Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 306
Offentligt
2828338_0001.png
Den 21.2.24
Høringssvar til ”urørt skov” og henvendelse til MOF
([email protected],
https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/kontakt)
I anledning af høringen vedr. forvaltningsplaner for 23 000 ha urørt skov kommer her mit
høringssvar som samtidig er en henvendelse til MOF.
Jeg vil især fokusere på den forvaltningsform, der har højeste prioritet, nemlig helårsgræsning
uden tilskudsfodring. Derfor vedrører dette skriv også Naturnationalparker og andre
naturområder, hvor denne forvaltningsform anvendes.
De myndighedsbetjenende biologer fra DCE/AU har lige udgivet et notat om
vildgræsningsprojekter (som er det nye navn for rewilding/helårsgræsning uden
tilskudsfodring) med anbefalinger til, hvordan forvaltningen skal foretages
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-
599/SR586.pdf?fbclid=IwAR2V8WsfE3hDg1uQAndaRaPPm87rYLAGARe3935bZo8b9f2an6GapIzo
AQQ
De nævner utallige gange, at der mangler data fra såvel Danmark, Europa som Afrika, så deres
anbefalinger bygger på forventninger, formodninger, vurderinger og deres bedste bud.
Målet er at bevare biodiversiteten og genoprette vilde økosystemer ved hjælp af en vildere
naturforvaltning i en open ended proces inspireret af mellemistidens landskaber. Denne
forvaltningsform er i strid med bl.a. Habitatsdirektivet.
Biologerne har prioriteret deres anbefalinger. Et af de vigtigste værktøjer er ”vildgræsning”.
Den højst prioriterede form består i, at de udsatte husdyr lever og dør uden menneskers
indblanding. Denne version vil dog ikke være mulig efter gældende lovgivning.
Kun Molslaboratoriet har praktiseret den mindst ringe model, nemlig reaktiv forvaltning af
dyreholdet, hvor dyrene skal sulte eller være syge, inden der gribes ind.
Dette er i strid med dyrevelfærdsloven, selv om det af politiske grunde bliver godkendt af
Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger. Biologerne foreslår fiflerier med dyrevelfærdsloven,
således at man ikke sætter kravet om huld score for højt. I Hestebekendtgørelsen står der, at
udegående heste skal være ved godt huld. Det kan ikke gradbøjes, selv ikke af
rewildingbiologer.
I et af de stærkt politiserende svar til Naturstyrelsens spørgsmål til notatet (link p. 2) skriver
rewildingbiologerne, at der skal være politisk accept af, at dyr kan overses og dø, ellers kan
man ikke genoprette den ønskede ”vilde natur og naturlige økosystemer”. Også dette er i strid
med dyrevelfærdsloven.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 306: Henvendelse af 21/2-24 fra Birte Vinther, Ry, om urørt skov, naturnationalparker og anden naturforvaltning
2828338_0002.png
Naturstyrelsen er allerede gået i gang med at forberede de nye ideer, og der fældes massivt i de
danske statsskove i strid med miljølovens bestemmelser og således, at der kan opstå konflikt
mellem Naturstyrelsen på den ene side og Miljøstyrelsen og Kommunerne på den anden.
En ny undersøgelse på Molslaboratoriet har vist, at der ikke er signifikant forskel på
biodiversiteten efter forskellige græsningsformer – bare græsningstrykket er lavt.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/avsc.12718
De voldsomme ændringer i naturen i form af især fældninger af store dele af statsskovene vil
have stor negativ betydning for klimaet, som er helt fraværende som faktor i notatet.
Yderligere kritik af planerne for forvildet natur kan læses i fhv. statsskovrider, med livslang
erfaring i naturpleje, Bo Holst Jørgensens kronik:
https://jyllands-
posten.dk/debat/breve/ECE16850051/derfor-skal-planerne-om-naturnationalparker-paa-
pause/?fbclid=IwAR2Wx9RLw2NX_Hz-nJoaBb1zMTru0G3B4v7FdVhxAFYYzEFNLEJo2VrrF5E
Som det ses af ovenstående, er det faglige fundament for at iværksætte helårsgræsning uden
vinterfodring/vildgræsning stort set ikke eksisterende men kun baseret på rapporter fyldt med
fortryllende ord om genopretning af vild natur fra forgangne tider. Det er helt uholdbart, at det
er en meget lille gruppe politiserede biologer, der sætter en dagsorden, som betyder, at disse
store omvæltninger i dansk natur skal foregå ulovligt eller bekendtgørelser skal ændres, så
forvaltningen af naturen får en helt anden karakter end det, der er lovligt nu, og der skal ske
voldsomme forringelser af dyrevelfærdslovgivningen – samtidig med at politikerne roser sig af
at ville gøre mere for dyrevelfærden i den nye dyrevelfærdsaftale.
Sådanne store omvæltninger bør ikke ske udelukkende ved fiflerier med forvaltningspraksis og
bekendtgørelsesændringer uden hverken offentlig debat eller inddragelse af de ansvarlige
politikere.
Det er helt uforsvarligt at iværksætte så radikalt et paradigmeskifte overalt i naturen, uden at
ane hvad resultatet vil blive. Det kunne gå som med Folkeskolen, at man efter 10 år forstår, at
det var en forkert strategi.
Derfor anbefaler jeg, at både Naturnationalparkerne, urørt skov og anden naturpleje efter
rewildingmodellen droppes, og Regeringsgrundlaget gennemføres: ”De politiske indsatser skal
hvile på et fagligt grundlag, hvor der i udgangspunktet inddrages vurderinger fra mere end én
faglig kilde. ” (p. 32)
Med venlig hilsen
Birte Vinther