NOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2023 - 12293
Den 26. januar 2024
Faktorer til sløjfning af drikkevandsboringer
Baggrund
Miljøstyrelsen har gennem GEUS fået foretaget et udtræk fra Jupiterdatabasen, der giver et overblik
over antallet af drikkevandsboringer der er sløjfet i perioden 1. januar 2017 til 14. december 2023,
samt årsagerne til sløjfning.
Boringer kan tages ud af drift (gøres passive) uden at boringen bliver sløjfet, hvorfor der i indeværende
skelnes mellem
sløjfede boringer
og
boringer, der er gjort passive.
Størstedelen af de boringer der
sløjfes eller gøres passive, lukkes på grund af tekniske udfordringer eller ændrede behov. Af de
boringer, der lukkes som følge af forurening i grundvandet, skyldes langt hovedparten pesticider eller
nitrat fra landbruget, mens en mindre del lukkes på grund af stoffer, der ikke entydigt kan kædes
sammen med landbruget.
Notatet giver en status på antallet af sløjfede boringer, samt sløjfningsårsager og antallet af boringer,
der er gjort passive. I den forbindelse skal det bemærkes, at data i Jupiterdatabasen desværre er
ufuldstændig med hensyn til sløjfningsårsager. Ikke alle parametre er opdaterede fx boringsformål,
anvendelsesændringer, sløjfeårsag mm., og ikke alle parametre har skulle indberettes i hele perioden.
Det gælder eksempelvis årsag til sløjfning. Derudover har udtrækket den begrænsning, at der kan gå
op til fem år mellem de obligatoriske boringskontroller, hvilket betyder, at overskridelser af
kvalitetskrav i ikke-indberettede driftsprøver kan være årsag til, at en boring sløjfes eller skifter
anvendelse.
Sløjfede drikkevandsboringer
Der er i perioden registreret 946 sløjfede boringer i Jupiterdatabasen.
For 113 (12 pct.) af de sløjfede boringer er årsagen muligvis landbrugspåvirkning.
•
54 er boringer sløjfet pga. fund af pesticider, der med overvejende sandsynlighed er anvendt i
landbruget. En oversigt over pesticidstofferne fremgår af tabel 1.
•
Derudover er 6 boringer sløjfet pga. fund af pesticider, der ikke entydigt kan kædes sammen
med landbruget. En oversigt over disse pesticider fremgår af tabel 2.
•
De resterende 53 boringer er sløjfet pga. fund af nitrat.
De resterende 833 (88 pct.) af de sløjfede boringer er sløjfet af andre årsager, herunder:
•
At boringen er gået i stykker (utilstrækkelig ydelse, sammenstyrtning eller andre fysiske
defekter)
•
At der ikke længere er brug for boringen (hvis vandværket er nedlagt eller af hensyn til
planlægningsmæssige forhold).
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk