D
ET
G
RØNNE
K
ONTAKTUDVALG
Fødevareminister Jacob Jensen
Miljøminister Magnus Heunicke
2. februar 2024
Dyrevelfærdsudspil
–
husk de vilde dyr
Kære Jacob Jensen og Magnus Heunicke
Vi er meget glade for, at der politisk sættes fokus på styrkelse af dyrevelfærd og byder grund-
læggende regeringens
udspil om styrket dyrevelfærd
hos produktionsdyr og kæledyr velkom-
ment.
Men der mangler i udspillet et fokus på de vilde dyr og de væsentlige etiske og biologiske ud-
fordringer, som menneskelige aktiviteter foranlediger.
For knapt 8 år siden havde to af vores organisationer sammen med Landbrug & Fødevarer
fo-
retræde for Folketinget
for at tale for en politisk prioritering af udvikling af teknologi, der kan
reducere omfanget af harekillinger, rålam og fugle, som lemlæstes eller dræbes under forårets
grønthøst. Vi ved, at også Danmarks Jægerforbund har et fokus på de etiske og biologiske
problemer ved, at dyr går til i høstmaskinerne.
Der blev siden afsat så begrænsede midler, at det ikke har været muligt at udvikle løsninger,
som er praktisk anvendelige. Forslag om udbringning af duftstoffer med droner, opstilling af
pinde med papirsposer med 100 meters mellemrum virker måske under forsøg, men kan ikke
anses for at have et stort potentiale i stor målestok eller i praktisk sammenhæng og er i høj
grad betingede af vejrliget op til grønthøsten.
Omfanget af harekillinger og rålam der dræbes i høstmaskinerne under forårets grønthøst har
formentlig et omfang, som ikke alene er et stort etisk og dyrevelfærdsmæssigt problem, men
også potentielt et biologisk problem der kan påvirke bestandene. Bestandene af hare og rådyr
er i forvejen pressede biologisk af hhv. mangel på gode levesteder og sygdom.
Der er derfor et åbenlyst behov for at udvikle effektive tekniske løsninger, som også virker i
virkelighedens verden. Løsningerne skal udvikles af biologiske og tekniske eksperter sammen
med dem, som skal anvende dem
–
landmænd og maskinførere. Vores forståelse er, at der
kan være et potentiale i at udvikle varmefølsomme detektorer kombineret med AI, som kan
monteres på maskinerne.
Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at udspillet ikke begrænses til at styrke landbrugserhvervets
etiske hensyn til produktionsdyr. Erhvervet skal også gives styrkede tekniske muligheder for at
tage etiske og dyrevelfærdsmæssige hensyn til de vildtlevende dyr.
Vi håber derfor at de igangværende forhandlinger om dyrevelfærdsudspillet kan medtage et
konkret forslag om at afsætte de nødvendige midler til at udvikle effektive og praktisk anven-
delige løsninger. Fastsættelsen af et klart kommissorium for opgaven kan lægges i en følge-
gruppe bestående af de to ministerier og udvalgte relevante interessenter.
c/o: Danmarks Naturfredningsforening
�½
Masnedøgade 20
�½
2100 København Ø
�½
Tlf. 39 17 40 00
�½