Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 296
Offentligt
2827552_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 21. februar 2024
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 24-24
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering komiténotat om Kommissionens forslag til
gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af
sanitære produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitesag).
Forslaget forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komitéen d. 29. februar 2024.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at støtte forslaget, idet der lægges stor vægt på, at godkendelsesperioden i Kommissionens
forslag fastholdes til 2028.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Notat om anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter, komitésag, fra miljøministeren
2827552_0002.png
Den 20. februar 2024
MIM 24-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af
anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære
produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
stoffet chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver
tilladelse til fortsat anvendelse til den italienske virksomhed Carlo Nobili S.p.A. Tilladelsen gives
efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet indtil udgangen
af 2028. Forslaget forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komiteen d. 29. februar
2024. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt
problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes
egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der
ikke findes alternativer. De beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold
vurderes at leve op til de danske arbejdsmiljøkrav og de danske miljøkrav i forhold til at sikre den
generelle befolkning via miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der
lægges stor vægt på, at godkendelsesperioden i Kommissionens forslag fastholdes til 2028.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter.
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Notat om anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter, komitésag, fra miljøministeren
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget
for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden
for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for
appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv
udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komitéen d. 29. februar 2024.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten, hvor en del virksomheder begynder arbejdet med at skifte til egnede alternativer.
Udfasningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over
stoffer, der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste
ende skal de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne,
ansøge om og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de
socioøkonomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV indeholder de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan
markedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (det vil sige den dato, hvor
anvendelse skal ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om
godkendelse af fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan
anvendes sikkert, og at der ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde, hvor behandling af sagen er
påbegyndt efter solnedgangsdatoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen, jf. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakt vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen træffer
afgørelse vedrørende ansøgning fra den italienske virksomhed Carlo Nobili S.p.A., om fortsat
anvendelse af op til 6 tons om året af chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til forkromning af produkter med sanitære anvendelser.
Virksomheden fremsendte d. 21. maj 2021 ansøgning om godkendelse af chromtrioxid til ovennævnte
anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det
Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk
vurdering, SEAC, som d. 19. maj 2022 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningerne, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere. RAC anbefalede, at arbejdstagere undervises i korrekt
anvendelse af masker. RAC anbefalede, at arbejdstageres eksponering i godkendelsesperioden
dokumenteres i måleprogrammer samt måleprogrammer for udledningen til miljøet. Derudover er
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Notat om anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter, komitésag, fra miljøministeren
det et krav, at ansøger udfører studier for at vurdere mulighederne for at reducere udsættelsen for
arbejdstagere yderligere, herunder brugen af flydende chromopløsninger i stedet for flager samt
yderligere brug af lukkede systemer og automatisering for visse processer.
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. Udvalget finder ikke
substitutionsplanen troværdig for en 12-årig periode men finder planen troværdig til at underbygge
en 9-årig godkendelsesperiode. SEAC har desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de
socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af
anvendelsen af stoffet. SEAC har anbefalet, at der gives en 9-årig frist for fornyet vurdering, dvs. til
udgangen af 2029.
Kommissionen bemærker, at der er information fra lignende ansøgninger, der indikerer, at ansøgeren
burde være i stand til substituere hurtigere end angivet i ansøgningen. Kommissionen anbefaler på den
baggrund, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering ved udgangen af 2028 under
forudsætning af anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som
ansøgeren har beskrevet. Endelig er det en forudsætning, at ansøgeren implementerer RAC’s
anbefalinger, herunder at ansøgeren gennemfører måleprogrammer for arbejdstagernes udsættelse og
for udledningen til miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt under REACH-forordningen har direkte retsvirkning
i Danmark og skal ikke implementeres i dansk ret.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervs- eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Et notat om forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet
bemærkninger.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 296: Notat om anvendelsen af chromtrioxid til funktionel overfladebehandling af sanitære produkter, komitésag, fra miljøministeren
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat
anvendelse være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal
opveje eventuelle risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakter tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold lever op
til de danske arbejdsmiljøkrav og de danske miljøkrav i forhold til at sikre den generelle befolkning via
miljøet. Regeringen finder endvidere, at der ikke på nuværende tidspunkt findes egnede alternativer til
den specifikke anvendelse. Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det for de mest
ambitiøse virksomheder vil være muligt at substituere ved udgangen af 2028. Godkendelsesperioden
for sanitære anvendelser bør derfor fastholdes til udgangen af 2028 for at bibeholde en fair
konkurrence på det indre marked og fremme substitution.
Regering agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges stor vægt på, at
godkendelsesperioden i Kommissionens forslag fastholdes til udgangen af 2028.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4