MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 269
Offentligt

Natur- og

Miljøpolitisk

Redegørelse

Februar

2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Indhold

Forordet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kapitel 1

Naturen på land og i havet . . . . . . . . . . . . . 6

Kapitel 2

Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kapitel 3

Cirkulær økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Kapitel 4

Klimatilpasning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Fotograf:

Lars Laursen,

Ritzau Scanpix

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Forordet

Februar

2024

Forord fra ministeren

Denne redegørelse kommer oven på en sommer, hvor

vi har oplevet, at vores vand- og havmiljø har det eks-

tremt dårligt .

Vi har set rekordstort iltsvind . Bunden i fjordene er et

dynd af døde alger og fisk, der gisper efter vejret, hvis

de overhovedet lever endnu . Marsvinebestanden er

mere end halveret i de indre farvande . Det har været

en øjenåbner for mange danskere, og det bærer denne

redegørelse også præg af .

I mange år har vi betragtet vandet omkring os som

både en uendelig ressource og en losseplads, hvor

havstrømmene tog alle problemer med sig væk . Den

forståelse af havet har haft alvorlige konsekvenser, og

vores vandmiljø er under hårdt pres . Af kvælstofudled-

ninger, fiskeri med bundslæbende redskaber, miljøfar-

lige stoffer, invasive arter, affald, klimaforandringer og

af mangel på områder, hvor livet under havoverfladen

kan få ro til at være sig selv .

Det er udfordringer, som er skabt af os mennesker, og

som kun vi kan gøre noget ved . Et sundt og robust hav-

miljø er vigtigt for biodiversiteten og for sunde fiskebe-

stande . Havet bidrager også i kampen mod klimaforan-

dringer, fordi både tang, ålegræs og selve havbunden

kan lagre CO2 . Så jo bedre naturen i havet har det, des

mere CO2 optager det .

udfordring og herhjemme oplever vi det også . Siden

1950’erne er 12 af vores dagsommerfuglearter uddøde .

12 ud af 113 .

World Economic Forum vurderer, at et beløb svarende

til halvdelen af verdens BNP er afhængig af naturen . Det

er et astronomisk beløb, og det er svært helt at forstå,

hvor voldsomt det er . Sommerfuglen er som bekendt

et insekt og vil man forstå biodiversitetskrisen, er insek-

ternes liv og værk et godt sted at begynde . De udfører

ekstremt vigtige opgaver for den helhed, som naturen

udgør . Eksempelvis bestøver de planter og afgrøder .

Men op mod 40% af verdens insekter er i tilbagegang

og hvis de forsvinder, begynder korthuset at vælte . Det

vil få ekstremt alvorlige konsekvenser for verden, som

vi kender den i dag .

Den alvorlige situation vi står i, kalder på en ny måde at

forstå naturen og vores plads i verden .

Vi kan ikke længere betragte naturen som en uende-

lig ressource . Vi må lave om på vores forbrug og pro-

duktion, og lægge ‘brug og smid væk-kulturen’ bag os,

reducere mængderne af affald og bruge vores natur-

ressourcer klogere og mere ansvarligt . Vi skal recirku-

lere materialer og produkter for at udnytte deres værdi

til fulde og minimere spildet . Vi skal tænke på helheden

og vi skal tænke cirkulært .

Klimakrisen er dybt alvorlig og

Vi har set, hvordan kemikalier

Op mod

vi har allerede mere ekstremt

og giftstoffer bliver ophobet i

vejr, både i Danmark og globalt .

vores natur og miljø, med PFAS

Danmark er særligt udsat med

som det seneste og alvorlige

flere tusinde kilometer kystlinje,

eksempel .

hvor de fremtidige stormfloder

Stofferne har været brugt i

vil blive kraftigere .

årtier og findes både på gamle

Der er derfor behov for at

brandøvelsespladser, i børne-

af verdens insekter

sætte endnu stærkere ind for

nes regntøj og i grundvandet .

er i tilbagegang og hvis de

at sikre vores kyster, byer, boli-

Skadelige kemikalier, som ned-

forsvinder, begynder kort-

ger og infrastruktur .

brydes ekstremt langsomt og

Vi er nødt til at tage de nød-

som kan have nogle alvorlige

huset at vælte.

vendige skridt for at gøre

sundhedseffekter, når de ender

vores energiforsyning fri af

i vores kroppe . Det sker især

olie og gas . Det betyder, at der

via fødevarer og drikkevand .

skal rejses flere vindmøller og etableres flere solcelle-

anlæg . Det skal gøres på en måde, så det skader natu-

Vores drikkevand er noget af verdens bedste og det skal

ren mindst muligt . Men i nogle tilfælde kan det betyde,

det forsat være . Det er bekymrende, at der findes rester

at hensynet til naturen må vige .

af sprøjtemidler i flere drikkevandsboringer . Derfor for-

Derfor skal vi sikre, at naturen og miljøet får bedre betin-

byder vi nu ved lov, at der sprøjtes nær drikkevandsbo-

gelser andre steder i Danmark . For klimakrisen ledsa-

ringer, som er sårbare over for forurening . Det skal sikre,

ges af en lige så alvorlig natur- og biodiversitetskrise .

at også vores børn og børnebørn i fremtiden kan nyde

Arter uddør i et hidtil uset tempo . Det er en global

rent og urenset drikkevand direkte fra vandhanen .

40 %

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

I denne redegørelse fremlægger vi det arbejde, vi gør

for at sikre og styrke vores miljø og natur . Men det er

vigtigt at understrege, at dette blot er de første skridt . Vi

skal have mere og bedre natur i Danmark .

Vi skal bremse tabet af arter og starte genopretningen

af den danske natur . Vi skal bruge Klodens ressourcer

klogere, og vi skal have livet tilbage under havoverfla-

den . Ligesom Danmark fortsat skal støtte fælles EU- og

FN-mål for at sikre natur og biodiversitet .

Her har vi sat nogle konkrete initiativer i gang .

Når det angår mere natur, så har vi sammen med alle

Folketingets partier indgået aftalen om Danmarks hav-

plan, som sikrer, at mere end 30 procent af Danmarks

havarealer udpeges som beskyttet natur . I 2030 vil 10

procent af havet være strengt beskyttet . Strengt beskyt-

tet betyder, at stort set al menneskelig aktivitet bliver

forbudt . Ingen fiskeri, ingen råstofindvinding og ingen

vindmøller . Her skal naturen og dyrelivet have helt ro .

Vi har også en ambition om at udtage 100 .000 hek-

tar lavbundsjord . Det er landbrugsjord, som kan blive

til natur igen . Bl .a . den ”våde” natur som fx storken og

viben er så afhængige af .

Vi vil derudover fremlægge en ambitiøs skovplan

med et mål om 250 .000 hektar ny skov i Danmark .

Det er mere end Lolland, Falster og Bornholms areal

tilsammen .

Når det angår bedre natur, så har vi i forsommeren

2023 vedtaget Vandområdeplan 3 . Med den følger ca .

5,7 mia . kr . til at bringe livet tilbage i danske vandløb,

kystvande og søer . Hovedproblemet i vores fjorde er

for meget kvælstof . Vi har bred opbakning i Folketinget

til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10 .400

tons, så vores indre farvande kan trække vejret .

For at undgå, at kvælstof udvaskes i for store mæng-

der til vand- og havmiljøet, omdanner vi lavbundsjorde

til natur eller giver landmændene tilskud til at stoppe

landbrugsdrift . Vi stiller bl .a . krav til landbruget igennem

en målrettet regulering af, hvordan der dyrkes på mar-

kerne . Landmænd udlægger efterafgrøder, så det sik-

res, at der er afgrøder på marken, der kan optage kvæl-

stof, når marken ellers står bar .

Vi har konkrete planer om at genslynge omkring 450

km vandløb – og samlet set med lokale projekter, der vil

sikre naturen bedre vilkår i 5 .500 km vandløb . Samtidigt

skal 41 søer have genetableret et sundt vandmiljø med

klart vand og en naturlig fiskebestand .

Kigger vi lidt længere ud på havet fra vores kyster, så er

der afsat midler til at belyse mulighederne for at etab-

lere en havnaturfond . Den kan være med til at bidrage til

viden om miljø- og natureffekterne af VE-udbygningen

på havet og til omkostningseffektiv genopretning af

havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

miljøtilstanden i havet . Der er afsat 500 mio . kr . i perio-

den 2024-2030 til en sådan havnaturfond .

Vi skal også gennemføre naturnationalparker . 15 er

besluttet, og der kan udpeges yderligere op til fem

områder, hvor der kan etableres naturnationalparker .

Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke

natur og biodiversitet med store sammenhængende

naturområder .

Udover at gavne biodiversiteten vil naturnationalpar-

kerne give mulighed for nye spændende naturople-

velser og mulighed for at dyrke friluftslivet . Derudover

er vi ved at være i mål med at udpege 75 .000 hektar

urørt skov . Urørt skov er skove, hvor kommerciel skov-

drift med træproduktion ophører og som med tiden

får mange gamle træer, døde stammer og en stor

biodiversitet .

Når det angår vores miljø, vil vi præsentere en handlings-

plan, der vil sætte hårdt ind mod PFAS-forureningen .

Planen vil være den første samlede plan for håndte-

ring af PFAS i Danmark og skal beskytte borgerne mod

PFAS i deres hverdag og miljø . Udfordringen kalder på

en samlet tværgående indsats, hvor vi sikrer, at proble-

merne ikke vokser os over hovedet ved at afværge, ind-

dæmme og oprense for PFAS-forurening .

For at accelere omstillingen til cirkulær økonomi, skal

Danmark have kvantitative affaldsreduktionsmål i

forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål i EU .

Samtidig indfører vi destruktionsforbud for usolgte

varer - i første omgang for tekstiler og fodtøj . Vi har

også besluttet at udarbejde en plasthandlingsplan med

det mål at få nedbragt plastik i den danske natur, en

råstofplan der understøtter mere genanvendelse af

byggematerialer, og at vi vil nedbringe klimaaftrykket

på de offentlige indkøb .

Vi står foran en stor og kompleks opgave og de kom-

mende år kommer til at bære præg af sommeren 2023,

hvor det blev tydeligt, at vores vand- og havmiljø har

brug for handling nu . Hvis vi skal se resultater, er det

vigtigt, at vi fortsætter det tætte samarbejde mellem

det politiske niveau, borgerne i Danmark, erhvervslivet

og interesseorganisationer på det natur- og miljøpo-

litiske område . I fællesskab kan vi skabe resultater, og

jeg sætter stor pris på den gensidige tillid og det gode

samarbejde .

Det, jeg her har skitseret, er blot nogle af de initiativer, vi

arbejder på . I de følgende kapitler vil rapporten gå mere

i detaljer med både resultater og initiativer .

Magnus Heunicke

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Indledning

Miljøministeren udgiver hvert fjerde år Natur- og

Miljøpolitisk Redegørelse . Redegørelsen har til formål

at give en kort, overordnet beskrivelse af tilstanden i

den danske natur og i miljøet, og beskrive det igang-

værende arbejde og regeringens politiske visioner

på området . Regeringen Mette Frederiksen II tiltrådte

i december 2022, og redegørelsen vil derfor primært

fokusere på denne regerings indsatser .

Redegørelsen er bygget op om fire overordnede

temaer: Natur, forurening, cirkulær økonomi og klima-

tilpasning . For hvert afsnit redegøres kort for områdets

status og udfordringer, hvorefter regeringens politi-

ske vision på området beskrives, og der redegøres for

større politiske initiativer, der allerede er iværksat .

Redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder fx

dansk implementering af EU-lovgivning . De initiativer,

der fremgår af redegørelsen, er udvalgt som eksempler

på større og væsentligste politiske initiativer under de

fire temaer . Listen over initiativer udgør således ikke en

udtømmende liste over regeringens arbejde på natur-

og miljøområdet .

For flere detaljer om tilstanden i natur og miljø

henvises til

miljøtilstand.dk

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel 1

Naturen på land

og i havet

Februar

2024

Vi står midt i en natur-og biodiversitetskrise. Plante-

og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde i men-

neskets historie, og naturudfordringerne er massive

og globale. Det gælder både naturen på land og i ha-

vet. Regeringen vil derfor arbejde for mere og bedre

natur. Regeringen vil bl.a. etablere naturnationalpar-

ker på land og i havet, fremlægge en ambitiøs skov-

plan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny

skov, gennemføre naturgenopretning i havet og ind-

føre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål

og virkemidler for et grønnere Danmark.

forventes at blive en stigende trussel for havmiljøet

og de kystnære naturtyper . I skovene er der mangel

på gamle træer, dødt ved og variation, hvilket udgør

en udfordring for mange arter . Derudover har invasive

arter af planter og dyr negativ indvirkning på hjemme-

hørende arter på land såvel som i havet .

Politisk vision

Det er regeringens mål, at vi skal have mere og bedre

natur, og vi skal bremse tabet af arter og starte genop-

retningen af den danske natur .

Derfor vil regeringen, som det fremgår af regerings-

grundlaget

Ansvar for Danmark

give mulighed for at

etablere flere national- og naturnationalparker . Konkret

kan regeringen yderligere udpege op til fem områ-

der, hvor der kan etableres naturnationalparker og op

til tre yderligere nationalparker . Naturnationalparkerne

vil skabe store sammenhængende naturområder,

hvor naturen får prioritet og dermed fremmer naturen

og biodiversiteten i Danmark . Regeringen vil samtidig

fremlægge en skovplan med et mål om 250 .000 hek-

tar ny skov . Skovplanen skal sikre størst mulig synergi

og afvejning mellem de mange formål med ny skov .

Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klima-

neutralitet og på sigt nettonegative emissioner .

Status

Vores natur er under pres . Den seneste afrapporte-

ring til Europa-Kommissionen fra august 2019 om

EU-beskyttede arter og naturtyper i Danmark viser, at

95 pct . af de vurderede naturtyper og 57 pct . af de vur-

derede arter er i ugunstig bevaringsstatus . For eksem-

pel er 2/3 af alle danske overdrev og enge i ugunstig

tilstand, dette gælder også 7 ud af 8 naturtyper i havet,

alle sønaturtyper og alle skovnaturtyper . Den danske

rødliste viser, at danske dyre-, plante- og svampear-

ter generelt ikke har fået det bedre siden 2010, og at

mange arter fortsat er i risiko for at uddø i Danmark .

Der er dog fremgang blandt nogle arter . F .eks . har den

spættede sæl været i fremgang siden fredningen i 1977,

ligesom bestandene af eksempelvis sild, makrel, havørn

og odder er i fremgang

Kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder

er faldet, og tabet af biodiversiteten i den danske natur

skyldes flere faktorer, blandt andet at naturen har fået

mindre plads, og at den bliver forstyrret af menneske-

lige aktiviteter . Danmarks areal skal opfylde mange

formål, og der ses en fortsat stigende interesse for at

udnytte arealet, mens mange naturarealer i Danmark

både på land og på havet er små og spredte . Dette har

betydning for, hvilke arter, der kan opretholde levedyg-

tige bestande på arealet, fordi de egnede levesteder er få

og små i størrelse, og fordi mulighederne for spredning

er begrænsede, når der er langt til det næste egnede

levested .

Naturen påvirkes desuden negativt af tilgroning,

udledning af næringsstoffer, ændringer i de naturlige

strømninger af vand og særligt klimaforandringerne

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

For så vidt angår naturen i havet vil regeringen generelt

løfte havmiljøets tilstand, etablere marine naturnational-

parker, udpege 10 pct . strengt beskyttede områder på

havet og begynde genopretningen af tabt havnatur . I

2024 offentliggøres første del af Danmarks Havstrategi

III, som bl .a . skal redegøre for tilstanden i havet og sætte

miljømål, som lægger sporene for de kommende års

indsatser for havmiljøet . Det overordnede formål med

Danmarks Havstrategi er at opnå en god miljøtilstand

i havet, og strategien omfatter biodiversitet, habitater,

ikke-hjemmehørende arter, fiskebestande næringsstof-

belastning, miljøfarlige stoffer, havets fysiske egenska-

ber, marint affald og undervandsstøj .

Det er regeringens ambition at sikre god tilstand i vand-

miljøet og dermed efterleve vandrammedirektivet .

Dette sker gennem vandområdeplanerne 2021-2027,

hvor søer og vandløb restaureres for at forbedre forhol-

dene og genetablere natur .

For så vidt angår det kystnære havmiljø er det nødven-

digt at nedbringe kvælstofudledninger fra landbruget

for at kunne genoprette naturen . Regeringen vil redu-

cere kvælstofudledningen med 10 .400 tons inden 2027

og i 2024 genbesøges vandområdeplanerne mhp . at

lægge planen for at nå målene i vandrammedirektivet .

Endelig vil regeringen, som det fremgår regerings-

grundlaget

Ansvar for Danmark,

indføre en samlet lov

om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for

et grønnere Danmark . Målet er at bidrage til EU’s bio-

diversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30

pct . af EU’s areal til lands og til havs skal være beskyttet

natur, hvoraf 10 pct . skal være strengt beskyttet natur .

Målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen

til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder

sameksistens med landbrug og udbygning med ved-

varende energi . Med en samlet lov om natur og biodi-

versitet vil regeringen arbejde for mere og bedre natur i

Danmark .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer, som enten er iværksat af regeringen, eller som regeringen har tiltrådt .

Initiativ:

EU’s biodiversitets-

strategi for 2030

Initiativets indhold:

Danmark støtter EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030, som indebærer, at Danmark og de øvrige EU-lande i 2030 skal

have taget et væsentligt skridt i retning af at genoprette natur og økosystemer .

Strategien er bygget på tre spor:

• Naturbeskyttelse med sikring af eksisterende natur og udpegning af beskyttede områder med et fælles EU-mål

om 30 pct . beskyttede arealer på land og til havs, hvoraf de 10 pct . er strengt beskyttet .

• Naturgenopretning ved forbedring af naturen .

• Integration af hensyn til biodiversitet i sektorer som f .eks . landbrug, skovbrug, byer, fiskeri og finansiering .

EU´s biodiversitetsstrategi forventes at bidrage til genopretning af naturen og at øge naturens mangfoldighed i EU .

Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og

virkemidler for et grønnere Dannmark . Målet er at bidrage til EU´s biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål,

at 30 pct . af EU´s areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct . skal være strengt beskyttet natur . .

Urørt skov

Den forhenværende S- regering og RV, SF, EL og ALT, besluttede som del af aftale om Natur- og Biodiversitetspakken

af 4 . december 2020, at udlægge yderligere urørt skov . Den nuværende regering har tiltrådt målsætningen om at

etablere et samlet areal på knap 75 .000 hektar urørt skov i Danmark . Regeringens seneste udpegninger af urørt

skov på Fanø og i Thy forventes færdiggjort i foråret 2024, hvorefter den samlede målsætning vil være indfriet .

Urørt skov er skove, hvor kommerciel skovdrift med træproduktion ophører, og som med tiden får mange gamle

træer, døde stammer og en stor biodiversitet . Etableringen af urørt skov giver plads til nye levesteder for fugle, insek-

ter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv .

Marine natur-

nationalparker

Regeringen vil gennemføre etableringen af marine naturnationalparker for at styrke naturen og biodiversiteten i

havet og gøre viden om havmiljøet mere tilgængeligt for offentligheden . Med aftale mellem daværende S-regering

og SF, RV, EL, ALT og KD om finansloven for 2022 af 6 . december 2021 blev der afsat 10 mio . kr . årligt i 2022-2025 til

etablering af parkerne og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter .

Natur-

nationalparker

Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen gennemføre de 15 naturnationalparker, der blev besluttet af

den tidligere regering . Der skal også etableres lokale bestyrelser for naturnationalparkerne .

Naturnationalparkerne styrker områdernes natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sam-

menhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser .

FN’s Kunming-

Montreal Global

Biodiversity

Framework

I december 2022 tilsluttede Danmark og det øvrige EU sig FN’s Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework .

Danmark støtter aftalens målsætninger, som skal sikre global handling og adressere biodiversitetskrisen, herunder

stoppe og vende udviklingen for tab af biodiversitet . Frem mod 2030 skal det globale tab af biodiversitet stoppes,

mens der frem mod 2050 skal sikres global fremgang i biodiversitet .

Genopretning af

naturen i havet

Som det fremgår af Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af 30 . maj 2023, har

partierne bag Aftale om etablering af Grøn Fond af 24 . juni 2022 mellem den tidligere regering (S), V, SF, RV, EL og

KF afsat 500 mio . kr . i 2024-2030 til en havnaturfond . Den kan bl .a . have som formål at bidrage til viden om miljø og

natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet

med henblik på at forbedre miljøstilanden i havet . Derudover har regeringen besluttet, at der i regi af havstrategiens

indsatsprogram skal udarbejdes en strategi for marin naturgenopretning, som særligt vil have fokus på genopret-

ning af stenrev, herunder effekter og best practice ift . design og anlæg .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Udpegning af

beskyttede

havområder

Som opfølgning på regeringsgrundlaget har regeringen og alle Folketingets partier med aftalen om Danmarks

Havplan fra juni 2023 besluttet, at 6 pct . af Danmarks havareal skal være strengt beskyttet, stigende til 8 pct . i 2028

og 10 pct . i 2030 . Samlet set indgår der i Havplanen 31,7 pct . beskyttede områder på havet . Beskyttelsen vil bidrage

til, at truede arter og andre sårbare arter beskyttes, samt at der skabes grundlag for en højere biodiversitet på tværs

af arter både inden for de beskyttede områder og i de omkringliggende områder til gavn for naturen i alle de dan-

ske farvande .

Styrket indsats mod

faunakriminalitet

Miljøministeren vil, som lanceret i juni 2023, iværksætte en styrket indsats mod faunakriminalitet . Det sker med et

lovforslag og en ny vejledning om faunakriminalitet i 2024-2025 . Dette vil bidrage til at forebygge faunakriminalitet

og tydeliggøre konsekvenserne af faunaforbrydelser .

Vandområde-

planerne 2021-2027

Miljøministeriet har 15 . juni 2023 offentliggjort vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) . VP3 indeholder indsatser, der

skal sikre, at Danmark efterlever EU’s vandrammedirektiv ved at gennemføre indsatser til at forbedre tilstanden i

danske vandløb, søer, kystvande og grundvand .

Herudover er der indsatser for at nedbringe forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til vandmiljøet .

VP3 indeholder bl .a . indsatser til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10 .400 tons årligt, indsatser for i alt

5 .500 km vandløb, ca . 800 ha fosforvådområder, restaurering af 41 søer, samt en række udviklingsinitiativer .

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (landbrugsaftalen)

og VP3 genbesøges i 2024, hvor de resterende ind-

satser fastlægges . Som led i forberedelserne af genbesøgene, gennemføres der en evaluering af det faglige grund-

lag for kvælstofindsatsen ("second opinion") . Formålet med det faglige projekt er at afdække, om alternative forud-

sætninger eller valg vil kunne lede til en justereret opgørelse af kvælstofindsatsbehovet i vandområdeplanerne .

Natura 2000-

planerne 2022-2027

Miljøstyrelsen har i juli 2023 offentliggjort de endelige Natura 2000-planer for perioden 2022-2027 . Der er i alt udar-

bejdet 257 Natura 2000-planer . Hver Natura 2000-plan indeholder langsigtede målsætninger for naturen i områ-

det, samt en oversigt over de indsatser, der skal gennemføres i de kommende år .

Natura 2000-planerne sætter rammer for forvaltningen af de naturtyper og arter, der er indenfor Natura 2000-områ-

derne på land og til havs . Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:

• Mere naturlige processer og naturens robusthed

• Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder

• Bekæmpe invasive arter

Natura 2000-planerne bidrager til at sikre og forbedre nogle af de største og mest sårbare danske naturområder .

Indsatsprogram

for Danmarks

Havstrategi II

Regeringen har offentliggjort havstrategiens sidste element, indsatsprogrammet, som vedtages endeligt i 2024 .

Indsatsprogrammet præsenterer over 100 indsatser, der bidrager til at opnå en god miljøtilstand i havet . Indsatserne

har bl .a . fokus på biodiversitet, næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer, marint affald og undervandsstøj .

Indsatsprogrammet gør en positiv forskel for havmiljøet og er et skridt på vejen til god miljøtilstand i havet .

Genetablering af

stenrev

Regeringen gennemfører genetablering af stenrev i havet på seks lokaliteter i Øresund, Lillebælt, Kattegat og

Roskilde Fjord, som bl .a . blev besluttet af den forhenværende S-regering og RV, SF, EL og Alt som del af

Aftale om

Natur og Biodiversitespakken

af 4 . december 2020

Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi stenrev typisk rummer en høj biodiversitet og danner grundlag for liv i

hele havets fødenet . Stenrevene søges i videst muligt omfang placeret der, hvor der tidligere har været stenrev, men

hvor de er forsvundet på grund af stenfiskeri gennem flere hundrede år .

Genetablering af stenrev vil styrke havets biodiversitet, idet stenrevene er levesteder for fisk og bunddyr og dermed

får havpattedyr bedre vilkår .

Miljøministeren nedsatte i maj 2023 et Biodiversitetspartnerskab på baggrund af et stærkt ønske fra bl .a . brancheor-

ganisationer og grønne organisationer . Formålet med partnerskabet er at styrke effekten af danske virksomheders

og den finansielle sektors frivillige indsatser og investeringer for at beskytte natur, biodiversitet og økosystemer .

Partnerskabet skal inden sommeren 2024 udarbejde en række anbefalinger til både virksomheder, myndighederne

og vidensinstitutionerne, om hvordan virksomhedernes biodiversitetsindsatser kan styrkes fremadrettet .

Biodiversitets-

partnerskab

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel 2

Forurening

Februar

2024

Forurening kan komme fra mange kilder, ende

forskellige steder og bestå af forskellige skadelige

kemikalier, som fx PFAS, sprøjtemidler og biocid-

midler. Skadelige kemikalier kan også ende op som

generationsforureninger, hvis de ikke håndteres

miljømæssigt forsvarligt.

Risikoen for forurening findes overalt i vores dag-

ligdag. Vi er dagligt i kontakt med kemikalier, og

de spiller en fundamental rolle i de fleste af vores

aktiviteter, fordi de indgår i alt omkring os. Ikke alle

kemikalier er skadelige, men produktion og forbrug

af skadelige kemikalier påvirker vores sundhed og

miljøet, står i vejen for den cirkulære økonomi og

skader klimaet og biodiversiteten.

Der udledes hvert år forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra de danske renseanlæg . Der er doku-

menterede effekter af lægemidler på dyrelivet i havet .

Vores drikkevand og vandmiljø skal beskyttes mod

denne forurening .

Nogle jordforureninger er så omfangsrige og kom-

plekse, at de vil udgøre et problem i mange genera-

tioner fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved

dem . Disse generationsforureninger kan være opstået

i forbindelse med, at en virksomhed fx har brugt store

mængder kemikalier i deres produktion, som kan være

blevet spildt på jorden, eller at der er blevet deponeret

affald og/eller kemikalieholdigt spildevand på arealerne .

Derfor er det essentielt, at kemikalier i hele deres livs-

cyklus, herunder i produkter og affald, håndteres sik-

kert, så skadelige effekter på miljøet og menneskers

sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres .

Regeringen vil, som det fremgår af regeringsgrund-

laget, sætte bredt ind mod forurening med bl .a . en

plasthandlingsplan, oprensning af generationsforure-

ninger og afværge, inddæmme og oprense PFAS-

forureninger . Samtidig vil regeringen beskytte grund-

vandet og boringsnære områder, så vi fortsat kan have

rent drikkevand i vandhanen .

Status

Der er behov for en forbrugerindsats såvel som ind-

satser på politisk niveau og fra erhverv og industri .

