Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 267
Offentligt
2821748_0001.png
NYHEDSBREV
│
2022-2023
│
7. FEBRUAR 2024
Kommissionen anbefaler, at EU
reducerer udledningerne af
drivhusgasser med 90 pct. i 2040
sammenlignet med 1990
Kommissionens udspil indeholder ikke af et katalog over
konkrete kommende tiltag, men tegner omridset af den
mulige udvikling på en række politikområder.
Kommissionen fremsatte den 6. februar 2024 et udspil til EU’s klimamål for 2040.
Der er ikke tale om et egentligt forslag, men derimod en
anbefaling
i form af en
meddelelse.
Kernen i Kommissionens anbefaling er:
•
EU skal senest i 2040 reducere nettodrivhusgasudledningerne med 90 pct.
sammenlignet med niveauet i 1990.
•
EU’s udledninger af drivhusgasser i 2040 skal være mindre end 850
MtCO
2
e, dog fraregnet
udledninger fra sektoren for
areal-anvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
•
Kulstoffjernelse skal udgøre op til 400 MtCO
2
i 2040.
”Mt” står for en million ton. ”CO
2
e” refererer til CO₂-ækvivalenter,
hvilket er en
omregningsfaktor for drivhusgassers betydning for drivhuseffekten.
Kommissionen fremhæver, at udspillet er i tråd med Parisaftalens langsigtede
temperaturmål om at holde de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, og at det
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Nyhedsbrev fra EU-konsulenterne: EU's klimamål for 2040 (en af Folketingets prioriterede EU-sager 2024)
2821748_0002.png
følger anbefalingerne fra EU’s klimaråd (ESABCC). ESABCC har anbefalet et
2040-mål for EU med reduktioner på 90-95 pct., jf.
tidligere EU-nyt.
Kommissionens meddelelse: ”Betingelser” for at nå 2040-målet
Kommissionens meddelelse peger på syv politikområder, der er af afgørende
betydning for at nå det anbefalede mål. Det omtales som ”betingelser” for at nå
2040-målet.
Meddelelsen er ikke et katalog over kommende forslag til konkret lovgivning, men
derimod en blanding af generelle betragtninger om de forskellige politikområder,
henvisninger til allerede eksisterende EU-tiltag og konjunkturerne af mulige
kommende tiltag på områderne.
Hovedtrækkene i meddelelsen er gengivet i det følgende.
1. EU’s klimamål for
2030-målet skal realiseres
EU’s klimamål for 2030 indebærer, at EU senest i 2030 at nå en reduktion af
nettodrivhusgasudledninger med mindst 55 pct. sammenlignet med 1990.
Kommissionen fremhæver, at opnåelsen af dette mål bl.a. hviler på den nationale
implementering af klima- og energilovgivningen, og henviser til at
medlemslandene
skal opdatere og implementere deres nationale energi-
og klimaplaner (NECP’er).
2. ”En økonomi, der tjener alle”
Kommissionen fremhæver, at en succesfuld grøn omstilling kræver, at
arbejdsstyrken og befolkningerne kan følge med udviklingen. Der skal ifølge
Kommissionen investeres i bl.a. videre- og efteruddannelse, ligesom der skal være
målrettede tiltag til økonomisk støtte for mindrebemidlede borgere.
3. Energisystemet
EU’s
energisystem har undergået store forandringer, men der er ifølge
Kommissionen behov for en lang række yderligere tiltag på området. I meddelelsen
fremhæves bl.a. behovet for mere sol- og vindenergi, øget elektrificering, hurtigere
tilladelser til opførsel af offshore vindenergi, forstærket fokus på energieffektivitet i
bygninger, udfasning af kul, udbygning af energinettet til at kunne facilitere den
øgede elektrificering, et mere integreret europæisk energimarked og udfasning af
fossile brændsler.
4. Industrien
Kommissionen understreger, at en succesfuld grøn omstilling af EU kræver, at der
over det kommende årti udvikles en ”fastere” og fornyet dagsorden for bæredygtig
industri og konkurrenceevne. Der er brug for at sikre gode rammevilkår for alle dele
af økonomien, herunder adgang til finansiering, arbejdskraft med de rette
kundskaber og energi til overkommelige priser.
Der skal gøres mere for de områder af den grønne økonomi, hvor EU i dag har en
styrkeposition. Der fremhæves bl.a. vindenergi, brint og elektrolyse. Samtidig skal
europæiske virksomheder have en stærkere stilling i forhold til bl.a. batterier, elbiler
og varmepumper. For at nå disse mål skal EU ifølge Kommissionen bl.a. fortsætte
med at bruge sine defensive handels-instrumenter.
