MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 269
Offentligt

-- AKT 527185 -- BILAG 1 -- [ Danmarks Jægerforbund ] --

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24

MOF Alm.del - Bilag 269

Offentligt

Miljøministeriet

Bæredygtigt Miljø og Produktion

[email protected]

cc/[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CRV-nr. 15 79 61 46

19. december 2023

xx dato 2016

Vedr.: Høring af udkast til Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, j.nr. nr. 2023-

4796

Miljøministeriet har den 24. november d.å. udsendt nærværende udkast til Natur-

og Miljøpolitisk Redegørelse i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks

Jægerforbund at give følgende bemærkninger:

Vi står midt i en natur og biodiversitetskrise, og Danmarks Jægerforbundet ønsker

at bidrage til løsningen af denne. For som ministeren påpeger i redegørelsen, så er

det en alvorlig situation vi står i, vi taber arter hurtigt og naturen mangler plads.

Jægerforbundet efterspørger derfor også helt overordnet hastighed i indsatserne,

der skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Jægerne er en medspiller i

indsatsen for at vende tabet af biodiversitet, og håber derfor at ministeren

inddrager os i løsningerne.

I forhold til den netop indgåede aftale omkring etablering af energianlæg, særligt

solceller, er vi ikke enige i betragtningen fra regeringen om, at `hensynet til

naturen må vige` som det angives i redegørelsen. Krisen taget i betragtning mener

vi, at de multifunktionelle løsninger, når det kommer til etablering af energianlæg,

bør eftersøges på andre arealtyper. Løsningen af klimakrisen og

biodiversitetskrisen må ikke blive hinandens modsætninger.

Vi har ikke råd til at vente med indsatsen, som ministeren selv påpeger, er de

økosystemtjenester naturen yder vurderet til at udgøre halvdelen af verdens BNP -

et ”astronomisk beløb”. Netop derfor undrer det os også,

at der det seneste år

synes at have været relativt stille på naturområdet. Vi efterspørger handlinger på

nye initiativer og acceleration når det kommer til igangsættelse af de allerede

besluttede indsatser. Samfundet har ikke råd til at vente.

Jægerforbundet er særligt glade for at ministeren har fokus på havnaturen. Det er

glædeligt, at vi nu oplever et politisk ønske om at rette op på årtiers svigt af

havet. Desværre savner vi også her, at der for alvor tages fat og sættes nye

virkemidler i spil da vi fortsat ikke opfylder vores direktivforpligtigelser om at

forvalte havet økosystembasseret.

Desværre mangler vi i redegørelsen et fokus på naturen i det åbne land, der slet og

ret ikke nævnes. Da miljøministeren også er jagtens minister, mener vi, at der

også burde være plads til et fokus på de mere almindelige arter og deres trivsel. Vi

vil gerne indgå i en nærmere dialog med ministeren om forvaltningen af det åbne

lands levesteder og hvordan jagten og jægerne kan bidrage til forvaltningen af

arter tilknyttet hertil. Vi henviser i den sammenhæng til den sagsfremstilling

vedrørende levestedsindsatsen, som Jægerforbundet netop har indsendt en

indstilling til Vildtforvaltningsrådet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til biolog Sabina Rohde, Afdelingen for Rådgivning og Uddannelse.

Telefon: 88 88 75 43/ 27 80 28 54 . Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand

Direkte tlf. + 45

27 80 28 55

E-mail

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 2 -- [ Dansk Akvakultur ] --

Miljøministeriet

E-mail:

[email protected],

[email protected]

Vedr.: NMPR høringssvar

31. december 2023

Dansk Akvakultur Producentorganisa on takker for muligheden for at indsende bemærkninger l udkast

l Natur- og Miljøpoli sk redegørelse.

Redegørelsen er på ﬂere områder dyster læsning, og den understreger behovet for nytænkning og

oms lling af vores levevis. Vi stø er derfor de poli ske visioner om at lave om på vores forbrug og

produk on, reducere mængderne af aﬀald, bruge vores naturressourcer klogere og tænke cirkulært.

EU Kommissionens ”jord l bord” strategi

peger på, at fødevaresystemerne er en af de væsentligste

årsager l klimaændringer og miljøforringelser, og strategien fremhæver behovet for oms lling l mere

bæredyg ge systemer.

Rådet (landbrug og fiskeri)

konkluderer, at akvakultur skal prioriteres højt for at sikre forsyningen af

nærende, sunde og sikre fødevarer, at akvakultur skaber økonomiske muligheder og arbejdspladser,

og at sektoren er et godt eksempel på den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer.

EU Kommissionens strategiske retningslinjer

fremhæver behovet for vækst i akvakultur og peger på,

at adgang til arealer og vand er en central barriere for vækst.

Akvakultur er en vigtig del af den grønne omstilling, og det afspejles i de nye officielle kostråd

, som

anbefaler, at forbruget af akvatiske produkter øges med 66 pct. Derudover forbedrer opdræt af

skaldyr, tang m.v. den økologiske tilstand i vores farvande.

Vi opfordrer på den baggrund l, at redegørelsen suppleres med et afsnit om mere bæredyg ge

fødevaresystemer og behovet for vækst i akvakultur.

Venlig hilsen

Dansk Akvakultur Producentorganisa on

Brian Thomsen

Chefkonsulent

En jord l bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, EU Kommissionen, COM(2020) 381 ﬁnal

Rådet for Den Europæiske Union, PECHE 270, 11496/22, 2022

EU Kommissionen, COM(2021) 236 ﬁnal

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, Klimarådet, 2021

Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF

Dansk Akvakultur Producentorganisation repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk og skaldyr. Vi arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling af

en miljø- og klimaeffektiv akvakulturproduktion af sunde fødevarer.

Dansk Akvakultur Producentorganisation ∙ Vesterbrogade 6D, ∙ DK-1620 København V ∙ [email protected] ∙ www.danskakvakultur.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 3 -- [ Dansk Industri ] --

28. december 2023

KAKL/JAGA

DI-2023-00336

Miljøministeriet

Sendt som e-mail til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

DI høringssvar til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 2023 (NMPR)

DI takker for muligheden for at afgive høringssvar til den Natur- og Miljøpolitiske redegørelse anno

2023. Vores natur og miljø er presset, et pres der udspringer af, at vi som samfund trækker store

veksler, og ofte for store veksler, på naturen. For DI er der ikke tale om et nulsumsspil i spørgsmå-

let om velstand og natur. Tværtimod - naturen er en forudsætning for vores velstand. Hvis naturen

mistrives og kollapser, har det også enorme konsekvenser for vores velstand. Hvis den rigtige ba-

lance derimod findes, kan begge sfærer trives og vækste. DI deler ministerens betragtning om, at

naturen ikke er en uendelig ressource, og DI er enige i, at fremtiden kræver en mere helhedsorien-

teret og cirkulær tilgang til samværet mellem mennesker og miljø. Danske virksomheder er indstil-

let på at være en del af den udvikling.

Om dansk miljøregulering ift. EU

En stor del af miljøreguleringen i Danmark er grundlæggende EU-regulering, såvel direktiver som

forordninger og delegerede retsakter. Heraf følger forskellige typer aktive indsatser fra myndighe-

ders side, så som godkendelser, tilsyn, kortlægning m.v. Ministeriet og andre aktører anvender

mange ressourcer på at arbejde med EU-regulering og EU-indsatser. Det fremmer fælles regler i

EU og på det indre marked, hvor danske løsninger kan afsættes. Ligeledes bidrager EU-arbejdet til

at produkter og forurening, som går over grænser, også håndteres indenfor fælles regler i EU. Der-

for opfordrer DI til, at ministeriet i fremtidige redegørelser lader indgå et afsnit om det omfat-

tende arbejde med dansk implementering af EU-regulering.

Om afsnittene om forurening

I redegørelsen opstilles der en sammenhæng fra udledning af forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra renseanlæg til behov for beskyttelse af drikkevand mod denne forurening. DI er

enig i, at der er behov for at beskytte drikkevandsressourcerne, men er ikke enig i at belastning fra

renset spildevand er en væsentligt faktor i den sammenhæng. Renset spildevand udledes til vand-

miljøet og giver ikke et bidrag til drikkevandsforurening.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

I afsnittet om PFAS er det anført, at PFAS bl.a. findes i drikkevandet, men selv om PFAS på sigt kan

udgøre en trussel mod vores drikkevand, hvis der ikke handles, er der ikke data, der tyder på at

PFAS er et aktuelt problem i drikkevand. Kun på ét ud af de 1.744 vandværker er der aktuelle over-

skridelser af grænseværdien i drikkevandet

–

det svarer til 0,05 pct. af alle aktive almene vandvær-

ker. PFAS er til gengæld fundet i såvel fødevarer som regnvand, jord og havskum. Forurening med

PFAS i miljøet kommer med luft, regn og havvand, og derfor er det væsentligt at have blik for, at

det er nødvendigt med en international europæisk indsats.

