Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 211
Offentligt
2811101_0001.png
EVALUERING AF
MILJØTEKNOLOGISK
UDVIKLINGS- OG
DEMONSTRATIONSPROGRAM –
MUDP
Juli 2023
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
Indholdsfortegnelse
1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER .............................................................................................................. 4
1.1 Indledning ....................................................................................................................................................... 4
1.2 Formålsopfyldelse og programgrundlag mv. ................................................................................................... 4
1.3 Resultater og effekter ...................................................................................................................................... 6
1.4 MUDP’s Betydning for styrkeområder og samspil mellem teknologi- og politikudvikling, samt regulering
på udvalgte områder ....................................................................................................................................... 7
1.5 Anbefalinger .................................................................................................................................................. 10
EVALUERINGENS TILRETTELÆGGELSE OG METODISKE TILGANG .............................................................. 12
2.1 Kommissorium og centrale evaluerings-spørgsmål....................................................................................... 12
2.2 Vurderingsramme.......................................................................................................................................... 12
2.3 Evalueringens datagrundlag og hoved-aktiviteter ......................................................................................... 14
INTRODUKTION TIL MUDP OG PORTRÆT AF PROJEKTER OG STØTTE-MODTAGERE ............................... 17
3.1 Strategi, indsatsområder og projekttyper ...................................................................................................... 17
3.2 Programmets administrative praksis ............................................................................................................. 18
3.3 MUDP’s samspil med andre dele af innovationslandskabet for miljøteknologi .............................................. 21
3.4 Portræt af projekter og virksomheder med MUDP-støtte .............................................................................. 22
TEMAANALYSER .................................................................................................................................................. 25
4.1 Introduktion til temaanalyserne ..................................................................................................................... 25
4.2 Indhold i temaanalyserne .............................................................................................................................. 25
TEMAANALYSE 1. DRIKKEVANDSFORSYNING ................................................................................................. 21
5.1 Introduktion til temaet .................................................................................................................................... 21
5.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt ............................................................................................................ 21
5.3 Udvikling i reguleringen af området ............................................................................................................... 24
5.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne ............................................................................................................ 25
5.5 Miljøeffekter i caseprojekterne ...................................................................................................................... 26
5.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne ................................................................................................................ 27
5.7 Samlet resultatvurdering for drikkevand ........................................................................................................ 28
TEMAANALYSE 2. LUFTFORURENING FRA SKIBSTRANSPORT ..................................................................... 30
6.1 Introduktion til temaet .................................................................................................................................... 30
6.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt ............................................................................................................ 30
6.3 Udvikling i reguleringen af området ............................................................................................................... 31
6.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne ............................................................................................................ 32
6.5 Miljøeffekter i caseprojekterne ...................................................................................................................... 33
6.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne ................................................................................................................ 34
6.7 Samlet resultatvurdering for luft-forurening fra skibstransport ....................................................................... 34
TEMAANALYSE 3. BÆREDYGTIGT BYGGERI .................................................................................................... 37
7.1 Introduktion til temaet .................................................................................................................................... 37
7.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt ............................................................................................................ 37
7.3 Udvikling i reguleringen ................................................................................................................................. 38
7.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne ............................................................................................................ 39
7.5 Miljøeffekter i caseprojekterne ...................................................................................................................... 41
7.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne ................................................................................................................ 42
7.7 Samlet resultatvurdering for bæredygtigt byggeri ......................................................................................... 43
2
2
3
4
5
6
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
7.8
8
Betydning af regulering og andre faktorer for projekternes succes ............................................................... 44
TEMAANALYSE 4. SPILDEVANDSRENSNING .................................................................................................... 45
8.1 Introduktion til temaet .................................................................................................................................... 45
8.2 Udvikling i reguleringen ................................................................................................................................. 45
8.3 Teknologi- og miljøudvikling generelt ............................................................................................................ 47
8.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne ............................................................................................................ 48
8.5 Miljøeffekter i case projekterne ..................................................................................................................... 50
8.6 Erhvervseffekter i case projekterne ............................................................................................................... 53
8.7 Samlet resultatvurdering for spilde-vandsrensning ....................................................................................... 55
TEMAANALYSE 5 - GENANVENDELSE AF PLAST OG TEKSTILER .................................................................. 57
9.1 Introduktion til temaet .................................................................................................................................... 57
9.2 Udvikling i reguleringen ................................................................................................................................. 57
9.3 Miljøudviklingen på området ......................................................................................................................... 59
9.4 Teknologiudvikling i case projekterne ........................................................................................................... 60
9.5 Miljøeffekter i case projekterne ..................................................................................................................... 63
9.6 Erhvervseffekter i case projekterne ............................................................................................................... 65
9.7 Samlet resultatvurdering af genanvend-else af plast og tekstiler .................................................................. 67
9
10 MUDP-PROGRAMMETS RESULTATER OG EFFEKTER..................................................................................... 70
10.1 Innovationseffekter ........................................................................................................................................ 71
10.2 Miljøeffekter .................................................................................................................................................. 72
10.3 Erhvervs- og økonomieffekter ....................................................................................................................... 74
10.4 Betydningen af/for reguleringen .................................................................................................................... 78
11 BILAG 1. SPØRGESKEMA (AFSLUTTEDE PROJEKTER) ................................................................................... 80
12 BILAG 2. DATA FRA MUDP’S SPØRGESKEMAER TIL PROJEKTLEDERE OG VIRKSOMHEDER VED
PROJEKTERNES AFSLUTNING ................................................................................................................................. 91
12.1 Spørgeskema til projektledere ...................................................................................................................... 91
12.2 Spørgeskema til virksomheder ...................................................................................................................... 93
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0004.png
1
Sammenfatning og anbefalinger
•
Iværksættelse af projekter, der understøtter inter-
nationalt og bilateralt samarbejde […], herunder
aktivt forbedrer rammerne for dansk eksport af
miljøteknologi
Opbygning og formidling af viden inden for og om
den miljøteknologiske sektor
1.1 Indledning
MUDP har siden 2008 støttet udvikling og
demonstration af lovende miljø- og ressourceeffektive
teknologier og løsninger på prioriterede udfordringer.
Formålet har været at sikre bedre miljø og natur
samtidigt med, at der skabes vækst og fastholdes
arbejdspladser i Danmark.
Siden 2015 har MUDP haft sit eget lovgrundlag og sin
egen uafhængige bestyrelse. Programsekretariatet er
forankret i Miljøstyrelsen. Den nuværende strategi-
periode løber fra 2020 til 2023, og en ny strategi skal
således gælde fra 2024. I forbindelse med udløbet af
den nuværende strategiperiode - og som forberedelse
af den kommende – har Implement og KOBRA Advice
udarbejdet en evaluering af programmet. Kommissoriet
for evalueringen er præsenteret i kapitel 2. MUDP er
senest evalueret i 2017.
Dette kapitel giver en sammenfatning af evalueringens
resultater og de fremadrettede anbefalinger. De
efterfølgende kapitler er disponeret således:
•
Kapitel 2 introducerer kommissoriet samt eva-
lueringens tilrettelæggelse og vurderingsramme.
Desuden redegøres for en række metodiske
overvejelser.
Kapitel 3 giver en introduktion til MUDP og et data-
baseret portræt af de projekter og virksomheder,
der har fået tilskud.
Kapitel 4-9 introducerer og præsenterer tema-
analyser inden for fem miljøudfordringstemaer,
nemlig 1) drikkevandsforsyning, 2) luftforurening fra
skibstransport, 3) bæredygtigt byggeri, 4) spilde-
vandsrensning og 5) genanvendelse af plast og
tekstiler.
Kapitel 10 indeholder analyser af MUDP-program-
mets resultater og effekter baseret på tema-
analyserne, registerdata samt resultater fra en
surveyundersøgelse blandt tilskudsmodtagere og
fra spørgeskemabesvarelser, som projekterne har
udfyldt i forbindelse med afslutningen af
projekterne.
•
MUDP’s bestyrelse har i sin strategi for 2020-2023
fastlagt fem tematisk opdelte strategiske prioriteringer,
nemlig 1) Vand og klimatilpasning, 2) Luftforurening, 3)
Cirkulær økonomi, 4) Bedre kemi og 5) Biodiversitet.
Samtidigt har bestyrelsen opstillet en række sigtelinjer
for sit arbejde.
Det er vores vurdering, at MUDP fuldt ud opfylder sit
formål og opererer ud fra den strategi, som bestyrelsen
har lagt. I programmets forvaltning og tilskuds-
udmøntning er der fokus på de instrumenter og
intentioner, som fremgår af lovgivningen og på fremme
af projekter bredt inden for prioriteringsområderne.
Programmet har et balanceret fokus både på store
fyrtårnsprojekter og tilskud til mindre virksomheder.
Langt størstedelen af tilskudsmidlerne gives til små og
mellemstore private virksomheder.
2.
NØGLETAL FOR PROJEKTER OG VIRKSOMHEDER
.
Siden 2015 har MUDP givet tilskud på ca. 950 mio.
kroner, heraf godt en tredjedel til fyrtårnsprojekter, jf.
tabel 1.1. De samlede projektbudgetter har været på
godt 2,5 mia. kroner svarende til en gennemsnitlig
tilskudsprocent på 38.
Der er i perioden i alt givet støtte til 351 projekter, heraf
30 fyrtårnsprojekter. Det gennemsnitlige tilskudsbeløb
har dermed været på 2,8 mio. kroner på tværs af alle
projekter og 11,1 mio. kroner for fyrtårnsprojekterne.
Der er 513 unikke tilskudsmodtagere i perioden.
Tabel 1.1 Nøgletal for projekter og deltagere, 2015-
2022
Alle Fyrtårns-
projekter projekter
Samlet tilskud (mio. kr.)
Projektbudget (mio. kr.)
Antal projekter
949
2.527
351
513
2,7
2,8
38
307
946
27
100
11,3
4,6
32
•
•
•
1.2 Formålsopfyldelse og programgrundlag
mv.
1.
MUDP OPFYLDER SIT FORMÅL
.
Ifølge MUDP-loven
skal programmets formål realiseres gennem fire
instrumenter, jf. punkterne herunder:
•
Tilskud til udvikling, test og demonstration af ny
miljøteknologi samt tilskud til (fyrtårns)projekter,
der kan afprøve ny miljøteknologi på
fuldskalaanlæg […]
Etablering af innovationspartnerskaber […]
Unikke tilskudsmodtagere
Gennemsnitligt projekttilskud (mio. kr.)
Antal deltagere per projekt
Gennemsnitlig tilskudsprocent
Note:
Oplysninger om bevilgede tilskud, projektbudgetter og
antal støttede projekter baserer sig på de oplysninger,
der fremgår af årsrapporterne. Der er således ikke
korrigeret for senere ændringer, fx hvis projekterne
opgives eller ændres undervejs i forløbene.
Kilde:
MUDP’s projektdatabase og årsrapporter samt egne
beregninger
•
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
3.
KONKURRENCEPRÆGET STØTTETILDELING
.
MUDP
modtager væsentligt flere ansøgninger, end der er
mulighed for at give støtte inden for de midler, som
er til rådighed. Programmet lykkes således fortsat
med at tiltrække mange relevante projekter. Det
afspejler, at programmet er veletableret og kendt
blandt innovationsaktører og virksomheder, der
arbejder med grøn omstilling. Målt på antallet af
projekter er det i gennemsnit ca. halvdelen af
ansøgerne, der opnår tilsagn, og der er dermed
ganske stor konkurrence om støttemidlerne (se
afsnit 3.2). Det er som udgangspunkt en gunstig
situation, som giver mulighed for prioritering af de
bedste projektideer.
4.
TYDELIG PLACERING I INNOVATIONSMILJØET
.
MUDP udfylder en funktion i innovationslandskabet,
som ikke varetages af andre aktører eller af
markedet. Programmet giver støtte tidligt i
teknologiernes livscyklusforløb, men har samtidigt et
tydeligt fokus på, at der i de enkelte projekter og den
samlede portefølje skal skabes resultater både
kommercielt og i forhold til miljøet. MUDP er herved
mere resultatorienteret, end hvad der er typisk for
forskningsprogrammer, men mere risikotolerant, end
hvad der er sædvanligt for markedsmæssige
finansieringskilder til innovationsstøtte.
Evalueringen viser, at finansieringsstøtten fra MUDP
ifølge tilskudsmodtagerne generelt har haft stor
betydning for projekternes gennemførelse (se afsnit
10.2), og at en meget stor del af projekterne næppe
ville være blevet gennemført uden støtte fra MUDP.
Desuden kan det fremhæves, at erhvervs-
organisationer og projektdeltagere fra både
erhvervsliv, forsyningsvirksomheder og forsknings-
miljøer ser MUDP som en meget værdifuld aktør i
forhold til at understøtte innovationsnetværk og
samarbejde om teknologiudvikling på tværs af
forskning, leverandører og aftagere.
5.
FLERÅRIGT PROJEKTFOKUS ER UDFORDRET
.
MUDP’s basisbevilling på finansloven udgør kun en
mindre del af de årlige tilskudsmidler. Hovedparten
af midlerne kommer typisk fra udmøntningen af
forskningsreserven, og denne del fastlægges som
regel sent på året og for ét år ad gangen. Det
vanskeliggør isoleret set MUDP’s muligheder for at
arbejde med et flerårigt fokus i strategiudmøntningen
og projektansøgernes muligheder for planlægning
og modning af teknologiudviklingsprojekter.
6.
ADMINISTRATIVE PROCESSER
.
Blandt projekt-
lederne er der generelt tilfredshed med samarbejdet
med MUDP-sekretariatet. Der er dog også bredt en
oplevelse af, at de administrative processer (fx ifm
ændringsgodkendelser og tilskudsudbetaling mv.)
kræver en del ressourcer. Der ses en vis tendens til,
at rollen som hovedansøger og administrativ
projektleder forholdsvis ofte varetages af GTS-
institutter, rådgivningsvirksomheder eller (større)
forsyningsvirksomheder, som har opbygget erfaring
og kompetencer til at varetage de administrative
funktioner. Der ses også en del eksempler på, at det
særligt i større projekter er denne type af aktører, der
er initiativtagere. Der kan evt. være behov for at
vurdere, om der kan og bør gøres noget for at sikre
lige vilkår for virksomheder, som ikke har tilsvarende
kapacitet og forudsætninger for et professionaliseret
administrativt set-up.
7.
PROJEKTANSØGNINGER OG SLUTRAPPORTER
.
Kvaliteten af projektansøgninger og slutrapporter
varierer for så vidt angår de kommercielle aspekter.
Selv for ganske mange af de succesfulde projekt-
ansøgninger fremstår overvejelserne om markeds-
og konkurrenceforhold mv. at være summariske set
i forhold til, hvad der kunne forventes. I en del
tilfælde har de blot karakter af referencer til en
samlet markedsvolumen i Danmark eller inter-
nationalt men uden en tydelig sammenhæng til det
konkrete teknologiprojekt. Der ses også eksempler
på, at projektansøgningerne angiver forventninger,
som ikke er realitiske. Det giver for MUDP-
sekretariatet og bestyrelsen et mindre sikkert grund-
lag for at vurdere de erhvervsmæssige potentialer,
som ellers tillægges stor betydning.
For slutrapporterne gælder generelt, at de er ret
tekniske. Opfølgningen ved projekternes afslutning
på de erhvervsmæssige potentialer er alene spørge-
skemabaseret og (derfor) summarisk. Slutrapporter-
ne indeholder derimod kun sjældent nye oplysninger
om teknologiernes kommercielle potentialer og
muligheder for udbredelse. Rapporterne anvendes
ikke på nogen systematisk måde til erfarings-
opsamling og læring.
Der ligger en vanskelig overvejelse i relation til oven-
stående blandt andet fordi, skærpede krav til form og
indhold muligvis vil kunne betyde færre ansøgere.
8.
UNDERFOKUS PÅ PROJEKTERNES ROBUSTHED.
En vigtig forudsætning for succesfulde resultater og
effekter af de MUDP-støttede projekter er naturligvis,
at de tekniske projektideer er gode og relevante.
Men herudover er det også væsentligt, at grundlaget
for den praktiske gennemførelse er på plads, særligt
i de projekter, hvor risiciene objektivt set er store.
Parametre som projekternes størrelse og varighed,
antal deltagere, samt afhængighed af myndigheder
eller (andre) eksterne interessenter er nogle af de
generelle faktorer, som har betydning for
kompleksitet og risici i forhold til gennemførelsen af
projekterne.
Evalueringen viser, at nogle projekter er løbet ind i
udfordringer på grund af forhold, der mere har med
gennemførelsen at gøre end med projektideen – og
at det i nogle tilfælde kan føres tilbage til et ufærdigt
projekt- og forberedelsesgrundlag. Indtrykket er, at
MUDP har et mindre tydeligt fokus på at vurdere, om
projektgrundlagene er så robuste som muligt – fx om
der på forhånd er etableret tydelige aftaler mellem
projektdeltagerne indbyrdes og i forhold til relevante
tredjeparter eller hvordan sårbarhed over for
udskiftning af nøglepersoner håndteres.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0006.png
Robustheden kan også omfatte, om der er
tilstrækkelige kompetencer til stede i forhold til
projekt- og programledelse.
1.3 Resultater og effekter
9.
ERHVERVSMÆSSIGE EFFEKTER.
Evalueringen
giver ikke grundlag for at drage sikre konklusioner
med hensyn til MUDP’s erhvervsøkonomiske
effekter. Resultaterne beror blandt andet på, om der
fokuseres på MUDP-virksomhedernes samlede
performance eller på de kommercielle resultater og
forventninger på projektniveau til de konkrete
teknologier, som har fået støtte.
På den ene side viser evalueringen, at
virksomheder, der har fået tilskud til MUDP-
projekter, har en vækst i produktion, eksport og
beskæftigelse, som er markant over gennemsnittet.
Fra 2012 til 2020 steg bekæftigelsen i MUDP-
virksomheder således med næsten 40 procent,
mens den tilsvarende stigning i andre virksomheder
(med samme brancheafgrænsning) var på 20
procent, jf. figur 1.1. Også fra 2020 til 2023 tyder
evalueringen på, at beskæftigelsen i MUDP-
virksomheder er steget ca. dobbelt så kraftigt som
den samlede beskæftigelse (se afsnit 10.3).
Figur 1.1 Beskæftigelsesudvikling generelt og
for MUDP-virksomheder, 2012-2020.
Indeks 2012=100
150
eksempler på projekter, som ser ud til at kunne have
et stort potentiale inden for deres område eller hvor
teknologierne allerede er introduceret succesfuldt på
markedet. Det gælder ikke mindst løsninger inden for
cirkulær økonomi.
10.
UINDFRIEDE OG UREALISTISKE FORVENTNING-
ER.
Der ses en relativt klar tendens til, at de
forventninger, der er i projektansøgningerne til det
kommercielle potentiale, ikke indfries. Det gælder
også, selv om der tages højde for, at mange
projekter er på et tidligt livscyklusstadie, og at der
endnu er usikkerhed om de langsigtede resultater.
Det er imidlertid også sådan, at mange ansøgninger
angiver forventninger, som fremstår (i bedste fald)
meget optimistiske, og hvor grundlaget synes svagt,
jf. punkt 6.
11.
FYRTÅRNSPROJEKTER.
Der er siden 2015 givet
støtte til 30 fyrtårnsprojekter, hvor nye miljø-
teknologiske løsninger demonstreres og fremvises i
fuld skala. Det samlede støttebeløb udgør 333 mio.
kroner. Ambitionen med fyrtårnsprojekterne er
blandt andet, at fuldskalaanlæg kan fungere som et
udstillingsvindue for dansk miljøteknologi over for
udenlandske investorer og beslutningstagere
Evalueringen viser, at der endnu er et ret ufuldstændigt
grundlag for at vurdere de (mulige) langsigtede
resultater af satsningen på fyrtårnsprojekter. Spørge-
skemabesvarelser for 18 projekter tyder på, at projekt-
deltagerne er tilbageholdende med at vurdere de
forretningsmæssige muligheder. Der er gennemført
caseanalyser af seks af fyrtårnsprojekterne. Blandt
disse er der (endnu) ikke nogen eksempler på gennem-
brud for teknologiernes udbredelse, og generelt er
miljø- og erhvervspotentialet endnu usikkert.
12.
BETYDNINGEN AF REGULERINGEN.
Det er
tydeligt, at miljøregulering er en afgørende driver for
efterspørgsel efter nye, mere miljøvenlige løsninger
og dermed også katalysator for innovation og
teknologiudvikling. I de gennemførte temaanalyser
er det en hyppigt anført problemstilling, at potentielle
kunder først investerer i løsningerne, når det kræves
for at leve op til reguleringen. Teknologiernes
omkostningseffektivitet er således en vigtig
parameter
Den surveyundersøgelse, som indgår i evalueringen,
omfatter spørgsmål om, hvilke forudsætninger, der
er de vigtigste for teknologiens kommercielle succes.
Det er naturligt, at yderligere teknologiudvikling og
markedsmodning er vigtige forudsætninger. Herud-
over peger mere end 80 procent af respondenterne
på kommende regulering som den vigtigste eller
næstvigtigste forudsætning. Både dansk og inter-
national regulering er vigtig i denne sammenhæng.
For projekter inden for vand og klimatilpasning er det
oftest national regulering, der angives som en vigtig
forudsætning. For projekter inden for andre
miljøtemaer er EU- og øvrig international regulering
relativt vigtigere end national regulering, jf. figur 1.2.
6
140
130
120
110
MUDP
Alle
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
100
For eksporten ses en stigning på 56 procent for
MUDP-virksomheder fra 2012 til 2020, hvilket kan
sammenlignes med en gennemsnitlig stigning på 36
procent (begge tal opgjort i løbende priser).
På den anden side fremstår de kommercielle og
erhvervsmæssige resultater at være mere usikre på
projektniveau og for de støttede teknologier. En
surveyundersøgelse blandt MUDP-projekterne viser,
at de realiserede resultater endnu er få og små samt
at en stor del af respondenterne ikke kan vurdere det
fremadrettede potentiale. Hertil kommer som nævnt,
at projekternes slutrapporter kun i få tilfælde
forholder sig konkret til de erhvervsmæssige aspekt-
er. Caseanalyser af 24 MUDP-støttede projekter
viser at der i en del tilfælde sker et tab af kommercielt
fokus igennem projektforløbene, samt at det
erhvervsmæssige potentiale er usikkert i de fleste
projekter. Der er dog også et antal markante positive
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0007.png
Figur 1.2. Antal respondenter, der angiver regu-
lering som (næst)vigtigste faktor for kommerciel
succes.
Anden
international
1
5
regulering
5
3
2
1.4 MUDP’s Betydning for styrkeområder og
samspil mellem teknologi- og politikudvikling,
samt regulering på udvalgte områder
14.
GENEREL VURDERING.
Af
kommissoriet fremgår,
at der skal ske en ”evaluering
af MUDP's
understøttelse af udviklingen inden for særlige
styrkeområder eller […] miljøudfordringer og
miljøtemaer, herunder afdækning af sammenhæng
mellem teknologiudvikling, regulering og politik-
udvikling”.
I forhold til det sidste kan mulige
sammenhænge gå fra MUDP-støttet teknologi-
udvikling til regulering og politikudvikling – eller
omvendt.
Evalueringen viser, at MUDP først og fremmest
understøtter innovation og udvikling af miljøteknologi
bredt set. Programmet giver støtte til projekter, som
adresserer relevante og væsentlige miljøudfordring-
er, og som ellers – for en stor dels vedkommende -
ikke ville være blevet gennemført. Sammenhænge
mellem MUDP’s bidrag til teknologiudviklingen på
den ene side og regulering og politikudvikling på den
anden side er derimod mindre tydelige og må
generelt betegnes som usikre – uden at der heri
ligger en kritik af programmet.
MUDP er – trods de prioriteringer, der ligger i strategien
– først og fremmest et program, som yder tilskud bredt
og tidligt i teknologiernes livscyklusforløb. Med de
tilskudsmidler, som er til rådighed, kan det ikke anses
for realistisk, at programmet generelt set kan være en
driver for ny regulering og politikudvikling. Dette er ikke
overraskende, fordi MUDP-projekterne kun udgør en
mindre del af den samlede teknologiudvikling og fordi,
miljøreguleringen i stadig højere grad fastlægges
internationalt, herunder i EU. Indirekte kan der dog
være en effekt fx gennem tekniske og økonomiske
feasibilitystudier og påvirkning af BAT-teknologier
blandt andet via MUDP’s støtte til ETV-projekter.
Evalueringen kan da heller ikke anvise nogen
eksempler på, at der i kraft af MUDP er udviklet eller
udbredt ny teknologi, som har haft en sådan direkte
indflydelse på reguleringen. Det er dog efter vores
vurdering heller ikke en realistisk eller relevant
målestok for succes.
Der er derimod en del eksempler på, at MUDP følger
med de temaer, som politisk og reguleringsmæssigt er
”oppe i tiden”, og at programmet på den måde reagerer
på – og tilstræber at understøtte – omstilling til ny
regulering og aktuelle politikmål. Et nyligt eksempel er,
at der i 2022 har været stor opmærksomhed omkring
PFAS, og at der er givet støtte til en række projekter,
der beskæftiger sig med dette tema. Det fokusskift,
som er sket blandt andet inden cirkulær økonomi (se
punkt 20) er et andet eksempel og interessen for
energi- og klimaneutralitet i vandsektoren er et tredje.
De konkrete bidrag fra MUDP beror på de resultater og
effekter, som de støttede projekter afstedkommer.
Som anført i punkt 12 er det tydeligt, at det pres for
omstilling af adfærd og teknologi, som kommer (eller
ikke kommer) fra reguleringen, i mange tilfælde har stor
7
EU-
regulering
13
11
4
6
2
2
Dansk
regulering
0
21
9
4
4
4
2
10
20
30
40
50
Vand og klimatilpasning
Bæredygtigt byggeri
Natur og biodiversitet
Cirkulær økonomi
Luftforurening
Bedre kemi
Note: 120 ud af 165 respondenter har i surveyundersøgelsen
angivet dansk eller international regulering som den
vigtigste eller næstvigtigste forudsætning for kommerciel
succes.
Resultaterne er konsistente med data fra de
spørgeskemaer, som MUDP-sekretariatet udsender ifm
projektafslutning. Blandt svar fra 83 hovedansøgere har
51 angivet dansk eller international regulering (inkl.
forureningsafgifter) som en af de vigtigste forudsætning-
er for kommerciel succes.
13.
MILJØEFFEKTER
.
Evalueringen viser, at MUDP-
projekterne generelt formår at gennemføre den
teknologiudvikling, der er ansøgt om tilskud til, og at
de initiale projektideer derfor i vid udstrækning bliver
realiseret. Det betyder dog ikke, at projektideerne i
alle tilfælde er bæredygtige (på kort sigt). Case-
analyser af 24 projekter viser, at nogle teknologier
har udfordringer i forhold til omkostningsniveau eller
skalerbarhed - eller at miljøeffekterne er mindre
(sikre) end forventet.
I de fleste tilfælde lykkes projekterne med at
kvantificere og dokumentere miljøeffekterne i de
sammenhænge, hvor de tekniske løsninger er testet,
og der er generelt en høj dokumentationsgrad af
miljøeffekterne i projekternes slutrapporter.
Miljøeffekterne på samfundsniveau hænger snævert
sammen med løsningernes udbredelse. Det er indtil
videre kun en mindre del af de demonstrerede
teknologier, som er slået igennem på markedet, og
spørgsmålet om projekternes udbredelse fremstår
generelt at være usikkert, jf. punkt 9. Det hænger
blandt andet sammen med, at mange projekter
endnu er i en tidlig fase, og at der derfor typisk er
behov for videreudvikling, inden der kan ske
markedsintroduktion. Desuden vil udviklingen i
reguleringsmæssige krav på de forskellige domæner
få betydning. Gyldigheden af konklusionerne
vedrørende miljøeffekter er derfor som regel
begrænset til det testmiljø, hvor løsningerne er
afprøvet. De aggregerede miljøeffekter vurderes
ikke eller kun usystematisk i MUDP-projekternes
slutrapporter.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
betydning for efterspørgslen efter nye løsninger og
dermed udbredelsen af nye teknologier. Der er en del
eksempler på MUDP-projekter, som langt hen ad vejen
har realiseret de forudsatte løsninger, men hvor det
kommercielle gennembrud mangler, fordi der ikke er
nogen regulering, som presser eller tilskynder
efterspørgselssiden til omstilling. Det bør for MUDP
give anledning til at overveje, om der er miljøtemaer,
som bør nedprioriteres, fordi ny regulering, som er
påkrævet for teknologiernes gennembrud, ikke er inden
for synsvidde.
Den ovenstående generelle vurdering er også relevant
for hver af de fem miljøudfordringstemaer, som
evalueringen har haft særligt fokus på. Vurderingerne
på de fem områder, som er sammenfattet i punkt 16-
20, har således mange fællestræk, men selvfølgelig
med nuancer.
15.
STYRKEOMRÅDER.
Jf. forrige punkt skal
evalueringen belyse MUDP’s understøttelse af
udviklingen
”inden for særlige styrkeområder”.
Det er
i tråd med de generelle bemærkninger til MUDP-
loven, hvoraf det fremgår, at MUDP skal prioritere
tilskud til ”udvikling
af nye miljøløsninger, hvor
danske virksomheder har gode forudsætninger for at
levere konkurrencedygtige løsninger til det globale
marked”.
I evalueringen er der ikke foretaget analyser af, hvad
der kan anses for at udgøre sådanne danske
styrkeområder med potentiale for det globale
marked. Der foreligger ikke i MUDP-regi nogen
definition af dette, og programmets strategi er ikke
bygget op omkring en klar forståelse af, hvilke
miljøtemaer, som i højere end andre repræsenterer
styrkeområder. Evaluator er heller ikke bekendt med,
at der i anden sammenhæng er udarbejdet
opgørelser, der er egnede til at fastlægge, om
specifikke miljøtemaer og erhvervsområder kan
opfattes som styrkepositioner. Der foreligger således
ikke et grundlag, som er operationelt og relevant for
evalueringen.
16.
DRIKKEVANDSFORSYNING
.
Rent drikkevand har
været et fokusområde for MUDP siden programmets
start. Siden 2009 har MUDP støttet op imod 40
projekter, som udvikler teknologi til beskyttelse,
rensning og overvågning af grundvand og
drikkevand. Tematisk dækker projekterne blandt
andet løsninger inden for (i) vandtab og vandspild,
(ii) biologisk rensning og udslip af drivhusgasser, (iii)
overvågnings- og målingsteknologier samt (iv)
software og digitale løsninger.
Der er bredt i vandsektoren stor anerkendelse af, at
MUDP giver et værdifuldt bidrag til innovations-
samarbejdet mellem de forskellige aktører, som
rækker væsentligt videre end de konkrete MUDP-
støttede projekter.
Det er særligt for vandsektoren, at forsyningerne
dominerer markedets efterspørgselsside, og dermed
har en afgørende rolle for udbredelsen af nye
teknologier. Evalueringen viser, at den økonomiske
regulering, som de fleste vandselskaber er
underlagt, opleves at begrænse deres mulighed og
interesse for at investere i grønne løsninger, hvis
disse øger driftsomkostningerne blot en smule. Der
er for MUDP grund til at være opmærksom på dette
forhold, samt hvilken evt. betydning det kan have for
projekter, hvor det er vandselskaberne, som skal
være aftagere af løsningerne.
Temaanalysen viser, at at det i fem caseprojekter
generelt er lykkedes at demonstrere teknologiernes
relevans og tekniske duelighed men også, at ingen
af teknologierne endnu er slået igennem eller
umiddelbart har udsigt til det. Årsagerne hertil
varierer. For nogle af projekterne kan den
økonomiske regulering være en medvirkende faktor.
For andre er forklaringen i højere grad, at
miljøeffekterne ikke har svaret til det forventede.
Der ses ikke nogen tydelig sammenhæng fra
teknologiudviklingen i MUDP-støttede projekter til
regulering og politikudvikling. Omvendt er det
tydeligt, at MUDP er opmærksom på de temaer, som
er aktuelle i politikdannelsen. Aktuelt er der fx fokus
på PFAS og på målet om energi- og klimaneutralitet
i 2030. Selv om sidstnævnte ikke er en ”hård
regulering” har målet potentiale til at påvirke adfærd
i forsyningerne. MUDP har støttet flere projekter med
dette fokus, og analysen viser, at miljøeffekter på
drikkevandsområdet i mange tilfælde netop
realiseres gennem lavere klimabelastning.
17.
LUFTFORURENING FRA SKIBSTRANSPORT
er en
verdensomspændende miljøudfordring. Problem-
stillingerne omfatter blandt andet luftforurening fra
skibsmotorernes udstødning, udskiftning af ballast-
vand samt transport af ikke-hjemmehørende arter
rundt i verden på skibsskrog. MUDP har siden 2015
givet støtte til godt 25 projekter, der udvikler teknologi
til bekæmpelse af skibsforurening. Det samlede
tilskudsbeløb udgør knap 45 mio. kroner.
Temaanalysen har særligt fokuseret på begrænsning
af luftforurening fra skibstransport. Der er blandt
andet gennemført caseanalyse af fire projekter
(heraf et fyrtårnsprojekt), som har arbejdet med
udvikling af filterløsninger, der renser skibenes
udstødningsrøg for svovl, NO
x
’er, Black Carbon og
andre typer af partikler.
Analysen viser, at projekterne er lykkedes med
udvikling, test og validering af teknologierne - de ud-
viklede filterløsninger renser skibenes udstødnings-
røg for ca. 99,9 procent af de partikler, som filtrene
skal fjerne. En gennemgående erfaring har været, at
teknologiudviklingen er blevet vanskeligere end
forudset, fordi det på land er svært at genskabe
naturlige driftsforhold med blandt andet fugt,
rystelser og temperatursvingninger. I fyrtårns-
projektet er fuldskalaafprøvningen lykkedes med
dokumenteret effekt inkl. en bieffekt med mindsket
støj fra testskibets motorer.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
Analysen viser dog også, at der endnu ikke har været
nogen udbredelse af teknologierne, og at det heller
ikke kan forventes på kort(ere) sigt. Den globale
konkurrence i skibsfarten betyder, at efterspørgslen
efter grønne teknologier afhænger af de miljøkrav til
rederierne, som følger af den gældende regulering –
som på dette område helt overvejende aftales
internationalt i IMO-regi. Afventen på regulering
skyldes blandt andet, at retrofit af skibenes motorer
er dyrt sammenholdt med at afvente udfasning af et
skib og derefter investere i ny teknologi.
IMO har fastsat mål om at reducere skibsfartens CO
2
-
udledning med 40 procent i 2030 og 70 procent i 2050
sammenlignet med udledningen i 2008. Dette må
forventes at kunne skabe en del af det nødvendige pres
for at ibrugtage nye miljøteknologiske løsninger. Der er
dog et stigende fokus på brug af alternative
brændstoffer (power-to-X), som ikke udleder partikler.
Afhængigt af, hvordan dette udspiller sig, er det muligt,
at renseteknologier som dem, der er udviklet i MUDP-
projekterne, får relativt mindre betydning som løsning
på miljøudfordringerne.
Det forhold, at luftforurening fra skibe i så udpræget
grad er et internationalt tema (både kommercielt og i
forhold til regulering), betyder, at ovenstående
resultater ikke uden videre kan antages at have
gyldighed for andre konkrete problemstillinger inden for
luftforurening.
18.
BÆREDYGTIGT BYGGERI.
De seneste 10 år har
MUDP givet støtte til godt 40 projekter, der udvikler
teknologi til at fremme økologisk og bæredygtigt
byggeri. Det samlede tilskudbeløb udgør ca. 72 mio.
kroner. Hvor der tidligere primært var fokus på
genanvendelse og på udvikling af byggematerialer
uden problematiske stoffer for miljø og sundhed,
fokuserer de senere projekter på byggeriet mere
generelt.
Temaanalysen fokuserer på bæredygtigt byggeri
bredt set. Der er gennemført caseanalyser af fem
projekter, som dækker en række forskellige temaer,
nemlig
(i) cirkulære byggeprincipper, (ii) bygnings-
integrerede grønne facader, (iiI) upcycling af
konstruktionselementer, (iv) diffusionsåbne bygge-
konstruktioner og (v) omdannelse af lerholdige
materialer til supplerende cementmaterialer.
Temanalysen viser, at det i projekterne generelt er
lykkedes at realisere den planlagte teknologi-
udvikling, og at teknologierne er relativt langt i deres
udviklingscyklus ved projektforløbets afslutning -
enten ved at være klar til at blive sat i produktion eller
ved, at der allerede er sket markedsintroduktion. Det
kan tyde på, at udviklingen og demonstrationen af
nye teknologier inden for byggeriet er lettere at
realisere end inden for nogle andre brancher. Det
kan skyldes, at der i mange tilfælde er tale om små
teknologier, som er mindre omkostningstunge og
nemmere at bygge som prototyper eller teste af i fuld
skala, fx som en del af et konkret byggeprojekt.
Temaanalysen viser dog også, at udbredelsen af
teknologierne (endnu) er relativt begrænset. En
årsag hertil kan være, at byggebranchen af mange
karakteriseres som en konservativ branche, hvor
usikkerhed kan afholde mange aktører fra at
ibrugtage ny teknologi, særligt hvis de udbydes til
samme eller højere pris end velafprøvede
alternativer på markedet.
Der ses i den forbindelse en tendens til, at regulering
kan have stor betydning. I flere af projekterne har
gældende lovgivning haft enten en hæmmende eller
forstærkende effekt i forhold til teknologiernes
udvikling og udbredelse. Dertil kommer, at der i flere
af projekterne er en forventning om, at ny og
fremtidig regulering vil øge efterspørgslen efter
bæredygtige løsninger i byggeriet markant. Det
gælder eksempelvis nye klimakrav i bygnings-
reglementet.
19.
SPILDEVANDSRENSNING
.
Spildevand
(inkl.
rensning, kloakforsyning og klimatilpasning) har
udgjort det største strategiske støtteområde siden
MUDP’s start målt på antallet af projekter og tildelte
støttemidler.
Fordelingen af MUDP-midler afspejler på fin vis
progressionen i forureningsbekæmpelsen og
reguleringen inden for spildevandsområdet. Det
traditionelle fokus på at mindske forurening med
blandt andet kvælstof, fosfor, organisk stof og
tungmetaller i de første vandmiljøplaner er blevet
suppleret af et stigende fokus på komplekse
miljøfremmede stoffer. På den baggrund fokuserer
temaanalysen på spildevandsrensning på almene
renseanlæg, herunder særligt rensning for
medicinrester, mikroplast, og forurening fra overløb.
For så vidt angår lovkrav til spildevandsudledninger
er der ikke sket den store udvikling siden 1990’erne.
De almene renseanlæg i Danmark er generelt bygget
til at rense for næringsstoffer og organisk stof, og
både reguleringen
og vandområdeplanerne er
stadig overvejende rettet mod dette. Selv om der er
kommet mere fokus på komplekse miljøfremmede
stoffer i forvaltningen af virksomhedernes tilladelser
til udledning af spildevand, findes der (endnu) ingen
regulering, der stiller konkrete krav om reduceret
udledning af fx medicinrester og andre mikro-
forurenede stoffer. Tilsvarende findes der ikke
regulering, som stiller direkte krav til at begrænse
omfanget af overløb – eller giver incitamenter til
dette.
De undersøgte MUDP-projekter har påvist gavnlige
miljøeffekter ved størstedelen af de demonstrerede
teknologier, idet de renser spildevandet mere
effektivt end de løsninger, der typisk anvendes i dag.
Selv om der er stor interesse i markedet, er
udbredelsen af de udviklede renseteknologier dog
endnu begrænset. Temaanalysen viser, at
potentielle kunder – centrale renseanlæg og
virksomheder med tilladelse til udledning – generelt
hidtil har forholdt sig afventende på grund af fraværet
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0010.png
af reguleringsmæssige krav. For forsyningerne
angives den økonomiske prisloftregulering som en
medvirkende årsag hertil.
Hvis et nyt byspildevandsdirektiv vedtages i
nogenlunde den form, det er fremlagt af EU-
Kommissionen, vil det ændre situationen. I så fald
bliver der krav til større renseanlæg i EU-landene om
at reducere udledningen af medicinrester og
kosmetiske stoffer med omkring 80 procent for de
vigtigste stoffer. Direktivet kommer også til at
indebære krav til forsyningerne om begrænsning af
forurening i forbindelse med overløb og reduktion af
klimabelastning, hvilket kan bane vejen for flere af
de øvrige løsninger, som indgår i de undersøgte
projekter.
Spildevandsrensning er således et eksempel på et
område, hvor udbredelsen og dermed miljø- og
erhvervseffekterne af de udviklede MUDP-løsninger
er stærkt afhængig af et medspil fra reguleringen.
Selv om de MUDP-støttede teknologier således ikke
endnu er slået igennem på samfundsniveau, kan et
nyt spildevandsdirektiv blive en katalysator for dette.
I så fald vil MUDP være lykkedes med at understøtte
særdeles relevante teknologier på et gunstigt
tidspunkt.
20.
GENANVENDELSE AF PLAST OG TEKSTILER
.
Inden for cirkulær økonomi har MUDP i en årrække
ønsket at fremme genanvendelse af plast og
tekstiler. Tidligere var der en del fokus på at støtte
tekniske løsninger til mekanisk affaldssortering, som
nu anses for at være et modnet område. Derfor har
MUDP i de senere år lagt større vægt på at yde støtte
til fx oparbejdning og genvinding af affaldet samt
anvendelse af de genvundne materialer i nye
produkter. Der er også fokus på design af produkter
med højt indhold af genanvendte materialer samt på
tilbagetagning, levetidsforlængelse og affalds-
minimering. Fokus i temaanalysen afspejler disse
tendenser i teknologiudviklingen indenfor gen-
anvendelse af plast og tekstiler.
De undersøgte projektcases har bidraget betydeligt
til at fremme sortering, opabejdning, genvinding og
reel genanvendelse af plast- og tekstilmaterialer i
produkter, der kan afsættes i Danmark og udlandet.
Projekterne har resulteret i udvikling af innovative
teknologier, der styrker mulighederne for, at danske
genvindingsvirksomheder får del i det voksende
marked
for
genanvendelse
af
plast-
og
tekstilmaterialer.
Det er samtidig med til at styrke Danmarks
muligheder for at kunne leve op til de nationale
målsætninger for cirkulær økonomi, der fordrer, at en
stor andel (mere end halvdelen) af det danske
plastemballage-
og
tekstilaffald
reelt
skal
genanvendes efter 2025.
De fleste af teknologierne har et erhvervspotentiale
allerede under den nuværende regulering, men det
vil blive styrket i takt med udmøntning af ny regulering
i EU og Danmark, der skal fremme genanvendelse og
af
plast og tekstiler. Fx vil EU’s Corporate
Sustainability Reporting Directive fra 2025 give
virksomheder med mere end 250 ansatte pligt til at
rapportere klimaaftrykket fra deres fulde aktivitet,
herunder også fra indkøbte materialer. Det vil
medvirke til at øge virksomhedernes efterspørgsel
efter genanvendte plast- og tekstilmaterialer, og
lægge pres på underleverandørerne for at kunne
levere dem.
L153 betyder, at kommunale affaldsvirksomheder i
Danmark nu og fremover afskæres fra at eje og drive
affaldssorteringsanlæg. Den samtidge konkurrence-
udsættelse af al affaldsbehandling med henblik på
materialenyttiggørelse
betyder
også,
at
de
kommunale selskaber ikke i samme grad som hidtil
vil have incitament og mulighed for at engagere sig i
teknologiudviklingsprojekter på området. Fremover
må MUDP-projekter med fokus på øget gen-
anvendelse af plast- og tekstilmaterialer derfor
primært forventes at være samarbejdsprojekter
mellem private virksomheder.
Alt i alt har den hastige og ambitiøse udvikling i
reguleringen af cirkulær ressourceudnyttelse skabt
en betydelig pull-effekt, som fremmer udbredelsen af
nye løsninger til genanvendelse af plast og tekstiler.
Reguleringen er overvejende bestemt af nye
strategier, handlingsplaner og direktiver på EU-
niveau. Derfor er der ikke noget betydeligt spillerum
for, eller kendte eksempler på, at danske MUDP-
projekter inden for området i sig selv bliver en driver
for udvikling af ny regulering.
1.5 Anbefalinger
21.
FORSLAG TIL MINDRE JUSTERINGER.
Evaluering-
en viser, at MUDP grundlæggende fungerer godt
med hensyn til fx tilskudsforvaltningen, sekretariats-
betjeningen af bestyrelsen og samspillet med
projekter og interessenter. Samlet set lever MUDP
fuldt op til sit formål (punkt 1) og varetager en
funktion i innovationslandskabet, som ingen andre
udfylder (punkt 4). På den baggrund er der ikke
anledning til anbefalinger af mere vidtrækkende
karakter eller af større ændringer i strategien. De
nedenstående anbefalinger skal ses imod denne
baggrund, og har således karakter af forslag til
mindre justeringer
.
22.
STØRRE FOKUS PÅ FORUDSÆTNINGER FOR
SUCCES
.
Det anbefales, at der i indstillings-
grundlaget for at give tilsagn eller afslag til
projektansøgere lægges større vægt på at vurdere
projekternes forudsætninger for at realisere de
resultater og effekter, som fremgår ansøgningerne.
Det kan omfatte forhold som fx (i) projekternes
kapacitet til projektledelse og til at gennemføre
komplekse udviklingsprojekter, (ii) robustheden over
for personaleudskiftning eller (iii) hvordan ansøgerne
har forholdt sig til det marked, de opererer i,
herunder konkurrerende teknologier og virksom-
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0011.png
heder samt betydningen af reguleringen for at opnå
et kommercielt gennembrud. For projekter med
mange deltagere kan det også omfatte (iv), om
aftaler og committment imellem de deltagende
virksomheder er solide. I nogle af de undersøgte
projekter har der fx været udfordringer med at dele
oplysninger mellem projektdeltagere, som havde
betydning for gennemførelsen af arbejdspakker.
Anbefalingen har baggrund i særligt tre observation-
er og betragtninger. Den første er, at det på
ansøgningstidspunktet sjældent er muligt for MUDP-
sekretariatet at foretage en kvalificeret vurdering af,
om forvetningerne i ansøgningerne er realistiske.
Den anden er, at projekterne ikke systematisk
anmodes om at forholde sig til markeds- og
konkurrenceforhold, forretningsplaner og til alter-
native teknologier - og at det kan konstateres, at
ansøgningerne sjældent indeholder sådanne
oplysninger. Den tredje er, at ganske mange
projekter i praksis synes at tabe kommercielt fokus
undervejs i forløbene.
Anbefalingen er således, at flytte fokus (lidt) væk fra
forsøg på at vurdere potentialerne over i mod at
vurdere
kvaliteten
af
projektgrundlagene.
Anbefalingen er ikke et skift fra det ene til det andet,
men en justering af vægtningen
.
I for-
længelse af forrige punkt anbefales det at overveje
en mere differentieret administrationsmodel forstået
sådan, at MUDP bør gå tættere på nogle af
projekterne med hensyn til kvalitetssikring og
kvalificering af projektgrundlagene og på den
løbende opfølgning. Det gælder særligt projekter,
som (i) modtager store tilskud, (ii) objektivt set har
store risici og/eller (iii) repræsenterer strategiske
satsninger. Det kan også være relevant i nogle
sammenhænge at stille stille mere præcise krav til
visse typer af ansøgninger. Formålet er at styrke
projekternes forudsætninger for at få succes. Det vil
kræve et større ressourceforbrug og bør derfor
afgrænses til de projekter, hvor det er mest relevant.
DIFFENTIERET
ADMINISTRATIONSMODEL.
kan forventes større produktion og beskæftigelse på
samfundsniveau. Ambitionen om, at MUDP skal
fremme vækst og beskæftigelse bør ikke stå i vejen
for sådanne teknologier.
Det anbefales, at MUDP’s bestyrelse tager initiativ til
at få etableret et mere konkret og operationelt
målbillede for, hvad der anses for at være tilfreds-
stillende bidrag til samfundsøkonomien. Det kan
medvirke til forventningsafstemning både i forhold til
det politiske niveau og over for projektansøgere.
24.
GENOVERVEJELSE AF FYRTÅRNSPROJEKTERS
VÆGT
.
Én af sigtelinjerne i strategien for 2020-2023
er, at ca. halvdelen af tilskuddene skal gå til grønne
fyrtårnsprojekter. Jf. punkt 11 er der endnu ikke
noget grundlag for en kvalificeret vurdering af det
langsigtede potentiale for ”fyrtårnsteknologierne”
hverken absolut eller set i forhold til andre typer af
projekter. Det anbefales at (gen)overveje, om der i
den kommende strategiperiode er grundlag for at
opretholde et mål om, at fyrtårnsprojekterne skal
udgøre en bestemt andel af støttebeløbene.
Desuden er anbefalingen i punkt 21 om at have
større fokus på forudsætningerne for succes særlig
vigtig og relevant for fyrtårnsprojekterne.
Der er eksempler på, at demonstrationsanlæg i
fyrtårnsprojekter er blevet taget ned efter en kortere
periode,hvilket tilsyneladende ikke flugter med de
intentioner, der lå bag, at der blevet givet støtte-
tilsagn. Det anbefales at sikre tydelighed omkring
dette forhold fremadrettet
.
25.
EFTERSYN AF OPFØLGNINGSKONCEPT
.
Med
afsæt i den forrige evaluering har MUDP etableret et
indikatorsæt og anvendt et opfølgningskoncept over
for tilskudsmodtagerne, som bygger på web-
baserede spørgeskemaer. Eksempler på data herfra
fremgår af afsnit 3.2 og en mere samlet fremstilling
af data findes i bilag 2.
Det anbefales, at der foretages et eftersyn af
konceptet med fokus på revision af både data-
modellen og indsamlingsmetoden. Det nuværende
opfølgningskoncept ses ikke at være velegnet
hverken til at opnå indsigt og læring fra de
gennemførte projekter eller som grundlag for
løbende resultatformidling. Det skyldes blandt andet,
at genstandsfeltet (resultat- og effektopfølgning på
miljøteknologiske udviklingsprojekter) objektivt set
er for komplekst til, at det kan indfanges alene
gennem spørgeskemabaseret dataindsamling. Hvis
der ønskes en løbende og systematisk opfølgning på
de afsluttede projekter anbefales det, at data-
indsamlingen sker gennem telefoninterviews med
udgangspunkt i en struktureret spørgeramme. Det vil
formentlig indebære, at der skal lægges flere
ressourcer i opgaven end hidtil. Det indholds-
mæssige design skal afpasses efter, hvad der for
MUDP er de væsentligste formål, fx erfarings-
opsamling og læring, dokumentation af resultater
eller formidling til fagmiljøer og/eller den bredere
offentlighed.
11
23.
REVURDERING
AF
FOKUS
PÅ
STYRKE-
POSITIONER.
Med afsæt i de intentioner, som ligger i
MUDP-loven, er der i den nuværende praksis en stor
ambition om at fremme vækst, beskæfigelse og
eksport af dansk miljøteknologi, herunder endda at
udbrede danske løsninger globalt. Der er dog grund
til at være opmærksom på, at der især på samfunds-
niveau må forventes betydelige fortrængnings-
effekter, dels fordi økonomiens kapacitet er givet fra
udbudssiden, dels fordi nye teknologier ofte vil være
forbedringer eller erstatninger af eksisterende. Der
ses en risiko for, at der kan være større forventninger
til MUDP’s samfundsøkonomiske bidrag end hvad
der er realistisk.
For nogle teknologiers vedkommende vil det kunne
være sådan, at der er positive miljøeffekter (fx nye
renseteknologier, som er mere effektive end tidligere
anvendte løsninger) men uden, at der nødvendigvis
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2
Evalueringens tilrettelæggelse og metodiske tilgang
2.2 Vurderingsramme
MUDP’s virkeområde er meget bredt og kan i princippet
dække alle væsentlige miljøudfordringer – og til dels
også klimaudfordringer. Selv om MUDP’s strategi for
2020-2023 (se nærmere i kapitel 3) rummer en vis
fokusering, så afspejler den også bredden i de
samfundsmæssige miljøudfordringer. Samtidigt ligger
det i programmets natur, at tilskuddene gives til
enkeltprojekter, men i et evalueringsperspektiv er det
programmets resultater og effekter på samfunds-
niveau, som er det mest interessante. Der er i
evalueringen tilstræbt en fleksibel vurderingsramme,
som kan favne den tematiske spændvidde og som med
afsæt i analyser på projektniveau kan være grundlag
for konklusioner på programniveau.
FORANDRINGSTEORETISK AFSÆT
2.1 Kommissorium og centrale evaluerings-
spørgsmål
Evalueringen er bestilt af MUDP’s sekretariat på vegne
af bestyrelsen. Evalueringens indholdsmæssige fokus
og tilrettelæggelse følger af det underliggende
kommissorium, som er udarbejdet af sekretariatet.
Det overordnede formål med evalueringen er at
afdække om programmet opfylder formålet med
ordningen som angivet i MUDP-loven. Af sidstnævnte
fremgår, at MUDP skal "fremme udvikling og
anvendelse af miljøeffektive løsninger på prioriterede
miljøudfordringer og understøtte beskæftigelse og
vækst". I forlængelse heraf skal evalueringen afdække,
om programmet gennemføres i overensstemmelse
med den af bestyrelsen besluttede strategi.
Med udgangspunkt i disse formål er der i kommissoriet
angivet fire hovedtemaer, som evalueringen skal
omfatte.
1.
MUDP-virksomhedernes
profil
skal kort-
lægges, herunder hvilke typer af virksomheder, der
deltager i MUDP. Der skal desuden etableres et
portræt af disse virksomheder på parametre som fx
værditilvækst, branchetilhørsforhold, størrelse og
eksport mv.
2.
Betydningen for erhverv og regulering
skal
Rationalet for at give offentlige tilskud til miljø-
teknologisk udvikling er grundlæggende forandrings-
teoretisk. Det bygger på den grundpræmis, at
tilskuddene fremmer udvikling og/eller udbredelse af
løsninger, som er samfundsmæssigt ønskelige, og som
ellers ikke ville være blevet udviklet eller udbredt – fx
fordi investeringer i innovation er risikofyldte, så både
egenfinansiering og markedsmæssig finansiering af
aktiviteterne er udfordret.
Ideelt set vil evalueringen derfor søge svar på, om
MUDP har effekter for innovation, miljø og økonomi på
program- og samfundsniveau. Empirisk måling af
egentlige effekter af erhvervsrettede tilskudsprogram-
mer er dog metodisk meget vanskeligt. Det beror på: (i)
at transmissionsmekanismerne er komplekse, (ii) at
effekterne kan være længe om at slå igennem, (iii) at
det på grund af øvrige påvirkningsfaktorer er svært at
isolere programeffekterne, og (iv) at det er usikkert om
observerede resultater er additionelle, fordi det kontra-
faktiske forløb er ukendt. Der er ikke nogen enkel
løsning på dette, og der anlægges derfor i praksis en
flerstrenget og pragmatisk vurderingsramme.
FORMÅL, RESULTATER OG EFFEKT
undersøges. Evalueringen skal belyse MUDP’s
betydning for erhvervsmæssige styrkepositioner og
indsatsen ift særlige og prioriterede miljø-
udfordringer. I tilknytning hertil skal det afdækkes,
hvordan MUDP understøtter samspillet mellem
teknologiudvikling, regulering og politikudvikling.
3.
MUDP’s betydning for miljøet.
Som det tredje
hovedtema angiver kommissoriet, at evalueringen
skal afdække hvilken betydning, programmet har for
miljøet, herunder særligt på de fokusområder, MUDP
har prioriteret i sine strategier og handlingsplaner.
4.
MUDP’S set-up og plads i innovationsmiljøet.
Det sidste hovedelement omfatter et review af
MUDP’s opbygning, form og indhold, inkl. udvalgte
programmekanismer og administration. Desuden
skal det undersøges, hvilken rolle MUDP har i det
samlede innovationslandskab inden for miljø-
teknologien.
Evalueringen er tilrettelagt med henblik på at tilgodese
det ovenstående. Det betyder blandt andet, at der
igennem rapporten er et gennemgående fokus på
samspillet mellem MUDP som program, de støttede
projekter og den regulering (dansk og international),
som har betydning for teknologiudvikling og
teknologianvendelse.
De primære elementer, som indgår i vurderings-
rammen er (i) formålsopfyldelse, (ii) resultater og (iii)
effekter.
Evalueringen undersøger, om MUDP-programmet
samlet set opfylder sit
formål,
sådan som dette fremgår
af lovbemærkningerne og af MUDP’s strategi.
Evalueringen belyser MUDP’s
resultater.
Med
resultater forstås output fra programmet og projekterne
fx i form af konkrete teknologier og produkter, (besøg
på) test- og demonstrationsanlæg, netværksdannelse
og formidlingsaktiviteter mv. I forhold til påvirkningen af
miljøet samt af vækst og beskæftigelse omfatter
resultatskabelsen den direkte virkning, som kan knyttes
til de forskellige typer af output, men uden at der tages
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0013.png
hensyn til, om der er andre eksisterende løsninger, som
fortrænges, og hvis effekter derfor bortfalder.
Igennem evalueringen sammenholdes dokumenterede
og sandsynliggjorte resultater med de forventninger,
som var opstillet i projektansøgningerne.
Med
effekt
(outcome) forstås i denne evaluering, at
MUDP skaber resultater for innovation, miljø og
økonomi, som ellers ikke ville være fundet sted, jf. afsnit
2.3. Givet de metodiske og empiriske udfordringer, der
er ved at måle effekt i den konkrete kontekst, så
fokuserer evalueringen dog i højere grad på, om pro-
grammet er tilrettelagt sådan, at det skaber de bedste
forudsætninger for effekt – og om det (derfor) fremstår
sandsynligt, at programmet har reelle additionelle
effekter på miljø, vækst, beskæftigelse og eksport mv.
Ny teknologi erstatter eller forbedrer ofte eksisterende
løsninger, ligesom der kan være konkurrence mellem
alternative teknologier, der adresserer de samme miljø-
udfordringer, fx forskellige teknologier til blødgøring af
vand. På samfundsniveau skal de additionelle effekter
på både miljø og økonomi derfor teoretisk set vurderes
på de marginale forbedringer, som løsningerne giver
anledning til.
Der er således især to forhold, som er centrale for, at
effekter kan være additionelle. Den ene er, at de
projekter, der gives støtte til, ikke ville være blevet
realiseret uden støtten – eller i hvert fald kun i
begrænset omfang. Den anden er, at de udviklede
løsninger ikke blot fortrænger andre løsninger, men har
positive marginale effekter.
Det gælder særligt for de mulige effekter på vækst,
beskæftigelse og eksport, at den samlede kapacitet i
økonomien som udgangspunkt er bestemt fra udbuds-
siden. Muligheden for at øge beskæftigelsen strukturelt
afhænger derfor af arbejdsudbuddet, som umiddelbart
ikke påvirkes af MUDP. Til gengæld kan der være
positive samfundsøkonomiske effekter, hvis løsninger-
ne bidrager til højere produktivitet og værdiskabelse,
eller hvis løsningerne giver grundlag for, at danske
virksomheder kan etablere produktion i udlandet.
AFGRÆNSNING
er, som var opstillet for projekterne på forhånd – eller
om de kan forventes at komme til at gøre det.
•
Evalueringen beskæftiger sig ikke med, om MUDP’s
bestyrelse fokuserer på de væsentligste miljø-
udfordringer, og om den giver tilsagn til ”de rigtige
projekter”. Der er (derfor) heller ikke foretaget review
af ikke-succesfulde projektansøgninger eller afviklet
interviews med ansøgere, hvis projekter ikke har
opnået tilsagn.
•
Evalueringen tager udgangspunkt i, at MUDP i
henhold til sit mandat fortrinsvist giver støtte til
projekter, som er på et tidligt livscyklusstadie - typisk
i en udviklings-, test- eller demonstrationsfase. Det
betyder, at teknologiudviklingen kan være succesfuld
og lovende, selv om løsningerne ikke er klar til
markedsmodning ved projekternes afslutning - og der
dermed ikke er målelige kommercielle resultater eller
miljøeffekter.
•
MUDP’s tilskud gives i henhold til EU-reglerne om
statsstøtte. Evalueringen beskæftiger sig ikke
hermed, men forudsætter implicit reglerne overholdt.
MUDP’S STRATEGI OG LOVGIVERS INTENTION
Det følger af ovenstående, at evalueringen tilstræber at
bedømme MUDP op imod de intentioner, som fremgår
af programmets egen strategi samt af lovbemærkning-
er til MUDP-loven. Kapitel 3 indeholder en samlet
introduktion til programmet. Her skal blot fremhæves,
at der særligt i lovbemærkningerne lægges ret stor
vægt på de aspekter, der har at gøre med (i) udvikling
af konkurrencedygtige teknologier, (ii) understøttelse af
danske virksomheders styrkepositioner inden for
miljøteknologi samt (iii) bidrag til vækst og eksport af
grønne løsninger ikke kun internationalt men endda på
”det globale marked”. Boksen herunder indeholder et
uddrag af de generelle bemærkninger fra MUDP-
lovforslaget fra 2014.
Lovbemærkningerne har bl.a. fokus på under-
støttelse af eksport og erhvervsmæssige styrke-
positioner
Det er hensigten, at MUDP som hidtil prioriterer tilskud
til udvikling af nye miljøløsninger, hvor danske
virksomheder har gode forudsætninger for at levere
konkurrencedygtige løsninger til det globale marked. En
indsats for at forbedre virksomhedernes rammebetingelser for
eksport af danske miljøløsninger skal derfor fortsat være en
integreret del af MUDP. MUDP vil hermed kunne bidrage til
regeringens indsats for at fremme den grønne danske
eksport, herunder regeringens vækstmarkedsstrategier og
regeringens eksportstrategi på miljøområdet. Indsatsen vil
blive udført i samarbejde med danske ambassader i udlandet,
Eksportrådet, State of Green og relevante ministerier. De
grønne fyrtårnsprojekter kan her have en vigtig rolle som
udstillingsvindue for det fremmeste, danske virksomheder kan
på miljøområdet. MUDP vil dermed kunne bidrage til
markedsføring af Danmark som et grønt foregangsland for
udvikling af løsninger på fremtidens globale miljø-, natur- og
ressourceudfordringer.
Uddrag af lovbemærkninger til MUDP-loven (lovforslag nr.
104 fremsat 17. december 2014)
13
Evalueringen forholder sig til MUDP på programmets
egne præmisser. Det betyder, at evalueringen ikke
stiller spørgsmål ved grundantagelsen om, at støtte til
udvikling af miljøteknologiske løsninger kan have
positive samfundsmæssige effekter. Det indebærer
også en række afgrænsninger, jf. punkterne herunder.
•
Evalueringen tager udgangspunkt i de foreliggende
formålsbeskrivelser og strategier mv. og forholder sig
ikke til, om disse er hensigtsmæssige og optimale set
i forhold til andre mulige (for)mål og strategier.
•
Evalueringen beskæftiger sig ikke kun (eller primært)
med resultatskabelsen i de støttede projekter i
absolut forstand. Derimod undersøges det, om
projektresultaterne modsvarer de mål og forventning-
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0014.png
I MUDP’s strategi for 2020-2023 fremstår det
kommercielle og internationale fokus ligeledes ret
centralt i formuleringen af visionen for MUDP, jf.
boksen herunder.
Fra MUDP’s vision
Danmark og danske virksomheder skal fortsat være
blandt de bedste i verden til at udvikle, kommercialisere
og anvende fremtidens miljøteknologiske løsninger.
SURVEY BLANDT IGANGVÆRENDE OG NYLIGT AF-
SLUTTEDE PROJEKTER
MUDP skal være anerkendt som videncenter og platform for
udviklingen af miljøteknologiske løsninger.
Kilde: Strategi for MUDP 2020-2023
Det er derfor også centralt i vurderingsrammen, om
MUDP bidrager til at understøtte de ambitioner, som er
indlejret i ovenstående.
Supplerende til ovenstående er der i forbindelse med
evalueringen gennemført en webbaseret survey blandt
projekter, som på evalueringstidspunktet var i gang-
værende eller som var afsluttet inden for de foregående
24 måneder. Afgrænsningen på 24 måneder har
primært været af praktisk karakter. Udfordringen er, at
jo længere tid det er siden, projekterne er afsluttet,
desto større er sandsynligheden for, at de involverede
projektdeltagere har skiftet job, og at der derfor ikke
findes kontaktoplysninger. Invitation til deltagelse i
spørgeskemaundersøgelsen er sendt til alle projekt-
deltagere uanset hvilken rolle, de har haft i projekterne.
Per 1. oktober 2022 var der i alt 230 projekter, som
opfylder de ovennævnte kriterier. Nogle af disse er dog
udeladt, typisk fordi de var helt nystartede og derfor
ikke relevante. Nettopopulationen udgør således 193
projekter med i alt 616 projektdeltagere, jf. tabel 2.1.
Tabel 2.1. Population og besvarelsesprocent for
surveyen
Antal
Antal
projekter respondenter
Bruttopopulation
Fradrag
Nettopopulation
Besvarelser
Heraf
Afsluttede projekter
Igangværende projekter
230
37
193
157
85
72
732
116
616
291
143
148
2.3 Evalueringens datagrundlag og hoved-
aktiviteter
Som led i evalueringen er der gennemført en række
kortlægnings- og analyseaktiviteter, som både har
kvantitativ og kvalitativ karakter. Det samlede
datagrundlag, som er fundament for de vurderinger og
anbefalinger, der er præsenteret i kapitel 1, omfatter
både oplysninger, som er tilvejebragt i projektforløbet
og data, som har eksisteret på forhånd, fx
projektansøgninger og slutrapporter mv. I det følgende
redegøres for (i) hovedtrækkene i det gennemførte
kortlægnings- og analyseprogram samt de vigtigste
datakilder, som er anvendt og/eller tilvejebragt.
Ligeledes beskrives kort de muligheder og begræns-
ninger (i forhold til evalueringens formål), som knytter
sig til de forskellige datakilder.
EKSISTERENDE DATA OM PROJEKTERNE
Besvarelsesprocent
81
48
Note:
Igangværende projekter er opgjort per 1. oktober
2022. Afsluttede projekter er projekter, som MUDP-
sekretariatet har registreret som afsluttede i perioden
01.10.2020-30.09.2022
Vi har haft adgang til eksisterende materiale om
projekterne inden for de fem fokusanalysetemaer, som
er præsenteret i kapitel 4-8. Det omfatter de oprindelige
projektansøgninger, MUDP-sekretariatets indstillings-
notater samt slutrapporter fra projekterne. Ansøgnings-
materiale fra de projekter, som ikke fik tilsagn, har ikke
været tilgængeligt. Evalueringen har herudover
anvendt oplysninger fra årsrapporterne
1
og fra MUDP-
sekretariatets interne projektdatabase.
