MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 266: Nyhedsbrev fra EU-konsulenterne: EU’s klimaråd gør status for EU’s klimapolitik og anbefaler mere handling i et højere tempo, hvis EU skal opnå klimaneutralitet

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 266
Offentligt

NYHEDSBREV

│

2022-2023

│

5. FEBRUAR 2024

EU’s klimaråd gør status for EU’s

klimapolitik og anbefaler mere

handling i et højere tempo, hvis EU

skal opnå klimaneutralitet

EU’s pendant til det danske klimaråd giver i en ny rapport

13 anbefalinger til, hvordan EU kan nå målet om

klimaneutralitet senest i 2050. Der

akut behov for at

styrke EU’s klimaindsats inden for alle sektorer, og der skal

fart på reduktionen af udledningerne.

The European Scientific Advisory Board on Climate Change

(herefter også ”rådet”

og ”klimarådet”) udgav den 18. januar 2024 en rapport, der gør status over EU’s

klimaindsats og kommer med 13 konkrete anbefalinger til at nå EU’s vedtagne

klimamål for 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Klimarådets overordnede

konklusion er klar: Hvis det skal være muligt at nå EU’s

klimamål, er det nødvendigt at styrke indsatsen øjeblikkeligt. Det gælder ikke

mindst indsatsen på nationalt niveau.

Rapporten konkluderer, at der er behov for at øge indsatsen inden for alle

sektorer. Her er det især landbrug, transport, og bygninger samt LULUCF-sektoren

(udledninger fra

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug), som

skal levere hidtil usete drivhusgasreduktioner

–

og det på kort tid. I relation til

landbrug fremhæver

rapporten, at EU’s landbrugspolitik i højere grad bør tilpasses

EU’s klimaambitioner. Ligesom der senest i 2031 bør indføres en pris på

udledninger fra landbrug og LULUCF.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 266: Nyhedsbrev fra EU-konsulenterne: EU’s klimaråd gør status for EU’s klimapolitik og anbefaler mere handling i et højere tempo, hvis EU skal opnå klimaneutralitet

Rapporten og anbefalingerne kommer kort før, at Kommissionen den 6. februar

2024

ventes at præsentere et udspil om EU’s klimamål for 2040.

Kan EU nå sine klimamål for 2030 og 2050?

Ifølge klimarådet har EU gjort store fremskridt med at styrke rammerne for sin

klimapolitik i de seneste år. Det er sket med en række initiativer under den

europæiske grønne pagt og Fit for 55-pakken.

Klimarådet vurderer, at en effektiv implementering af Fit for 55-pakken vil kunne

bidrage til at fremskynde EU’s ”dekarbonisering”, dvs. at reducere eller eliminere

drivhusgasemissioner. Men rådet gør det også klart, at der er behov for yderligere

tiltag, hvis EU skal opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Til trods for at drivhusgasreduktionerne har taget fart de senere år, ser det således

ikke ud til, at EU kan nå 2030-målet

at reducere EU’s udledninger af drivhusgasser

med mindst 55 pct. i forhold til 1990-niveuaet. EU-landenes fremskrivninger viser

nemlig kun en reduktion på 49 pct. i 2030. Hvis målene om en reduktion på mindst

55 pct. og siden klimaneutralitet skal nås, vurderes det, at hastigheden af

reduktionerne skal mere end fordobles.

Hvad er Fit for 55-pakken?

Fit for 55-pakken er en række forslag om ny EU-lovgivning og revision af eksisterende EU-

lovgivning for at sikre, at EU’s politikker i overensstemmelse med EU’s 2030-mål.

Dvs.

senest i 2030 at nå en reduktion af nettodrivhusgas-udledninger med mindst 55 pct.

sammenlignet med 1990. Se evt. Kommissionens beskrivelse af pakken

her.

Resumé af anbefalingerne fra EU’s klimaråd

Anbefalinger til at nå 2030-målet om en reduktion på 55 pct.

Anbefaling 1: Medlemslandene skal gennemføre nationale tiltag til øge

hastigheden af reduktioner og vende det faldende optag (kulstofdræn)

For at nå 2030-målet om en reduktion af nettodrivhusgasudledninger med mindst

55 pct., skal medlemslandene gennemføre en hurtig, robust og effektiv

implementering af Fit for 55-pakken.

Resultaterne afhænger især af den

nationale

implementering af

byrdefordelingsaftalen (bygninger, transport og landbrug) og LULUCF-

forordningen. Rapporten fremhæver i den forbindelse, at medlemslandene

opdaterer og implementerer deres nationale energi-

og klimaplaner (NECP’er) i

forbindelse med revision af disse i 2024.

Anbefaling 2: Færdiggør lovgivningsinitiativer under den grønne pagt

Klimarådet anbefaler, at man får færdiggjort de initiativer under den grønne pagt,

hvor lovgivningen endnu ikke er helt på plads. Her peger rådet særligt på

revisionen af energibeskatningsdirektivet. Ifølge rådet skal revisionen af direktivet

sikre, at beskatningen af energiprodukter tilpasses EU’s klimamål, herunder at

man indfører højere minimumafgifter for fossile brændstoffer og fjerner forskellige

afgiftsfritagelser (bl.a. for fly, skibsfart og landbrug).

Anbefaling 3: Sikr stabile investeringsrammer for vedvarende energi ved at

vedtage og implementere lovgivning

EU og nationale beslutningstagere skal implementere eksisterende lovgivning på

området og vedtage den lovgivning, der afventer eller er under behandling. Her

fremhæves især EU’s elmarkedsreform, forordningen om nettonulindustri (NZIA)

og forordningen om kritiske råstoffer. Det vurderes, at gennemførelsen af disse

kan medvirke til at styrke de langvarige investeringsudsigter i opskalering af vind-

og solenergi.

Anbefaling 4: Fuld udfasning af støtte til fossile brændstoffer

Ifølge klimarådet bør EU-medlemslandene omgående udfase subsidier til fossile

brændstoffer i hele EU, da de undergraver incitamenter til at reducere fossilt

energiforbrug og reducerer det offentlige budgets mulighed for at finansiere

klimaindsatser.

Klimarådet peger på, at afbødende subsidier til mindre bemidlede borgere skal

målrettes, så de sikrer incitamenter til energieffektivitet og skift til vedvarende

energi. Desuden skal EU’s statsstøtteregler ændres, så de i højere grad er i

overensstemmelse med EU’s klimamål. EU-landene

skal også vedlægge klare

planer og tidslinjer for udfasningen i deres NECP’er.

Anbefalinger til at nå 2050-målet om klimaneutralitet

Anbefaling 5: EU’s politiske rammer skal være i fuld overensstemmelse med

målet om klimaneutralitet og udfasning af fossile brændstoffer

Den europæiske klimalov forpligter Kommissionen til at kontrollere, om et

lovforslag eller et

udkast til foranstaltninger stemmer overens med EU’s klimamål.

Rådet foreslår, at Kommissionens kontrol skal systematiseres, og at den fremover

også skal omfatte gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter under Fit for

55-pakken og den grønne pagt samt andre tiltag som klimarelaterede statsstøtte.

Rådet anbefaler, at EU’s politikker tilpasses bedre til målet om klima-neutralitet.

Det gælder især inden for bl.a. energiinfrastruktur og finansiering. Ligesom rådet

fremhæver behovet for, at brugen af teknologier til CO

-fangst og brint ikke må

føre til fastholdelse en fossil gasinfrastruktur.

Anbefaling 6: Styrk rammerne for EU forvaltning og efterlevelse på

klimaområdet

Rapporten anbefaler, at EU’s forvaltning (”governance”) og efterlevelse

(”compliance”) på klimaområdet skal styrkes. Det kan gøres ved at forbedre de

eksisterende politikker

–

især ved de forestående revisioner af den europæiske

klimalov og i EU’s forordning

om et system for forvaltnings af energiunionen og

klimaindsatsen (”governanceforordningen”).

Dertil peger rådet på, at der skal etableres mere effektive efterlevelses-

mekanismer ifm. medlemsstaters forpligtigelser til at reducere udledninger fra

sektorer,

der ikke hører under ETS (EU’s kvotehandelssystem).

Anbefaling 7: EU’s to kvotehandelssystemer skal gøres klar til

klimaneutralitet

Klimarådet fremhæver, at der er behov for hurtigst muligt at få en afklaring for

fremtiden for EU’s kvotehandelssystem,

herunder rollen for optag. Dertil skal EU

udvikle alternativer til gratiskvoter for at undgå udflytning af de store sektorer

(”carbonlækage”), der ikke er dækket af EU’s klimatold (CBAM).

Desuden anbefaler rådet, at prisen for de to kvotehandelssystemer skal være høj

nok til at skabe det tilstrækkelige incitament til reduktioner i tråd med målet om

klimaneutralitet, og der sker en øget ensretning af prisen i de to systemer. Rådet

bemærker, at det skal ske i samspil med målrettede tiltag for at adressere

socioøkonomiske effekter.

Anbefaling 8: EU’s politiker bør bygge på systematiske konsekvens-analyser

og evalueringer af de socioøkonomiske aspekter af klimapolitikker

For at skabe synergi mellem EU’s sociale politikker og klimapolitikker, er der behov

for mere

systematiske og kontekstspecifikke konsekvensanalyser og ”ex post”-

evalueringer (efter indførelse). Dertil skal evalueringerne indeholde offentlige

høringer. Det kan ifølge klimarådet bidrage til en mere retfærdig omstilling og mere

effektiv implementering

af EU’s klimapolitik.

Anbefaling 9: Stærkere incitamenter til klimaindsatser i landbruget og

fødevaresystemet

Klimarådet anbefaler, at EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) skal være bedre

afstemt med EU’s klimamål. Klimarådet foreslår, at man i den forestående

revision

af CAP’en fastsætter et separat mål for udledninger, at der indføres tiltag for at

reducere metan og lattergas, jordens kulstofindhold øges og støtte flyttes væk fra

udledningsintensive landbrugspraksisser (bl.a. husdyrproduktion).

Det anbefales i forlængelse heraf, at EU styrker tiltag til en mere plante-baseret

kost, og at der udvikles en strategi som kan skabe et fødevare-system tilpasset

klimamålene. Samtidig skal EU indlede forberedelserne til prissætning af

udledninger fra landbrug/fødevarer og LULUCF (se anbf. 13).

Anbefaling 10: fangst, lagring og anvendelse af CO

, brint og bioenergi bør

målrettes aktiviteter, hvor der ikke er alternativer

Klimarådet fremhæver, at CO

-fangst og indirekte elproduktion via bioenergi og

brint er mindre effektivt og forbundet med flere udfordringer mht. bæredygtigheds

end f.eks. energieffektivisering og direkte elektrificering.

Klimarådet anbefaler, at EU-politikkers til understøttelse af CO

-fangst og

lagring/anvendelse (CCS-/CCU-teknologi), bioenergi og brint målrettes aktiviteter,

hvor der er ingen eller kun begrænsede muligheder for reduktion af

udledningerne.

Anbefaling 11: EU skal gøre mere for at sikre de nødvendige private og

offentlige investeringer

De årlige investeringer i reduktionsindsatsen skal mere end firedobles fra de

nuværende 200-300 mia. euro til 1.250-1.400 mia. euro årligt. Det vil ifølge rådet

bl.a. kræve en omdirigering af eksisterende investeringer og en forøgelse af

investeringer i energi og transport med min. 500 mia. euro årligt.

Klimarådet foreslår bl.a.,

at rapporteringsmetoden i den flerårige finansielle ramme

(MFF) skal styrkes. For det første skal den bedre kunne spore de EU-midler, der

bidrager til klimaindsatsen. For det andet skal den identificere, hvor der anvendes

midler på aktiviteter, som potentielt er miljø- og klimaskadelige.

Desuden anbefaler rådet, at EU skal overveje at fortsætte den fælles låntagning

for at øge investorernes tillid og de offentlige investeringer i klimaindsatsen.

Samtidig peger rådet på behovet for private investeringer vil kræve, at man fra

EU’s side adresserer teknologispecifikke risici og finansieringsmangler for at øge

udbuddet af bankfinansierede reduktions-projekter.

Anbefalinger om at udvikle ny politik

Anbefaling 12: EU skal arbejde for mere ambitiøse reduktioner i

efterspørgslen af energi og materiale

EU-politikker skal skabe incitamenter til at foretage effektiviseringer og

adfærdsændringer, som vil reducere efterspørgsel af energi og materialer (f.eks.

ift. transport, materialeforbrug,

kost og bygninger). Indtil nu har EU’s politikker

primært haft fokus på teknologiske tiltag (på udbudssiden) og mindre på initiativer,

der kan begrænse forbruget af produkter og tjenester (på efterspørgselssiden)

med høj drivhusgasudledning.

Anbefaling 13: EU skal sætte en pris på udledninger fra alle større sektorer

og skabe incitamenter for kulstoffjernelse (optag)

Klimarådet anbefaler, at alle større sektorer fremover skal betale for udledning af

drivhusgasser. Det gælder således også landbrug/fødevarer, LULUCF og

udvinding og produktion af fossile brændstoffer (”upstream fossile aktiviteter”).

Rapporten anbefaler, at man går i gang med at forberede introduktionen af et

prisinstrument for landbruget/fødevarer og LULUCF-sektorerne. Ifølge klimarådet

vil et sådant prisinstrument give landbruget et klart incitament til at reducere

udledninger og øge optag/kulstoffjernelse. Samtidig med at det kan få kunder til at

fravælge udledningstunge produkter. Det vurderes, at et prisinstrument ikke kan

stå alene, men skal kombineres med andre tiltag for at sikre en retfærdig

omstilling.

Vil du vide mere om EU’s klimaråd og rapportens metode?

European Scientific Advisory Board on Climate Change blev etableret med den europæiske

klimalov for at give input

til EU’s klimaindsats for at nå målet om klimaneutralitet. Dets

bestyrelse består af 15 europæiske forskere, og det har til huse i Det Europæiske

Miljøagentur i Danmark.

Læs mere om EU’s klimaråd

her

og om den europæiske klimalov

her.

For at nå frem til anbefalingerne i rapporten, har EU’s klimaråd undersøgt, dels hvilke

fremskridt der er gjort på EU-niveau for at nå klimamålene, dels hvor der er

uoverensstemmelser mellem EU’s vedtagne politik og EU’s klimamål.

Fremskridtene vurderes ved at analysere over 80 indikatorer og sammenstille dem med

benchmarks, mens analysen af uoverensstemmelser primært er baseret på rapporter,

videnskabelige resultater osv. På baggrund af undersøgelsen identificerer klimarådet, hvad

der er behov for, og hvor der er mangler/barrierer.

Rapporten med anbefalingerne findes

her.

Produceret og skrevet af:

Christine Islann Farbøl, International konsulent

Karen Schack Andreassen, International konsulent, tlf. 3111

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146

EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget