Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 335
Offentligt
2835177_0001.png
NOTAT
Pesticider
J.nr. 2023 - 12003
Ref. kioma
Den 26. februar 2024
Hovedkonklusioner fra Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022
Baggrund
I bekæmpelsesmiddelstatistikken offentliggøres hvert år salgstal for bekæmpelsesmidler (både
pesticider og biocider) og tal for forbrug af pesticider baseret på jordbrugernes indberetninger af deres
sprøjtejournaler. Bekæmpelsesmiddelstatistikken indeholder måltal for udviklingen i
pesticidbelastningen, pesticidbelastningsindikatoren (PBI), der viser landbrugets pesticidbelastning
for omdriftsarealer. Udviklingen i PBI viser miljø- og sundhedsbelastningen fra de pesticider, danske
jordbrugere køber og anvender til at bekæmpe ukrudt, svampe og andre skadevoldere i deres afgrøder
i forhold til det konventionelt dyrkede landbrugsareal i 2007.
Målsætning baseret på pesticidsalg
Målsætningen for udvikling i anvendelse af pesticider er baseret på pesticidbelastningsindikatoren
(PBI). Målsætningen er fastsat i Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der er Danmarks nationale
handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider.
PBI beregnet ud fra salgstal toppede i årene 2012 og 2013 med en PBI på hhv. 5,0 og 3,55. Fra 2014 til
2021 var PBI alle årene reduceret til et niveau, der maksimalt nåede 1,95. I 2022 er PBI steget markant
til 2,37, hvilket er det højeste siden 2013. Det vurderes, at denne stigning skyldes lageropbygning frem
mod omlægningen af pesticidafgiften i 2023, men andre markedsmæssige forhold kan også have
påvirket stigningen. Med en PBI på 2,37 er PBI for 2022 på et niveau, der er 27 procent lavere end det
beregnede niveau i 2011. Det var det beregnede niveau i 2011, der blev taget udgangspunkt i ved
beregningen af den forrige målsætning, hvor en målsætning om en reduktion af belastningen på 40%
svarede til en PBI på maksimalt 1,96. I Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er der fastsat en målsætning
på 1,43 for PBI baseret på salgstal i 2025, som vil blive evalueret i 2026.
Som en del af Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er pesticidafgiften i 2023 blevet omlagt. Omlægningen
af afgiften er foretaget for at gøre det endnu mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning
af miljø og sundhed frem for de mere belastende midler. Omlægningen er dermed et virkemiddel til at
opfylde målsætningen om en PBI på 1,43. Afgiftsomlægningen blev varslet i 2022, men den trådte først
i kraft 1. april 2023. Det vurderes, at den varslede omlægning af pesticidafgiften har medført, at der i
2022 er indkøbt pesticider til lager med henblik på at bruge disse i efterfølgende sæsoner. Det er
særligt, men ikke udelukkende, aktivstoffet lambda-cyhalothrin (insektmiddel), der vurderes at være
indkøbt til lager.
Pesticidforbrug
PBI er ligeledes beregnet for forbruget af pesticider. Dette beregnes på baggrund af jordbrugernes
indberettede sprøjtejournaler. PBI for forbrug er overordnet set faldet efterhånden, som der er sket en
reduktion i de lagre af pesticider, der blev indkøbt i 2012 og 2013 i forbindelse med indførelsen af den
Miljøstyrelsen
• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022 og et fagligt notat med hovedkonklusioner udarbejdet af Miljøstyrelsen, fra miljøministeren
differentierede pesticidafgift i 2013. For planåret 2021/22 ligger PBI målt på forbrugstal på 1,53,
hvilket er et fald på 48 procent ift. 2010/11. PBI for 2021/22 er på samme niveau som i 2020/21, og
forbruget i 2021/22 er dermed ikke påvirket af omlægning af afgiften i 2023.
Forbrug (og salg) af aktivstoffet glyphosat
For glyphosat fluktuerer de solgte mængder aktivstof pr. hektar (kg/ha) i den seneste femårige
periode, men overordnet ses et stabilt niveau. Forbruget af glyphosat ligger ligeledes på et forholdsvist
stabilt niveau. En sammenligning af salget og det indberettede forbrug af glyphosat viser dog, at der
stadig er betydelig forskel mellem de solgte og forbrugte mængder af glyphosat. Det skyldes
formodentlig, at en stor del af glyphosatforbruget anvendes i perioden mellem to afgrøder, og der
derfor er en risiko for at landmanden ikke får indberettet det fulde beløb, da forbruget ikke er knyttet
til nogen af de to specifikke afgrøder. Erhvervets organisationer er opmærksomme på denne
problemstilling, og de har de seneste år opfordret erhvervet til at være opmærksom på at få indberettet
det fulde glyphosatforbrug. Der kan dog fortsat ikke måles en effekt af erhvervets igangsatte
informationsindsats.
