MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, samt ny vejledning om spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 326
Offentligt

FAQ 43 og FAQ 48 I OPDATERET VEJLEDNING

–

SPØRGSMÅL OG

SVAR OM UDLEDNING AF VISSE FORURENENDE STOFFER TIL

VANDMILJØET JANUAR 2024

43. Hvordan fastsættes kravværdier for et givet stof i en udledning, når

miljøkvalitetskrav for stoffet i forvejen er overskredet i vandområdet?

Der kan kun tillades udledning til et overfladevandområde, hvor et eller flere

miljøkvalitetskrav er overskredet, og hvor miljømålet derfor ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke direkte eller indirekte vil kunne medføre en forringelse af

overfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte

miljømål. Det følger af bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, der bl.a.

udmønter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.

En nærmere beskrivelse af, hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om

at forebygge forringelse af overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at

hindre mulighed for målopfyldelse, fremgår af vejledning til bekendtgørelse om

indsatsprogrammer afsnit 8.3.2.

Indsatsbekendtgørelsen gælder kun for de målsatte overfladevandområder, mens

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer også gælder for

udledninger til overfladevand, som ikke er målsat. Miljøstyrelsen vurderer, at EU-

rettens krav om at sikre, at udledninger af visse forurenende stoffer ikke påvirker

opfyldelse af relevante miljøkvalitetskrav i de berørte overfladevande og

havområder skal forstås på samme måde for målsatte overfladevandområder og

for ikke-målsat overfladevand og havområder.

Miljømyndigheden kan ifølge § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse

forurenede stoffer udpege blandingszoner omkring udledningspunkter.

Koncentrationerne af stoffer kan overskride relevante miljøkvalitetskrav for

stofferne inden for blandingszonen, hvis overskridelsen ikke påvirker opfyldelse af

disse krav i det øvrige overfladevandområde. Miljømyndigheden fastsætter

nærmere, hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides, herunder i hvilket

omfang. Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for

et givet stof, om miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i

det berørte overfladevandområde, så længe koncentrationen af stoffet ikke vil

kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke vil kunne

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Fastsættelse af udlederkrav for stoffer, der i forvejen findes i overfladevandet i

koncentrationer, der overskrider miljøkvalitetskrav, kan ske ud fra nedenstående

tilgang. Det bemærkes generelt, at udlederkravet altid skal vurderes konkret i

forhold til udledningen og overfladevandet, og det skal kunne eftervises ved

beregninger, at der er sikkerhed for, at udledningen ikke vil medføre påvirkning af

opfyldelsen af miljøkvalitetskravene i overfladevandet uden for blandingszonen.

Omfanget af den samlede påvirkning (kumulative effekter) af

overfladevandområdet fra øvrige kilder skal således inddrages, jf. bekendtgørelse

om indsatsprogrammer § 8, stk. 5. Når det eller de forurenende stoffer, som

udledningen omfatter, i forvejen findes i og/eller udledes til det berørte

overfladevand, skal koncentrationen i overfladevandet af stoffet eller stofferne

indgå i beregningen, jf. § 7, stk. 3 i bekendtgørelsen. Se også FAQ 22 om hvad er

forskellen på ”naturlig baggrundskoncentration” og ”i forvejen forekommende

koncentration”?

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, samt ny vejledning om spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren

I. Miljøkvalitetskrav for vand er overskredet i overfladevandet

Hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for et givet stof i

vand allerede er overskredet i overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give

tilladelse til en udledning til vand eller luft, hvis den ved beregninger kan vise, at

udledningen med sikkerhed ikke vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravet i

overfladevandet uden for den udpegede blandingszone.

Der vil være overfladevande, hvor den i forvejen forekommende koncentration er

væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor udledninger i potentielt

høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i

overfladevandet. Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre,

at udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse af miljøkvalitetskravet for

overfladevandet. Udledningen må derfor i sig selv ikke medføre en overskridelse af

miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand. Til beregning heraf skal der ikke

inddrages den i forvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en koncentrationsstigning på mindst

muligt og højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet

i randen af den maksimalt tilladte størrelse blandingszone, jf. FAQ 67.

Koncentrationsstigningen er en stigning i koncentrationen i overfladevandet i

forhold til den i forvejen forekommende koncentration.

For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af

depositionen overalt i overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af

værdien af stoffets generelle kvalitetskrav.

