MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 368
Offentligt

Marts 2024

— 11/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Gennemsigtighed i

effekter af tilskud fra

grønne programmer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

11/2023

Beretning om

Gennemsigtighed i

effekter af tilskud fra

grønne programmer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og klima-, energi- og forsyningsministeren af-

giver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2024.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

Skarpeste kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-833-7

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om gennemsigtighed i effekter af

tilskud fra grønne programmer

3 tilskudsordninger,

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-

program

under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Grønt Udviklings-

og Demonstrationsprogram

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri og

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

under

Miljøministeriet, er ordninger, der skal bidrage til den grønne omstilling

ved bl.a. at udvikle nye miljø- og klimavenlige teknologier. De 3 program-

mer har i perioden 2017-2023 givet tilsagn om tilskud på 6,2 mia. kr. til

projekter og har ifølge lovgrundlagene 2 formål: De skal have grøn effekt,

dvs. reducere miljø- og klimabelastning, og have økonomisk effekt, dvs.

styrke konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de 3 ministerier og besty-

relserne har etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskud fra

de 3 programmer.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Miljøministeriet og bestyrelserne for de 3 grønne programmer endnu

ikke har etableret et tilstrækkeligt grundlag for at følge, at der opnås

effekt af de udbetalte tilskudsmidler. Derved er der risiko for, at nu-

værende og fremtidige tilskud ikke udbetales til de projekter, der har

de størst mulige grønne og økonomiske effekter.

Statsrevisorerne påpeger, at den begrænsede viden om effekt gør det

vanskeligt for bestyrelser, ministerier og Folketinget at vurdere, om

programmerne virker efter hensigten, eller om der er behov for at æn-

dre eller justere tilskudsordningerne.

18. marts 2024

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

* Statsrevisor Lars Christian

Lilleholt har ikke deltaget ved

behandlingen af denne sag på

grund af inhabilitet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne

som helhed.

•

Det Fødevareteknologiske Program lever ikke op til kravet i lovgrund-

laget om, at der skal fastsættes effektmål for programmets indsatsom-

råder i de årlige handlingsplaner.

•

Det Fødevareteknologiske Program er det eneste af de 3 programmer,

der har fastsat klare effektmål for de enkelte projekter.

•

Det fremgår ikke tydeligt af de eksterne evalueringer for Det Energi-

teknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, hvilket

grundlag konklusionerne hviler på. Konklusionerne fremstår mere sik-

re, end datagrundlaget umiddelbart understøtter.

•

Det Fødevareteknologiske Program er kun blevet evalueret for effekt

én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.

•

Bestyrelsen for Det Miljøteknologiske Program følger ikke op på pro-

jekternes effekt ved projekternes afslutning, og ingen af de 3 bestyrel-

ser følger op på de enkelte projekters effekt en periode efter projekter-

nes afslutning.

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke sikret, at besty-

relsen for Det Fødevareteknologiske Program har efterlevet de fastsat-

te lovkrav til, at årsberetningerne skal indeholde en rapportering om

mål.

•

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke fulgt op på, at

bestyrelsen for Det Fødevareteknologiske Program ikke har håndhævet

en bestemmelse i loven om at kræve hel eller delvis tilbagebetaling af

tilskud ved kommercialisering af projekterne.

•

Klimaministeriet har valgt ikke at bruge bemyndigelsen til at kræve til-

bagebetaling ved kommercialisering. For det Miljøteknologiske Pro-

gram er der ikke en bestemmelse i lovgrundlaget om tilbagebetaling

ved kommercialisering.

Statsrevisorerne kan ikke på baggrund af beretningen vurdere, om sta-

ten går glip af potentielle tilbagebetalinger af tilskuddet ved kommercia-

lisering af projekterne. Det ønsker Statsrevisorerne mere fokus på frem-

adrettet ved tilskud fra grønne programmer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

...........................................................................................................................

1.2. Baggrund

....................................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

..........................................................................

2. Effekter af tilskud fra grønne programmer

.......................................................................

2.1. Bestyrelsernes fastsættelse af klare effektmål for de grønne

programmer og de enkelte projekter

.......................................................................................

2.2. Bestyrelsernes opfølgning på de grønne programmers effekt

...................................

2.3. Bestyrelsernes opfølgning på projekternes effekt

............................................................

2.4. Ministeriernes opfølgning på de grønne programmers effekt og

tilbagebetaling ved kommercialisering

...................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.....................................................................................................................................

Bilag 2. De 10 største afsluttede projekter for hvert program

.......................................................

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet, § 24. Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og § 29. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2017 - december 2023 har der væ-

ret følgende ministre:

Miljøministeriet:

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019

Lea Wermelin: juni 2019 - december 2022

Magnus Heunicke: december 2022 -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019

Mogens Jensen: juni 2019 - november 2020

Rasmus Prehn: november 2020 - december 2022

Jacob Jensen: december 2022 -

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Lars Christian Lilleholt: juni 2015 - juni 2019

Dan Jørgensen: juni 2019 - december 2022

Lars Aagaard: december 2022 -

Frem til juni 2019 var der én minister for det daværende Miljø- og

Fødevareministerie, herefter var der en minister for fødevareom-

rådet og en minister for miljøområdet.

Beretningen har i udkast været forelagt Miljøministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i

beretningen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Introduktion

og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om 3 tilskudsordninger, der skal bidrage til den grønne om-

stilling ved bl.a. at udvikle nye miljø- og klimavenlige teknologier. Programmernes for-

mål og styringen af dem minder om hinanden. De behandles samlet i denne beretning

og benævnes

de grønne programmer.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og bestyrelser-

ne har etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskud fra de 3 programmer.

3. Det fremgår af Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, at det

er centralt, at forvaltningen tilrettelægges, så samfundet får mest muligt for pengene.

Ifølge vejledningen er god tilskudsforvaltning kendetegnet ved, at de enkelte myndig-

heder sikrer, at der bl.a. opnås den størst mulige effekt af de udbetalte tilskudsmidler.

Det fremgår også, at opstilling af klare mål er en forudsætning for opfølgning på og eva-

luering af tilskudsordninger. Lovgrundlaget for de 3 grønne programmer stiller i varie-

rende omfang krav til opstilling af mål og opgørelse af effekt.

4. De 3 programmer, der indgår i denne undersøgelse, er:

•

Effekt

Effekt er den virkning, pro-

grammerne og projekterne

under programmerne har på

omgivelserne. Nogle effekter

kan indtræffe efter kort tid i

form af fx merbeskæftigelse

og begyndende kommerciali-

sering, mens andre effekter, fx

reduceret klimaaftryk, først

indtræffer efter længere tid.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet (herefter Klimaministeriet), der administreres af

en bestyrelse og et sekretariat tilknyttet Energistyrelsen. Programmet benævnes

herefter Det Energiteknologiske Program.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

under Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri (herefter Fødevareministeriet), der administreres af en besty-

relse og et sekretariat tilknyttet Landbrugsstyrelsen. Programmet benævnes her-

efter Det Fødevareteknologiske Program.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

under Miljøministeriet,

der administreres af en bestyrelse og et sekretariat tilknyttet Miljøstyrelsen. Pro-

grammet benævnes herefter Det Miljøteknologiske Program.

•

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Introduktion og konklusion

Vi har valgt at undersøge disse 3 programmer på grund af deres økonomiske væsent-

lighed. De 3 programmer har således i perioden 2017-2023 givet tilsagn om tilskud på

6,2 mia. kr. til projekter. Programmerne er desuden relevante, fordi de ifølge egne mål-

sætninger skal bidrage til at løse de nationale og globale miljøudfordringer samt under-

støtte målsætningen om CO

-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Indtil vide-

re har programmerne bl.a. givet 76 mio. kr. til udvikling af transport og lagring af CO

Nordsøen og 12 mio. kr. til et måleinstrument til opsporing af PFAS.

5. De 3 ministerier har det overordnede ansvar for de grønne programmer, udpeger be-

styrelser og fastsætter rammerne for forvaltningen af programmerne. Bestyrelserne

har ansvaret for at forvalte programmerne inden for de rammer, som lovgrundlaget til-

siger, og ministerierne har fastsat. Bestyrelserne for de enkelte programmer giver til-

skud til en række konkrete projekter.

6. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2022.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Introduktion

og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Klimaministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet og bestyrelserne

for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et

grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene. Dermed er det vanske-

ligt at vurdere, i hvilket omfang der er kommet grønne og økonomiske ef-

fekter ud af de ca. 6,2 mia. kr., der er brugt i undersøgelsesperioden.

Bestyrelserne har kun i begrænset omfang sat klare grønne og økonomiske effekt-

mål

Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed. Be-

styrelsen for Det Fødevareteknologiske Program har dog sikret, at der er fastsat effekt-

mål for de enkelte projekter, mens det kun i begrænset omfang gør sig gældende for

de 2 andre programmers bestyrelser. Det er et krav i lovgrundlaget for Det Fødevare-

teknologiske Program, at der skal fastsættes effektmål for programmets indsatsområ-

der i de årlige handlingsplaner. Bestyrelsen har ikke levet op til dette krav.

Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne eva-

lueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program

og Det Fødevareteknologiske Program

Det fremgår ikke tydeligt af evalueringerne for de 2 programmer, hvilket grundlag

konklusionerne hviler på, og konklusionerne fremstår mere sikre, end datagrundlaget

umiddelbart understøtter. Det kan gøre det vanskeligt for beslutningstagere at vurdere,

om der er behov for at ændre eller justere i programmerne. Mens 2 af programmerne

løbende er blevet evalueret for effekter, er Det Fødevareteknologiske Program kun ble-

vet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.

Bestyrelserne har i varierende grad fulgt op på projekternes effekt

Bestyrelserne for 2 af de grønne programmer følger op på projekternes effekt ved af-

slutningen af tilskudsperioden, mens bestyrelsen for Det Miljøteknologiske Program

ikke gør. Ingen af bestyrelserne følger op på de enkelte projekters effekt en periode

efter projekternes afslutning.

Ministerierne har ikke fulgt tilstrækkeligt op på, om bestyrelserne har foretaget

en løbende og systematisk opfølgning på tilskuddenes effekt

Ministerierne har i varierende grad og først sent i undersøgelsesperioden fulgt op på

tilskuddenes effekt. Fødevareministeriet har herudover ikke sikret, at bestyrelsen for

Det Fødevareteknologiske Program har efterlevet de fastsatte lovkrav til, at årsberet-

ningerne skal indeholde en rapportering om mål. Ministeriet har endvidere ikke fulgt

op på, at bestyrelsen for Det Fødevareteknologiske Program ikke har håndhævet en

bestemmelse i loven om at kræve hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud ved kommer-

cialisering af projekterne.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle ministerier undervejs i undersøgelsen

har oplyst, at de vil iværksætte en række initiativer, der skal styrke arbejdet med at føl-

ge med i effekten af tilskuddene. Dette er i øvrigt i tråd med nogle af anbefalingerne,

som bestyrelserne har fået i flere af de eksterne evalueringer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Programmerne

7. De 3 undersøgte programmer giver tilskud til projekter, der har til formål at udvikle

nye teknologier, som kan sælges på et marked og bidrage til ny viden og videnformid-

ling. Projekterne gennemføres ofte i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner og

virksomheder. Det er bl.a. private og offentlige virksomheder, brancheorganisationer

samt forskningsinstitutioner, der kan søge om tilskud.

Lovgrundlaget for de

grønne programmer

Det Energiteknologiske Pro-

gram reguleres af lov om

Energiteknologisk Udviklings-

og Demonstrationsprogram

og om Green Labs DK-pro-

grammet, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 895 af 28. august 2019.

Det Fødevareteknologiske

Program reguleres af lov om

Grønt Udviklings- og Demon-

strationsprogram, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 23 af 4. janu-

ar 2017.

Det Miljøteknologiske Pro-

gram reguleres af lov om Mil-

jøteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram, jf.

lovbekendtgørelse nr. 101 af

26. januar 2017.

Programmerne har ifølge lovgrundlagene 2 formål. De skal både have grøn effekt,

dvs. reducere miljø- og klimabelastning, og have økonomisk effekt, dvs. styrke kon-

kurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

8. Programmerne finansieres ved årlige bevillinger på finansloven. De 3 grønne pro-

grammer har i perioden 2017-2023 samlet givet tilsagn om tilskud på ca. 6,2 mia. kr.

Figur 1 viser fordelingen af tilsagn for de 3 grønne programmer i perioden 2017-2023.

Figur 1

Tilsagn om tilskud fordelt på program i perioden 2017-2023

(løbende priser)

(Mio. kr.)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Det Miljøteknologiske Program

Det Fødevareteknologiske Program

Det Energiteknologiske Program

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen

samt årsberetninger for de 3 programmer.

Det fremgår af figur 1, at der har været en stigning i de årlige tilsagn i perioden 2017-

2021, mens niveauet har været lavere i 2022 og 2023. Faldet i tilsagn skyldes primært,

at tidsbegrænsede særpuljer er udløbet, og at der er en forskydning i, hvor mange til-

sagn om tilskud der er givet i de enkelte år. Hovedparten af programmernes tilskud hø-

rer under Det Energiteknologiske Program.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Introduktion og konklusion |

Projekterne

9. De 3 grønne programmer har støttet godt 2.500 projekter siden etableringen. Boks

1 viser, hvor mange projekter de enkelte programmer har støttet gennem årene, varia-

tionen i givne tilsagn i undersøgelsesperioden og tilsagnsbeløb i 2022.

Boks 1

Overblik over de 3 grønne programmer

Det Energiteknologiske Program

•

Programmet har givet støtte til ca. 1.200 projekter siden etableringen i 2007.

•

Der er årligt givet tilsagn til mellem 60 og 90 projekter i undersøgelsesperioden, og

mellem 36 % og 47 % af ansøgerne har fået tilsagn.

•

Tilsagnene i 2022 har varieret mellem 2,5 mio. kr.og 98,5 mio. kr.

Det Fødevareteknologiske Program

•

Programmet har givet støtte til over 600 projekter siden etableringen i 2010.

•

Der er årligt givet tilsagn til mellem 30 og 50 projekter i undersøgelsesperioden, og

mellem 25 % og 37 % af ansøgerne har fået tilsagn.

•

Tilsagnene i 2022 har varieret mellem 0,5 mio. kr. og 15 mio. kr.

Det Miljøteknologiske Program

•

Programmet har givet støtte til ca. 700 projekter siden etableringen i 2007.

•

Der er årligt givet tilsagn til mellem 30 og 50 projekter i undersøgelsesperioden, og

mellem 31 % og 59 % af ansøgerne har fået tilsagn.

•

Tilsagnene i 2022 har varieret mellem 0,5 mio. kr. og 17 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Mil-

jøstyrelsen.

Det fremgår af boks 1, at tilsagn givet i 2022 varierer mellem 0,5 mio. kr. og 98,5 mio.

kr. I bilag 2 er der en oversigt over de 10 største afsluttede projekter for hvert program

i undersøgelsesperioden. Det fremgår af bilaget, at tilskuddet til de 10 største afslutte-

de projekter under hvert program svinger mellem 4,7 mio. kr. og knap 69 mio. kr.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Introduktion og konklusion

10. Boks 2 viser eksempler på projekter, der er støttet af programmerne.

Boks 2

Eksempler på 3 projekter, der er støttet af de grønne program-

mer

Det Energiteknologiske Program

Programmet har ydet støtte til et projekt, der skal udvikle transport og lagring af CO

Nordsøen. Der er givet tilsagn om 76 mio. kr. i perioden 2022-2023.

Det Fødevareteknologiske Program

Programmet har ydet støtte til et projekt, der skal udvikle et måleinstrument til opspo-

ring af PFAS. Måleinstrumentet vil give landbrugere og myndigheder mulighed for effek-

tivt at screene fødevarer og fødevareingredienser for PFAS-forurening. Der er givet til-

sagn på ca. 12 mio. kr. i perioden 2023-2026.

Det Miljøteknologiske Program

Programmet har ydet støtte til et projekt, der skal udvikle en kemisk metode til at fjerne

tryk fra tøj. Dermed kan fx arbejdstøj genbruges i stedet for at blive kasseret, hvis en

virksomhed skifter logo. Der er givet tilsagn på ca. 2,5 mio. kr.

Kilde:

Årsberetning 2021 for Det Energiteknologiske Program og årsberetninger fra 2022 for Det

Fødevareteknologiske Program og for Det Miljøteknologiske Program.

Projekterne modtager typisk støtte fra de grønne programmer over en periode på 3-

5 år. Efter projektets afslutning kan der gå tid, inden de udviklede teknologier er klar

til at blive introduceret på markedet, og de grønne og økonomiske effekter indtræffer.

Tilskudsmodtager skal i henhold til programmernes bekendtgørelser indsende perio-

devise rapporter om fremdriften, ligesom eventuelle justeringer i projektets formål skal

godkendes af programmernes bestyrelser. Efter projektets afslutning skal der indsen-

des en slutrapport.

Organisering af de 3 grønne programmer

11. Ministerierne har det overordnede ansvar for programmerne og skal fastsætte de

administrative rammer for, hvordan programmerne skal forvaltes. Programmerne for-

valtes af en ministerudpeget bestyrelse, som har faglig og forretningsmæssig indsigt i

programmernes arbejdsfelt.

Bestyrelsernes arbejde er reguleret i en forretningsorden, der indeholder konkrete

regler for bestyrelserne og opgaver for sekretariaterne. De ansvarlige ministre fast-

sætter forretningsordnerne for Det Fødevareteknologiske Program og Det Miljøtek-

nologiske Program, mens forretningsordenen for Det Energiteknologiske Program

udarbejdes af bestyrelsen og skal godkendes af klimaministeren.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Introduktion og konklusion |

Bestyrelserne for Det Fødevareteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Pro-

gram har ansvaret for at udarbejde forslag til strategier og handlingsplaner, som fore-

lægges ministeren til godkendelse. Bestyrelsen for Det Energiteknologiske Program

fastlægger selv strategien. Strategierne løber over flere år, mens handlingsplanerne

er en konkretisering af strategien og er 1-årige.

Bestyrelserne behandler ansøgningerne om tilskud til projekter ud fra de fastsatte stra-

tegier og en konkret vurdering. Bestyrelserne bistås af egne sekretariater, som står for

den daglige drift af programmet.

