MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 334
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 6. marts 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MOF 29-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grund-og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forord-

ning om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene

heri er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en overvågnings- og per-

spektivramme for kemikalier.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af en fælles dataplat-

form om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri er

søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en

overvågnings- og perspektivramme for kemikalier

KOM (2023) 779

Resumé

Kommissionen har ved KOM (2023) 779 final af den 7. december 2023 fremsendt forslag om opret-

telse af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri

er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en overvågnings- og

perspektivramme for kemikalier.

Forslaget er en del af

lovpakken ”ét

stof, én

vurdering” som er under

udmøntning af Kommissionens

kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje. Kommissionen har med forslaget foreslået at samle al

data om kemikalier på tværs af EU's agenturer i en fælles dataplatform med henblik på en bedre ud-

nyttelse af denne data. Samtidig oprettes der syv underdatabaser, som samler specifik information

om kemikalier inden for udvalgte emner, så som igangværende studier, eksisterende og kommende

lovgivning, referenceværdier og miljømæssig bæredygtighed. Forslaget opretter også et tidligt vars-

lingssystem og en overvågningsliste, som skal sikre, at myndigheder hurtigere kan reagere i tilfælde

af, et stof kan udgøre en risiko for miljø eller sundhed. Afslutningsvis får Det Europæiske Kemikalie

Agentur (ECHA) mulighed for at igangsætte studier.

Regeringen byder forslaget velkomment og bakker op om forslagets formål. Regeringen arbejder

for, at medlemsstaterne inddrages i udformningen af forordningens overvågningssystemer. Yder-

mere foreslår regeringen, at der indsættes en bestemmelse, som vil forpligtige Kommissionen til at

undersøge muligheden for at ændre de forordninger, som genererer data til den fælles dataplatform,

med henblik på at kunne anvende data i platformen til reguleringsmæssige formål på tværs af rele-

vante kemikalielovgivninger.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 779 Final af den 7. december 2023 fremsat forslag om oprettelse

af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri er søg-

bare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en overvågnings- og perspek-

tivramme for kemikalier.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

Forslaget er oversendt til Rådet den 8. februar 2024 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF-artikel 114, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF-artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Kommissionen fremlagde forslaget sammen med Kommissions forslag til ændring af Forordningerne,

(EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 401/2009, (EU) 2017/745 og (EU) 2019/1021 af Europa-Parlamentet og

Rådet med hensyn til omfordeling af videnskabelige og tekniske opgaver og forbedring af samarbejde

mellem unionens agenturer inden for kemikalieområdet samt forslag til ændring af Direktiv

2011/65/EU af Europa-Parlamentet og Rådet (RoHS direktivet) med hensyn til omfordeling af viden-

skabelige og tekniske opgaver til Det Europæiske kemikalieagentur. Til sammen udgør Kommissio-

nens tre forslag en samlet reguleringspakke under

”Ét

stof - én

vurdering”-tiltaget.

Der er oprettet en ad hoc arbejdsgruppe under Miljørådet til behandling af forslagene. Forslagene blev

præsenteret på et møde i ad hoc arbejdsgruppen d. 23. januar 2024.

Formål og indhold

I EU reguleres kemiske stoffer i mange forskellige regelsæt. I 2019 gennemførte Kommissionen et fit-

nesscheck af kemikalieregulering i EU

og konkluderede, at kemiske stoffer ikke bliver vurderet på den

samme måde under de respektive regelsæt. Herved opstår der usikkerhed om resultaternes forudsige-

lighed, og der anvendes flere ressourcer end nødvendigt.

I 2019 vedtog Kommissionen en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

. Strategien introducerer

et såkaldt ”Ét

stof, én

vurdering”-tiltag.

Målet med tiltaget har været at imødekomme kritikken fra fit-

nesschecket og forbedre effektivitet, sammenhæng og gennemsigtighed af kemikaliesikkerhedsvurde-

ringer på tværs af EU's kemikalieregulering.

Et af tiltagende under ”Ét

stof, én vurdering”

er at samle al data om kemikalier, som er indsamlet af

EU's agenturer

og Kommissionen ét sted. Formålet med forslaget er således, at oprette en fælles data-

platform, der indfører en ensartet adgang til data,

som EU’s agenturer og Kommissionen har indsam-

let via den allerede gældende EU-lovgivning, som vedrører kemikalier. Dette omfatter data om bl.a. ke-

mikaliers farer, fysisk-kemiske egenskaber, tilstedeværelse i miljøet, emissioner, anvendelser, miljø-

mæssig bæredygtighed af kemiske stoffer og igangværende reguleringsprocesser.