Endelig har evalueringen anvendt resultaterne fra de
spørgeskemabaserede projektevalueringer, som pro-
jektledere og virksomheder har udfyldt ved afslutningen
af projekterne (to forskellige spørgeskemaer). Der
foreligger besvarelser fra 77 projektledere og 115
virksomheder og øvrige projektdeltagere fordelt på 92
projekter. Data fra disse spørgeskemabesvarelser er
fremstillet i bilag 2.
Der er modtaget besvarelser fra i alt 291 respondenter,
som fordeler sig på 157 projekter. Besvarelses-
procenten er således 81 opgjort på projektniveau,
hvilket er meget tilfredsstillende. Der er en lavere
svarprocent på respondentniveau, hvor kun 48 procent
af projektdeltagerne har besvaret. Det er dog især
deltagere, der har haft en perifer eller afgrænset rolle i
projekterne, som har lavere svarprocent – fx leverandør
af materialer eller testfaciliteter. Det fremgår af tabel
2.2, at der er besvarelser fra 114 respondenter, som
har været hovedansøger på projekterne, samt at der er
svar fra 88 teknologiudviklere og 61 administrative
projektledere.
2
De forskellige roller (se evt. rolle-
beskrivelserne i bilag 1) kan varetages af samme
person/organisation, så tallene kan ikke direkte lægges
sammen. Der er dog svar fra mindst én af de centrale
aktører i stort set alle de 157 projekter. Samlet set er
dækningsgraden af surveyen derfor særdeles god.
1
Årsrapporterne er tilgængelige på www.ecoinnovation.dk og
projekternes slutrapporter på www.groenprojektbank.dk
2
Nogle af spørgsmålene er kun stillet til de administrative
projektledere
14
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0015.png
Tabel 2.2. Antal respondenter fordelt på projekt-
roller
Projektstatus
Afsluttet
Teknologiudvikler
Administrativ projektleder
Teknologileverandør
Aftager af teknologien
Videnspartner
Leverandør af materialer,
testfaciliteter o.lign.
Kommercialiseringspartner
Andet
I alt
Hovedansøger
40
32
7
25
26
5
2
6
143
65
I gang
48
29
4
24
28
9
3
3
148
49
I alt
88
61
11
49
54
14
5
9
291
114
sammenholde surveybesvarelserne med vores egne
observationer.
Det skal også nævnes, at der i surveybesvarelserne er
forholdsvis mange eksempler på, at respondenterne
har undladt at besvare bestemte spørgsmål eller har
svaret ”ved ikke”. Dette skal utvivlsomt ses i
sammenhæng med, at nogle af spørgsmålene objektivt
set er svære at besvare, jf. ovenfor. Det gælder også
for en række mere konkrete spørgsmål, som fx om de
resultater, der var forventet på ansøgningstidspunktet
fortsat anses for at være realistiske. Dette giver alt
andet lige en større usikkerhed om fortolkningen af
resultaterne.
Igennem rapporten præsenteres resultaterne af
surveyundersøgelsen, som de er, men ved fortolkning-
en er det tilstræbt at tage højde for de nævnte forhold.
For den samlede evaluering er det vigtigt, at survey-
undersøgelsen ses i sammenhæng med de øvrige
elementer, herunder især caseanalyserne.
Resultaterne fra surveyen er søgt integreret i
fremstillingen igennem rapporten hvor det er mest
naturligt – de fleste resultater er dog præsenteret i
kapitel 10.
MIKRODATA
Datamodellen i det spørgeskema, som er anvendt i
evalueringen, er bredere end i de interne projekt-
evalueringer nævnt ovenfor. Foruden baggrunds-
oplysninger om projekterne, fokuserer spørgeskemaet
på temaer som (i) projekternes realisering, (ii)
betydningen af regulering samt (iii) resultater og
effekter ift teknologi, miljø og økonomi. Spørgeskemaet
til afsluttede projekter kan ses i bilag 1.
Det gælder for en række af de spørgsmål, der indgår i
surveyundersøgelsen, at genstandsfeltet er forholdsvis
komplekst og/eller at respondenterne anmodes om at
give deres bedste vurdering af forhold, som notorisk er
usikre – fx om det kan forventes at projektets resultater
får betydning for fremtidig regulering
Det gælder både for surveyen og projektevalueringerne
ovenfor, at resultaterne fortrinsvist (kan) anvendes til
analyser på samlet programniveau men som hoved-
regel ikke specifikt for de forskellige underliggende
miljøtemaer. Ud over den anførte kompleksitet skyldes
det, at antallet af projekter og surveybesvarelser
generelt er relativt få i de enkelte segmenter, fx
bæredygtigt byggeri. Det begrænser mulighederne for
at vurdere, om der er statistisk signifikante forskelle i
besvarelserne mellem projekter, der adresserer
forskellige typer af miljøudfordringer.
Surveymetoden har både en række styrker og svag-
heder. Fordelene er især, at metoden giver mulighed
for indsamling af strukturerede data blandt alle
projekter, der har modtaget tilskud. Svaghederne er
især, at fortolkningen af de faktorer, der ligger bag ved
besvarelserne, kan være usikker, samt at der kan være
(systematisk) bias i besvarelserne. I forhold det sidste
er det en oplagt risiko, at respondenterne kan have en
tendens til at svare mere ”positivt” end der nøgternt set
er belæg for
(social desirability bias).
Det er evaluators
vurdering, at dette også er tilfældet i den gennemførte
survey. Vurderingen er blandt andet baseret på data fra
de projekter, hvor der også er gennemført case-
analyser (se nedenfor), og hvor det har været muligt at
I forbindelse med evalueringen er der etableret et
datasæt via Danmarks Statistiks forskningsservice
baseret på den generelle firmastatistik. Sidstnævnte
indeholder
relevante
oplysninger
for
enkelt-
virksomheder om blandt andet branche, regnskabs-
mæssige forhold samt værditilvækst, beskæftigelse og
eksport mv. Datasættet indeholder oplysninger om alle
virksomheder i perioden 2010-2020.
De registerbaserede data inddrages i kapitel 10, hvor
det undersøges, hvordan udviklingen har været i
MUDP-virksomhederne på nogle af de anførte
økonomiske indikatorer både absolut og relativt til
andre virksomheder. Der er naturligvis mange andre
forhold, som kan have (større) betydning for
virksomhedernes performance, end om de har deltaget
i MUDP-støttede projekter. Der kan således ikke
antages nogen sporbarhed eller kausalitet mellem
MUDP-støtte og performance, som kan danne
grundlag for en egentlig effektanalyse. Der er således
alene tale om en faktuel og deskriptiv præsentation af
MUDP-virksomhedernes beskæftigelsesudvikling.
Der er herudover en række andre opmærksomheds-
punkter i forhold til datasættet, hvoraf to skal
fremhæves her. Det ene er, at der helt generelt er
forholdsvis mange virksomheder, som hvert år kommer
til eller som ophører. Det gælder også for
virksomheder, der deltager i MUDP-støttede projekter.
Datasættet giver mulighed for at identificere start og
ophør, men ikke årsager til ophør. Sidstnævnte kan
således både skyldes konkurs, salg, fusion eller blot at
virksomheden er lukket eller likvideret. Det andet –
beslægtede - forhold er, at der kan ske (koncern-
interne) omdannelser af virksomhederne eller der kan
15
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0016.png
ske opkøb, udskillelse eller frasalg af aktiviteter. Begge
dele påvirker den udvikling, der ses i mikrodata, men
uden at der er mulighed for at foretage præcise
korrektioner for sådanne tekniske forhold. Ved
anvendelsen af data er der er foretaget en række valg
og afgrænsninger, som tilstræber at mindske risikoen
for ”støj” fra sådanne faktorer (se kapitel 10)
CASEANALYSER
DESK RESEARCH OG INTERVIEWPROGRAM
I tilknytning til temaanalyserne har vi gennemgået
forskelligt skriftligt materiale, som har haft relevans for
de respektive temaer. Det kan være elementer af den
konkrete regulering, eksisterende analyser og
rapporter, tilgængeligt statistisk materiale samt
årsrapporter, høringssvar og andet materiale fra
brancheorganisationer mv.
Der er ligeledes gennemført et interviewprogram, som
har ud over deltagere fra caseprojekterne også har
omfattet andre videnspersoner fx fra forsynings-
virksomheder og brancheorganisationer. Der er
ligeledes afviklet interviews med medlemmerne af
MUDP’s bestyrelse.
FAGLIG REFERENCEGRUPPE
De fem temaanalyser, som præsenteres i kapitel 4-8,
udgør en væsentlig del af den samlede evaluering.
De fem hovedtemaer er aftalt med MUDP-sekretariatet
på baggrund af et oplæg fra evaluator. Her er der på
nogle områder sket en tematisk afgrænsning. Fx er det
valgt at temaet om luftforurening fokuserer på
skibstransport, at temaet om spildevand fortrinsvist
beskæftiger sig med emissioner samt at der inden for
cirkulær økonomi fokuseres på genanvendelse af plast
og tekstiler. Intentionen hermed har været at
genstandsfeltet for hver af temaanalyserne er nogen-
lunde homogent blandt andet for at kunne analysere
samspillet med reguleringen.
Temaanalyserne beskæftiger sig med generelle
tendenser inden for temaerne fx tendenser i teknologi-
udviklingen og i reguleringen samt centrale
miljøindikatorer. Herudover er det et vigtigt element, at
der er gennemført caseanalyser af fem konkrete
projekter inden for hvert af temaerne.
3
Case
projekterne er udvalgt af evaluator ud fra en bruttoliste
af projekter, der falder inden for hvert af
hovedtemaerne. Kriterierne for udvælgelse rummer en
blanding af konkrete forhåndsvalg og et ønske om et
element af tilfældig udvælgelse. Forhåndsvalgene er
for det første, at alle fyrtårnsprojekter er udvalgt, fordi
de er store og har en vigtig plads i MUDP-programmet.
Det andet er, at der så vidt muligt er udvalgt projekter,
som er afsluttede, fordi det helt oplagt giver bedre
mulighed for analyse af hele projektforløbet og det
videre forløb derefter.
Der er afviklet interviews med projektledere og
projektdeltagere i alle caseprojekterne, og der er
gennemført fysiske besøg i de tilfælde, hvor det har
været muligt og relevant. Projektledere har deltaget i
alle caseanalyserne, mens inddragelsen af øvrige
projektdeltagere har varieret ud fra både praktiske
omstændigheder og efter behov.
Aktiviteter og resultater dokumenteres på projekt-
niveau, men for den samlede evaluering er det ikke det
enkelte projekt, som er det centrale, men derimod de
resultater, der træder frem på tværs af de i alt 24
projekter.
I tilknytning til evalueringen er der etableret en faglig
referencegruppe med deltagelse af en række
fagpersoner, som besidder omfattende faglig viden om
relevante forhold. Det omfatter både miljøfaglig
ekspertise,
teknologiekspertise
og
indsigt
i
brancheforhold
og
regulering.
Deltagerne
i
referencegruppen har i et vist omfang været konsuleret
undervejs i forløbet. Herudover har medlemmerne af
referencegruppen haft et udkast til temaanalyserne til
fagligt review og kommentering. Heri ligger naturligvis
en kvalitetssikringsfunktion, men intentionen har
herudover været inddrage supplerende faglige
perspektiver i bred forstand. Ansvaret for evalueringen
er alene evaluators.
3
Temaanalysen af luftforurening fra skibstransport omfatter
kun fire caseprojekter.
16
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0017.png
3
Introduktion til MUDP og portræt af projekter og støtte-
modtagere
teknologier, som bidrager til genopretning af natur og
biodiversitet.
Formuleringen af disse indsatsområder angiver en vis
tematisk fokusering men også, at MUDP har et meget
bredt fokus og således først og fremmest er et program,
der støtter miljøteknologisk innovation bredt set.
Supplerende til indsatsområderne har bestyrelsen
formuleret en række sigtelinjer for sit arbejde. Disse
omfatter blandt andet (i) at ca. halvdelen af tilskuddene
skal gå til grønne fyrtårnsprojekter, (ii) at projekterne
skal have eksportpotentiale, (iii) at programmet skal
understøtte samarbejde mellem virksomheder,
forskere og myndigheder samt (iv) at der skal være
plads til mindre virksomheder og projekter.
Sigtelinjerne er gengivet i let redigeret form i boksen
nedenfor.
Sigtelinjer for bestyrelsen
•
MUDP’s arbejde skal være forankret i FN’s verdensmål.
•
De projekter, som MUDP støtter, skal have potentiale for
at levere bedre miljøløsninger.
•
Mindst 95 procent af bevillingerne skal gå til at støtte […]
udvikling og demonstration af ny miljøteknologi.
•
Virksomhederne skal altid selv investere i de støttede
projekterne – de skal selv have hånden på kogepladen.
•
Ca. halvdelen af tilskuddene skal gå til grønne
fyrtårnsprojekter, hvor nye miljøteknologiske løsninger
demonstreres og fremvises i fuld skala.
•
Projekterne skal have eksportpotentiale, levere
konkurrencedygtige løsninger og ledes af de
virksomheder, der skal kommercialisere resultaterne.
•
Programmet skal […] fremme forpligtende samarbejde
mellem virksomheder, forskere og myndigheder.
•
MUDP’S projektportefølje skal have en afbalanceret
risikoprofil.
•
De små virksomheder skal have en chance – der er
plads til mindre projekter.
•
De store teknologiledende virksomheder skal anspores
til at tage lederskab for den grønne omstilling.
•
De faglige resultater af projekterne skal offentliggøres.
•
Ved udløbet af strategiperioden skal indsatsens
opnåede resultater evalueres […].
•
Fleksibel og dialogbaseret gennemførelse […] – MUDP
prioriterer en løbende dialog med virksomhederne.
Kilde: Strategi for MUDP 2020-2023
Dette kapitel giver en introduktion til MUDP, herunder
en beskrivelse af programmets strategiske grundlag,
de forskellige projekttyper samt udvalgte dele af den
etablerede administrative praksis. Kapitlet tegner også
en profil af de virksomheder, som modtager støtte fra
MUDP til udvikling af ny miljøteknologi.
3.1 Strategi, indsatsområder og projekttyper
MUDP-programmet har eksisteret siden 2008 og er
med tæt på 700 støttede projekter et veletableret
program, hvis fokus og mandat er at fremme
udbredelse og anvendelse af miljøeffektive løsninger
via støtte til innovative projekter.
STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER OG SIGTELINJER
4
MUDP’s bestyrelse arbejder med fireårige strategier,
hvor perioden 2020-2023 er den anden strategiperiode
efter, at programmet i 2015 blev organiseret med en
professionel bestyrelse. Strategien udmøntes i årlige
handlingsplaner. Strategien og de handlingsplanerne
sætter rammerne for programmet og dermed de
områder inden for hvilke, der kan søges støtte.
Strategien for 2020-2023 omfatter fem overordnede
indsatsområder, jf. punkterne nedenfor. De årlige
handlingsplaner og ansøgningsrunder har typisk et
(lidt) mere afgrænset fokus på nogle af indsats-
områderne eller specifikke temaer inden for disse.
1. VAND- OG KLIMATILPASNING
, som har fokus på
løsninger, der kan forøge og forbedre drikkevands-
ressourcen, herunder løsninger til reduktion af vandtab
eller til monitorering og fjernelse af sundhedsskadelige
stoffer i vandet. Danmark anses for at have en betydelig
teknologisk styrkeposition inden for vandforsyning og
gode forudsætninger for eksport af grønne komponent-
og systemløsninger.
2. LUFTFORURENING
,
der har fokus på løsninger, som
kan bidrage til, at blandt andet EU-landende lykkedes i
implementering af NEC-direktivet senest i 2030, så
udledning af luftforurening mindskes betragteligt.
3. CIRKULÆR ØKONOMI
, der har fokus på udvikling af
et teknologisk grundlag, som understøtter nye
cirkulære forretningsmodeller og dermed muligheden
for at reducere forbruget af blandt andet natur-
ressourcer.
4. BEDRE KEMI
,
der fokuserer på teknologiudvikling,
som fremmer udfasning af skadelige kemikalier, og
som kan nedbringe naturens og menneskers
udsættelse for skadelige kemikalier.
5. BIODIVERSITET
, der har fokus på både teknologier til
udbygning af datagrundlaget for natur og miljø samt
4
Kilde: Strategi for MUDP 2020-2023
17
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0018.png
PROJEKTTYPER OG PARTNERSKABER
MUDP giver støtte til fire forskellige hovedtyper af
projekter.
5
•
UDVIKLING, TEST OG DEMONSTRATION (UTD)
hvor
der gives tilskud til teknologiudvikling, herunder at
fremskaffe ny viden og nye færdigheder, der skaber
grundlag for udvikling af ny teknologi og til
eksperimentel udvikling/test og demonstration.
•
FYRTÅRNSPROJEKTER
demonstrerer nye miljø-
teknologiske løsninger i fuld skala. De involverer
typisk flere aktører og bidrager til at fremme
samarbejde på tværs af brancher. Fyrtårnsprojekter
skal føre til miljøbeskyttelse, som rækker videre end
de eksisterende standarder i Danmark og EU, og
projektet skal sandsynliggøre, at det kan videreføres
på kommercielle vilkår efter afslutning.
•
FORPROJEKTER
er målrettet SMV’er, og projekterne
er karakteriseret som
teknologisk gennemførlighed.
Projekterne analyserer og evaluerer potentialet i en
projektidé og kan bruges til afklaring af tekniske
forhold forud for et evt. senere udviklingsprojekt. Der
kan søges op til 500.000 kroner i tilskud.
•
ETV.
MUDP giver tilskud til verifikation (ETV –
Environmental Technology Verification) af allerede
udviklede miljøteknologier. Tilskud til ETV kan
søges af SMV’er, og der kan søges op til 500.000
kroner i tilskud.
I praksis anvendes hovedparten af tilskudsmidlerne til
UTD-projekter og fyrtårnsprojekter. I 2023, hvor den
samlede bevilling udgør 122 mio. kroner, er der således
i handlingsplanen afsat 57 mio. kroner til både UTD- og
fyrtårnsprojekter (114 mio. kroner i alt), mens der er
reserveret 7,5 mio. kroner tilsammen til forprojekter og
ETV. Evalueringen derfor også primært fokus på UTD-
og fyrtårnsprojekter.
Foruden støtte til projekter indgår MUDP i otte
miljøteknologiske partnerskaber, som har til formål at
udvikle samspillet mellem regulering og teknologi,
fremme eksport af miljøteknologi samt styrke den
danske miljøteknologiklynge. Partnerskaberne indgås
med en række forskellige offentlige og private aktører.
til ca. fem årsværk, som dækker alle opgaver, fx
ekstern promovering af MUDP, indkaldelse og
behandling af ansøgninger, tilskudsadministration samt
løbende kontakt med projekterne.
Tildelingen af støtte til UTD- og fyrtårnsprojekter sker
efter udbud af ansøgningspuljer, hvor temaer og
målgrupper har ophæng i MUDP-bestyrelsens strategi
og årlige handlingsplaner.
Interessen for at søge om tilskud fra MUDP er fortsat
stor. Den understøttes af det generelle kendskab til
programmet, som er opbygget over årene samt af, at
sekretariatet forud for ansøgningsrunderne afholder
informationsmøder for potentielle ansøgere. Den store
interesse betyder, at tildelingen af støttemidler er
konkurrencepræget, og at det derfor er en vigtig
opgave for bestyrelsen at prioritere støtten til de
projekter, som har størst potentiale, og hvor støtten kan
gøre størst forskel. I perioden 2015 til 2022 er der givet
tilskud til 351 projekter, mens der har været 870
ansøgninger. Det svarer til, at ca. fire ud af 10 ansøgere
i denne periode har opnået tilsagn om støtte, jf. tabel
3.1.
Tabel 3.1. Ansøgninger og bevillinger af MUDP-
tilskud. 2015-2022. Mio. kroner.
Ansøgninger
Antal
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
I alt
129
102
84
84
107
149
131
84
870
Ansøgt
tilskud
865
922
230
315
270
418
528
304
3.852
Bevilligede projekter
Antal
49
43
42
43
42
47
46
39
351
Tilskud Budget
109
124
115
87
99
145
148
122
949
316
667
226
237
245
333
265
238
2.527
Kilde: MUDP’s årsberetninger 2015-2022
3.2 Programmets administrative praksis
KONKURRENCEPRÆGET TILDELING
De administrative opgaver, som knytter sig til
forvaltningen af MUDP-programmet varetages af et
sekretariat, som er en del af Miljøstyrelsens
organisation, men som i forhold til MUDP-opgaverne
refererer til bestyrelsen. Sekretariatets kapacitet svarer
5
Ansøgerne skal som led i ansøgningsprocessen
beskrive den teknologiske nyhedsværdi af projektet
samt forventningerne til både de miljømæssige og
erhvervsmæssige effekter. Ansøgerne skal ligeledes
angive, hvordan resultaterne af projektet forventes
anvendt i de virksomheder, som efterfølgende skal
kommercialisere de udviklede løsninger.
6
Det er MUDP-sekretariatet, som vurderer ansøgning-
erne og udarbejder indstillinger til bestyrelsen. Det er
Beskrivelsen af de forskellige projekttyper er baseret på
MUDP’s handlingsplan for 2023.
Der er herudover en række formelle krav til udformningen
af ansøgninger samt til øvrige oplysninger (fx regnskabs-
oplysninger), som er påkrævet for MUDP’s behandling.
Disse fremgår af vejledninger og ansøgningsskemaer, som
er tilgængelige på MUDP’s hjemmeside.
6
18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0019.png
sidstnævnte, der foretager prioritering og enten god-
kender eller giver afslag.
Tidsforbruget til behandling af ansøgninger skal ses i
sammenhæng med den kapacitet, som er til rådighed,
jf. ovenfor. Antallet af ansøgninger varierer, men ligger
i gennemsnit omkring 100 per år, jf. tabel 3.1.
Grundlaget for sekretariatets indstillinger er (derfor)
først og fremmest de skriftlige ansøgninger og den
præsentation af projektideerne og de forventede
resultater, som er indeholdt heri. Mulighederne for at
have dialog med ansøgerne – fx for at kunne vurdere
projekternes organisatoriske robusthed og risici mv. –
er begrænsede. Sekretariatet kan dog indhente
supplerende oplysninger fra ansøgerne, hvis det
vurderes nødvendigt.
7
Desuden kan sekretariatet kan i
forbindelse med behandlingen af ansøgningerne
konsultere eller inddrage eksperter fra Miljøstyrelsens
faglige centre, som har særlig viden om genstandsfeltet
for de konkrete ansøgninger.
OPFØLGNING PÅ PROJEKTERNE
Figur 3.1. I hvilken grad […] er det lykkedes at opnå
projektets oprindelige formål? Antal svar.
35
30
25
20
15
10
5
0
Vand
Luft
Kemi
Cirkulær økonomi
og affald
Bæredygtigt byggeri
I meget
høj grad
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
I meget
begrænset
grad
Note: Miljøtemaerne i spørgeskemaet fastlagt i 2017 og er
afgrænset lidt anderledes end indsatsområderne i
Strategi for MUDP 2020-2023
Kilde: Besvarelser fra 77 respondenter på MUDP-sekretariatets
spørgeskema til projektledere ifm projektafslutning.
Undervejs i projektforløbene afholder MUDP-
sekretariatet opfølgningsmøder med projekterne,
ligesom der indsamles dokumentation i form af
timebudgetter mv, som ligger til grund for udbetalinger
af trancher af de midler, der er givet tilsagn til i
forbindelse med godkendelse af ansøgninger.
Efter projektafslutningen udarbejder projekterne en
slutrapport, som beskriver de faglige resultater af
projektet. Slutrapporterne har oftest en overvejende
teknisk karakter, og de indeholder generelt ganske
detaljeret dokumentation af udviklings-, test- og
demonstrationsaktiviteter,
som
er
gennemført.
Slutrapporterne giver en god indsigt i de umiddelbare
miljømæssige resultater, som
er opnået i
projektperioden. (Kravene til) rapporterne har i mindre
grad et fokus på de erhvervsmæssige effekter, idet
opsamlingen herpå er primært surveybaseret.
MUDP-sekretariatet udsender således elektroniske
spørgeskemaer til projektdeltagerne ved projekt-
afslutning, hvor fokus i høj grad er på de realiserede og
forventede resultater af projekterne, herunder i forhold
til erhvervspotentiale og eksport mv. Der udsendes to
forskellige spørgeskemaer – ét til projektledere og ét til
virksomheder.
Spørgeskemaet til projektlederne indeholder blandt
andet spørgsmål til teknologiernes karakter og miljø-
effekter samt om projekternes realisering. Figur 3.1
viser svarene fra 77 projektledere på et spørgsmål om,
hvorvidt projekternes oprindelige formål vurderes at
være opnået. Langt hovedparten af respondenterne
vurderer, at formålet er opnået
i høj grad
eller
i meget
høj grad.
Figur 3.2. viser et andet eksempel. Her spørgsmålet,
hvorvidt der i projektet er opnået et eller flere
væsentlige teknologiske gennembrud. Langt de fleste
projektledere svarer hertil, at dette er tilfældet
i høj grad
eller
i nogen grad,
jf. figur 3.2.
Figur 3.2. I hvilken grad er der i projektet opnået et
eller flere væsentlige teknologiske gennembrud?
Antal svar.
35
30
25
20
15
10
Vand
Luft
Kemi
Cirkulær økonomi
og affald
Bæredygtigt byggeri
5
0
I meget
høj grad
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre I meget
grad begrænset
grad
Ved
ikke
Note: Miljøtemaerne i spørgeskemaet fastlagt i 2017 og er
afgrænset lidt anderledes end indsatsområderne i
Strategi for MUDP 2020-2023
Kilde: Besvarelser fra 77 respondenter på MUDP-sekretariatets
spørgeskema til projektledere ifm projektafslutning.
Spørgeskemaet til virksomhederne indeholder blandt
andet spørgsmål til betydningen af MUDP-tilskuddet for
projektets gennemførelse samt til realiserede og
forventede effekter på omsætning, beskæftigelse og
eksport.
7
Forud for udarbejdelse af ansøgning har virksomhederne
mulighed for at få uformel sparring og rådgivning fra
MUDP-sekretariatet om generelle forhold af betydning for
vurdering af ansøgninger eller mere specifikke forhold
omkring de konkrete teknologier.
19
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0020.png
Ét af spørgsmålene vedrører de resultater, der er
kommet ud af projektet i de enkelte virksomheder.
Her viser svarene, at resultaterne dækker langt
bredere end kun til nye eller forbedrede teknologi-
produkter. Ny viden (der kan sælges) samt nyt
netværk er således de resultater, som nævnes af flest
respondenter, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Hvilke resultater er der kommet ud af
projektet i din virksomhed? Angiv gerne flere svar
Resultater
Nyt eller forbedret teknologiprodukt
Ny viden der kan sælges
Nyt netværk
Mulig eller realiseret adgang til
investeringsmidler
Bedre eller billigere løsninger til at reducere
virksomhedens forurening
Ingen af overstående
I alt
Antal svar
60
62
74
36
16
4
252
Bilag 2 indeholder en mere samlet fremstilling af
resultaterne fra spørgeskemabesvarelserne både fra
projektledere og virksomheder.
VURDERING AF OPFØLGNINGSKONCEPTET
Det følger af det ovenstående, at MUDP’s bestyrelse
og sekretariat har stort fokus på, at der følges op på
projekterne, og at resultaterne dokumenteres og
offentliggøres. Der er gode elementer i det nuværende
opfølgningskoncept, herunder særligt at der helt
systematisk udarbejdes slutrapporter, som dokumen-
terer projektaktiviteterne og de tekniske resultater.
Det er dog samtidigt indtrykket, at slutrapporterne og
de spørgeskemabaserede indikatorer kun i begrænset
omfang anvendes strukturelt til læring, udvikling af
programmetoder og formidling af resultater mv.
Slutrapporterne står hver især i deres egen ret men
uden, at der sker en tværgående erfaringsopsamling.
For så vidt angår indikatorsættet viser evalueringen, at
der ikke sker en løbende opdatering af dette med de
data, som indsamles fra de afsluttede projekter. Der er
desuden flere elementer i spørgeskemaet, hvor det kan
være relevant at overveje anvendelsesformålet og/eller
udformningen af spørgsmålene. Punkterne neden for
indeholder nogle konkrete eksempler:
1.
Projektlederne anmodes om at besvare spørgs-
målet:
Inden for hvilket miljø- og ressource-
mæssigt felt har projektet haft fokus?
Der er i
spørgeskemaet angivet ca. 80 forskellige svar-
muligheder (se bilag 2). Det kan dels overvejes
hvilket formål, der er med så detaljeret en
datamodel, dels om ikke disse data lettere og
med større dækningsgrad kunne indsamles i
forbindelse med ansøgningsprocessen.
2.
Virksomhederne bliver anmodet om at oplyse, om
de forventer eksport af løsningen. Såfremt dette
er tilfældet anmodes de om at oplyse hvilke
eksportgeografier (blandt mere end 10), der
forventes eksport til. Også her fremstår det
usikkert hvilken værdi, det har for MUDP, at
anvende så detaljeret en datamodel.
3.
Virksomhederne bliver bedt om at angive en
række forventede erhvervseffekter 1-5 år efter
afslutningen af projektet. Det kunne formentlig
være hensigtsmæssigt at opdele denne brede
periode til fx 1-2 år henholdsvis 3-5 år efter
projektafslutningen.
4.
Virksomhederne bliver bedt om besvare følgende
spørgsmål:
Giv et overslag over hvor mange
medarbejdere i jeres virksomhed, der forventes
at være beskæftiget med projektets resultater og
følger 1-5 år efter projektafslutning [både i alt og
nyansættelser].
Det er evaluators vurdering, at
den usikkerhed, der knytter sig til besvarelsen
Kilde: Bevarelse fra 115 respondenter (fordelt på 92 projekter) på
MUDP-sekretariatets spørgeskema til virksomheder ved
projektafslutning.
Tabel 3.2 viser svarfordelingen på spørgsmålet om,
hvornår (i forhold til projektafslutningen) virksomhed-
erne forventer at opnå indtægter, som er afledt af
projektets resultater. Her svarer 22 ud af 115
respondenter, at dette forventes før - eller senest et år
efter - projektets afslutning. 45 respondenter svarer 1-
5 år efter projektafslutningen og seks svarer, at der
først forventes indtægter mere end fem år efter
projektafslutningen, jf. tabel 3.2. Endelig er der 42
respondenter (svarende til godt en tredjedel), som
svarer
ved ikke
eller som ikke forventer indtægter. At
sidstnævnte andel er så høj, afspejler formentlig, at
spørgeskemaet også sendes til blandt andet GTS-
institutter og forsyningsvirksomheder, som ikke
deltager i projekterne med et kommercielt formål.
Tabel 3.2. Hvornår […] forventer I at opnå ind-
tægter, der er afledt af projektets resultater?
Antal svar.
Antal svar
Før projektets afslutning
Mindre end 1 år efter projektafslutning
1-5 år efter projektafslutning
Mere end 5 år efter projektafslutning
Vi forventer ikke at opnå øgede indtægter
som følge af projektdeltagelsen
Ved ikke
I alt
7
15
45
6
34
8
115
Kilde: Bevarelse fra 115 respondenter (fordelt på 92 projekter) på
MUDP-sekretariatets spørgeskema til virksomheder ved
projektafslutning.
20
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0021.png
heraf, må anses for at være så stor, at
resultaterne er vanskelige at tillægge værdi.
8
Samlet set fremstår det nuværende opfølgnings-
koncept ikke at være velegnet hverken til at opnå
indsigt og læring fra de gennemførte projekter eller som
grundlag for løbende resultatformidling. Det skyldes
blandt andet, at genstandsfeltet (resultat- og
effektopfølgning på miljøteknologiske udviklings-
projekter) objektivt set er for komplekst til, at det kan
indfanges alene gennem spørgeskemabaseret data-
indsamling. Det er baggrunden for anbefalingen (se
punkt 21 i kapitel 1) om af foretage et eftersyn af
opfølgningskonceptet.
aktører, som kan bidrage til at gøre udviklingen af ny
miljøteknologi til en succes.
Der findes ligeledes en række aktører, som indirekte er
involverede i innovationslandskabet. Fx er regeringens
klimapartnerskaber aktive på en række områder som fx
affald, vand og cirkulær økonomi med det formål at
udpege og gennemføre sektorkøreplaner for den
grønne omstilling, ligesom nye OPP-strukturer inden
for sektorer som vand, miljø og cirkulær økonomi er ved
at blive etableret.
MUDP’S PLACERING I INNOVATIONSLANDSKABET
3.3 MUDP’s samspil med andre dele af
innovationslandskabet for miljøteknologi
MUDP’s vision sætter retningen for, at programmet
blandt andet skal forankres i det danske
innovationsmiljø for miljøteknologi. MUDP har derfor en
aktiv rolle i at bringe danske virksomheder sammen
med forsknings- og innovationsmiljøet inden for de
områder, som programmet støtter.
Det samlede innovationslandskab består af en lang
række aktører i en samlet værdikæde bestående af
forskning og frembringelse af viden, udvikling og
innovation, test og afprøvning samt produktion og
skalering nationalt og internationalt. Eksempler på
aktørerne i innovationslandskabet er angivet i figur 3.3.
Figur 3.3. Eksempler på aktører i innovations-
landskabet
MUDP’s fokus på støtte tidligt i teknologiudviklings-
forløb betyder, at programmet gør det muligt for
virksomheder at have et tæt samarbejde med fx
universiteter og vidensinstitutioner om både udvikling,
test og demonstration af ny teknologi. Den samtidige
mulighed for at teste miljøteknologiske løsninger i fuld
skala gennem fyrtårnsprojekter gør det samtidigt muligt
for virksomhederne at skabe grundlag for eksport-
muligheder i samarbejde med fx eksportfremme-
organisationer.