Bestyrelserne rapporterer til ministeren i årsberetninger om programmernes virksom-

hed, jf. lovgrundlaget for programmerne.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

12. Vurderingskriterierne er dels baseret på lovgrundlaget for de 3 programmer, dels

på Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

13. Vi har ved vurderingen af, om der er tale om klare effektmål taget udgangspunkt i

SMART-modellen,

som fremgår af Økonomistyrelsens ”Inspiration til målformulering

med fokus på kerneopgaven” fra 2017.

Vi har taget udgangspunkt i følgende 3 af mo-

dellens 5 mål:

•

SMART-modellen

De 5 mål i modellen er:

Specifikke:

Det kan entydigt

afgøres, hvornår målet er op-

fyldt.

Målbare:

Målopfyldelsen kan

måles enten kvantitativt eller

kvalitativt.

Accepterede:

Målet skal væ-

re accepteret af dem, som ar-

bejder med målet.

Realistiske:

Det skal være

muligt at realisere målet, dvs.

at målet skal kunne gennem-

føres inden for tilgængelige re-

surser, viden og tid.

Tidsbestemte:

Den tidsmæs-

sige udstrækning på målopfyl-

delse er defineret.

Specifikke:

Det kan entydigt afgøres, hvornår målet er opfyldt.

Målbare:

Målopfyldelsen kan måles enten kvantitativt eller kvalitativt.

Tidsbestemte:

Den tidsmæssige udstrækning på målopfyldelse er defineret.

Dette valg er begrundet i bilag 1.

Klimaministeriet har bemærket, at der ikke er et fællesstatsligt krav om, at SMART-

modellen skal anvendes ved opstilling af effektmål for tilskudsordninger. På baggrund

af dette forhold er det Energistyrelsens opfattelse, at Rigsrevisionen ikke bør anvende

SMART-modellen. Rigsrevisionen bemærker hertil, at det uanset valg af konkret mo-

del er væsentligt, at der fastsættes specifikke, målbare og tidsbestemte mål for at kun-

ne følge op på statslige tilskudsordninger.

Fødevareministeriet har bemærket, at det også er væsentligt at medtage SMART-mo-

dellens mål ”realistiske” som

ét af de klare effektmål. Ministeriet har bemærket, at det

er vanskeligt at finde effektmål, som er realistiske at opnå. Vi har ikke medtaget

”rea-

listiske” i vores vurdering af de fastsatte mål, da det ikke er muligt for os at vurdere, om

de fastsatte mål er realistiske.

14. Undersøgelsen omfatter også en vurdering af de gennemførte eksterne evaluerin-

ger. Vi lægger til grund, at evalueringerne skal være gennemsigtige, så de kan indgå,

når beslutningstagerne prioriterer og justerer programmerne. Gennemsigtighed er

nærmere uddybet i afsnit 2.2. og i bilag 1. Professor emerita og evalueringsekspert fra

Københavns Universitet Hanne Foss Hansen har rådgivet os i denne del af undersø-

gelsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Introduktion og konklusion

God tilskudsforvaltning

15. God tilskudsforvaltning er kendetegnet ved, at de enkelte ministerier og styrelser

bl.a. påtager sig ansvaret for at sikre, at der opnås den størst mulige effekt af de udbe-

talte tilskudsmidler, jf. Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

Det fremgår også af vejledningen, at ”opstilling af mål og resultatkrav/succeskriterier

er en forudsætning for, at der kan foretages en evaluering af, om den fastsatte målsæt-

ning for ordningerne opfyldes, og om reglerne har virket efter hensigten. Det er derfor

vigtigt, at der er opstillet klare mål og resultatkrav/succeskriterier i forbindelse med

designfasen, således at disse kan anvendes som udgangspunkt

for evalueringen”.

Vejledningen lægger endvidere vægt på, at der skal foretages en opfølgning, og at der

som led i tilskudsforvaltningen bør foretages evaluering af, om de enkelte tilskudsord-

ninger har givet de ønskede resultater/effekter, men evalueringen kan også være for-

udsat og nærmere bestemt i den konkrete lovgivning.

De 3 grønne programmer har i henhold til lovgrundlaget til formål at understøtte grøn-

ne og økonomiske effekter. Udgangspunktet for denne undersøgelse er derfor, at der

for programmerne og for de enkelte projekter bør fastsættes mål for, hvilke grønne og

økonomiske effekter bestyrelserne og de projektansvarlige vil nå.

16. Rigsrevisionen anerkender, at opgaven med at opstille klare effektmål og efterføl-

gende måle, om målene er nået, er vanskelig og vil være forbundet med usikkerhed.

At opgaven løses så godt som muligt er imidlertid en forudsætning for, at Folketinget,

de ansvarlige ministre og bestyrelserne for de grønne programmer får viden om, hvad

der kommer ud af de tilskud, der bliver givet.

Metode

17. Undersøgelsen baserer sig på dokumenter fra programmernes sekretariater og fra

Klimaministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

18. Vi har bl.a. gennemgået programmernes lovgrundlag, ansøgningsmateriale, sags-

behandlervejledninger og styringsmaterialer. Vi har gennemgået sagsmateriale for

30 tilfældigt udvalgte projekter, der er afsluttet i 2022, for at få en forståelse af, hvor-

dan bestyrelserne har arbejdet med at fastsætte effektmål for projekterne og følge

op på effekten. Vi har valgt 10 projekter fra hvert program.

Vi har ligeledes gennemgået alle de eksterne evalueringer, som er gennemført i under-

søgelsesperiode 2017-2023. Det drejer sig om i alt 5 evalueringer.

19. I vores undersøgelse skelner vi grundlæggende mellem

resultater

af tilskuddene og

effekter

af tilskuddene. Resultater er de produkter, der skabes i projekterne, hvilket kan

være viden, forskningsartikler eller ny teknologi. Effekter er den virkning, som program-

merne og de enkelte projekter har på omgivelserne, og som opstår på grundlag af re-

sultaterne. Nogle kortsigtede og mindre effekter kan opstå allerede under projektfor-

løbet eller få år efter afslutningen af projektet.

Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Introduktion og konklusion |

Afgrænsning

21. Undersøgelsen omfatter perioden 2017-2023. Startåret er valgt, fordi projekterne

kan strække sig over en periode på op til 5 år. De 30 gennemgåede projekter er alle af-

sluttet i 2022. Slutåret er valgt for at kunne vurdere, hvordan sekretariater og besty-

relser har behandlet projekterne efter afslutningen.

Undersøgelsen fokuserer på programmernes arbejde med mål for og måling af effekt.

Vi har ikke vurderet det tekniske/faglige indhold i programmernes mål og målinger, og

vi har ikke undersøgt myndighedernes tilrettelæggelse af administrationen, herunder

kontrol og tilsyn med anmodninger og udbetalinger af tilskud til projekter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

2. Effekter af tilskud fra

grønne programmer

22. Dette kapitel handler om, hvorvidt Klimaministeriet, Fødevareministeriet, Miljømi-

nisteriet og bestyrelserne for de grønne programmer har etableret et grundlag for at

følge med i effekten af tilskud fra de 3 programmer.

Vi har undersøgt:

om bestyrelserne har fastsat klare effektmål for de grønne programmer og de en-

kelte projekter (afsnit 2.1)

•

om bestyrelserne har fulgt op på programmernes effekt (afsnit 2.2)

•

om bestyrelserne har fulgt op på de enkelte projekters effekt (afsnit 2.3)

•

om ministerierne har fulgt op på de grønne programmers effekt og tilbagebetaling

ved kommercialisering (afsnit 2.4).

•

Tabel 1 viser undersøgelsens resultater i forhold til, om der er sat og fulgt op på effekt-

mål.

Tabel 1

Undersøgelsens resultater

Effektmål, effekt og gennemsigtighed

Det Energiteknologiske

Program

(Klimaministeriet)

Det Fødevareteknologiske

Program

(Fødevareministeriet)

Det Miljøteknologiske

Program

(Miljøministeriet)

Der er fastsat effektmål

Program

Projekt

Der er fulgt op på effekt

Program: Løbende evalueringer

Projekt: Ved afslutning

Projekt: En periode efter afslutning

Der er gennemsigtighed i evalueringer



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.



De enkelte resultater uddybes i de følgende afsnit.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

2.1. Bestyrelsernes fastsættelse af klare effektmål for de

grønne programmer og de enkelte projekter

23. Vi har undersøgt:

om bestyrelserne har fastsat klare grønne og økonomiske effektmål for program-

merne

•

om bestyrelserne har sikret, at der er fastsat klare grønne og økonomiske effektmål

for de enkelte projekter.

•

Undersøgelsen viser, at ingen af de 3 bestyrelser har fastsat klare grønne og økonomi-

ske effektmål for programmerne. Bestyrelsen for Det Fødevareteknologiske Program

har dog sikret, at der er fastsat klare effektmål for de enkelte projekter, mens de 2 øv-

rige bestyrelser kun i begrænset omfang har sikret det. Det er et krav i lovgrundlaget

for Det Fødevareteknologiske Program, at der skal fastsættes effektmål for programmets

indsatsområder i de årlige handlingsplaner, men bestyrelsen lever ikke op til dette krav.

Effektmål for programmerne

24. Vi har undersøgt, om bestyrelserne har fastsat klare grønne og økonomiske effekt-

mål for programmerne.

Programmernes strate-

gier, handlingsplaner og

indsatsområder

25. Opstilling af mål er en forudsætning for, at der kan foretages en evaluering af, om

den fastsatte målsætning for tilskudsordningerne opfyldes. Det fremgår af Økonomi-

styrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen lægger til grund,

at klare mål er specifikke, målbare og tidsbegrænsede.

26. Loven for Det Fødevareteknologiske Program stiller krav om opstilling af mål, jf.

lovens § 4, stk. 1. Det fremgår heraf, at bestyrelsen skal udarbejde forslag til en hand-

lingsplan for konkrete indsatsområder for programmet, herunder fastlægge kvantifi-

cerbare mål og indikatorer for indsatsen. I lovbemærkningerne er det præciseret, at

der ”i handlingsplanen fastlægges

endvidere kvantitative effektmål inden for konkre-

te indsatsområder inden for de fastlagte hovedudfordringer”. Det fremgår endvidere,

”der fastlægges individuelle og præcise mål for de indsatser, der igangsættes for at

løse udfordringerne. Mål, som sikrer effekt i forhold til udfordringerne, og som mulig-

gør løbende effektvurderinger på baggrund

af konkrete milepæle”.

Lovgrundlaget for Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program

har ikke krav om kvantificerbare mål, men det fremgår af programmernes formål, at

programmerne skal understøtte grønne og økonomiske effekter.

Programmernes strategier

sætter retningen og rammer-

ne for bestyrelsens gennem-

førelse af programmet. Stra-

tegien strækker sig over flere

år. Det er et lovkrav for alle 3

programmer, at der skal udar-

bejdes en strategi.

Strategierne kan findes på

programmernes hjemmesider.

For Det Fødevareteknologiske

Program og Det Miljøteknolo-

giske Program er der et krav

om, at der skal udarbejdes

handlingsplaner. En handlings-

plan er en konkretisering af

programmets strategi og løber

ét år ad gangen.

Indsatsområder er prioritere-

de områder i strategi og hand-

lingsplan.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

27. Tabel 2 viser, om bestyrelserne har fastsat klare grønne og økonomiske effektmål

for programmerne i den seneste strategiperiode.

Tabel 2

Bestyrelsernes fastsættelse af klare grønne og økonomiske effektmål for de 3 programmer

Effektmål

Klare effektmål for programmerne



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det Energiteknologiske

Program



Det Fødevareteknologiske

Program



Det Miljøteknologiske

Program



Det fremgår af tabel 2, at ingen af bestyrelserne har fastsat effektmål for programmer-

ne i den seneste strategiperiode.

28. Vores gennemgang viser, at Det Energiteknologiske Programs tidligere strategi

for 2017-2019 indeholdt effektmål. Boks 3 viser de 3 effektmål fra den tidligere stra-

tegi.

Boks 3

Effektmål i Det Energiteknologiske Programs strategi 2017-2019

I forhold til niveauet målt i forrige evaluering skulle de udbetalte tilskudsmidler ved den

efterfølgende evaluering føre til:

•

1,02 job i merbeskæftigelse pr. tilskudsmillion

•

2,73 mio. kr. i meromsætning pr. tilskudsmillion

•

1,95 mio. kr. i mereksport pr. tilskudsmillion.

Klimaministeriet har oplyst, at bestyrelsen for Det Energiteknologiske Program primo

2024 vil tage stilling til at fastsætte effektmål for den kommende strategiperiode.

29. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det er vanskeligt at fastsætte klare og menings-

fulde effektmål for program og indsatsområder, men at resultatmål efter styrelsens

opfattelse kan sandsynliggøre, om programmet har skabt potentialet for, at der se-

nere kan skabes grønne og økonomiske effekter. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at

bestyrelsen derfor har opstillet resultatmål for Det Fødevareteknologiske Program.

Resultatmålene er gengivet i boks 4.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

Boks 4

Kvantificerede resultatmål i Det Fødevareteknologiske Pro-

grams strategi 2023-2027 og handlingsplan

•

Mindst 70 % af projekterne vurderer ved projektets afslutning, at resultatet af projek-

tet har skabt mulighed for senere at realisere den grønne effekt.

•

Mindst 70

af projekterne vurderer ved projektets afslutning, at resultatet af projek-

tet har skabt mulighed for at opnå økonomisk effekt for virksomheden.

•

Gennemsnitlig stigning i TRL-niveau

på mindst 3,5.

TRL-niveauet beskriver, hvor tæt en teknologi er på markedet på en skala fra 1 til 10.

Målet indgår kun i strategien 2023-2027.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Det Fødevareteknologiske Program ikke lever op til

kravene i lovgrundlaget. Bestyrelsen har, som det er foreskrevet i loven, fastsat kvan-

tificerede mål og indikatorer for Det Fødevareteknologiske Program for første gang i

2023, men der er ikke fastsat kvantitative effektmål for indsatsområderne, som det er

angivet i lovbemærkningerne. Fødevareministeriet har oplyst, at bestyrelsen på ny vil

overveje, om der fremadrettet kan opsættes klare og meningsfulde effektmål.

30. Miljøstyrelsen har oplyst, at Det Miljøteknologiske Program i forberedelserne til den

nye strategi for 2024-2027 har arbejdet med at opstille effektmål, hvor det er muligt.

Effektmål for projekterne

31. Vi har undersøgt, om bestyrelserne har sikret, at der er fastsat klare grønne og

økonomiske effektmål for de enkelte projekter.

32. Vi lægger til grund, at bestyrelserne bør sikre, at der opstilles effektmål for projek-

terne, som de kan anvende i forbindelse med behandling og prioritering af ansøgnin-

ger, og som kan udgøre udgangspunktet for en efterfølgende opfølgning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

I lovgrundlaget for 2 af programmerne fremgår det, at projekternes effekter indgår i

vurderingen af ansøgninger, jf. boks 5.

Boks 5

Effekt som kriterie for tildeling af tilskud i lovgrundlaget for

Det Energiteknologiske Program og i lovgrundlaget for Det

Fødevareteknologiske Program

Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 3, til loven om Det Energiteknologiske Pro-

gram, at projektforslagets relevans og mulige effekt vil udgøre de væsentligste kriterier

for tildeling af tilskud.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i loven om Det Fødevareteknologiske Program, at ”ved afgø-

relse af, om der skal gives tilsagn om tilskud, foretager bestyrelsen en vurdering af op-

fyldelsen

af lovens formål […] og effekt.” I bemærkningerne til loven fremgår det, at ”der

vil blive anvendt effektbaseret styring som grundlag for forvaltningen af indsatsen. Den

enkelte projektansøgning vil således blandt andet blive vurderet efter projektets forven-

tede effekt i forhold til den målsætning, der prioriteres efter. Det betyder, at der fra pro-

jektstart opstilles klare målbare mål og indsamles relevante data”.

Der er ikke tilsvarende bestemmelser for Det Miljøteknologiske Program.

33. Tabel 3 viser, om bestyrelserne har sikret, at der er fastsat klare grønne og øko-

nomiske effektmål for de enkelte projekter.

Tabel 3

Bestyrelsernes fastsættelse af klare grønne og økonomiske effektmål for projekter

Effektmål

Klare effektmål for projekterne



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det Energiteknologiske

Program



Det Fødevareteknologiske

Program



Det Miljøteknologiske

Program



Det fremgår af tabel 3, at der er fastsat klare effektmål for projekterne under Det Fø-

devareteknologiske Program, mens der for de 2 øvrige programmer delvist er fastsat

klare effektmål for projekterne under programmerne.

34. Siden 2019 har Det Fødevareteknologiske Program krævet, at tilskudsansøgere

fastsætter klare mål for projektets grønne og økonomiske effekt i ansøgningsmateria-

let. Vores gennemgang af projekter viser, at projekter, som er påbegyndt i perioden

2017-2018, har effektmål, der er specifikke og målbare. Siden 2019 har projekterne og-

så skullet angive en tidsgrænse for, hvornår effekterne forventes opnået. Boks 6 viser

et eksempel på 2 klare grønne og ét økonomisk effektmål fra et projekt.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

Boks 6

Eksempel på effektmål fra et projekt under Det Fødevareteknologiske Program

Projektet har til formål at reducere miljø- og klimaaftryk fra mælkeproduktion ved at ændre fodersammensætningen til

malkekvæg. Projektet vedrører bl.a. udvikling af anlæg til forarbejdning af foder og test af foder på besætninger.

Grøn effekt

Pr. malkeko

Mål 1: Reduktion af kvælstofudskilning (N)

Mål 2: Reduktion i CO

-udledning

4,2 kg

2 ton pr. år

Udbredelse

180.000 køer

360.000 køer

Samlet effekt

756 ton

729.000 ton

Forventes opnået

(år)

2025

Økonomisk effekt

Mål 3: Projektets provenu: 24. mio. kr. Baseret på et samlet salg af 1.200 anlæg inden for de første 3 år efter markedsintro-

duktion.

35. Ansøger skal overordnet redegøre for de forventede potentialer, når der ansøges

om tilskud fra Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program. De

2 programmer har i vejledninger og skabeloner for ansøgning imidlertid ikke stillet krav

om, at ansøger skal fastsætte klare mål for grønne og økonomiske effekter.

Vores gennemgang af sagsmateriale fra projekter fra de 2 programmer har vist, at nog-

le projekter har sat klare grønne og økonomiske effektmål, men at de fleste projekter

helt eller delvist mangler disse.

36. Miljøstyrelsen har oplyst, at Det Miljøteknologiske Program vil undersøge, om der

er behov for at justere i vejledningen mv., så det er tydeligt, hvad der forventes af an-

søgernes beskrivelse af projekternes forventede miljø- og erhvervsmæssige potenti-

ale.

37. Klimaministeriet har oplyst, at Energistyrelsen vil opstille retningslinjer for, hvor-

dan der arbejdes med effektmål, herunder hvilke metoder der kan medvirke til at sik-

re, at effektmålene for programmerne er klare.

2.2. Bestyrelsernes opfølgning på de grønne program-

mers effekt

38. Selv om bestyrelserne ikke har sat klare mål for programmerne, kan en systema-

tisk opfølgning i form af evalueringer bidrage med viden om programmernes effekt

og skabe grundlag for at forbedre forvaltningsgrundlaget og sætte klare effektmål.

Vi har derfor undersøgt:

•

om bestyrelserne løbende har fået evalueret programmernes effekt

om evalueringerne er gennemsigtige.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

Undersøgelsen viser, at 2 af programmerne løbende er blevet evalueret for effekt, hvor-

imod effekterne af Det Fødevareteknologiske Program kun er evalueret én gang i de 14

år, programmet har eksisteret. Der er gennemsigtighed i den seneste evaluering af Det

Miljøteknologiske Program og delvis gennemsigtighed i de seneste evalueringer af de 2

øvrige programmer. Det fremgår ikke tydeligt af evalueringerne for de 2 programmer,

hvilket grundlag konklusionerne hviler på, og konklusionerne fremtræder mere sikre,

end datagrundlaget umiddelbart understøtter. Det kan gøre det vanskeligt for beslut-

ningstagere at vurdere, om der er behov for ændringer eller justeringer i programmerne.

Løbende evalueringer af programmernes effekt

39. Vi har undersøgt, om bestyrelserne løbende har evalueret programmernes effekt.

40. Det fremgår af Økonomistyrelsens vejledning for effektiv tilskudsadministration,

at det som led i tilskudsforvaltningen bør evalueres, om de enkelte tilskudsordninger

har givet de ønskede resultater/effekter. Videre fremgår det af vejledningen, at der i

nogle tilfælde kan være behov for at stille yderligere krav til evalueringen, fx ved at der

med mellemrum foretages eksterne evalueringer. Evalueringen bør afstemmes med

tilskuddets omfang og risiko.

41. Det fremgår af lovbemærkningerne for Det Energiteknologiske Program, at det for-

ventes, at der foretages en evaluering hvert 4. år. Fødevareministeriet har i en bekendt-

gørelse fra 2023 fastlagt, at Det Fødevareteknologiske Program skal evalueres hvert

5. år. Der er ikke fastsat tilsvarende krav for Det Miljøteknologiske Program.

Tabel 4 viser, om bestyrelserne løbende har evalueret de 3 programmers effekt.

Tabel 4

Bestyrelserne har løbende foretaget evalueringer af programmernes effekt

Evaluering

Bestyrelsen har løbende foretaget

evalueringer af programmernes ef-

fekt



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det Energiteknologiske

Program



Det Fødevareteknologiske

Program



Det Miljøteknologiske

Program



Det fremgår af tabel 4, at 2 af programmerne løbende er blevet evalueret, mens Det

Fødevareteknologiske Program ikke løbende er blevet evalueret for effekt.

Vores gennemgang viser, at Det Energiteknologiske Program er blevet evalueret hvert

4. år, siden programmet blev oprettet i 2007, og senest i 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

Det Fødevareteknologiske Program blev etableret i 2010, og programmets effekter

blev evalueret første og hidtil eneste gang i 2021. Fødevareministeriet har oplyst, at

der blev lavet en intern evaluering i 2013, hvor effektstyrings-setuppet blev belyst.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at på det tidspunkt var de første projekter ikke

afsluttet, og evalueringen omfattede ikke de opnåede effekter af programmet. Ved

en ændring af bekendtgørelsen for programmet i 2023 har Fødevareministeriet ind-

sat en bestemmelse om, at programmet skal evalueres hvert 5. år.

Det Miljøteknologiske Program er blevet evalueret 3 gange, siden det blev oprettet i

2007, og senest i 2023.

42. Programmerne er evalueret af eksterne konsulentfirmaer med udgangspunkt i et

kommissorium, der er fastsat af bestyrelserne. Evalueringerne har typisk haft fokus

på programmets organisering, karakteristik af projekter og aktiviteter samt på resul-

tater og effekter. Evalueringerne har ofte indeholdt konkrete anbefalinger til bestyrel-

serne og sekretariaterne om justering af programmerne.

43. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i de seneste evalueringer for Det Energitek-

nologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program indgår anbefalinger om at

følge op på projekter, efter de er afsluttet. De eksterne evaluatorer anbefaler, at Det

Energiteknologiske Program stiller krav til tilskudsmodtagere om at deltage i opfølg-

ningsaktiviteter efter projektafslutning, og at Det Fødevareteknologiske Program føl-

ger op på projekternes kommercialisering og effekt, efter de er afsluttet.

Gennemsigtighed i evalueringer af programmerne

44. Vi har undersøgt, om der er gennemsigtighed i de gennemførte evalueringer. Vi

har alene vurderet evalueringerne i forhold til 2 parametre, jf. tabel 5.

45. Vi lægger til grund, at der bør være gennemsigtighed, fordi evalueringerne udgør

et centralt grundlag for bestyrelser, ministerier og Folketinget for at vurdere, om pro-

grammerne virker efter hensigten. Med gennemsigtig mener vi for det første, at det

tydeligt skal fremgå af og vurderes i evalueringen, hvad der skal undersøges, og hvor-

dan evalueringen er gennemført. For det andet skal det tydeligt fremgå, hvilke usikker-

heder der er knyttet til data, analyser og konklusioner. Gennemsigtighed sikrer bl.a.,

at beslutningstagere kan anvende evalueringerne som input til eventuelle ændringer

af programmerne.

46. Tabel 5 viser, om der er gennemsigtighed i de seneste evalueringer af de 3 pro-

grammer i forhold til, hvordan evalueringen er gennemført, og i forhold til usikkerhe-

den i data, analyser og konklusioner.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

Tabel 5

Gennemsigtighed i evalueringerne

Gennemsigtighed i evaluerin-

gerne

Gennemsigtighed i forhold til, hvor-

dan evalueringen er gennemført

Gennemsigtighed i forhold til usik-

kerheden i data, analyser og kon-

klusioner



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det Energiteknologiske

Program



Det Fødevareteknologiske

Program



Det Miljøteknologiske

Program



Evalueringsdesign

Evalueringsdesignet består

bl.a. af en evalueringsmodel,

evalueringsmetoder og evalu-

eringskriterier.

En evalueringsmodel er en be-

stemt evalueringstilgang, som

evalueringens formål, meto-

der og analyser er baseret på.

En evalueringsmetode er en

bestemt fremgangsmåde for

at besvare et spørgsmål i eva-

lueringen. Eksempler på me-

toder er analyser af data (fx

fra registre eller spørgeskema-

er) eller interviews og work-

shops med udvalgte interes-

senter.

Evalueringskriterier er de kri-

terier, som strukturerer evalu-

eringens vurderinger og kon-

klusioner.

Det fremgår af tabel 5, at Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologi-

ske Program kun delvist har gennemsigtighed i evalueringerne. Vores gennemgang af

de 2 programmers seneste evalueringer viser, at evalueringerne bl.a. mangler en fuldt

ud dækkende beskrivelse af evalueringsopgaven og af det valgte evalueringsdesign.

Vores gennemgang viser endvidere, at evalueringerne ikke i tilstrækkelig grad er tyde-

lige om usikkerheder i data og analyser, hvorved konklusionerne fremstår mere sikre,

end data umiddelbart understøtter.

Vores gennemgang af den seneste evaluering af Det Miljøteknologiske Program viser,

at der er gennemsigtighed både i forhold til, hvordan evalueringen er gennemført, og i

forhold til usikkerheder i data og analyser. Vores gennemgang viser bl.a., at sikkerhe-

den i analyser og data tydeligt fremgår af evalueringen, og at der tages forbehold for

eventuelle usikkerheder i konklusionerne.

47. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kvaliteten af evalueringerne af Det Energitek-

nologiske Program og i særdeleshed af Det Miljøteknologiske Program er forbedret i

forhold til de tidligere evalueringer. Metodeovervejelserne og vurderingerne af kvalite-

ten af data er forbedret.

48. Vores gennemgang af de seneste evalueringer viser, at evalueringerne i overve-

jende grad giver et positivt indtryk af programmernes effekt.

Vores gennemgang viser dog også, at der er usikkerheder i forbindelse med de forskel-

lige data, der bruges i evalueringerne. Fx er alle evalueringer baseret på spørgeskema-

undersøgelser, hvor tilskudsmodtageren selv vurderer effekterne af tilskuddet. Selv-

evalueringer indebærer en risiko for en overvurdering af resultater og effekter.

Derudover er svarprocenten forholdsvis lav for de spørgeskemaer, der blev udsendt i

forbindelse med evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevare-

teknologiske program. Det betyder, at det kun er effekterne fra en mindre del af pro-

jekterne, der indgår i undersøgelsen. Herudover kan det skævvride resultatet, hvis de

projekter, der indgår, ikke er repræsentative. Det kan bl.a. være, at deltagere i vellykke-

de projekter i højere grad besvarer de udsendte spørgeskemaer, end deltagere i mis-

lykkede projekter gør.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

Endvidere fremgår det af evalueringerne, at det er svært at isolere effekten af tilskud-

dene fra programmerne i de analyser, der er baseret på registerdata, hvilket inklude-

rer analyser af den økonomiske effekt af programmerne.

De seneste evalueringer af Det Miljøteknologiske Program og Det Fødevareteknolo-

giske Program omhandler både igangværende og afsluttede projekter. Det betyder,

at evalueringernes analyser og konklusioner både er baseret på forventede effekter

fra de uafsluttede projekter og på opnåede effekter fra de afsluttede projekter. Hvis

der ikke klart skelnes mellem forventede og opnåede effekter, giver det usikkerhed i

vurderingen af programmernes faktiske effekter.

49. Klimaministeriet har oplyst, at Det Energiteknologiske Program ved udarbejdel-

sen af det næste udbud af programevaluering vil have fokus på gennemsigtighed i

forhold til opgavebeskrivelsen og evalueringsdesignet og i forhold til usikkerheder i

data og analyser.

50. Fødevareministeriet har oplyst, at det er en relevant overvejelse, om beskrivelser

af evalueringsdesign, usikkerheder, datakvalitet mv. ved de næste evalueringer skal

fremgå af den endelige evalueringsrapport eller på anden vis offentliggøres i stedet

for blot at indgå i evaluators tilbudsmateriale.

2.3. Bestyrelsernes opfølgning på projekternes effekt

51. Vi har undersøgt, om bestyrelserne følger op på de enkelte projekters effekt. Som

det fremgår af afsnit 2.1, er der kun delvist fastsat sådanne effektmål. Vurderingen i

dette afsnit tager udgangspunkt i de mål, der trods alt er sat.

52. Som det fremgik tidligere, følger det af Økonomistyrelsens vejledning for effektiv

tilskudsadministration, at det som led i tilskudsforvaltningen bør evalueres, om de en-

kelte tilskudsordninger har givet de ønskede resultater/effekter.

Vi lægger til grund, at bestyrelserne bør vurdere resultatet, når et projekt afsluttes, her-

under vurdere, om projektet har nået eller forventes at ville nå de tilsigtede grønne og

økonomiske effekter. Vi lægger endvidere til grund, at bestyrelserne en periode efter

afslutningen bør indhente viden om, hvorvidt de enkelte projekter har opnået de øn-

skede grønne og økonomiske effekter. Dette skyldes, at der typisk vil gå en tid, fra pro-

jektet er afsluttet, til projektet begynder at give de forventede grønne og økonomiske

effekter.

For Det Energiteknologiske Program fremgår det af lovens bemærkninger, at besty-

relsen sørger for, at der følges op på den videre udnyttelse af de støttede projekters

resultater frem mod markedsintroduktion og kommercialisering med henblik på ef-

fektvurdering og identifikation af nye indsatsområder. Der er ikke tilsvarende bemærk-

ninger for de 2 andre programmer.

Undersøgelsen viser, at bestyrelserne for 2 af programmerne har fulgt op på de enkel-

te projekters effekt, når projekterne er afsluttet, mens dette ikke er tilfældet for besty-

relsen for Det Miljøteknologiske Program. Ingen af bestyrelserne følger op på effekten

en periode efter projektets afslutning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

53. Tabel 6 viser, om bestyrelserne har fulgt op på projekters effekt ved afslutningen

og en periode efter afslutningen.

Tabel 6

Bestyrelsernes opfølgning på afsluttede projekters effekt

Opfølgning

Opfølgning på projektets

effekt ved projektets afslutning

Opfølgning på projektets

effekt en periode efter projektets

afslutning



Delvist



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det Energiteknologiske

Program



Det Fødevareteknologiske

Program



Det Miljøteknologiske

Program



Det fremgår af tabel 6, at Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknolo-

giske Program følger op på fastsatte effektmål ved projektets afslutning. Vores gen-

nemgang af projekter og sagsbehandlingsmateriale viser, at projekterne vurderes på

baggrund af oplysninger, som tilskudsmodtagerne indsender. Sekretariaterne for de

2 programmer kvalitetssikrer oplysningerne, inden de forelægges for bestyrelserne.

Vores gennemgang af projekter og sagsbehandlingsmateriale viser, at de indsendte

oplysninger vedrørende Det Energiteknologiske Program endvidere bliver vurderet

af eksterne eksperter.

Vores gennemgang af projekter og sagsbehandlingsmateriale viser, at Det Miljøtekno-

logiske Program ikke vurderer de afsluttede projekters effekt. Projekternes slutrap-

porter indeholder som udgangspunkt ikke en vurdering af effekt. Ved afslutningen af

projekterne får tilskudsmodtagerne tilsendt et spørgeskema, hvor de bl.a. skal oplyse

om de grønne og økonomiske effekter. Det Miljøteknologiske Program anvender ikke

spørgeskemaerne i den løbende opfølgning på de afsluttede projekters effekt. Besty-

relsen orienteres ikke om slutrapporterne og spørgeskemaerne. Miljøministeriet har

oplyst, at spørgeskemaerne er tilgået evaluator i forbindelse med den seneste evalu-

ering af programmet i 2023.

Miljøministeriet har oplyst, at den eksterne evaluator af Det Miljøteknologiske Program

i 2023 har anbefalet, at bestyrelsen i den løbende opfølgning bruger de oplysninger,

som bestyrelsen allerede modtager om effekter. Ministeriet har oplyst, at Det Miljøtek-

nologiske Program vil implementere en ny model for opfølgning i 2024.

54. Vores undersøgelse viser, at ingen af bestyrelserne følger op på de enkelte projek-

ters effekt en periode efter afslutningen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

Klimaministeriet har oplyst, at der hvert 4. år gennemføres eksterne evalueringer af Det

Energiteknologiske Program, der omfatter udsendelse af spørgeskemaer, bl.a. vedrø-

rende projekternes effekt. Ministeriet har oplyst, at svarprocenten typisk er i størrelses-

ordenen 45 %. Ministeriet vurderer også, at det ikke er meningsfyldt at følge op på det

enkelte projekts effekt i særlig lang tid efter projektets afslutning. De effekter, som til-

skuddet har skabt, vil over tid være svære at adskille fra effekter, som skyldes andre

forhold ved den pågældende teknologi- og markedsudvikling i den enkelte virksomhed.

Rigsrevisionen bemærker hertil, at der følges op på mindre end halvdelen af de afslut-

tede projekter i evalueringerne, og at evalueringerne kun bruges til at give en samlet

vurdering af programmet og ikke til at vurdere de enkelte projekter. Rigsrevisionen er

enig i, at der efter projektafslutningen kan ske ændringer i projekternes teknologi- og

markedsudvikling. Ikke desto mindre kan en opfølgning på det enkelte projekt give væ-

sentlig viden om, hvorvidt tilskud fra programmet enten direkte eller indirekte bidra-

ger til grønne og økonomiske effekter.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet vil vurdere, hvordan en opfølgning efter

projektafslutningen kan tilrettelægges. Ministeriet bemærker, at det kan være fagligt

relevant at følge op på afsluttede projekter, men at de administrative byrder for både

projektholder og myndigheder bør indgå i overvejelserne om en implementering af

denne praksis.

Miljøministeriet har oplyst, at opfølgning en periode efter projekters afslutning vil væ-

re en meget resursekrævende opgave, som ikke vil give et resultat, der står mål med

resurseforbruget. Ministeriet har oplyst, at den eksterne evaluator evaluerer projekter,

som på evalueringstidspunktet er igangværende, eller som er afsluttet inden for de fo-

regående 24 måneder. Rigsrevisionen bemærker, at evalueringen omhandler program-

met som helhed og ikke de enkelte projekter. Derudover foretages evalueringerne ca.

hvert 5. år og inddrager kun projekter, der er afsluttet inden for de seneste 2 år. Der-

med bidrager evalueringerne ikke til, at der følges op på alle afsluttede projekter.

2.4. Ministeriernes opfølgning på de grønne program-

mers effekt og tilbagebetaling ved kommercialisering

Vi har undersøgt:

•

om ministerierne har fulgt op på programmernes effekt

om ministerierne har krævet tilbagebetaling af tilskud ved kommercialisering.

Ministerierne har ikke fulgt tilstrækkeligt op på, om bestyrelserne har foretaget en lø-

bende og systematisk opfølgning på tilskuddenes effekt. Fødevareministeriet har ikke

fulgt op på, at årsberetningerne for Det Fødevareteknologiske Program ikke fuldt ud

lever op til lovens krav om afrapportering af målsætninger.

Bestyrelsen for Det Fødevareteknologiske Program har ikke håndhævet en bestemmel-

se i loven om, at bestyrelsen helt eller delvist skal kræve tilbagebetaling af tilskud ved

kommercialisering. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på dette. Ministeriet fjernede

i strid med lovgrundlaget bestemmelsen om tilbagebetaling i 2022, men indførte den

igen i 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Effekter af tilskud fra grønne programmer

Ministeriernes opfølgning på programmernes effekt

55. Det fremgår af Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, at

uanset om forvaltningen af ministeriernes tilskudsordning varetages af andre

–

i det-

te tilfælde bestyrelser for de enkelte programmer

–

så er ansvaret for forvaltningen

placeret hos tilskudsmyndigheden. Derfor skal ministeriet fastsætte regler og rutiner

for administrationen og kontrollere og føre tilsyn med, at reglerne overholdes.

56. Vores gennemgang viser, at alle 3 ministerier har fastsat regler for administratio-

nen af de grønne programmer i bekendtgørelser. Alle ministerierne modtager besty-

relsernes årsberetninger og de eksterne evalueringer, der foretages løbende.

57. Klimaministeriet har oplyst, at ministeren i perioden 2017-2023 i forbindelse med

årlige møder med bestyrelsen for Det Energiteknologiske Program har drøftet mål og

måling af effekt. Der foreligger ikke referater af disse drøftelser.

Fødevareministeriet har først i 2021 fulgt op på programmets effekt. Ministeriet og be-

styrelsen for Det Fødevareteknologiske Program drøftede i den forbindelse opfølgnin-

gen på evalueringen og en styrkelse af effektvurderingerne. Det blev aftalt, at evalue-

ringens anbefaling om målfastsættelse skulle indgå i strategien for 2023-2027. Som

det fremgår af afsnit 2.1, har Det Fødevareteknologiske Program som en del af opfølg-

ningen på evalueringen fastsat kvantitative resultatmål i strategien. Strategien inde-

holder ikke effektmål.

Miljøministeriet har ikke fulgt op på programmets effekt. Ministeriet har oplyst, at mini-

steriet fremadrettet

–

i det omfang, det giver mening og er realistisk

–

vil tættere på i

forhold til at opstille mål, som kan understøtte, at programmet bidrager til de ønskede

langsigtede effekter.

58. Det fremgår af lovbemærkninger til Det Fødevareteknologiske Program, at årsbe-

retningen skal en indeholde en afrapportering af kvantificerbare målsætninger for de

enkelte indsatsområder. Vores gennemgang viser, at det ikke er tilfældet. Fødevare-

ministeriet har ikke haft bemærkninger til, at årsberetningerne ikke fuldt ud lever op

til lovgrundlaget. Ministeriet har oplyst, at dette fremover vil blive afrapporteret i års-

beretningerne.

59. Det fremgår af lovbemærkninger til Det Miljøteknologiske Program, at det er hen-

sigten, at årsberetningen bl.a. skal beskrive projekternes resultater og udfordringer

med at realisere programmets formål. Vores gennemgang viser, at årsberetningen ik-

ke indeholder disse beskrivelser, og Miljøministeriet har ikke haft bemærkninger her-

til. Ministeriet har oplyst, at de årlige beretninger fremover også skal indeholde disse

oplysninger.

Tilbagebetaling af tilskud ved kommercialisering

60. Tilbagebetaling af tilskud ved kommercialisering er kun relevant for Det Fødeva-

reteknologiske Program, idet Klimaministeriet har valgt ikke at bruge bemyndigelsen

til at kræve tilbagebetaling ved kommercialisering, og idet, der ikke er en bestemmel-

se i lovgrundlaget for Det Miljøteknologiske Program om tilbagebetaling ved kommer-

cialisering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

De 10 største afsluttede projekter for hvert program

Effekter af tilskud fra grønne programmer |

61. Det fremgår af § 14 i loven for Det Fødevareteknologiske Program, at ministeren

fastsætter regler om, at tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales i tilfælde, hvor en

tilskudsmodtager på baggrund af tilskuddet har opnået en kommerciel indtjening.

62. Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet har fastsat regler for tilbagebetaling

ved kommercialisering i de gældende bekendtgørelser for Det Fødevareteknologiske

Program i perioden 2010 - juni 2022. Bestyrelsen for Det Fødevareteknologiske Pro-

gram har ikke håndhævet bestemmelsen om tilbagebetaling, og ministeriet har ikke

fulgt op på dette. Ministeriet har oplyst, at ministeriet er ved at følge op på håndterin-

gen af eventuelle tilbagebetalingskrav fra afsluttede projekter, der har opnået kom-

merciel indtjening, samt håndteringen fremadrettet af igangværende og kommende

projekter. Ministeriet forventer i 1. halvår 2024 at afgøre, hvordan eventuelle tilbage-

betalingskrav fra afsluttede projekter skal håndteres administrativt.

Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet ved en ændring af bekendtgørelsen i 2022

fjernede kravet om tilbagebetaling. I forbindelse med denne undersøgelse blev mini-

steriet opmærksom på, at dette var i strid med loven. Bestemmelsen om tilbagebeta-

ling blev derfor genindsat ved en ændring af bekendtgørelsen i juni 2023.

Rigsrevisionen, den 7. marts 2024

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter fra bestyrelserne, sekreta-

riaterne og de 3 ministerier.

Undersøgelsen omfatter perioden 2017-2023. Enkelte steder indgår materiale fra før

2017. Det gælder fx strategier, som var gældende i 2017, men også tidligere. Til gen-

nemgangen af projekter har vi valgt projekter, der er afsluttet i 2022.

Vi har desuden holdt møder med ministerierne og styrelsessekretariaterne for at få

indsigt i området.

Vi har fået sparring fra professor emerita og evalueringsekspert Hanne Foss Hansen

fra Københavns Universitet i tilknytning til undersøgelsen af programevalueringernes

kvalitet.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Vi har i store dele af beretningen anvendt ”trafiklys” som markør for vores vurderinger.



Ja: Kriteriet er opfyldt.

Delvist: Kriteriet er ikke fuldstændigt opfyldt.

Nej: Kriteriet er ikke opfyldt.

Det skal bemærkes, at de anvendte markører beror på et skøn, og at særligt markøren

”delvist” kan spænde bredt. Vi har derfor redegjort for vores vurderingsgrundlag

i tek-

sten.

Klare effektmål

Til at vurdere målfastsættelsen for programmerne og projekterne anvender vi begre-

bet klare effektmål. Vi tager udgangspunkt i SMART-modellen, som fremgår af Øko-

nomistyrelsens ”Inspiration til målformulering med fokus på kerneopgaven” fra 2017.

SMART-modellen består af 5 mål:

Specifikke:

Det kan entydigt afgøres, hvornår målet er opfyldt.

Målbare:

Målopfyldelsen kan måles enten kvantitativt eller kvalitativt.

Accepterede:

Målet skal være accepteret af dem, som arbejder med målet.

Realistiske:

Det skal være muligt at realisere målet, dvs. at målet skal kunne gen-

nemføres inden for tilgængelige resurser, viden og tid.

•

Tidsbestemte:

Den tidsmæssige udstrækning på målopfyldelse er defineret.

•

Vi har taget udgangspunkt i 3 ud af de

5 mål. Vi har fravalgt ”accepterede”, da vi forud-

sætter, at eventuelle fastsatte mål er accepteret af bestyrelse og tilskudsmodtager.

Vi har fravalgt ”realistiske”, da det ikke er muligt for Rigsrevisionen

at foretage en fag-

lig vurdering af, om de fastsatte mål er mulige at realisere inden for tilgængelige resur-

ser, viden og tid.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter for hvert program, herunder:

•

loven for programmet og tilhørende forarbejder samt bekendtgørelser og forret-

ningsordner for bestyrelserne

strategier og årlige handlingsplaner

bestyrelsens årsberetninger

referater fra bestyrelsesmøder

eksterne evalueringer af programmerne

dokumentation for 10 projekter pr. program, som viser behandlingen af ansøgnin-

gerne, og dokumentation for opfølgningen på projekterne

sagsbehandlervejledninger for behandling af ansøgninger og opfølgning af tilskud.

Vi har bedt ministerierne redegøre for og dokumentere, hvordan de har medvirket til

at understøtte de grønne og økonomiske effekter af programmerne.

Cases

Vi har gennemgået sagsmaterialet for 30 tilfældigt udvalgte projekter, som er afslut-

tet i 2022 (10 for hvert program). Formålet med sagsgennemgangen har været at un-

dersøge, om ministerierne har fastsat effektmål for projekterne, og om ministerierne

har fulgt op på effekten af projekterne.

Sagsgennemgangen har bidraget til at besvare følgende:

om bestyrelserne har sikret, at der er fastsat klare grønne og økonomiske effekt-

mål for de enkelte projekter

•

om bestyrelserne har fulgt op på de enkelte projektets effekt.

•

Vi har valgt at gennemgå sagerne, fordi det har givet os mulighed for at vurdere pro-

jekterne i dybden. Vi har kunnet undersøge, hvilken information ansøgerne selv opgav

om effektmål og effekter i ansøgningen og ved afslutningen af projektet, og hvordan

bestyrelserne vurderede og fulgte op projektets effektmål og effekter. Sagerne giver

sammen med vores gennemgang af sagsbehandlerinstruks, ansøgningsmateriale mv.

viden om, hvordan bestyrelserne har arbejdet med at fastsætte effektmål for projek-

terne og følge op på effekten.