Det er ECHA, der skal stå for at etablere og drive den fælles dataplatform. Den fælles dataplatform skal

bestå af to dele:

1) Samling af og adgang til alle data om kemikalier, som er samlet via

a) 70 reguleringer, som vedrører kemikalier og som EU's agenturer er i besiddelse af,

b) europæiske, nationale og internationale programmer eller forskningsaktiviteter på kemikalie-

området, som Det europæiske kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Arbejdsmiljø-

agentur (EU-OSHA) er i besiddelse af, og

Commission Staff Working Document Fitness Check of the most relevant chemicals legislation (ex-

cluding REACH), as well as related aspects of legislation applied to downstream industries, SWD(2019)

199 final/2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og regionsudvalget, Den Europæiske grønne aftale, COM (2019) 667 fi-

nal

Det europæiske kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det

Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Ar-

bejdsmiljøagentur (EU-OSHA).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

c) specifikke bestemmelser i EU-regulering om human- og veterinærmedicinske lægemidler, som

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i besiddelse af.

2) Syv underdatabaser, der indarbejdes i den fælles dataplatform som specifikke datasæt:

Den nuværende ”informationsplatform for kemikalier” (IPCHEM), som er en allerede eksiste-

rende database. Data herfra vil blive samlet hos Det Europæiske Miljøagentur i forbindelse

med agenturets biomoniteringsdata og forekomstdata fra miljøet, herunder vand, jord, luft,

biota, fødevarer og foder.

b) Samling af referenceværdier, hvor en ny database skal samle alle referenceværdier, som er ud-

viklet på tværs af agenturerne. Det kan eksempelvis være grænseværdier i arbejdsmiljøet eller

acceptabelt dagligt indtag (ADI) af et fødevaretilsætningsstof.

c) Database over igangværende studier, som er igangsat af virksomheder, jf. de forordninger,

som er omfattet af den fælles datadelingsplatform. Dette er et nyt initiativ, som pålægger både

virksomheder og laboratorier at notificere nye studier til en database. Kommissionen forventer

en notifikation vil tage mellem 15 og 30 minutter at udarbejde.

d) En ny database over kemikaliereguleringsinitiativer, hvor medlemsstater, EU-institutioner, -

agenturer og -komitéer informerer 0m reguleringsinitiativer, som er planlagt, under udarbej-

delse eller afsluttet, inden for de i bilag 3 oplistede 34 retsakter. Der er tale om en database in-

spireret af ECHAs eksisterende redskab (PACT) til varsling af information om initiativer plan-

lagt, under

udarbejdelse eller afsluttet under EU’s generelle kemikalielovgivning, REACH, og

EU’s klassificeringsforordningen.

e) En ny database over forpligtigelser under den eksisterende kemikalielovgivning, således at

virksomheder i fremtiden kan finde alle deres forpligtigelser et sted.

f) En ny database over data- og metadataformater samt kontrollerede forklarende ordlister med

henblik på at skabe et fælles sprog på tværs af EU's kemikalielovgivninger.

g) En ny database over miljømæssige data vedrørende bæredygtighed, herunder data, der er rele-

vante for miljømæssig bæredygtighedsvurdering af et kemikalie eller materiale i dets livscy-

klus, såsom data om ressourcer, råmaterialer, vand, energi, fossile brændstoffer og jord, data

om emissioner, drivhusgasser, eutrofieringsrelevante stoffer, støv og alle andre forurenende

stoffer, data om biprodukter, der stammer fra kemikaliets livscyklus, der kan være bruges som

ressourcer til andre produktionsprocesser, herunder brint og carbonmonoxid.

Ud over selve databasen og de nævnte underdatabaser indeholder forslaget til forordningen fire nye

tiltag, der skal udgøre en formaliseret ramme for overvågning af potentielle fremtidige kemikalierisici:

En ”indikatorramme”

til overvågning af drivkræfterne bag og virkningerne af eksponering for

kemikalier, måler kemikalielovgivningens effektivitet og måler overgangen til produktion af

sikre og bæredygtige kemikalier.

