Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 241
Offentligt
Folketingets Miljø – og Fødevareudvalg
Løgismose Skov, 11.01.24
Anmodning om foretræde vedrørende udvidelse indenfor strandbeskyttelseslinjen.
Dilemma:
Virksomheden Løgismosestrand Camping kan ikke udvide landværts, hverken til siden eller
bagud. Virksomheden har brug for udvidelsen for at sikre økonomisk råderum til sædvanlig
produktudvikling.
Eneste mulighed er en udvidelse vandværts frem til den tidligere 100 meter
strandbeskyttelseslinje, med fradrag af et område for at sikre naboers uhindrede udsigt til
vandet.
Vedhæftet følger bilag, der viser arealet på 0,6 ha og dennes placering i forhold til den
eksisterende campingplads og nærmeste nabo sommerhuse.
Kystdirektoratet har, med henvisning til lovgivning og administrativ praksis, meddelt afslag
på dispensation.
Ønske:
En ændret lovgivning der sikrer campingpladser ret til at udvide vandværts, frem til 100
meter linjen, såfremt der ikke kan udvides landværts. Eller en ændring af administrativ
praksis, der giver Kystdirektoratet ret/pligt til at dispensere til udvidelse vandværts, såfremt
der ikke kan udvides landværts eller indrømme dispensationer, uden ”frygt” for at skabe
præcedens når konkrete forhold berettiger dette, som nævnt nedenfor under konkret.
Konkret:
I dette konkrete tilfælde vil udvidelsen vandværts, efter vores bedste overbevisning, kunne
indrømmes en dispensation uden af skabe præcedens, da:
udvidelsen sker indenfor bredden af den eksisterende campingplads
arealet til udvidelse er beliggende i kote ca. 6 og det bagvedliggende område i ca.
kote 30. Der dannes således ikke en ny skyline set ude fra vandet.
Foran arealet er vandrestien Lillebæltsstien anlagt.
I forlængelse af arealet er 3 shelters anlagt.
Sommerhuse langs kysten er beliggende helt ud til vandet.
Disposition foretræde:
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Henvendelse af 11/1-24 fra Løgismosestrand Camping om udvidelse indenfor strandbeskyttelseslinjen
Først og fremmest -
Mange tak for, at vi må komme. Og vi er, min ældste søn René og mig selv Peter.
Tilsammen ejer vi Løgismosestrand Camping, med 50% hver. Og virksomheden
erhvervede vi den 1. januar 2013. Købet bestod af den daværende Løgismosestrand
Camping og naboejendommen, et tidligere svinebrug, hvor fremadrettede udvidelser
kunne foretages. (Peter viser).
Hvorfor er vi her?
Udfordringen, som vi beder om lydhør for, er at Løgismosestrand Camping har brug
for en udvidelse af den eksisterende overnatningskapacitet, for at sikre fremtidig
økonomisk råderum til den sædvanlige produktudvikling. Og denne kan kun ske ved
en udvidelse søværts, da vi ikke har mulighed for at udvide landværts.
Hvad er vores indgangsvinkel?
Vi taler ud fra vores erfaringer som ejere i over 11 år, siden 2013, af Løgismosestrand
Camping, i det Sydfynske. Desuden har René og jeg siden 2003 arbejdet sammen på
forskellige campingpladser i hele Danmark enten som ansatte eller udsendt af et
pengeinstitut til at bistå ejere med udfordringer.
Jeg selv har tidligere, været ansat i det daværende Campingråd, som konsulent for
cirka 160 campingpladser i hele Kongeriget og før det, lejrchef på en af Danmarks
førende campingpladser
Hvad er det dansk camping kan - lokalt?
Ud fra vores erfaringer gør danske campingpladser en stor forskel i de lokalområder,
hvor de er beliggende. Og i særdeleshed i landdistrikterne er de en vigtig motor for
udvikling og omsætning i lokalområdet. Turisterne bringer øget omsætning til
detailhandlen, giver grundlaget for produktion af lokale føde – og
drikkevarer/oplevelser og skaber i det hele taget grundlaget for en positiv
bosætningspolitik i landdistrikterne.
Hvad er det dansk camping kan – for mennesket?
Dansk camping bringer mennesker ud i naturen og er tilmed en del af en
igangværende trend med større fokus på værdier som: Menneskelig nærvær og
samvær, oplevelser og aktiviteter i naturen, naturbeskyttelse og biodiversitet lokalt.
Hvis vi skal pege på en specifik ting, som camping gør for den enkelte gæst på det
personlige plan, så er det livskvalitet. Tempoet bliver sat ned, du er ude i den friske
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Henvendelse af 11/1-24 fra Løgismosestrand Camping om udvidelse indenfor strandbeskyttelseslinjen
luft, får masser af lys og går lange ture. Du er omgivet af medmennesker, der hilser
og tager sig tid til en snak. Du har tid til, at være der for det nære!
Løgismosestrand Camping – en case for danske campingpladser?
Løgismosestrand Camping er som cirka 75% af de danske campingpladser,
Miljøministeriet 2006, beliggende helt eller delvis Søværts i forhold til
strandbeskyttelseslinjen. Dette for at sige, at vi betragter udfordringerne med
manglende muligheder for udvidelser på Løgismosestrand Camping som en case, der
også vedrører cirka 75% af de danske campingpladser.
Antal campingpladser
120
377
497
Antal campingenheder
3
16.357
73.458
89.815
Placering i forhold til
3 km kystnærhedszonen
Landværts
Søværts
I alt
Den konkrete case!
Udfordringen, som vi beder om lydhør for, er at Løgismosestrand Camping har brug
for en udvidelse af den eksisterende overnatningskapacitet, for at sikre fremtidig
økonomisk råderum til den sædvanlige produktudvikling. Og denne kan kun ske ved
en udvidelse søværts. Der kan ikke udvides landværts, da området bag os er fredskov
og ejet af 2. person. Området beliggende længere tilbage er ejet af 3. person og
indgår i landbrugsproduktion og er ikke på nogen måde aktuel som campingareal, da
området i givet fald gennemskæres af en offentlig landevej til såvel beboer i området,
besøgende til det offentlige areal og landbrugsmaskiner.
Vi havde dialog inden købet af campingpladsen!
I december 2012 begyndte vi dialog med Assens Kommune og daværende
Naturstyrelse, der bad os fremkomme med alle ønsker på en gang. (jeg viser de
tidligere områder på kortet). Vi blev enige og tilladelsen blev givet den 6. august
2013. Denne blev påklaget og Natur – og Miljøklagenævnet afgjorde klagen med
stemmer 4 – 4, med formandens stemme imod os, hvorfor vi mistede tilladelsen den
16. juni 2014. En afgørelse vi burde have påklaget til domstolene.
Vi ansøger igen den 11. november 2015
om udvidelse med område 2 (Peter viser), og modtager den 7. oktober 2016
dispensationen af Kystdirektoratet. Denne blev også påklaget og efter en tur gennem
klagenævnet fik vi den 4. maj 2018 tilladelse. Så efter små 6 år, fik vi endelige
dispensation til en mindre udvidelse indenfor Strandbeskyttelseslinjen.
Vi søger igen den 1. marts 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 241: Henvendelse af 11/1-24 fra Løgismosestrand Camping om udvidelse indenfor strandbeskyttelseslinjen
om et mindre areal på 1400 m2 (Peter viser) og modtager afslag fra Kystdirektoratet
den 13. april. Vi fremsender afslaget til prøvelse hos Miljø – og
Fødevareklagenævnet, der stadfæster Kystdirektoratets afslag den 22. september.
Bedre muligheder for udvidelser styrker dansk turisme og bosætning
Og nu står vi her med ønsket om, bedre forhold til udvikling af danske
campingpladser, beliggende helt eller delvis indenfor strandbeskyttelseslinjen. F.eks.
en ændret lovgivning der sikrer campingpladser ret til at udvide søværts, frem til 100
meter linjen, såfremt der ikke kan udvides landværts. Eller en ændring af
administrativ praksis, der giver Kystdirektoratet ret/pligt til at dispensere til udvidelse
søværts, såfremt der ikke kan udvides landværts eller indrømme dispensationer,
uden ”frygt” for at skabe præcedens, når konkrete forhold berettiger dette.
Danske campingpladser er for langt hovedparten beliggende i landdistrikter. Og som
andre turistaktører bidrager de til bedre forhold på landet og en styrket bosætning.
Mange tak for ordet!