MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 282
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 15. februar 2024

Sagsnummer: 2024-314

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.

februar 2024.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EU og Internationalt

Den 13. februar 2024

FVM 335

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024

Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 26. februar 2024

Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Der har i begyndelsen af 2024 været protester fra landbrugssektoren i flere medlemsstater, som bl.a.

har haft fokus på rammevilkårene for landbrugssektoren. Der sigtes både på reduktion af nationale

tilskud, nye grønne krav og

administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima, naturgenopret-

ning og pesticider. I protesterne har der også været peget på behovet for rimelige afsætningspriser for

landbrugerne og rejst kritik af handelsaftaler og import fra tredjelande, der ikke producerer under

samme produktionsstandarder og miljøkrav. Kommissionens formand har den 25. januar 2024 lan-

ceret en ”strategisk

dialog om fremtidens europæiske

landbrug”. Kommissionsformanden har desuden

meddelt, at Kommissionen vil lette byrderne for landbrugerne og trække forslaget om bæredygtig an-

vendelse af pesticider tilbage. Regeringen hilser drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) velkommen.

Regeringen ønsker generelt, at den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at

den gøres enklere og mere markedsorienteret. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 26. februar 2024 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet lægger op til en drøftelse af behovet for både hurtige og strukturelle svar på den aktuelle

krisesituation i landbrugssektoren, og Kommissionen vil informere om tiltag i den sammenhæng.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Formål og indhold

Der har inden for det seneste halve år og særligt i begyndelsen af 2024 været flere protester og demon-

strationer fra landbrugere i bl.a. Belgien, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Tysk-

land, Rumænien, Spanien og Polen.

Den nuværende fælles landbrugspolitik 2023-27 er under implementering. Hovedparten er implemen-

teret i 2023, men visse dele kan implementeres i løbet af perioden. Kommissionen og formandskabet

har dette halvår indledt drøftelser om fremtidens landbrug og den fælles landbrugspolitik efter 2027.

Kommissionen har den 25. januar 2024 igangsat en ”strategisk

dialog om fremtidens europæiske land-

brug”, hvor en

bred kreds af aktører fra fødevarekæden og interessenter er inviteret med henblik på at

danne bro og undgå en polariseret debat om EU´s fremtidige landbrugs- og fødevaresystem.

Protesterne sigter på en række forskellige temaer, som f.eks. reduktion af nationale tilskud, nye grønne

krav om bl.a. braklægning

og administrative byrder i den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik

og om forventede nye krav under den europæiske grønne pagt inden for bl.a. klima, naturgenopretning

og pesticider samt i forbindelse med implementeringen af naturgenopretningsforordningen. I prote-

sterne har der også været peget på behov for rimelige priser samt effekten af handelsaftaler med bl.a.

Ukraine og Mercosur (handelsblok bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Landbru-

gerne anfører, at de skal konkurrere mod billigere produkter, der ikke skal leve op til de samme miljø-

krav og produktionsstandarder, som landbrugerne i EU er underlagt. I Frankrig har protesterne blandt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

andet rettet sig mod forhandlingerne om en handelsaftale med Mercosur, mens der i Polen og Rumæ-

nien har været fokus på importen fra Ukraine. I Letland har protesterne sigtet mod import af landbrugs-

produkter fra Rusland.

Hertil kommer en række forhold såsom nationale besparelser på tilskud/skattefordele for diesel for

landbrugerne, hvilket gør sig gældende i Tyskland, Rumænien og Litauen, priser på elektricitet i Græ-

kenland og planer om reduktion af brugen af kvælstof i Nederlandene og Belgien. I Polen og Rumænien

har protesterne bl.a. ført til blokering af grænseovergange til Ukraine. I Belgien har der været blokader

af grænseovergange og havne på grund af utilfredsheden med import af produkter fra tredjelande.

EU-initiativer

Kommissionen har ved flere lejligheder understreget den vigtige rolle, som landbrugerne i EU spiller,

både i relation til produktion af fødevarer og liv i landdistrikterne samt ved at bidrage til klimamålsæt-

ninger og beskyttelse af miljøet. Landbruget og landbrugerne står dog over for en række udfordringer

som bl.a. følgerne af krigen i Ukraine samt klimaforandringer med tilhørende tørke, skovbrande og over-

svømmelser, der alle har konsekvenser for landbrugernes produktion og indkomst.

For at understøtte og udvikle fremtidens landbrug har Kommissionen opfordret til mere dialog og min-

dre polarisering på tværs af emner som f.eks. pesticider og gødning. Kommissionen har derfor iværksat

en strategisk dialog om fremtidens europæiske landbrug. Dialogen omfatter en bred kreds af aktører fra

hele fødevarekæden, herunder landbrugere, landbrugsorganisationer, fødevareproducenter, grønne or-

ganisationer, videnskabsfolk, forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer m.m., der kan bidrage til udvik-

lingen af fremtidens landbrug i EU. Den strategiske dialog blev igangsat den 25. januar 2024, og der vil

herefter blive afholdt en række tematiske møder. Arbejdet fortsættes frem mod sommeren 2024, og der

forventes fremlagt en rapport med resultaterne i september 2024.

På møde i Det Europæiske Råd den 1. februar 2024 blev udfordringerne og landbrugernes bekymringer

samt den vigtige rolle, som landbruget spiller, også drøftet. Betydningen af den fælles landbrugspolitik

blev understreget, og stats- og regeringscheferne opfordrede Rådet og Kommissionen til at arbejde vi-

dere med problemstillingerne. Det Europæiske Råd vil følge situationen.

Kommissionsformanden har endvidere annonceret, at Kommissionen vil foreslå administrative byrde-

lempelser for landbruget. Dette vil også være et emne på rådsmødet, hvor konkrete forslag til forenklin-

ger og den videre behandling af disse ventes drøftet. Det forlyder endvidere, at Kommissionen har fokus

på mulighed for national medfinansiering af den direkte støtte samt større fleksibilitet i kontrollen af

god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og bio-ordninger.

Kommissionen har vedtaget et komiteforslag, som giver medlemsstaterne mulighed for at fravige et af

kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som skal overholdes for udbetaling af den

fulde direkte støtte. Det drejer sig om et krav om, at landbrugerne skal udlægge en mindsteandel af ikke-

produktive elementer og arealer på bedriftens omdriftsarealer. Medlemsstaterne kan træffe beslutning

om, at GLM-kravet kan opfyldes uden, at landbrugeren skal udlægge en andel af bedriftens omdriftsare-

aler til ikke-produktive elementer og arealer, hvis 4 pct. af bedriftens omdriftsareal afsættes til ikke-

produktive arealer og landskabstræk, og/eller kvælstoffikserende afgrøder og/eller efterafgrøder uden

brug af pesticider. Hvis medlemsstaten træffer beslutning om at anvende undtagelsen, vil den være gæl-

dende i 2024.

Kommissionsformanden har endvidere den 6. februar 2024 oplyst, at Kommissionen vil trække forslag

KOM(2022)305 om bæredygtig anvendelse af pesticider, som bl.a. tog sigte på Kommissionens målsæt-

ning om en halvering af anvendelsen af pesticider.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Markedssituationen

og handel

Ifølge FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-

ser i januar 2024 faldet med 1,0 pct. fra december 2024. Fødevareprisindekset toppede i marts 2022.

Priserne er i januar 2024 10,4 pct. lavere end i januar 2023. Indekset er drevet af faldende priser fra

december 2023 til januar 2024 på korn (2,2 pct.) og kød (1,4 pct.) mens prisen steg på sukker (0,8 pct.)

og madolie (0,1 pct.). Prisen på mejeriprodukter ændrede sig ikke fra december og ligger således 17,8

pct. lavere end sammenlignet med januar 2023.

Det Internationale Kornråd (IGC) estimerer i sin seneste rapport fra januar 2024 en stigning i verdens-

produktionen af korn for indeværende år 2023/24 på 1,6 pct. sammenlignet med året før. Efterspørgslen

på korn forventes at stige med 1,9 pct., primært på grund af stigende industriel efterspørgsel samt foder,

mens den internationale handel med kornprodukter forventes at falde med 3 pct. I alt forventes efter-

spørgslen på korn på verdensmarkedet at være på 2.314 mio. ton.

Kornpriserne er faldende både globalt og i EU. EU’s import fra Ukraine var i november 2023 på 1,9 mio.

tons. Den var på 2,7 mio. tons i november 2022. Hovedparten af EU’s hvedeimport går til Spanien (73

pct. juli-november 2023). Resten går til Italien, Grækenland og Portugal. Ukraine er nu næststørste ek-

sportør til EU af fjerkrækød og eksporterede i perioden januar-oktober 2023 186.2200 tons. Det er 27

pct. af EU’s import og en stigning på 63 pct. i forhold til samme periode af 2022.

For æg er importen fra

Ukraine i perioden januar-oktober 2023 41,38 tons, hvilket er 60,3 pct. af den samlede æggeimport. Det

er en stigning på 161 pct. sammenlignet med året før.

Ukraines korneksport var i året 2022/23 på 49,3 mio. ton, men forventes i 2023/2024 at falde til 35,4

mio. ton. Eksporten er blandt andet muliggjort af, at der er etableret alternative handelsruter ud af Ukra-

ine, da Rusland trak sig fra Sortehavsaftalerne den 17. juli 2023. Ligesom der er indgået ensidig han-

delsliberalisering, hvorefter Ukraine fra den 6. juni 2023 til 5. juni 2024 har told- og kvotefri adgang til

EU’s marked. Det har stor økonomisk betydning for Ukraine. Importen fra Ukraine til EU udgjorde året

op til oktober 2023 24,3 mia. euro, hvilket er lidt mere end de 24 mia. euro året inden krigen.

Kommissionen har den 31. januar 2024 fremlagt forslag KOM(2024)50 til forordning om midlertidige

ensidige handelsliberaliserende foranstaltninger for ukrainske varer eksporteret til EU. Der er tale om

en videreførelse af den nugældende ordning. Som følge af kritik fra en række medlemsstater over ord-

ningens utilsigtede konsekvenser for visse dele af europæisk landbrug foreslås en udbygning af beskyt-

telsesforanstaltninger fra EU’s side, hvis der opstår markedsforstyrrelser i EU eller

i en eller enkelte

medlemsstater. Derudover vil der for de mest følsomme landbrugsprodukter (fjerkræ, æg og sukker)

blive etableret en automatisk ’nødbremse’, der sikrer genindførsel af told, hvis importen overstiger

gen-

nemsnittet af importen i 2022-23. Markedsadgangen vil have en varighed på et år med startdato fra den

6. juni 2024.

EU’s landbrugseksport

for perioden januar-oktober 2023 beløb sig til 190,8 mia. euro og var på samme

niveau i den tilsvarende periode i 2022. Landbrugsimporten til EU udgjorde 132,8 mia. euro i januar-

oktober 2023 og faldt med 6 pct.

sammenlignet med 2022. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet

for perioden januar-oktober 2023 udgør dermed 58 mia. euro. EU eksporterede i 2022 for ca. 229,2 mia.

euro og importerede for ca. 171,4 mia. euro, hvilket gav EU et handelsoverskud på landbrugsområdet på

57,8 mia. euro (ca. 430,6 mia. kr.) i 2022. EU’s tre største eksportmarkeder i 2022 var fortsat UK, USA

og Kina, som i 2022 udviklede sig med øget eksport til UK og USA på henholdsvis 14,1 pct. og 15,4 pct.,

mens eksporten til Kina i 2022 faldt med 7,9 pct. I 2022 var EU’s tre største importmarkeder Brasilien,

UK og Ukraine, hvor importen steg med henholdsvis 48,9 pct., 28,5 pct. og 90,6 pct. Ukraine har i 2022

overtaget pladsen fra USA.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Under det eksisterende regelsæt skal importerede landbrugsvarer og fødevarer leve op til samme pro-

duktstandarder, som varer, der er produceret i EU. Det gælder i forhold til fødevaresikkerhed, dyre-

sundhed og plantesundhed.

I EU’s nyere handelsaftaler med tredjelande

indgår ambitiøse standarder

for bæredygtighed samt kapitler om dyrevelfærd og bæredygtige fødevaresystemer.

Fødevareforsyningskæden

Der er i flere medlemsstater også fokus på landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Europa-

Parlamentet og Rådet direktiv 2019/633/EU om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksom-

heder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden har til hensigt at fjerne eller begrænse visse former for

handelspraksis, såkaldt urimelig handelspraksis. Direktivet omfatter handel mellem små og mellem-

store virksomheder (SMV’er) som leverandører og producenter samt store virksomheder som købere i

samtlige led af landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Direktivet introducerer konkrete handlingsfor-

bud, der anses som illoyale handelspraksisser, hvilke skal beskytte de mindre leverandører og produ-

center mod urimelig anvendelse af købermagt fra eksempelvis større detailvirksomheder. Det drejer sig

blandt andet om forbud mod, at køberen kan betale sine leverandører senere end 30 dage efter levering

af letfordærvelige landbrugs- og fødevarer samt 60 dage efter levering af andre, ikke-letfordærvelige

landbrugs- og fødevarer. I direktivet defineres letfordærvelige landbrugs- og fødevarer som produkter,

der grundet deres beskaffenhed eller forarbejdningsstadie kan vurderes uegnede til salg inden for 30

dage efter høst, produktion eller forarbejdning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308/2013 om den fælles markedsordning, der udgør en del

af den fælles landbrugspolitik, fastsætter endvidere regler om muligheden for etablering af producent-

organisationer med henblik på bl.a. at styrke landbrugernes position og samarbejde, ligesom der er reg-

ler, som muliggør kollektive forhandlinger om priser mellem en producentorganisation og opkøbere af

mælk, samt at medlemsstaterne kan indføre krav om skriftlige kontrakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug og Fødevarer noterer sig de protester fra landmænd og landbrugsorganisationer, som har

præget en række europæiske lande i starten af 2024. Baggrundene for aktionerne varierer fra land til

land, men et fælles tema er en gennemsnitlig lav indtjening sammenlignet med den resterende del af

befolkningen; stigende omkostninger og faldende afregningspriser; stor usikkerhed om fremtiden gene-

relt og en fortsat stigende mængde af byrdefulde regler.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Landbrug & Fødevarer deler langt hen ad vejen den frustration og usikkerhed, som protesterne er et

udtryk for. Det samfundsmæssige ønske om en grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen

peger i retning af flere krav, en øget regulering og mindre produktion. Den udvikling har fra myndig-

hedssiden indtil videre ikke været ledsaget af perspektivrige tiltag og forslag til, hvordan man som land-

mand skal tilpasse og udvikle sig, så man også kan se en fremtid som landmand for sig

Den kendsgerning er anerkendt i Kommissionen, og er baggrunden for den ”strategiske dialog om frem-

tidens europæiske landbrug”, som Kommissionen lige har iværksat. Her er repræsentanter og interes-

senter samlet med henblik på at finde en fælles vej fremad. Målet, som Landbrug & Fødevarer ser det,

er at kunne sikre, at Europas landmænd både kan levere de landbrugs- og fødevarer, som der er et bredt

samfundsmæssigt ønske om

–

og samtidigt gøre det på en miljø- og klimamæssig bæredygtig måde.

Landbrug & Fødevarer bakker helhjertet op om initiativet med en strategisk dialog, som også er tilgan-

gen i Danmark med den grønne trepart i forhold til den nationale implementering af EU-lovgivningen

på klima-, natur- og drikkevandsområdet. Det er afgørende at understrege, at lakmustesten for denne

dialog i EU er, at Kommissionens konkrete forslag på landbrugs- og fødevareområdet fremover afspejler

denne nødvendige balance. Vel at mærke forslag, der sikrer lige konkurrencevilkår for landmændene i

alle EU-lande.

Landbrug & Fødevarer ser frem til at bidrage til løsninger på, hvordan den fælles landbrugspolitik og

øvrige relevante politikker fremadrettet kan understøtte en bæredygtig produktion, men vil gerne endnu

en gang understrege, at de nødvendige store investeringer i en grøn omstilling kræver en stabil høj ind-

tjening hos landmændene.

Samtidigt skal det understreges, at landbrugs- og fødevareerhvervet i EU er dybt afhængige af, at Kom-

missionen, Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger rammer, der gør den grønne omstilling mulig. Hvis

man vælger at fortsætte med at vedtage øgede omkostningstunge reguleringer og begrænsninger i mu-

lighederne for at producere bæredygtige landbrugs- og fødevarer, er der en overhængende risiko for at

den senere tids protester vil fortsætte

–

men nok så vigtig: det vil underminere erhvervets mulighed for

at foretage de nødvendige investeringer.

Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO) har med bekymring observeret, hvordan

protester i forskellige medlemslande truer de positive tiltag i jord til bord-strategien, der blandt andet

sigter mod at modvirke klimaforandringer, bevare biodiversitet, reducere miljøbelastningen og sikre

konkurrencedygtig og bæredygtig fødevareproduktion under ordentlige forhold. DOSO anerkender, at

forskellige eksterne faktorer, såsom krigen i Ukraine og ulige produktionsbetingelser i handel med tred-

jelande, har forringet indtjeningsmulighederne for europæiske producenter og forhandlere. DOSO for-

står således behovet for at mindske polariseringen, men ønsker ikke desto mindre at understrege, at det

er afgørende ikke at løse disse vanskeligheder på bekostning af dyrene. DOSO er dybt skuffede over, at

Kommissionen har undladt at lancere den længe ventede og nødvendige revision af den europæiske dy-

revelfærdslovgivning, f.eks. det forstående forbud mod dyreproduktion i bure. Det skal understreges, at

den nuværende fødevareproduktion ikke er bæredygtig, og at der ligger en solid og rationel analyse bag

tiltagene i jord til bord-strategien.

DOSO minder om, at et overvældende flertal af europæere ønsker bedre dyrevelfærd. Selvom de forskel-

lige protester fra landbrugere i Europa skal tages alvorligt, er det vigtigt at huske, at de repræsenterer et

mindretal og ikke den generelle europæiske holdning. Netop derfor kan løsningen ikke være at forringe

eller fastholde dyrene i de nuværende systemer. Det er vigtigt ikke at opgive de værdier, der er fastlagt i

Lissabontraktaten, Artikel 13. Der opfordres til, at man fremskynder overgangen til en mere bæredygtig

landbrugsproduktion og omlægger incitamentsstrukturen for støtten til landbruget for at fremme denne

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

omstilling. Samtidig bør der ydes større støtte til de landmænd, der producerer under de nuværende

forhold for at assistere deres omlægninger. Ligesom omstillingen inden for energisektoren bør et grøn-

nere og mere dyrevenligt landbrug ses som en nødvendig og uomgængelig investering i fremtiden. Dan-

mark bør her være en stærk stemme.

Økologisk Landsforening ser det som en bunden opgave at sikre en grøn omstilling i landbruget. For-

eningen advarer mod, at protesterne skal føre til, at indsatsen for grøn omstilling drosles ned. Det er

vilkårene for den grønne omstilling, der skal fokus på og ikke de grønne krav. Det er et stort problem, at

landbruget ikke får en tilstrækkelig betaling for sine råvarer. Det skal der rettes op på. Der er et stort

behov for at tale madens placering i det private forbrug op, således at mad får den rette prioritering. Der

er intet mere essentielt end vores mad. Landbruget kan ikke leve op til stigende krav uden en bedre

aflønning, og det omgivende miljø og husdyrenes liv lider under, at de negative eksternaliteter ikke pris-

sættes.

Økologisk Landsforening mener derfor, at der er behov for at se på, hvordan den fælles EU- landbrugs-

politik kan indrettes, så den afspejler de rette produktionsomkostninger, at landbruget modtager sande

priser for deres varer, og at de stilles overfor fair konkurrence, så de ikke underbydes af produkter fra

lande, hvor der ikke stilles samme krav. Hvad angår fair konkurrence, så er det imidlertid ikke en løsning

at gå sænke de grønne krav, det må handle om at stille de rette forudsætninger i handelsaftalerne.

Økologisk Landsforening bakker ikke op om, at der kan dispenseres fra GLM 8-kravet. En markedsori-

enteret udvikling i det europæiske landbrug må indeholde, at landbrugsstøtten gradvis omlægges til at

være en betaling for fælles goder, som ikke har en markedspris f.eks. at sikre plads til natur og en god

naturtilstand i de udyrkede arealer, der ligger i tilknytning til landbruget. GLM 8 kravet er et vigtigt

initiativ for den grønne infrastruktur i landbruget, der skal skabe et robust landbrug uden brug af sprøj-

temidler. Den biodiversitet, der kan sameksistere med landbruget, er på alvorlig tilbagegang, og flere af

arterne er kommet ind på rødlisten. Der er populationsnedgangen på op til 80 pct. blandt fugle, som

kan sameksistere med landbruget siden 1970´erne.

Økologisk Landsforening finder det positivt, at Kommissionen har iværksat en strategisk dialog om

fremtidens europæiske landbrug meddeltagelse af en bred kreds af aktører fra fødevarekæden, herunder

landbrugere, landbrugsorganisationer, fødevareproducenter, grønne organisationer, videnskabsfolk,

forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer m.m.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere af medlemsstaterne har imødekommet eller delvist imødekommet kravene fra landbrugerne eller

tilkendegivet, at man vil arbejde for ændringer på EU-niveau, som kan hjælpe landbrugssektoren. Der

ventes generelt et fokus på behovet for styrket dialog i fødevarekæden og behov for bedre regulering og

forenkling, samt lettelse af byrder for landbruget. I den sammenhæng kan det ventes, at der vil blive

rejst ønske om flere undtagelser foruden brak-kravet fra de såkaldte konditionalitetskrav. Flere med-

lemsstater kan også i relation til handel forventes at

foreslå såkaldte ”spejlbestemmelser”, som skal

sikre, at importerede landbrugs- og fødevarer også lever op til de produktionsstandarder, der gælder i

EU.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser drøftelsen i Rådet (landbrug og fiskeri) velkommen. Regeringen ønsker generelt, at

den fælles landbrugspolitik har fokus på den grønne omstilling, og at den gøres enklere og mere mar-

kedsorienteret. Regeringen ønsker at undgå en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Rege-

ringen er opmærksom på de udfordringer og usikkerheder, som landbruget i EU står over for. Særligt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

et styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering er vigtigt for at understøtte sektorens konkur-

renceevne og for at lykkes med den grønne omstilling. Regeringen mener, at det er vigtigt at fastholde

det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling, herunder i forhold til en fortsat grøn omstilling

og behov for

et styrket bidrag til EU’s klimaindsats.

Regeringen mener, at eventuelle undtagelser fra

grønne krav skal være af midlertidig karakter, samt at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at

anvende eventuelle undtagelser. Regeringen støtter omfattende, ambitiøse og bæredygtige handelsaf-

taler generelt, herunder på landbrugsområdet. Det er vigtigt at fastholde et velfungerende indre mar-

ked for landbrugsvarer i EU med lige rammevilkår uden yderligere markedsregulering eller afvigelser

fra konkurrencelovgivningen. Regeringen vil opfordre Kommissionen til at fortsætte sin overvågning

af markedssituationen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8.

december 2023 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2023, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.

Handel og landbrug har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2024 forud

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2024, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 11. januar 2024.