Forurening spænder over mange forskellige emner, og

der er sat bredt ind for at mindske forureningen i vores

dagligdag og dens påvirkning på natur og miljø .

Regulering af kemikalier

I Danmark har vi indgået en politisk aftale mellem

S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD om en

kemiindsats, som har til formål løbende at forebygge

og minimere forekomsten af skadelige stoffer i miljø og

mennesker .

En række EU-lovgivninger er under forhandling som en

del af EU’s kemikaliestrategi, som er et vigtigt redskab til

at leve op til målene i Kemiindsatsen . Implementering af

Kemiindsatsen går efter planen, herunder har Danmark

fx sammen med en række andre medlemslande fore-

slået et generelt EU-forbud mod PFAS, ligesom stadig

flere stoffer vurderes og reguleres under REACH - som

er en central forordning i komplekset af EU-lovgivning

på kemikalieområdet . Blandt andet kan nævnes et for-

bud mod brug af bevidst tilsat mikroplast .

Den globale produktion og handel med kemikalier

stiger . En styrket og fortsat indsats for at sikre sikker

håndtering af kemikalier og affald globalt er derfor nød-

vendig . I regi af FN blev en ny global ramme for sikker

håndtering af kemikalier og affald vedtaget i septem-

ber 2023 . Rammen skal sikre, at kemikalier i hele deres

livscyklus, herunder i produkter og affald, håndteres

sikkert, så skadelige effekter på miljøet og menneskers

sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres .

Drikkevandsbeskyttelse

og boringsnære beskyttelsesområder

Gennem Den Nationale Grundvandskortlægning har

Danmark siden 1999 opbygget stor viden om den

danske undergrund . Den viden bruges nu i forbindelse

med beskyttelsen af Danmarks nuværende og fremti-

dige drikkevandsforsyning . Det sker bl .a . gennem kom-

munernes udarbejdelse af indsatsplaner og udpegning

af boringsnære beskyttelsesområder . Næste skridt bli-

ver at identificere områderne, hvor det grundvand, vi

indvinder til drikkevand, dannes .

Derfor har regeringen i juni 2023 igangsat en kort-

lægning, der skal vise, hvor der er sårbare områder

med behov for en målrettet drikkevandsbeskyttelse .

Kortlægningen er opstartet med et pilotprojekt på Fyn

i 2023, som forventes afsluttet ved årsskiftet . Herefter

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

venter en udrulning til resten af landet, som ventes fær-

dig i 2026 .

Der er pt . udpeget 5 .539 boringsnære beskyttelsesom-

råder (BNBO) i Danmark . Det er særligt disse områder,

som skal beskyttes . For at beskyttet BNBO er der til-

budt frivillige aftaler i 802 BNBO, mens indsatserne er

gennemført i 315 BNBO .

Regeringen lancerede derfor den 6 . juni 2023 en akut-

plan for de boringsnære beskyttelsesområder, for at

fremskynde beskyttelsen af BNBO . Akutplanen inde-

bærer fremsættelsen af et lovforslag i 2024, der skal

forpligte kommunerne til at beskytte BNBO, såfremt

kommunen vurderer, at et BNBO er truet mod forure-

ning med sprøjtemidler . Inden kommunens forplig-

telse træder i kraft får lodsejere og vandforsyninger

dog en sidste mulighed for at indgå frivillige aftaler om

beskyttelsen .

Sprøjtemidler

Brug af sprøjtemidler kan påvirke vandmiljøet, grund-

vandet, biodiversiteten og menneskers sundhed .

Derfor har den daværende regering (S) og V, DF, SF, RV,

EL, NB, LA og KD i 2022 indgået en politisk aftale om, at

der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt – og

at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst

belastende .

Målet er at sænke pesticidbelastningsindikatoren til

1,43, som vil svare til en reduktion på 53 pct . i forhold til

niveauet i 2011 . Strategien er pt . under implementering

og som en del heraf er bl .a . afgiften på plantebeskyt-

telsesmidler ændret d . 1 . april 2023, så de sprøjtemid-

ler, der er mest belastende bliver dyrere end de midler,

som belaster mindre .

Biocidmidler

Biocidmidler er beregnet til at bekæmpe uønskede

organismer, der findes mange steder i vores dagligdag .

Det dækker f .eks . over træbeskyttelsesmidler, desinfek-

tionsmidler, konserveringsmidler og insektmidler . Den

daværende regering (S) og V, DF, SF, RV, EL, KF, NB,

LA, FG, ALT og KD indgik i 2022 den første separate

politiske aftale om biocider . Aftalen skal bl .a . fremme

en bæredygtig anvendelse af midlerne, så forbruget

begrænses til det nødvendige . Den skal desuden sikre,

at Danmark kan arbejde for en skrap regulering af bioci-

derne på EU-niveau . Strategien er pt . under implemen-

tering, der forløber planmæssigt .

Generationsforureninger

Generationsforureningerne er ti af de største og mest

komplekse historiske jordforureninger i Danmark, der

udgør en risiko for enten overfladevand eller drikke-

vand, og som koster mere end 50 mio . kr . at håndtere . .

Håndteringen af ni ud af ti generationsforureninger er

påbegyndt . Seks generationsforureninger undersøges,

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

oprydning af to er i udbudsproces, mens oprensningen

af en enkelt generationsforurening er påbegyndt .

Ifølge regionernes seneste plan for generationsfor-

ureninger forventes oprensningen af yderligere fire

generationsforureninger at blive igangsat i 2024 .

Undersøgelser af den sidste generationsforurening, der

ligger på et areal, hvor der fortsat drives virksomhed,

forventes påbegyndt i 2026 .

PFAS

PFAS er betegnelsen for en gruppe stoffer, der også kal-

des perflourerede stoffer eller flourstoffer . Stofferne kan

findes både i mange dagligdagsprodukter som fx regn-

tøj, sportstøj og sko, men også i fødevarer, jorden og

drikkevandet . PFAS er såkaldte evighedskemikalier, som

tager lang tid at nedbryde og kan ophobe sig i vores

kroppe . De seneste år er vi blevet klogere på udbre-

delsen af PFAS-forurening . Stofferne er løbende blevet

reguleret på EU-niveau i takt med, at der er kommet

tilstrækkelig viden til at indføre regulering . Den bedre

forståelse af udfordringerne ved PFAS kalder på en

samlet tværgående indsats, herunder på internationalt

og europæisk plan, hvor vi afværger, inddæmmer og

oprenser PFAS-forureninger .

Regeringen vil udarbejde en handlingsplan for PFAS,

der repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS .

Handlingsplanen vil være den første samlede plan for

håndtering af PFAS i Danmark, og det er tanken, at den

skal løbe frem til og med 2027 . Der er allerede igangsat

flere initiativer, fx et nationalt forbud mod brug af PFAS-

holdigt brandslukningsskum på brandøvelsespladser

samt et demonstrationsprojekt til at teste oprensnings-

teknologier af PFAS-forurening i jorden, der imødekom-

mer nogle af de udfordringer, der er forbundet med

PFAS-forurening i vores nærmiljø .

Miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

På trods af et stigende fokus på miljøfarlige stoffer i

vandmiljøet mangler der fortsat viden om, hvorfra og

i hvilket omfang stofferne bliver udledt og dermed i

hvilket omfang miljøfarlige stoffer udgør en risiko for

vandmiljøet . Det gør det vanskeligt at tilrettelægge en

målrettet indsats, som sikrer, at miljøfarlige stoffer ikke

hindrer opfyldelse af målet om god tilstand i de enkelte

overfladevandområder og grundvandsforekomster .

Der er derfor i Vandområdeplanerne 2021-2027 igang-

sat en række udviklingsinitiativer med henblik på at

opnå øget viden om kilderne til og omfanget af miljø-

farlige stoffer i vandmiljøet .

Udledning af mikroforurenende stoffer

Der udledes hvert år forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra de danske renseanlæg . Der er doku-

menterede effekter af lægemiddelrester på dyrelivet i

havet . Dertil er der en risiko for udvikling og spredning

af resistente mikroorganismer, bl .a . antibiotikaresistente

bakterier, når der udledes spildevand med medicinre-

ster . Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regerin-

gen vil se på kravene til rensning af spildevandet, så

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

spredning af miljøskadelige stoffer - herunder PFOS/

PFAS - minimeres .

Danmark har derfor støttet, at det kommende byspil-

devandsdirektiv foreslår, at alle større renseanlæg, der

renser husholdningsspildevand, skal have et fjerde ren-

setrin, der fjerner 80 pct . af kosmetik- og lægemiddelre-

ster . Direktivet forventes vedtaget i 2024 .

Indsatser mod overløb

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal ses på,

hvordan antallet af overløb kan nedbringes . Der er i

vandområdeplanerne for 2021-2027 besluttet indsat-

ser mod yderligere 93 overløb, der forhindrer vandløb

og søer i at opnå god tilstand . Det vil frem mod gen-

besøget af vandområdeplanerne blive vurderet, om

der skal iværksættes yderligere indsatser . Danmark har

ca . 4 .200 overløbsbygværker, hvor urenset spildevand

kan løbe ud, når det regner så kraftigt, at alternativet er

oversvømmelser af huse og byområder . Der er i vand-

områdeplanerne for 2009-2015 og 2015-2021 bestemt

indsatser mod godt 600 overløb, der forhindrer vand-

løb i at opnå god tilstand .

