledningen. I forhold til Landbrug & Fødevarers bemærkning om, at vej-
ledningen bør omfatte en ikke-udtømmende liste over, hvornår et husdyrbrug rammes atypisk hårdt,
bemærkes, at vurderingen af om et husdyrbrug rammes atypisk hårdt i alle tilfælde må bero på en
konkret vurdering, og at en ikke-udtømmende liste derfor ikke er hensigtsmæssig i husdyrvejlednin-
gen. Ministeriet vil imidlertid gerne
med input fra erhvervet
udarbejde et relevant eksempel til
husdyrvejledningen, hvor et husdyrbrug rammes atypisk hårdt.
Til Landbrug & Fødevarer bemærkning om, at princippet om metodefrihed ikke bør fraviges ved fast-
sættelse af vilkår efter § 10, stk. 2, bemærkes, at det ikke med § 10, stk. 2 har været hensigten, at ændre
på den eksisterende praksis for kommunernes vilkårsfastsættelse, herunder den eksisterende praksis
vedrørende metodefrihed.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2842996_0005.png
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
2. Fastsættelse af regler for beregning af forureningsmæssig forbindelse mellem to
husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1.
Beregning af den forureningsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug efter
husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1.
Agri Nord bemærker, at § 41 bør udvides med en undtagelsesbestemmelse af husdyrbrug uden BAT-
krav, dvs. til husdyrbrug med en maksimal ammoniakemission på 750 kg NH3-N pr. år, da det ikke er
proportionalt for den type husdyrbrug at skulle udarbejde en samlet godkendelse, og da det ofte vil være
små ekstensive husdyrbrug, som har en indbyrdes afstand på under 100 meter, men hvor produktions-
omfanget ikke vil give en væsentlig emission af hverken lugt eller ammoniak.
Agri Nord bemærker endvidere, at § 41 bør udvides med en bestemmelse om, hvornår krav til en samlet
godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug ophører.
Agri Nord bemærker, at det i 41, stk. 1, bør præciseres at den forureningsmæssigt forbundne afstand
skal måles ud fra det husdyrbrug, som søger fornyet tilladelse eller godkendelse. Der er tale om en nød-
vendig præcisering af paragraf 41 stk. 1, da den kan tolkes forskelligt med hensyn til udgangspunkt for
beregningen.
KL bemærker, at formuleringen af § 41 efterlader tvivl om, hvordan begrebet om halv geneafstand til
nabobeboelse skal tolkes, herunder om det er den halve geneafstand fra det ansøgte husdyrbrug, begge
husdyrbrug eller den længste geneafstand fra et af husdyrbrugene. KL bemærker, at det bør sikres, at
der ikke kan opstå tvivl om dette ved præcisering af bekendtgørelsen og/eller via vejledning om admi-
nistration af § 41.
Morsø Kommune bemærker, at det fremgår af høringsbrevet, at der, ved opmåling af afstand mellem de
beskrevne indretninger på hvert af de berørte husdyrbrug, skal måles på den korteste afstand. Dette
forhold er ikke nedfældet i selve bekendtgørelsen. Tilføjes der ikke en klar tilkendegivelse, om hvordan
opmålingen skal foretages, vil det skabe basis for at tro, at opmålingen skal laves på samme grundlag
som, for eksempel, kumulation på lugt og ammoniak, altså fra centrum af en indretning.
Morsø Kommune bemærker endvidere, at der i § 41, stk. 2 er lagt op til at lugtneutrale indretninger skal
indgå i beregningen af en lugtgeneafstand, uden at det er nærmere forklaret med hvilket lugtbidrag fra,
for eksempel, en ensilageplads.
2.1.
2.2.
Miljøministeriets bemærkninger
Til Agri Nords bemærkning om, at bør udvides med en undtagelsesbestemmelse af husdyrbrug uden
BAT-krav, dvs. til husdyrbrug med en maksimal ammoniakemission på 750 kg NH3-N pr. år bemær-
kes, at en ammoniakemission på mindre end 750 kg NH3-N pr. år, ikke i sig selv udelukker, at husdyr-
bruget kan medføre væsentlige gener for omgivelserne. Miljøministeriet bemærker endvidere, at kra-
vet om samlet godkendelse eller i tilladelse i § 16 c, stk. 1, såfremt betingelserne er opfyldt, forsat - og
på samme måde som i dag
vil gælde husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelses-
pligten efter §§ 16 a eller 16 b. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et husdyrbrug kan opnå dispen-
sation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse, henvises til høringsnotatets afsnit 2.1.2., ved-
rørende dispensation fra kravet om samlet godkendelse eller tilladelse efter § 16 c.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2842996_0006.png
Til Agri Nords bemærkning om, at bekendtgørelsesudkastet bør omfatte en bestemmelse for, hvornår
kravet om en samlet godkendelse eller tilladelse ophører, bemærkes, at bekendtgørelsen ikke ændrer
på, hvornår en godkendelse eller tilladelse efter § 16 c ophører.
I forhold til KL og Morsø kommunes bemærkning om, hvordan og hvorfra afstanden skal måles be-
mærkes, at afstanden mellem to husdyrbrug måles som den korteste afstand mellem husdyrbrugenes
husdyranlæg, samt husdyrbrugets husdyrgødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg,
som er placeret i umiddelbar tilknytning til husdyrbrugets hidtidige bebyggelsesarealer. Fritliggende
husdyrgødningsopbevaringsanlæg og fritliggende ensilageopbevaringsanlæg indgår ikke i beregnin-
gen af afstanden mellem de to husdyrbrug.
Miljøministeriet bemærker endvidere, at der altid vil foreligge en forureningsmæssig forbindelse, når
to husdyrbrug ligger med en afstand på 100 meter eller mindre fra hinanden. Hvis afstanden er mere
end 100 meter anvendes reglen om en halv geneafstand, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 32,
nr. 3. Modellen udregner afstanden fra det ansøgende husdyrbrug til det punkt, hvor der er en lugte-
mission på hhv. 15 OUE pr. m³ og 10 LE pr. m³. To husdyrbrug vil herefter være forureningsmæssigt
forbundne, hvis de er placeret med en afstand som er lig med eller kortere end halvdelen af denne
afstand. Hvis der i et konkret tilfælde beregnes en geneafstand på 400 meter fra det ansøgende hus-
dyrbrug til det punkt, hvor der er en lugtemission på 15 OUE pr. m³, er de to husdyrbrug forbundne,
hvis de er placeret i en afstand på op til 200 meter fra hinanden. Efter denne model vil der kun i ganske
særlige tilfælde foreligge forureningsmæssig forbindelse, hvis afstanden imellem de to husdyrbrug
overstiger 300 meter, hvilket dog vil bero på de konkrete omstændigheder.
Miljøministeriet bemærker i forlængelse heraf, at henvisningen til modellen i § 32, nr. 3, og anvendel-
sen af begrebet "enkeltbolig" bør præciseres. Ministeriet har på denne baggrund foretaget en sproglig
justering af bestemmelsen, som herefter får følgende ordlyd:
"41. Et husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, jf. § 16 c i husdyrbrug-
loven, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er 100 meter eller derunder. Er afstanden mellem hus-
dyrbrugene mere end 100 meter, er husdyrbrugene forureningsmæssigt forbundne, hvis afstanden
mellem husdyrbrugene er lig med eller kortere end 50 pct. af den ukorrigerede geneafstand for lugt til
beboelsesbygninger, jf. § 32, nr. 3."
Til KL og Morsø kommunes bemærkning om, at der er behov for vejledning til hvordan og hvorfra
afstanden mellem husdyrbrugene beregnes bemærkes, at husdyrvejledningen vil blive opdateret i for-
bindelse med bekendtgørelsens ikrafttrædelse, med henblik på at sikre klarhed om anvendelsen af de
nye regler.
Anlæg som indgår i beregningen af den forureningsmæssige forbindelse efter
§ 41, stk. 2
Agri Nord bemærker, at § 41, stk. 2, bør udvides med en undtagelse for fritliggende fastplacerede læ-
skure. Foruden ovenstående bør definition af hvad et fastplaceret husdyranlæg er uddybes.
Agri Nord bemærker, at § 41 bør udvides med en bestemmelse om, hvornår krav til en samlet godken-
delse eller tilladelse af husdyrbrug ophører.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at formuleringen i § 41 stk. 2 med sin nuværende formulering giver
anledning til forvirring. Af høringsbrevet fremgår det, at
”Frit placerede gylleopbevaringsanlæg og en-
2.3.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2842996_0007.png
silageopbevaringsanlæg indgår ikke i beregningen”.
Det bør fremgå tydeligere, at dette er en undta-
gelse til udgangspunktet i husdyrbrugloven, da fritliggende opbevaringsanlæg også er fast placeret (de
er bare ikke i tilknytning til eksisterende bebyggelsesareal).
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at den resterende del af sætningen i bemærkningerne til lov-
forslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 1, s. 11 og 12 behandlet d. 7. december, 2023 ikke er taget med.
Landbrug & Fødevarer bemærker, 20-meter-reglen, i forhold til hvornår et anlæg eller lignende opføres
i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, er en tommelfingerregel defineret ud fra praksis, og at
reglen er et element i den samlede vurdering ift. tilknytningskravet, men at selve vurderingen altid vil
skulle baseres på en konkret vurdering ud fra, om ejendommens bebyggelsesareal opfattes som en hel-
hed. Når kommunen skal vurdere, om et anlæg er i tilknytning til det eksisterende bebyggelsesareal, så
er det afgørende, om bebyggelsen naturligt opleves som havende tilknytning til de hidtidige bebyggel-
sesarealer.
2.4.
Miljøministeriet bemærkninger
Til Agri Nords bemærkning om, at § 41, stk. 2, bør udvides til at omfatte fritliggende fast placerede
læskurer bemærkes, at de anlæg, som det har været hensigten at undtage, fremgår af lovbemærknin-
gerne samt betænkningen til ændringen af § 16 c. I bemærkningerne og betænkningen til lovforslaget
fremgår det, at fritliggende beholdere til husdyrgødning og fritliggende ensilageopbevaringsanlæg
ikke indgår i beregningen af afstanden mellem to husdyrbrug.
Miljøministeriet er enig med Landbrug & Fødevarer i, at begrebet "fritplacerede gødningsopbeva-
ringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg" giver anledning til tvivl, og ministeriet har på denne bag-
grund justeret bekendtgørelsen § 41, stk. 2. Miljøministeriet har på denne baggrund justeret § 41, stk.
2, så bestemmelsen herefter får følgende ordlyd:
" Stk. 2. I beregningen af afstanden efter stk. 1 skal husdyrbrugets fast placerede husdyranlæg, samt
husdyrgødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der er placeret i direkte tilknytning
til husdyrbrugets hidtidige bebyggelsesarealer, indgå. Fritliggende husdyrgødningsopbevaringsan-
læg og fritliggende ensilageopbevaringsanlæg skal ikke indgå i beregningen.
I forhold til Landbrug og Fødevarers bemærkning om 20-meter reglen bemærkes, at spørgsmål om
hvorvidt et anlæg er placeret i direkte tilknytning til husdyrbrugets hidtidige bebyggelsesareal eller
vurderes at være et fritliggende husdyrgødningsopbevaringsanlæg eller et fritliggende ensilageopbe-
varingsanlæg afgøres med udgangspunkt i den eksisterende praksis, som nærværende bekendtgørel-
sesændring ikke ændrer ved.
Til Landbrug og Fødevarers bemærkning om, at ændringerne forudsætter en dækkende vejledning
henvises til høringsnotatets afsnit 2.2., hvor det fremgår, at ministeriet er i gang med at opdatere
husdyrvejledningen med henblik på at sikre en grundig vejledning til de nye regler.
3. Øvrige bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet
3.1.
Teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt, jf.
husdyrbruglovens § 34 b
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at bekendtgørelsesudkastet fastsatte regler i den i husdyrbrug-
loven præciserede § 34 b og opfordrer til, at der indledes en dialog med erhvervet om, hvordan det kan
understøttes, at der kommer flere teknologier på teknologilisten.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 373: Orientering til udvalget om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2842996_0008.png
Dansk Agroindustri undrer sig over, at lovens del om anvendelse af miljøteknologi ikke er medtaget i
ændringen til bekendtgørelsen og Dansk Agroindustri vil meget gerne i dialog med ministeriet om, hvor-
når ministeriet påtænker at begynde arbejdet med de ændringer, der vedrører teknologilisten. Dansk
Agroindustri henviser endvidere til sit høringssvar til afgivet ved høringen af husdyrbrugloven i 2023,
hvor det fremgår, at Dansk Agro Industri ønsker, at anbefalingerne fra NEC-udvalget genbesøges.
3.2.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet noterer sig Dansk Agroindustris og Landbrug & Fødevarers ønske om, at indledes en
dialog med erhvervet i forbindelse med udmøntningen af husdyrbruglovens § 34 b vedrørende regler
om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt. Miljøministeriet noterer
endvidere, at Dansk Agroindustri ønsker, at anbefalingerne fra NEC-udvalget genbesøges. Miljømi-
nisteriet henviser til høringsnotatet til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse
eller tilladelse af husdyrbrug), hvor det fremgår, at branchen vil blive inddraget i forbindelse med
fastsættelsen af regler efter husdyrbruglovens § 34 b.
4. Administrative konsekvenser m.v.
4.1.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) anfører i høringssvaret, at OBR vurderer, at
bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser i form af mindre omkostninger for er-
hvervslivet. De administrative konsekvenser knytter sig til § 10 om dispensationer og § 41 om ansøgnin-
ger. Vedr. de løbende omkostninger i forbindelse § 10, så forventes der få årlige sager, hvor det er ganske
få oplysninger, som dispensationerne yderligere pålægger de omfattede virksomhederne, hvilket kræver
et begrænset tidsforbrug. Vedr. de løbende omkostninger i forbindelse med § 41, forventer Miljømini-
steriet et begrænset antal sager årligt, i forbindelse med hvorvidt husdyrbrug er forureningsmæssigt
forbundet, som kræver et begrænset tidsforbrug fra de omfattede virksomheder. På baggrund af oven-
stående vurderes det, at de samlede administrative konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for
forelæggelsen for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Miljøministeriet tager OBRs bemærkninger til efterretning.
4.2.
Miljøministeriets bemærkninger
Miljøministeriet noterer sig Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR's bemærkning og
har ikke yderligere bemærkninger hertil.
8