Der skal mere skub på den cirkulære økonomi, da det kan bidrage til at reducere
udledningen af drivhusgasser.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Nyhedsbrev fra EU-konsulenterne: EU's klimamål for 2040 (en af Folketingets prioriterede EU-sager 2024)
2821748_0003.png
Kulstoffjernelse (CCS/CCU) har også en rolle at spille. Kommissionen henviser til
det separate
udspil om kulstofopsamling og lagring,
der også blev offentliggjort den
6. februar. Kommissionen nævner desuden, at der bør sikres øgede incitamenter til
industriel kulstoffjernelse via den kommende
revision af EU’s kvotehandelssystem
(ETS) eller gennem andre tiltag.
EU skal ifølge Kommissionen også arbejde for lige konkurrencevilkår (”level playing
field”) på globalt plan. Det omfatter bl.a. adgang til kritiske råvarer til overkommelige
priser
og ”aktivt diplomati” til at få flere lande uden for EU til at indføre
prisinstrumenter for udledning af drivhusgasser (som EU’s ETS).
5. Transport
Kommissionen fremhæver, at den grønne omstilling af transportsektoren kræver
massive investeringer i lav- og nulemissionstransportmidler og infrastruktur til
opladning. Der henviser også til, at Kommissionen i 2026 vil vurdere en yderligere
udvidelse af prissætningen på udledninger fra luft- og søfart.
6. Land, fødevarer og bioøkonomi
Kommissionen indleder med, at
”det er af strategisk betydning at sikre tilstrækkelig
fødevareproduktion til en overkommelig pris i Europa.”
Der henvises i meddelelsen
også til den strategiske dialog om fremtidens europæiske landbrug, der blev
lanceret af kommissionsformand von der Leyen i hendes tale om unionens tilstand i
september 2023.
Kommissionen fremhæver, at fødevareindustrien skal blive mødt med de rette
incitamenter til at
”fremskaffe mere bæredygtige fødevareingredienser og bidrage til
et fødevaremiljø, der gør sundere kostvaner til et tilgængeligt og overkommeligt
valg for forbrugerne.”
Det understreges, at den fælles landbrugspolitik (CAP) er et afgørende værktøj for
at sikre en transformation af landbrugssektoren imod nye, mere bæredygtige
praksisser og forretningsmodeller. I den forbindelse lægges der vægt på behovet
for støtte til familieejede landbrug, ligesom omstillingen til en klimaneutral
landsektor skal tage hensyn til sociale, miljømæssige og økonomiske forhold.
7. Investeringer
EU er udsat for en hård global konkurrence på det grønne område fra bl.a. Kina og
USA. Ifølge Kommissionen skal der derfor gøres mere for at tiltrække private
investeringer. Der er bl.a. brug for at forenkle lovgivning og et stærkere indre
marked. Medlemsstaterne skal også udnytte de forskellige muligheder for at yde
støtte inden for rammerne af den europæiske statsstøttelovgivning.
I relation til finansiering understreger Kommissionen, at der over de kommende år
skal sikres lige konkurrencevilkår inden for det indre marked.
Endelig er det ifølge Kommissionen afgørende, at EU og medlemsstaterne
fortsætter med at investere i forskning og udvikling med relation til den grønne
omstilling.
Hvad skal der ske nu?
Der udpeges en ny Kommissionen efter valget til Europa-Parlamentet til juni. Det vil
være op til denne næste Kommission at fremsætte et egentlig forslag, der
efterfølgende skal forhandles med Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Nyhedsbrev fra EU-konsulenterne: EU's klimamål for 2040 (en af Folketingets prioriterede EU-sager 2024)
2821748_0004.png
Sagen er blandt Folketingets prioriterede EU-sager for 2024. Det betyder, at den
underlægges en særlig grundig behandling, herunder at regeringen skal foretage
en tidlig forelæggelse af sagen for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Vil du vide mere?
Kommissionens pressemeddelelse (pt. ikke på dansk) og øvrige dokumenter fra udspillet
findes
her.
Ifølge den europæiske klimalov skal Europa-Kommissionen fremsætte et forslag om et
klimamål for 2040 og et drivhusgasbudget for perioden 2030-2050 senest i første halvdel af
2024.
Læs mere om den europæiske klimalov
her.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
Karen Schack Andreassen, International konsulent, tlf. 3111
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget