Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 260
Offentligt
2820753_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - Bilag 299
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. april 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om standardmandat for Kommissionens for-
slag til Kommissionens beslutning om ændring af bilag II, III, IV og/eller V til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af pesticider i
eller på specifikke produkter (komitésag – standardmandat).
Regeringen agter at lægge nærværende notat til grund ved afstemninger om komitéforslag fra og med
den 1. juni 2023.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 260: Samling af standardmandater i komitésager
2820753_0002.png
Den 17. april 2023
FVM 264
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om standardmandat for Kommissionens forslag til Kommissionens beslutning
om ændring af bilag II, III, IV og/eller V til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af
pesticider i eller på specifikke produkter (komitésag – standardmandat)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen fremsætter løbende komiteforslag om ændringer af maksimalgrænseværdier for pe-
sticidrester i bilag II, III, IV og/eller V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 for aktivstoffer i afgrøder og produkter af animalsk oprindelse (komitesag). Årsager til æn-
dringer af maksimalgrænseværdier kan være nye anvendelser i EU, ansøgning om importtolerancer
for fødevarer fra tredjelande, tilpasning af EU-reglerne til grænseværdier i Codex Alimentarius, re-
vurderinger af aktivstoffer, ophør af aktivstoffers godkendelse i EU eller andre særlige forhold. Hvert
år fremlægger Kommissionen således et forholdsvist stort antal sager af samme karakter. Folketingets
Europaudvalg har i sin beretning af 5. juli 2013, der trådte i kraft den 1. september 2013, åbnet for
øget brug af standardmandater i komitésager. Regeringen støtter udelukkende forslag, som ikke giver
anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og stemmer imod forslag, hvor der ifølge den viden-
skabelige rådgivning kan blive tale om et forringet beskyttelsesniveau. Det bemærkes, at standard-
mandatet ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager om fastsættelse af maksi-
malgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets fødeva-
reordførere. Regeringen agter at lægge nærværende notat til grund ved afstemninger om komitéfor-
slag fra og med den 1. juni 2023.
Baggrund
Kommissionen fremsætter løbende forslag til ændringer af bilag II, III, IV og/eller V til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets
direktiv 91/414/EØF (herefter forordningen om pesticidrester).
Forslag fremsættes med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, og eventuelt andre artikler i forordningen om
pesticidrester afhængig af baggrunden for ændringerne i forslaget.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 260: Samling af standardmandater i komitésager
2820753_0003.png
Forslag behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødeva-
rer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen –
med henblik på legalitetskontrol – forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås
der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler
sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parla-
mentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til
Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet
ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i bilag II til forordningen om pesticid-
rester for de aktivstoffer, der allerede er vurderet i forbindelse med godkendelse eller ikke-godkendelse
som pesticidaktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Maksimal-
grænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigvurderede
med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III. For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt
at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke
vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i bilag IV til forordningen
om pesticidrester. Pesticider, for hvilke alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres i bilag V.
Forordningen om pesticidrester omfatter overordnet set rester i både fødevarer og foder, men der er
endnu ikke udfyldt bilag til forordningen, hvor der er fastsat maksimalgrænseværdier for afgrøder og
produkter, der udelukkende bruges som foder. Dette betyder i praksis, at der kun er fastsat maksimal-
grænseværdier for foder i de tilfælde, hvor det samme produkt kan bruges som fødevare.
En maksimalgrænseværdi for pesticidrester kan, efter den fornødne, konkrete risikovurdering i EU, ind-
føres eller ændres på baggrund af:
1) Nye anvendelser af pesticider i EU, f.eks. anvendelse af nye pesticider, udvidet anvendelse til andre
afgrøder af et allerede godkendt pesticid eller ændret anvendelse af et pesticid på en afgrøde.
2) Importtolerancer, dvs. ansøgninger fra tredjelande om fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for
fødevarer, der indføres til EU, hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi for
restindholdet af pesticider.
3) Revurdering af maksimalgrænseværdierne, f.eks. på baggrund af planlagt revurdering af pesticider
eller nye oplysninger om toksikologi.
4) Implementering af Codex-grænseværdier i EU, dvs. tilpasning af EU-maksimalgrænseværdier til de
maksimalgrænseværdier, der er fastsat af Codex Alimentarius (under FN’s Fødevare- og Landbrugs-
organisation, FAO, og Verdenssundhedsorganisation, WHO).
5) Ophør af godkendelse af aktivstoffer i EU.
6) Andre særlige forhold, f.eks. at aktivstoffer forekommer som miljøforurening.
En maksimalgrænseværdi kan kun ændres, hvis ændringen er sundhedsmæssigt acceptabel, og ændrin-
gen i øvrigt følger principperne i forordningen om pesticidrester, af hvilke det blandt andet fremgår, at
grænseværdier skal fastsættes så lavt som muligt.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 260: Samling af standardmandater i komitésager
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der en
risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for pesticidrester i be-
stemte afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anven-
delser af et pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for
afgrøde-pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en nultolerance, idet det pågældende pesticid ikke
må kunne måles i afgrøden.
Fastsættelse af en anvendelsesrelateret EU-maksimalgrænseværdi baseres på god landbrugsmæssig
praksis (GAP) i kombination med den videnskabelige sundhedsmæssige vurdering
,
som sikrer, at rest-
indholdet er sundhedsmæssigt acceptabelt. God landbrugsmæssig praksis angiver dosis, behandlings-
hyppighed og tidspunktet for seneste behandling med pesticid for en specifik afgrøde. Hensynet til god
landbrugsmæssig praksis betyder, at der ikke benyttes mere pesticid end nødvendigt for at opnå den
ønskede virkning, selvom man sundhedsmæssigt ville kunne acceptere et højere restindhold i fødevaren.
Dermed følges princippet om at fastsætte maksimalgrænseværdier på det lavest mulige niveau.
Ansøgninger om fastsættelse af en maksimalgrænseværdi, bliver i første omgang evalueret af en med-
lemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabe-
lig, sundhedsmæssig vurdering af disse forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier. Dette sikrer,
at restindholdet af pesticiderne er sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til indtaget af fødevarerne. I
risikovurderingsprocessen benyttes kostdata fra de enkelte medlemsstater, således at der i risikovurde-
ringen tages hensyn til de befolkningsgrupper, der har det mest kritiske indtag. I Danmark vurderes
forslagene desuden af DTU Fødevareinstituttet, som systematisk anmodes om at udtale sig om, hvorvidt
fremsatte forslag giver anledning til påvirkning af beskyttelsesniveauet.
Det fremgår af artikel 14, stk. 2 i forordningen om pesticidrester, at eventuelle kombinationseffekter skal
indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode. I fravær af en
harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter anvender DTU Fødevareinstituttet
– på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af pesticidrester hos den
danske befolkning – en overslagsmæssig metode til vurdering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor
der tages højde for kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes det hvorvidt de foreslåede mak-
simalgrænseværdier giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
For de fleste forslag vedrørende maksimalgrænseværdier er der tale om rester af pesticider, som består
af kemiske stoffer. Derudover kan der blandt andet være tale om mikroorganismer eller basisstoffer, der
normalt bruges til andre formål. Herunder kan visse fødevarer bruges til plantebeskyttelse. Det vurderes
i forbindelse med godkendelsen, om der er tale om sikker anvendelse, og eventuelle restindhold i føde-
varer vurderes af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. I disse tilfælde vurderes som ho-
vedregel, at det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, og at stofferne dermed kan
anføres i bilag IV til forordningen om pesticidrester.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 260: Samling af standardmandater i komitésager
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til forordningen 396/2005 om pesticidrester. Forordningen er di-
rekte gældende i dansk ret.
Konsekvenser
Forslag der vurderes at have væsentlige konsekvenser lovgivningsmæssigt, statsfinansielt, administra-
tivt eller samfundsøkonomisk, og forslag der medfører nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekven-
ser, er ikke omfattet af dette standardmandat.
Høring
De konkrete forslag vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer vil fortsat blive
sendt i høring på Høringsportalen forud for afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødeva-
rer og Foder (SCoPAFF).
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter udelukkende forslag, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkelighe-
der, og stemmer imod forslag, hvor der ifølge den videnskabelige rådgivning kan blive tale om et forrin-
get beskyttelsesniveau.
Regeringen kan derfor støtte forslag om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, når
følgende forudsætninger er opfyldt:
forslagets maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.
forslaget følger principperne i forordningen om pesticidrester, af hvilke det blandt andet fremgår,
at grænseværdier skal fastsættes så lavt som muligt.
forslaget skal være fremsat på baggrund af et tilstrækkeligt datagrundlag, som beskrevet i forord-
ningen om pesticidrester.
DTU Fødevareinstituttet vurderer ud fra en foreløbig vurdering af kombinationseffekter, at de fore-
slåede maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable.
Regeringen opfordrer på den baggrund Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en valid metode
til vurdering af kombinationseffekter for så vidt angår pesticidrester i foder og fødevarer.
Når en grænseværdi sættes ned, og den foreslåede værdi stadig vurderes at være for høj, vil man fra
regeringens side lægge vægt på at få grænseværdien længere ned. Dog giver det ikke anledning til at
stemme imod forslaget, idet en lavere grænseværdi vurderes som en forbedring. I særlige tilfælde, hvor
datagrundlaget giver mulighed for at argumentere for forskellige maksimalgrænseværdier, vil man fra
regeringens side lægge vægt på, at maksimalgrænseværdien bliver sat på det lavest mulige niveau.
Regeringen kan acceptere mindre ændringer foretaget i de afsluttende forhandlinger, men inden afstem-
ningen, i form af tilføjelse, fjernelse eller ændringer af maksimalgrænseværdier, såfremt disse vurderes
sundhedsmæssigt acceptable.
Herudover vil man fra regeringens side afstå fra at stemme, når der konstateres formelle fejl i procedu-
ren vedrørende fremsættelse af forslag til afstemning, som fører til, at forslagets konsekvenser ikke
umiddelbart kan vurderes på fyldestgørende vis.
Det bemærkes, at standardmandatet ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 260: Samling af standardmandater i komitésager
Hvis der afviges fra ovenstående tilgang, vil forslagene blive forelagt efter normal EU-procedure.
Ministeret for fødevarer, landbrug og fiskeri vil én gang årligt ved påbegyndelsen af det næstfølgende
kalenderår orientere Folketingets Europaudvalg om, hvilke forslag om maksimalgrænseværdier for pe-
sticidrester der i det forgangne år er blevet behandlet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder (SCoPAFF), med anførelse af dansk holdning til det enkelte forslag og afstemningens resultat.
Regeringen agter at lægge nærværende notat til grund ved afstemninger om komitéforslag fra og med
den 1. maj 2023
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5