Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 244
Offentligt
2817551_0001.png
Den 30. januar 2024
En udvidelse af Testcenter Østerild vil få katastrofale konsekvenser for Thy
Da Testcenter Østerild blev udvidet med to vindmøller i 2018, påpegede Erhvervsministeriet, at grænsen
var nået for vindmøller i Thy. Flere vindmøller ville ifølge Erhvervsministeriet indebære
”ekspropriation af et
større antal beboelsesejendomme”
og betyde
”en væsentlig påvirkning af et mindre lokalsamfund i nærhe-
den af testcentret”.
1
Alligevel undersøges det nu, om der kan opstilles flere og ovenikøbet større vindmøller
i Thy, men det vil, som forudset af Erhvervsministeriet, have katastrofale konsekvenser for området.
En række aktører i Thy ønsker hermed at gøre opmærksom på, at der begås en meget alvorlig fejl
med store negative konsekvenser for området, hvis Testcenter Østerild udvides.
Mindst 200 borgere skal flytte fra hus og hjem
Hvis Testcenter Østerild udvides, så der kan opstilles 12 vindmøller, heraf fem vindmøller på 450 m, skal
mindst 200 borgere flytte fra hus og hjem. Det skyldes, at Testcenter Østerild er omgivet af bebyggel-
ser/byer: Hjardemål Klit med kirke og kirkegård, Hjardemål, Østerild, Thylejren, Vesløs, Langvad med Kir-
sten Kjærs Museum, Glæde, Frøstrup, Bjerget og Lild Strand. Her bor der mindst 200 borgere, som skal
flytte fra hus og hjem, hvis der sker en udvidelse. Det er således ikke ”et mindre lokalsamfund”, som påvir-
kes, men en hel egn, og der vil være en tvangsflytning uden fortilfælde.
Affolkning vil få konsekvenser for erhvervsliv, skoler og daginstitutioner, foreninger m.v.
Hvis et område som Thy mister mindst 200 borgere, kan det ikke undgå at få konsekvenser for erhvervsliv,
skoler og daginstitutioner, foreninger m.v. Det er en betydelig befolkningsnedgang i et tyndt befolket om-
råde, som vil have en negativ dominoeffekt og bl.a. medføre skolelukninger. En udvidelse af Testcenter
Østerild vil desuden mindske interessen for at bosætte sig i Thy, hvilket yderligere vil forværre situationen –
færre kunder i butikkerne, færre medarbejdere i virksomhederne og færre børn i skoler og daginstitutioner.
Hvis Folketinget ønsker et Danmark i geografisk balance – et sammenhængende Danmark – er det by-
dende nødvendigt, at ”grønne omstillingstiltag” som fx vindmøller spredes udover landet. Det skal ikke være
Thy, der endnu engang stiller areal til rådighed for den grønne omstilling med den konsekvens, at det bliver
sværere at tiltrække bosætning og arbejdspladser. Grænsen er nået for vindmøller i Thy
Ødelæggende for naturen
Den spektakulære natur er Thys særkende og tiltrækker nye beboere og turister i massevis. Da Testcenter
Østerild blev etableret, blev naturen skamferet, og en udvidelse vil være ødelæggende.
I Thy findes et af de allermørkeste områder i verden - Dark Sky Park Bulbjerg – som i 2023 blev certificeret
om DarkSky-park nr. 119 i verden, nr. 22 i Europa, nr. 2 i Skandinavien. En DarkSky-certificering kræver
bl.a. dokumenteret dybt nattemørke, hvilket er blevet en sjældenhed på verdensplan. Derfor kan certificerin-
gen sammenlignes med Michelinstjerner og UNESCO verdensarv. Hvis Testcenter Østerild udvides, kan
Dark Sky Park Bulbjerg formentlig ikke bevare certificeringen.
