Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 269
Offentligt
2822144_0001.png
NOTAT
Bæredygtigt Miljø og
Produktion
J.nr. 2023 - 4796
Ref. JUKJJ
Den 19. december 2023
Høringsnotat vedr. høring af Natur- og miljøpolitisk
redegørelse
Et udkast af Natur- og miljøpolitisk redegørelse 2024 har været i høring i perioden fra den 24.
november til den 31. december 2023
Der er modtaget i alt 9 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 7 høringsparter har fremsendt bemærkninger til rapportudkastet:
- Danmarks Jægerforbund
- Dansk Akvakultur Producentorganisation
- Dansk Industri
- Danske Regioner
- Fair Spildevand
- Friluftsrådet
- Landbrug og Fødevarer
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til rapportudkastet:
- Bæredygtigt Landbrug
- DA Dansk Arbejdsgiverforening
Miljøministeriet skal indledningsvis takke alle høringsparter for deres afgivne høringssvar. I det
følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Høringssvarene er her kun gengivet i hovedtræk.
Samtlige høringssvar er dog vedlagt i deres fulde længde i bilag.
1. Danmarks Jægerforbund
Danmarks Jægerforbund er med henvisning til aftalen om etablering af energianlæg uenige i
betragtningen om, at ’hensynet til naturen må vige’ og mener i stedet, at de multifunktionelle
løsninger
bør eftersøges på andre arealtyper. Desuden opfordres til flere nye initiativer og acceleration på
allerede besluttede indsatser. Endelig efterspørges der i redegørelsen et fokus på naturen i det åbne
land, herunder fokus på de mere almindelige arter og deres trivsel.
MIM’s opfølgning
Miljøministeriet tager bemærkningerne til efterretning, men ser ikke anledning til at ændre i
redegørelsen på baggrund heraf.
Det bemærkes, at redegørelsen indeholder udvalgte eksempler på større og væsentligste politiske
initiativer under fire overordnede temaer. Den udgør således ikke en udtømmende liste over
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren
regeringens arbejde på natur- og miljøområdet. For flere detaljer om tilstanden i natur og miljø
henvises til miljøtilstand.dk.
Miljøministeriet kan fsva. muligheden for under visse omstændigheder at etablere energianlæg i visse
naturområder, oplyse
at dette indgår i ’Klimaaftale, ’Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind
på land’ (december 2023), som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående
af Regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lov om energiparker forventes fremsat i foråret 2024.
Der henvises derfor til, at eventuelle spørgsmål og bemærkninger til denne aftale må rejses og
håndteres i regi opfølgningen på denne aftale, herunder det kommende lovforslag om energiparker.
2. Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer til, at redegørelsen suppleres med et afsnit om
mere bæredygtige fødevaresystemer og behovet for vækst i akvakultur.
2.1 MIM’s opfølgning
Redegørelsen indeholder udvalgte eksempler på større og væsentligste politiske initiativer på natur og
miljøområdet under de fire overordnede temaer; natur, forurening, cirkulær økonomi og
klimatilpasning. Fødevaresystemer hører under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. MIM
ser således ikke anledning til at ændre i redegørelsen på baggrund heraf.
3. Dansk Industri
Dansk Industris (DI) høringssvar efterspørger både tilføjelser til redegørelsen og udtrykker faglige
bemærkninger.
DI opfordrer til, at der i fremtidige redegørelser indgår et afsnit om det omfattende
arbejde med dansk implementering af EU-regulering. DI udtrykker desuden undren over, at
luftkvalitet ikke nævnes i kapitlet om forurening. Endelig opfordrer DI til, at Biodiversitetspartnerskab
beskrives i redegørelsen.
DI er enig i, at der er behov for at beskytte drikkevandsressourcerne, men er ikke enig i, at belastning
fra renset spildevand er en væsentlig faktor i den sammenhæng. DI henviser til, at renset spildevand
udledes til vandmiljøet og giver ikke et bidrag til drikkevandsforurening. Desuden påpeger DI, at det er
væsentligt at have blik for, at det er nødvendigt med en international europæisk indsats på PFAS-
området.
DI finder det problematisk, at der ikke er igangsat nye indsatser på affaldsområdet, da der ifølge DI er
lang vej igen i forhold til visionen om at knække affaldskurven trods de øvrige initiativer, der er
igangsat på området.
Endelig efterspørger DI en nærmere beskrivelse af regeringens initiativer på klimatilpasningsområdet,
herunder en mere klar beskrivelse af nytteprincippet. I den forbindelse efterspørger DI specifikt, at det
i initiativoversigten på side 18 fremgår, at det i Klimatilpasningsplan I er nævnt, at nytteprincippet
forsat skal være det bærende princip i fordelingen af omkostningerne ved klimatilpasning, samt at
regeringen vil arbejde på at præcisere nytteprincippet, så det kan anvendes hurtigere og mere
gnidningsfrit fremadrettet.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren
2822144_0003.png
3.1 MIM’s opfølgning
Miljøministeriet tager bemærkningerne til efterretning. Der er tilføjet et afsnit om luftkvalitet i
redegørelsen i kapitlet om forurening. Biodiversitetspartnerskabet er tilføjet til initiativlisten i kapitlet
Naturen på land og i havet.
Fsva. drikkevand ser MIM ikke anledning til at ændre i redegørelsen på baggrund af høringssvaret.
Det bemærkes, at Miljøstyrelsen ultimo november 2023 modtog resultaterne fra suspect og non-target
screeninger foretaget af In-Sa, der bl.a. påviser fund af 8 forskellige lægemidler i drikkevandsprøver.
InSa-Drikkevand er et innovationssamarbejde mellem 9 store vandselskaber, som til sammen leverer
vand til ca. 1/3 af de danske husstande. Der er tale om lægemidler påvist i meget lave koncentrationer.
Der er hverken fastsat nationale eller EU kravværdier for hvor høj, koncentrationen af lægemidler i
drikkevand eller grundvand må være. I Danmark er der ikke fastsat nationale kravværdier, da der ikke
er datagrundlag til at dokumentere, at forekomst af disse stoffer i drikkevand er et nationalt problem.
Det skal understreges, at metoden, der anvendes ved suspect- og non-target screening, stadig er under
udvikling og endnu ikke er akkrediteret. De konkrete fund vil indgå i Miljøstyrelsens overvejelser om
hvilke stoffer, der skal prioriteres i GRUMO-screeningen i 2024.
Da der er tale om fund af stoffer, der ikke tidligere er fundet i drikkevandet, er det svært at pege på en
entydig kilde. Lægemidlers vej til miljøet sker dog typisk gennem menneskelig indtagelse og
efterfølgende udskillelse
–
hvilket betyder, at stofferne langt overvejende findes i spildevand. Efter
rensning udledes spildevandet til overfladevandsrecipienter eller eventuelt til nedsivning, hvor de
ikke-omsatte lægemiddelrester havner i miljøet og potentielt i grundvandet. I takt med, at
vidensgrundlaget udvides og der udvikles analysemetoder, der kan afdække forekomsten af
lægemiddel-relaterede stoffer, vil Miljøstyrelsen have et større fagligt grundlag til at vurdere, om
stofferne udgør en sundhedsmæssig risiko i drikkevandet og hvorvidt kravværdier derfor bør
fastsættes. Der henvises i øvrigt til
besvarelsen af MOF alm. del spm. 256
og
MOF alm. del spm. 257.
Fsva, PFAS er redegørelsen suppleret med oplysning om, at en tværgående indsats også omfatter en
international og europæisk indsats.
Fsva. affald, er der flere EU-forhandlinger i gang, som vil have betydning for indsatser på
affaldsområdet. MIM er aktiv i de forhandlinger og arbejder på, at de lander på et ambitiøst niveau.
Der er tilføjet en beskrivelse af relevante EU-forhandlinger til redegørelsen.
Dertil er der under aftale om Finanslov for 2024 afsat midler til en pulje til cirkulær økonomi, samt en
handlingsplan, der vil understøtte reparationer, adgang til reservedele og levetidsforlængelser.
Handlingsplanen skal indeholde konkrete initiativer, der understøtter mindre forbrug af
naturressourcer og øger genanvendelsen i Danmark. Dette fremgår imidlertid ikke af redegørelsen, da
planlægningen af de indsatser er i proces.
Ift. klimatilpasning og DI’s bemærkning om, at
nytteprincippet forsat skal være det bærende princip,
er
der under regeringens initiativ om ”Bedre
rammer for kommunale kystprojekter” tilføjet, at
nytteprincippet vil blive fastholdt.
4. Danske Regioner
Danske Regioner bemærker, at igangsættelsen af de planlagte oprensninger i 2024 og herefter
forudsætter, at der findes finansiering ud over, hvad der blev afsat på Finansloven i 2021, og at dette
især gælder for fase 2.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren
2822144_0004.png
4.1 MIM’s opfølgning
MIM ser ikke anledning til at ændre i redegørelsen på baggrund heraf.
5. Fair Spildevand
Fair Spildevand bemærker, at Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) ikke efterlever
vandrammedirektivets anbefalede fremgangsmåde til at forbedre tilstanden i dansk overfladevand, da
Direktivet anbefaler
–
hvor den økologiske tilstand er utilfredsstillende
–
målinger fra den virkelige
verden i koncentrationer, som er styrende for indsatser til forbedring af overfladevand, mens Danmark
benytter modelberegninger og totale mængder til at planlægge indsatsen.
Fair Spildevand mener, at oprettelse af BNBO’er er ressourcespild og i strid med EU-direktiv,
da en
VVM-redegørelse er undladt inden vedtagelse af BNBO-indsatsplanerne.
Fair Spildevand efterspørger økonomiske incitamenter for at fremme en optimal kildesortering eller
ressourcebevidsthed ift. husholdningsaffald med henvisning til den høje succesrate for ordningen med
flaskepant. Samtidig bemærker Fair Spildevand, at vi er i konflikt med ’forureneren betaler-princippet’
med den kollektive tankegang, der ligger bag planlægningen på affaldsområdet.
5.1 MIM’s opfølgning
Vandrammedirektivet forpligter Danmark til at sikre god økologisk tilstand i overfladevandområder
samt god kvantitativ og god kemisk tilstand i grundvandsforekomster.
Direktivet er gennemført ved lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser, herunder
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger konkrete indsatser,
der skal sikre opnåelse af miljømålene for de enkelte overfladevandområder og
grundvandsforekomster.
Vandrammedirektivet opstiller kvalitetselementer til at vurdere vandets tilstand. Her er
næringsstofforhold et af de understøttende elementer og der er beregnet målbelastninger for kvælstof,
der understøtter, at der kan opnås god økologisk tilstand i de danske kystvande.
Fsva. BNBO tager MIM bemærkningerne til efterretning, men ser ikke anledning til at ændre i
redegørelsen på baggrund af heraf. Der henvises i øvrigt til
besvarelsen af MOF alm. del spm. 5.
Fsva. affald tager MIM bemærkningerne til efterretning, men ser ikke anledning til at ændre i
redegørelsen på baggrund af heraf. Det kan i øvrigt oplyses, at det kommende udvidede
producentansvar for emballage vil flytte omkostningerne til affaldshåndtering af emballage fra
husholdninger til emballageproducenter, hvilket forventes at medvirke til mere genanvendelige
emballager.
6. Friluftsrådet
Friluftsrådet bemærker, at omfanget af konkret handling i redegørelsen er begrænset. Friluftsrådet
efterspørger en vurdering af effekterne af gennemførte initiativer, der kan holdes op mod den
udfordring, der skitseres i redegørelsen. Friluftsrådet henviser til, at regeringen mangler at fremlægge
en skovplan, at der endnu ikke er taget skridt i retning af at etablere marine naturnationalparker, at
processen med naturnationalparkerne er gået i stå, at der ikke er fremsat forslag til en lov om natur-
og biodiversitet, samt at indsatsen for forbedringen af vand- og havmiljøet er uambitiøs og går for
langsomt.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren
Endelig efterspørger Friluftsrådet politiske visioner og initiativer relateret til at gøre naturen mere
tilgængelig for befolkningen og at styrke befolkningens brug af naturen.
6.1. MIM’s opfølgning
Miljøministeriet tager bemærkningerne til efterretning, men ser ikke anledning til at ændre i
redegørelsen på baggrund heraf.
Det bemærkes, at redegørelsen indeholder udvalgte eksempler på større og væsentligste politiske
initiativer under fire overordnede temaer. Den udgør således ikke en udtømmende liste over
regeringens arbejde på natur- og miljøområdet.
7. Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer (L&F) bemærker, at ministerens forord ikke indeholder meget om
ressourceforbrug og cirkulær økonomi. L&F efterspørger, at det tydeliggøres for læseren, hvordan de
modsatrettede tendenser i de fem indikatorer i kapitlet om cirkulær økonomi kan fortolkes i lyset af, at
Danmark de seneste år ikke er blevet bedre til at få mere værdi ud af vores ressourcer
(ressourceproduktivitet) eller at mindske affaldsmængden (målt som husholdningslignende affald).
Desuden opfordrer L&F til, at der i kapitlet gives en status på Danmarks internationale forpligtigelser
under FN’s
verdensmål 12
ift. cirkulær økonomi.
7.1 MIM’s opfølgning
MIM tager bemærkningerne til efterretning, og har tilføjet yderligere tekst om cirkulær økonomi i
forordet. Herudover ser MIM ikke anledning til yderligere ændringer i redegørelsen. MIM anerkender
de modsatrettede tendenser i de fem indikatorer for cirkulær økonomi, hvorved der ikke kan gives en
entydig konklusion fsva. udviklingen på området.
Status vedrørende Danmarks forpligtigelser under FN’s verdensmål 12 beskrives i regi af regeringens
Fremdriftsrapport for FN’s Verdensmål 2022-2023.
Der henvises til denne rapport for yderligere
information på området.
5