Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 228
Offentligt
2813770_0001.png
Indspil til beslutning om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27 – Lokale vandplaner
Vi skal forstå og handle ud fra de enkelte vandområders forskelligheder, hvis vi skal
have livet tilbage i vores vandløb, fjorde og have
Løsningen på iltsvindsproblematikkerne er flerstrenget, men erfaringer fra de fire kystvandråd og
13 lokale initiativer viser, at vi bør supplere de nuværende vandplaner med muligheden for at
forfølge et lokalt spor. Et spor, der tager afsæt i erfaringerne fra de kystvandråd og eksisterende
lokale indsatser. Her er man lykkes med at få et mere lokalt og helhedsorienteret perspektiv på
vandmiljøindsatserne. Resultater, der giver ejerskab til opgaven hos kommuner og lodsejere, og
som derfor væsentligt øger sandsynligheden for at lykkes med opgaven at genskabe god økologisk
tilstand i alle fjorde og kystvande.
Der er brug for fleksible lokale vandplaner, som integreres i de eksisterende vandområdeplaner.
Forudsætningen for succes med lokale vandplaner er et godt partnerskab blandt lokale aktører,
kommuner, landbrug, grønne organisationer. Man bør give mulighed for at søge om kystvandråd,
netop de steder man har fundamentet med et partnerskab på plads
Det sikrer både et fagligt og politisk ejerskab og giver samtidig mulighed for fleksibilitet og
prioritering af virkemidler inden for vandoplandet.
Men der er også et stort behov for, at nye virkemidler kan anvendes, så man lokalt kan tage alle
midler i brug for at nå målet. Det kræver et økonomisk råderum, hvor et Kystvandråd kan
implementere nye virkemidler og samtidig arbejde med en økonomisk fordeling, således lodsejere,
der skal lave en ekstra indsats, kan kompenseres. Det vigtigt at støtten til kystvandråd er langsigtet,
for det kræver mangeårig indsats at nå i mål med god økologisk tilstand
Ny viden – giver bedre muligheder
Erfaring fra arbejdet med forskellige lokale vandplaner peger blandt andet på:
1. Hotspotsanalyser baseret på målinger kan identificere en 5-16 gange mere effektiv
mulighed for at reducere kvælstof.
2. Fosforvirkemidler kan I nogle fjorde være helt afgørende for at sænke algevæksten i
foråret.
3. Marine virkemidler (Ålegræs, stenrev og muslinger i kombination) skaber resultater
kombineret med reduktion af næringsstoffer. Livet kommer tilbage på få år.
4. Udtagning eller omprioritering af arealanvendelse kan løse flere hensyn som CO
2
,
klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, næringsstoffer og biodiversitet. Lokalt samarbejde
giver hurtigere resultater.
Selvom en ny model med supplerende lokale vandplaner stiller krav til de økonomiske rammer, vil
lokalt udpegede projekter med vådområder og naturgenopretning være mere præcise og derfor
mere omkostningseffektiv, end hvis resultaterne alene skal nås gennem reduktionerne i det
nationale program.
Alle fjorde er forskellige. Presfaktorerne varierer, og det samme gør løsningerne. Der er behov for
mere lokalt initiativ og flere lokale løsninger, hvis vi skal nå i mål med god økologisk tilstand i nær
fremtid. Derfor opfordrer vi forligskredsen bag landbrugsaftalen til at udbrede ordningen med
lokale kystvandråd og gøre dem permanente, så de efter præsentationen af den lokale vandplan
kan starte implementeringen af de lokale indsatser og samtidig også gøre rum for nye kystvandråd
der hvor lokale partnerskaber kan løfte opgaven.
December 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 228: Henvendelse af 22/1-24 fra 10 jyske og fynske landbrugsorganisationer, om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27
Oversigt over bilag
Bilag 1. Lokale initiativer
Bilag 2. Hvordan forbedrer lokale vandplaner havmiljøet eks. Odense Fjord
Bilag 3. Kystvandråd bør opstå af lokale partnerskaber
Bilag 4. Kystvandråd og Vandoplandsstyregrupper
December 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 228: Henvendelse af 22/1-24 fra 10 jyske og fynske landbrugsorganisationer, om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27
2813770_0003.png
Bilag 1. Lokale initiativer
December 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 228: Henvendelse af 22/1-24 fra 10 jyske og fynske landbrugsorganisationer, om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27
2813770_0004.png
Bilag 2. Hvordan forbedrer lokale vandplaner havmiljøet eks. Odense Fjord
December 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 228: Henvendelse af 22/1-24 fra 10 jyske og fynske landbrugsorganisationer, om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27
2813770_0005.png
Bilag 3. Kystvandråd bør opstå af lokale partnerskaber
December 2023
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 228: Henvendelse af 22/1-24 fra 10 jyske og fynske landbrugsorganisationer, om genbesøg af vandområdeplanerne 2021-27
2813770_0006.png
Bilag 4. Kystvandrådets placering i den eksisterende struktur
December 2023