Eksempel: Hvis et stof har et generelt kvalitetskrav på 1 µg/L må den beregnede

koncentrationsstigning i blandingszonens rand ikke være mere end 0,05 µg/L.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand

eller luft ikke medfører en stigning i koncentrationen af pågældende stof på et

repræsentativt målepunkt. I beregningen skal indgå den i forvejen forekommende

koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. Ved vurdering af, om en

beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage

udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand

almindeligt anvendte analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder for

kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota

som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse ud fra de fortyndingsmodeller, der er

henvist til i FAQ 68, som har en begrænsning i deres rækkevidde. Ansøger kan

vælge for egen regning at få udført supplerende fortyndingsberegninger i større

afstand fra udledningspunktet, hvis det repræsentative målepunkt er placeret

længere væk fra udledningspunktet end rækkevidden for fortyndingsmodellerne

anvist i FAQ 68.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der

sikrer samme beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota jf.

FAQ 33 Vil

overholdelse af det generelle kvalitetskrav for vand for bioakkumulerende stoffer

sikre samme beskyttelse som overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota?

Der kan dog være situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes overholdt i

overfladevandet, men hvor biotakravet vurderes overskredet. Grundet

sammenhængen mellem fastsættelse af biotakravet og det generelle kvalitetskrav

kan miljømyndigheden ved fastsættelse af udlederkrav for en udledning antage, at

udledningen ikke vil give anledning til yderligere forringelse af tilstanden af biota,

hvis udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle kvalitetskrav i

randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for

et givet stof allerede er overskredet i overfladevandet, kan myndigheden fastsætte

udlederkrav for en udledning som anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at

udledningen ikke vil medføre yderligere forringelse af tilstanden i biota og ej

hindre målopfyldelse for overfladevandet, samt at udledningen ikke medfører en

væsentlig stigning i koncentrationen af stoffet i biota (se evt. FAQ 50. Hvordan

sikres det, at en udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota,

jf. § 6, stk. 1, nr. 5?)

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet stof, for hvilket der ikke er fastsat et

generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er

overskredet i overfladevandet, kan myndigheden lægge udledningens indvirkning

på koncentrationsstigninger i biota og på overskridelse af miljøkvalitetskravet for

biota til grund for fastsættelse af udlederkrav, se FAQ 46. Hvad skal inddrages ved

fastsættelse af udlederkrav for stoffer uden et generelt kvalitetskrav for vand, men

hvor der er fastsat en maksimumkoncentration for stoffet?

III. Miljøkvalitetskrav for sediment er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand sikrer ikke nødvendigvis beskyttelsen af

sedimentmiljøet.

Hvis miljøkvalitetskravet for sediment for et givet stof er overskredet i

overfladevandet, kan miljømyndigheden kun give tilladelse til en udledning, som

ikke vil medføre en målbar stigning i koncentrationen af det pågældende stof i

sedimentet og dermed påvirke opfyldelsen af miljøkvalitetskravet.

Der vil være overfladevande, hvor den i forvejen forekommende koncentration er

væsentlig højere end stoffets miljøkvalitetskrav, hvorfor udledninger i potentielt

høje koncentrationer ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i

sedimentet. Godkendelsesmyndigheden skal derfor ved godkendelsen sikre, at

udledningen i sig selv ikke vil hindre overholdelse af miljøkvalitetskravet for

overfladevandet. Udledningen i sig selv må derfor ikke medføre en overskridelse af

miljøkvalitetskrav i sedimentet. Til beregning heraf skal der ikke inddrages den i

forvejen forekommende koncentration.

For at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau bør

miljømyndigheden derudover kun tillade en beregnet gennemsnitlig årlig stigning

af koncentrationen i sedimentet som følge af en udledning på mindst mulig og ikke

mere end 1 % af værdien for miljøkvalitetskravet for sediment. For udledninger til

luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt i

overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 1 % af værdien af stoffets

miljøkvalitetskrav for sediment. Koncentrationsstigningen er en stigning i

koncentrationen i overfladevandet i forhold til den i forvejen forekommende

koncentration.

Eksempel: Hvis et stof har et generelt kvalitetskrav på 10 mg/kg tørstof må den

beregnede koncentrationsstigning i blandingszonens rand ikke være mere end 0,5

mg/kg tørstof.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand

eller luft ikke medfører en målbar stigning i koncentrationen af pågældende stof i

sedimentet på et repræsentativt målepunkt. I beregningen skal indgå den i

forvejen forekommende koncentration af stoffet i det modtagende overfladevand. I

vurderingen af, hvorvidt en stigning er målbar, kan inddrages de almindeligt

anvendte analysemetoder, som i bekendtgørelse om kvalitetskrav til

miljømålinger er fastsat for målinger for kemisk analyse og kontrol af

overfladevands tilstand, sedimenter og biota til brug for overvågningen.

