Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 309
Offentligt
2828493_0001.png
Til miljøminister Magnus Heunicke
Kopi til erhvervsminister Morten Bødskov og
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
21-02-2024
EMN-2018-02399
1684195
Kære Magnus Heunicke,
De fem regioner har myndighedsansvaret for forsyning med råstoffer fra land
til bygge- og anlægsprojekter, herunder til den grønne omstilling. Det er en vig-
tig samfundsopgave, hvor vi samtidig arbejder for også at fremme bæredygtig-
hed, øge genanvendelsen og sikre borgerhensyn.
Regionerne løser opgaven efter råstofloven, som hører under Miljø- og Føde-
vareklagenævnets kompetenceområde. Desværre oplever vi stigende usikker-
hed om råstofplanlægningen, efter at klagenævnet har ophævet tre ud af regi-
onernes fem råstofplaner i 2023.
De tre råstofplaner i Region Sjælland, Midtjylland og Hovedstaden er blevet op-
hævet på baggrund af spørgsmål, som kun vedrører enkelte graveområder,
som udgør en mindre del af planen. Der er oftest tale om fejl i en miljøvurde-
ring, som har baggrund i EU-retten. Ifølge nævnet er dette en væsentlig retlig
mangel og fører til ophævelse og hjemvisning af den samlede plan, idet en rå-
stofplan forvaltningsretligt er én samlet plan.
Det er utilfredsstillende og skaber uro for markedet, lokalsamfund og hos alle
involverede parter, når en råstofplan ophæves. Det påvirker forsyningssikker-
heden, herunder infrastrukturprojekter, byggerier og den grønne omstilling i
hele Danmark. En hjemvisning af den påklagende del af planen havde i højere
grad været i tråd med proportionalitetsprincippet og været langt mindre ind-
gribende.
Hovedudfordringerne
Nogle af de centrale udfordringer, regionerne oplever i forhold til Miljø- og Fø-
devareklagenævnets afgørelser vedrørende råstofplaner, er:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser hele planer til
fornyet behandling uden at vurdere, om afgørelsen kan begrænses
til enkelte dele af planen. Det sinker råstofforsyningen og skaber
usikkerhed om retsstillingen.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 309: Henvendelse af 21/2-24 fra Danske Regioners formandskab om klagenævnets hjemvisning af råstofplaner
2828493_0002.png
Principielle spørgsmål, som er afgørende for det videre arbejde med
de fremtidige råstofplaner, forbliver uafklaret, da disse ikke behand-
les af klagenævnet. Det betyder, at regionerne mangler vejledning og
sikkerhed i det videre planarbejde, så de samme fejl ikke gentages i
næste plan.
Sagsbehandlingstiderne i klagenævnet er så lange, at der går 2-3 år,
før en afgørelse er truffet. Regionerne skal vurdere behovet for op-
datering af råstofplanerne hvert fjerde år, og oftest er arbejdet med
den næste plan godt i gang, når afgørelsen modtages. Det har store
konsekvenser for de virksomheder og borgere, der indretter sig i til-
tro til de gældende planer.
Situationen er uholdbar, og vi efterlyser derfor tiltag, der kan give ro om
råstofplanlægningen og bedre forsyningssikkerhed på råstofområdet.
Behov for handling og forandring
Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser på baggrund af den gæl-
dende danske lovgivning og EU-retten, som sætter rammerne i forhold til mil-
jøvurderinger og dermed udgør en del af det retlige grundlag for råstofpla-
nerne. Her finder vi, at der er behov for ændring af lovgivningen, så klagenæv-
net kan nøjes med at ophæve de specifikke dele af en råstofplan, når en miljø-
vurdering underkendes.
Desuden er der et stort behov for, at sagsbehandlingstiden for råstofsager i
Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver kortere. Det gælder særligt klager over
råstofplaner, som bør afgøres tidsnok til, at regionen kan inddrage afgørelsen i
arbejdet med den næste plan i den fireårige cyklus.
Da Nævnenes Hus er hører under Erhvervsministeriet, kan der være behov for
at drøfte prioriteringen af råstofsagerne med Morten Bødskov, som derfor får
kopi af dette brev.
Vi ønsker at drøfte de problemer, regionerne oplever, med dig og vil opfordre
til, at vi snarest muligt mødes om mulige løsninger.