Luftforurening

Danmark lever op til alle grænseværdierne fastsat i

Luftkvalitetsdirektivet . Direktivet er under revision, og

Danmark forventes også at kunne overholde de nye

grænseværdier, men vil skulle styrke overvågningen af

luftkvaliteten . Der ses generelt en aftagende forurening

af luften .

Den seneste opgørelse fra DCE viser, at luftforurening

imidlertid stadig er skyld i omkring 3900 for tidlige

dødsfald om året . Heraf kan ca . 1000 dødsfald tilskrives

udledning fra danske kilder . De vigtigste kilders bidrag

til antal for tidligt døde i Danmark er transportsektoren

(21 pct .), landbrug (22 pct .) og brændefyring 36 pct .) .

Regeringen har også arbejdet med sprøjtemidler, hvor

visionen er at nå en rekordlav belastning fra sprøjtemid-

ler . Det er målet, at der skal anvendes så få sprøjtemid-

ler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes,

skal være de mindst belastende . Derudover skal rest-

indholdet af sprøjtemidler i fødevarer være så lavt som

muligt og der skal iværksættes indsatser, der under-

støtter, at vi fortsat kan anvende urenset grundvand til

drikkevand .

Regeringen mener, at vores drikkevand og grundvand

er Danmarks guld, og at vores børn og børnebørn også

i fremtiden skal kunne nyde rent vand direkte fra vand-

hanen . Derfor er det vigtigt, at vi igennem regeringens

Akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder får

beskyttet de områder omkring vores drikkevandsbo-

ringer, som er sårbare over for forurening . Derudover

skal vi sikre rent drikkevand i fremtiden ved at beskytte

bredere . Det kræver, at vi ved lige præcis, hvor der er

behov for at styrke beskyttelsen . Derfor har regerin-

gen sat gang i en kortlægning af sårbare områder med

behov for drikkevandsbeskyttelse .

Regeringen vil endvidere se på kravene til rensning af

spildevandet, så spredning af miljøskadelige stoffer –

herunder PFAS – minimeres . Regeringen vil desuden

med PFAS-handlingsplanen afværge, inddæmme og

oprense PFAS-forurening i Danmark og arbejde for et

generelt EU-forbud mod PFAS så borgerne beskyttes

mod PFAS i deres hverdag og miljø .

Samtidig vil regeringen arbejde for, at det identificeres,

hvor det vil give bedst miljømæssig effekt at investere

i udvidelse af kapaciteten i rensningsanlæg, så større

vandmængder bedre håndteres og antallet af overløb

nedbringes .

Regeringen vil også i regi af Luftpartnerskabet se på,

hvor det kan give mening med en yderligere indsats på

luftområdet . Regeringen vil ligeledes arbejde på at give

kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszo-

ner i afgrænsede byområder .

Endelig skal de ti generationsforureninger, der truer

natur og miljø, ikke overlades til de kommende genera-

tioner . Regeringen vil derfor gennemføre oprensning af

generationsforureninger i overensstemmelse med den

tidligere finanslovsaftale herom .

Politisk vision

Der er allerede igangsat en bred vifte af initiativer, som

skal beskytte os, vores drikkevand, naturen og vores

miljø mod de forskellige former for forurening . Men der

er forsat behov for handling .

Regeringen vil arbejde hen imod et giftfrit miljø, hvor

kemikalier produceres og anvendes på en måde, der

beskytter miljøet, biodiversiteten og de nuværende og

kommende generationer mod skadelige kemikalier, og

hvor overgangen til produktion og anvendelse af sikre

og bæredygtige kemikalier understøttes .

Regeringen har derfor arbejdet med at sikre politisk

fokus på reguleringen af biociderne . Mange af midlerne

er bredt anvendt i samfundet, herunder i hjemmet, og

mange af dem er nødvendige for vores samfund . Det

gælder bl .a . desinfektionsmidler, konserveringsmidler

og træbeskyttelse . Det er vigtigt, at der er fokus på at

sikre en bæredygtig anvendelse, så forbruget af mid-

lerne begrænses til det nødvendige .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer på området, som enten er iværksat af regeringen, eller som regeringen

har tiltrådt .

Initiativ

Aftale om genera-

tionsforureninger

mellem den

daværende

S-regering, RV,

SF, EL og ALT om

finansloven for 2021

Initiativets indhold:

Regeringen gennemfører oprensning af generationsforureninger i overenstemmelse med den aftale, der blev ved-

taget i 2020 . I aftalen om generationsforureninger blev der afsat 630 mio . kr . i perioden 2021-2025 til at påbegynde

oprensningen af de ti generationsforureninger på jordforureningsområdet . Indsatsen medfinansieres af EU´s gen-

opretningsmidler frem til og med 2025 . Undersøgelser eller oprensning er påbegyndt på de ni af de ti generations-

forureninger i henhold til regionernes samlede plan for generationsforureninger, der lå til grund for aftalen .

Strategi og partner-

skab for miljøfarlige

stoffer

Den daværende S-regering har nedsat et tværgående partnerskab med repræsentanter fra erhverv og organisa-

tioner, som skal være med til at videreudvikle overvågningen af de miljøfarlige stoffer, udbygge vores viden om kil-

derne til forurening og undersøge nye løsninger, som kan begrænse forureningen .

Samtidig blev en strategi for miljøfarlige stoffer lanceret, som bl .a . indeholder initiativer om kildeopsporing samt

udvikling af modeller, som kan supplere overvågningen af miljøfarlige stoffer . I forbindelse med genbesøget af vand-

områdeplanerne 2023/2024 vil der blive fulgt op på strategien, og partnerskabet forventes at levere anbefalinger til

miljøministeren primo 2024 .

Kemiindsats

2022-25

Regeringen gennemfører politisk aftale fra 2022 mellem S og V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD om at

afsætte i alt 265,2 mio . kr . i årene 2022-25 til indsatser til håndtering af skadelig kemi . Indsatserne omfatter arbejde

for en ansvarlig grøn kemi i en bæredygtig verden, et giftfrit miljø, solidt fagligt grundlag og kompetent tilsyn og

håndhævelse .

Den nationale

biocidindsats

Regeringen gennemfører politisk aftale fra 2022 mellem S og V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD om den

første samlede nationale biocidindsats . Aftalen har fokus på at fremme bæredygtig anvendelse af biocider, så for-

bruget af biocider bliver begrænset til det nødvendige . Biocidaftalen skal også sikre, at Danmark kan sætte et solidt

aftryk på EU-reguleringen af biociderne, og at Danmark kan presse på i EU for en skrap regulering af de farligste

biocider .

Sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

Regeringen gennemfører politisk aftale fra 2022 mellem S, V, DF, SF, RV, EL, NB, LA og KD . Strategien styrker beskyt-

telsen af vores miljø og natur – herunder vandmiljø, grundvand og biodiversitet – samt menneskers sundhed igen-

nem indsatser for, at der anvendes så få sprøjtemidler som muligt – og at de sprøjtemidler, der anvendes, er de

mindst belastende . Strategien har som mål at sænke pesticidbelastningsindikatoren til 1,43, som vil svare til en

reduktion på 53 pct . i forhold til niveauet i 2011 .

Indsatser mod

overløb

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal ses på, hvordan antallet af overløb kan nedbringes . Der er i vand-

områdeplanerne for 2021-2027, som blev udarbejdet under den daværende S-regering, besluttet indsatser mod

yderligere 93 overløb, således at der nu er indsatser over for alle overløb, der forhindrer vandløb og søer i at opnå

god tilstand .

Kortlægning af om-

råder med behov

for drikkevandsbe-

skyttelse

Regeringen har igangsat en kortlægning mhp . at forbedre vidensgrundlaget

om hvilke områder der skal tages vare på for at beskytte drikkevandet .

Kortlægningen er startet i 2023 med et pilotprojekt på Fyn, hvor det faglige

grundlag etableres og testes mhp . at udvikle en metode, der fremadrettet

kan anvendes til en ensartet og faglig funderet identifikation af områder med

behov for grundvandsbeskyttelse . Kortlægningen rulles ud til resten af landet

i 2024-2026, hvorefter der kan tages beslutning om beskyttelse af områderne .

Regeringen har på FFL24 afsat 34,2 mio . kr . til kortlægningen i perioden 2024-

2026, som finansieres via det grønne råderum .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Akutplan for

boringsnære be-

skyttelsesområder

(BNBO)

I overenstemmelse med regeringsgrundlaget lancerede regeringen den 6 . juni 2023 sin akutplan for de borings-

nære beskyttelsesområder (BNBO) . Planen indebærer, at kommunerne fra 1 . juli 2024 forpligtes til at lave forbud

mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler i BNBO, hvis der er risiko for forurening, og hvis ikke vandforsynin-

ger og lodsejere har indgået en frivillig aftale om at stoppe den erhvervsmæssige bruger af sprøjtemidler i BNBO .

Regeringen har på FFL24 afsat 34,4 mio . kr . til beskyttelse af BNBO i perioden 2024-2027 .

Ny global ramme

for sikker håndte-

ring af kemikalier

og affald

Regeringen har i regi af FN indgået aftale om en ny global ramme for sikker håndtering af kemikalier og affald .

Rammen skal sikre, at kemikalier i hele deres livscyklus, herunder i produkter og affald, håndteres sikkert, så skade-

lige effekter på miljøet og menneskers sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres . Rammen er frivillig og

forankret på tværs af sektorer og interessenter for at sikre bredt ejerskab og implementering .

