Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 247
Offentligt
2818667_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
”I en situation, hvor Danmark har alvorlige problemer
med at nå
både sit klimamål for 2025 og målet i EU’s vandrammedirektiv om
god miljøtilstand i 2027, bedes ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen ikke har handlet rettidigt for at sikre, at de EU-midler,
der under landdistriktsprogrammet 2014-2022 var øremærket til
udtag
af
lavbundsjorde
og
kollektive
virkemidler
i
kvælstofindsatsen, blev brugt på at realisere konkrete projekter til
gavn for opnåelsen af Danmarks klima- og vandmiljømål.
Konsekvensen af regeringens manglende handlen er, at Danmark nu
risikerer at skulle betale 1,6 mia. kr. tilbage til EU ved udgangen af
2025. Hvad vil regeringen vil gøre for at sikre, at de resterende
midler bruges til at realisere de planlagte projekter inden for
tidsfristen? Hvordan vil det påvirke finansieringen af hhv. udtag af
lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats,
at Danmark står til at skulle betale 1,6 mia. kroner tilbage til EU, hvis
midlerne ikke kan bruges inden udgangen af 2025? Der henvises til
MOF alm. del
– bilag 142.”
Stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Tak for spørgsmålet.
At hjemtage så mange af EU’s midler som
overhovedet muligt er én af mine prioriteter og et
vigtigt fokusområde for mig som fødevareminister.
Særligt når det er midler, der skal gå til at udvikle
landbrugserhvervet og bidrage til klima- og
miljøindsatsen.
Derfor er det selvfølgelig mildest talt også en rigtig
træls situation, vi er havnet i. Der er udsigt til, at kun
knap 8 ud af de afsatte godt 9 mia. kr. under
Landdistriktsprogrammet vil kunne hjemtages,
inden fristen udløber ved udgangen af næste år.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0003.png
TALEPAPIR
Hvorfor står vi her i dag?
Så hvorfor står vi så her i dag? Jeg vil gerne begynde
tilbage i 2014, hvor Landdistriktsprogrammet netop
var begyndt sammen med en ny periode i den fælles
landbrugspolitik.
Der var som udgangspunkt i alt 5,9 mia. kr. EU-
midler til rådighed i Landdistriktsprogrammet for
perioden 2014 til 2022.
5,9 mia. kr. er mange penge, men det var vurderingen
i de første år af programmet, at man ville kunne
iværksætte endnu flere indsatser og dermed bruge
flere midler på udvikling af landbrugserhvervet og
klima- og miljøindsatser.
Derfor valgte skiftende regeringer hen over de næste
syv år at overføre midler fra den direkte støtte til
Landdistriktsprogrammet.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0004.png
TALEPAPIR
Det første år var det 5 pct. af den direkte støtte, man
overførte. Men i de sidste år var der politisk flertal for
at øge dette til 7 pct. I 2021 blev det således besluttet
at tilføre ikke mindre end 450 mio. kr. til
programmet i 2022.
I alt blev der i perioden overført 3,1 mia. kr. fra den
direkte støtte til Landdistriktsprogrammet.
Det er jo ikke i sig selv et problem at ville igangsætte
initiativer for flere midler. Men man bliver nødt til at
spørge sig selv, om det er muligt at få afløb for dem
først.
I 2021, hvor man sidste gang traf beslutning om at
øge Landdistriktsprogrammet, blev der fra
Landbrugsstyrelsens side klart advaret mod at
overføre flere midler fra den direkte støtte, da der var
stor risiko for, at det ikke ville være muligt at nå at få
pengene ud at arbejde for den grønne omstilling. Det
kunne man allerede læse om i Altinget d. 25. august
2021.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0005.png
TALEPAPIR
Det blev dog hurtigt klart, at nogle af regeringens
støttepartier, herunder spørgeren selv, fortsat
pressede på for at overføre midler.
Derfor blev beslutningen om yderligere overførsel
truffet, så der i 2022 blev tilført yderligere 450 mio.
kr. til Landdistriktsprogrammet fra den direkte
støtte. En beslutning, der blev truffet med åbne øjne.
Beslutningen blev oven i købet truffet i forlængelse
af, at der i 2020 var tilført yderligere 400 mio. kr. fra
EU som en del af en COVID19-pakke.
Hvilket jo blot gjorde ondt værre.
Derfor er vi endt med et Landdistriktsprogram med
ikke mindre end 9,4 mia. kr. i EU-midler. Et beløb
der er flere mia. kr. højere end det, der oprindeligt
blev afsat til programmet.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0006.png
TALEPAPIR
Af dem regner Fødevareministeriet nu med, at vi kan
hjemtage ca. 8 mia. kr. Dermed står vi også i en
situation, hvor der
som spørgeren rigtigt påpeger
er risiko for, at op mod 1,6 mia. kr. ikke vil blive
hjemtaget.
Det er et stort problem.
Men jeg synes man skal have historikken med i
baghovedet, når kritikken kommer fra et parti, der
var med til at presse på for, at der skulle flere midler
til Landdistriktsprogrammet, end hvad det kunne
bære. Og imod, hvad der fagligt blev anbefalet af
Landbrugsstyrelsen.
Hvad er der sat i værk?
Når det er sagt, så hersker der ingen tvivl om, at vi
står med et problem i dag, som i videst muligt omfang
skal håndteres. Og jeg kan forsikre om, at handsken
er blevet taget op.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0007.png
TALEPAPIR
Der blev allerede kort efter, at udfordringen var
kendt, nedsat en tværministeriel task force for
hjemtagning af Landdistriktsprogrammet.
Og der blev igangsat et arbejde sammen med
erhvervet for at identificere initiativer, der kunne
hjælpe på hjemtagningen.
Der er blevet lavet et nabotjek for at kigge på, om
andre landes ordninger og tilgange kunne inspirere
til nye initiativer.
Samtidig har der løbende været dialog med
forligskredsen bag landbrugsaftalen om status på
udfordringen.
Første gang, det var på dagsordenen var helt tilbage
den 29. juni 2022. Siden da har det været på
dagsordenen på møderne den 17. august 2022, 9.
februar 2023, 21. april 2023, 8. juni 2023, 6. oktober
2023 og 30. november 2023.
7
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0008.png
TALEPAPIR
Derfor er det ikke korrekt, når spørgeren i medierne
har udtalt, at han først hørte om det på et møde i
forligskredsen hos mig i december 2023. Og der har
flere gange været lejlighed til, at partierne har kunnet
drøfte idéer til nye initiativer.
Og der er kommet mange nye ideer. Siden arbejdet
gik i gang, er der samlet set igangsat analyser af mere
end 75 forskellige potentielle initiativer til
hjemtagning af midler.
Derfor er det heller ikke korrekt, når spørgeren i
samrådsspørgsmålet siger, at regeringen ikke
handler.
Tværtimod er der et stort arbejde i gang for at
mindske det problem, som blandt andet spørgerens
parti har været med til at skabe ved at presse på for,
at flere midler skulle overføres til programmet, mod
Landbrugsstyrelsens anbefaling.
8
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0009.png
TALEPAPIR
Ofte er EU-reglerne en barriere for, hvad vi kan bruge
pengene på.
Derfor har ministeriet også igangsat et arbejde, hvor
Kammeradvokaten hjælper med at vurdere de mange
forslag, der er fremkommet i processerne. For at
sikre, at der ikke er noget, ministeriet selv har overset
i vurderingen af, om forslagene juridisk er
realiserbare.
Der har også været en løbende og tæt dialog med EU-
Kommissionen om, hvordan de kunne hjælpe os med
at hjemtage flere af midlerne.
I september sidste år var jeg selv nede i Bruxelles til
møde med landbrugskommissæren for at presse
mest muligt på for at få imødekommet vores ønsker
til nye initiativer.
9
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0010.png
TALEPAPIR
Noget afviste han desværre blankt, men det bidrog
faktisk til, at EU-Kommission her i december
godkendte yderligere to nye tiltag, der til sammen
forventes at bidrage med 100 til 150 mio. kr.
yderligere hjemtagning.
Det er dog langt fra de eneste initiativer, der er sat i
værk.
I alt er der igangsat ni forskellige initiativer.
Vi
har
imødekommet
overansøgning
tilskudsordningen Miljø- og Klimateknologi i 2022
Vi har øget tilsagnsrammerne på grønne ordninger,
herunder mere end fordoblet rammen for ordningen
Miljø- og Klimateknologi i 2023, og meldt en
imødekommelse af alle kvalificerede ansøgninger på
alle ansøgningsrunder ud.
10
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0011.png
TALEPAPIR
Den øgede tilsagnsramme er sket samtidig med
ændrede kriterier for teltoverdækning af gylletanke,
så bl.a. også små og mellemstore landbrug har fået
bedre mulighed for at søge ind i ordningen.
Vi har fremrykket udbetaling af Pleje af græs og
Økologisk Arealtilskud i 2025.
Vi har øget vores informationsindsats
landbrugerne om udnyttelse af tilsagn.
til
Vi har åbnet for flere naturtyper under ordningen til
rydning og forberedelse til afgræsning af
naturarealer.
Vi har forhøjet rammen til projektmodning forud for
etablering af grønne bioraffineringsanlæg.
Senest åbner vi nu for udbetaling af restbeløb for 20-
årige støttetilsagn under Landdistriktsprogrammet i
2025.
11
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0012.png
TALEPAPIR
Og så indfører vi en jordværditabsordning i
forbindelse med jordfordelinger i lavbunds- og
vådområdeprojekter.
I alt har vi igangsat initiativer, der vil kunne øge
hjemtagningen med op til 500-600 mio. kr.
Men vi er ikke i mål. Og jeg må også være ærlig at sige,
at med de rammebetingelser en række partier -
herunder spørgerens
har været med til at give
denne regering, så er det heller ikke realistisk, at vi
kommer til at hjemtage alle midlerne i
Landdistriktsprogrammet.
Især når de generelle rammebetingelser som
stigende inflation, Ukrainekrisen, corona og den
usikkerhed, som det har medført for erhvervet, også
udfordrer indsatsen.
Det er nogle af hovedårsagerne til at færre har søgt
ind på tilskudsordningerne.
12
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats
2818667_0013.png
TALEPAPIR
Og at flere har annulleret de tilsagn, de har fået under
Landdistriktsprogrammet. Det trækker desværre i
den forkerte retning.
Men jeg kan forsikre om, at jeg har tænkt mig at gøre
en sidste kraftanstrengelse for at sætte nye initiativer
i værk, der kan afbøde hjemtagningsudfordringen,
før det er for sent.
Finansiering af de kollektive indsatser
Spørgeren rejser endelig en bekymring for, om der er
midler til at realisere de kollektive indsatser, som der
er givet tilsagn til, når nu vi ikke kommer i mål med
at
hjemtage
alle
EU-midlerne
i
Landdistriktsprogrammet.
Jeg kan betrygge spørgeren i, at regeringen i sagens
natur står på mål for de aftaler, den er ansvarlig for
at
gennemføre.
Herunder
at
aftalernes
gennemførelse finansieres.
Tak for ordet.
13