Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 278
Offentligt
2824300_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9589
Den 12. februar 2024
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Jeg vil gerne orientere jer om status for kommunernes opdaterede registrering af §
3-arealer.
I forbindelse med ønsket om at gennemføre en forbedret registrering af beskyttede
naturtyper såsom heder, moser og enge (§ 3-arealer), indgik Miljøministeriet og
KL i 2010
”Aftale
mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for
beskyttelse af værdifuld dansk natur”.
Med denne aftale skal kommunerne inden for en 10-årig periode opdatere
registreringen af beskyttede naturtyper. Den første 10-årige periode løber fra 1.
januar 2015 til 31. december 2024, og den sidste indberetning vil finde sted i første
kvartal af 2025.
Kommunerne har i 2023 indberettet status til Miljøstyrelsen. Jeg kan ud fra
indberetningerne for 2015-2022 oplyse, at 51 ud af 98 kommuner har gennemgået
80 pct. eller mere af deres § 3-registreringer, hvilket er den forventede andel for
perioden. Det betyder derfor også, at en stor del af kommunerne (47 ud af 98) ikke
har gennemgået den forventede andel af § 3-registreringer for perioden 2015-
2022.
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen på den baggrund i januar 2024 har sendt en
erindring til de kommuner, som per indberetningen for 2015-2022 har
gennemgået mindre end den forventede andel (80 pct.) af deres § 3-registreringer
i perioden 2015-2024. Med dette brev har Miljøstyrelsen givet kommunerne en
påmindelse om aftalen og kommunernes ansvar for løbende vedligehold og
indberetning.
Det følger af gældende ret, at kommunerne har pligt til at registrere beskyttede
naturtyper (§ 3-arealer) vejledende. Det er fortsat arealets faktiske naturtilstand,
der har betydning for, om arealet er beskyttet, men den løbende registrering
sikrer, at kommunerne kan administrere § 3-beskyttelsen korrekt, og at borgerne
kan holde sig orienteret om, hvilke områder der er beskyttet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk