Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 322
Offentligt
2830678_0001.png
Til Jacob Jensen, Minister for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
CC. Magnus Heunicke, Miljøminister og
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 23.februar 2024
Vedr. politisk aftale om vigtigheden af at give tilskud til sæl- og skarvprojekter.
Kære Jacob Jensen,
I 2021 blev der indgået en aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet for perioden
2021-2023. Aftaleparterne blev blandt andet enige om, at det var: ‘særligt
vigtigt’,
at der under
ordningen er mulighed for at støtte håndtering af sæl- og skarvproblematikken”. Nu skriver vi 2024,
og der er netop uddelt de sidste midler under det aktuelle program.
FSK-PO har via aktindsigter i Fiskeristyrelsen fået oplyst, at der er givet midler til 2 projekter under
”Marin Viden” tilskudsområde 3 om ”håndtering af sæl- og skarvproblematikken” i
aftaleprogrammet 2021-2023.
De to projekter har modtaget i alt kr. 7.513.402. FSK-PO har fået oplyst af Fiskeristyrelsen, at der
er givet afslag på 3 sæl- og skarvprojekter, herunder et projekt som FSK-PO har sendt ind om en
reguleringsindsats på skarv og som du viste stor interesse for, da vi fortalte om projektet ved et
møde i slutningen af 2023.
FSK-PO mener ikke, at kun 2 projekter i en hel programperiode afspejler den politiske intention
om, at skarv- og sælprojekter er særligt vigtige. Herudover mener vi, at data understøtter dette, da
midlerne afgivet til sæl- og skarvprojekter ikke afspejler
høj prioritet.
FSK-PO vil derfor gerne opfordre til:
1.
Der findes nye midler, så der indenfor kort tid kan laves en ny ansøgningsrunde, der
udelukkende omhandler tilskud til at undersøge og afprøve tiltag til håndteringen af sæl- og
skarvs påvirkning på fiskeriet.
Alternativt, at man under de kommende forhandlinger om EU's Hav- og Fiskerifond er
ekstra specifik i formuleringen af den politiske aftale, samt afsætter et fast beløb til sæl- og
skarvproblematikken. Sådan at Fiskeristyrelsens faktiske implementering også afspejler de
politiske intentioner.

2.
Derudover vil vi gerne spørge til flg:
1.
Om ministeren mener, at Fiskeristyrelsen har levet op til den politiske aftale fra marts 2021
om, at det var særlig vigtigt at støtte håndteringen af sæl- og skarvproblematikken?
Om ministeren agter allerede nu at sikre nødvendige midler til sæl- og skarvprojekter,
særligt i lyset af Fiskerikommissionens anbefaling 10a: Regulering af - og mere viden om -
skarv og sæl.

2.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 322: Kopi brev fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om manglende prioritering af sæl- og skarvforvaltning i tilskudsordninger
2830678_0002.png
Fiskeristyrelsens prioritering og tilskudsguide afspejler ikke den politiske prioritering.
I aftaleperioden 2021-2023 har det udelukkende været muligt at søge til håndtering af skarv- og
sælproblematikken som en del af tilskudsordningen: ”Marin viden: Bæredygtig forvaltning af havet
og fiskeriet”. Ordningen blev åbnet for ansøgninger den 1. september 2023 med en ramme på kr.
66,9 mio. Planen var at genåbne ordningen i 2024 med 19,3 mio. kr. Fiskeristyrelsen valgte dog i
behandlingen af ansøgningerne at slå midlerne sammen for at imødekomme overansøgningen på
ordningen, og der blev derfor uddelt kr. 86,1 mio.
En gennemgang, som FSK-PO har lavet på baggrund af data fra Fiskeristyrelsen, viser, at af de tre
tilskudsområder, der var muligt at søge til under ordningen, har Fiskeristyrelsen klart
underprioriteret sæl- og skarvprojekter. Dette tydeliggøres af tabellen herunder, hvor det fremgår,
at både antallet af projekter, der har modtaget tilsagn, og midler tildelt ift. ansøgningsbeløbet
(tilsagnsprocent) ikke viser et prioriteret område.
Antal
ansøgninge
r
24
Antal
tilsagn
18
Projekt-
godkendelse
75%
Ansøgt
Beløb
(mio.)
89,7
Tilsagns-
beløb
(mio.)
67,4
Tilsagns-
fordeling
78%
Tilsagns
-
Procent
75%
 
1. Viden til
fiskeriforvaltningen
2. Udvikling af selektive og/
eller skånsomme redskaber
3. Håndtering af sæl- og
skarvproblematikken
4
3
75%
16,7
11,2
13%
67%
5
2
40%
15,3
7,5
9%
49%
FSK-PO pointerede i et høringssvar til Fiskeristyrelsen allerede i august 2023, at
prioriteringskriterierne for ansøgningerne ville forfordele sæl- og skarvprojekter. Ydermere
pointerede FSK-PO, at man dermed – efter FSK-POs mening – ikke levede op til den politiske
aftale. Fiskeristyrelsen ændrede dog ikke prioriteringerne eller tilføjede, som FSK-PO foreslog, et
specifik prioriteringspoint til skarv- og sælprojekter. Vi påpegede herudover, at Fiskeristyrelsens
forslag ved at afsætte minimum 5 pct. til område 3 næppe ville møde det politiske ønske om, at det
skulle være ”særligt vigtigt at støtte håndteringen af sæl- og skarvproblematikken”. At kun 40% af
projekterne blev godkendt, og kun halvdelen af de ansøgte midler blev uddelt til sæl- og
skarvprojekter, langt under de to andre områder, bekræfter desværre kun denne forudsigelse.
Vi ser frem til et svar på vores henvendelse.
Med venlig hilsen,
David Lange,
Direktør
FSK-PO Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
[email protected]
www.skaansomtkystfiskeri.dk