MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 252
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 2. februar 2024

Sagsnummer: 2024-314

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførel-

sesforordning om undtagelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt

angår anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024 (komi-

tesag).

Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik den 5. februar 2024.

Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen agter at støtte forslaget.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

Den 2. februar 2024

FVM 330

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anven-

delsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året

2024 (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anvendelsen af krav for God Land-

brugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024 (komitesag). Forslaget omhandler en mulighed

for, at medlemsstaterne midlertidigt i 2024 kan vælge at træffe beslutning om at give undtagelse ved

opfyldelsen af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand på landbrugsarealer (GLM) i 2024.

Det gælder for kravet GLM 8 om opretholdelse af ikke-produktive landskabstræk og områder. Hvis

forslaget vedtages, vil det bero på en selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelsen skal an-

vendes nationalt f.eks. i Danmark. Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i

Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik den 5.

februar 2024. Regeringen agter at støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremsat udkast til forslag til gennemførelsesforordning om undtagelse fra Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår anvendelsen af visse krav for God

Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 udelukkende for året 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 148, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2115.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik. Afgiver

komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komi-

téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-

sionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kom-

missionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for

en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ

udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalifice-

ret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen ud-

talelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den Fælles Landbrugspolitik den 5. februar 2024.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have mulighed for at fravige visse krav for God Land-

brugs- og Miljømæssig stand (GLM) for at håndtere de udfordringer og usikkerheder, som landbruget

står overfor bl.a. som følge af sidste års usædvanlige vejrforhold med tørke og oversvømmelser på tværs

af medlemsstaterne, vedvarende høje energipriser som følge af Ruslands krig i Ukraine og inflation samt

fald i landbrugernes indkomst senest bl.a. fald i kornpriserne.

GLM 8-kravet har til formål at forbedre biodiversiteten på bedrifterne. GLM 8-kravet indeholder fire

delkrav, hvoraf det udelukkende er delkrav om mindsteandel af ikke-produktive elementer og arealer

på bedriftens omdriftsarealer, der er omfattet af forslaget. Medlemsstaterne har hidtil haft mulighed for

at implementere dette delkrav via tre modeller:

- Model 1 (basismuligheden) medfører, at mindst 4 pct. af omdriftsarealet på bedriftsniveau afsættes

til ikke-produktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord.

- Model 2 (top op til bio-ordninger) medfører, at landbrugeren kan opfylde GLM 8 kravet ved at af-

sætte mindst 7 pct. af omdriftsarealet på bedriftsniveau til ikke-produktive arealer og landskabs-

træk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning. I det tilfælde nedsættes andelen til op-

fyldelse af GLM 8 kravet fra 4 pct. til 3 pct., så der er mulighed for at få støtte til den ekstra ene

procent under bio-ordningen.

- Model 3 (efterafgrøde og kvælstoffikserende afgrøder) medfører, at mindst 7 pct. af omdriftsarealet

på bedriftsniveau udlægges med efterafgrøder eller kvælstoffikserende afgrøder dyrket uden brug af

plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 pct. skal være braklagt eller ikke-produktiv jord.

Danmark har valgt at implementere GLM 8 kravet via model 1 og 2.

Kommissionens forslag indebærer mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at træffe beslutning om,

at GLM 8 delkravet vedrørende mindsteandel af ikke-produktive elementer og arealer på bedriftens om-

driftsarealer endvidere kan opfyldes ved, at 7 pct. af omdriftsarealet på bedriftsniveau afsættes til:

- ikke-produktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord og/eller

- kvælstoffikserende afgrøder og/eller

- efterafgrøder.

For kvælstoffikserende afgrøder og efterafgrøder gælder, at de skal være dyrket uden brug af plantebe-

skyttelsesmidler. Samtidig skal medlemsstaterne anvende en vægtningsfaktor på 0,3 for efterafgrøder

(som følge af den begrænsede biodiversitetseffekt ift. ikke-produktive arealer og kvælstoffikserende af-

grøder).

Støtteberettigede aktiviteter under bio-ordninger og andre miljø- og klimaordninger forbliver uændret

ved anvendelse af undtagelsesmuligheden.

Forordningen er gældende fra dagen efter offentliggørelsen i EU-Tidende med tilbagevirkende kraft til

1. januar 2024. Medlemsstatens beslutning om at anvende undtagelsen skal meddeles Kommissionen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

senest 15 dage efter ikrafttræden af forordningen. Medlemsstaterne skal endvidere efterfølgende rap-

portere til Kommissionen om omfanget af anvendelsen af undtagelsen

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det reviderer eksisterende

EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

Den fælles landbrugspolitik reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 og

Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (Lov nr. 407 af 25. april 2023). Hertil kommer

Bekendtgørelse om konditionalitet for 2024 (BEK nr. 1520 af 8. december 2023).

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, hvis der efterfølgende

træffes beslutning om at anvende muligheden for at fravige GLM 8 kravet for 2024 i Danmark.

Kommissionens forslag har i sig selv ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det of-

fentlige

eller konsekvenser for EU’s budget. En eventuel beslutning om at gøre brug af undtagelsesmu-

ligheden må dog forventes at medføre statsfinansielle og administrative konsekvenser. Det samme gæl-

der for så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser. En eventuel beslutning om at gøre brug af

undtagelsesmuligheden vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af Kommissionens forslag forventes ikke i sig selv at have effekt på beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU, da det vil afhænge af medlemsstaternes anvendelse.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og anerkender Kommissionens hensigt om at give de europæiske

landmænd en øget fleksibilitet til at leve op til GLM 8-kravet for derved bedre at kunne klare de udfor-

dringer og usikkerheder, som de står overfor. Som en fuldt integreret del af europæisk landbrug er det

en situation, som danske landmænd også står i. I forhold til det konkrete forslag, som Kommissionen

har fremlagt, så er det for langt hovedparten af de danske landmænd i første række muligheden for at

kunne medregne efterafgrøder, der er interessant. Men det er her en helt afgørende forudsætning, at de

forskellige typer af obligatoriske efterafgrøder (herunder ikke mindst pligtige efterafgrøder og husdyr-

efterafgrøder), kan anvendes til at levet op til kravet. På baggrund af Landbrug & Fødevarers tolkning af

forslagets ordlyd må den logiske konsekvens være, at det er muligt, men der opfordres til, at der skabes

fuld sikkerhed for, at det er tilfældet.

I forhold til forslaget om at kunne medregne kvælstoffikserende afgrøder, der er dyrket uden brug af

plantebeskyttelsesmidler, så vil det sandsynligvis især være interessant for økologiske landmænd, og

dermed understøtte deres økonomi i en presset periode. Relevansen afhænger dog blandt andet af, hvor-

vidt det giver problemer i forhold til udnyttelsen af bioordningen for varieret planteproduktion. Dermed

understreges det også, at forslagets relevans afhænger er de detaljerede tolkninger på dette og en række

andre områder.

Det bør i forlængelse heraf bemærkes, at danske landmænd med måske et par enkelte undtagelser er de

eneste, der i 2023 har skullet levet op til kravet om udtagning af fire procent ikke-produktive arealer og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

elementer. Det skyldes, at stort set alle andre medlemsstater udnyttede muligheden for at undtage for

kravet. Det vil efter Landbrug & Fødevarers opfattelse være urimeligt, hvis danske landmænd for andet

år i træk ikke får mulighed for at udnytte en øget fleksibilitet, som Europa-Kommissionen tilbyder. I

overvejelserne om hvorvidt muligheden for at udnytte den øgede fleksibilitet i Danmark bør det også

inddrages, at forslaget efter Landbrug & Fødevarers vurdering vil føre til en højere udnyttelse af bioord-

ningen for ”biodiversitet & bæredygtighed”. Det skyldes, at det må forventes, at de ikkeproduktive

are-

aler, der er etableret i 2023 til opfyldelse af fireprocentskravet, med dette forslag vil blive erstattet af

efterafgrøder, der derfor i stedet vil indgå i bioordningen. Endelig skal det understreges, at det haster

med en dansk beslutning, da årets ansøgningsrunde åbnede den 1. februar. Hvorvidt, GLM 8-kravet kan

opfyldes helt eller delvist ved hjælp af efterafgrøder eller ej, er således en helt central og nødvendig viden

for alle ansøgere.

Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark og Danmarks Biavlerfor-

ening har afgivet fælles høringssvar. Foreningerne støtter ikke forslaget, og opfordrer til, at den oprin-

delige danske implementering fastholdes med baggrund i:

GLM 8 bidrager kravet til sikring af en økologisk infrastruktur i det ellers så naturfattige, danske land-

brugsland. En struktur, der ud over at opbyde egnede yngle- og fødesøgningsmuligheder for agerlandets

fugle og vildt også bidrager til understøttelse af den funktionelle biodiversitet i det hele taget. Det gælder

ikke mindst spredning og fastholdelse af nytteorganismer som bestøvere og organismer, der udfører

biologisk kontrol med skadevoldere (og derved i tilgift nedbringer behovet for brug af pesticider på de

tilgrænsende markflader),

Gennemførelsen af kravet i Danmark i 2023 har ikke haft synlig effekt på landbrugets økonomi jævnfør

Landbrugets Økonomi 2023, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Landbruget har fra starten i 2023 tydeligvis taget kravet til sig og allerede indarbejdet udlægningen af

brak m.v. i markplanerne for 2024. Det vil være kompliceret i f.t. planlægningen at geninddrage områ-

derne

–

og formentlig blive lige så kompliceret at udtage dem igen, når det bliver aktuelt i 2025,

Udtag af de 4 pct. omdriftsjord har også en miljøeffekt, da der ikke må udbringes gødning og sprøjte-

midler på dem - tvært imod kan de udtagne jorde opfange begge dele, hvis de anlægges som barrierer i

f.t. vandveje og naturområder.

Udtag af mere varig karakter har desuden en klimaeffekt, dels som følge af binding af CO2 i rodnet og

vedmateriale, dels i det omfang udtagningen sker med optimering af markdriften for øje, så unødig kør-

sel og vendinger i hjørner og kiler undgås. Desuden vil en national slingrekurs over for GLM 8 kravet

være ødelæggende for tilliden til fremtidige grønne tiltag under den fælles landbrugspolitik.

Bæredygtigt Landbrug støtter forslaget og finder, det det bør implementeres i Danmark henset til føl-

gende: Kornproduktionen i Danmark faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct.

under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normal-

høst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter,

og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af

det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende

arealer med begge afgrøder.

Dertil kommer, at 2023 har været meget nedbørsrigt og en del vintersæd er hårdt ramt af efterårets og

vinterens store nedbørsmængder og oversvømmelser. Danske landmænd er, ligesom kollegaerne i de

øvrige medlemsstater, økonomisk hårdt ramte af de lavere kornpriser og høje renter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Grundnotat om anvendelsen af kravene for God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM) 8 for året 2024, komitésag

Den faglige begrundelse er derudover, at de danske landmænd normalt opnår meget høje hektarudbyt-

ter med et begrænset input af hjælpestoffer som gødning og planteværn i forhold til kollegaerne i EU.

Da mange landmænd allerede har udlagt arealer til 4 pct. brak og da modydelsen er et øget areal med

bælgsæd, der ikke lader sig gøre fordi mange jordtyper er uegnede sammenholdt med, at der er mangel

på udsæd på grund af vejret i fjor, foreslår Bæredygtigt Landbrug, at danske landmænd i 2024 får frit

valg mellem de nugældende regler og Kommissionens fremsatte forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning blandt medlemsstaterne til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er opmærksom på de udfordringer og usikkerheder, som landbruget i EU står over for Re-

geringen finder, at det er vigtigt at fastholde den grønne omstilling af europæisk landbrug, hvorfor re-

geringen lægger vægt på, at undtagelser fra kravet under den fælles landbrugspolitik alene bør være af

midlertidig karakter. Regeringen lægger vægt på, at det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende und-

tagelsen, således at der kan tages hensyn til nationale forhold. Hvis forslaget vedtages, vil det bero på en

selvstændig national beslutning, hvorvidt undtagelsen skal anvendes nationalt f.eks. i Danmark. Rege-

ringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.