PFAS-

handlingsplanen

Regeringen har nedsat en videnstaskforce og igangsat et demonstrationsprojekt for oprensning af PFAS-

forureninger . Herudover er der igangsat flere initiativer såsom et forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvel-

sespladser og styrket overvågning af PFAS i drikkevand, badevand, søer og fødevarer . I overenstemmelse med

regeringsgrundlaget vil der blive lanceret en PFAS-handlingsplan, med fokus på at afværge, inddæmme og oprense

PFAS-forurening, herunder at oprense drikkevand og jord for PFAS, forbyde og udfase PFAS i produkter og i indu-

strien, kortlægge og håndtere PFAS i fødevarer samt sikre grundig og rettidig information til borgerne om PFAS .

Udledning af

mikroforurenende

stoffer

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil se på kravene til rensning af spildevandet, så spredning af

miljøskadelige stoffer - herunder PFOS/PFAS minimeres . Danmark arbejder derfor på krav om rensning af hushold-

ningsspildevand for mikroforurenende stoffer således, at alt dansk spildevand der påvirker vandmiljøet, bliver renset

senest i 2045 .

Luftpartnerskabet

Regeringen har besluttet at videreføre Luftpartnerskabet, som er et partnerskab mellem Miljøministeret, kommu-

ner og interessenter . Partnerskabet har til formål at iværksætte analyser og projekter for på den baggrund at anvise

muligheder for tiltag, som kan begrænse luftforureningen i særligt de større byer - men gerne til gavn for alle dan-

skere . Partnerskabet løber frem til og med 2025

Skærpelse af

miljøzonereglerne

Der findes miljøzoner i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg . Zonerne stiller partikelfilterkrav til

dieselkøretøjer . Pr . 1 . oktober 2023 blev alle landets miljøzoner skærpet, så dieselpersonbiler også omfattes af reg-

lerne . Kravene betyder, at tunge køretøjer (lastbiler og busser) således som minimum skal opfylde euro 6-krav fra

2014, mens varebiler og personbiler minimum skal opfylde euro 5-krav fra hhv . 2011 og 2012 . Alternativt skal køretø-

jerne eftermonteres partikelfilter .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel 3

Cirkulær økonomi

Februar

2024

I en cirkulær økonomi recirkulerer man materialer

og produkter for at udnytte deres værdi til fulde og

minimere spildet. Tilsammen kan en mere cirkulær

tilgang i vores produktion og forbrug lette presset

på naturressourcerne og forbedre miljøet til gavn

for fremtidige generationer.

Med FN’s verdensmål nr. 12 har Danmark forpligtet

sig til at sikre bæredygtigt forbrug og produktion,

hvilket bl.a. indebærer en reduktion af materiale-

fodaftrykket og affaldsmængder samt fremme af

grønne offentlige indkøb.

Handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-2032

udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse

og for håndtering af affald.

Ressourceproduktiviteten

Ressourceproduktivitet er en opgørelse af, hvor meget

økonomisk værdi der genereres sammenholdt med

mængden af materialer, der er forbundet med vores

forbrug . I 2021 lå ressourceproduktiviteten på 14,8 kr .

per kilo, hvilket er nogenlunde stabilt i forhold til de fore-

gående år .

Miljømærkede produkter

Fra 2012-2021 er der sket en stigning i omsætningen af

svanemærkede produkter fra 5,4 til 13,9 mia . kr . årligt,

svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 11,1 pct .

Udbuddet af svanemærkede produkter og services er

steget fra 9 .000 i 2015 til 25 .500 i 2022, svarende til

en gennemsnitlig årlig stigning på 16,0 pct . Fra 2021 til

2022 steg antallet af produkter og services med 21,3

pct . Det store udbud bidrager til at gøre det nemmere

for forbrugerne at købe mere miljøvenligt .

Husholdningslignende affald

Mængden af husholdningsaffald og lignende affald fra

andre kilder lå i 2021 på 754 kg . pr . indbygger . Dette er

et fald fra niveauet i 2019 og 2020 på hhv . 807 og 813

kg . pr . indbygger, men ikke væsentligt under niveauet

i 2017 og 2018, på hhv . 779 og 774 kg . pr . indbygger .

Udsvinget i 2019-20 kan skyldes nedlukningen i forbin-

delse med covid-19, hvor der i mange danske hjem blev

ryddet op og smidt ud i større omfang end normalt .

Behandling af affald produceret i Danmark

Den samlede andel af affald, der er indsamlet til genan-

vendelse, lå på 47 pct . i 2021 . Andelen af affald indsam-

let til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra

25 pct . i 2020 til 27 pct . i 2021 . Samtidig er andelen af

affald til forbrænding faldet fra 25 pct . i 2020 til 23 pct .

i 2021 .

Genanvendelsen af emballageaffald

I 2020 lå genanvendelsen af emballageaffald på 64 pct .

For de fleste typer emballage ligger genanvendelsen

generelt højt . Det gælder dog ikke for plastemballageaf-

fald, hvor man til gængæld kan se en stigning i genan-

vendelsen fra 14 pct . i 2018 til 23 pct . i 2020 .

Status

I Danmarks miljøtilstandsrapport er der fem indikatorer

for cirkulær økonomi: Ressourceproduktivitet, forbrug

og udbud af miljømærkede produkter og services,

produktion af husholdningslignende affald pr . borger,

behandling af affald produceret i Danmark samt genan-

vendelse af emballageaffald . Der er modsatrettede ten-

denser i udviklingen for disse indikatorer .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Politisk vision

Regeringen vil fortsat arbejde mod de visioner og mål-

sætninger, der fremgår af Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi samt Handlingsplan for cir-

kulær økonomi .

Visionerne fra den politiske aftale om Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at affalds-

sektoren skal være klimaneutral i 2030, at udsortere 80

pct . af dansk plastik fra forbrændingen i 2030, samt at

affaldskurven skal knækkes –mindre affald, mindre spild

og mere genbrug .

Det skal bl .a . ske ved, at Danmark får kvantitative reduk-

tionsmål i forbindelse med fastsættelsen af sådanne

mål i EU .

I den nuværende Handlingsplan for cirkulær økonomi

er målsætningerne at sikre mindre affald og bedre

udnyttelse af naturressourcerne, at alle offentlige ind-

køb skal være miljømærkede i 2030, at sikre mere og

bedre genanvendelse, at reducere mængden af marint

affald væsentligt, at sikre mere værdi fra fornybare råva-

rer, at reducere mængden af madaffald i alle led af vær-

dikæden for fødevarer, at reducere miljøbelastningen

fra byggeri og nedrivning, samt at reducere forbruget

og forbedre genbrug og genanvendelsen af plastik .

Regeringen vil gennemføre en plasthandlingsplan

med det mål at få nedbragt plastik i den danske natur .

Regeringen vil derudover tage initiativ til en råstofplan,

som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og

grus samt mere genanvendelse af byggematerialer, og

at regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på offentlige

indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse

af offentlige bygninger .

Endvidere vil regeringen undersøge konsekvenserne

af at opsætte et mål for CO

e-aftrykket for det danske

forbrug .

Udover de nationale indsatser, spiller EU en afgørende

rolle for Danmarks omstilling til cirkulær økonomi .

Dels fordi den cirkulære værdikæde går på tværs af

landegrænser, og dels fordi store dele af den danske

regulering af cirkulær økonomi har ophæng i EU-retten .

Derfor er det en helt central del af regeringens arbejde

med cirkulær økonomi at påvirke den europæi-

ske udvikling . På denne måde kan vi sikre ambitiøse

ændringer og reducere miljø- og klimabelastningen fra

alle 450 mio . EU-borgere og EU’s samhandelspartnere .

Regeringen støtter generelt EU-Kommissionens høje

ambitionsniveau for omstillingen til cirkulær øko-

nomi, der bl .a . er kommet til udtryk i forhandlingerne

om Ecodesign-forordning, Emballage-forordningen,

Affaldstransport-forordningen, Direktivet om grønne

anprisninger og Affaldsrammedirektivet .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer på området, som enten er iværksat af regeringen, som regeringen har til-

trådt eller som regeringen arbejder for i EU-regi .

Initiativ:

Klimaplan for en

grøn affaldssek-

tor og cirkulær

økonomi

Initiativets indhold:

Med den politiske aftale mellem S, V, M, RV, SF og LA om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af

juni 2020 blev der vedtaget en række initiativer, der bl .a . bidrager til en klimaneutral affaldssektor, reduktion af affald,

mere genanvendelse og genbrug samt øget udsortering af dansk plast fra forbrændingen . Initiativerne omfatter

bl .a . strømlinet sortering og indsamling af 10 typer husholdningsaffald over hele landet, konkurrenceudsættelse af

genanvendeligt husholdningsaffald, en udbudsmodel for forbrændingssektoren samt selektiv nedrivning af byggeri .

Handlingsplan for

cirkulær økonomi

– National plan for

forebyggelse og

håndtering af affald

2020-2032

Handlingsplan for cirkulær økonomi udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald, hvor

den danske politik og de konkrete indsatser beskrives ud fra den cirkulære værdikæde . Handlingsplanen består af

129 initiativer, hvoraf 69 er afsluttede (pr . oktober 2023) . Mange af initiativerne indgår også i Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi (2020), Strategi for grønne offentlige indkøb (2020), National strategi for bære-

dygtigt byggeri (2021), Strategi for cirkulær økonomi (2018) og Plastikhandlingsplanen (2018) .

Handlingsplanen har følgende fokusområder:

• Mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcer

• Mere og bedre genanvendelse

• Bedre udnyttelse af biomasse

• Bæredygtigt byggeri

• Plastik i en cirkulær økonomi

Politisk aftale om

udvidet producent-

ansvar for emballage

og engangsplast-

produkter

Den politiske aftale mellem S, V, SF, RV, EL, K, DF og ALT om udvidet producentansvar for emballage og engangs-

plastprodukter sætter de overordnede rammer for udmøntning af producentansvar for emballageaffald i Danmark .

Producentansvaret vil gøre emballageproducenter økonomisk ansvarlige for deres emballage, når emballagen bli-

ver til affald . Det skal give incitament til at reducere unødvendig brug af emballage . Producenternes betaling gra-

dueres efter emballagematerialernes miljøpåvirkning for at understøtte design af mere miljørigtige emballager, der

kan genbruges eller genanvendes .

Opfølgende aftale

om Klimaplan for

en grøn affalds-

sektor og cirkulær

økonomi

Den opfølgende aftale til Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi udmønter tre elementer fra den

oprindelige aftale . For det første fastsættes der en frist for den særskilte indsamling af tekstilaffald (1 . juli 2023) som

led i den strømlinede affaldssortering . For det andet konkretiseres aftalen om styrket affaldstilsyn og strømlinet

praksis, der blandt andet indebærer en skærpelse af tilsynsfrekvensen og en styrkelse af modtagekontrollen på for-

brændingsanlæggene . For det tredje blev det besluttet at indføre tiltag, der skal sikre en robust regulering af affalds-

gebyret . Tiltagene omfatter bl .a ., at der skal være større ensartethed og gennemsigtighed i de kommunale affalds-

gebyrer, samt at der indføres et prisloft på affaldsgebyret, som kan modvirke den forventede stigning i gebyret, som

følge af strømliningen af affaldssorteringen .

Revision af

POP-forordningen

Revisionen af bilag IV og V i forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP) indebærer en opdatering af

grænseværdier for stoffer, der for nyligt er blevet omfattet af forordningen, samt reviderede grænseværdier for

udvalgte stoffer, der i forvejen var omfattet af forordningen .

Batteriforordningen

Forordningen indebærer bl .a ., at der stilles skærpede krav til design af batterier, så de holder længere, har højere

genanvendelighed og indeholder færre skadelige stoffer . Samtidig skærpes de bindende mål for særskilt indsam-

ling og genanvendelse . Endelig indføres der et digital batteripas, der bl .a . skal forbedre kvaliteten af genanvendelse

gennem øget sporbarhed .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Affaldstransport-

forordningen

Den revidere forordning indebærer, at det skal blive lettere at overføre affald med henblik på genbrug og genan-

vendelse inden for EU, regler til at imødegå ulovlige overførsler af affald og en sikring af, at man fra EU ikke eks-

porterer sine affaldsproblemer til tredjelande . Der bliver bl .a . indført et forbud imod eksport af plastikaffald fra EU til

ikke-OECD-lande .

Ecodesign-

forordningen

Den kommende forordning skal sikre miljømæssigt mere bæredygtige produkter i EU . Kun produkter, der lever op

til specifikke krav om bl .a . holdbarhed, reparerbarhed, genanvendelighed, indhold af problematiske kemikalier og

miljøfodaftryk, må bringes i omsætning i EU . Forordningen omfatter stort set alle non-food produkter . Forordningen

indebærer også et forbud mod at destruere usolgte tekstiler og fodtøj, og det bliver muligt at sætte endnu skrap-

pere miljøkrav til produkter, som det offentlige køber .

Emballage-

forordningen

Den nye forordning skal bidrage til at mindske emballagers negative klima- og miljøeffekt bl .a . via ensartede europæ-

iske emballageregler mhp . at styrke det indre marked . Forslaget har fokus på alle dele af en emballages livs-

cyklus - fra design, produktion og forbrug til affaldshåndtering . Hovedelementerne i forslaget går ud på at forebygge

og reducere emballageaffald, fremme genbrug og forbedre genanvendelse samt at harmonisere krav til emballage,

bl .a . ift . mærkning og bæredygtighed .

Direktivet om grønne

anprisninger

EU-Kommissionen fremsatte den 22 . marts 2023 direktivforslaget om grønne anprisninger . Direktivet har til formål

at forebygge vildledende grøn markedsføring (greenwashing) . Det indeholder krav til underbygning og kommuni-

kation af grønne anprisninger samt krav tiil miljømærkeordninger, der skal sikre, at de er troværdige . Regeringen

støtter direktivforslagets ambitionsniveau og arbejder bl .a . for, at det strømlines med dansk retstilstand, og at der

indføres incitament til at bruge fællesmetoder til beregning af grønne anprisninger .

Affaldsramme-

direktivet

EU-Kommissionen fremsatte den 5 juli 2023 forslag om revision af direktivet . Revisionen indebærer bl .a . to redukti-

onsmål for madaffald i 2030: 10 pct . reduktion af madaffald i fødevareindustrien og 30 pct . reduktion af den genere-

rede mængde husholdningslignende madaffald per person . Der foreslås også at introducere udvidet producentan-

svar for tekstiler og fodtøj mv . Regeringen er positiv over for at introducere harmoniserede EU-regler for et udvidet

producentansvar for tekstiler og fodtøj mv . Regeringen arbejder for Kommissionens forslag til kvantitative affalds-

reduktionsmål for madaffald .

ELV-forordningen

EU-Kommissionen fremsatte den 14 . juli 2023 forslag til forordning om bedre design og håndtering af udrangerede

køretøjer med henblik på en mere ressourceeffektiv bilindustri . Der sættes blandt andet krav om opsætning af en

udvidet producentansvarsordning for biler, produkter på alle nye køretøjer og konkrete designkrav til bilproducen-

terne, herunder at 25 pct . af plastikindholdet i en ny bil skal være udgjort af genanvendt plastik i 2030 . Regeringen

hilser Kommissionens forslag velkomment, da det kan bidrage tiil at mindske miljø- og klimabelastningen fra sekto-

ren gennem omstillingen til cirkulær økonomi .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel 4

Klimatilpasning

Februar

2024

Klimatilpasning skal sikre Danmark mod forven-

tede fremtidige og nuværende konsekvenser af

klimaforandringerne.

Regeringen lancerede ’Klimatilpasningsplan 1’ i

oktober 2023. Klimatilpasningsplanen er en opfølg-

ning på regeringsgrundlaget fra december 2022,

hvor det fremgår, at regeringen vil udarbejde en

national klimatilpasningsplan, som understøtter,

at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt,

samt sikrer, at indsatsen organiseres bedst muligt.

Det kræver en lang og vedvarende indsats at kunne

tilpasse sig til fremtidens vejr og konsekvenserne

af klimaforandringerne. ’Klimatilpasningsplan 1’ er

derfor et første skridt.

Status

Danmark ser ind i en fremtid med fortsatte havniveau-

stigninger, flere tilfælde af stormfloder og ekstremvejr,

hedebølger, tørke og kraftig regn, hvor omfanget

afhænger af de globale udledninger og deraf følgende

temperaturstigninger . Selv ved et lavt udlednings-

scenarie er der behov for klimatilpasning . Det fremgår

af DMI´s klimaatlas .

Højere middelvandstand

og risiko for stormflod og oversvømmelse

Middelvandstanden i de danske farvande forventes at

stige yderligere frem mod slutningen af århundredet

sammenlignet med i dag .

Afhængig af udledningerne forventes gennemsnit-

tet på tværs af landet at stige med ca . 30 cm i et lavt

udledningsscenarie, ca . 40 cm i et mellemhøjt udled-

ningsscenarie og ca . 60 cm i et højt udledningsscena-

rie . Havniveauet vil fortsætte med at stige også efter år

2100 med en potentiel havspejlsstigning på op til , flere

meter frem mod 2300 . Med havniveaustigninger følger

øget risiko for stormfloder, oversvømmelse og erosion

langs kysterne .

Mere og kraftigere nedbør

medfører øget risiko for oversvømmelser

Når temperaturen stiger, vil nedbørsmønsteret også

ændre sig . I Danmark får vi mere nedbør på årsbasis,

hvor stigningen er størst om vinteren . Den øgede vin-

ternedbør giver større risiko for langvarige perioder

med vedvarende regn, som kan føre til oversvømmel-

ser . Mere nedbør kan få grundvandsspejlet til at stige

så meget, at det forårsager forsumpning af arealer,

underminering af infrastruktur og vand i kældre og

bygningsfundamenter .

Den øgede hyppighed af forskellige typer af ekstreme

vejrhændelser øger også risikoen for ’sammenfaldende

vejrhændelser’, fx når store nedbørsmængder falder

sammen med en stormflodshændelse, hvilket forstær-

ker oversvømmelsesrisikoen .

Sommerens samlede nedbør forventes at være

omtrent samme mængde som i dag, men vil dog i

højere grad falde som kraftige byger og antallet af sky-

brud forventes at stige med hhv . 30, 40 og 70 pct . i

et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenarie, hvilket

øger risikoen for oversvømmelser særligt i byer .

