Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 347
Offentligt
2852050_0001.png
Plantebranchen
Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget
10.04.2024
Momsfritagelse af plantebaserede alternativer
Som en positiv modvægt til en CO2 afgift foreslår Plantebranchen, at vi i
Danmark indfører momsfritagelse på plantebaserede alternativer – dette vil
medføre øget forbrug af det, vi skal spise mere af i Danmark og støtte op om
de officielle kostråd, som de færreste i dag følger. De plantebaserede
alternativer har desuden et langt lavere CO2-aftryk end animalske produkter.
Vi anslår salgsværdi ud af butik (detail/foodservice) til at være ca. 2,5 mia. kr.
inklusiv moms pr. år i Danmark. Momsfritagelse vil således medføre et tab af
provenue på 500 mio. kr. pr år i Danmark. Momsfritagelsen kan finansieres
igennem den CO2 afgift, som regeringen har lagt op til.
Plantebaserede alternativer skal forstås som en vare, der er et direkte
alternativ til et animalsk produkt.
Eksempler på plantebaserede alternativer:
Plantefars vs. Hakket kød
Vegetabilsk smørbar vs. Blandingsprodukt
Plantedrik vs. Komælk
Vegetabilsk is vs. Mælkebaseret is
Vegetabilsk ost vs. Mælkebaseret ost
Danmark som grønt foregangsland i EU - afsæt midler
til en EU-plantebaseret handlingsplan
EU skal have en plantebaseret handlingsplan ved Danmarks EU-
formandskab i 2025. Der er behov for prioritering af området samt
harmonisering af reguleringer og lovgivning på EU-plan. Et forbillede kan
være EU handlingsplanen for økologi. Der er særligt behov for at undersøge
lempelse af statsstøtte- og konkurrenceregler som led i grøn omstilling. Afsæt
midler til, at 2-3 års årsværk i Fødevareministeriet kan forberede vejen op til
formandskabet. Plantebranchen deler gerne forslag til handlingsplanen.
Side 1 ud af 2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 347: Henvendelse af 13/3-24 fra Plantebranchen om om plantebaserede fødevarer som løsning på landbrugets klimaudfordringer
2852050_0002.png
Danmark skal have en Plantehub
I Plantehandlingsplanen foreslås, at Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer,
Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen går sammen om en Plantehub,
som kan koordinere den plantebaserede indsats mellem organisationerne og
ministeriet. En Plantehub skal øge mulighederne for tværfagligt samarbejde
og skabe et bedre udgangspunkt for vidensdeling mellem virksomheder i hele
værdikæden. Forbrugerrådet Tænk og universiteterne bør også tænkes ind.
Plantebranchen vil gerne påtage sig opgaven om at drive sekretariatet for
Plantehubben. Da det er et statsligt initiativ, beder Plantebranchen om midler
til at drive sekretariatet, DKK 3 mio. om året i otte år.
Klimamærkning af fødevarer
Plantebranchen har været en del af Klimamærke arbejdsgruppen, som skulle
levere anbefalinger til mærkets udformning. Det er afgørende for omstillingen,
at vi får et klimamærke. Det korte budskab: Arbejdet går for langsomt. Vi må
have meget mere gang i udviklingen og implementeringen af klimamærket.
Plantebaserede fødevarer som prioritet i
Fødevare- og Veterinærforliget
Berigelse af plantedrikke – særregel ønskes i Danmark. Vi ønsker en
obligatorisk berigelse af økologiske plantedrikke med calcium. Desuden
ønsker vi at få lov til at tilsætte jod, på samme måde som det er tilladt at
tilsætte jod til koens foder. I takt med at flere og flere danskere får smag for
plantebaserede mælkealternativer, skal vi sørge for, at folkesundheden trives.
Det er ikke længere tilladt at berige økologiske plantedrikke som følge af ny
EU lovgivning. Dette bevirker, at vi oplever, at forbruget rykker fra økologiske
mælkealternativer til konventionelle mælkealternativer, hvor det er tilladt at
berige med calcium og vitaminer. Det er ikke i tråd med den økologiposition,
som vi har i Danmark.
Side 2 ud af 2