MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 247
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

”I en situation, hvor Danmark har alvorlige problemer

med at nå

både sit klimamål for 2025 og målet i EU’s vandrammedirektiv om

god miljøtilstand i 2027, bedes ministeren redegøre for, hvorfor

regeringen ikke har handlet rettidigt for at sikre, at de EU-midler,

der under landdistriktsprogrammet 2014-2022 var øremærket til

udtag

lavbundsjorde

kollektive

virkemidler

kvælstofindsatsen, blev brugt på at realisere konkrete projekter til

gavn for opnåelsen af Danmarks klima- og vandmiljømål.

Konsekvensen af regeringens manglende handlen er, at Danmark nu

risikerer at skulle betale 1,6 mia. kr. tilbage til EU ved udgangen af

2025. Hvad vil regeringen vil gøre for at sikre, at de resterende

midler bruges til at realisere de planlagte projekter inden for

tidsfristen? Hvordan vil det påvirke finansieringen af hhv. udtag af

lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats,

at Danmark står til at skulle betale 1,6 mia. kroner tilbage til EU, hvis

midlerne ikke kan bruges inden udgangen af 2025? Der henvises til

MOF alm. del

– bilag 142.”

Stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 24/1-24 om EU-midler, under landdistriktsprogrammet til finansieringen af hhv. udtag af lavbundsjorde og implementeringen af Danmarks kvælstofindsats

TALEPAPIR

Svar

Tak for spørgsmålet.

At hjemtage så mange af EU’s midler som

overhovedet muligt er én af mine prioriteter og et

vigtigt fokusområde for mig som fødevareminister.

Særligt når det er midler, der skal gå til at udvikle

landbrugserhvervet og bidrage til klima- og

miljøindsatsen.

Derfor er det selvfølgelig mildest talt også en rigtig

træls situation, vi er havnet i. Der er udsigt til, at kun

knap 8 ud af de afsatte godt 9 mia. kr. under

Landdistriktsprogrammet vil kunne hjemtages,

inden fristen udløber ved udgangen af næste år.

TALEPAPIR

Hvorfor står vi her i dag?

Så hvorfor står vi så her i dag? Jeg vil gerne begynde

tilbage i 2014, hvor Landdistriktsprogrammet netop

var begyndt sammen med en ny periode i den fælles

landbrugspolitik.

Der var som udgangspunkt i alt 5,9 mia. kr. EU-

midler til rådighed i Landdistriktsprogrammet for

perioden 2014 til 2022.

5,9 mia. kr. er mange penge, men det var vurderingen

i de første år af programmet, at man ville kunne

iværksætte endnu flere indsatser og dermed bruge

flere midler på udvikling af landbrugserhvervet og

klima- og miljøindsatser.

Derfor valgte skiftende regeringer hen over de næste

syv år at overføre midler fra den direkte støtte til

Landdistriktsprogrammet.

TALEPAPIR

Det første år var det 5 pct. af den direkte støtte, man

overførte. Men i de sidste år var der politisk flertal for

at øge dette til 7 pct. I 2021 blev det således besluttet

at tilføre ikke mindre end 450 mio. kr. til

programmet i 2022.

I alt blev der i perioden overført 3,1 mia. kr. fra den

direkte støtte til Landdistriktsprogrammet.

Det er jo ikke i sig selv et problem at ville igangsætte

initiativer for flere midler. Men man bliver nødt til at

spørge sig selv, om det er muligt at få afløb for dem

først.

I 2021, hvor man sidste gang traf beslutning om at

øge Landdistriktsprogrammet, blev der fra

Landbrugsstyrelsens side klart advaret mod at

overføre flere midler fra den direkte støtte, da der var

stor risiko for, at det ikke ville være muligt at nå at få

pengene ud at arbejde for den grønne omstilling. Det

kunne man allerede læse om i Altinget d. 25. august

2021.

TALEPAPIR

Det blev dog hurtigt klart, at nogle af regeringens

støttepartier, herunder spørgeren selv, fortsat

pressede på for at overføre midler.

Derfor blev beslutningen om yderligere overførsel

truffet, så der i 2022 blev tilført yderligere 450 mio.

kr. til Landdistriktsprogrammet fra den direkte

støtte. En beslutning, der blev truffet med åbne øjne.

Beslutningen blev oven i købet truffet i forlængelse

af, at der i 2020 var tilført yderligere 400 mio. kr. fra

EU som en del af en COVID19-pakke.

Hvilket jo blot gjorde ondt værre.

Derfor er vi endt med et Landdistriktsprogram med

ikke mindre end 9,4 mia. kr. i EU-midler. Et beløb

der er flere mia. kr. højere end det, der oprindeligt

blev afsat til programmet.

TALEPAPIR

Af dem regner Fødevareministeriet nu med, at vi kan

hjemtage ca. 8 mia. kr. Dermed står vi også i en

situation, hvor der

–

som spørgeren rigtigt påpeger

–

er risiko for, at op mod 1,6 mia. kr. ikke vil blive

hjemtaget.

Det er et stort problem.

Men jeg synes man skal have historikken med i

baghovedet, når kritikken kommer fra et parti, der

var med til at presse på for, at der skulle flere midler

til Landdistriktsprogrammet, end hvad det kunne

bære. Og imod, hvad der fagligt blev anbefalet af

Landbrugsstyrelsen.

Hvad er der sat i værk?

Når det er sagt, så hersker der ingen tvivl om, at vi

står med et problem i dag, som i videst muligt omfang

skal håndteres. Og jeg kan forsikre om, at handsken

er blevet taget op.

TALEPAPIR

Der blev allerede kort efter, at udfordringen var

kendt, nedsat en tværministeriel task force for

hjemtagning af Landdistriktsprogrammet.

Og der blev igangsat et arbejde sammen med

erhvervet for at identificere initiativer, der kunne

hjælpe på hjemtagningen.

Der er blevet lavet et nabotjek for at kigge på, om

andre landes ordninger og tilgange kunne inspirere

til nye initiativer.

Samtidig har der løbende været dialog med

forligskredsen bag landbrugsaftalen om status på

udfordringen.

Første gang, det var på dagsordenen var helt tilbage

den 29. juni 2022. Siden da har det været på

dagsordenen på møderne den 17. august 2022, 9.

februar 2023, 21. april 2023, 8. juni 2023, 6. oktober

2023 og 30. november 2023.

TALEPAPIR

Derfor er det ikke korrekt, når spørgeren i medierne

har udtalt, at han først hørte om det på et møde i

forligskredsen hos mig i december 2023. Og der har

flere gange været lejlighed til, at partierne har kunnet

drøfte idéer til nye initiativer.

Og der er kommet mange nye ideer. Siden arbejdet

gik i gang, er der samlet set igangsat analyser af mere

end 75 forskellige potentielle initiativer til

hjemtagning af midler.

Derfor er det heller ikke korrekt, når spørgeren i

samrådsspørgsmålet siger, at regeringen ikke

handler.

Tværtimod er der et stort arbejde i gang for at

mindske det problem, som blandt andet spørgerens

parti har været med til at skabe ved at presse på for,

at flere midler skulle overføres til programmet, mod

Landbrugsstyrelsens anbefaling.

TALEPAPIR

Ofte er EU-reglerne en barriere for, hvad vi kan bruge

pengene på.

Derfor har ministeriet også igangsat et arbejde, hvor

Kammeradvokaten hjælper med at vurdere de mange

forslag, der er fremkommet i processerne. For at

sikre, at der ikke er noget, ministeriet selv har overset

i vurderingen af, om forslagene juridisk er

realiserbare.

Der har også været en løbende og tæt dialog med EU-

Kommissionen om, hvordan de kunne hjælpe os med

at hjemtage flere af midlerne.

I september sidste år var jeg selv nede i Bruxelles til

møde med landbrugskommissæren for at presse

mest muligt på for at få imødekommet vores ønsker

til nye initiativer.

TALEPAPIR

Noget afviste han desværre blankt, men det bidrog

faktisk til, at EU-Kommission her i december

godkendte yderligere to nye tiltag, der til sammen

forventes at bidrage med 100 til 150 mio. kr.

yderligere hjemtagning.

Det er dog langt fra de eneste initiativer, der er sat i

værk.

I alt er der igangsat ni forskellige initiativer.

har

imødekommet

overansøgning

på

tilskudsordningen Miljø- og Klimateknologi i 2022

Vi har øget tilsagnsrammerne på grønne ordninger,

herunder mere end fordoblet rammen for ordningen

Miljø- og Klimateknologi i 2023, og meldt en

imødekommelse af alle kvalificerede ansøgninger på

alle ansøgningsrunder ud.

TALEPAPIR

Den øgede tilsagnsramme er sket samtidig med

ændrede kriterier for teltoverdækning af gylletanke,

så bl.a. også små og mellemstore landbrug har fået

bedre mulighed for at søge ind i ordningen.

Vi har fremrykket udbetaling af Pleje af græs og

Økologisk Arealtilskud i 2025.

Vi har øget vores informationsindsats

landbrugerne om udnyttelse af tilsagn.

til

Vi har åbnet for flere naturtyper under ordningen til

rydning og forberedelse til afgræsning af

naturarealer.

Vi har forhøjet rammen til projektmodning forud for

etablering af grønne bioraffineringsanlæg.

Senest åbner vi nu for udbetaling af restbeløb for 20-

årige støttetilsagn under Landdistriktsprogrammet i

2025.

TALEPAPIR

Og så indfører vi en jordværditabsordning i

forbindelse med jordfordelinger i lavbunds- og

vådområdeprojekter.

I alt har vi igangsat initiativer, der vil kunne øge

hjemtagningen med op til 500-600 mio. kr.

Men vi er ikke i mål. Og jeg må også være ærlig at sige,

at med de rammebetingelser en række partier -

herunder spørgerens

–

har været med til at give

denne regering, så er det heller ikke realistisk, at vi

kommer til at hjemtage alle midlerne i

Landdistriktsprogrammet.

Især når de generelle rammebetingelser som

stigende inflation, Ukrainekrisen, corona og den

usikkerhed, som det har medført for erhvervet, også

udfordrer indsatsen.

Det er nogle af hovedårsagerne til at færre har søgt

ind på tilskudsordningerne.

TALEPAPIR

Og at flere har annulleret de tilsagn, de har fået under

Landdistriktsprogrammet. Det trækker desværre i

den forkerte retning.

Men jeg kan forsikre om, at jeg har tænkt mig at gøre

en sidste kraftanstrengelse for at sætte nye initiativer

i værk, der kan afbøde hjemtagningsudfordringen,

før det er for sent.

Finansiering af de kollektive indsatser

Spørgeren rejser endelig en bekymring for, om der er

midler til at realisere de kollektive indsatser, som der

er givet tilsagn til, når nu vi ikke kommer i mål med

hjemtage

alle

EU-midlerne

Landdistriktsprogrammet.

Jeg kan betrygge spørgeren i, at regeringen i sagens

natur står på mål for de aftaler, den er ansvarlig for

gennemføre.

Herunder

aftalernes

gennemførelse finansieres.

Tak for ordet.