Det økologiske areal
Udviklingen i det økologiske areal bidrager minimalt til reduktion i pesticidbelastningen. Dette
skyldes, at det antal hektar det økologiske areal ændres med per år, kun udgør en mindre del i
forhold til det samlede konventionelle areal.
Salget af de mest problematiske stoffer
I Bekæmpelsesmiddelstatistikken er opgjort en liste med de fem mest solgte aktivstoffer, der er på
listen over kandidater til substitution det pågældende år. Listen er suppleret med et bidrag fra Institut
for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO), der identificerer mulige alternativer til de aktivstoffer,
der indgår på listen. De fem aktivstoffer i opgørelsen for 2022 er aclonifen, diflufenican, propyzamid,
tebuconazol, og pendimethalin. Produkter indeholdende disse aktivstoffer kan i dag kun godkendes
eller opnå fornyet godkendelse, såfremt der ikke er produkter på markedet, som kan erstatte disse
produkter, og som ikke selv indeholder aktivstoffer, der fremgår af listen over kandidater til
substitution. AGRO vurderer, at der er alternativer for nogle af de anvendelser, som produkter med
aktivstofferne er godkendt til i dag. Det fremgår af rapporten, at der kan være forskellige årsager til, at
produkter med kandidater til substitution kan være godkendt, selvom der er godkendte alternativer.
Først og fremmest gælder det, at reglerne vedr. listen over kandidater til substitution implementeres
løbende, og der kan således være produkter, der ikke har være ansøgt om fornyelse siden forordningen
trådte i kraft. Det gælder også, at selv om der findes alternativer, vil produkter indeholdende
”kandidater til substitution” kunne godkendes eller opnå fornyet godkendelse, hvis 1) produktet er
godkendt til mindre anvendelser, som ikke kan undværes, 2) hvis aktivstoffet er nødvendigt for at
forebygge resistens over for andre aktivstoffer, og 3) hvis der ikke findes alternativer (kemiske og ikke-
kemiske) til den ansøgte anvendelse eller effekten/skånsomheden af disse alternativer ikke er
sammenlignelig eller er uforenelige med etablerede IPM strategier. Endelig vil disse produkter også
kunne godkendes eller opnå fornyet godkendelse, såfremt 4) de praktiske eller økonomiske ulemper
forbundet med at anvende alternativerne ikke er overkommelige.
Pesticidbelastningen på foder- og konsumafgrøder
Miljøstyrelsen har beregnet et estimat for fordelingen af pesticidbelastningen på foder- og
konsumafgrøder. Opgørelsen viser, at langt den største andel af pesticidbelastningen anvendes i
foderafgrøder. Dette skyldes, at langt det største areal i omdrift dyrkes, med afgrøder der anvendes til
foder. Ser man på pesticidanvendelsen i forhold til arealet, fremgår det, at fladebelastningen (B/ha) og
aktivstofsalget (kg/ha) er markant højere for konsumafgrøder.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022 og et fagligt notat med hovedkonklusioner udarbejdet af Miljøstyrelsen, fra miljøministeren
Pesticider til brug i private haver
Opgørelser over salget af pesticider, der må anvendes af private (ikke-professionelle brugere), indgår i
Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Den samlede udvikling i salget af pesticider, der må anvendes af ikke-
professionelle brugere uden sprøjtecertifikat, er i 2022 steget i forhold til 2021. Overordnet set ser
salget af pesticider til ikke-professionelle ud til at finde et nyt niveau efter forbuddet mod af sælge
produkter med koncentreret glyphosat trådte i kraft i 2020. Dette ses ved, at niveauet i salget har
fluktueret de seneste år, samtidig med at salget generelt ligger højere end tidligere, da der nu i stigende
grad sælges de mere let-nedbrydelige ukrudtsmidler baseret på aktivstofferne pelargonsyre og
eddikesyre, frem for midler med glyphosat. Disse midler skal anvendes i væsentligt større mængder for
at give samme effekt som glyphosat.
3