Vi har udvalgt de 10 sager pr. program blandt projekter, der er afsluttet i 2022. Vi har

taget udgangspunkt i projekter, der er afsluttet i 2022, da de er blevet behandlet ef-

ter de seneste retningslinjer. De projekter, vi har gennemgået, har typisk haft et forløb

på 3-5 år fra ansøgningstidspunktet til afslutningen.

For hvert projekt har vi gennemgået ansøgningen, sekretariaternes indstilling til besty-

relsen, eventuelle eksterne evalueringer af ansøgningen og bestyrelsens beslutning.

Vi har også gennemgået slutrapporter fra projekterne og eventuelle vurderinger fra

sekretariatet af disse samt rapportering til bestyrelsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| Metodisk tilgang

Analysen af eksterne evalueringer af programmerne

Vi har undersøgt, om bestyrelserne har sikret, at der er gennemsigtighed i de gennem-

førte evalueringer.

Denne analyse består af 2 elementer:

•

gennemsigtigheden i forhold til, hvordan evalueringerne er gennemført

gennemsigtigheden i evalueringerne i forhold til usikkerhed i data, analyser og kon-

klusioner.

For at opnå gennemsigtighed i evalueringerne skal læseren klart informeres om op-

gavebeskrivelsen for evalueringen og om evaluators tilgang til opgaven. Evalueringen

bør endvidere beskrive det anvendte evalueringsdesign samt fordele og ulemper ved

designet. Beskrivelsen bør omfatte en vurdering af, hvordan dette påvirker sikkerhe-

den i analysens resultater.

For at opnå gennemsigtighed i evalueringerne i forhold til usikkerhed i analyser og da-

ta bør evaluator tydeligt redegøre for eventuelle usikkerheder, og hvordan det påvir-

ker evalueringens konklusioner.

Vi har med udgangspunkt i evalueringslitteratur og med rådgivning fra professor

emerita og evalueringsekspert Hanne Foss Hansen opstillet en række kriterier, som

vi har vurderet evalueringerne ud fra. De opstillede kriterier skal alene ses i sammen-

hæng med vores undersøgelses formål om, hvorvidt der er gennemsigtighed i evalue-

ringerne. De er således ikke udtømmende for at sikre en god evaluering. Vi foretager

ikke evalueringsfaglige vurderinger af bl.a. metodevalg og valg af evalueringsmodel.

Vi har i beretningen fokuseret på gennemsigtigheden i evalueringerne og dennes be-

tydning for tolkningen af evalueringens konklusioner, men vi har ikke vurderet det eva-

lueringsfaglige indhold.

For at opnå gennemsigtighed i forhold til, hvordan evalueringerne er gennemført, skal

det fremgå, hvad bestyrelsen har bedt evaluator undersøge, og hvordan evaluator har

tilgået opgaven. Det er vigtigt med gennemsigtighed om evalueringens gennemførel-

se, da det er en forudsætning for at kunne vurdere kvaliteten af evalueringen. Evalue-

ringen bør endvidere beskrive det anvendte evalueringsdesign, herunder evaluerings-

model, -metoder, -kriterier og anvendte begreber, samt fordele og ulemper i designet.

Beskrivelsen skal omfatte en vurdering af, hvordan dette påvirker sikkerheden i ana-

lysens resultater.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Metodisk tilgang |

For hver evaluering har vi taget udgangspunkt i følgende kriterier:

Tabel A

Kriterier for gennemsigtighed i, hvordan evalueringen er gennemført

Kriterier

Kommissoriet for evalueringen er diskuteret i evalueringen.

Der er overensstemmelse mellem opgavebeskrivelsen i kommissoriet og besvarelsen i evalueringen.

Det fremgår i evalueringen, hvilken evalueringsmodel der er brugt.

Valget af evalueringsmodel, begreber og evalueringskriterier er beskrevet og diskuteret.

Det fremgår i evalueringen, hvilke metoder der er brugt.

Valget af metoder er beskrevet og diskuteret.

For at opnå gennemsigtighed i evalueringerne i forhold til usikkerhed i analyser og da-

ta skal evaluator tydeligt redegøre for eventuelle usikkerheder, herunder for, hvordan

det påvirker evalueringens konklusioner. Hvis eventuelle usikkerheder ikke klart frem-

går, kan evalueringens konklusioner fremstå mere sikre, end de er, og beslutningstagere

kan risikere at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag.

For hver evaluering har vi taget udgangspunkt i følgende kriterier:

Tabel B

Kriterier for gennemsigtighed i forhold til sikkerheden i data og analyser

Kriterier

Det fremgår i evalueringen, hvilke datakilder der er brugt.

Kvaliteten af data vurderes eksplicit i evalueringen.

Hver delanalyses udsagnskraft diskuteres i evalueringen, fx givet datakvaliteten.

Det sikres i evalueringen, at evalueringen ikke konkluderer mere, end hvad data understøtter.

Vores analyse omfatter følgende evalueringer:

Det Energiteknologiske Program:

•

Evaluering 2019

•

Evaluering 2023.

Det Fødevareteknologiske Program:

•

Evaluering 2021.

Det Miljøteknologiske Program:

•

Evaluering 2017

•

Evaluering 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

Metodisk tilgang

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

De 10 største afsluttede projekter for hvert program |

Bilag 2. De 10 største afsluttede projekter for hvert pro-

gram

Bilag 2 viser de 10 største projekter i undersøgelsesperioden inden for hvert program

baseret på økonomisk væsentlighed.

Tabel C

Oversigt over de 10 største projekter under Det Energiteknologiske Program

Projekttitel

EnergyLab Nordhavn – nye energiinfrastrukturer i byer

EcoGrid 2.0

Demonstration af Renescience full-scale plant – 2

El-opgraderet biogas

Demonstration af ny teknologi til biogasopgradering

HyBoost ”Mere brint optankning for mindre”

COBRA II

Koncentreret solvarme kombineret med biomasse kraftvarme med ORC

Additiv produktion (3D Print) af store strukturer inden for vindindustrien

Videreudvikling og demonstration af Hydrofaction platform til kommerciel udnyttelse

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Det Energiteknologiske Program.

Projektperiode

2014-2019

2015-2019

2012-2017

2013-2017

2014-2017

2012-2017

2015-2020

2015-2019

2013-2017

Tilskud

68,9 mio. kr.

44,3 mio. kr.

42,6 mio. kr.

25,7 mio. kr.

22,7 mio. kr.

22,0 mio. kr.

20,2 mio. kr.

19,9 mio. kr.

17,4 mio. kr.

17,1 mio. kr.

Tabel D

Oversigt over de 10 største projekter under Det Fødevareteknologiske Program

Projekttitel

VINDERFRØ2025 Styrket konkurrenceevne i produktionen af kvalitetsfrø i græs og

spinat

Robust and Efficient Dairy Cows – REFFICO

Industri 4.0 meta-system til alle aktører i akvakultursektoren Aquapedia

Krydsning – optimering på tværs af malkeracer (DairyCross)

Kunstig intelligent automatiseret big data sted specifik beslutningsstøtte til landbrug –

SqM-Farm

3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input

Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering

Maximizing Green Grass Breeding by Second Generation Genomic Selection

(GreenSelect)

Kvalitetskød fra miljørigtige krydsningskalve (FutureBeefCross)

RowCrop. Row cropping in organic arable farming for increased productivity and

sustainability

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Det Fødevareteknologiske Program.

Projektperiode

2018-2022

2018-2023

2018-2021

2017-2022

2018-2023

2019-2021

2019-2023

2019-2022

2013-2017

Tilskud

15,0 mio. kr.

14,9 mio. kr.

14,8 mio. kr.

14,7 mio. kr.

13,7 mio. kr.

13,5 mio. kr.

12,5 mio. kr.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 368: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger "Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer"

| De 10 største afsluttede projekter for hvert program

Tabel E

Oversigt over de 10 største projekter under Det Miljøteknologiske Program

Projekttitel

Sashimi Royal, RAS2020, effektiv og innovativ fiskeproduktion via Best Avaible

Technology

HEPWAT – Higher Environmental Performance in Waste wATer systems

Globale vandtab, danske løsninger

Maritime Emissionsløsninger i Kystnære Farvande

Billund BioRefinery – Fremtidens Renseanlæg

Smart Re-design of Drinking Water Production

Grøn gentagelse – Klimatilpasningsprojekt i Folehaven

Renseværket i Nye – En central sekundavandsløsning i fremtidens forstad

Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand

PAS – Plastic Air Softening

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Det Miljøteknologiske Program.

Projektperiode

2016-2023

2017-2019

2016-2022

2017-2023

2013-2017

2018-2023

2013-2017

2016-2022

2014-2017

2018-2019

Tilskud

19,9 mio. kr.

18,8 mio. kr.

18,5 mio. kr.

11,1 mio. kr.

6,8 mio. kr.

6,2 mio. kr.

4,9 mio. kr.

4,8 mio. kr.

4,7 mio. kr.