Afsnittet om forurening indeholder ikke passager om luftkvalitet, hverken i byer eller bredere over

landet. Det giver anledning til undren. Indtil for få år siden var der udsigt til, at Danmark ikke ville

kunne overholde NEC-direktivets ammoniakkrav. Efter nedlukning af minkerhvervet i Danmark er

der nu udsigt, at Danmark netop overholder dette krav. Småpartikulær luftforurening og byluft er

på tilsvarende vis en diskussion, som påvirker udvikling af vores byer og transportmønstrene her.

Om afsnittet: Naturen på land og i havet

Redegørelsen har som beskrevet til formål

”at give en kort, overordnet beskrivelse af tilstanden i

den danske natur og i miljøet, og beskrive det igangværende arbejde og regeringens politiske visio-

ner på området”.

Globalt vurderer man, at mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forar-

bejder naturressourcer

–

til forbrug og produktion. Det er således påvirkninger, der sker i hele

værdikæden, dvs. både globalt og i Danmark.

Erhvervslivet har en væsentlig rolle i at kunne bidrage til mindre aftryk på natur og biodiversitet,

bl.a. gennem cirkulære forretningsmodeller men også ved arealforvaltning m.m.

Biodiversitetspartnerskabet, nedsat af Miljøministeren, skal komme med anbefalinger til, hvordan

virksomheder kan bidrage til at reducere aftryk på natur og biodiversitet. Det arbejde vil derfor få

betydning i Danmark, ligesom det vil have en indflydelse globalt og bør være beskrevet i redegø-

relsen

–

i forbindelse med regeringens igangværende arbejde.

Om passagerne om Cirkulær økonomi

DI noterer sig, at i forhold til cirkulær økonomi er der i redegørelsen en fin gennemgang af status

ud fra de fastsatte indikatorer samt beskrivelse af de visioner, der er sat med klimaplanen for en

grøn affaldssektor. I de seneste år, er der sket meget i forhold til affaldshåndtering, så indfrielse af

visioner på det område er i god gænge. Dog er der lang vej igen i forhold til visionen om at knække

affaldskurven, og der er ikke igangsat nye indsatser på området. Det finder DI problematisk.

I Danmark er vi blandt de lande i EU, der producerer allermest affald pr. indbygger og med udgi-

velse af Circularity Gap rapporten for Danmark i august 2023, står det klart, at vi også har et meget

højt forbrug af virgine ressourcer set i forhold til gennemsnittet i EU og globalt

–

og ca. tre gange

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

højere end det bæredygtige niveau. Det er afgørende, at vi fremadrettet sætter meget større fo-

kus på at bruge ressourcerne smartere

–

forlænge produkternes levetid samt genbruge og bruge

genanvendt materiale.

Om kapitlet om klimatilpasning

DI er enig i, at der med Klimatilpasningsplan I fra oktober 2023 er sat mere fart på den meget på-

krævede klimatilpasning, hvilket er vigtigt i lyset af de stadigt hyppigere hændelser med ekstremt

vejr. Vi savner dog en nærmere beskrivelse af regeringens initiativer på et meget væsentligt om-

råde, som er en mere klar beskrivelse af nytteprincippet. Et afgørende element i at få tempo på

klimatilpasning er en præcisering af nytteprincippet, og særligt hvordan dette princip tænkes an-

vendt i byer m.m. Det er i Klimatilpasningsplan I nævnt, at nytteprincippet forsat skal være det

bærende princip i fordelingen af omkostningerne ved klimatilpasning, samt at regeringen vil ar-

bejde på at præcisere nytteprincippet, så det kan anvendes hurtigere og mere gnidningsfrit frem-

adrettet. Denne del af klimatilpasningsplanen bør fremgå af oversigten på side 18.

DI står naturligvis til rådighed ved spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående bemærk-

ninger.

Med venlig hilsen

Karin Klitgaard

Underdirektør, Miljøpolitik og Cirkulær Økonomi

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 4 -- [ Danske Regioner ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Julie Kjær Jørgensen ([email protected])

Bente Villumsen ([email protected])

NMPR høringssvar

21-12-2023 14:17

Til Miljøministeriet

Tak for muligheden for at kommentere udkastet til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse.

Vi har følgende tekniske og faktuelle kommentarer vedrørende teksten i forhold til generationsforureninger:

Det fremgår på side 10 at ”Ifølge regionernes seneste plan for generationsforureninger forventes oprensningen af

yderligere fire generationsforureninger at blive igangsat i 2024.” Vi skal i den forbindelse bemærke, at

igangsættelsen af alle de planlagte oprensninger i 2024 og herefter i henhold til planen forudsætter, at der findes

finansiering ud over, hvad der blev afsat på Finansloven i 2021. Dette gælder især for fase 2, der var planlagt til at

starte i 2024 og køre parallelt med fase 1.

Der er en fejl øverst på side 12, hvor teksten ud for punktet om generationsforureninger ikke handler om disse, men

er en kopi af teksten fra punktet nedenfor.

Derudover bør I overveje, hvordan I bruger ordet ”generationsforureninger” i manchetten på side 9. Ifølge

regionernes definition er en generationsforurening en forurening, der er i offentlig indsats efter jordforureningsloven

og som fremadrettet vil koste mindst 50 mio. kr. at håndtere. Det er – heldigvis – langt fra alle jordforureninger, der

opfylder denne definition.

Med venlig hilsen

Bente Villumsen

Enhedschef | Videncenter for Miljø og Ressourcer

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

2399 2372

[email protected]

Officiel post bedes sendt til

[email protected]

Fra:

Julie Kjær Jørgensen <[email protected]>

Sendt:

24. november 2023 12:02

Emne:

Høring af udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse (MIM Id nr.: 512945)

Til de anførte på vedlagte høringsliste

Hermed fremsendes høringsudkast af Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse.

Høringsfrist

Kommentarer til høringsudkast af Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse sendes på mail til

[email protected]

med

cc til

[email protected].

I emnefeltet angives ”NMPR høringssvar”.

Fristen for indsendelse af høringssvar er

søndag den 31. december 2023.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med høringen af Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse kan rettes til Julie

Kjær Jørgensen på

[email protected].

Med venlig hilsen

Julie Kjær Jørgensen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 5 -- [ Fair spildevand ] --

Fair Spildevand

for miljø og mennesker

Kommentar til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

EU har intet at udsætte på kvælstof................................................................................................... 1

Vedr. biodiversitetskrise, side 3 til 7................................................................................................... 1

Problematisk fortolkning af vandrammedirektivet, side 8................................................................... 1

BNBO er ressourcespild og i konflikt med EU-direktiv, side 9 og 10..................................................2

Ikke spildevand - men “vand med næringsstoffer”, side 11, 13 og 19................................................2

Den kollektive tankegang hæmmer de gode intentioner, side 13-16................................................. 3

Mere en kuld sort end grøn omstilling, side 16.................................................................................. 3

I indledningen står at

redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder fx dansk implementering

af EU-lovgivning.

Men overfor implementeringen af EU-direktiverne i danske love og bekendtgørelser ser vi, at der er

nogle konflikter. Det vil blive påtalt, hvor vi finder det relevant.

EU har intet at udsætte på kvælstof

Side 4 venstre spalte står:

Hovedproblemet i vores fjorde er for meget kvælstof.

EU har intet at udsætte på kvælstof, det er udelukkende en dansk slutning/opfindelse, som ikke

hviler på et videnskabeligt grundlag.

Vedr. biodiversitetskrise, side 3 til 7

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi skriver

den 27/12-2023 i Ræson

Hvis du ser på naturen, lever alle organismer af at bruge jordens ressourcer. Og vi levende

organismer, vi lever af at bruge fotosyntetiske produkter. Men vi som et globalt samfund

bruger for meget biomasse i dag – vi fjerner faktisk ca. en tredjedel af den mængde

fotosyntetiske produkter (dvs. biomasse red.) naturen har dannet årligt i de sidste 10-12.000

år. Det betyder, at vi fjerner ca. en tredjedel af den energi, som naturen ellers vil have til

rådighed, og det er en drivkraft for biodiversitetstab.

Måske er det et hint om at vi er gået for vidt med at afbrænde biomasse til energiformål.

Problematisk fortolkning af vandrammedirektivet, side 8

…vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) VP3 indeholder indsatser, der skal sikre, at Danmark

efterlever EU’s vandrammedirektiv ved at gennemføre indsatser til at forbedre tilstanden i danske

vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Formuleringen er problematisk/vildledende/falsk, da VP3 ikke efterlever vandrammedirektivets

anbefalede fremgangsmåde til at forbedre tilstanden i dansk overfladevand.

https://www.raeson.dk/2023/katherine-richardson-i-interviewserien-vores-forstaaelse-af-hele-oekosystemet-e

r-ikke-naer-saa-staerk-som-vi-troede/

1 af 3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Fair Spildevand

for miljø og mennesker

Direktivet anbefaler - hvor den økologiske tilstand er utilfredsstillende - målinger fra den virkelige

verden i koncentrationer, som styrende for indsatser til forbedring af overfladevand.

Men i Danmark er det modelberegninger og totale mængder, der er styrende for de planlagte

indsatser til at forbedre tilstanden i danske vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Formuleringen af afsnittet burde derfor ændres til følgende:

Miljøministeriet har den 15. juni 2023 offentliggjort vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3). VP3

indeholder indsatser, der skal sikre, at Danmark

på vores egen måde lever op til EU’s

vandrammedirektiv

ved at gennemføre indsatser til at forbedre tilstanden i danske vandløb, søer,

kystvande og grundvand.

BNBO er ressourcespild og i konflikt med EU-direktiv, side 9 og 10

Der står at kommunerne tilskyndes/forpligtes til at udpege boringsnære beskyttelsesområder for at

beskytte drikkevandet mod skadelige kemikalier.

For det første er der ikke fundet sprøjterester i grundvandet i de seneste 20 år af de midler der er

godkendt til brug i planteavlen i dag. For det andet tillades i dag ikke brug af kemikalier ved

dyrkning af afgrøder, hvis de ikke nedbrydes i den øverste centimeter af dyrkningsfladen og derfor

aldrig når ned til grundvandet.

Muligvis giver det en god politisk mavefornemmelse med oprettelse af BNBO, men det indebærer

et ressourcespild.

Ressourceforbruget (såkorn, gødning, brændstof mv.) til forberedelse af høsten er den samme,

men der høstes 30-35 pct. mindre på disse arealer end hvis brug af godkendte sprøjtemidler var

tilladt..

I øvrigt er en miljøvurderingsrapport/VVM-redegørelse undladt inden vedtagelse af BNBO

indsatsplanerne. Dette er i konflikt med EU Direktiv 2014/52 af 16. april 2014 og

Miljøvurderingsloven..

Ikke spildevand - men “vand med næringsstoffer”, side 11, 13 og 19

På side 11 og 12 står en del om miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Hvis vi skal have løst dette

problem skal et producentansvar selvfølgelig inddrages, men langt hen ad vejen er det hele

spildevandshåndteringen der skal nytænkes, så vi i langt mindre grad bruger overfladevand og

havet som skraldespand.

Det handler om at omdefinere spildevand til i stedet at være “vand med næringsstoffer”. Meget

mere decentral lavteknologiske grønne løsninger uden det vidtfavnende kloaknet.

Det fører for vidt at uddybe nærmere i denne her sammenhæng. Men der henvises til den netop

offentliggjorte

afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

af 21. december 2023. Afgørelsen

forholdt sig til en

klage over Vordingborg Kommunes miljøvurdering af spildevandsplan for

2021-2032

https://www.fairspildevand.dk/wp-content/uploads/Afgoerelse-fra-Miljoe-og-Foedevareklagenaevnet-2023-12-

21.pdf

https://www.fairspildevand.dk/wp-content/uploads/Bilag-0-Klage-over-Vordingborg-Kommunes-vedtagne-spil

devandsplan-2021-2032.pdf

2 af 3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Fair Spildevand

for miljø og mennesker

Den kollektive tankegang hæmmer de gode intentioner, side 13-16

Alle de gode intentioner der beskrives i kapitel 3 om cirkulær økonomi har nogle alvorlige mangler

og vil aldrig lykkedes, hvis der ikke her også sker nogle grundlæggende ændringer.

EU´s affaldsdirektiver 2008/98 og 2018/851 er implementeret i dansk lovgivning på en yderst

kritisabel måde eller i meget ringe omfang. To vigtige nøglebegreber

●

“Forurener betaler princippet” og

Økonomiske incitamenter

er stort set fraværende

I dag er mængden af affald fra de enkelte husstande vidt forskellig - fra 1 til 4-6 personer og

måden at omgås/udnytte affald - men alle presses ned i den samme kasse.

Ingen steder er der indbygget økonomiske incitamenter for at fremme en optimal kildesortering

eller ressourcebevidsthed.

Som et eksempel kan vi tage ordningerne i forbindelse med flaskepant, hvor vi har en succesrate

på 92-95 der bliver returneret, vel at mærke med minimal politisk indblanding.

På samme måde vil andre affaldskategorier bedre leve op til alle de fine intentioner, hvis

husstande bliver knyttet tættere til affaldsbehandlingsproducenter samt genbrug- og reparations

netværk uden politisk indblanding.

Med andre ord skal vi have meget mere tillid til civilsamfundet og markedet. Det vil på en mere

ressourceeffektiv måde løse affaldsproblemet i overensstemmelse med intentionerne bag cirkulær

økonomi.

Mere en kuld sort end grøn omstilling, side 16

Alene transportomkostninger udgør i dag 75 pct. af affaldshåndteringen, endda med en stigende

tendens, når alle 10 fraktioner er indkørt. Det har intet med grøn omstilling eller CO2 reduktion at

gøre. Omstillingen er nærmere kuld sort.

Og det understreges endnu engang, at vi er i konstant konflikt med “Forurener betaler princippet”

med den kollektive tankegang, der ligger bag myndighedernes planlægning på affaldsområdet.

Masnedø den 29. december 2023

Fair Spildevand

v/Jørn Rasmussen

3 af 3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 6 -- [ Friluftsrådet ] --

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Sendt på e-mail til

[email protected]

og [email protected]

Den 18. december 2023

Friluftsrådets bemærkninger til udkast til Natur- og Miljøpolitisk

Redegørelse

Friluftsrådet takker for muligheden for at kommentere på udkast til Natur- og Miljøpolitisk

Redegørelse.

Friluftsrådet mener, at der er behov for en markant styrkelse af den natur- og miljøpolitiske

indsats i Danmark for at håndtere biodiversitetskrisen og dele af klimakrisen. Af redegørel-

sen fremgår det, at behovet for handling er stort, og der angives politiske visioner og initiati-

ver, som skal bidrage til at håndtere udfordringerne. Det er imidlertid slående, at omfanget

af konkrete handlinger er begrænset.

Regeringen mangler f.eks. på naturområdet fortsat at fremlægge en skovplan med en mål-

sætning om etablering af 250.000 ha skov, der er endnu ikke taget skridt i retning af etable-

ring af marine naturnationalparker, processen for etablering af naturnationalparker er gået i

stå, der mangler endnu konkrete bud på, hvor der eventuelt skal etableres yderligere natio-

nalparker og naturnationalparker, og der er ikke taget fremsat forslag til en lov om natur- og

biodiversitet. Hertil kommer, at indsatsen for forbedring af vand- havmiljøet er for uambitiøs

og går for langsomt. Der er ikke udsigt til at Danmark kan opfylde vandrammedirektivets

målsætninger i 2027, og havmiljøet er i meget dårlig tilstand. Udpegningen af beskyttede

områder på havet er en begyndelse men er af naturorganisationer og Biodiversitetsrådet

kritiseret for at være utilstrækkelig i forhold til at sikre nødvendig beskyttelse.

Friluftsrådet savner generelt en vurdering af effekterne af gennemførte initiativer, der kan

holdes op mod den udfordring vi står overfor.

Hertil skal Friluftsrådet bemærke, at vi savner politiske visioner og initiativer relateret til at

gøre naturen mere tilgængelig for befolkningen og at styrke befolkningens brug af naturen.

Det er gennem friluftsliv, formidling og naturdannelse, at vi kan skabe folkelig forståelse for

biodiversitetskrisen og de tiltag, der er nødvendige for at vende tilbagegangen i biodiversite-

ten til fremgang. En øget brug af naturen har samtidig et vigtigt potentiale i forhold til at bi-

drage til øget livskvalitet og folkesundhed.

Endelig finder Friluftsrådet det vigtigt, at det i omtalen af marine naturnationalparker frem-

går, at initiativet også vil omfatte indsatser i forhold til friluftsliv, som beskrevet i udkast til

havstrategiens indsatsprogram.

Med venlig hilsen

Johan Husfeldt,

politisk konsulent

D22-150691

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

-- AKT 527185 -- BILAG 7 -- [ Landbrug & Fødevarer ] --

Dato

Side

21. december 2023

1 af 2

Miljøministeriet

Departementet

Bæredygtig Miljø og produktion

[email protected]

Cc: [email protected]

Høring af udkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

Landbrug & Fødevarer har fået ovenstående i høring med frist den 21//12 2023 og har følgende

bemærkninger:

Forordet

Landbrug & Fødevarer finder, at der er steder i forordet, hvor der er formuleringer som med fordel

kan gøres sprogligt mere præcise og faktuelle / neutrale.

Her kan blandt andet peges på følgende formuleringer:

Side 3, andet afsnit foreslås ændret til:

Vi har set rekordstort iltsvind og bunden i fjordene er mange

steder dækket af mudder fra årtiers udledning af spildevand og næringsstoffer.

Side 3, 3. afsnit: Hvem har betragtet vandet som en losseplads og i hvilken sammenhæng?

Formuleringen kan med fordel ændres eller præciseres.

Side 4, 9. afsnit: Formuleringen ”For at undgå. at kvælstof fosser ud” bør præciseres i forhold til,

hvad der forstås ved ”fosser” og hvilke data ligger til grund herfor.

Kapitel 1: Naturen på land og i havet

Fra L&F’s side er der stor opbakning til marin naturgenopretning.

Det kan i den forbindelse fremhæves, at det internationale ekspertpanel, der netop har gennemgået

vandplanernes faglige grundlag, også peger på genopretning som nogle steder nødvendigt for, at vi

kan opnå god økologisk tilstand i danske kystvande inden for en overskuelig tidsramme. Det drejer

sig blandt andet om udplantning af ålegræs, sandcapping og genetablering af stenrev og

muslingebanker. Naturgenopretning vil også have stor betydning i forhold til at gøre vores marine

natur mere robust over for klimaforandringer.

Kapitel 3: Cirkulær økonomi

Forordet indeholder yderst lidt om ressourceforbrug og cirkulær økonomi. Dette på trods af at

Cirkulær Økonomi udgør 1 ud af 4 kapitler i den Natur- og Miljøpolitiske redegørelse.

Kapitlet om Cirkulær økonomi indeholder en status baseret på 5 indikatorer, hvor der konkluderes,

at der er modsatrettede tendenser i udviklingen for disse indikatorer. Det bør i den forbindelse

gøres tydeligere for læseren, hvordan dette kan fortolkes i lyset af, at Danmark er ikke blevet bedre

til at få mere værdi ud af vores ressourcer (ressourceproduktivitet) eller at mindske

affaldsmængden (her målt som husholdningslignende affald) de seneste år. Dette er også tydeligt

illustreret af den danske cirkulære gap rapport https://www.circularity-gap.world/denmark udgivet i

2023, som viste, at Danmark kun er 4% cirkulær, primært pga. af vores meget store

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Side 2 af 2

ressourceforbrug. Status bør give et mere retvisende billede af, hvad status er for den cirkulære

økonomi i Danmark.

Der henvises i kapitlet til Danmarks forpligtigelse i forhold til FN’s verdensmål12 ansvarligt forbrug

og produktion. Men kapitlet vurderer ikke, hvordan det går med Danmarks forpligtigelser. L&F vil

foreslå at dette inddrages i status. Regeringen har netop udgivet Regeringens Fremdriftsrapport for

FN’s Verdensmål 2022-2023, hvoraf det tydeligt fremgår at Danmark fortsat har udfordringer på

Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion

Med venlig hilsen

Karen Post Bache

Naturchef

Vand & Natur

M +45 2299 8483

E [email protected]