Øget risiko for tørke og hedebølger

Om sommeren vil der i fremtiden komme flere varme-

og hedebølger, og maksimumtemperaturene vil blive

højere, hvilket øger risiko for tørke og udtørring af jor-

den . Længere tørkeperioder i specielt vækstsæsonen

kan skade fødevareproduktion og naturlig flora og

fauna, forøge risikoen for sætningsskader på bygninger,

samt give en forøget risiko for naturbrande .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Politisk vision

Der er allerede igangsat en række initiativer for at sikre

Danmark mod konsekvenserne af klimaforandrin-

gerne, ligesom kommuner og forsyningsselskaber er i

gang . Klimatilpasningsindsatsen går imidlertid på tværs

af mange sektorer, og der er behov for et vedvarende

fokus og en styrket indsats ift . klimatilpasning .

Regeringen har derfor offentliggjort en klimatilpas-

ningsplan, som skal understøtte, at de nødvendige ind-

satser iværksættes rettidigt og sikre, at indsatsen orga-

niseres bedst muligt .

Planen skal sætte skub på kystbeskyttelse og beskytte

byer og grundejere ifm . højtstående grundvand .

Regeringen vil derfor sætte ind på følgende områder:

1) Statslig hjælp i særligt udsatte områder

Flere kystområder i Danmark er i dag i stor fare for at

blive oversvømmet og udsat for erosion . Derfor tilbyder

staten faglig hjælpe til kommunerne med kystbeskyt-

telsesprojekter i seks af de mest udsatte områder . Det

kan for eksempel være hjælp til valg af tekniske løsnin-

ger, forslag til sikringsniveau, bidragsfordeling, anlægs-

økonomiske beregninger, myndighedsprocesser eller

lignende . Kommunerne er ansvarlige for projekterne

og skal træffe konkrete, lokale beslutninger, når grund-

laget er klar .

Hjælpen til de enkelte områder strækker sig over to år

og tilrettelægges efter, hvor der er størst risiko for over-

svømmelse og erosion samt store skadesomkostninger .

2) Kystpulje

For at sætte tempo på kystbeskyttelsen og understøtte

kommunernes kystbeskyttelsesindsatser forlænges

kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 mio .kr .

3) Beskyttelse af Danmarks vestkyst

Staten afsætter godt 1 mia . kr . til beskyttelsen af dele af

jyske vestkyst (fællesaftalerne), som staten siden 1983

har bidraget til . Der afsættes 1095,5 mio . kr . til indsatsen

i perioden 2025-2029, dvs . 219,1 mio . kr . årligt i perioden .

4) Sikring af infrastrukturanlæg

Staten sikrer en række af statens infrastrukturanlæg på

den jyske vestkyst, som løbende skal renoveres og for-

nys, for at fastholde sikringsniveauet . Der afsættes 46,7

mio . kr . i 2024 til to anlæg, som omfatter nordre mole i

Thorsminde og afvandingsslusen i Hvide Sande .

5) Bedre rammer for kommunale kystprojekter

Kommunernes kompetence på kystbeskyttelsesom-

rådet skal fastholdes . Men de nuværende rammer for

kystbeskyttelse er ikke optimale for, at kommunerne

kan komme i gang med større kollektive kystbeskyt-

telsesprojekter . Der skal derfor med udgangspunkt i

kystbeskyttelsesloven udarbejdes modeller til en ny

organisering, som skal gøre det nemmere for kommu-

nerne at gennemføre store kystprojekter . I forslagene

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

vil kommunerne fortsat være myndighed, og nytteprin-

cippet vil blive fastholdt .

6) Løsning på udfordringer

med højtstående grundvand i byer

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget cirka

en meter, og det vil højst sandsynligt stige yderligere i

takt med klimaforandringerne . I dag har cirka 450 .000

boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end

80 procent af året . Vedvarende regn og stigende hav-

vandsspejl medvirker til, at grundvandet stiger .

I dag mangler der regulering, som sikrer kollektive løs-

ninger på højtstående grundvand i byer . Det har den

konsekvens, at grundejere ofte står alene med udfor-

dringen og regningen . Det er samfundsøkonomisk

uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt grundejer etab-

lerer individuelle løsninger på deres egen matrikel .

Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der med

kommunen som myndighed gør det muligt for spilde-

vandselskaber at gennemføre kollektive løsninger på

højtstående grundvand i områder, hvor det er sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssigt .

7) Etablering af et statsligt embedsmandsudvalg

For at styrke den nationale koordinering af klimatilpas-

ning nedsættes et embedsmandsudvalg på tværs af

sektorministerierne .

Udvalget får til opgave at vurdere risici, udfordringer,

behov for nye indsatser og følge op på igangsatte ind-

satser . Udvalget kan inddrage andre parter og igang-

sætte løsningsfokuserede og intensive samarbejder .

Udvalget skal afrapportere til regeringen en gang årligt .

8) Klimatilpasning

i samspil med natur- og miljøhensyn

Ligesom der politisk er fokus på at sikre udbygningen

af vedvarende energi i bedre samspil med natur-

og miljøhensyn, findes de samme udfordringer på

klimatilpasningsområdet .

Derfor igangsættes et nabotjek for at undersøge, hvor-

dan andre EU-lande forvalter lovgivningen på natur- og

miljøområdet fsva . klimatilpasning, herunder om fravi-

gelser, med henblik på vidensindsamling om praktiske

løsninger, nationale fortolkninger og EU-domstolens

praksis .

9) Analyse af skader og investeringer

Regeringen vil igangsætte en analyse af, om klimatil-

pasning i forhold til oversvømmelse sker på et hensigts-

mæssigt niveau i Danmark .

Første del af analysen er en status på klimatilpasnings-

indsatsen og et overblik over forventede skadesom-

kostninger . I anden del af analysen arbejdes videre

med et skøn over det fremtidige investeringsbehov i

Danmark . Relevante interessenter inddrages og analy-

sen afrapporteres til regeringen i foråret 2025 .

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren

Allerede iværksatte initiativer

Miljøministeriet koordinerer den nationale indsats på klimatilpasningsområdet, mens ansvaret for klimatilpasning

af de forskellige sektorer ligger i de pågældende sektorministerier . Kommunerne er myndighed på mange af de

områder, hvor der er brug for klimatilpasning, herunder tilpasning i forhold til risiko for oversvømmelser . Både kom-

munerne og staten har løbende iværksat en række initiativer på området . Nedenfor er gengivet udvalgte statslige

initiativer på området, som enten er iværksat af regeringen, eller som regeringen har tiltrådt .

Initiativ:

Statslig pulje til

kystbeskyttelse

Initiativets indhold:

Staten har siden 2020 givet kommuner tilskud til kystbeskyttelse . Senest i 2022 er der givet medfinansiering til 10

kystprojekter . Der har i alt i 2020-2023 været afsat 430 mio . kr . og i 2023 var puljens ramme på 150 mio . kr .

Fællesaftalerne

(2020-2024)

Siden 1983 har staten varetaget kystbeskyttelsen på store dele af den jyske vestkyst med medfinansiering fra de

berørte kystkommuner igennem de såkaldte Fællesaftaler . Den årlige udgift for staten afsat på FL19 er 191,5 mio .kr .

i 2020-2024 .

Nye regler om spilde-

vandsselskabernes

klimatilpasning mm.

1 . januar 2021 trådte nye regler i kraft om bl .a . beregning af serviceniveau for skybrudshåndtering, som spildevands-

selskaberne må finansiere . Der blev godkendt takstfinansierede udgifter til nyt tilsyn og nye monitoreringsopgaver

til Forsyningssekretariatet 2021-2023 .

Nye krav til kommu-

nernes kortlægning

og forebyggelse af

oversvømmelser i

kommuneplanlæg-

ningen

Fra 1 . februar 2018 har der i planloven været krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal udpege områder, der

er i fare for oversvømmelse og erosion, samt at der kan stilles krav om afværgeforanstaltninger i lokalplaner .

I 2023 er planloven ændret, så det er muligt at stille krav om at etablere afværgeforanstaltninger uden for lokalplan-

området, og indgå frivillige aftaler med bygherre om etablering af afværgeforanstaltninger .

Ny varslings-

myndighed og

varslingssystem for

oversvømmelser

DMI er fra 2022 udpeget som national varslingsmyndighed for oversvømmelser, og der er afsat i alt 203,8 mio . kr .

fra 2022-2026 til udvikling af et fuldt operationelt varslingssystem for oversvømmelse .

Digitale værktøjer

Der er på FL22 afsat 59,5 mio . kr . til at indsamle ny data og udvikle digitale værktøjer som skal bidrage til forebyg-

gelse af oversvømmeler og målrettet klimatilpasning i hele landet . Herunder videreudvikling af eksisterende værk-

tøjer, fx Klimaatlas, KAMP og HIP .

Stormflodssikring af

København

Parterne bag Lynetteholm (S, V, SF, LA, KF, RV og DF) besluttede den 31 . maj 2022 en forundersøgelse af en samlet

stormflodsplan for København . Forundersøgelsen udarbejdes af Transportministeriet og Miljøministeriet sammen

med de berørte kommuner og store infrastrukturejere (2022-2024) .

Klimatilpasnings-

plan

Regeringen har udarbejdet en klimatilpasningsplan med fokus på kystbeskyttelse med fokus på kystbeskyttelse og

højtstående grundvand . Planen indeholder en række initiativer, der igangsættes i årene frem .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 269: Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse samt høringsnotat og modtagne høringssvar, fra miljøministeren