Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 343
Offentligt
2836397_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 11. marts 2024
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 32-24
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering komiténotat om
“Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: ”
1-decanol, 6-benzyladenin,
aluminiumsulfat, azadirachtin, bupirimat, dithianon, dodin, fluometuron, hexythiazox, isoxaben,
calciumpolysulfid, appelsinolie, prosulfuron, quinmerac, sintofen, natrium-sølvthiosulfat, tebufenozide,
tembotrion, zincphosphid og tau-fluvalinat”.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 20. og 21.
marts.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark. Regeringen
mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for de pågældende aktivstoffer for at kunne nå
genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 343: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer, komitésag, fra miljøministeren
2836397_0002.png
Den 6. marts 2024
MIM 32-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om ændring af
gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår administrativ forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne: ”
1-decanol, 6-benzyladenin, aluminiumsulfat,
azadirachtin, bupirimat, dithianon, dodin, fluometuron, hexythiazox, isoxaben,
calciumpolysulfid, appelsinolie, prosulfuron, quinmerac, sintofen, natrium-
sølvthiosulfat, tebufenozide, tembotrion, zincphosphid og tau-fluvalinat”
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for 20 aktivstoffer, hvor godkendelsen i henhold til
forordning 1107/2009 udløber i april
august 2024. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen
for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt
angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget. Forlængelserne er en konsekvens af, at den
igangværende genvurdering ikke er færdiggjort. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående
komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 20. og 21. marts. Der er ingen væsentlige
administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale
administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med 6-benzyladenin,
azadirachtin, dithianon, dodin, hexythiazox og tau-fluvalinat skal forlænges.
Forslagene har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Sagen kan dog
potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse til
forlængelse af de seks aktivstoffer hvor der på nuværende tidspunkt er godkendte midler med disse
stoffer i Danmark.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på,
hvilke midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for de pågældende
aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 343: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer, komitésag, fra miljøministeren
2836397_0003.png
Baggrund
Kommissionen har forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/2021 af dd.mm.2021 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen
ændrede forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 20.
og 21. marts 2024.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om administrativ forlængelse af godkendelsen af 20 aktivstoffer, der
tidligere har været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at sørge for, at der er tilstrækkelige
ressourcer til vurdering og afgørelse mht. stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber mellem april
og august 2024.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger
en EFSA konklusion og hvor der er midler godkendt i Danmark:
1.
2.
6-benzyladenin. Anvendes til vækstregulering i prydplanter i lukkede væksthuse.
Azadirachtin. Anvendes til insektbekæmpelse i kartofler og kernefrugt samt jordbær, tomater,
aubergine, agurk, squash, melon, græskar, spinat, salater, krydderurter og prydplanter i
væksthus.
Dithianon. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i æbler, pærer kirsebær og blommer.
Dodin. Anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i æbler, pærer og kirsebær.
3.
4.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 343: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer, komitésag, fra miljøministeren
2836397_0004.png
5.
Hexythiazox. Anvendes til bekæmpelse af spindemider i æbler og pærer, i jordbær på friland, i
drueagurker i væksthus, i små bær (solbær, ribs, stikkelsbær, hindbær, brombær og blåbær) efter
høst (juli-september) og i vindruer (til vin).
Tau-fluvalinat. Anvendes til insektbekæmpelse i korn, raps, rybs, hør, ærter, bønner, kartofler,
kål og juletræer.
6.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger
en EFSA konklusion og hvor der ikke er midler godkendt i Danmark:
7.
8.
9.
1-decanol.
Aluminiumsulfat.
Bupirimat.
10. Fluometuron.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Isoxaben.
Calciumpolysulfid.
Appelsinolie.
Prosulfuron.
Quinmerac.
Sintofen.
Natrium-sølvthiosulfat.
18. Tebufenozide.
19.
Tembotrion.
20. Zincphosphid.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget/forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer i april
august 2024 i henhold til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 343: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer, komitésag, fra miljøministeren
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges. Det bemærkes, at afledte
nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om
forlængelse til følgende aktivstoffer: 6-benzyladenin, azadirachtin, dithianon, dodin, hexythiazox og
tau-fluvalinat, da der på nuværende tidspunkt er godkendt midler med disse stoffer i Danmark. På
nuværende tidspunkt er det vanskeligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det
afhænger af, om der søges om dispensationer til anvendelse af stofferne i Danmark, eller af om der er
alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i høring i miljøspecialudvalget. Der er kommet høringssvar fra Dansk Planteværn
(DP). DP bakker om forlængelsen af de 20 stoffer. DP finder det misvisende, at dispensationer nævnes
som en årsag til, at det er umuligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis
godkendelserne af de i Danmark godkendte aktivstoffer ikke bliver forlænget. Der er både fra
europæisk og national side et ønske om at minimere antallet af dispensationer og derfor kan en
indirekte opfordring til løsning af udfordringerne, som følge af en manglende forlængelse via
ansøgning om dispensationer, næppe ses som en reelt ønskværdig mulighed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 343: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for 20 aktivstoffer, komitésag, fra miljøministeren
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne, og forlænge godkendelsesperioden for de nævnte stoffer.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for nogle af de pågældende
aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5