Ifølge bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer gælder

derudover generelt for stoffer, der har tendens til at ophobes i sedimentet, at

uafhængigt af, om et miljøkvalitetskrav for et givet stof i sediment er overskredet

eller ikke er overskredet, skal miljømyndigheden sikre, at udledningen ikke

medfører en

væsentlig stigning

i koncentrationen af pågældende stof i sedimentet,

jf. FAQ 51.

De nævnte hensyn til beskyttelse af sedimentmiljøet kan medføre, at

miljømyndigheden må fastsætte strengere udlederkrav for et givet stof end det

udlederkrav, der følger af hensynet til beskyttelse af matricerne vand og biota, jf.

ovenstående retningslinjer (I) og (II).

Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt?

Det repræsentative målepunkt vælges eller placeres ud fra følgende:

Trin 1.

Hvis der er en overvågningsstation, der overvåges eller har været overvåget for

MFS i det berørte overfladevandområde, anvendes denne som målepunkt. Hvis

der er flere overvågningsstationer med målinger af MFS i overfladevandområdet,

vælges den station, der vurderes at være mest repræsentativ for

overfladevandområdet, fx stationen med flest og/eller nyeste data for MFS.

Overvågningsstationer kan fremsøges via miljødata.dk

(https://miljoedata.miljoeportal.dk/) ved at filtrere under kemi (f.eks. på

Miljøfarlige stoffer i vand

–

vandløb).

Trin 2.

Hvis trin 1 ikke er muligt, men der er andre overvågningsstationer i

overfladevandområdet, som anvendes til vurdering af miljøtilstanden, anvendes

den station, der vurderes bedst at repræsentere overfladevandet som helhed.

Trin 3.

Hvis der ingen overvågningsstationer er i det berørte overfladevand, kan

miljømyndigheden anvende følgende kriterier for placering af et målepunkt til

brug for beregninger:

a. Kystvande: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske

målepunkt for vand og sediment, hvor overfladevandet er dybest. Hvis

dybdeforholdene ikke kendes, placeres det fiktive målepunkt i

overfladevandets geografiske midtpunkt.

b. Søer: Hvis dybdeforholdene kendes, placeres det teoretiske målepunkt for

vand og sediment, hvor søen er dybest. Hvis dybdeforholdene ikke kendes,

placeres det fiktive målepunkt i søens geografiske midtpunkt.

c. Vandløb: Det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for

vandløbsstrækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning under

hensyn til egnethed og repræsentativitet i forhold til strækningen eller

vandområdet.

48. Hvad betyder øget forurening i henhold til bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer?

I vandrammedirektivets artikel 2, nr. 33,

er begrebet ”forurening”

defineret som:

”Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer

eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller

kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte

afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller

forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af

miljøet

”

”forurenende stof”

er i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 31 defineret som

”ethvert stof, der

kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i

bilag VIII”.

Direktivets bilag VII indeholder en oversigt over de stoffer, for hvilke der

er EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I fortsættelse heraf må

”forurening”

her forstås

som en skade på kvaliteten af vandøkosystemer som følge af udledning af visse

stoffer.

Da miljøkvalitetskrav udtrykker den koncentration af et forurenende stof, der ikke

bør overskrides af hensyn til menneskers sundhed og miljøet, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, må det lægges til

grund, at der i et overfladevand, hvori koncentrationer af forurenende stoffer ikke

overskrider miljøkvalitetskravene, ikke er forurening forstået som en forringet

tilstand i vandøkosystemer forårsaget af en udledning af visse stoffer, jf. ovenfor.

”Øget forurening” som omhandlet i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 4, må derfor

forstås som en yderligere forringelse af en tilstand i berørte overfladevandområder,

som i forvejen er forringet derved, at koncentrationer af forurenende stoffer

overskrider miljøkvalitetskravene. Den nævnte bestemmelse, som fastsætter, at

udledningen ikke må medføre øget forurening, supplerer således bekendtgørelsens §

6, stk. 1, nr. 1, som fastsætter, at udledningen ikke må medføre overskridelse af

miljøkvalitetskrav

–

hvilket jo forudsætter, at miljøkvalitetskravene ikke er

overskredet i forvejen. De to bestemmelser udmønter tilsammen miljømålet i

vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i, om at forebygge forringelse af

tilstanden for alle overfladevandområder.