II.

Et ”tidlig varslingssystem”,

hvor kemikalier overvåges generelt af EEA med udgangspunkt i de

fastlagte indikatorer.

III.

”overvågningsliste”, hvor udvalgte kemiske stoffer overvåges løbende af ECHA.

IV.

Mulighed for ECHA til at igangsætte videnskabelige studier med henblik på at genere viden,

som skal bidrage til at understøtte, evaluere eller udvikle EU's kemikaliepolitik. ECHA skal

udelukkende kunne igangsætte videnskabelige studier, der ikke kræves ifm. datakrav under

anden EU-lovgivning.

Som udgangspunkt kan databasen tilgås af alle, men ikke alle informationer vil være offentligt tilgæn-

gelige. Baggrunden for dette er, at man fastholder den fortrolighed, som dataene er underlagt i den

lovgivning, hvor dataene er genereret. Forslaget ændrer derfor ikke på den fortrolighed, som er i dag.

Kommissionen, agenturerne og medlemsstaterne vil få adgang til alle data i databasen, herunder den

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

fortrolige del, mens alle andre, så som borgere, virksomheder, forskningsinstitutioner og NGO’er, kun

vil have adgang til ikke-fortrolige data.

Forslaget forpligter alene agenturerne til at videresende data til den fælles dataplatform. Det betyder,

at der ikke introduceres nye forpligtigelser for medlemsstater og virksomheder udover de forpligtelser,

som de allerede har i dag, dog med undtagelse af de to mindre forpligtigelser, som er beskrevet ovenfor

under punkt 2, c og d.

Europa-Parlamentets udtalelser

Udtalelse fra Europa-Parlamentet foreligger ikke endnu.

Nærhedsprincippet

Forslaget er fremlagt med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde. Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver,

at for at løse problemet med, at kemikaliedata spredes mellem forskellige EU-agenturer, Kommissio-

nens tjenestegrene og på medlemsstatsniveau, er det nødvendigt at forbedre tilgængeligheden af oplys-

ninger på EU-plan. Det endelige mål med hensyn til tilgængelighed af oplysninger og informationsud-

veksling er at samle alle kemikaliedata på ét tilgængeligt sted, hvilket pr. definition kræver handling på

EU-plan. Kommissionen fremhæver at dette også gør sig gældende for de øvrige mål vedrørende ufuld-

stændige videnbaser, nemlig at forbedre udbredelsen af fagfællebedømte offentliggjorte videnskabelige

oplysninger, at oprette en datagenereringsmekanisme for Det Europæiske Kemikalieagentur og at op-

rette et system for tidlig varsling af kemiske risici.

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-

niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk lovgivning, da forslaget berører data-deling mellem de europæiske agen-

turer.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dog er det nødven-

digt at undersøge, om der er behov for ændringer af de nationale love, som vedrører de forordninger,

der er omfattet af den fælles dataplatform i forhold til mulighed for at håndhæve overtrædelser af noti-

fikationspligten til databasen over studier, der igangsættes.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser ud over indvirk-

ningen på EU’s budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på

18,6 mio. kr. i 2025, 64,2 mio.

kr. i 2026 og 78,1 mio. kr. i 2027.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved platformen på knap 0,36 mio. kr. i 2025, 1,2 mio. kr. 2026 og 1,5 mio. kr. i 2026.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhe-

derne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget

–

bred kreds, fra d. 15. december 2023

til d. 15. januar 2024. I den forbindelse er der indkommet høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk Kemi,

brancheforeningen Kemi & Life Sciences, Novozymes A/S og Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Forbrugerrådet Tænk Kemi:

Forbrugerrådet Tænk Kemi bakker op om det nye forslag fra Kommissio-

nen under

”Ét stof,

én

vurdering”

og planerne om at oprette en ny superplatform for data om kemika-

lier, der kan indsamle data om de kemikalier, der findes i vores kroppe, og holde øje med potentielle

risici. De henviser til, at selvom forslagene er skridt i retning af et giftfrit miljø, så er det vigtigt, at der

fortsat forbydes endnu flere stoffer i hverdagsprodukter, at få defineret ”essentiel brug”, at myndighe-

derne har de nødvendige ressourcer, og at information om kemikalierne er tilgængeligt og transparent.

Forbrugerrådet Tænk Kemi gør opmærksom på, at forslagene ligger

op til ’meget mere’ ECHA, hvilket

de bakker op om, men understreger, at det er vigtigt at ressourcerne følger med.

Afslutningsvis ønsker Forbrugerrådet Tænk Kemi, at information om kemikalier i hverdagsprodukter

bør være obligatorisk at deklarere, hvilket er deres fortrukne model, men en online database, der

kunne tilgås af forbrugere/borgere kunne være et skridt på vejen. De henviser i øvrigt til, at

NGO’er og

forskere bør have adgang til informationerne i databasen, så de kan sikre, at risici ikke undervurderes,

og data kan analyseres og bruges til at minimere brugen af uønsket kemi.

Brancheforeningen Kemi & Life Sciences:

Brancheforeningen Kemi & Life Science støtter umiddelbart

op om til etablering af en fælles platform om kemikalier, der skal skabe mere gennemsigtighed og

sporbarhed i vurderinger og reguleringer. De påpeger, at formålet med regulering også bør være at

sikre, at der så vidt muligt undgås uoverensstemmelser mellem videns grundlag for og regulering af

stoffer indenfor samme områder.

Brancheforeningen Kemi & Life Science bemærker dog, det er vigtigt fortsat at sikre fortrolighed ift.

virksomheders egne data i relation til forretningsudvikling, udvikling af nye stoffer og produkter mv.,

at have særlige opmærksomhed på at sikre, at data og informationer alene anvendes i overensstem-

melse med oprindelige testdesign og formål samt at de administrative byrder og erhvervsøkonomiske

omkostninger ved forslaget, de nye notificeringsforpligtelser, ensretning i formater, standarder og

sprog holdes nede. Brancheforeningen Kemi & Life Science finder det vigtig, at der bygges videre på

procedurer og standarder i eksisterende ordninger.

Novozymes:

Novozymes henviser i deres høringssvar til, at definitionen af "Kemiske data" er meget

bred, og det inkluderer anvendelse, eksponering, risiko, forekomst og fremstillingsprocesser for kemi-

kalier. De henviser i den forbindelse til, at vurdering af risikohåndteringen af enzymer kræver grun-

dige vurderinger baseret på faktiske målinger og ofte kræver detaljerede oplysninger, der er specifikke

for bestemte kunder via fortrolige aftaler. Videregivelse af sådanne oplysninger vil ifølge Novozymes

være skadelig for deres virksomhed såvel som deres kunder. Novozymes oplyser, at videregivelse af

disse oplysninger potentielt kan føre til misforståelser. Novozymes gør ligeledes opmærksom på, at

produktionsprocesser også kan være fortrolige, og da enzymindustrien er meget konkurrenceudsat vil

videregivelse af sådanne oplysninger være skadelig for deres virksomhed. Det er derfor det afgørende

for Novozymes, at

definitionen af ”kemiske data”

formuleres klarere, og at der gives mulighed for at

give et godt resumé på et overordnet niveau. Novozymes henviser til, at der er visse muligheder for for-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

trolighed vedrørende "kemiske data" i artikel 16, men det er for dem at se meget begrænset. Det er af-

gørende for Novozymes, at virksomheder kan anmode om fortrolighed, når videregivelse af oplysnin-

ger er skadelig for virksomheden.

Endelig mener Novozymes, at forordningen bør præcisere de datapunkter, der henvises til i forordnin-

gen, for at sikre, at den ikke fører til yderligere datakrav under andre processer. Slutteligt forstår No-

vozymes forslaget til forordningen således, at man ikke ønsker at indhente nye data til dataplatformen

fra substanser, der allerede er registreret. Den tilgang støtter Novozymes og påpeger, at det er vigtigt,

at dette princip fastholdes gennem hele lovgivningsprocessen.

Kosmetik- og hygiejnebranchen:

Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter generelt forslaget om at

strømline og effektivisere proceduren for den grundlæggende (fare)vurdering af stoffer med henblik på

at opnå en mere harmoniseret og transparent stofvurdering.

Kosmetik- og hygiejnebranchen påpeger, at det er vigtigt at sikre, at den information og de forsøg, der

ligger bag vurderingen af et stof, udelukkende anvendes i overensstemmelse med det oprindelige for-

mål, så eksempelvis resultater fra tidligere udførte forsøg ikke ekstrapoleres til at drage nye konklusio-

ner, som forsøgene reelt set ikke kunne underbygge.

Kosmetik- og hygiejnebranchen påpeger, at det er vigtigt at al arbejde med initiativer under

”Ét stof –

én

vurdering”

foregår i tæt samarbejde med de interessenter, som de forskellige forslag påvirker. Kos-

metik- og hygiejnebranchen mener afslutningsvis, at det skal sikres, at de administrative byrder og er-

hvervsøkonomiske omkostninger, herunder krav om modificering og ensretning i formater, standarder

og sprog holdes til det absolutte minimum, og at der i videst muligt omfang bygges videre på allerede

etablerede procedurer og standarder.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Andres landes holdninger til forslaget er ikke kendt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål i forslaget, som er at samle data om kemikalier på tværs af

Kommissionen og EU's agenturer. Regeringen finder det positivt, at medlemsstater, Kommissionen og

agenturerne får fuld adgang til alt materiale, som den fælles dataplatform indeholder, da dette fremad-

rettet vil kunne bidrage til bedre viden om kemikalier på tværs af EU-lovgivninger og derved bidrage

til bedre og forhåbentlig hurtigere udvikling af lovgivning på området. Regeringen bemærker, at den

fortrolighed, der i dag er under de enkelte EU-lovgivninger, ikke lempes.

Regeringen ser et stort potentiale i at anvende den store mængde af information i den fælles dataplat-

form til den fremtidige udvikling af lovgivning og politik på kemikalieområdet på både EU og national

plan. For at sikre en bedre anvendelse af den information om kemiske stoffer og deres eventuelle ska-

delige effekter på mennesker og miljø, som samles i den fælles dataplatform, ønsker regeringen mulig-

heden for at anvende informationen på tværs af lovgivningsprocesser for de forskellige EU's kemikalie-

lovgivninger. Dette vil medføre en mere effektiv reguleringsproces for skadelige kemiske stoffer og vil

sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed. Regeringen har forståelse for, at dette vil kræve

en ændring af lovteksten i de enkelte forordninger under den fælles dataplatform, og at dette er en stor

og kompleks opgave. Regeringen vil derfor forslå, at der i forslaget til forordningen indsættes en be-

stemmelse, der pålægger Kommission at undersøge og stille forslag til relevante retsakter med henblik

på, at denne anvendelse af informationer på tværs af lovgivninger muliggøres inden for en kort år-

række, eksempelvis fem år.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 334: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier, KOM (2023) 0779, fra miljøministeren

Forslaget indeholder en forpligtigelse til, at medlemsstaterne fremadrettet skal informere om plan-

lagte, igangværende og afsluttede lovgivningsprocesser under de EU-lovgivninger, som er tilknyttet

den fælles dataplatform. Regeringen forventer ikke, at denne forpligtigelse vil medføre væsentlige æn-

dringer i forhold til, hvad medlemsstaterne allerede informerer om i dag. Regeringen har dog for øje,

at denne forpligtigelse ikke udvides unødigt.

Regeringen finder det positivt, at nye tiltag som ”tidlig varslingssystem” samt ”overvågningslisten”

indføres. Det er regeringens holdning, at sådanne værktøjer længe har manglet og det er derfor vigtigt

for regeringen, at disse to tiltag etableres hurtigst muligt, da de kan bidrage med vigtig viden om ska-

delige kemikalier, så der kan sættes hurtigt ind med ny regulering. Det er dog regeringens holdning, at

medlemsstaterne bør inddrages i processen vedrørende udarbejdelse af de indikatorer, som skal ligge

til grund for det tidlige varslingssystem, samt hvilke stoffer, som skal på overvågningslisten. Regerin-

gen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse for procedureregler, hvor vedtagelse af disse ele-

menter skal ske ved rådgivningsproceduren, jf. forordningen om de generelle regler og principper for,

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Afslutningsvis finder regeringen det positivt, at ECHA i fremtiden kan igangsætte relevante studier

som kan supplere de data, som allerede genereres under de nuværende kemikalielovgivninger. Rege-

ringen mener dog, at medlemsstaterne bør inddrages i beslutningen om, hvornår og hvilke studier som

skal udføres. Regeringen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse for procedureregler, hvor

vedtagelse af disse elementer skal ske ved rådgivningsproceduren, jf. forordningen om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gen-

nemførelsesbeføjelser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.