Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 216
Offentligt
Østerbro den 28. februar 2024
Til Fødevareministeren
Folketingets Fødevareudvalg
Ny rolle til Fødevarestyrelsen.
Helsekostbranchen, der tæller mange hundredetusinde helsekostkunder,
butikker og grossister er alvorligt trætte af de kampagner, der kommer fra
Fødevarestyrelsen (FVST) i en lind strøm.
Fødevarestyrelsen kaster med sine kampagner et negativt skær over
Helsekostbranchen og skaber bekymring og forvirring hos bevidste
forbrugere af helsekost og kosttilskud.
Med sin sidste advarsel om at ris er farligt og kan udvikle kræft og død på
grund af sit indhold af arsen er endnu en skrækkampagne. En stærkt
overdrevet bekymring.
Vi trænger i den grad til at analysere Fødevarestyrelsens rolle. Vi må bede
fødevareordførerne tage fat i det forlængst forventede udkast til
Fødevareforlig for de næste 4 år.
Det er ikke godt nok at FVST selv formulerer deres arbejdsgrundlag uden en
politisk drøftelse. Fødevareforlig nr 4, der ”udløb” i 2022 og endnu ikke blevet
genstand for en politisk drøftelse, var fejlbehæftet og blev ikke evalueret på
Christiansborg, som ellers lovet i forligsteksten.
Helsekostbranchen ønsker indflydelse på at definere en ny rolle for FVST i
forhold til Helsekostbranchen.
Det er nu så grelt at opfattelsen i befolkningen er den, at Fødevarestyrelsen
tjener Medicinbranchens interesser mere end befolkningens.
Helsekostkunder er irriterede over, at man ikke kan købe kosttilskud i
Danmark i samme omfang som i udlandet.
Helsekostbranchen arbejder på den forebyggende sundhed, og det ved
helsekostkunderne.
1
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
Vareudbuddet af kosttilskud reduceres år efter år, på grund af FVST. Salus
har kun 7 varer i Danmark, men 307 i Flensborg, Solgar har 80 varer i
Danmark, men 350 forskellige produkter i nabolandene.
Helsekostbranchen ønsker et politisk indgreb overfor FVST, således at
danske helsekostkunder ikke stilles ringere end vennerne i nabolandene.
Helsekostkunder efterspørger meget forskellige sundhedsfremmende
kosttilskud og oplever igen og igen at varerne ikke er tilgængelige på det
danske marked. Resultatet bliver derfor hyppigere indkøb af kosttilskud på
udenlandske webshops. Og Butikkerne i Danmark og Statskassen unddrages
milliardbeløb.
Kosttilskud fjernes med hård hånd af FVST på baggrund af en
risikovurdering, der aldrig er evidensbaseret. Og derfor fjernes varerne på
baggrund af en mistanke om risiko. I eksemplerne nedenfor gennemgås
indgrebet mod røde gærris, der som naturprodukt reducerer kolesteroltallet.
FVST forlangte nedbragt indholdet af det aktive stof monacolin K i rød gærris
fra 10 mg per dags dosis til 2,5 mg. Dette har ramt producenterne af
Cholessin og Lipinorm. Disse produkter er blevet amputeret og gjort
virkningsløse fordi FVST og ovenikøbet kun tillod én kapsel per dag, som
anført på pakken. Hensigten er ganske givet at FVST arbejder for
medicinvirksomheder og apoteker med at få folk med højt kolesterol til at
indtage receptpligtigt medicin. Bivirkninger fra receptpligtig
kolesterolsænkende medicin er der nok af: udslæt, fordøjelsesbesvær,
søvnløshed, hovedpine og muskelømhed. fordøjelsesproblemer i form af
smerter eller luft i maven, kvalme, diarre eller forstoppelse.
Der er ikke rapporteret bivirkninger ved de to gærris produkter cholissin eller
lipinorm. Men for at opnå en kolesterolsænkende virkning bør man tage mere
end en kapsel om dagen. Ifølge anprisningsloven må personalet i
helsekostbutikker ikke oplyse kunden om dette.
Af samme grund indtager flere personer med højt kolesterolindhold nu røde
ris, som indgår i den daglige kost. Også her skal FVST nyttiggøre sig med
advarsler mod at spise røde ris. FVST aner ikke fra hvilke dele af verden ris
nu er sundhedsfarlig. Blot at brune ris og røde ris er farligere end hvide
polerede ris. Indtil nu var brune og røde ris de bedste på grund af
vitamindinholdet. Nu anbefaler FVST hvide polerede ris.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
Indgreb mod ris kan kun opfattes som en ny handels embargo og uden
politisk drøftelse. Hvem spiser mest ris i verden? Den asiatiske befolkning.
Har denne befolkningsgruppe problemer med at spise ris og har denne
befolkningsgruppe flere cancertilfælde på grund af ris end den danske
befolkning?
FVST skriver dog: ” Man skal huske, at det er en relativ lille risiko det handler
om. Uorganisk arsen giver blandt andet øget risiko for lungekræft og
hudkræft. Men risikoen fra ris kan slet ikke måle sig med risikoen fra fx
rygning.
Det betyder, at mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med
uorganisk arsen, har en forøget risiko for kræft. Ris og risprodukter er den
fødevare, der indeholder mest uorganisk arsen” citat slut.
Hvor er evidensgrundlaget i disse advarsler. Er ris fra Po-sletten i Italien også
farlig? Eller mener EFSA i Italien at der ikke er risiko ved at spise ris fra
Italien?
Advarsler med kræftrisiko ved spisning af ris er uden evidens.
Listen over forbudte kosttilskud er lang.
FVST mener som eneste land i verden at ashwagandha er sundhedsfarligt,
derfor forbydes samtlige produkter, der ingeholder denne urt.
Sager som disse viser hvor urimeligt, vi bliver behandlet af FVST, ubegrundet
usagligt.
Dette eksempel bør oplistes for de politikere der skal tage stilling til FVST
adfærd:
Human Balance ApS har i en årrække importeret og forhandlet indiske urter.
De to indiske urter, der er involveret i den aktuelle sag, er ingrediens i ni
forskellige produkter, som er produceret i Italien, hvor virksomheden også har
importeret dem fra.
Myndighedernes påstand og virksomhedens reaktion De danske
myndigheder henholder sig til den vejledende ”Drogeliste”, hvor
ingredienserne er opført og kræver i september 2010 ikke alene produkterne
trukket tilbage fra det danske marked, men også destrueret.
Dette nægter Human Balance, idet virksomheden anfægter drogelisten
udbeder sig dokumentation på den påståede toxicitet fra
fødevaremyndighedernes side – og idet produkterne er tilladt til forhandling i
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
resten af EU, returneres de omtalte produkter til producenten i Italien i stedet
for at destruere dem.
Bøde og kontrolgebyr
Herefter får virksomheden en administrativ bøde på DKK 20.000 for at have
forhandlet produkterne og en bøde på DKK 10.000 kr. for at have returneret
dem til producenten i stedet for at destruere dem. Ud over dette beregner
Fødevarestyrelsen sig et ekstraordinært ”kontrolgebyr” på ca. DKK 12.000 for
at starte og føre sagen. En sag, der føres på et grundlag, som Human
Balance ikke kan anerkende.
Virksomhedens synspunkt: Fødevarebestyrelsen har bevisbyrden på sagen,
men har endnu ikke løftet den. I stedet anvendes enkelte udtalelser fra DTU
og urternes placering på den vejledende Drogeliste som grundlag for at
forbyde produktet i Danmark til trods for, at det ene produkt er en del af
det indre marked og kun er klassificeret som ikke-acceptabelt af Danmark og
Spanien.
Ydermere påviser en undersøgelse af den førende forsker inden for urter og
naturmedicin, Dr. Mathias Schmidt, at ingen af de anvendte urter er
sundhedsskadelige. Undersøgelsen beskriver også DTU-undersøgelsen
(bestilt af FVST) som værende mangelfuld og utroværdig.
Status Human Balance ApS bliver den 17. marts 2015 dømt til at betale en
bøde på 40.000 kr. På baggrund af nærværende dokument anmoder
direktøren i Human Balance ApS, Morten Krabbe, om et møde med Eva Kjer
Hansen.
Mødets formål er at beskrive sagens specifikke forhold og om muligt afsøge
de politiske handlemuligheder i sagen, der opfattes som principiel og derfor
ikke alene berører Human Balance, men en række virksomheder i
kosttilskudsbranchen.
Denne og lignende sager kommer for retten i 2024.
Firmaet ovenfor har fået forbud mod at sælge:
Amrijivan, Bi-Liv, Bi-sept, Cystonbi, Lukobi, Spemazahl, Mentabi og
Ashwaganda.
For nylig blev produktet fra et andet firma Bio-Citridal forbudt.
Actigreen dråber blev forbudt.
Abrikoskerner med B17 blev forbudt. Ligesom Resveratrol ikke findes på
markedet længere.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
Vægttabs naturmidlet 3-in-1 natural formula grøn the, grøn kaffe og urten
Garcenia cambogia blev forbudt.
Produkter med de kinesiske svampe, der styrker immunforsvaret har haft
trange tider i FVST trods svampenes store udbredelse på verdensplan: reishi,
ganoderma, chaga og lions mane.
Listen er længere end de her nævnte, men fælles for produkterne er, at der
sidder konsulenter tilknyttet FVST, som skal nyttiggøre sig med alskens
risikovurderinger uden evidensgrundlag og indstiller til FVST’s ledelse at
produkterne skal fjernes.
