Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 370
Offentligt
2842754_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Den 19. marts 2024
Spørgsmålsspørgsmål AC
Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den
kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 26. marts 2024 samt eventuelle sager,
hvortil der søges mandat i Europaudvalget.
Svar
Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024. Der er fire
punkter på dagsordenen. De første tre punkter
forelægges til orientering og det sidste punkt,
forelægges til forhandlingsoplæg.
Punkt 1 handler om de aktuelle udfordringer i
landbruget, hvor vi også kommer til at drøfte
Kommissionens
forslag
om
ændring
af
landbrugspolitikken, som blev fremlagt sidste fredag.
Men det vender jeg tilbage til under punkt 4.
Der er fortsat et stort pres fra mange medlemslande
for at hjælpe landbrugssektoren bl.a. på grund af de
mange demonstrationer.
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0002.png
TALEPAPIR
Der er forskelle i baggrunden for demonstrationerne.
I nogen medlemslande er det nationale afgifter og
skatter. I andre medlemslande miljøkrav under
landbrugspolitikken og administrative byrder. Og så
er der fokus på handel og priser.
Jeg kan godt forstå, at mange medlemslande er under
pres. Men vi skal også fastholde de langsigtede mål
om grøn omstilling og markedsorientering.
Kommissionen vil lægge op til yderligere regulering
af landmandens rolle i forhold til prisforhandling
med forarbejdningssektoren og detailkæder.
Det skal bare ikke bruges til at svække det indre
marked. Og det er også vigtigt, at der tages hensyn til
andelsvirksomheder. Vi skal ikke introducere nye
tunge administrative byrder.
Punkt 2 er en status på markedssituationen for
landbrugsvarer. Den ukrainske landbrugsminister
forventes at deltage i drøftelsen.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0003.png
TALEPAPIR
Markedssituationen er generelt inde i en mere stabil
periode med lavere priser. Det er positivt for
forbrugerne, og for fødevareforsyningen globalt. Og
trods de lavere priser har landmændene ifølge
Kommissionen stadig en fornuftig fortjeneste.
Ukraine er lykkes med at holde en korridor langs den
vestlige del af Sortehavet åben for eksport. Det
bidrager positivt til markedssituationen for blandt
andet korn.
I forhold til de alternative fragtruter over land er der
til gengæld stadig udfordringer med at få ukrainsk
korn transporteret via Polen ud til andre dele af EU,
og til verdensmarkedet.
Det er en situation, som jeg ser meget alvorligt på. På
rådsmødet vil jeg igen udtrykke, at vi i EU skal
respektere vores forpligtelser over for Ukraine.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0004.png
TALEPAPIR
Punkt 3 handler om fiskerimuligheder for tobis i
2024. Forslaget er ikke på dagsordenen til
rådsmødet.
Som jeg også nævnte sidst, så har UK i slutningen af
januar i år besluttet at forbyde tobisfiskeri i britisk
farvand. Forbuddet træder i kraft lige før
tobisfiskeriets begyndelse den 1. april i år.
Det ændrer dog ikke på, at EU og UK gennem Brexit-
aftalen er forpligtet til at konsultere om kvoterne for
tobis.
EU har arbejdet på en fastsættelse af
fiskerimulighederne i overensstemmelse med den
videnskabelige rådgivning. Forhandlingsresultatet
lægger tæt op ad dette.
Regeringen støtter aftalen, som betyder, at
tobisfiskeriet kan begynde i EU-farvand fra den 1.
april.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0005.png
TALEPAPIR
Sagen om UK’s
forbud mod tobisfiskeri i britisk
farvand kører stadig. Sagen har selvfølgelig fortsat
min fulde opmærksomhed.
De tre arter rødtunge, slethvar og skærising i
Skagerrak og Kattegat bliver nu reguleret med kvote.
Efter drøftelser mellem Kommissionen og de berørte
medlemslande er der nu enighed om en intern
fordeling, som forventes inkluderet i forordningen.
Sidste punkt vedrører et nyt forslag om ændring af
den fælles landbrugspolitik. Kommissionen og
formandskabet går efter en vedtagelse af forslaget i
en hasteprocedure i april i år.
Forslaget
giver
medlemslandene
en
højere
frihedsgrad i den nationale implementering af
landbrugspolitikken. Det er overordnet set positivt.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0006.png
TALEPAPIR
Som jeg tidligere har sagt i udvalget, er det
regeringens tilgang, at forenkling ikke skal ske på
bekostning af den grønne omstilling.
Tværtimod skal forenkling gøre det lettere at nå vores
mål. Jeg vil nu gennemgå de væsentligste elementer.
Forslaget giver medlemslandene større fleksibilitet i
gennemførelsen af nogle kravene om god landbrugs-
og miljømæssig stand
også kaldet GLM-krav. Det
er en række primært grønne krav, som landbrugerne
skal leve op til for at modtage direkte støtte.
Det drejer sig specifikt om gennemførslen af krav om
jorderosion, plantedække og afgrøderotation.
Det er godt, at vi for eksempel får mulighed for at
tilpasse datoer, hvis ekstremt vejr et givent år
betyder, at datoerne ikke længere giver mening.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0007.png
TALEPAPIR
Det sværeste element i forslaget er, at kravet om fire
pct. brak fjernes under GLM 8 kravet. Til gengæld
forpligtes medlemslandene til at etablere en bio-
ordning med samme formål.
Kommissionen har både i 2023 og 2024 givet
medlemslandene
lempelser
i
forhold
til
implementeringen af brakkravet. I det lys er det
positivt, at der i forslaget er krav om, at
medlemslandene skal oprette en bioordning med
dette formål.
Regeringen vil inden sommerferien forelægge et
beslutningsoplæg
til
forligskredsen
bag
landbrugsaftalen om, hvordan det braklagte areal
kan opretholdes.
Forslaget undtager desuden små bedrifter under ti
hektar for kontrol og sanktioner af konditionalitet. I
Danmark udgør de 37 pct. af bedrifterne, men kun ca.
2,6 pct. af landbrugsarealet. På EU-plan svarer det til
65 pct. af bedrifterne og knap 10 pct. af arealet.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet den 20. marts om råds[1]møde (landbrug og fiskeri) den 26. marts 2024
2842754_0008.png
TALEPAPIR
Endelig giver forslaget medlemslandene mulighed
for at ændre deres strategiske planer for
implementeringen af landbrugspolitikken to gange
om året. I dag kan der kun ændres en gang om året.
Den ændring er positiv, da den giver os bedre
mulighed for at tilpasse gennemførslen af
landbrugspolitikken løbende.
Men som sagt er det sværeste element spørgsmålet
om brak under GLM 8 kravet. Her er det også vigtigt,
at der sikres mulighed for en fornuftig overgang fra
et GLM krav til en bioordning.
---o0o---
Under siden sidst vil jeg ikke nævne nogen sager.
8