Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 277
Offentligt
2824126_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023 - 12306
Ref. NIMAB
Den 1. februar 2024
Faglige begrundelser for kvalitetskravene i drikkevand
Baggrund
Notatet er opdelt i to dele. Del 1 beskriver den generelle praksis for fastsættelse af kvalitetskrav
(kravværdier) i Miljøstyrelsen. Del 2 beskriver med ophæng i bekendtgørelse nr. 1023 af 29. juni 2023
om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyning (drikkevandsbekendtgørelsen), hvad der fagligt ligger til
grund for fastsættelsen af kvalitetskrav for de kemiske stoffer nævnt i drikkevandsbekendtgørelsens
bilag 1b, 1d og 1e.
Del 1: Den generelle praksis for fastsættelse af kvalitetskrav
Kvalitetskriterier for drikkevandet er vejledende grænseværdier til brug for myndighedernes
administration og er baggrunden for de lovmæssigt fastsatte kvalitetskrav. Drikkevandskvalitetskrav
er juridisk bindende krav til drikkevandets kvalitet, som angivet i den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Drikkevandskvalitetskriterier bliver til drikkevandskvalitetskrav, når de optages i bilag til
drikkevandsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen kan indstille et kvalitetskriterie til at inkluderes i
drikkevandsbekendtgørelsen, hvis der er datagrundlag til at dokumentere, at forekomsten af det
kemiske stof er et nationalt problem med bred geografisk forurening. I takt med udvikling af
analysemetoder, der kan afdække forekomsten af forskellige stoffer, vokser datagrundlaget og dermed
kan antallet af kvalitetskrav øges.
Fastsættelse af kvalitetskriterier igangsættes på baggrund af eksterne henvendelser (f.eks. fra
interessenter eller andre offentlige instanser) eller på Miljøstyrelsens eget initiativ, f.eks. som følge af
en sundhedsmæssig opmærksomhed omkring et kemisk stof (eksempelvis ved en udtalelse fra Den
Europæiske Fødesikkerhedsautoritet, EFSA).
Kvalitetskriterier for kemikalier er, som udgangspunkt, fastsat ud fra dyreforsøg eller
befolkningsstudier, hvor en sundhedsskadelig effekt påvises. Hvis datagrundlaget er mangelfuldt, og et
kvalitetskriterie ikke kan bestemmes alene ud fra et sundhedsfagligt grundlag, så kan et administrativt
kvalitetskriterie fastsættes. Et administrativt kvalitetskriterie kan også fastsættes ud fra andre hensyn,
f.eks. økonomiske hensyn.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Orientering om faglige begrundelser for kvalitetskravene til forskellige stoffer i drikkevandet, fra miljøministeren
2824126_0002.png
Del 2: Baggrund for kvalitetskrav for kemiske stoffer i drikkevand
Denne del af besvarelsen beskriver den faglige baggrund, som ligger til grund for fastsættelsen af
kvalitetskravene for kemiske stoffer i drikkevand. Besvarelsen er grupperet efter I) EU-baserede
kvalitetskrav og II) nationalt fastsatte kvalitetskrav.
I)
Kvalitetskrav bestemt ud fra EU-baserede krav
Drikkevandskvalitetskravene anført i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1b svarer til kravene i
drikkevandsdirektivets (direktiv (EU) 2020/2184) bilag I, del B.
Medlemsstaterne skal, jf. drikkevandsdirektivets artikel 4, stk. 1, træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Drikkevandsdirektivet fastsætter minimumskrav til
drikkevandskvalitet, som drikkevandet skal overholde, for at det kan betragtes som værende sundt og
rent. Kravene i drikkevandsdirektivet er fastsat ud fra den eksisterende videnskabelige data og efter
forsigtighedsprincippet.
Kravene skal sikre, at drikkevandet kan forbruges igennem et helt liv uden risiko.
Et eksempel
på et kemisk stof, hvor kvalitetskravet i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1b svarer til
kvalitetskravet i drikkevandsdirektivets bilag I, del B, er kviksølv (Hg), hvor kvalitetskravet er 1 µg/L
ved forbrugerens taphane.
II)
Nationalt fastsatte kvalitetskrav
I drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1d og 1e fremgår nationalt fastsatte drikkevandskvalitetskrav.
Kvalitetskrav for kemikalier i drikkevand fastsættes således, at der sikres et højt beskyttelsesniveau for
alle ved udsættelsen for et kemisk stof over et helt menneskeliv på 70 år.
Sundhedsmæssig vurdering
Selve metoderne og principperne, som benyttes til fastsættelse af sundhedsbaserede
kvalitetskriterier/kvalitetskrav for kemikalier i drikkevand, er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5, 2006 (”Metoder
til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og
drikkevand med henblik på at beskytte sundheden”). Det fremgår af vejledningen, at der anvendes et
forsigtighedsprincip, da målet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle ved udsættelse over et helt
liv.
Generelt ved fastsættelse af kvalitetskrav vil stoffets generelle oplysninger, herunder stoffets fysiske og
kemiske egenskaber, forekomst og anvendelse, miljømæssige forhold og den humane eksponering,
blive identificeret. Toksiciteten, dvs. de sundhedsmæssige effekter af et kemisk stof, vurderes primært
ud fra dyreforsøg. Såfremt der foreligger befolkningsundersøgelser, så vil de blive taget i betragtning.
Desuden estimeres toksiciteten af et kemisk stof ud fra den relevante eksponeringsvej og ved både
akutte og langvarige effekter. Selve fastsættelsen af kvalitetskravet for det pågældende kemiske stof i
drikkevand sker ved brug af
TDI (det tolerable daglige indtag)
for den kritiske effekt og ved en række
standardbetingelser omkring bl.a. det daglige indtag af drikkevand.
Et eksempel,
hvor fastsættelsen af et kvalitetskrav er udledt på baggrund af en sundhedsmæssig
vurdering, er kobolt. Udledningen og forslaget til kvalitetskravet for kobolt i drikkevand blev
udarbejdet af konsulenter (DTU). Kvalitetskravet for kobolt er fastsat ud fra dets kritiske effekt for
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 277: Orientering om faglige begrundelser for kvalitetskravene til forskellige stoffer i drikkevandet, fra miljøministeren
2824126_0003.png
forøget antal blodceller. Baggrundsrapporten og databladet for den faglige vurdering af
drikkevandskvalitetskravet for kobolt kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside
1
.
Administrativ vurdering
Et administrativt drikkevandskvalitetskrav kan fastsættes, hvis det vurderes, at andre forhold
vanskeliggør overholdelsen af en sundhedsbaseret kravværdi. Det kan således også være nødvendigt at
tage forbehold for baggrundsniveauer for kemiske stoffer i f.eks. grundvandet samt tekniske og
økonomiske hensyn. Der fremgår således også administrativt nationalt fastsatte kvalitetskrav i
drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1d og 1e.
Et eksempel,
hvor fastsættelsen af et drikkevandskvalitetskrav er vurderet og foretaget på baggrund
af tekniske og økonomiske hensyn, er arsen
2
. Baggrunden for fastsættelsen af det nationale
drikkevandskvalitetskrav for arsen er beskrevet i en baggrundsrapport udarbejdet af konsulenter
(DTU), som er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside
3
. Arsen kan medføre flere
sundhedsskadelige effekter ved langvarig udsættelse. Den kritiske effekt for arsen vurderes at være
stoffets kræftfremkaldende egenskab. For kræftfremkaldende stoffer vurderes det generelt, at der ikke
findes en nedre tærskelværdi for deres kræftfremkaldende effekt. Det anbefales derfor, at udsættelsen
for arsen fra alle eksponeringsveje, inkl. drikkevand, bør være så lav som mulig. Til fastsættelse af
drikkevandskvalitetskravet for arsen er de naturlige baggrundskoncentrationer af arsen medtaget i
betragtningen, og det administrative kvalitetskrav for arsen i drikkevand er blevet fastsat på et niveau,
som er teknisk og økonomisk realisabel at overholde.
1
Kilde: Miljøstyrelsen.
Datablade og baggrundsrapporter for stoffer med jord- og drikkevandskvalitetskriterier -
Miljøstyrelsen (mst.dk)
2
Et datablad for arsen i drikkevand og et notat, som beskriver de hensyn, som er taget i betragtning ved
fastsættelsen af drikkevandskvalitetskravet også tilgængelig i ovennævnte kildehenvisning.
3
Kilde: se forrige kildehenvisning.
3