Figur 3.4. MUDP’s placering i en teknologisk
udviklingscyklus
Effekten af innovation er tæt knyttet til, at nye løsninger
implementeres. Derfor er det relevant at betragte
innovationslandskabet bredt. Ud over virksomheder og
vidensinstitutioner er brancheorganisationer, eksport-
fremmeorganisationer og erhvervsklynger væsentlige
Med MUDP’s placering tidligt i innovationsforløbene er
det naturligt, at et antal af de støttede projekter ender
uden de forventede resultater. Der er dog her tale om
et grundvilkår ved tidlig involvering. I de gennemførte
interviews i forbindelse med temaanalyserne, som
præsenteres i kapitel 4-9, peger flere respondenter på,
at viden fra disse projekter ikke nødvendigvis går tabt.
I stedet anvendes viden i nye projekter eller til
yderligere modning af en miljøteknologisk idé, som så
senere kan blive til et projekt.
8
Jf. bilag 2 er der 84 ud af 115 respondenter, som har
besvaret dette spørgsmål. Tilsammen oplyser disse, at der
forventes 155 nyansættelser 1-5 år efter projektafslutningen.
I evalueringen er det – af to grunde - valgt ikke at tillægge
det konkrete estimat nogen betydning. Den første er, de 155
oplyste nyansættelser vedrører ganske få observationer,
mens hovedparten af respondenterne har oplyst, at de ikke
forventer nyansættelser. Den anden grund er, at hvis de 155
nyansættelser tages for pålydende, så kan det ud fra et
gennemsnitligt projekttilskud på ca. 2,7 mio. kroner skønnes
at svare til et tilskud per nyansættelse på ca. 1,2 mio. kroner
– det forekommer ikke plausibelt.
21
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0022.png
Projektdeltagerne peger i interviewene også på, at
deltagelse i MUDP-projekter er med til at opbygge
netværk og viden inden for brancher. Der gives blandt
andet udtryk for, at noget af den kontakt mellem fx
konkurrerende virksomheder, som sker i projekterne
ikke ville være sket uden, at der havde været et projekt.
Idet udviklingsmiljøerne i visse af sektorerne ikke er
store, betyder det, at netværkene er vigtige for at sikre,
at relevant viden distribueres.
MUDP’s placering i innovationslandskabet betyder
ligeledes, at viden, som er opbygget i projekterne også
deles internationalt. Der ses eksempler på, at viden fra
MUDP-projekter er delt på internationale konferencer,
ligesom MUDP’s fokus på partnerskaber, herunder
internationale partnerskaber, betyder, at programmets
rolle i innovationslandskabet er vigtig.
VIRKSOMHEDER OG ØVRIGE TILSKUDSMODTAGERE
Godt to tredjedele af de tilskudsbeløb, som er bevilget
siden 2015, er tildelt til private virksomheder, jf. figur
3.6. Herudover deltager forsyningsvirksomheder i
relativt mange projekter især inden for drikkevand og
spildevand samt affald. Forsyningsvirksomheder har
siden 2015 deltaget i knap 150 projekter, og de har
modtaget ca. 12 procent af tilskudsbeløbene. GTS-
institutter (herunder især Teknologisk Institut) samt
uddannelses- og forskningsinstitutioner har modtaget
ca. 18 procent af tilskuddene, jf. figur 3.6
Figur 3.6. MUDP-tilskud siden 2015 fordelt på
hovedtyper af støttemodtagere. Procentfordeling.
2,0
7,4
10,8
Private virksomheder
Forsyningsvirksomheder
GTS
Uddannelses- og
forskningsinstitutioner
Øvrige
3.4 Portræt af projekter og virksomheder
med MUDP-støtte
FORDELING AF TILSKUD TIL STRATEGISKE OMRÅDER
12,4
67,4
Siden 2015 har MUDP givet tilskud på ca. 950 mio.
kroner. Der er givet støtte til ca. 350 projekter og mere
end 500 unikke tilskudsmodtagere, hvoraf hovedparten
er små og mellemstore private virksomheder.
Vand- og klimatilpasning samt cirkulær økonomi og
affald er de to indsatsområder, der har modtaget de
største tilskudsbeløb – godt 650 mio. kroner i alt, jf. figur
3.5. Dernæst følger projekter inden for luftforurening
(120 mio. kroner), bæredygtigt byggeri (89 mio. kroner)
samt bedre kemi (56 mio. kroner). Biodiversitet er
relativt nyt som selvstændigt indsatsområde, hvor der
hidtil er registreret tilskud for 12 mio. kroner, jf. figur 3.5.
Figur 3.5. MUDP-tilskud siden 2015 fordelt på miljø-
temaer. Mio. kroner
1.000
900
800
700
600
325
56
120
12
89
Biodiversitet
Bæredygtigt
byggeri
Cirkulær økonomi
og affald
Kemi
Luftforurening
Kilde: MUDP’s projektdatabase og egne beregninger
Kategorien uddannelses- og forskningsinstitutioner
omfatter primært danske universiteter og professions-
højskoler. Herudover indgår et mindre antal medlems-
ejede kompetencecentre og uafhængige statslige
forsknings- og rådgivningsinstitutioner. Forsknings- og
uddannelsesinstitutionerne deltager i ganske mange
projekter, men har oftest en forholdsvis afgrænset rolle.
Det er især helt små og mindre virksomheder, som
modtager projektstøtte fra MUDP. Siden 2015 er knap
30 procent af tilskuddene til private virksomheder
bevilget til virksomheder, som på tidspunktet for
støttetilsagn havde færre end fem ansatte. Og
yderligere 25 procent er bevilget til virksomheder med
op til 20 ansatte, jf. figur 3.7.
Figur 3.7. MUDP-tilskud siden 2015 fordelt på
hovedtyper af støttemodtagere. Procentfordeling.
40
​Procent
30
29
26
500
400
300
200
100
0
339
Vand og
klimatilpasning
Alle tilskudsmodtagere
Private virksomheder
25
Note:
Beløbene er tilsagn om tilskud, dvs. inkl. tilsagn til projekter,
som afbrudt eller af andre grunde opgivet. Det vedrører dog
ganske få projekter.
Opdelingen i miljøtemaer i projektdatabasen afviger lidt fra de
aktuelt gældende strategiske indsatsområder. Figuren er
ekskl. projekter som i årsrapporterne er anført under
”industriens miljøindsats” – i alt 6,1 mio. kroner-
20
17
17
13
5
5
14
16
10
9
7
12
8
0
​<5
​5-10
​10-20 ​20-50 ​50-100 ​100-500 +​500
​Antal ansatte på tidspunkt for tilsagn om tilskud
Kilde:
MUDP’s årsrapporter, 2025-2022
Kilde: MUDP’s projektdatabase og egne beregninger
22
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0023.png
MUDP prioriterer herved i praksis en stor del af
tilskudsmidlerne til virksomheder, som alt andet lige må
forventes at have svært ved at finansiere
udviklingsaktiviteter selv. Kun otte procent af
tilskudsmidlerne er givet til store virksomheder med
mere end 500 ansatte – i denne gruppe ligger dog en
række af de største enkeltmodtagere af MUDP-støtte.
Tabel 3.3. viser en fordeling af tilskuddene til private
virksomheder fordelt på deres (primære) branche-
tilknytning. Her ses, at
vidensservice
er den branche,
som har fået den største andel af tilskuddene – godt 30
procent. Branchen omfatter blandt andet rådgivende
ingeniører, arkitekter og virksomheder inden for
industrielt design.
Tabel 3.3. MUDP-tilskud til private virksomheder
siden 2015 fordelt på branche. Procentfordeling
Branche
Vidensservice
Maskinindustri
Engroshandel
Plast-, gas- og betonindustri
Vandforsyning og renovation
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Information og kommunikation
Elektronikindustri og elektronisk udstyr
Metalindustri
Bygge- og anlæg
Føde- og drikkevareindustri
Transportmiddelindustri
Møbel og anden industri
Øvrige brancher
I alt
Note:
Kilde:
virksomheder – herind indgår fx virksomheder inden for
handel med maskiner, kemikalier og beklædning mv.
De tre nævnte brancher tegner sig således for ca. 55
procent af alle MUDP-tilskud til private virksomheder.
De resterende 45 procent er fordelt bredt på
virksomheder inden for et stort antal øvrige brancher.
9
PROFIL FOR DE STØTTEDE PROJEKTER
På tværs af alle projekter, som har modtaget støtte i
perioden 2015-2022, har det gennemsnitlige tilskuds-
beløb været på 2,7 mio. kroner, og den gennemsnitlige
tilskudsprocent har været 38. De samme tal for
fyrtårnsprojekter er 11,1 mio. kroner i gennemsnitligt
tilskud og 31 procent i gennemsnitligt tilskud.
I perioden 2020-2022 har det gennemsnitlige tilskud-
sbeløb være 3,1-3,2 mio. kroner og således højere end
gennemsnittet for de foregående år, jf. figur 3.8.
Figur 3.8. Gennemsnitligt tilskudsbeløb til MUDP-
støttede projekter, 2015-2022. Mio. kroner.
3,5
3,0
3,1
2,8
2,2
2,0
2,0
1,5
2,4
3,2
3,1
3,1
Procent
30,7
12,7
11,5
7,4
5,5
7,0
5,2
2,5
1,0
4,3
2,8
2,8
2,1
1,9
1,4
4,8
100,0
0,5
0,0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: MUDP’s årsberetninger, diverse årgange
Øvrige brancher omfatter i alt 14 brancher, som hver især
har en ganske lille andel af MUDP-tilskuddene.
MUDP’s projektdatabase, Danmarks Statistik – den
generelle firmastatistik samt egne beregninger.
Også i et lidt længere tidsperspektiv ses en tydelig
tendens til, at projekterne målt på tilskudsbeløb (og
samlet projektbudget) er blevet større. Det ses ved, at
de største projekter udgør en stigende andel af de
samlede tilsagnsbeløb. I 2021 udgjorde tilskuddet til de
10 projekter med størst tilsagnsbeløb ca. to tredjedele
af de samlede tilskud. De tilsvarende andele var ca.
halvdelen i 2017 og ca. en tredjedel i 2012, jf. figur 3.9.
Tilsvarende ses, at de største 20 projekter i 2021
udgjorde mere end 90 procent af de samlede tilskud.
Den tilsvarende andel var ca. 70 procent i 2012.
Udviklingen illustrerer en bevidst prioritering fra
MUDP’s bestyrelsen om at tilskynde til større projekter,
og herunder også fyrtårnsprojekter er kommet til og
fylder mere end tidligere. En række projektdeltagere
peger desuden på, at blandt andet GTS-institutterne er
Virksomheder inden for
maskinindustri
har modtaget
12,7 procent af tilskudsmidlerne – her indgår blandt
andet producenter af pumper, køleanlæg samt ventiler
og ventilationsanlæg. Endelig ses det, at virksomheder
inden for
engroshandel
siden 2015 har modtaget 11,5
procent af den projektstøtte, som er gået til private
9
MUDP-virksomhedernes branchemæssige fordeling afviger
– helt naturligt - en del fra den generelle branchestruktur.
Brancher som handel, bygge og anlæg, hoteller og
restauranter, transport samt finans og forsikring fylder mere i
erhvervsstrukturen generelt end blandt MUDP-virksomhed-
erne. Sidstnævnte har omvendt en ”overrepræsentation”
inden for især rådgivning og maskinindustri.
23
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0024.png
dygtige til at samle projektdeltagere gennem eget
netværk og på den måde skabe større projekter.
Figur 3.9. MUDP-tilskud fordelt på størrelse -
akkumuleret tilskud. 2012, 2015 og 2021
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: MUDP’s projektdatabase samt egne beregninger.
FYRTÅRNSPROJEKTERNE
Top 10
Top 20
Antal projekter
2012
Procent af samlet
tilskud
kvalificerede projektideer ikke altid kommer i en jævn
strøm, og at MUDP’s bevillingsramme varierer fra år til
år. Det er formentlig også medvirkende til udsvingene,
at bevillingsrammen fastlægges for et år ad gangen.
10
Det betyder, at det for MUDP er vanskeligt at have en
flerårig planlægningshorisont, og at ansøgnings-
puljerne er åbne i forholdsvis korte perioder. Det sidste
kan formentlig være en udfordring, fordi forberedelses-
arbejdet i forbindelse med at ansøge om tilskud til
fyrtårnsprojekter generelt må anses for at være større.
Figur 3.10 illustrerer også, at der er en forholdsvis stor
overvægt af fyrtårnsprojekter inden for indsats-
områderne
cirkulær økonomi og affald
samt
vand og
klimatilpasning.
Tilskuddene inden for disse områder
udgør ca. 80 procent af de samlede tilskud til
fyrtårnsprojekter siden 2015. Den tilsvarende andel for
øvrige projekter er 65 procent.
Figur 3.10. Bevilgede tilskud til fyrtårnsprojekter,
2015-2022. Mio. kroner
80
70
60
50
40
30
2017
2021
Fyrtårnsprojekterne spiller en særlig rolle i MUDP-
programmet. Jf. afsnit 3.1. er der tale om projekter, som
demonstrerer miljøteknologiske løsninger i fuld skala,
og hvor ambitionen er, at de skal føre til miljø-
beskyttelse, som rækker videre end de eksisterende
standarder i Danmark og EU. Fyrtårnsprojekterne har
et direkte ophæng i MUDP-loven, jf. uddrag af
lovbemærkningerne i boksen nedenfor.
Det er […] hensigten, at der fremadrettet er øget fokus
på udvikling af såkaldt grønne fyrtårnsprojekter, som
omfatter den næste state-of-the-art løsning på et priori-
teret område. Løsningen kan være klar til implementering,
men med en teknologisk usikkerhed, der betyder, at der er
behov for offentligt tilskud for at komme i gang med det første
anlæg i fuld skala. Sådanne fuldskalaanlæg fungerer også
som et udstillingsvindue for dansk miljøteknologi overfor
udenlandske investorer og beslutningstagere
Uddrag af lovbemærkninger til MUDP-loven (lovforslag nr.
104 fremsat 17. december 2014)
20
10
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Bæredygtigt byggeri
Luftforurening
Cirkulær økonomi og affald
Vand og klimatilpasning
Kilde: MUDP’s årsberetninger, diverse årgange.
Figur 3.11 viser MUDP-tilskuddenes på projekter med
forskellige antal deltagere. Det ses, at der forholds-
mæssigt er en større andel af tilskud til fyrtårnsprojekter
med kun 1-2 deltagere, mens det modsatte er tilfældet
for projekter med seksdeltagere eller flere.
Figur 3.11. Tilskud fordelt efter antal deltagere i
projekterne. Procentfordeling.
45
40
35
30
Fyrtårnsprojekter
I den nuværende strategiperiode har det været til-
stræbt, at ca. halvdelen af tilskuddene gives til fyrtårns-
projekter. Det beror dog i praksis på, om der er et
tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger. Der er fra
2020 til 2022 givet tilskud til i alt 13 fyrtårnsprojekter
med et samlet tilskud på 154 mio. kroner – det svarer
til 38 procent af de samlede tilskud i perioden. Set i et
lidt længere tidsperspektiv har MUDP siden 2015
støttet 30 fyrtårnsprojekter med i alt 333 mio. kroner –
svarende til 35 procent af de samlede tilskud.
Der er en ganske stor variation, hvor tilskuddene til
fyrtårnsprojekter i nogle år har udgjort 60-70 mio.
kroner, mens de i andre kun har udgjort 20-30 mio.
kroner, jf. figur 3.10. Det afspejler både, at de
10
Øvrige projekter
25
20
15
10
5
0
1-2
3-5
6-8
Antal projektdeltagere
9+
MUDP har en (mindre) basisbevilling på finansloven, men
størstedelen af tilskudsrammen fast lægges for et år ad
gangen i forbindelse med udmøntningen af forsknings-
reserven – det sker typisk i efteråret forud for tilskudsåret.
24
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
4 Temaanalyser
4.1 Introduktion til temaanalyserne
Som led i evalueringen er der gennemført fem
temaanalyser
inden
for
MUDP’s
strategiske
indsatsområder. Formålet med analyserne er at
bidrage til belysningen af MUDP’s betydning for den
miljøteknologiske udvikling og programmets samspil
med reguleringen.
Temaanalyserne er i evalueringen anvendt til at
formidle eksempler på indhold og gennemførelse af
typiske MUDP-støttede projekter samt de løsninger, de
har afstedkommet. Der er foretaget en overordnet
analyse af, om projekterne er realiseret i overens-
stemmelse med projektansøgningen og af løsninger-
nes (forventede) udbredelse samt erhvervsmæssige og
miljømæssige resultater. Disse analyseelementer er
integreret i fremstillingen i de enkelte temaanalyser.
Det har ikke været et formål i sig selv at foretage en
bedømmelse af de enkelte projekter og deres
resultater, men alene som eksempler ud fra hvilke, der
evt. kan udledes mere generelle konklusioner.
Temaanalyserne udgør en vigtig del af evalueringen,
men skal ses i sammenhæng med de øvrige elementer,
herunder den gennemførte surveyundersøgelse. Det
har fx været muligt at sammenholde survey-
besvarelserne fra case-projekterne med data og
observationer fra interviews mv. De fem temaanalyser,
som præsenteres i de efterfølgende kapitler, vedrører
følgende områder.
1.
2.
3.
4.
5.
Drikkevandsforsyning
Luftforurening fra skibstransport
Bæredygtigt byggeri
Spildevandsrensning
Genanvendelse af plast og tekstiler
•
Kortlægning af udviklingen i regulering.
Tilsvarende
er udviklingen i reguleringen på hvert område blevet
kortlagt. Der er også her tale om en identifikation af
faktorer, som påvirker kravene til de berørte
brancher og dermed potentielt efterspørgsels-
adfærd og incitamenter til at adoptere ny teknologi.
Case-analyser.
For hvert af projekterne, er der
foretaget en gennemgang af ansøgninger og
indstillingsnotater for at danne et billede af de mål,
som ansøgerne har haft for de miljøteknologiske
løsninger samt forventningerne til de mulige
miljøeffekter og erhvervsmæssige effekter. Der er
herefter foretaget interviews med hovedansøgere
og/eller projektlederne i hvert af projekterne samt
andre centrale projektdeltagere. Formålet med
interviewene har været at belyse, om projekterne er
gennemført som forventet, og om teknologierne er
realiseret. Samtidigt har interviewene givet
mulighed for at udbygge forståelsen af projekternes
samlede kontekst, herunder styrker og svagheder
set i forhold til eksisterende eller alternative
teknologier samt til andre konkurrenter i markedet.
•
Det kan bemærkes, at størstedelen af projekterne er
blevet afviklet henover COVID-19 forløbet. Det har i en
del tilfælde medvirket til forsinkelser, og det har også i
nogle tilfælde gjort det vanskeligere komme videre med
opfølgningsaktiviteter som fx markedsmodning. Det er
i vurderingerne tilstræbt at tage højde for dette vilkår.
Der er anvendt en vurderingsramme, med fire temaer,
nemlig (i) projekternes realisering, (ii) miljøpotentiale,
(iii) erhvervspotentiale og (iv) udbredelse. På den
anden dimension er der anvendt en vurderingsskala
med fem trin som illustreret i grafikken på næste side
Skalaen er udformet sådan, at den i vid udstrækning
knytter an til de mål og forventninger, som lå i
projektansøgningen, når teknologierne har nået deres
fulde udbredelse. En vurdering svarende til trin tre er -
for så vidt angår miljø- og erhvervspotentialet - udtryk
for, at de oprindelige forventninger fortsat er realistiske,
men usikre. En højere vurdering er udtryk for, at
potentialet fremstår større og/eller mere sikkert. De
konkrete vurderinger fremstilles i temaanalyserne
samlet set på tværs af projekterne.
4.2 Indhold i temaanalyserne
I hver temaanalyse indgår der 4-5 case-projekter på
baggrund af en samlet bruttoliste over projekter, som
MUDP har støttet på området. Der er primært udvalgt
projekter, som er afsluttede i perioden efter 2016, så de
dermed ikke indgår i den tidligere evaluering af
programmet. I hver temaanalyse er der gennemført
følgende:
•
Kortlægning af den generelle teknologi- og
miljøudvikling.
Formålet med denne kortlægning for
hvert område har været at give et billede af de
eksogene faktorer, som påvirker området og
dermed MUDP-projekterne. Kortlægningen er
foretaget gennem desk-research samt interviews
med fagpersoner på området.
25
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0026.png
Anvendt vurderingsskala i temaanalyserne
​
​Projektets realisering
​ ​ ​ ​ ​
Projektet og teknologien (bliv)er ikke
realiseret
Det er ikke sandsynligt, at løsningen får
miljømæssige effekter
Det er ikke sandsynligt, at løsningen får
erhvervs- effekter
(omsætning/beskæftigelse/eksport mv.)
​Teknologien bliv(er) ikke realiseret og
derfor heller ikke udbredt
​ ​ ​ ​ ​
​Projektet og teknologien realiseres
delvist, men med visse afvigelser og
udfordringer.
Det er realistisk, men endnu usikkert, om
der kan opnås effekter på linje med de
oprindelige forventninger
Det er realistisk, men endnu usikkert, om
der kan opnås effekter på linje med de
oprindelige forventninger
​ ​ ​ ​ ​
Projektet bliv(er) gennemført helt som
planlagt og løsningen er
etableret/demonstreret succesfuldt.
Det er overvejende sandsynligt, at de
oprindeligt forventede effekter realiseres
eller overgås
Det er overvejende sandsynligt, at de
oprindeligt forventede effekter realiseres
eller overgås
Miljøpotentiale
Erhvervspotentiale
Udbredelse
​Det er muligt, at teknologien kan opnås
en vis udbredelse, men omfanget er
(endnu) usikkert.
​Det er meget sandsynligt, at teknologien
får en stor udbredelse på det oprindeligt
forventede område.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0027.png
5
Temaanalyse 1. Drikkevandsforsyning
•
•
•
•
•
•
Støtte til eksportrettede løsninger både generelt og
i lande som USA, Indien og Kina
Vandtab i forsyningerne og vandspild hos
forbrugerne
(Biologisk) rensning for udslip af drivhusgasser,
herunder metan
Overvågnings- og målingsteknologier
Produktions- og renseteknologier
Software og digitale løsninger
5.1 Introduktion til temaet
I Danmark er forsyningen med rent drikkevand baseret
på indvundet grundvand, som undergår forholdsvis
begrænset
behandling
(iltning
og
filtrering).
Forudsætningen for dette er blandt andet en god
grundvandsbeskyttelse
og
monitorering
af
vandkvaliteten, herunder gennem målinger af vandets
indhold af nitrat, PFAS og pesticider mv. Reguleringen
har igennem mange år været indrettet efter at værne
om forsyningssikkerhed og høj kvalitet af drikkevandet
- beskyttelseszoner, kvalitetskriterier for grundvand og
drikkevand samt tilskud til skovrejsning er nogle af de
anvendte instrumenter. Reguleringen har også haft
fokus på effektivitet i drikkevandsforsyningen, og
Danmark er fx blandt de lande i verden, som har det
laveste vandtab i forbindelse med produktion af
drikkevand. Inden for de senere år er fokus øget på
vandsektorens energiforbrug og klimaaftryk, jf. senere.
Internationalt og globalt er adgangen til rent drikkevand
langt mere udfordret end i Danmark og forsyningen er
generelt baseret på indvinding af vand fra floder og
søer, typisk med et større behov for rensning. Adgang
til rent drikkevand er et af FN’s 17 verdensmål.
Danske virksomheder har opbygget en stærk position
inden for vandteknologi både på drikkevandsområdet
og inden for spildevand. Dette er blevet understøttet af
en lang tradition for innovationssamarbejde mellem
myndigheder, forsyninger, rådgivnings- og teknologi-
virksomheder samt forskningsmiljøer og GTS-
institutter. Både vandbranchen selv og myndighederne
har et tydeligt fokus på mulighederne for at udbrede
danske løsninger gennem eksport.
Danske virksomheders eksport af vandteknologi anslås
at udgøre ca. 20 mia. kroner årligt. Ambitionen om at
udbygge denne position er fx afspejlet i eksport-
strategien for vand fra 2021, der har som målsætning
at fordoble den danske eksport af vandteknologi frem
til 2030 (til 40 mia. kroner). Strategien er et samarbejde
imellem den daværende regering og en bred kreds af
aktører i vandbranchen.
TEMAETS ROLLE I MUDP-PROGRAMMET
VALG AF CASES
Igennem fokusanalysen anvendes de nedenstående
projekter som cases til eksemplificering og illustration
af MUDP’s fokusområder samt de problemstillinger
programmet har støttet inden for drikkevandsområdet.
Alle fem projekter er afsluttede. To af dem er
fyrtårnsprojekter. Tilsammen har de en bred dækning
ift de ovenstående temaer, idet overvågnings- og
måleteknologier dog ikke er omfattet.
Tabel 5.1 Oversigt over case-projekter
Projektnavn
BioBox
Globale vandtab – danske løsninger
(LeakMAN)
Vandspildsdetektor
Smart Re-design af
drikkevandsforsyning
PAS – Plastic Air Softening
Type
UTD
Fyrtårn
UTD
Fyrtårn
UTD
Slutår
2019
2022
2017
2022
2020
5.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt
HOVEDTRÆK I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN
Rent drikkevand har været et fokusområde for MUDP
siden programmets start. Igennem årene har MUDP
støttet op imod 40 projekter, som udvikler teknologi til
beskyttelse, rensning og overvågning af grundvand og
drikkevand (MUDP’s årsberetning 2021). Alene siden
2015 er der ydet støtte til 25 projekter med et samlet
tilskudsbeløb på 77 mio. kroner og samlede projekt-
budgetter på 187 mio. kroner – svarende til en gennem-
snitlig tilskudsprocent på 41. Tre af projekterne er
fyrtårnsprojekter.
Tematisk dækker projekterne bredt og omfatter
teknologiløsninger inden for nedenstående områder:
Selve produktionen af drikkevand har grundlæggende
været ret uforandret igennem årtier. Ud over iltning af
grundvandet sker der i normalprocessen alene en
biofiltrering, hvor stoffer som jern, ammonium og
mangan fjernes eller omdannes. Biofiltreringen
omfatter en række kemiske, fysiske og mikrobiologiske
elementer. Der er solid erfaring for, at processen virker,
men forståelsen af de enkelte mikroorganismers
funktion i processen har ikke været fuldstændig, og der
er ikke eller kun i begrænset omfang sket videre-
udvikling af heraf. Det betyder også, at forsyningernes
produktionsanlæg
bygges
efter
de
samme
grundprincipper, som har været anvendt i mange år. Ét
af fyrtårnsprojekterne (Smart re-design) har fokus på at
gentænke processerne i drikkevandsforsyning fra
bunden blandt andet gennem en højere grad af
modularisering, jf. senere.
21
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0028.png
Én af de store tendenser i teknologiudviklingen er
digitalisering af vandforsyningen. Ved hjælp af
moderne kommunikationsteknologi og andre digitale
teknologier sker der en hastig udvikling af nye løsninger
til anvendelse i forsyningsvirksomhederne. Det
omfatter løsninger til måling og indsamling af drifts- og
tilstandsdata mv., der kan indbygges i forsynings-
nettenes enkeltkomponenter. Driftsprocesser som
lækagesøgning og måling af vandkvalitet sker i dag
fortrinsvist manuelt. IoT-baseret teknologi rummer et
perspektiv for at gå i retning af automatiseret måling og
monitorering i realtid. Det forudsætter at digital
indsamling af data kombineres med analytics-værktøjer
og styringssystemer. Teknologier til fjernstyring af
ventiler kan desuden give mulighed for langt mere
præcis lokalisering af lækager og dermed grundlag for
mere effektiv tilrettelæggelse af driftsprocesser og
(dermed) bedre asset management. Potentialerne er
både miljømæssige i form af fx lavere energiforbrug, og
at kvalitetsudfordringer opdages hurtigere og med
større sikkerhed. Potentialerne er også økonomiske,
fordi en række driftsprocesser kan automatiseres. Der
sker en hastig udvikling af digitale løsninger, men
udbredelsen hos forsyningerne er endnu begrænset. I
vandselskabernes indberetninger af benchmarkingdata
er det fx kun 10-15 selskaber, som oplyser, at de
anvender onlineteknologi til overvågning af drikke-
vandskvalitet. MUDP har givet støtte til en række
projekter, der har haft fokus på udvikling af software og
sensorløsninger til drikkevandsforsyninger.
Teknologier til rensning af forurenet drikkevand er
yderligere et væsentligt område, som i de senere år er
blevet aktualiseret af det store fokus på PFAS-stoffer.
MUDP har særligt i 2022 mens også i tidligere år givet
støtte til projekter, der har haft fokus på håndtering af
PFAS og pesticider i drikkevand.
Det grundvand, som drikkevandsforsyningen er
baseret på, indeholder (i varierende grad) metan, som
frigives til atmosfæren i forbindelse med iltnings-
processen. Metan er en drivhusgas, som er mindst 25
gange kraftigere end CO
2.
Det øgede fokus, der er på
vandsektorens klimabelastning betyder, at der kan
komme en øget interesse for teknologier, der kan fjerne
eller begrænse udslippet af metan fra drikkevands-
produktion. Med afsæt i en politisk aftale fra 2020 er der
formuleret en vision om, at vandsektoren skal være
energi- og klimaneutral i 2030 og der er i forlængelse
heraf lavet en såkaldt ”Parisaftale for vandsektoren”,
hvor de selskaber, som er omfattet af vandsektorloven,
skal melde deres ambitioner ind i forhold til blandt andet
klimabelastning. Der er en række virksomheder, der
arbejder med teknologier, hvor det ved hjælp af
mikrobiologiske processer er muligt at omdanne metan
til CO
2.
MUDP har inden for de senere år støttet flere
projekter, der arbejder med sådanne teknologier.
OPRIDS AF MILJØUDVIKLINGEN
den samlede miljøudvikling på området. Resultater fra
målinger af vandkvaliteten både i grundvands-
magasinerne og i prøver fra ledningsnettet er vigtige
indikatorer. Andre relevante indikatorer vedrører
udviklingen i vandtab samt energiforbrug og emissioner
af CO
2
og metan mv. I det følgende præsenteres
indikatorer for nogle af disse områder. Der vises ikke
indikatorer for energiforbruget i forbindelse med
drikkevandsproduktion, men det kan oplyses, at dette
har været ret uændret de seneste 5-10 år. Der
foreligger ikke tidsseriedata for emission af metan.
Der er igennem en årrække opbygget et omfattende
system til grundvandskortlægning og -overvågning.
Staten overtog ansvaret for grundvandskortlægningen
fra amterne i forbindelse med kommunalreformen i
2007, og der blev i perioden frem til 2015 gennemført
en fuld kortlægning af alle grundvandsressourcer i
Danmark. Resultaterne af dette arbejde udgør et vigtigt
fundament for den overvågning af grundvands-
kvaliteten, som foretages løbende samt for indsatser til
beskyttelse af grundvandet, herunder udpegning af
beskyttelseszoner, regulering af arealanvendelsen
samt tilskud til skovrejsning i beskyttede områder mv.
Grundvandsovervågningen går dog tilbage til
1980’erne, og resultaterne dokumenteres årligt i
rapporter fra GEUS. Overvågningsprogrammet
omfatter en lang række forskellige stoffer, herunder
nitrat, pesticider, sporstoffer (metaller) samt organiske
mikroforureninger (fx PFAS). Figur 5.1 og 5.2 viser
eksempler på udviklingen for i indholdet af nitrat og
pesticider i grundvandsmålingerne.
Brugen af kvælstof har siden 1985 været reguleret
gennem nationale handleplaner. EU-reguleringen, som
også er implementeret i dansk lovgivning, fastsætter et
kvalitetskrav for nitrat i drikkevandet på højest 50 mg/l.
Fra en situation i 1990, hvor nitratindholdet gennem-
gående var højere end svarende til kvalitetskravet, er
der sket en løbende reduktion, så nitratindholdet
igennem de seneste 10 år har været under 50 mg/l, jf.
figur 5.1.
Figur 5.1. Nitratindhold i den landsdækkende
grundvandsovervågning. Mg/l. 1990-2021
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Kvalitetskrav
Kilde: GEUS, Grundvandsovervågning, 1989-2021, figur 29
Der findes en række forskellige (typer af)
miljøindikatorer på drikkevandsområdet, som hver især
belyser forhold som har betydning for forståelsen af
EU’s drikkevands- og grundvandsdirektiver fastsætter
kvalitetskravet for pesticidindholdet i drikkevand til 0,1
µg/l for enkeltstoffer af pesticider og nedbrydnings-
produkter, mens det for summen af enkeltstoffer i en
22
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0029.png
prøve er 0,5 µg/l (mikrogram per liter). Indholdet af
pesticider i grundvandet undersøges løbende i den
nationale grundvandsovervågning. Det er imidlertid
meget vanskeligt ud fra de gennemførte målinger at
konkludere sikkert, om udviklingen i pesticid-
forekomster. Det skyldes blandt andet, at de stoffer,
der indgår i overvågningsprogrammet, løbende er
blevet udvidet, samt at prøvetagningsstederne varierer
fra år til år. Figur 5.2 illustrerer, hvordan udviklingen har
været fra 2011 til 2021 i andelen af prøver med fund og
herunder fund med indhold af enkeltstoffer over 0,5
µg/l. Stigningerne i den sidste del af perioden afspejler,
at der med baggrund i en politisk aftale fra 2019 bliver
screenet for flere stoffer. Data fra grundvands-
overvågningen tyder på, at forekomsten af konkrete
stoffer, som har indgået i overvågningen gennem
mange år, har været stabil eller aftagende gennem en
årrække.
11
Figur 5.2. Pesticidindhold i den landsdækkende
grundvandsovervågning, µg/l. 2011-2021
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Antal indtag (højre)
Andel med fund ≥ 0,1 µg/l
Andel med fund
0
500
1.000
1.500
2.000
Figur 5.3. Antal overskridelser af grænseværdier
for mikrobiologisk forurening, 2017-2021
350
300
250
200
150
100
50
220
316
290
223
195
0
2017
2018
2019
2020
2021
Note: Tallene viser antallet af indberettede hændelser i drikke-
vandsforsyninger, hvor der er sket overskridelser af grænse-
værdier for mikrobiologisk forurening
Kilde: Miljøstyrelsen: Indberettede data og beregnede nøgletal for
drikkevand, diverse årgange
Note: Prøvetagningerne sker ikke i de samme boringer hvert år.
Stigningen i andelen af prøver med fund afspejler ikke
(nødvendigvis), at omfanget af pesticider i drikkevandet er
steget, men at der er sket en udvidelse i antallet af stoffer, som
indgår i målingerne.
Kilde: GEUS Grundvandsovervågning, diverse årgange
På globalt plan er adgangen til rent drikkevand som
tidligere nævnt under pres, og det er en medvirkende
årsag, at der ofte sker et meget stort vandtab i
processen – typisk på grund af brud og lækager på
ledningsnettet. I Danmark har der igennem de seneste
20-30 år været stort fokus på at begrænse vandspild
hos forbrugerne og vandtab i forsyningerne. Det er et
fokus, som har været understøttet af regulering, jf.
næste afsnit – og ligeledes et område, som MUDP har
støttet op omkring. Internationalt er Danmark i dag
blandt de lande, der har det laveste vandtab i
forsyningsleddet. Fra 2011 til 2021 er der sket en
reduktion af vandtabet fra 8,8 procent til 6,9 procent,
men de senere år er udviklingen stagneret, jf. figur 5.4.
Figur 5.4.
procent
10
Vandtab
i
drikkevandsforsyninger,
Pesticider omfatter her både plantebeskyttelsesmidler,
der anvendes i landbruget og biocider, der anvendes til
andre formål, fx håndsprit og rottebekæmpelsesmidler.
De ovenstående kvalitetsindikatorer er fortrinsvist
relateret til den anvendelse, der er i landbruget af de
pågældende stoffer. Supplerende hertil gennemføres
også målinger af kvaliteten af det drikkevand, som
forsyningerne leverer til forbrugerne. Siden 2017 har
forsyningerne skullet indberette antallet af hændelser,
hvor der sker overskridelser af mikrobiologisk
forurening. For den korte periode, hvor der foreligger
data, synes der at være sket et fald i antallet af
hændelser, jf. figur 5.3.
9
8
7
6
5
8,8
8,3
8,1
7,7
6,6
7,0
6,5
6,9
6,5
6,9
6,3
4
3
2
1
0
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Note: Som gennemsnit af vandtab i ca. 50 vandselskaber, som har
indgået i DANVA’s benchmarking i perioden 2011-2021
Kilde DANVA, Vand i tal 2022
11 Se fx GEUS (2023):
Grundvandsovervågning 1989-2021
figur 43
23
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0030.png
5.3 Udvikling i reguleringen af området
OVERBLIK OVER GÆLDENDE REGULERING
Drikkevandsområdet er reguleret af en række
forskellige love med tilhørende bekendtgørelser. Det
omfatter fx vandforsyningsloven, miljøbeskyttelses-
loven og miljømålsloven.
På EU-plan er Vandrammedirektivet samt Grundvands-
og Drikkevandsdirektiverne den primære regulering.
Førstnævnte er en bred rammelovgivning, som blandt
andet stiller krav om udarbejdelse af – og opfølgning på
– vandområdeplaner for både kystvande, søer, åer og
grundvand. Grundvandsdirektivet fastsætter regler for
overvågningen af grundvandet og grænseværdier for
pesticider i grundvandet, mens drikkevandsdirektivet
fastsætter regler for kvalitetsovervågning af drikkevand
samt grænseværdier for blandt andet pesticider og
mikrobiologiske elementer. I Danmark er sidstnævnte
udmøntet via drikkevandsbekendtgørelsen. Drikke-
vandsdirektivet er senest revideret i 2021, hvor der
blandt andet er indført krav om, at store forsyninger
fremover skal opgøre og rapportere lækageprocenten
på det distribuerede vand. Fremadrettet kan CSRD-
direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive)
også få betydning, idet direktivet vil stille krav til en
række virksomheder om, at de kan rapportere en
række data med relevans for bæredygtighed, fx
vandforbrug).
Det naturlige fokus i den grundlæggende regulering er
rettet imod i) forsyningssikkerhed, ii) kvalitet af
drikkevandet samt iii) på beskyttelse og anvendelse af
naturområder med betydning for drikkevandet. De
mere præcise reguleringsbestemmelser har ikke
væsentlig betydning i forhold til genstandsfeltet for
nærværende analyse. På overordnet niveau er kravene
til kvalitet og overvågning naturligvis væsentlige for
forsyningsvirksomhederne og for virksomheder, der
udvikler udstyr og metoder til måling og analyse af
vandkvalitet.
Figur 5.5 (næste side) indeholder en oversigt over en
række af de reguleringsprodukter, som igennem de
seneste ca. 30 år har haft særlig betydning for
drikkevandsområdet. Der er særligt to elementer, som
kan vurderes at have haft umiddelbar betydning for
drikkevandsselskabernes drift og for teknologi-
udviklingen.
Den ene er afgiften på ledningsført vand (vandafgiften),
som blev indført med virkning fra 1994 med et løb på 1
krone per m
3
stigende til 5 kroner per m
3
fra 1998.
Afgiften er senere forøget og udgør i dag 6,37 kroner
per m
3
. Afgiften er sådan indrettet, at forsynings-
virksomhederne som minimum skal betale afgift af 90
procent af det indvundne vand. Hvis vandtabet er større
end 10 procent, kommer virksomhederne derved til at
skulle betale afgift af den del af vandtabet, som er
større end 10 procent. Afgiften har givet drikkevands-
selskaberne et økonomisk incitament til at begrænse
vandtabet, og i dag har stort set alle selskaber et
vandtab under 10 procent.
Figur 5.5 Elementer i reguleringen vedr. drikkevand
Vandmiljøplan I - 1987
Krav om installation - 1996
af vandmålere
1993 – Afgift på ledningsført
vand + afgift for
vandtab over 10 %
1998 – Vandmiljøplan II
Vandmiljøplan III - 2004
2007 – Kommunalreform
Vandsektorloven - 2004
2011 – Indførelse af
drikkevandsbidrag
Kilde:
DANVA (2022)
Vand i tal
Det andet forhold, der kan fremhæves, er
Vandsektorloven fra 2010, som stillede krav om
selskabsgørelse af forsyningerne og udskillelse fra
kommunerne. Desuden blev kommunale vand-
selskaber og private forsyninger, der leverer mindst
200.000 m
3
vand årligt, omfattet af økonomisk
regulering. Sidstnævnte indebærer, at de enkelte
selskaber hvert år får en indtægtsramme, som
fastsættes
af
Forsyningssekretariatet
under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Indtægtsrammen
fastlægger de facto et maksimum for selskabernes
omkostninger.
12
Indtægtsrammerne til de enkelte
selskaber fastsættes på baggrund af benchmarking,
men det er samtidigt en integreret del af reguleringen,
at der fastsættes årlige generelle effektiviseringskrav
på to procent. Baggrunden for den økonomiske
regulering er, at forsyningerne er monopol-
virksomheder, som i princippet kan overvælte
omkostninger på forbrugerne uden risiko, fordi der ikke
er nogen konkurrence. Formålet er således at
understøtte (stadig mere) effektiv drift. Fra 2010 til 2021
er de gennemsnitlige faktiske driftsomkostninger i
drikkevandsselskaberne faldet fra 5,98 til 4,83 kroner
per solgt kubikmeter vand, jf. figur 5.6. Det svarer til et
fald på knap 20 procent.
12 Reguleringen giver mulighed for, at selskaberne kan søge om forhøjelse af
indtægtsrammen for visse typer af omkostninger, fx medfinansiering af
skovrejsningsprojekter.
24
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0031.png
Figur 5.6. Faktiske driftsomkostninger i drikke-
vandsselskaberne, 2010-2021. Kroner per solgt m
3
7,0
6,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2010
5,5
5,6
5,3
5,1
5,1
4,5
4,9
5,0
5,0
5,0
4,8
De opstillede testanlæg er nedtaget igen af
forsyningsvirksomhederne.
En vigtig erfaring fra projektet er også, at selv om
teknologien er veldokumenteret, så har den vist sig at
være mere pladskrævende og (derfor) dyrere i anlæg
end oprindeligt forventet.
Teknologien anses for at være færdigudviklet og klar til
markedsmodning og markedsintroduktion, såfremt der
er en efterspørgsel.
Case 2: BioBox
Det anaerobe grundvand indeholder drivhusgassen
metan. Under iltningsprocessen på vandværket frigives
ca. 95 procent til atmosfæren. Metan er i gennemsnit
mindst 25 gange kraftigere end CO
2
. Omregnet til CO
2
-
ækvivalenter svarer Danmarks årlige emission til godt
syv mio. tons. Langt det meste stammer fra landbruget,
men det anslås, at ca. 15.000 tons CO
2
-ækvivalenter
kommer fra metan, der frigives i forbindelse med
drikkevandsproduktion.
Sandfiltrene på vandværkerne indeholder naturlige
metanoxiderende bakterier (MOB). Grundideen i
projektet er, at den metanholdige udblæsningsluft fra
iltningsrummet filtreres igennem BioBox-filtermateriale.
MOB’er, som gror på filtermatricen, oxiderer metan til
kuldioxid.
Der er ikke andre konkurrerende teknologier og dermed
aktuelt ikke andre alternativer for drikkevands-
forsyninger, som ønsker en mere klimaneutral
produktion. En væsentlig udfordring er, at der er en lav
men vedvarende frigivelse af metan fra produktionen af
drikkevand. Det betyder, at forsøg på opsamling af
metangassen ikke er rentabelt. For BioBox-teknologien
er udfordringen, at lave koncentrationer alt andet lige
gør det vanskeligere at holde bakteriesamfundene
stabile.
Fra projektets slutrapport konkluderes følgende om
teknologiudviklingen i projektet.
Projektet viste, at det er muligt at anvende MOB’er til
reduktion af metan fra udblæsningsluften på et
vandværk. Det vigtigste ved teknologien var at sikre
etablering af naturlige MOB’er fra et sandfilter på en
udvalgt matrice og tilføre alle nødvendige sporstoffer
med det formål at fjerne metan fra metanholdig luft.
Teknologien virkede udmærket ved høje koncen-
trationer af metan (>3.000 ppm), og kunne uden videre
etableres og effektivt fjerne >45 procent metan selv ved
metankoncentrationer på 500 ppm. Teknologien havde
dog sine begrænsninger, og forventes ikke at være
anvendelig i den nuværende form, de steder, hvor
metankoncentrationer ligger på mellem 1-32 ppm.
Case 3: Globale vandtab – danske løsninger
(LEAKman)
Udgangspunktet for dette fyrtårnsprojekt er, at vandtab
er blandt de største miljøudfordringer globalt set
samtidigt med, at Danmark er et af de lande i verden,
der har det laveste vandtab. En række danske
virksomheder har udviklet forskellige løsninger, som
25
2012
2014
2016
2018
2020
Note: Vægtet gennemsnit for vandselskaber, som har indgået i
DANVA’s benchmarking i perioden 2010-2021.
Kilde: DANVA, Vand i tal 2022
5.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne
De fem projekter, som er har indgået i fokusanalysen af
drikkevand, har beskæftiget sig med teknologier til
måling og håndtering af vandtab, reduktion af
metanudslip, blødgøring af vand uden brug af
kemikalier samt med redsign af drikkevandsproduktion.
I afsnittet herunder beskrives kort resultaterne af
teknologiudviklingen i hver af de fem projekter.
Case 1: Plastic Air Softening (PAS)
Der er store regionale forskelle på grundvandets
indhold af kalk og dermed på vandets hårdhed.
Generelt er vandet hårdest på øerne, og det er særligt
i hér, det kan være en overvejelse for forsyningerne at
reducere vandets hårdhed, inden det distribueres til
forbrugerne.
PAS er en ny vandbehandlingsteknologi, som fjerner
hårdheden fra vandet i form af små kalkflager, der
udfælder i en lukket og hygiejnisk filtreringsproces.
Restproduktet af kalkflager har potentiale for
genanvendelse som landbrugskalk. Processen drives
af luft som pumpes ind i vandet mens det cirkulerer i
filteret. I modsætning til andre metoder som fx
ionbytning og pelletmetoden anvendes der ikke
kemikalier i processen. Der dannes heller ikke
spildevand ligesom der ikke er behov for
efterbehandling.
Teknologien er patenteret og dens funktionsdygtighed
er dokumenteret i projektet. Der er etableret to
forsøgsanlæg, hvor forskellige udformninger af PAS
teknologien er blevet testet, fx med forskellige tryk på
luftindsprøjtningen af forskellige filtermaterialer. De
sidste versioner af teknologien blev dog ikke testet i fuld
skala. Baggrunden for det var blandt andet, at
anlægget på Dalum Vandværk skulle levere vand til Nyt
Odense Universitetshospital, som imidlertid blev
forsinket og samtidig havde behov for større kapacitet
end forventet. Det sidste ville forudsætte tilpasninger af
forsøgsanlægget, som i fuld skala ville blive for dyre.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
hver især repræsenterer førende teknologi inden for
effektiv vandforsyning.
I LEAKman-projektet er rådgivere, teknologileveran-
dører og forsyningsvirksomheder gået sammen om at
etablere fuldskala demonstrationsfaciliteter, der
integrerer de eksisterende elementer og optimerer
samspillet imellem dem i et samlet ledelsessystem til
lækagestyring. Fuldskalaanlæggene er etableret i to
områder i henholdsvis Gentofte (NOVAFOS) og Herlev
(HOFOR). Områderne er blevet instrumenteret med
fjernaflæste vandmålere, tryksensorer, intelligente
ventiler til trykstyring, zonegrænseventiler med
positionsmelder, permanente støjloggere samt pumper
med intelligent styring. Der er opstillet online
hydrauliske ledningsnetmodeller, og data fra disse
systemer er integreret i et samlet ledelsesinformations-
system.
Det er et selvstændigt og vigtigt formål, at
demonstrationsfaciliteterne kan understøtte salg af
systemløsninger internationalt og globalt.
Case 4: Vandspildsdetektor
Projektets grundlæggende ide var at udvikle en løsning
(vandspildsdetektor) til hurtigere og mere præcis
lokalisering af vandspild end det tidligere havde været
muligt. Detektoren er grundlæggende en temperatur-
føler, der placeres på vandrørets overflade, og en
software algoritme. Herudfra kan det ud fra
overfladetemperaturens relative udvikling måles, om
der er flow i vandrøret.
Teknologiens fordel er, at det ikke er nødvendigt at
bryde vandrøret for at indsætte en flowmåler.
Installationen er derfor betydelig mere enkel og billig i
forhold til montering af en traditionel flowmåler. Det
betyder, at der lettere kan opsættes langt flere
detektorer, hvilket gør det muligt at indkredse en
lækage hurtigere og mere nøjagtigt. Særligt på store
anlæg kan dette give mulighed for driftsoptimering og
sparet vandforbrug.
I projektperioden blev forskellige versioner af
teknologien testet på Roskilde Rådhus og på
Københavns Universitet. Evalueringen viser, at
teknologien efter projektets afslutning er blevet opgivet
primært fordi, målingerne i praksis ikke havde
tilstrækkelig høj præcision og blandt andet gav for
mange ”falsk positive” indikationer af lækagebrud.
Case 5: Smart re-design af drikkevandsproduktion
Dette fyrtårnsprojekt er gennemført i et samarbejde
mellem Via University College, Vandcenter Syd,
Aarhus Vand og en række private virksomheder.
Projektets formål var at se med friske øjne på den
måde, hvorpå den grundlæggende produktionsproces i
drikkevandsforsyningen foregår. Som tidligere nævnt
er der solid erfaring for, at processen med iltning og
sandfiltrering virker, men mere ufuldstændig viden om,
hvorfor og hvordan den virker.
I projektets første år gennemførtes en lang række
drifts- og laboratorieforsøg af enkeltelementer i
processen, mens der i den sidste del af projektet blev
gennemført fuldskalaforsøg blandt andet med fokus på
fjernelse af jern (Aarhus Vand) og ammonium
(Vandcenter Syd). Den teknologiske nyhedsværdi af
projektet er især, at der er skabt ny og meget
anvendelsesorienteret
viden
om
produktions-
processen. Det handler om meget konkrete forhold
som fx effekter i for- og efterbehandlingsprocesser,
optimalt indhold af mikroorganismer i filtersand samt
optimering ved returskylningsprocesser.
De indsigter, som er opnået igennem projektforløbet,
har givet anledning til formulering af såkaldte re-
designprincipper. De to første (af i alt 18) principper
eksemplificerer det meget praksisorienterede fokus i
projektet
1. Der bør tilsigtes at undgå overiltning af vandet […]
2. Adskillelse af filtrering i flere beholdere i serie
muliggør at den enkelte proces kan optimeres,
med bedre vandkvalitet og mindre anlæg til følge
Projektets effekter vil på længere sigt bero på, hvordan
indsigterne fra projektforløbet spredes og om redesign-
principperne
adopteres
både
af
forsynings-
virksomhederne som bestillere af vandforsynings-
anlæg og af de virksomheder, der leverer løsningerne.
Det er ofte et udtalt formål med fyrtårnsprojekterne, at
der etableres demonstrationsanlæg i stor/fuld skala,
som kan besøges eller på anden måde fungere som
platform for udbredelse kendskabet til teknologien. I det
konkrete projekt fremgik det af ansøgningen, at
”fyrtårnsprojektet opstiller og drifter demonstrations-
anlæg på to lokaliteter i Aarhus og Odense.
Lokaliteterne vil blive anvendt som besøgslokalitet, og
vil fungere som udstillingsvindue for såvel de
vidensmæssige som de kommercielle aspekter af
projektet”.
Begge demonstrationsanlæg er imidlertid
nedtaget igen efter en driftsperiode på ca. 12 måneder.
Det formål med projektet er således kun realiseret i en
midlertidig periode.
5.5 Miljøeffekter i caseprojekterne
For hver af de udvalgte cases er der i forbindelse med
dataindsamlingen ligeledes blevet undersøgt i hvilket
omfang de teknologiske løsninger har skabt - eller
forventes at skabe - de forventede miljøeffekter.
På samfundsniveau afhænger miljøeffekterne og de
erhvervsmæssige effekter (som behandles i de næste
afsnit) af, hvilken udbredelse teknologierne får samt
hvad de marginale effekter er set ift alternative og
eksisterende løsninger, som adresserer de samme
problemstillinger. Det gælder generelt for de
undersøgte cases, at potentialet for teknologiernes
udbredelse endnu må vurderes at være usikkert.
Case 1: Plastic Air Softening (PAS)
Der foreligger en række studier af de samfunds-
økonomiske gevinster ved central blødgøring, som
peger i retning af positive effekter, om end resultaterne
26
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
ikke er entydige. På omkostningssiden tæller blandt
andet, at der ved brug af de fleste teknikker (dog ikke
PAS) er et øget vandforbrug samt en øget investering
for forsyningerne. På gevinstsiden tæller blandt andet
længere levetid og reduceret strømforbrug på
husholdningsapparater samt reduceret brug af
kemikalier til rensning af kalk. Det er rimeligt at antage,
at de miljømæssige effekter er korellerede med de
samfundsøkonomiske effekter.
Det er som nævnt dokumenteret, at PAS-metoden
virker, og at den derfor kan have tilsvarende positive
miljøeffekter i forbrugerleddet som andre metoder. De
marginale effekter set i forhold til andre tilgængelige
metoder er dog ikke belyst. På den ene side er det en
fordel ved PAS-metoden, at der ikke genereres
spildevand, og at der ikke anvendes kemikalier i
processen. Til gengæld kræver metoden et større
energiforbrug samt større investeringer, fordi
anlæggene skal dimensioneres større.
PAS-metoden anvender små plastickugler, som binder
kalken. Der har derfor været opmærksomhed på, om
der i metoden er en iboende risiko for frigivelse af
mikroplast. Dette har været undersøgt i projektforløbet
med inddragelse af DTU. Det er i projektets slutrapport
anført, at
”risiko for frigivelse af mikroplast ved
anvendelse af PAS-teknologien vurderes at være
meget begrænset i selve processen i forbindelse med
kalkudfældning og rensning af filtermaterialet”.
Case 2: BioBox
Miljøeffekterne i BioBox-projektet hænger én-til-én
sammen teknologiens evne til at reducere metanudslip
Der er meget begrænsede omkostninger forbundet
med etablering og drift af løsningen.
I projektet er testanlæg blevet afprøvet i to vand-
forsyninger med henholdsvis høj (Hillerød) og lav
(Horsens) forekomst af metan i grundvandet.
Resultaterne viste, at BioBox-teknologien i et område
med højt metanindhold var i stand til i gennemsnit at
reducere frigivelsen af metan med 40-50 procent og i
nogle perioder med op til over 80 procent.
Fuldskalaforsøget i Horsens virkede derimod ikke. På
grund af lavere metankoncentrationer kunne MOB’er
ikke etableres tilfredsstillende i BioBoxen. Forsøget
blev indstillet efter fire uger.
Case 3: Globale vandtab – danske løsninger
(LEAKman)
Miljøeffekterne i projektet skal som udgangspunkt
bedømmes på, om det i demonstrationsområderne er
lykkedes at reducere vandtabet sammenlignet med
andre dele af ledningsnettet. Det er en vigtig pointe, at
LEAKman sektionerne har været i fuld drift igennem
projektforløbet. Det betyder, at alle former for
interventioner i disse sektioner, som har været
begrundet af konkrete forhold i driften, også har kunnet
påvirke vandtabet og mulighederne for at monitorere
effekten. Det er desuden også sådan, at potentialet for
yderligere vandtab afledt af LEAKman-systemet ikke
kan ses uafhængigt af den forudgående performance
og opmærksomhed omkring vandtab.
I praksis er det på baggrund af projektet vanskeligt at
konkludere sikkert om de opnåede miljøeffekter i den
konkrete kontekst. Det må dog vurderes, at der ikke i
væsentlig grad er påvist miljøeffekter, men det kan bero
på ovennævnte forhold. Projektets slutrapport
sammenfatter resultaterne således for Herlev
(resultaterne er omtrent tilsvarende for Gentofte):
Grundet dårlig datakvalitet og andre anlægsarbejders
indvirkning på opgørelsen af vandbalancen har det
[kun] været muligt at følge udviklingen i vandtab i de fire
LEAKman sektioner […] i kortere perioder og anvendt
til at prioritere igangsætning af lækagesøgning lokalt.
Umiddelbart viser resultaterne ikke, at de implemen-
terede teknologier i projektperioden har øget antallet af
lokaliserede sivende brud eller reduceret forekomsten
af akutte brud. Det må dog forventes, at disse resultater
først kan opgøres efter nogle år.
Case 4: Vandspildsdetektor
Som tidligere nævnt er den konkrete løsning, som blev
udviklet og testet i projektet, efterfølgende blevet
opgivet, og teknologien har derfor heller ikke haft
direkte miljøeffekter.
Case 5: Smart re-design af drikkevandsproduktion
De væsentligste potentielle miljøeffekter ved
drikkevandsproduktion efter re-designprincipperne er
reduceret vandspild både i forbindelse med
returskylsprocesser og i perioder, hvor der indkøres
nye filtermedier. Det sidste skyldes kortere
indkøringsperioder.
Etablering af anlæg efter re-designprincipperne
indebærer også, at anlæggene kan dimensioneres
mindre. Det er også i demonstrationsprojektet vist, at
risikoen for overskridelser af grænseværdierne for
ammonium mindskes.
Det er igennem projektet sandsynliggjort, at de
forventninger til miljøeffekter, der var på ansøgnings-
tidspunktet, er mulige. Erfaringerne er dog endnu
afgrænset til demonstrationsanlæggenes drifts-
perioder. Det er endnu usikkert, hvilket gennemslag re-
designprincipperne vil få og hvor hurtigt. Derfor er
vurderingen af miljøeffekterne også usikre.
5.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne
Evaluering af erhvervseffekterne omhandler i hvilket
omfang projekterne kan forventes at lykkes med at
skabe beskæftigelse, omsætning og evt. eksport, hos
de deltagende virksomheder.
Case 1: Plastic Air Softening (PAS)
Den udviklede løsning mangler endnu et kommercielt
gennembrud, og der er ikke endnu realiserede effekter,
som modsvarer forventningerne på ansøgnings-
tidspunktet. Løsningen markedsføres fortsat og har stor
27
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
interesse blandt andet fordi, den ikke forudsætter
anvendelse af kemikalier. Det er imidlertid en barriere,
at der ikke er et demonstrationsanlæg, samt at der er
usikkerhed om totaløkonomien. Helt aktuelt har høje og
svingende elpriser også været en vanskeliggørende
faktor, men dette anses ikke for at være en strukturel
udfordring.
Det er sandsynligt, at en større udbredelse af løsningen
vil forudsætte et samarbejde med en eller flere af de
større systemleverandører inden for vandforsyning,
som kan se en interesse i at integrere PAS-teknologien
i fuldskala anlæg.
Case 2: BioBox
Der er ikke endnu nogen realiserede erhvervseffekter
af BioBox-teknologien, og der er ikke i forlængelse af
projektet nogen målrettet kommerciel videreudvikling af
løsningen. Der er dog fortsat en interesse for at arbejde
videre med udvikling af teknologien.
Det er medvirkende til ovenstående, at der ikke aktuelt
opleves et efterspørgselstræk fra i forhold til løsninger,
der reducerer metanudslip. Det skyldes formentlig
delvist, at der ikke er regulering, som stiller krav herom.
Hertil kommer, at løsningen – selv om den er billig –
indebærer en meromkostning for vandselskaberne,
som under den nuværende økonomiske regulering ikke
kan løftes ind i indtægtsrammerne. I projektmaterialet
er omkostningerne til BioBox-løsningen skønnet at
være så lav som én øre per kubikmeter.
Case 3: Globale vandtab – danske løsninger
(LEAKman)
De etablerede fuldskalademonstrationsfaciliteter er
fortsat i drift og står som væsentlige resultater i deres
egen ret. Der har været god interesse for at besøge
anlæggene fra udenlandske aktører. Dette er blandt
andet understøttet af eksportfremmeenhederne (Trade
Councils) på danske ambassader i udlandet, som aktivt
har promoveret løsningerne.
For nogle af de deltagende virksomheder er projektet
en god referencecase og for andre er der opnået
erfaringer og udviklet (tilpassede) løsninger, som i dag
er en del af virksomhedernes produktportefølje.
Det har til gengæld været svært at fastholde et fælles
kommercielt fokus på at markedsføre integrerede
systemløsninger til lækagestyring på de internationale
markeder. Det skyldes formentlig flere forhold. Ét er, at
virksomhedernes grundlæggende forretningskoncept
er at sælge deres respektive enkeltkomponenter. Ét
andet er, at flere af virksomhederne er opdelt i
geografisk adskilte profitcentre, hvilket kan vanskelig-
gøre international udbredelse. Og for det tredje er det
formentlig en barriere, at forsyningsvirksomheder kun i
begrænset omfang stiller krav om integrerede løsninger
i forbindelse med udbud. Samlet set er der ikke (endnu)
en tradition for at efterspørge og udbyde ”total-
enterpriseløsninger”.
Case 4: Vandspildsdetektor
Den konkrete løsning, som blev udviklet og testet i
projektet, er efterfølgende blevet opgivet og
markedsføres derfor ikke længere. Virksomheden bag
projektet er imidlertid fortsat engageret i levering af
EMS-systemer (Energy Management Systems)
fortrinsvis til erhverv og ejendomsadministration. Det er
– blandt andet i kraft af CSRD-direktivet - et hastigt
voksende, men også konkurrencepræget marked og
baseret på modne digitale teknologier.
Case 5: Smart re-design af drikkevandsproduktion
Det er endnu usikkert, hvilken udbredelse principperne
fra Smart re-design projektet kan få (og hvor hurtigt) for
udformningen af vandværker og for produktions-
processerne. Evalueringen viser, at der for de
deltagende drikkevandsforsyninger er (meget) gode og
positive erfaringer fra projektet. Der er imidlertid også
nogle mulige udfordringer. Fx er det for leverandørerne,
- som typisk afkræves garanti for anlæggenes
funktionsdygtighed - forbundet med risici at ibrugtage
nye konstruktionsprincipper. Der kan ligeledes være
tilbageholdenhed hos forsyningsvirksomhederne og
deres rådgivere i forhold til at udbyde nye anlæg efter
re-designprincipperne, hvis der er usikkerhed om,
hvordan markedet vil reagere på dette. Det er dog ikke
en usædvanlig situation for en ny teknologi, som ikke
har haft sit gennembrud.
De forventede erhvervseffekter må dog som
udgangspunkt forventes at være begrænsede, selv
hvis re-designprincipperne får stor udbredelse. Det
skyldes, at det samlede marked for investeringer i
vandforsyningsanlæg må antages at være upåvirket af
den nye teknologi.
5.7 Samlet resultatvurdering for drikkevand
Fokusanalysen af drikkevandsområdet indikerer, at
projekterne i vid udstrækning har formået at
demonstrere teknologiernes relevans og duelighed.
Selv om de fleste af projekterne har nogle år på bagen,
så viser den dog også, at ingen af teknologierne endnu
lykkes med at slå igennem for alvor. Det betyder, at
deres udbredelse på tidspunktet for evalueringen er
usikker. Det samme er derfor tilfældet for de direkte
miljø- og erhvervseffekter.
Figur 5.7 illustrerer (forenklet) den rejse, teknologierne
har gennemgået i MUDP-projektforløbet samt hvilken
ændring, der er sket ift kommerciel modenhed.
Cirklerne angiver status ved starten af projekt-
forløbene, mens firkanterne angiver status ved
projektets slutning.
28
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0035.png
Figur 5.7. Overblik over projekternes udvikling i
MUDP-forløbet og status ift kommercialisering
Teknologi status
(fra projektopstart frem til nu)
Markeds-
udbredt
teknologi
Markeds-
introduceret
teknologi
teknologiernes marginale fordele (og ulemper) set i
forhold til alternative løsninger.
På 5-trinsskalaen vurderes projekternes miljøpotentiale
til 3. Det er udtryk for, at det må anses for realistisk,
men endnu usikkert, om der kan opnås effekter på linje
med de oprindelige forventninger, som lå til grund for
projekternes godkendelse
Case 3:
LEAKman
Case 1: PAS
Teknisk
afprøvet
teknologi
Case 2:
BioBox
Case 5:
Smart
Re-design
UDBREDELSE OG ERHVERVSPOTENTIALE
.
Det er den
Uprøvet
teknologi
Case 4
Vandspilds-
detektor
Realiseret udviklingstrin
i MUDP-projektet
Figur 5.8 sammenfatter vurderingen på tværs af
projekterne i forhold til deres realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale. Scoringsmodellen er
beskrevet i kapitel 4, hvortil der henvises. Vurdering-
erne er baseret på de konkrete projekter, som har
indgået i analysen. Resultaterne kunne have været
anderledes for en anden gruppe af projekter, men der
er omvendt ikke nogen grund til at antage a priori, at de
undersøgte projekter adskiller sig på en bestemt og
systematisk måde.
REALISERING
.
Teknologirealiseringen er vurderet til 4
samlede vurdering, at de direkte effekter på
beskæftigelse og omsætning mest sandsynligt bliver
mindre i de cases, der har indgået i fokusanalysen, end
det var forventet på ansøgningstidspunktet. Der er
ingen af de udviklede teknologier, som endnu kan siges
at have fået – eller har udsigt til – et kommercielt
gennembrud. Blandt de fem teknologier er der to, som
på nuværende tidspunkt enten helt er opgivet eller sat i
bero. For de to fyrtårnsprojekter er det sådan, at der
blandt LEAKman-deltagerne ikke er et aktivt
kommercielt samarbejde om eksport af system-
løsninger til reduktion af vandtab, og for Smart Re-
design-teknologien udestår det endnu at se, hvordan
rådgivere, forsyningsvirksomheder og leverandører vil
tage imod og adoptere principperne.
På tværs af projekterne ses der en tendens til, at det
kommercielle fokus synes at træde lidt i baggrunden
igennem projektforløbene. Slutrapporterne redegør
ikke for den betydning, projekterne har – eller forventes
at have – for omsætning og beskæftigelse i de
deltagende virksomheder
På 5-trinsskalaen er vurderingen samlet set, at de
erhvervsøkonomiske effekter ligger på 2. Det er udtryk
for, at det fremstår mindre sandsynligt, at de oprindeligt
forventede effekter vil blive realiseret.
REGULERING OG POLITIKDANNELSE
på skalaen, jf. figur 5.8. Fradraget ift en
maksimumscore beror blandt andet på, at i) én af
løsningerne er opgivet, ii) at den teknologiske effekt i
nogle af projekterne er sandsynliggjort men ikke fuldt
dokumenteret samt iii) at de forudsatte fuld skala
demonstrationsanlæg i et af projekterne kun har været
i drift i en periode på ca. 12 måneder.
Figur 5.8. Overblik over realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale for fem drikke-
vandsprojekter
Parameter
PROJEKTERNES REALISERING
Vurdering
Regulering, politikdannelse og teknologiudvikling
hænger på flere måder tæt sammen på drikkevands-
området. Forsyningsselskaberne har en ret afgørende
rolle på efterspørgselssiden. Desuden er branche-
foreningen DANVA en aktiv aktør i forhold til at påvirke
regeludvikling og uformelle politikprocesser.
To oplagte eksempler på reguleringens rolle står frem.
Den 30 år gamle vandafgift var i sin tid instrumentel ift
at reducere vandtabet i forsyningerne. Sidstnævnte
synes nu at være stagneret. Det andet eksempel er, at
den økonomiske (indtægtsramme)regulering af mange
opleves at begrænse forsyningernes mulighed og
interesse for at investere i grønne løsninger, hvis disse
øger driftsomkostningerne blot en smule. Det er
erfaringer, som også er udbredte i case projekterne.
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​
​​
​
​
​
​
​
​
MILJØPOTENTIALE
​
UDBREDELSE
​
ERHVERVSPOTENTIALE
​
​
​
MILJØPOTENTIALE
.
Evalueringen viser, at projekterne i
nogen grad er lykkedes med at demonstrere de
forventede miljøeffekter. Der er dog ikke i projekterne
sket en systematisk sammenstilling af realiserede og
forventede effekter, og det er varierende, hvilke
kvantitative oplysninger, der foreligger om miljø-
effekterne. Projekternes slutrapporter forholder sig
generelt ikke – eller kun i begrænset omfang – til
Aktuelt er der fokus på målet om energi- og
klimaneutralitet i 2030. Selv om der ikke her er tale om
”hård regulering” har målet potentiale til at påvirke
adfærd i forsyningerne. MUDP har støttet flere
projekter med dette fokus, og analysen viser, at
miljøeffekter på drikkevandsområdet i mange tilfælde
netop realiseres gennem lavere klimabelastning.
29
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0036.png
6
Temaanalyse 2. Luftforurening fra skibstransport
er tre projekter nyligt afsluttede, inkl. et fyrtårnsprojekt.
6.1 Introduktion til temaet
Skibsforurening er en verdensomspændende miljø-
udfordring, som indebærer flere forureningstyper. En af
de primære typer er luftforurening fra skibsmotorernes
udstødning. Andre eksempler udskiftning af ballast-
vand samt transport af ikke-hjemmehørende rundt i
verden på skibsskrog, som har indflydelse på blandt
andet biodiversiteten i verdenshavene.
Skibsforurening er således et område, hvor udvikling af
teknologiske løsninger har internationale perspektiver
både i forhold til bekæmpelse af forurening og eksport-
muligheder for de løsninger, som udvikles.
Temaets internationale karakter betyder, at regulering-
en primært sker i regi af FN-konventioner og protokoller
samt i Europa gennem EU-direktiver og -forordninger. I
FN-regi sker reguleringen via International Maritime
Organisation (IMO), som også Danmark er tilsluttet.
TEMAETS ROLLE I MUDP-PROGRAMMET
6.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt
13
HOVEDTRÆK AF TEKNOLOGIUDVIKLINGEN
Den miljøteknologiske udvikling inden for begrænsning
af udledning af drivhusgasser fra skibe har primært
foregået siden 2005, hvor der i IMO-regi blev sat
grænseværdier for svovlindhold i skibes fuelolie samt
skibes udledning af NO
x
’er. Dette blev i 2008 fulgt op af
en aftale om at mindske svovlindholdet i både skibenes
brændstof og røg fra udstødning.
Teknologiudviklingen har tidligt i perioden været
fokuseret på rensning af skibenes udstødningsgasser
for svovloxider, der udledes som følge af brugen af tung
svovlholdig olie i skibenes dieselmotorer. Det første
teknologiske gennembrud skete i 2008, hvor
’scrubbere’ til røgrensning kom på markedet.
Scrubbere installeres som en del af skibets udstød-
ningssystem og fungerer ved, at svovloxider vaskes ud
af røgen med saltvand, hvorefter den rensede røg
udledes gennem skibets skorsten. Røggasvandet fra
rensningen ledes herefter ud i havet.
Som følge af fokus på yderligere begrænsning af
udledning af drivhusgasser fx udledningen af NO
x
-
partikler samt Black Carbon har næste skridt i
teknologiudviklingen været udvikling af filterløsninger,
der ligeledes installeres i skibenes udstødnings-
systemer. Filterløsningerne opfanger flere typer af
partikler og gennem brug af katalytiske processer
reduceres restprodukterne fra partikelopsamlingen.
Tilbageværende restprodukter fjernes fra bunden af
skibenes skorstene og destrueres efterfølgende.
Ovenstående teknologier er primært udviklet i
forbindelse med brugen af traditionelle brændstof-
typer. Nye teknologier er dog ved at blive udviklet.
Således arbejdes der i dag på udvikling af
skibsmotorer, som anvender mere bæredygtige
brændstoffer som fx brint eller ammoniak. I forbindelse
med brugen af denne type brændstoffer anlægges
livscyklusbetragtning, så også energiforbruget og
miljøbelastningen ved produktion af brændstofferne
tages i betragtning. Der arbejdes derfor også med
udvikling af e-brændstoffer gennem brug af fx
elektrolyse af vand fra genanvendelige energikilder.
Foruden den teknologiske udvikling inden for brænd-
stoffer er der også et stigende fokus på teknologier,
som kan øge skibsmotorers og skibsskruers effektivitet
samt på implementering af systemer med fokus på
forbedret energiudnyttelse ombord på skibene.
MUDP har siden 2015 givet støtte til godt 25 projekter,
der udvikler teknologi til bekæmpelse af skibs-
forurening, heraf et enkelt fyrtårnsprojekt. Den samlede
støtte har udgjort mere end 40 mio. kroner, og tilskuds-
graden har i de fleste projekter ligget omkring 45-50
procent. Der kan sondres mellem fem hovedkategorier:
•
•
•
•
•
Filterløsninger til emissioner
Måling og overvågning af emissioner
Forureningsbekæmpelse
Ballastvand
Skrogrensning og ikke-hjemmehørende arter
VALG AF CASES
Blandt de fem hovedkategorier indeholder kategorierne
Filterløsninger til emissioner
samt
Måling og over-
vågning af emissioner
flest afsluttede projekter. Tema-
analysen fokuserer derfor på løsninger inden for disse
to kategorier, dvs. teknologier til reduktion af emission-
er. Der er udvalgt fire case projekter, jf. tabel 6.1. Heraf
Tabel 6.1. Valg af cases til fokusområdet
Projektnavn
Kosteffektiv overvågning af
svovlemissioner fra skibe på
åbent hav
Type
UTD
Slutår
2022
Fase 2 af fuldskalatest […] af Gennem-
maritimt filtersystem for
førligheds-
røgrensning på en skibsmotor undersøgelse
UTD
Udvikling af katalytisk filter
UTD
I gang
2022
2023
Maritime emissionsløsninger i Fyrtårn
Kystnære Farvande
13
Kilder: UNCSTAD, IMO, Hellenic Shipping News og Søfart.dk
30
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0037.png
OPRIDS AF MILJØUDVIKLINGEN
6.3 Udvikling i reguleringen af området
14
OVERBLIK OVER GÆLDENDE REGULERING
Måling af miljøudviklingen for emission af drivhus-
gasser fra skibe har siden 2008, som angivet ovenfor,
været fokuseret på udledningen af svovl mens der især
fra 2012 desuden er sket måling og beregninger af
udledningen af andre partikler (NO
x
, Black Carbon,
Partikelforurening (PM) mm.).
Analyser fra IMO viser, at udledningen af både SO
2
og
NO
x
er steget i perioden 2012 til 2018, blandt andet
som følge af (fortsat) øget trafik. Andre årsager til
stigningen kan være vejrforhold, som påvirker
brændstofforbruget ved sejlads. IMO peger på selv på,
at drøftelser af tiltag har været aftagende siden 2015.
Der er dog en forventning til, at krav om nedsatte
grænseværdier fra 2020 vil påvirke udviklingen positivt,
når resultater for dette kan opgøres.
Udviklingen opgøres per fartøj og per sørejse (voyage).
Sidstnævnte er relevant, idet skibenes produktivitet,
dvs. sejlede distancer har indflydelse på udviklingen i
luftbårne emissioner. Tabel 6.2 viser tilgængelige tal for
udviklingen i SO
2
, NO
x
og CO i perioden 2012-2018.
Tabel 6.2 Udviklingen i de samlede emissioner af
NO
x
SO
2
og CO fra skibe, 2012-2018. Mio. tons.
2012
Opgjort per fartøj
NO
x
SO
2
CO
19,7
10,8
0,7
18,9
10,1
0,7
18,6
10,1
0,7
19,2
10,0
0,8
19,9
11,1
0,8
20,7
11,6
0,8
20,2
11,4
0,8
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Reguleringen på søfartsområdet sker i regi af både
IMO på internationalt niveau samt i regional (fx EU)
eller national lovgivning.
Den første større regulering af luftbårne emissioner
skete i 2005 i forbindelse med vedtagelsen af et tillæg,
anneks 6, til den internationale konvention om
begrænsning af forurening fra skibe (MARPOL).
Anneks 6 fastsatte på daværende tidspunkt de første
grænseværdier for skibes udledning af SO
2
. Samtidigt
blev der med implementeringen af konventionen
fastlagt en række zoner på verdensplan (Emission
Control Areas, ECA), hvor grænseværdien for
svovlindhold i fuelolien blev fastsat lavere end den
generelle grænseværdi. Eksempler på ECA’er er
Østersøen, Nordsøen og farvandet ud for USA's kyster.
I 2010 blev ECA-områderne ændret, så områder med
grænseværdier for svovludledning blev til SECA.
Samtidigt blev der indført NECA-områder, hvor der er
fastsat grænseværdier for skibes udledning af NO
x
-er.
Reguleringen af SO
2
-udledningen sker gennem
grænseværdier for indholdet af svovl i skibenes
fuelolie, mens NO
x
-grænseværdierne baserer sig på
alderen af skibenes motorer. Skibene er således
inddelt i tre grupper, Tier I, II og III, hvor Tier I er skibe
med de ældste motorer.
15
IMOs regler implementeres i dansk lovgivning på to
måder. Danmark tiltræder enten reglerne direkte,
hvorefter de implementeres i dansk lovgivning.
Alternativt omsætter EU først reglerne til forordninger
og direktiver, hvorefter de implementeres i dansk
national lovgivning.
EKSEMPLER PÅ SAMSPIL MELLEM REGULERING OG
TEKNOLOGI- OG MILJØUDVIKLING
Opgjort per søreje
NO
x
SO
2
CO
16,9
9,1
0,6
16,1
8,5
0,6
15,9
8,6
0,6
16,4
8,6
0,6
17,0
9,5
0,7
17,4
9,8
0,7
17,1
9,6
0,7
SAMSPIL MELLEM TEKNOLOGI- OG MILJØUDVIKLING
Der er et naturligt samspil
mellem teknologiudviklingen
og
miljøudviklingen
Faldet i udledningen af SO
2
og
partikler skyldes blandt andet installation af
teknologiske løsninger som scrubbere og filtre i de
områder, hvor der via regulering er stillet krav om at
mindske
udledningen
De udviklede teknologier har således en indflydelse på
udviklingen i udledningen af drivhusgasser og partikler
Udbredelsen af teknologien har dog tæt sammenhæng
til regulering, der fungerer som en pull-effekt for
efterspørgslen af teknologierne.
Teknologiudviklingens indflydelse på miljøudviklingen
skal ses i tæt sammenhæng med udviklingen i
reguleringen. Således ses fx positive effekter for
udledningen af svovldioxider i områder, som er udpeget
til SECA-områder. I disse områder har det været
nødvendigt for rederierne enten at sejle på brændstof
med et lavt svovlindhold eller at installere teknologiske
løsninger i form af scrubbere eller filtre, som medvirker
til at nedbringe udledningen
af svovl.
På samme måde ses et fald i udledningen af NO
x
i Tier
II og III-områder, hvor det har været nødvendigt for
rederierne at installere det nødvendige udstyr til
rensning af skibenes udstødningsgas.
14
15
Kilder: IMO, Sustainable Ships og Søfartsstyrelsen
Tier I omfatter skibe bygget efter 1. januar 2000, Tier II
omfatter skibe bygget efter 2011 og Tier III omfatter skibe,
der sejler i NECA-områder.
Fra 1. januar 2020 er grænseværdierne for svovl i skibenes
fuelolie på 0,5 procent, mens grænseværdien i SECA-
områderne er 0,1 procent Grænseværdierne for NO
x
-
udledning er fastsat til mellem 9,8-17,0 g/kWh for Tier I, 7,7-
14,4 g/kWh for Tier II samt 2,0-3,4 g/KWh for Tier III, baseret
på skibsmotorens antal af omdrejninger.
31
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
I forbindelse med implementeringen af IMO-reglerne i
national lovgivning, er det rederiernes ansvar at kunne
dokumentere overholdelse (compliance) af de
gældende grænseværdier. Særligt i SECA og NECA-
områderne foretager de nationale myndigheder kontrol
af fx svovlindhold i fuelolie eller foretager målinger af
indholdet i skibene udstødningsgasser ved hjælpe af
’sniffere’ eller andet måleudstyr.
FORVENTNINGER TIL FREMTIDIG REGULERING
Det øgede fokus på klimaforandringer har medført, at
der i regi af IMO i henholdsvis 2016 og 2018 er blevet
sat fokus ikke kun på skibes udledning af svovldioxider
og NO
x
’er, men også på det klimaaftryk, som
skibsfarten afsætter.
IMO har således fastsat en række globale mål for
skibsfartens ’carbon intensity’, dvs. hvor mange
drivhusgasser, der kan henledes til produktion og
forbrug af brændstof i skibsfarten. ’Carbon intensity’
måles som antal gram CO
2
pr. megajoule energi
forbrugt. IMO’s mål er at reducere skibsfartens CO
2
-
udledning med 40 procent i 2030 og 70 procent i 2050
sammenlignet med udledningen i 2008.
I forbindelse med, at IMO’s mål omsættes til traktater
og herefter national lovgivning, må det formodes, at der
vil ske en stigende efterspørgsel både efter nye typer
af brændstoffer til skibe samt et øget behov for
teknologiske løsninger, der gennem retrofit af
eksisterende skibsmotorer, kan bidrage til at nå de
internationale mål.
Særligt i EU er der gennemført tiltag, som skal
understøtte IMO’s mål. Blandt de vigtigste tiltag er, at
skibsfart fra 2023 er inkluderet i EUs Emissions Trading
System, hvilket betyder at rederierne får behov for at
købe CO
2
-kvoter ved sejlads til havne i EU, såfremt
deres skibe ikke opfylder kravene til udledning.
Derudover udbygges infrastrukturen i EU-havne for
både landstrøm, LNG og brint, således at alle EU-
havne fra 2025 skal kunne tilbyde elektricitet eller
alternative brændsler i stedet for fuelolien. Endelig
forventer EU en opdatering af regulativet for beskatning
af brændstoffer, så fuelolie fremadrettet vil blive pålagt
større afgifter ved sejlads mellem EU-havne (men
fritaget ved sejlads ud af EU), ligesom der forventes en
afgiftsfritagelse for bæredygtige brændsler.
har særligt været på færgetrafik i danske farvande samt
enkelte andre typer af skibe, som anløber havne ofte.
Projektet bygger på de deltagende teknologi-
virksomheders viden og erfaring fra landtransport, hvor
partikelemission fra blandt andet tung transport er
blevet begrænset gennem montering af filtre på
køretøjer. Udgangspunktet har været at anvende
samme type af teknologi, dog med den forudsætning,
at skibe er designet og bygget unikt, hvor fx lastbiler og
busser er serieproducerede.
Projektet har gennemført montering af filtre på både
hoved- og hjælpemotorer på én færge i et dansk
kystnært område samt på et bemandingsfartøj. Filtrene
til fartøjerne er blevet specialproducerede i hhv.
Danmark og Canada (hvor coating er foretaget).
De monterede filtre er fortsat i drift, og der er
dokumenteret et fald i partikel og NO
X
-emissionerne.
Teknologien er således blevet valideret, og der er skabt
en god erfaringsbase for de filtre, som er blevet
anvendt. En afledt effekt har været, at filtrene medvirker
til at begrænse støjen fra skibsmotorerne, hvilket
særligt er blevet positivt modtaget hos det deltagende
færgerederi.
Case 2: Udvikling af katalytisk filter
Projektet har haft til formål at udvikle et katalytisk filter
der renser udstødningsgassen fra store dieselmotorer
for partikler som Black Carbon samt NO
X
.
Projektet bygger videre på de deltagende
virksomheders aktiviteter inden for udvikling og levering
af løsninger til skibsfart. Udgangspunktet har været at
udvikle et filter, som foruden rensning af røgen for
partikler også mindsker behovet for rengøring af filteret.
Filteret består af en række coatede filterstave, som
opsamler de partikulære stoffer. Derved er det ren
røggas, som udledes i luften fra skibenes skorstene.
Det katalytiske filter er blevet udviklet og testet i et
testmiljø, der til 95 procent ligner forholdene på et skib
i drift. De gennemførte test af filteret viser, at det fjerner
99 procent af de partikulære stoffer fra udstødnings-
gassen. Teknologien er således dokumenteret og de
deltagende virksomheder kan anvende resultaterne til
at skabe egentlig kommerciel løsning i et næste skridt.
Case 3: Kosteffektiv overvågning af svovl-
emissioner fra skibe på åbent hav
Projektet
Kosteffektiv overvågning af svovlemissioner
fra skibe på åbent hav
har haft til formål at udvikle en
røggassensor, der kan måle svovlemissioner fra skibes
dieselmotorer. Fokus har været på udvikling af udstyr
og brug af sensorer, som er billigere end de løsninger,
som i dag findes i markedet.
Måling af svovlemission i skibes udstødningsgas er
nødvendigt for at rederierne kan dokumentere
compliance i forhold til regler for fx SECA-områder,
anløb af EU-havne mv. Dokumentation af compliance
har været nødvendigt efter indførelse af strengere
globale krav til skibenes SO2-emissioner, jf. ovenfor.
32
6.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne
De fire projekter, der indgår i temaanalysen, har alle
haft fokus på enten udvikling eller afprøvning af ny
teknologi til begrænsning af emissioner fra skibe. I
afsnittet herunder beskrives kort resultaterne af
teknologiudviklingen i hver af de fire projekter.
Case 1: Maritime Emissionsløsninger i Kystnære
Farvande
Projektet har haft til formål at produktmodne og teste
fuldskalaløsninger til reduktion af både partikelemission
og NO
X
fra skibe, som sejler i kystnære områder. Fokus
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
Projektet er lykkedes med at udvikle en sensor, som er
blevet installeret på skibe i drift hos de deltagende
rederier, hvorefter der er foretaget målinger af skibenes
SO
2
-udledning igennem en periode. Installationen er
sket på skibe med forskellige motorer.
Projektet er dog undervejs løbet ind i tekniske
problemer, blandt andet som følge af, at skibsmotorer
forurener forskelligt. Samtidigt har det vist sig, at de
udviklede sensorer har været krydsfølsomme over for
NO
X
-emissioner, hvilket har forringet kvaliteten af SO
2
-
målingerne. Der er undervejs i projektet forsøgt
afhjælpning blandt andet ved at udskifte dele af
sensorerne. Det har dog været nødvendigt at anvende
komponenter til en væsentlig højere pris, hvorved
projektets samlede formål med at udvikle en
kosteffektiv sensor ikke har kunnet opnås.
Case 4: Fase 2 af fuldskala test og tilpasning af
maritimt filtersystem for røggasrensning på en
skibsmotor
Fase 2 fuldskalaprojektet med test og tilpasning af et
maritimt filtersystem for røgrensning er en videreførelse
af projektets første fase men med fokus på test af
filtersystemet på skibe i drift. Filterløsningen er udviklet,
så det er muligt effektivt at rense udstødningsgas fra
skibsmotorer for henholdsvis svovlpartikler og Black
Carbon.
I projektets fase 1, som ligeledes har været støttet af
MUDP, er der blevet udviklet et filter til rensning af
skibes udstødningsgas. Udgangspunktet har været
landbaserede filterløsninger til kraftvarmeværker, som
er blevet tilpasset til brug i et maritimt miljø. I projektets
første fase er filterløsningen testet på en landbaseret
skibsmotor på søfartsskolen i Svendborg. De
gennemførte tests, som er dokumenterede af
Teknologisk Institut, viser, at filterløsningen kan fjerne
99,98 procent af svovlpartiklerne i skibenes emissioner.
Resultaterne fra fase 1 danner grundlag for, at der kan
være en business case for rederierne i at installere
filterløsningen, da de så vil have mulighed for at sejle
på billigere men mere svovlholdig olie og fortsat
overholde krav til mængden af partikler i skibenes
udstødning, herunder de strengere globale krav til
skibenes SO
2
-emissioner, som er trådt i kraft d. 1.
januar 2020.
Projektet er lykkedes med at gennemføre den planlagte
fuldskalatest på det udvalgte skib. Undervejs i
testperioden har projektet mødt en række udfordringer.
Særligt fugt, salt og temperaturudsving har haft
indflydelse på udformningen af diverse udstyr og
komponenter af løsningen. Det har således været
nødvendigt at udskifte komponenter og noget udstyr
undervejs til at imødegå disse krav.
Testen har givet en værdifuld viden om behovet for at
tilpasse løsningen til forhold i drift. Et næste skridt i en
fase 3 vil være at gennemføre et fuldt proof-of-concept
for løsningen.
6.5 Miljøeffekter i caseprojekterne
For hver af de udvalgte projekter er der i forbindelse
med dataindsamlingen ligeledes blevet undersøgt i
hvilket omfang de teknologiske løsninger har eller
forventes at skabe de forventede miljøeffekter.
Case 1: Maritime Emissionsløsninger i Kystnære
Farvande
Som angivet i afsnittet ovenfor, er projektet lykkedes
med at dokumentere effekter bestående af mindsket
partikeludledning. Miljøeffekterne vedrører primært de
mindskede udledninger af partikler og NO
X
-er.
Desuden er der dokumenteret afledte effekter på
mindsket støj fra skibsmotorerne.
Opnåelse af større miljøforbedringer på samfunds-
niveau hænger sammen med udbredelsen samt
interessen hos rederierne for anvendelse af
løsningerne.
Case 2: Udvikling af katalytisk filter
Den tekniske løsning er testet i en simulation af en
driftssituation (95 procent). De gennemførte test af
filteret viser, at det fjerner 99 procent af de partikulære
stoffer fra udstødningsgassen. Miljøeffekterne vedrører
således primært de mindskede udledninger af partikler
og NO
X
’er.
Såfremt det katalytiske filter udbredes, kan der opnås
større miljøforbedringer. Opnåelse af disse har dog tæt
sammenhæng til interessen hos rederierne for
anvendelse af løsningerne.
Case 3: Kosteffektiv overvågning af svovl-
emissioner fra skibe på åbent hav
Projektet er lykkedes med at frembringe en sensor,
som delvist er billigere end eksisterende løsninger på
markedet. I en vurdering af de miljømæssige effekter,
er det dog væsentligt, at den endelige løsning kun blev
marginalt billigere end andre løsninger, hvorfor det
samlede formål ikke blev opfyldt.
Idet projektet har skabt viden om brug af teknologien
kan der opnås en vis miljøeffekt vedrørende mindsket
udledning af svovl, hvis viden anvendes i andre
projekter, hvor teknologien kan udvikles fuldt ud.
Case 4: Fase 2 af fuldskala test og tilpasning af
maritimt filtersystem for røggasrensning på en
skibsmotor
Det er dokumenteret, at det udviklede filtersystem kan
rense skibenes udstødningsgas for 99,98 procent af
svovlpartiklerne. Såfremt der gennemføres et endeligt
proof-of-concept findes der således mulighed for at
opnå en væsentlig miljøeffekt ved udbredelse af
løsningen.
33
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0040.png
6.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne
Evaluering af erhvervseffekterne omhandler i hvilket
omfang projekterne er lykkedes med at skabe
omsætning og evt. eksport, hos de deltagende
virksomheder.
Virksomhederne er både blevet interviewet om
erhvervseffekterne og har fået mulighed for at bevare
spørgsmål om erhvervseffekterne i det spørgeskema,
som er udsendt til alle MUDP-projekter, der er igangsat
i den periode, som evalueringen dækker.
Case 1: Maritime Emissionsløsninger i Kystnære
Farvande
De deltagende teknologivirksomheder i projektet er
fortsat engagerede og tilbyder i dag de testede
løsninger til markedet. Der har imidlertid kun i meget
begrænset omfang været efterspørgsel efter den
udviklede løsning.
Virksomhederne peger i de gennemførte interviews på,
at der er behov for, at der etableres et hjemmemarked
i det danske nærområde, der kan anvendes som
’showcase’ i forbindelse med eksport. Forventningerne
er dog, at løsningen skal ud på verdensmarkedet.
I den forbindelse er de deltagende virksomheder
opmærksomme på, at der som følge af rederiernes
omkostninger ved implementering af teknologien vil
være behov for regulering, som kan understøtte en
’pull’-effekt på efterspørgslen. Samtidigt oplever de
deltagende virksomheder en øget konkurrence fra
andre teknologier, som fx elektrificering og gasmotorer
(typisk LNG), som kan mindske interessen hos
rederierne for investering i filterteknologierne.
Case 2: Udvikling af katalytisk filter
De deltagende virksomheder, som er større aktører på
markedet, peger i interviews på, at løsningen er klar til
videre udvikling til en endelig kommerciel løsning, der
kan tilbydes markedet. På samme måde som i case 1
ses der et behov for regulering, som kan understøtte
interesse og efterspørgsel fra rederierne. De
deltagende virksomheder oplever ligeledes, at
rederiernes fokus på andre teknologier indebærer en
udfordring for udbredelsen af den udviklede teknologi.
En deltager peger i den forbindelse på, at nye
teknologier som fx renere brændstoffer har længere
udsigter, idet fx produktion af ’et-kulstof-atom-
brændsler’ ikke i dag er i et niveau, hvor efterspørgslen
fra rederierne kan imødekommes. Der vil derfor være
behov for filterløsninger, hvis målet om at nedbringe
emissionerne fra skibstrafik skal opnås.
På trods af dette har de involverede virksomheder sat
det videre arbejde med udbredelse af løsningen på
pause, indtil relevant lovgivning på området kan
bidrage til at skabe efterspørgsel.
Case 3: Kosteffektiv overvågning af svovl-
emissioner fra skibe på åbent hav
Som beskrevet i afsnittet om realiseringen af projektet
blev der i denne case ikke færdigudviklet en
kosteffektiv løsning. Den endelige løsning viste sig at
være i samme omkostningsniveau, som øvrige
løsninger på markedet. Idet teknologien ikke er blevet
færdigudviklet, er der således ikke sket en udbredelse
af løsningen.
De deltagende virksomheder er fortsat engagerede i
teknologiudvikling, ligesom rederierne også medvirker
med skibe som testplatforme. Hvis der senere findes
løsninger på de udfordringer, som projektet er stødt ind
i, særligt omkostningselementet ved teknologien, vil der
muligvis kunne etableres et marked.
Case 4: Fase 2 af fuldskala test og tilpasning af
maritimt filtersystem for røggasrensning på en
skibsmotor
Den deltagende virksomhed er fortsat engageret i
færdigudviklingen af løsningen med et proof-of-
concept, så løsningen endeligt kan tilbydes markedet. I
lighed med de øvrige løsninger i de andre cases, er der
et væsentligt globalt erhvervspotentiale givet, at
skibstrafikken er verdensomspændende. Også her er
det dog formentlig en forudsætning for realisering af
potentialet, at der kommer regulering, som kan
stimulere efterspørgslen.
6.7 Samlet
resultatvurdering
for
forurening fra skibstransport
luft-
Gennemgangen af de fire caseprojekter inden for
bekæmpelse af emissioner fra skibe peger på, at
projekterne lykkes med at udvikle den forventede
teknologi, men har udfordringer med at få realiseret de
erhvervsmæssige potentialer.
I figur 6.1 er det illustreret, hvordan løsningerne har
udviklet sig igennem projektforløbene i forhold til
teknologisk og kommerciel modenhed. Cirklerne
angiver status ved starten af projektforløbene, mens
firkanterne angiver status ved projektets slutning. Det
er karakteristisk, at flere af løsningerne rent teknisk er
Figur 6.1. Overblik over projekternes udvikling i
MUDP-forløbet og status ift kommercialisering
34
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0041.png
på et ret udviklet stadie ved afslutningen af projekterne
og forholdsvis let vil kunne introducere på markedet,
hvis der er efterspørgsel.
Figur 6.2 sammenfatter vurderingen på tværs af
projekterne i forhold til deres realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale. Scoringsmodellen er
beskrevet i kapitel 4, hvortil der henvises. Vurdering-
erne er baseret på de konkrete projekter, som har
indgået i analysen, og de kunne have været anderledes
for en anden gruppe af projekter, men der er omvendt
ikke nogen grund til at antage a priori, at de undersøgte
projekter adskiller sig på en bestemt og systematisk
måde fra andre projekter inden for det valgte tema
(emissioner). Der er dog ikke belæg for at antage, at
resultaterne har tilsvarende gyldighed for andre
problemstillinger inden for luftforurening som
overordnet miljøudfordringstema.
Figur 6.2. Overblik over realisering og udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale for fire skibs-
forureningsprojekter
Parameter
PROJEKTERNES REALISERING
​
MILJØPOTENTIALE
ansøgningerne om støtte fra MUDP. Det er således i
høj grad lykkedes at dokumentere miljøeffekterne i den
konkrete kontekst, hvor de er blevet afprøvet.
Miljøeffekterne på samfundsniveau vil helt afhænge af
teknologiernes udbredelse. Som det fremgår af
analysen, er der ikke endnu nogen af løsningerne, som
er slået igennem. Ud over behovet for understøttende
international regulering indebærer konkurrencen fra
skibe baseret på nye brændstofteknologier også en
usikkerhed om de fremadrettede miljøeffekter. På den
baggrund vurderes miljøpotentialet til 3 på den
anvendte skala – det svarer til, at det er realistisk, men
usikkert, at de oprindeligt forventede miljøpotentialer
kan realiseres.
UDBREDELSE OG ERHVERVSPOTENTIALE
.
På tværs af
Vurdering
​​
​​
​​
​​
​
​
​​
​
​​
​​
​​
​​
​
​
​
​
​
​
​
​
UDBREDELSE
​
ERHVERVSPOTENTIALE
​​
de fire cases ses, at der i ingen eller kun meget
begrænset omfang er sket en kommercialisering af de
teknologiske løsninger, som er udviklet i projekterne. Til
sammenligning angiver de fire cases i deres
ansøgninger til MUDP en samlet forventning om
omsætninger på mere end 100 mio. kroner og ca. 100-
150 nye arbejdspladser.
Projektdeltagerne peger på behovet for regulering på
internationalt plan, som kan skabe en efterspørgsel hos
rederierne. Det er virksomhedernes oplevelse, at
rederierne på grund af de høje omkostninger ved at
foretage fx retrofit af eksisterende skibsmotorer,
afventer krav gennem international regulering før
investeringerne i nye løsninger sættes i gang.
Det er vigtigt i denne sammenhæng at holde for øje, at
skibsfarten er i global konkurrence. Rederierne ser
derfor på den samlede businesscase for installation
sammenholdt med viden om de farvande og dermed
SECA og NECA-områder, som skibene sejler i. Der er
ligeledes hos rederierne en opmærksomhed på, at
overholdelse af reglerne (compliance) ikke altid er
tilstrækkeligt.
Håndhævelse
af
reglerne
for
grænseværdier vil være nødvendigt for at skabe en
ligeværdig konkurrence mellem rederierne.
Samlet set fremstår det ikke sandsynligt, at løsningerne
kan opnå den oprindeligt forventede udbredelse. Derfor
vurderes det også mindre sandsynligt, at projekterne i
fuldt omfang kan realisere det erhvervspotentiale, som
oprindeligt blev forventet. Eftersom teknologierne er
veludviklede og miljøeffekterne veldokumenterede
beror dette dog i høj grad på, hvordan reguleringen og
konkurrencen fra andre teknologier udvikler sig.
SAMLET
.
Idet projekterne lykkedes med at udvikle de
REALISERING
.
På tværs af de fire cases ses, at
projekterne er lykkedes med at udvikle og afprøve de
teknologier, der er ansøgt om støtte til. I flere af
projekterne er der bygget videre på viden enten fra
tidligere MUDP-projekter eller fra de deltagende
virksomheders kerneforretning.
Evalueringen viser, at det er krævende at teste
løsninger i fuld skala på skibe i drift, fordi skibene har
individuelt design og fordi, driftssituationerne på
skibene med rystelser, fugt og forandringer i
temperaturer mm. påvirker teknologien – det sidste har
krævet tilpasninger undervejs. Selv om der kan udføres
tests af teknologien på demonstrationsanlæg, vil
udbredelse af teknologierne kræve en del individuel
tilpasning, og det er således svært at opnå let
skalerbare løsninger.
Med den anvendte vurderingsramme svarer
projekternes realisering til en gennemsnitlig score på 4.
Det er udtryk for, at projekterne i al væsentlighed er
lykkedes med at udvikle de teknologier og løsninger,
der er ansøgt om MUDP-støtte til.
MILJØPOTENTIALE
.
Flere af de udviklede teknologiske
teknologiske løsninger, men i overvejende grad har
udfordringer med at kommercialisere dem, bør MUDP
overveje, hvilke kriterier der bør gælde for projekter, der
søger støtte på dette område.
Den danske luftvision peger på, at ’Danmark skal være
førende på verdensmarkedet i at udvikle og levere
løsninger til indsatsen for renere luft’. Resultaterne af
de MUDP-støttede projekter viser, at de involverede
virksomheder har mulighed for at bidrage til indfrielse
35
løsninger er blevet testet og valideret, og der foreligger
således dokumentation af effekten fx i form af attester
fra uvildige GTS-institutter. De udviklede filterløsninger
(case 1, 2 og 4) renser udstødningsluften for ca. 99
procent af svovlpartiklerne, hvilket svarer til de
forventninger, som virksomhederne har angivet i
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
af luftvisionen, men at der er behov for regulering, som
bidrager til at skabe efterspørgsel.
IMOs ambitiøse strategi for nedbringelse af
skibsfartens udledning af drivhusgasser frem mod 2050
må forventes at skabe en del af denne regulering.
Samtidigt er det dog vigtigt at være opmærksom på, at
implementering af IMO-aftaler i regional og national
lovgiving er en langvarig proces. Fortsat MUDP-støtte
til denne type af projekter vil derfor betyde, at MUDP
som ordning bør forholde sig til tidshorisonten for
realisering af både miljø- og erhvervspotentiale ved de
udviklede løsninger.
36
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0043.png
7
Temaanalyse 3. Bæredygtigt byggeri
Nogle af caseprojekterne bygger videre på eller danner
grundlag for andre projekter, som har fået MUDP-
støtte. Det gælder projektet om upcycling af
konstruktionselementer i byggeriet, som både bygger
videre på erfaringer fra et projekt om at anvende
nedknust byggeaffald fra nedrevne bygninger og
danner grundlag for et andet projekt om at
automatisere selektiv høstning og klargøring af
byggematerialer til genbrug og upcycling. Derudover
gælder det projektet om det åndbare hus, som benytter
sig af byggematerialer udviklet i et andet MUDP-
projekt. Endelig gælder det projektet om
CemShale
Process,
hvor den udviklede procesteknologi i dag
indgår i et fyrtårnsprojekt i MUDP. Der er inddraget
perspektiver fra disse relaterede projekter i det omfang,
det har været relevant for at forstå udviklingsforløbet og
resultaterne i de udvalgte caseprojekter.
7.1 Introduktion til temaet
Byggebranchen står over for en større omstilling mod
et mere bæredygtigt byggeri. Det indebærer mere
cirkulære byggerier og en større forståelse for den
samlede værdikæde: fra produktion og valg af
materialer til selve byggeprocessen, den efterfølgende
drift og mulighederne for at genbruge materialerne
uden større værditab.
Bæredygtigt byggeri har været et fokusområde for
MUDP igennem ca. 10 år. Inden for temaet arbejdes
der med at fremme det bæredygtige byggeri gennem
styrkelse af netværk og viden på området samt
udvikling af nye miljøteknologiske løsninger. Det
gælder blandt andet i forhold til genanvendelse og
recirkulation af byggematerialer, brug af økologiske og
bæredygtige byggematerialer samt udvikling af
automatiserede teknikker og processer.
TEMAETS ROLLE I MUDP-PROGRAMMET
7.2 Teknologi- og miljøudvikling generelt
HOVEDTRÆK AF TEKNOLOGIUDVIKLINGEN
MUDP har siden 2015 støtte på i alt 29,5 mio. kroner til
13 projekter inden for bæredygtigt byggeri. Det mindste
tilskudsbeløb har været på ca. 0,3 mio. kroner og det
største på knap 7 mio. kroner De fleste projekter har
fået et tilskud på mindre end 3 mio. kroner.
Tilskudsgraden for projekterne har typisk ligget mellem
40 og 70 procent af det samlede projektbudget – og
med et gennemsnit på 48 procent.
VALG AF CASES
I fokusanalysen er der udvalgt fem caseprojekter inden
for bæredygtigt byggeri, jf. tabel 7.1.
Tabel 7.1. Valg af cases til fokusområdet
Projektnavn
Circle House – cirkulær økonomi i
den danske byggebranche
Bygningsintegrerede grønne facader
- fra vedbend til bynatur
Upcycling af konstruktionselementer i
byggeriet
Det åndbare hus
Investigation of the […] heat treat-
ment step in the CemShaleProcess
Note:
Der er igennem de senere år udviklet flere nye
produktionsteknologier, som har været med til at
fremme et mere bæredygtigt byggeri, ligesom der
løbende udvikles nye materialetyper. Det vedrører
blandt andet automatisering og digitalisering, fx brug af
robotteknologi,
3D-printteknologi
samt
kunstig
intelligens og simuleringsprogrammer. Disse løsninger
har bidraget til en mere effektiv byggeproces og har
derved bidraget til reduktion af materialespildet,
energiforbruget og CO
2
-udledningen mv.
Mange af teknologierne har dog endnu kun fået
begrænset udbredelse. Det hænger sammen med, at
der generelt er lang implementeringstid og lav
implementeringsgrad for nye løsninger inden for
byggeriet. Byggebranchen betegnes af mange, som en
meget fragmenteret og konservativ branche, hvor
informationsudveksling kan være kompliceret, og hvor
usikkerhed kan afholde mange af branchens aktører fra
at ibrugtage ny teknologi. Dertil kommer, at aktørerne
kan mangle de nødvendige kompetencer og midler til
at tage nye teknologier i brug.
Derfor er der over de seneste år generelt heller ikke
sket større teknologiske gennembrud, som har været
afgørende miljøudviklingen inden for byggeriet. Der er i
fremtiden et potentiale i at blive bedre til at udnytte og
sikre en bredere anvendelse af nye teknologier, som
kan bidrage til den bæredygtige omstilling af byggeriet.
OPRIDS AF MILJØUDVIKLINGEN
Type
Fyrtårn
Fyrtårn
UTD
UTD
UTD
Slutår
Ikke
afsluttet
Ikke
afsluttet
2022
2020
2023
Projektet
Investigation of […]
var oprindeligt ikke kategoriseret
under miljøtemaet bæredygtigt byggeri, men projektets fokus
er nært beslægtet hermed.
Projekterne repræsenterer en ret stor tematisk
forskellighed og dækker dermed et bredt område inden
for fokusområdet. Projekternes temaer omfatter blandt
andet genanvendelse af byggematerialer, reduktion af
CO
2
-udledning, bidrag til øget biodiversitet og
optimering af indeklima. Endelig vedrører projekterne
forskellige ressourcemæssige temaer såsom mursten,
beton, ruder, beplantning og problematiske stoffer.
Byggebranchen spiller en betydelig rolle for energi-
forbruget, udledningen af drivhusgasser samt affalds-
produktionen i Danmark. På nogle af disse parametre
er der i byggebranchen sket en gradvis forbedring over
37
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0044.png
årene, mens der på andre ikke er sket nogen mærkbar
udvikling eller måske ligefrem en forværring.
I Danmark kan ca. 40 procent af det samlede energi-
forbrug relateres til bygninger. Det niveau har været
nogenlunde konstant de seneste to årtier, jf. tabel 7.2.
Energien går primært til opvarmning, ventilation og
køling. Bygningers energiforbrug står for godt 20
procent af samfundets CO
2
-udledninger. Dermed er
byggeriet også en af de største bidragsydere til den
samlede CO
2
-udledning, om end niveauet har været
svagt faldende over årene (fra knap 30 procent i 2000).
Tabel 7.2. Bygningers procentandel af samlet
energiforbrug og CO
2
-emission.
Andel af samlet …
… energiforbrug
… CO
2
-emission
2000
36,7
28,5
2005
37,0
26,7
2010
38,5
26,2
2015
39,2
24,7
2017
38,9
22,7
perioden 2011-2020), jf. figur 7.2. Det skyldes dog i vidt
omfang, at meget bygge- og anlægsaffald indsamles til
anden endelig materialenyttiggørelse, hvilket indgår i
genanvendelsesmængderne – det er fx knust beton,
der anvendes til vejfyld eller støjvolde. Omkring en
tredjedel af alt bygge- og anlægsaffald indsamles
specifikt til genanvendelse, og dette niveau har været
nogenlunde konstant siden 2018.
Samlet set er der de seneste år kun sket få fremskridt
på nogle af de centrale miljøparametre inden for
byggeriet.
Figur 7.2. Håndteringen af bygge- og anlægsaffald,
2011-2020. Procentfordeling på behandlingsformer
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Note: Tabellen viser bygningernes andel af det samlede energiforbrug
og de samlede CO
2
-udledninger i Danmark i årene 2000-2017.
Energiforbruget er opgjort efter Energistyrelsens metode, der
omfatter energiforbrug til opvarmning, varmt vand,
indeklimaregulering og drift af anlæg til opvarmning m.v.
Endvidere indgår energiforbrug til belysning i bygninger, der
benyttes til andre formål end beboelse.
Produktion af byggematerialer og selve byggeprocessen for ca.
står herudover for 10 procent af CO
2
-udledningerne.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling.
Byggebranchen er også en af de største bidragsydere
til samfundets affaldsproduktion. Ca. 40 procent af al
affald stammer således fra bygge- og anlægsbranchen,
jf. figur 7.1. Det dækker over, at der hvert år bliver
genereret op imod fem mio. tons byggeaffald. Både den
totale affaldsproduktion i bygge- og anlægsbranchen
samt andelen af den samlede affaldsproduktion har
været støt stigende siden 2011.
Figur 7.1. Bygge- og anlægsbranchens affalds-
produktion, 2011-2020.
6
5
60
50
Anden endelig materialenyttiggørelse
Genanvendelse
Genanvendelse brutto (se note)
Forbrænding
Deponering
Note: Figuren viser produceret bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord)
opdelt på behandlingsform i årene 2011-2020. I årene 2018-
2020 er genanvendelsesmængderne opdelt i henholdsvis
genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse
baseret på Miljøstyrelsens estimater.
Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik.
7.3 Udvikling i reguleringen
OVERBLIK OVER GÆLDENDE REGULERING
4
3
2
1
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Affaldsproduktion
fra byggeri og
anlæg
Mio. tons (venstre)
Andel af samlet
affaldsproduktion (højre)
40
30
20
10
0
Bygge- og anlægsbranchen er reguleret gennem en ret
omfattende lovgivning og mange tekniske standarder.
Derfor spiller reguleringen også en afgørende rolle i
forhold til at skabe en mere bæredygtig branche. Det er
primært EU’s bygningsdirektiv og bygningsreglementet
(med hjemmel i Byggeloven), der udgør de regulerings-
mæssige rammer. Disse indeholder administrative
bestemmelser og tekniske krav til blandt andet
bygningers energimæssige ydeevne, tilgængelighed
og sikkerhed samt sundhedsmæssige forhold.
Historisk har reguleringen på området primært stillet
krav til, at byggeriet udføres og indrettes, så det er
tilfredsstillende i sikkerheds- og sundhedsmæssig
henseende, fx i form af brandkrav, regler for
bygningskonstruktioner og krav om radonsikring. De
seneste par årtier har reguleringen dog også stillet krav
til bygningers indeklima og energiforbrug, og specifikt
inden for de seneste år har bygningers klimapåvirkning
fået et større fokus.
38
Note: Figuren viser mængden af primært produceret affald i bygge- og
anlægsbranchen i årene 2011-2020 opgjort som den totale
mængde affald i alt (venstre akse) og som andel den samlede
mængde affald fra brancher og husholdninger (højre akse).
Affaldsmængderne er opgjort ekskl. jord.
Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik
Historisk set har der været en høj genanvendelses-
procent af det producerede affald (85-89 procent i
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
Fra 2023 er der indført en række nye klimakrav i
bygningsreglementet. Kravene udspringer af den
nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021 og
har til formål at nedsætte CO
2
-udledningen fra alt
nybyggeri. Konkret indebærer kravene, at der skal
udarbejdes en livscyklusanalyse for alle nybyggerier,
der kan dokumentere byggeriernes klimaaftryk, og at
bygninger over 1.000 m
2
derudover skal overholde en
CO
2
-grænseværdi på 12 kg CO
2
-ækv./m
2
/år.
Det forventes, at de nye krav kan medvirke til at
nedbringe klimaaftrykket fra byggeriet og generelt
modne byggebranchen til at bygge mere bæredygtigt
og fremme klimavenlige løsninger. Kravet om maksimal
CO
2
-udledning skærpes gradvist frem mod 2030,
hvilket giver virksomhederne mulighed for at udvikle
metoder og værktøjer til at effektivisere og reducere
udslip fra byggeprocesser og bygningsdrift. Derudover
fastsættes en ny CO
2
-grænseværdi fra 2025, som også
skal gælde for nybyggeri under 1.000 m
2
.
KOMMENDE REGULERING SOM KAN FÅ BETYDNING
FOR EFFEKTEN AF MUDP-PROJEKTER
kortlagt og sammensat allerede eksisterende
materialer og løsninger. Disse er blevet samlet i et
idékatalog, som har udgjort fundamentet for det videre
arbejde i projektet.
Som noget særligt nyskabende er det i projektet
lykkedes at udvikle et egentlig dispositionsforslag, der
viser, hvordan design for adskillelse kan anvendes i alle
byggeriets samlinger. Dispositionsforslaget er udbudt i
total- og hovedentreprise som en del af projektet og kan
tjene som standard for fremtidige cirkulære
byggeprojekter. Projektet er i den forbindelse i dialog
med Dansk Standard, som arbejder med at lave en
standard for cirkulært byggeri, hvortil konkret viden og
erfaringer fra projektet spiller en gavnlig rolle. En sådan
standard kan potentielt have en positiv betydning for
skalerbarheden
af
cirkulære
materialer
og
produktionsmetoder i byggebranchen.
Efter projektets start har flere projektdeltagerne
desuden etableret et partnerskab kaldet Circle House
Lab, som består af over 90 virksomheder fra den
danske byggebranche. Partnerskabet skal bidrage til at
udbrede og implementere viden om cirkulær økonomi
inden for dansk byggeri, blandt andet ved at lave og
udgive en række publikationer med erfaringer fra
projektet.
Projektet er stadig i realiseringsfasen, men meget tyder
på, at projektet kommer til at opfylde målsætningen om
at opføre 60 almene boliger, hvor 90 procent af
byggematerialerne kan genbruges uden at tabe
nævneværdig værdi. Dermed vil projektet lykkes med
at demonstrere cirkulært byggeri i fuld skala. Ved
projektets start var der kun få etablerede og vel-
afprøvede cirkulære systemløsninger, og de var kun
demonstreret i en række mindre projekter. I den
forstand er de cirkulære byggeprincipper i projektet
gået fra primært at befinde sig i et udviklingsstadie til at
blive testet og demonstreret og forventeligt
implementeret i fuld skala, når projektbyggeriet er
færdigt. Projektet er dog blevet forsinket betydeligt i
forhold til den oprindelige tidsplan.
Case 2: Bygningsintegrerede grønne facader
I projektet er der udviklet en grøn facadesystemløsning,
der kan integreres i det eksisterende byggetekniske
system. Dette er nyt i forhold til de eksisterende
løsninger på markedet, som typisk kobles på det
eksisterende system enten som beplantning på terræn
eller på facaden. Den nye løsning kan potentielt
medføre, at udgifterne til byggematerialer i forbindelse
med grønne facadesystemløsninger reduceres.
I projektet har der været fokus på, at vækstmediet i den
grønne facade kan sikre den rette vandfordeling og de
rette vækstbetingelser for planterne. Dertil kommer, at
både vækstmediet og selve beplantningen af sig selv
kan bevare et æstetisk flot udtryk i vinterhalvåret, hvor
beplantningen visner. Dette er også nyt i forhold til de
eksisterende løsninger på markedet. Formålet med
disse elementer af løsningen er at mindske behovet for
39
I de kommende år forventes det, at flere af tiltagene i
strategien for bæredygtigt byggeri og kravene i den
frivillige bæredygtighedsklasse vil blive implementeret i
lovgivningen og dermed få betydning for den
fremadrettede teknologi- og miljøudvikling i byggeb-
ranchen. Som nævnt er der allerede indført krav om
livscyklusanalyser og en CO
2
-grænseværdi ved
nybyggeri, men der arbejdes også med at realisere
andre tiltag og krav, som skal bidrage til at skabe en
mere bæredygtig byggebranche og nå målsætningen
om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med
70 procent i 2030.
Derudover kan EU’s nye taksonomi for bæredygtig
finansiering nu og i fremtiden få stor betydning for
byggeriets
aktører.
EU’s
taksonomi
er
et
klassifikationssystem, der definerer, hvornår en
økonomisk aktivitet eller investering er miljø- og
klimamæssig bæredygtig. Det vil med andre ord sikre
en fælles standard for bæredygtighed, herunder i
byggebranchen. Det kan betyde en stigning i
efterspørgslen på bæredygtige løsninger i byggeriet,
som lever op til kriterierne i taksonomien.
7.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne
Case 1: Circle House
I projektet er det lykkedes at inddrage en lang række
forskellige store byggeproducenter og -leverandører og
i samarbejde finde, teste og demonstrere forskellige
byggematerialer og materialeløsninger, som kan
anvendes i byggerier, der baserer sig på princippet om
design for adskillelse. Det gælder i forhold til det rent
byggetekniske, herunder hvordan man samler
materialerne og adskiller dem igen. Det gælder også i
forhold til det juridiske, herunder hvordan man kan
bygge med design for adskillelse og samtidig overholde
gældende lovgivning. I projektet er der som sådan ikke
udviklet nye materialer og løsninger, men i stedet
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
at vedligeholde den grønne facade og dermed også
mindske de løbende driftsomkostninger.
Derudover har der i projektet været fokus på at udvikle
nye typer af beslag, som kan sikre, at den
bagvedliggende konstruktion ikke beskadiges, fx via
fugtophobning, brandspredning eller kuldebroer. Disse
forhold er blevet testet undervejs i udviklingsfasen via
en mock-up. Der er behov for at gennemføre flere tests
i fremtiden – over en længere periode – når byggeriet
er fuldt gennemført for at finde ud af, hvordan
beslagene påvirker den bagvedliggende konstruktion.
Den udviklede løsning kan siges at have bevæget sig
fra et udviklingsstadie til et vækststadie (på kanten til et
modenhedsstadie). Ved projektets start skulle
teknologien til bygningsintegrerede grønne facader
udvikles og testes. I dag er teknologien ved at blive
produceret og implementeret i fuld skala i et byggeri.
Det forventes, at produktet vil blive markedsført i løbet
af 2023.
Case 3: Upcycling af konstruktionselementer i
byggeriet
Projektet er lykkedes med at udvikle og demonstrere
nye løsninger til cirkulært byggeri gennem upcycling af
tre typer af byggematerialer: (i) beton fra nedrevne
bygninger, (ii) mursten med cementmørtel og (iii)
brugte ruder. Alle byggematerialerne er indbygget i to
konkrete byggeprojekter i fuld skala. Dermed er der
udviklet og implementeret nye genanvendelses-
muligheder for tre typer af byggematerialer, som alle
udgør store affaldsfraktioner i byggeriet. Projektet har
derudover bidraget med ny viden om, hvordan man
skaber de mest optimale praksisser og processer på
tværs af den cirkulære værdikæde for de tre typer af
byggematerialer.
De realiserede løsninger til upcycling af de tre typer
byggematerialer indeholder både nye innovationer og
videreudviklinger af eksisterende teknologier og
metoder på området. Fx baserer løsningen til upcycling
af mursten sig på en ny metode til at udskære mursten
med cementmørtel, mens løsningen til upcycling af
beton bygger på erfaringer fra et tidligere MUDP-støttet
projekt, som havde vist, at det var muligt at anvende
nedknust byggeaffald fra nedrevne bygninger som
tilslag i nye betonkonstruktioner.
Den udviklede til løsning til upcycling af brugte ruder
sælges i dag på markedet, om end i en lidt anden form
(som et skillevægselement) end oprindeligt tiltænkt.
Løsningen kan dermed siges at have nået et
modenhedsstadie. Hvad angår løsningerne til
upcycling af mursten og beton er der stadig vej endnu,
før løsningerne er fuldt markedsmodne. Løsningen til
upcycling af mursten videreudvikles i et nyt MUDP-
projekt, mens der for nuværende ikke arbejdes videre
med upcycling af beton.
Case 4: Det Åndbare Hus
I projektet er der opført et test- og demonstrationshus
bestående af diffusionsåbne byggekonstruktioner og
afgasningsfrie byggematerialer. Huset er som en del af
projektet blevet brugt til at afprøve nye løsninger på
området, som der hidtil ikke har været fuld
dokumentation for, og skal fremadrettet bruges til
inspiration og til at udbrede viden om at bygge
diffusionsåbne huse. Projektet har ikke haft som mål at
opnå bestemte resultater, men at tilvejebringe ny viden
om de anvendte metoder og materialer.
Projektet har haft som mål at teste og dokumentere
betydningen af byggemetoden og byggematerialerne
for indeklimaet (herunder afgasning og fugt) samt CO
2
-
udledningen. Det er i den forbindelse lykkedes at
tilvejebringe ny dokumentation for deres egenskaber,
om end der har også været visse udfordringer med flere
af de gennemførte undersøgelser. Fx er målingerne af
luftskiftet og afgasningen af kemiske stoffer utilsigtet
blevet gennemført under ekstreme forhold, hvilket kan
have påvirket undersøgelsesresultaterne. Der er derfor
behov for flere (opfølgende) undersøgelser.
De diffusionsåbne byggekonstruktioner og de
afgasningsfrie byggematerialer kan siges at befinde sig
i et modenhedsstadie. I regi af projektet er de blevet
testet og dokumenteret, og efter projektet er de i et vist
omfang blevet markedsført og solgt til andre
virksomheder. Inden projektet havde projektleder-
virksomheden dog allerede benyttet sig af bygge-
metoden og byggematerialerne i mange år, selvom der
ikke var fuld dokumentation for metoden og
materialernes egenskaber. I den forstand befandt
løsningerne sig både i et udviklingsstadie og et
modenhedsstadie ved projektets start.
Case 5: Investigation of the essential heat
treatment step in the CemShaleProcess
Projektet har udviklet og afprøvet en procesteknologi,
der kan omdanne lerholdige råmaterialer til
supplerende cementmaterialer. Konkret er projektet
lykkedes med at screene og udvælge et egnet
råmateriale til processen, teste og undersøge
materialets egenskaber, forberede og fastlægge den
optimale proces for bearbejdning af materialet samt
eftervise processen i kontinuerlig drift i et pilotanlæg.
Procesteknologien var i sig selv ikke ukendt ved
projektets opstart, men projektet har formået at
optimere teknologien, sådan at der kan produceres et
materiale af stabil og høj kvalitet og med store CO
2
-
besparelser.
Oprindeligt fokuserede projektet på lerholdige
materialer som faste sedimenter (skifer), men dette
ændrede sig inden projektopstart til løse sedimenter
(lerholdig jord). Derudover var det planen, at processen
skulle eftervises på et lejet pilotanlæg i Tyskland, men
dette ændrede sig til et anlæg, som projektleder-
virksomheden selv udviklede. Begge ændringer
skyldtes, at virksomheden fik tilskud fra EIC Accelerator
til at udvikle procesteknologien til omdannelsen af
skifer og udviklingen af et pilotanlæg, inden
virksomheden fik tildelt MUDP-støtte. I praksis har det
betydet, at projektledervirksomheden har arbejdet med
to parallelle udviklingsprojekter (i regi to af forskellige
40
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
støtteordninger), der hver især skulle undersøge de
optimale processer for at omdanne lerholdige
materialer – hhv. som faste og løse sedimenter – til
supplerende cementmaterialer.
Selve procesteknologien kan siges at have bevæget
sig fra et udviklingsstadie til et implementeringsstadie.
Planen, at procesteknologien skal implementeres i fuld
skala og derefter kommercialiseres. Det følger af, at
teknologien i dag indgår i et fyrtårnsprojekt i MUDP,
som har til formål at opføre og drive et
demonstrationsanlæg i fuld skala til produktion af
supplerende cementmaterialer, og at virksomheden i
den forbindelse har fået tilsagn om salg fra en stor
betonproducent, når anlægget står færdig.
at følge dens udvikling med hensyn til absorbering af
CO
2
, vandforbrug og opsamling af regnvand samt
temperatursænkning og støjreduktion i gademiljøet.
Derudover vil det blive registreret, hvilke insekter og
fugle facaden tiltrækker.
Facadeproducenten (en af projektdeltagerne) er
desuden i gang med at lave en miljøvaredeklaration,
som skal vise facadeløsningens miljøpåvirkning.
Case 3: Upcycling af konstruktionselementer i
byggeriet
I projektet er der dokumenteret konkrete miljøeffekter
for de tre upcyclede byggematerialer beton, mursten og
ruder i form af affaldsreduktioner og CO
2
-besparelser.
Konkret er der på tværs af de to casebyggerier opnået
en affaldsreduktion på 1.377 ton og en CO
2
-besparelse
på 44 ton CO
2
i forhold til benchmark.
Det vurderes derudover, at der ved fremtidige byggerier
er potentiale til at opnå endnu større miljøeffekter ved
at optimere metoderne og processerne bag løsninger-
ne. Fx vil der kunne opnås en væsentlig højere CO
2
-
besparelse, hvis murelementerne kan monteres på en
stålramme med en høj genanvendelsesprocent frem for
at tilføre beton til mureelementerne.
Det er umiddelbart ikke muligt at foretage en
opskalering af miljøeffekterne til aggregeret niveau. Det
skyldes, at der indtil videre kun er konstateret
begrænset ibrugtagning af en af de tre udviklede
løsninger til upcycling af byggematerialer, og at det
eksakte omfang er usikkert.
Case 4: Det Åndbare Hus
I projektet er det blevet påvist, at det umiddelbart er
muligt at opnå en acceptabel luftfugtighed uden – eller
kun med minimal brug af mekanisk ventilation – ved at
bygge et hus med diffusionsåbne konstruktioner. Dette
kan være med til at reducere det samlede energibehov
og de samlede omkostninger i huset. Der foreligger dog
ikke nogen estimater af, hvor meget energiforbruget
kan forventes reduceret, eller hvor meget omkostning-
erne til anlæg og drift af mekanisk ventilation kan
reduceres.
Resultaterne vedrørende luftfugtigheden i huset
afhænger af, hvilke diffusionsåbne konstruktioner der
anvendes. I huset blev der indsat og testet tre
forskellige typer af ydervægskonstruktioner, hvoraf
målinger af temperaturen, træfugten og den relative
luftfugtighed i to af konstruktionerne viste
uproblematiske værdier. For den tredje konstruktions-
type blev der målt for høje fugtniveauer, hvilket betød,
at denne ydervægskonstruktion havde en høj risiko for
fugtrelaterede skader.
Derudover er det i projektet blevet dokumenteret, at
demonstrationshuset har en lavere klimapåvirkning end
et referencehus. Konkret har en livscyklusanalyse vist,
at huset har en klimapåvirkning på 3,23 kg CO
2
-
ækv./m
2
/år, mens et konventionelt referencehus har en
klimapåvirkning på 7,32 kg CO
2
-ækv./m
2
/år. Der er dog
efterfølgende konstateret flere unøjagtigheder i de
41
7.5 Miljøeffekter i caseprojekterne
Case 1: Circle House
Da projektet stadig er i realiseringsfasen, kan der
endnu ikke fremvises nogen konkrete miljøeffekter.
Beregninger i dispositionsforslaget viser dog, at det
umiddelbart er muligt at nå målsætningen om, at 90
procent af byggematerialerne i det konkrete
byggeprojekt kan genbruges. Det vil forventeligt
medføre en væsentlig miljøeffekt i projektet, særligt i
forhold til at minimere bortskaffelsen af bygge-
materialer og reducere CO
2
-forbruget i forbindelse med
fremstillingen af byggematerialer. Der foreligger
imidlertid (endnu) ingen beregninger af, hvor stor
miljøeffekten konkret kan forventes at være.
I projektet arbejdes derudover med at udvikle to
værktøjer, som kan hjælpe til at efterleve principperne
om cirkulært byggeri. Disse værktøjer kan potentielt
have indirekte miljøeffekter i dette såvel som i andre
(fremtidige) byggeprojekter. Det ene værktøj består af
en standardiseret metode til at vurdere, hvor stor en
andel af byggematerialerne i et byggeprojekt, som kan
skilles ad og genbruges. Dette værktøj er allerede
blevet benyttet af en anden virksomhed i forbindelse
med et andet byggeprojekt. Det andet værktøj består af
en digital model for et materialepas, som kan opbevare
oplysninger om de anvendte byggematerialer for
eftertiden. Det skal sikre, at det er muligt at drifte og
vedligeholde byggeriet ud fra cirkulære principper, når
byggeriet i projektet er færdigt.
Case 2: Bygningsintegrerede grønne facader
Da projektet ikke er afsluttet endnu, kan projektet ikke
fremvise nogen endelige miljøeffekter. Ikke desto
mindre har foreløbige simuleringer i projektet vist, at
den grønne facadesystemløsning kan reducere støjen
i gademiljøet med 2 dB svarende til omkring 15 procent
af den oplevede lyd. Simuleringer har også vist, at
facaden kan reducere temperaturen i gademiljøet om
sommeren via fordampning og lavere overflade-
temperatur på planterne.
Projektets endelige resultater vil vise sig, når facade-
systemløsningen implementeres i fuld skala. Facaden
vil blive udstyret med sensorer, sådan at det er muligt
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
anvendte metoder og data i beregningerne i analysen.
Det hænger sammen med, at mange af de anvendte
byggematerialer i demonstrationshuset ikke er
almindeligt kendte, og at der derfor ikke foreligger
retvisende data for disse. Det er vurderingen, at CO
2
-
besparelserne reelt er større.
Det er endnu usikkert, hvilken betydning de anvendte
konstruktioner og materialer har for luftkvaliteten. Det
skyldes, at der har været visse udfordringer med at
gennemføre undersøgelser heraf. I en indledende
måling af luftkvaliteten blev der konstateret et for lavt
luftskifte og en høj koncentration af flere uønskede
stoffer i husets indeklima. Disse resultater kan dog
have været påvirkede af, at målingerne utilsigtet blev
lavet under ekstreme forhold, idet der ingen form for
ventilation var i huset i måleperioden. I en senere
måling af luftkvaliteten, hvor undersøgelsesforholdene
var mere normaliserede, var koncentrationen af de
uønskede stoffer reduceret væsentligt, og det blev på
den baggrund vurderet, at luftkvaliteten var acceptabel
til beboelse. Der er behov for flere undersøgelser
(blandt andet over længere tid) for at kende til de
nøjagtige miljøeffekter, hvad angår luftkvaliteten.
Case 5: Investigation of the essential heat
treatment step in the CemShaleProcess
I projektet er der dokumenteret substantielle
miljøeffekter af den udviklede procesteknologi, der kan
omdanne lerholdige råmaterialer til supplerende
cementmaterialer. Konkret har undersøgelser i
projektet vist, at det supplerende cementmateriale kan
erstatte op til 35 procent af den endelige cement, og at
materialet har 95 procent mindre CO
2
-udledning end
den cement, det erstatter. Det betyder samlet set, at
løsningen kan reducere CO
2
-udledningen fra
cementproduktionen med op til en tredjedel.
Da teknologien stadig er i implementeringsfasen, er der
endnu ikke sket nogen udbredelse. Derfor er det heller
ikke muligt at vurdere miljøeffekterne på aggregeret
niveau. Ikke desto mindre rummer teknologien et stort
potentiale for udbredelse. Det skyldes, at der allerede
nu er indgået en aftale om salg med en af de største
beton-producenter på globalt plan, hvilket kan være
med til at accelerere udbredelsen.
Selve byggeprojektet er blevet udbudt på markedet og
har modtaget flere tilbud inden for den udbudte ramme.
I det der er tale om et alment boligbyggeri, har det
været et krav, at boligerne opføres inden for et såkaldt
maksimumsbeløb. Dermed har projektet demonstreret,
at cirkulære byggerier kan fungere på markedsvilkår og
til normalpris for almene boliger. I den forbindelse skal
det bemærkes, at projektet involverer en stor og bred
kreds af forskellige byggeproducenter og leverandører,
som kan være med til at udbrede og kommercialisere
de cirkulære løsninger i byggesektoren.
Som tidligere nævnt er projektet i dialog med Dansk
Standard, som arbejder med at lave en standard for
cirkulært byggeri, hvortil konkret viden og erfaringer fra
projektet spiller en tjenlig rolle. Det samme er tilfældet
med Miljømærkning Danmark, der arbejder på at
svanemærke bæredygtigt og cirkulært byggeri. Det må
forventes, at sådanne standarder kan være med til at
fremme efterspørgslen på cirkulære byggerier i
byggebranchen, men størrelsen er selvfølgelig usikker.
Selv hvis de cirkulære byggeprincipper kommer til at
opnå stor udbredelse, er det dog ikke sikkert, at der vil
være tilsvarende erhvervseffekter på samfundsniveau.
Det skyldes, at omfanget af nybyggeri må antages at
være upåvirket, og at der derfor primært vil være tale
om andre og mere bæredygtige produktionsmetoder.
Det betyder også, at projektet formentlig primært skal
bedømmes på dets miljøpotentiale.
Case 2: Bygningsintegrerede grønne facader
Den grønne facadesystemløsning er ved at blive
produceret og implementeret i et byggeprojekt i fuld
skala. Derudover opføres facadeløsningen i et stort
demonstrationsprojekt, som præsenteres på verdens-
kongressen for bæredygtig og inkluderende arkitektur i
København i sommeren 2023. Disse to projekter vil
forventeligt give en god eksponering af løsningen.