FVST gebyrpolitik er forfejlet i og med at FVST blot fordyrer varerne og
medvirker til at færre varer bliver tilgængelige for danske forbrugere.
Gebyrerne må fjernes helt og FVST må nøjes med finanslovbevillingen. 40%
af FVST årsbudget stammer fra gebyropkrævninger. Danmark er eneste land
der opkræver gebyrer på kosttilskud. Direkte imod EU- regulativet om
konkurrenceforvridning. Forespurgt FVST kan man ikke redegøre for,
hvorledes disse gebyrmidler anvendes. Der foreligger ikke et regnskab herfor.
Det er en sag for finanstilsynet. Helsekostbranchen ønsker ikke at medvirke
til FVST’s lønfester. FVST bruger vore gebyrmidler til at bekæmpe
Helsekostbranchen.
En enkeltmandsvirksomhed der forhandler et gurkemeje kosttilskud er
fuldstændig uforstående overfor Fødevarestyrelsens gebyr på 10.000 kr. pr.
kosttilskud, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr.
En evighedssag som aldrig får sin afslutning er en sag om anvendelse af
begrebet ”optagelighed”. Begrebet er ret nødvendigt, når man skal forklare
hvorledes kosttilskud optages i kroppen. Men nej også på dette punkt
anvender FVST betydelige midler til at bekæmpe helsekostbranchen.
Det sidste eksempel som fødevareordførerne må have med i denne
redegørelse er FVST indgreb mod peber. FVST mener, at et halvt peberkorn
om dagen er forsvarligt. Men gurkemejekapsler med mere piperin (4mg)
svarende til et halvt peberkorn er farligt og kan øge folks kolesterolindhold.
”Beviset” er at laboratorierotter, der fik en masse peber at spise, fik højere
kolesteroltal. Dette eksempel viser hvorledes Fødevarestyrelsen smider om
sig med de midler FVST opkræver fra Helsekostbranchen. Ubegrundet.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
Der er ingen planer om at forbyde mere end et halvt peberkorn i rullepølse og
der må stadigvæk anvendes peberkværne i tv-køkkener og restauranter og
private spiseborde.
Konklusion:
Det politiske indgreb må handle om afbureaukratisering, regelforenkling og
stop for det nuværende overformynderi.
Helsekostbranchen vil kun have dialog med branchekendte folk i FVST.
Det skønnes, at 4 årsværker i FVST er tilstrækkeligt i den næste 4 års
periode. Konsulentbistand hos DTU skal stoppe.
Helsekostbranchen skal have samme regelsæt som nabolandene, dvs.
gebyrfri status.
FVST skal ikke arbejde sig op til en overformynderisk EU-aktør og belære
andre lande om FVST’s fremfærd overfor helsekostbranchen i Danmark.
FVST må nøjes med finanslovsbevillingen og strukturtilpasse
mandskabsbehovet, og ikke anvende kostbare konsulent timer hos DTU
Food.
FVST skal ikke udskrive gebyrer og bøder til helsekostbranchen. Eventuelle
ulovligheder må afgøres ved domstolene.
FVST
skal
efterleve EU forordning 2019/515 om gensidig anerkendelse af
varer, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat. Formålet med
forordningen er at styrke det indre markeds funktion ved at forbedre
anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse og ved at fjerne
uberettigede handelshindringer. Gebyrer og moms skal fjernes.
FVST’s risikovurderinger har kun værdi, såfremt de er evidensbaserede, og
ikke kun beror på mistanker om dette og hint.
Fødevareforlig nr. 5 skal indeholde årlige evalueringsrunder. Og invitere
helsekostbranchen til at bistå fødevareordførerne.
Helsekostbranchen ønsker ændring af anprisningsloven, der er forældet og er
skrevet i en tid om mistanke om kvaksalveri. Desuden er anprisningsloven et
brud på den grundlovsbestemte ytringsfrihed.
Den 1. marts 2024 sætter Fødevarestyrelsen gang i tre kontrolkampagner
med fokus på emballage og udstyr bestemt til kontakt med mad,
sundhedsanprisninger af kosttilskud samt opbevaringstemperaturer for
fødevarer, der skal ligge på køl. Fødevareordførerne og helsekostbranchen
vil gerne se resultatet af disse kampagner som resultat af besøg i
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 216: Henvendelse af 16/1-24 fra ERFA-gruppen for Helsekostbranchen om høringssvar til Fødevareforlig nr. 5
helsekostbranchen og have oplyst hvilke omkostninger FVST har på disse
kampagner.
ERFA-gruppen for Helsekostbranchen forestår gerne et ERFA-seminar på
Christiansborg om dette notat og forberedelsen til Fødevareforlig nr. 5.
Med venlig hilsen
ERFA-gruppen for Helsekostbranchen.
Torben Sønnichsen
Biolog
Miljø- og sundhedskonsulent
Østerbrogade 226
2100 København Ø
27284899 og [email protected]
7