1
Erhvervsministeriets høringsnotat af 19. februar 2018 vedrørende udkast til lov om ændring af lov om et testcenter for store
vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild) med tilhørende miljøkonsekvensvurde-
ring. Tilgængelig på
www.hoeringsportalen.dk.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Henvendelse af 31/1-24 fra Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg om en udvidelse af Testcenter Østerild vil få katastrofale konsekvenser for Thy
2817551_0002.png
2/3
Dok.nr. 33685875.1
Plan- og Landdistriktsstyrelsen anfører kækt i et notat af 13. december 2023, at området ved Testcenter
Østerild opfylder vindbranchens krav til terræn- og vindforhold,
”hvis der fjernes en klit beliggende i området
umiddelbart vest for møllelinjen mod nord”,
men gør ikke opmærksom på, at der er tale om et indgreb i et
fredet område.
2
På et møde i december 2023 med Thisted Kommune beskrev Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen overordnet de miljømæssige konsekvenser af en udvidelse således i en Powerpoint:
”Der screenes for to forskellige opstillingsscenarier (..). Begge opstillingsscenarier vil have be-
tydning for en fredet klit jf. Overfredningsnævnets afgørelse af 28. december 1984. Arealet er
udpeget som fredskov og også omfattet af NBL’s § 3. Der er desuden skov fredet efter skovlo-
vens § 25 i området. I begge scenarier vil den nordligste mølle være placeret i et område ud-
peget som Natura 2000 (habitatområde). Hele området er udpeget som bevaringsværdigt
landskab i 2009.”
(Understreget her).
Der er ingen tvivl om, at en udvidelse at Testcenter Østerild vil være ødelæggende for naturen, og man skal
bl.a. være opmærksom på det indgreb, der sker i fredningen ”Hjardemål Klit”. Formålet med fredningen er
at bevare områdernes landskabelige karakter som åbne klit- og klithede-arealer med næringsfattige søer.
Der er en af de klitter, der skal fjernes for at opfylde
”vindbranchens krav til terræn- og vindforhold”.
Meget bekymrende proces og risiko for ufuldstændigt beslutningsgrundlag
En udvidelse af Testcenter Østerild har vidtgående konsekvenser. Det er afgørende, at en beslutning om at
arbejde videre med en udvidelse af Testcenter Østerild træffes på oplyst grundlag og den hidtidige proces
har været meget bekymrende:
-
Det blev i 11. time uden nærmere begrundelse besluttet at overveje, om et tredje vindmølletestcen-
ter kunne etableres ved en udvidelse af Testcenter Østerild.
I notatet af 13. december 2023 bagatelliserer Plan- og Landdistriktsstyrelsen udvidelsens konse-
kvenser for Thy, og de 60 boliger i Thylejren med ca. 100 beboere bliver fx forvandlet til én bolig.
Da Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg havde foretræde for Udvalget for Landdistrik-
ter og Øer den 17. januar 2024, fik foreningens repræsentanter viden om, at udvalgsmedlemmerne
var blevet fejlinformeret bl.a. i forhold til antallet af nødvendige ekspropriationer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen gennemfører pt. en såkaldt screening, men det er tilsyneladende
kun kommunen, der er blevet anmodet om kommentarer med en kort høringsfrist hen over julen.
Ingen i området er blevet hørt, herunder underskriverne af dette brev, hvilket er dybt bekymrende.
-
-
-
Der er en meget stor risiko for, at der kommer til at foreligge et ufuldstændigt beslutningsgrundlag, og resul-
tatet af screeningen skal som minimum i høring hos de involverede, inden der træffes en beslutning.
2
Plan- og Landdistriktsstyrelsens notat af 13. december 2023 om resultat af samlet målrettet screening af arealer til et evt.
tredje nationalt testcenter for store prototypevindmøller.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Henvendelse af 31/1-24 fra Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg om en udvidelse af Testcenter Østerild vil få katastrofale konsekvenser for Thy
3/3
Dok.nr. 33685875.1
Stor kommunal modstand
Borgmester Niels Jørgen Pedersen påpegede i et brev af 21. december 2023 til minister Morten Dahlin, at
den samlede kommunalbestyrelse i Thisted Kommune er imod en udvidelse af Testcenter Østerild.
Den modstand tilslutter vi os ved underskrivelsen nedenfor.
Initiativtagere til underskriftsindsamlingen:
Thy-Lejren
Mail: [email protected]
Telefon: 81913724
Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg v/Ulrik Iversen
Mail: [email protected]
Telefon: 40891167
Støtteforeningen v/Frank Koldsgaard
Mail: [email protected]
Telefon: 24280286
*****