Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 328
Offentligt
2832105_0001.png
Åbent brev til:
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
E-mail:
[email protected]
Gråsten den 27. februar 2024
Ang.: Aftale om dyrevelfærd 2024-2027 af 9. februar 2024
Gråsten Fjerkræ har med interesse læst aftalen og er grundlæggende enig i, at landbrugsdyrene skal sikres
en forsvarlig dyrevelfærd. Men det er også Gråsten Fjerkræ magtpåliggende, at de lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der træffes, bygger på veldokumenterede faglige videnskabelige forudsætninger. Ligeledes
er det vores opfattelse, at de tiltag, der måtte blive gennemført i Danmark, skal ske på en måde, så den frie
handelsmæssige bevægelse indenfor EU, altså Det Indre Marked, ikke bliver negativt berørt, herunder heller
ikke bliver udsat for begrænsninger, som tilsidesætter de konkurrencemæssige forhold.
Gråsten Fjerkræ arbejder primært inden for området, der i aftalen benævnes ”Initiativer vedrørende
fjerkræ”, hvorfor bemærkningerne primært skal ses i forhold til dette område. Og inden for dette område,
er det primært kød fra fjerkræ, som Gråsten Fjerkræ beskæftiger sig med. Derfor knytter vore
bemærkninger sig primært til punkterne 23, 24, 25 og 26. I forhold til disse punkter har vi følgende
bemærkninger:
Langsommere voksende kyllinger
Der mangler en klar definition af ovenstående begreb. ”Langsommere voksende” i forhold til hvad og
hvem? I den almindelige presse henvises ofte til den kommercielle linjekrydsning Ross 308, men det er ikke
en konstant type kylling og heller ikke en kylling, der kan defineres som en race, med fastlagte standarder
for størrelse, tilvækst m.v. I avlsfirmaet Aviagen, der markedsfører Ross 308, foregår der et løbende
selektionsarbejde. Det har bl.a. også haft den effekt, at nogle af de konkrete negative velfærdsmæssige
forhold, som blev, konstaterer for mange år siden, og i dag ikke længere eksisterer i virkeligheden, men
fortsat eksisterer i den almindelige omtale, underbygget med kampagner af dyreværnsgrupper, der ikke ved
hvad der er op og ned, så forbrugerne får et helt forkert indtryk og opfattelse af virkeligheden.
Se f.eks. Fødevarestyrelsen, Videncenter for dyrevelfærd, Jubilæumsskrift 2010-2020 og Aarhus Universitet
2023, hvor en undersøgelse af slagtekyllingers gangproblemer viste, at 94,0 % af de hurtigt voksende
kyllinger ikke havde gangproblemer og det tilsvarende tal for de langsommere voksende kyllinger var 95,2
%. Forskellen mellem de to typer kyllingers evne til at gå normalt, er således ganske lille.
Når der derfor skal defineres noget, som altså i dag kaldes ”langsommere voksende” må det fastlægges på
baggrund af konkrete biologiske og tekniske standarder for den type kylling, som måtte ønskes. Begrebet
”langsommere voksende” er et meget upræcist og diffust begreb.
Markedsføringsindsats
Gråsten Fjerkræ må anmode om, at en sådan markedsføringskampagne bliver baseret på objektive og
uafhængige videnskabelige kriterier, som er forankrede i diverse internationale fora og universiteter.
Herudover må det også sikres, at Det Indre Marked i EU ikke bliver begrænset, så vel som der ikke må øves
konkurrencemæssige begrænsninger for tilsvarende varetyper fra det øvrige EU.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Henvendelse af 27/2-24 fra Gråsten Fjerkræ om aftale om dyrevelfærd 2024-2027
2832105_0002.png
Statsligt stop for køb af hurtigt-voksende kyllinger
Det er en meget uklar definition, at bruge begrebet ”hurtigt-voksende”. En hurtigt-voksende kylling, hvad er
det og i forhold til hvad? Hvis der ønskes en kylling af denne type, skal der på dette område fastlægges
nogle klare biologiske og tekniske standarder og disse standarder skal være vel forankrede i uafhængige
videnskabelige data fra internationale universiteter og fora.
Ved indkøb i statsligt regi, skal det sikres af de gældende EU-regler vedrørende licitation, herunder
gældende konkurrenceregler overholdes, for at sikre at der ikke laves national protektionisme.
EU-forbud mod hurtigt-voksende kyllinger
Gråsten Fjerkræ må også her gøre opmærksom på definitionsproblemet. Et arbejde i EU-regi hilses
velkommen, men arbejdet skal gennemføres på baggrund af data fra uvildige videnskabelige universiteter
og fora, hvor der foreligger ekspertise. Et arbejde som foreslået her, kan ikke alene ses i EU-sammenhæng,
da der forgår en stor samhandel på globalt plan, derfor skal der samarbejdes med relevante internationale
fora, der har at gøre med samhandel med fjerkræprodukter.
Fokus på dyrevelfærden i den danske slagtekyllingeproduktion
Det er almindelig kendt, at den danske slagtekyllingeproduktion er vel monitoreret med data fra
primærproduktionen om dødelighed, foderforbrug, vækst, fodhelse m.v. og fra slagterierne foreligger bl.a.
data om kassationer m.v. Men en systematisk opsamling og vurdering hilses velkommen. Arbejdsgruppen
bør se på alle typer af slagtekyllingeproduktion incl. friland og den økologiske. De indsamlede data bør
vurderes op mod data fra andre landes produktion, hvis muligt, og det bør endvidere holdes op mod, hvad
der foreligger af international uvildig videnskabelig information.
Afsluttende bemærkninger
Gråsten Fjerkræ ønsker med denne skrivelse at sætte fokus på nogle problemstillinger, der synes
undervurderet eller mangler klar definition. Hensigten med dette er, at der i forbindelse med udformningen
af selve lovgivningen, kan blive taget hensyn til dette.
Det er endvidere afgørende for Gråsten Fjerkræ, at lovgivningen bliver lavet på et uvildigt videnskabeligt
grundlag, og at en given lovgivning sikrer den fortsatte frie bevægelighed inden for EU altså, at Det Indre
Marked ikke bliver sat ud af funktion til fordel for national protektionisme.
Det er vigtigt, at dyrevelfærden holdes høj i alle produktionstyper af slagtekyllinger uanset linjekombination,
vækstrate, produktionssystem, fjer-, hud- eller benfarve. En lovgivning der lukker sig fast omkring én type
kylling eller én type produktionssystem, sikrer ikke automatisk den bedste dyrevelfærd. Hvis lovgivningen
udformes på en sådan måde, at det kun vil være muligt at producere én særlig kyllingetype, vil den ønskede
og efterspurgte diversitet i udbuddet af kyllingekød unødigt blive stærkt begrænset.
Gråsten Fjerkræ ser frem til den videre proces, og har kun ønske om, at der er høj dyrevelfærd i
slagtekyllingeproduktionen, men må samtidig fastholde, at høj dyrevelfærd skal bygge på uafhængige
videnskabelige forudsætninger, samtidig med, at Det Indre Marked ikke bliver begrænset, såvel som det
globale perspektiv også bør tilgodeses.
Med venlig hilsen
Gråsten Fjerkræ A/S
Gunder P. Jensen
Bestyrelsesforman