Facaden er desuden ved at blive lanceret som
produktkollektion på markedet af producenten og
forventes at kunne blive solgt efter sommeren 2023.
Der er gennem projektet skabt et tæt samarbejde
mellem de forskellige deltagende virksomheder blandt
andet med en ambition om lancering af produktet på
europæisk niveau. Projektdeltagerne oplyser, at der
allerede nu er en stor efterspørgsel på produktet, og de
vurderer, at mulighederne for opskalering og
optimering af produktet er gode.
De fremtidige erhvervseffekter forudsætter, at facade-
systemløsningen kan sælges til en konkurrencedygtig
pris. Det indebærer dels, at etableingsomkostningerne
kan reduceres i forhold til de eksisterende løsninger,
fordi de kan integreres i det eksisterende system, dels
at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne kan
reduceres, fordi vækstmediet for planterne kan sikre
den rette vandfordeling og de rette vækstbetingelser.
Case 3: Upcycling af konstruktionselementer i
byggeriet
De udviklede løsninger til upcycling af
byggematerialerne beton, mursten og ruder er taget i
42
7.6 Erhvervseffekter i caseprojekterne
Case 1: Circle House
I projektet er de cirkulære byggeprincipper ved at blive
implementeret i et byggeprojekt i fuld skala. Det
planlagte boligbyggeri kommer til at bestå af 60 almene
boliger (både i form af række- og etagehuse) og
dermed blive verdens første cirkulære almene byggeri.
Det kan potentielt bevirke, at flere almene boliger
opføres efter i cirkulære byggeprincipper. Der foreligger
imidlertid ingen beregninger af de erhvervsmæssige
effekter i projektet eller af det forventede fremtidige
erhvervspotentiale.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0049.png
brug i to byggeprojekter i fuld skala. Disse bygge-
projekter har et stærkt æstetisk udtryk og kan bidrage
til at udbrede kendskabet til de udviklede løsninger.
Derudover har data om timeforbruget i bygge-
projekterne vist, at projekterne har skabt flere nye
arbejdspladser på tværs af værdikæden (om end det
ikke er alle jobs, der har været direkte værdiskabende).
En totaløkonomisk analyse har derudover vist, at
anvendelsen af de tre typer af upcyclede materialer i de
to byggeprojekter har været dyrere sammenlignet med
benchmarkmaterialer. Det skyldes især, at der blev
brugt flere ressourcer på arbejdskraft. Det hænger
formentlig sammen med, at der er tale om førstegangs-
produktioner for alle byggematerialerne. Forventningen
er, at det i fremtiden er muligt at effektivisere
processerne bag løsningerne og dermed potentielt
gøre dem økonomisk favorable.
Den udviklede til løsning til upcycling af brugte ruder
sælges i dag på markedet, om end i en lidt anden form
end oprindelig tiltænkt. Det skyldes, at der har været
udfordringer forbundet med at sikre et tilstrækkeligt
lysindfald. Derfor sælges løsningen i dag som et
skillevægselement. Med hensyn til de to andre
løsninger, så markedsføres de ikke for nuværende, og
der er umiddelbart heller ikke noget, der tyder på, at de
bliver det foreløbigt. Det skyldes blandt andet, at
løsningernes skalerbarhed er udfordret af, at de er nødt
til at blive standardiseret og automatiseret yderligere for
at spille sammen med eksisterende systemer.
Løsningen for upcycling af mursten videreudvikles i et
nyt MUDP-støttet projekt, mens der ikke arbejdes
videre med løsningen til upcycling af beton.
Case 4: Det Åndbare Hus
I projektet er der skabt begrænsede erhvervsmæssige
effekter. Det hænger sammen med, at projektleder-
virksomheden efter projektets afslutning er gået
konkurs (hvilket dog ikke har været relateret til selve
projektet) og dermed ikke har kunnet være den direkte
eksponent for projektets resultater.
Virksomheden nåede dog at markedsføre og anvende
principperne for diffusionsåbne byggekonstruktioner i
flere større byggeprojekter. Derudover er der gennem-
ført salg af nogle af byggematerialerne, som indgik i
projektet via et underselskab, som er fortsat efter
konkursen. Projektledervirksomheden vurderer, at
projektet har været afgørende for at markedsføre og
sælge de udviklede teknologier, fordi det nu er blevet
lettere at fremlægge dokumentation for byggemetoden
og materialernes egenskaber. Selve demonstrations-
huset står stadig og kan tjene som inspiration for
aktører på markedet.
Case 5: Investigation of the essential heat
treatment step in the CemShaleProcess
Projektledervirksomheden har indgået en aftale med en
af de største betonproducenter på globalt plan om at
opføre en kommerciel fabrik til produktion af
supplerende cementmaterialer baseret på den
udviklede procesteknologi. Opførelsen af fabrikken
(demonstrationsanlægget i fuld skala) er en del af et
fyrtårnsprojekt i MUDP. Når fabrikken står færdig,
kommer betonproducenten til at aftage produktet på
markedsvilkår samt bistå med udrulningen og
implementeringen af teknologien bredt i deres koncern.
Derudover har projektledervirksomheden fået tilsagn
om salg fra en række andre betonproducenter. Det har
ført til, at virksomheden stort set har udsolgt hele
fabrikkens produktionskapacitet, inden fabrikken står
klar. Det er til trods for, at virksomheden ikke har brugt
nogen ressourcer på at markedsføre produktet.
Virksomheden vurderer dog at have en fordel i, at
produktet er af høj kvalitet og med gode miljømæssige
effekter samtidig med, at det er billigt at producere med
den udviklede procesteknologi og derfor kan tilbydes til
en konkurrencedygtig pris.
7.7 Samlet resultatvurdering for bæredygtigt
byggeri
I figur 7.3 er det illustreret, hvordan løsningerne har
udviklet sig igennem projektforløbene i forhold til
teknologisk og kommerciel modenhed. Cirklerne
angiver status ved starten af projektforløbene, mens
firkanterne angiver status ved projektets slutning. Det
er karakteristisk, at flere af løsningerne teknisk er på et
modent stadie ved afslutningen af projekterne, og at
flere af løsningerne er introduceret og/eller har fået
fodfæste på markedet.
Figur 7.3.
Overblik over projekternes udvikling i
MUDP-forløbet og status ift kommercialisering
Teknologi status
(fra projektopstart frem til nu)
Markeds-
udbredt
teknologi
Markeds-
introduceret
teknologi
Case 4:
Det
åndbare hus
Case 1: Circle House
Case 2:
Bygningsintegrerede
grønne facader
Case 3:
Upcycling af
konstruktions-
elementer
Teknisk
afprøvet
teknologi
Case 5:
Cem-Clay
Process
Uprøvet
teknologi
Realiseret udviklingstrin
i MUDP-projektet
Figur 7.4 sammenfatter vurderingen på tværs af
projekterne i forhold til deres realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale. Scoringsmodellen er
beskrevet i kapitel 4, hvortil der henvises. Vurdering-
erne er baseret på de konkrete projekter, som har
indgået i analysen. Resultaterne kunne have været
anderledes for en anden gruppe af projekter, men der
er omvendt ikke nogen grund til at antage a priori, at de
undersøgte projekter adskiller sig på en bestemt og
systematisk måde. Generelt fremstår det sandsynligt,
43
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0050.png
men dog fortsat usikkert, at de oprindelige
forventninger til løsningernes miljø- og erhvervs-
potentiale kan realiseres.
Figur 7.3. Vurdering af projekternes realisering og
effekter
REALISERING
.
I alle de analyserede projekter inden for
bæredygtigt byggeri er det i al væsentlighed lykkedes
at realisere den teknologiudvikling, som der er ansøgt
om støtte til. I nogle projekter har der været enkelte
afvigelser eller udfordringer i forhold til de forventede
resultater eller gennemførte undersøgelser, men i det
store og hele har projekterne udviklet eller
demonstreret de planlagte teknologier.
Stort set alle teknologierne kan siges at have bevæget
sig henimod et ret højt modenhedsstadie. Det er et
fællestræk for flere af løsningerne, at de befandt sig i
en tidlig livscyklusfase ved projektets start, men at de
ved projektets afslutning er blevet implementeret i et
demonstrationsprojekt eller et konkret byggeprojekt i
fuld skala. Derudover er de fleste af de udviklede
teknologier allerede markedsført eller også har de vist
et kommercielt potentiale.
MILJØPOTENTIALE.
I de fem caseprojekter vedrører
Løsningerne inden for bæredygtigt byggeri er derved
samlet set tættere på markedet end det er tilfældet for
projekter inden for de øvrige analysetemaer. Alligevel
er den realiserede udbredelse endnu forholdsvis
begrænset og løsningerne er generelt tidligt i deres
kommercialiseringsfase.
Ikke desto mindre er der store forventninger til
teknologiernes fremtidige udbredelse og kommercielle
potentiale blandt flere af projektdeltagerne. Der er i
flere tilfælde planlagt markedsintroduktion på inter-
nationalt niveau. Det gælder projektet om
bygningsintegrerede grønne facader, hvor løsningen er
ved at blive lanceret som produktkollektion på det
europæiske marked. Det gælder også projektet om
CemShale Process, hvor projektledervirksomheden
har fået tilsagn om salg fra en af de største
betonproducenter på globalt plan, som kommer til at
aftage produktet på markedsvilkår samt bistå
implementeringen af teknologien bredt i deres koncern.
For nogle af løsningerne – men ikke alle – må der selv
ved en stor udbredelse af teknologierne forventes
betydelige fortrængningseffekter på samfundsniveau.
7.8 Betydning af regulering og andre faktorer
for projekternes succes
Der er flere eksempler på, at reguleringen på området
har haft betydning for projekternes realisering og
succes. I nogle projekterne har den nuværende
regulering været en vanskeliggørende faktor. Det
gælder fx Circle House, hvor bygningsreglementets
krav om bygningskonstruktioners tæthed har været en
udfordring i forhold til at bygge efter princippet om
design for adskillelse. I projektet om bygnings-
integrerede grønne facader har lovgivningen til
gengæld været en drivkraft bag projektets tilblivelse.
Her var der i lokalplanen et ønske om mere bynatur,
herunder etableringen af grønne facader.
Derudover er der i flere af projekterne en opfattelse af,
at ny eller kommende regulering vil få stor betydning for
teknologiernes relevans. Det gælder i særdeleshed de
nye klimakrav i bygningsreglementet, der forventes at
kunne fremme mere bæredygtige løsninger i byggeriet,
fx supplerende cementmaterialer med lav klima-
påvirkning. Det gælder også EU’s nye taksonomi for
bæredygtig finansiering, der forventes at kunne blive en
drivkraft, når det kommer til at fremme bæredygtige
investeringer i byggeriet, efterhånden som flere
virksomheder bliver omfattet af rapporteringskravet.
I flere af projekternes nævnes det desuden, at
livscyklusvurderinger i sig selv er et brugbart redskab til
at vurdere bygninger og byggematerialers miljø- og
klimapåvirkninger, men at der er basis for at optimere
metoden bag. Der er i flere af projekterne en opfattelse
af, at der er behov for at udvikle et mere omfattende og
retvisende datagrundlag til brug for livscyklus-
vurderingerne, og at miljøeffekterne af udviklede
teknologier i projekterne reelt er større, end de
gennemførte livscyklusvurderinger viser.
44
miljøeffekterne primært reduktion af CO
2
-udledninger
eller en besparelse af byggematerialer. De vedrører
dog også andre effekter som fx støjreduktioner, øget
biodiversitet og optimering af indeklima.
Der kan påvises konkrete miljøeffekter i de afsluttede
projekter, og de er i flere tilfælde af betydelig størrelse.
Miljøeffekterne begrænser sig dog for de flestes
vedkommende endnu til de projektsammenhænge, de
er konstateret i, mens miljøpotentialet på samfunds-
niveau endnu er usikkert. Ikke desto mindre er det
sandsynligt, at flere af de udviklede teknologier
fremadrettet har potentiale til at bidrage til væsentlige
miljøeffekter også på aggregeret niveau.
Det gælder eksempelvis projektet om CemShale
Process, som har udviklet et supplerende cement-
materiale, der kan reducere CO
2
-udledningen fra
cementproduktion med op til en tredjedel. Samtidig har
projektledervirksomheden indgået en aftale om salg
med en af de største betonproducenter på globalt plan,
hvilket kan accelerere udbredelsen af materialet.
UDBREDELSE OG ERHVERVSPOTENTIALE.
Flere af
løsningerne er som nævnt allerede introduceret på
markedet, mens andre er mindre langt fremme.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0051.png
8
Temaanalyse 4. Spildevandsrensning
8.2 Udvikling i reguleringen
REGULERINGEN AF SPILDEVANDSUDLEDNINGER
Indenfor spildevandsområdet er der undersøgt cases,
som handler om nye tendenser i spildevandsrensning
på almene renseanlæg, herunder særligt rensning for
komplekse miljøfremmede stoffer og forurening fra
overløb.
8.1 Introduktion til temaet
Spildevand
‒
herunder
spildevandsrensning,
kloakforsyning og klimatilpasning ‒ har udgjort det
største strategiske støtteområde siden MUDP’s start.
Analysen fokuserer på nye tendenser i spildevands-
rensning på almene renseanlæg, herunder særligt
rensning for medicinrester, mikroplast og forurening fra
overløb.
Afgrænsningen giver mulighed for at belyse
progressionen i forureningsbekæmpelse og regulering
inden for spildevand. Det traditionelle fokus på at
mindske forurening med kvælstof, fosfor, organisk stof,
tungmetaller og oliestoffer i de første vandmiljøplaner,
og amternes recipientkvalitetsplanlægning, er blevet
suppleret at et stigende fokus på komplekse miljø-
fremmede stoffer (fx PFAS og mikroforurenende stoffer
i form af medicinrester, bakterier, mikroplast).
Desuden tager teknologierne inden for spildevands-
rensning enten direkte eller indirekte sigte på
udledningsreduktioner og dermed på miljøeffekter, der
under de rette betingelser, vil kunne kvantificeres.
Afgrænsningen betyder, at mange andre undertemaer
inden for spildevand er fravalgt. Fx fokuseres der ikke
på energioptimering, biogasproduktion og slam i
relation til drift af renseanlæg, selv om det også har
været vigtige indsatsområder for MUDP-støtte indenfor
de senere år.
VALG AF CASES
Forureningsbekæmpelsen og den tilhørende regulering
i relation til spildevand har i en periode fra 1980’erne og
indtil for nyligt haft overvejende fokus på at mindske
udledningen af organisk stof, næringssalte, tung-
metaller, og oliestoffer (PAH’er) til vandmiljøet. Med
udgangspunkt i den første Vandmiljøplan fra 1987 blev
der fastsat grænseværdier for de koncentrationer af
organisk stof (COD/BI5), fosfor og kvælstof, som det
var tilladt at udlede fra de kommunalt ejede, almene
renseanlæg. Sideløbende hermed blev der særligt op
gennem 1990’erne investeret i en massiv udbygning
med
mere
avancerede
renseklasser
og
renseteknologier på de almene renseanlæg.
Samtidig
spillede
amternes
recipientkvalitets-
planlægning, hvor der blev fastlagt miljøkvalitetskrav
for indholdet af forurenende stoffer i vandløb, søer,
fjorde mv., en afgørende rolle med hensyn til at
begrænse spildevandsudledningen fra forurenende
virksomheder. I vilkår for godkendelse af forurenende
virksomheder, og tilladelser til spildevandsudledning fra
punktkilder, fastlægges der individuelle krav til
virksomhederne om at rense spildevandet ned til
acceptable koncentrationer. Tilladelserne omfatter krav
til organisk stof, fosfor og kvælstof såvel som krav til
diverse miljøfremmede stoffer, som vurderes at udgøre
en udfordring for recipientkvalitetskravene.
I store træk er det også sådan, reguleringen er
udformet i dag.
Spildevandsbekendtgørelsen
angiver
fortsat de centrale regler og grænseværdier for
spildevandsudledning. Hertil kommer
Bekendtgørelse
om krav til udledning af visse forurenende stoffer,
der
sammen BREF-dokumenter og BAT-konklusioner fra
den harmoniserede EU-regulering af forurenende
virksomheder, anvendes af miljømyndighederne som
grundlag for at fastlægge specifikke krav til
virksomhedernes spildevandsudledning.
I år 2000 trådte
Vandrammedirektivet
fra EU i kraft, og
det institutionaliserede sammen med den danske
implementering i blandt andet
Miljømålsloven
og
Indsatsbekendtgørelsen
nogle nye elementer i
reguleringen af vandmiljøet. Ifølge reguleringen skal
der i 6-årige intervaller udarbejdes vandområdeplaner
med tilhørende indsatsplaner for at bringe de udpegede
vandområder i god økologisk og kemisk tilstand. For
spildevand betyder det, at der i visse områder
iværksættes indsatser for at nedbringe udledningerne
fra renseanlæg og industrielle punktkilder, fx
opgradering eller lukning af renseanlæg og skærpede
krav til virksomhedernes udledning med det formål at
leve op til de fastsatte miljøkvalitetskrav.
De lokalt iværksatte indsatser i tilknytning til
vandområdeplanerne og den løbende opdatering af
45
De fem projekter har for de flestes vedkommende
været afsluttet længe nok (se figur 8.1) til, at der er et
nogenlunde sikkert billede af effekterne.
Figur 8.1. Valg af cases til fokusområdet
Projektnavn
Type
Slutår
2020
Teknologi til fjernelse af de mindste
UTD
fraktioner af mikroplast og mikrogummi i
renset spildevand
Sikkert Søbad: Overvågning, rensning
UTD
og varsling af regnvandsbetingede
overløb
HEPWAT: Higher Environmental
Fyrtårn
Performance in WastewATer systems
MEREFF: Miljøeffektiv rensning af afløb UTD
fra renseanlægs effluenter
ACTIMET: Implementering af
UTD
adsorptionsproces for at optimere
fjernelsen af tungmetaller
2017
2019
2021
2020
(afbrudt
)
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0052.png
kommunale spildevandsplaner har betydet, at stadig
flere renseanlæg i dag opererer med udledninger langt
under grænseværdierne for fosfor, kvælstof og
organisk stof, selv om grænseværdierne har været
uændret lige siden den første vandmiljøplan i 1987.
REGULERINGEN AF MILJØFREMMEDE STOFFER
stadig kun i ringe grad er fastsat miljøkvalitetskrav for
de stoffer, det handler om.
16
Et andet nyt fokusområde er klimabelastning fra
renseanlæg, hvor der blandt andet er et større fokus på
lattergasemissioner (N
2
O). Lattergas er en kraftig
drivhusgas, der opstår i forbindelse med biologisk
kvælstoffjernelse på renseanlæg. En målsætning om
halvering af lattergasemissionerne fra renseanlæg
indgår således i den nationale klimaplan og den
tilhørende
Aftale om Klimaplan for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi.
Men indtil videre er der
heller ikke på dette område indført bindende regulering
og krav.
Spildevandsudledninger af kvælstof, fosfor og organisk
stof kommer i stigende grad fra regnbetingede
udledninger, og især fra overløb i kloaksystemet, der
betyder, at spildevand som skulle have været gennem
renseanlæg i stedet udledes direkte til vandmiljøet. Da
det hænger sammen med klimaforandringer, og
desuden medfører store skader via oversvømmelse af
ejendomme, har flere kommunale forsyningsselskaber
investeret massivt i klimatilpasning, herunder
udbygning af kloaknettet, separatkloakering, og lokal
nedsivning. Der findes dog stadig ingen regulering, der
stiller direkte krav, eller giver økonomisk incitament (i
stil med fx afgiften på vandtab), til at begrænse
omfanget af overløb.
I interviewprogrammet har mange fagpersoner anført,
at den gældende regulering af spildevandsudledninger
alt i alt ikke længere kan betragtes som ambitiøs. Den
er således i store træk båret af de samme krav, der blev
indført under den første vandmiljøplan.
Problemet er blandt andet, at rammerne (fx grænse-
værdier for udledninger af miljøfremmede stoffer mv.)
ikke er klare, og at spildevandsvejledningen ikke er
blevet opdateret. Derfor har kommunerne svært ved at
tage stilling, og er tilbageholdende med at stille krav til
et fjerde (kvartært) rensetrin, der handler om at fjerne
mikroforurenede stoffer. Det er således kun ganske få
rensningsanlæg der har en opdateret spildevands-
tilladelse hvor der stilles krav med hensyn til komplekse
miljøfremmede stoffer.
Mange af de andre EU-lande er i en lignende situation.
Det er på den baggrund, at man skal forstå det
igangværende arbejde i EU med at indføre et nyt
Byspildevandsdirektiv,
der adresserer en række af de
fokusområder
indenfor
spildevand
som
den
traditionelle regulering af området ikke dækker.
DET KOMMENDE BYPILDEVANDSDIREKTIV
For så vidt angår lovkrav til spildevandsudledninger er
der imidlertid ikke sket den store udvikling siden
1990’erne. Forsyningsselskabernes renseanlæg i
Danmark er generelt bygget til at rense spildevandet for
næringsstoffer og organisk stof, og de regulerings-
mæssige krav og vandområdeplanernes indsatser er
stadig helt overvejende rettet mod dette.
Derudover er der i varierende grad også indført
indsatser og regulering rettet mod miljøfarlige
forurenede stoffer i spildevand, herunder tungmetaller,
pesticider, PAH’er, fenoler, PFAS, blødgørere,
dioxiner, diverse kulbrinter, mv.
EU-direktivet om
prioriterede stoffer
fra 2013 indeholder en liste over
prioriterede stoffer. Ifølge direktivet skal landene træffe
foranstaltninger, der tager sigte mod en progressiv
reduktion af udledninger, emissioner og tab af
prioriterede stoffer, og for de særlig højt prioriterede
farlige stoffer tager sigte mod ophør eller standsning af
udledninger, emissioner og tab.
I dag er der kommet mere fokus på komplekse
miljøfremmede stoffer, herunder mikroforurenende
stoffer såsom medicinrester, patogene bakterier, og
mikroplast. Desuden er det blevet konstateret, at der
findes betydelige koncentrationer af PFAS-stoffer (fx
PFOS) i udløb fra renseanlæg og andre punktkilder. I
flere vandområder er der også fundet koncentrationer
af PFAS og andre miljøfremmede stoffer, der overstiger
grænseværdierne for grundvand og overfladevand.
Imidlertid findes der endnu ikke en dækkende
regulering, der stiller konkrete krav om reduceret
udledning af miljøfremmede stoffer. Udledningen af
sidstnævnte reguleres i dag ved at stille krav via nye,
eller revurderede, udledningstilladelser, hvor kravene
begrundes
med
henvisning
til
udfordrede
miljøkvalitetskrav i de lokale recipienter, vejet op mod
de seneste konklusioner omkring
best available
technologies
(BAT). Denne regulering er dog rettet mod
industrivirksomheder, og ikke renseanlæg.
For hospitaler kan kommunerne beslutte ikke at give
tilslutningstilladelse til det almene renseanlæg. I så fald
behandles hospitalet som en virksomhed, der skal have
tilladelse til punktildeudledning. I forbindelse med
denne tilladelse kan miljømyndighederne vælge at stille
krav om, at hospitalet kortlægger dets omfang og
udledning af medicinrester mv. samt implementerer
decentrale renseløsninger. Der er dog endnu ikke
nogen veletableret praksis for en sådan regulering af
hospitalerne, hvilket også hænger sammen med, at der
Det gældende
Byspildevandsdirektiv
er over 30 år
gammelt. I øjeblikket forhandles der om forslag til et nyt
direktivforslag, som foreligger i et revideret udkast fra
EU-kommissionen fra oktober 2022.
16
Se Miljøstyrelsen, 2019,
Vejledende udtalelse vedrørende
hospitalsspildevand.
46
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0053.png
Behovet for fornyelsen af direktivet er begrundet med,
at der forekommer spildevandsforurening, som ikke er
omfattet af de nuværende regler. Der mangler især
regler for begrænsning af forurening fra mindre byer,
forurening forårsaget af overløb efter voldsomt uvejr,
og mikroforurenende stoffer. Direktivet stiller forslag om
ny regulering på disse og en række andre områder,
som – hvis de vedtages – vil indebære vidtgående
ændringer i den danske spildevandsregulering frem
mod 2040. Det vil ske i 5-årige milepæle for successiv
implementering af de forskellige bestemmelser (2025,
2030, 2035 og 2040).
I relation til det temaanalysens genstandsfelt er kravet
i den nye Artikel 8 om indførelse af kvartær spilde-
vandsrensning for alle større renseanlæg af særlig stor
betydning.
17
Direktivet præciserer, at de mikro-
forurenende stoffer, der skal renses for, særligt er
rester fra lægemidler og kosmetik.
I Artikel 9 indgår tilhørende bestemmelser om, at
forurenerne skal betale for omkostningerne til den
behandling, der kræves af de miljøfremmede stoffer på
de centrale renseanlæg. Det må forventes at kunne
føre til krav om at lægemiddel- og kosmetikindustrien,
samt virksomheder (såsom fx hospitaler og apoteker),
der benytter produkterne til erhvervsformål indirekte
eller direkte skal bidrage til at finansiere investerings-
og driftsomkostninger til de kvartære renseteknologier.
I direktivet indgår også bestemmelser om energi-
neutralitet, biogas, og energi/klimaregnskaber, som
kan få stor betydning for de teknologiske valg,
vandselskaberne fremover træffer.
yderligere, så 19,4 procent af kommunalt spildevand
bliver renset på et MBNDKF, MBNDKL eller MBNDKS
anlæg. Bogstaverne F, L og S i slutningen står for
henholdsvis filtrering, lagune eller sandfiltrering.
Omkring 94 procent af spildevandet i Danmark renses
således på renseanlæg med MBNDK-rensning.”
(Miljøstyrelsen, 2021)
MBNDK-renseanlæg er ikke i stand til at fjerne en
række af de miljøfremmende stoffer, der er kommet i
fokus i de senere år. Samtidig viser vandplanernes
tilstandsvurderinger, at en række danske vandområder
ikke er i god kemisk tilstand.
Rambøll redegør i rapporten for 17 alternative
teknologier til at rense for miljøfremmede stoffer, hvoraf
de mest anvendte er efterpolering via avancereret
oxidation, fx ozonering, UV-oxidation eller biologisk
filtrering ved hjælp af aktiv kulfiltrering eller
sandfiltrering. Hertil kommer membranfiltrering via
ultrafiltrering, nanofiltrering eller osmoseteknologi.
Rambøll-rapporten
indeholder
oversigter
over
teknologiernes evne til at rense for forskellige miljø-
fremmede stoffer og deres skønnede omkostnings-
niveau. Med hensyn til mikroforurenende stoffer såsom
medicinrester og patogener er det avanceret oxidation,
nanofiltrering og osmose, der hidtil har udvist den
højeste renseeffektivitet, men der også opnået gode
resultater med biologisk filtrering i form aktivt kul og
Moving Bed Biofilm Reactor (MBBR), som der har
været udviklet på i to af case-projekterne.
Med hensyn til PFAS er avanceret oxidation (ozonering
og UV) derimod mindre effektiv, fordi oxidationen
nedbryder PFAS til kortere kædede perfluorerede
forbindelser, som kan være endnu mere problematiske.
Aktiv kulfiltrering, MBR, nanofiltrering og osmose
udviser væsentligt højere renseeffektivitet for PFAS.
MILJØUDVIKLINGEN PÅ OMRÅDET
8.3 Teknologi- og miljøudvikling generelt
HOVEDTRÆK AF TEKNOLOGIUDVIKLINGEN
Rambøll giver i rapporten
Kortlægning af rense-
teknologier til målrettet spildevandsrensning for
metaller og miljøfremmede stoffer på central-
renseanlæg
et overblik over de etablerede
renseteknologier:
”I Danmark er den mest almindelige type central-
renseanlæg til kommunalt spildevand et MBNDK-
anlæg. Her renses spildevandet først mekanisk (M)
igennem riste, som frasorterer faste genstande.
Dernæst renses det biologisk (B) i luftningstanke, det
gennemgår nitrificering (N) hvor ammonium iltes til
nitrat, efterfulgt af denitrifikation (D) hvor bakterier
omsætter nitrat til frit kvælstof som afgives til
atmosfæren. Spildevandet gennemgår også kemisk
rensning (K), hvor spildevandet tilsættes et eller flere
kemiske stoffer som hjælper med bundfældningen af
slammet og udfældning af fosfor […]. I 2018 blev 74,3
procent af alt spildevand i Danmark renset på et
MBNDK-renseanlæg. Nogle af de større renseanlæg i
Danmark har udbygget deres spildevandsrenseanlæg
17
Siden 1990erne har det altovervejende fokus indenfor
spildevand været at nedbringe udledningerne af
næringsstoffer og organisk stof – især fra de almene
renseanlæg. Indsatsen resulterede i, at udledningerne
fra renseanlæg blev reduceret drastisk mellem 1989 og
2000, hvor kvælstof, fosfor og organisk stof blev
nedbragt med henholdsvis 71, 83 og 82 procent. I
perioden efter 2000, hvor vandområdeplanerne er
blevet indført, er der sket en yderligere reduktion på 7-
10 procent for de respektive stoffer.
Som vist i Figur 8.1 er størstedelen af reduktionen i
næringsstoffer og organisk stof fra renseanlæg
realiseret 1990’erne. Siden 2000 har renseanlæg dog
yderligere omtrent halveret de resterende udledninger
af fosfor og organisk stof, mens kvælstofudledninger er
nedbragt med knap en tredjedel. De marginale
reduktioner er imidlertid stærkt aftagende.
Definitionen af rensning i et fjerde trin er følgende:
‘quaternary treatment’ means treatment of urban wastewater
by a process which removes a broad spectrum of
micropollutants from the urban wastewaters”.
47
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0054.png
For industrielle punktkilder er der relativt set tale om
endnu større udledningsreduktioner, idet de samme
stoffer er nedbragt med 97-99 procent siden 1989. Her
er potentialet derfor tættere på at være udtømt. For de
øvrige kilder er det resterende reduktionspotentiale
væsentligt større. Det gælder især regnbetingede
udledninger (RBU), hvorfra der endda blev udledt mere
kvælstof og organisk stof i 2021 end der gjorde i 1989.
Figur 8.1. Udledning af organisk stof (A) og kvæl-
stof (B) fra spildevand – punktkilder. 1.000 ton.
120
100
80
60
40
20
0
1989
1994
1999
2004
2009
2014
2019
A: Organisk stof, BI
5
(1000 ton)
De mere avancerede renseanlæg tilbageholder i nogen
grad visse medicinrester som fx Ibuprofen, mens dette
ikke i tilstrækkelig grad er tilfældet for en række
antibiotika, hormonstoffer, og antidepressive læge-
midler (COWI, 2021). Desuden er det et problem, at
målemetoder og udstyr, der benyttes til at overvåge
medicinrester på de danske renseanlæg, i mange
tilfælde ikke har tilstrækkelig lav detektionsgrænse.
Medicinrester i spildevandet, der ledes til kommunale
renseanlæg, stammer både fra hospitalerne og fra den
medicin, der indtages i private hjem. Ud fra de
nuværende analyser er det særligt antidepressive
stoffer, smertestillende medicin, antiinflammatoriske,
antibiotikum, samt de aktive stoffer i P-piller, som er at
finde i spildevandet ved det kommunale renseanlæg.
(COWI, 2021).
8.4 Teknologiudvikling i caseprojekterne
Case 1: FMFM
I projektet
Teknologi til fjernelse af de mindste
fraktioner af mikroplast og mikrogummi i renset
spildevand
(FMFM) var formålet dels at udvikle en
analysemetode til karakterisering og kvantificering af
mikroplast- og mikrogummipartikler helt ned til 10 µm i
størrelse, dels at udvikle og demonstrere en
filterteknologi til fjernelse af fraktionerne i udløbsvand
fra rensningsanlæg. Teknologisk Institut var
hovedansvarlig for at udvikle måleudstyret, mens dens
danske teknologipartnervirksomhed TechRas Miljø – i
samarbejde med den spanske teknologileverandør
Mecana
–
var
ansvarlig
for
at
udvikle
demonstrationsanlægget på basis af Mecana-filteret.
Teknologiens evne til at tilbageholde mikroplast og
mikrogummi blev testet i pilotforsøg henover i alt seks
uger på udløbsvandet fra tre rensningsanlæg: Tarm
Renseanlæg, Ringkøbing-Skjern Forsyning, Måløv
Renseanlæg, Novafos og Mariagerfjord Renseanlæg,
Mariagerfjord Vand.
Den udviklede målemetode kunne dog ikke med
sikkerhed garantere en detektionsgrænse på mindre 5
µg/liter (tests viste, at metodens detektionsgrænse lå
mellem 1 og 5 µg mikroplast/gummi per liter. Dette kan
være forklaringen på, at forsøgene på både Tarm og
Mariager Fjord Renseanlæg ikke kunne påvise en
reduktion af mikroplast/gummi i udløbsvandet fra
testanlægget. En anden mulig forklaring er konta-
minering ifm. håndtering af prøverne. For Måløv
Renseanlæg, hvor der allerede i indløbsvandet var en
betydelig koncentration af mikroplast/gummi (som lå
over detektionsgrænsen på 5 µg/liter) blev der derimod
påvist en betydelig tilbageholdelse af mikroplast/gummi
i testanlægget.
Projektets videre perspektiver er noget begrænset af,
at der stadig ikke foreligger en nærmere afklaring af,
hvor stort et problem mikroplast egentlig udgør for
miljøet, samt om problemerne er større eller mindre
med hensyn til de helt små partikler. Desuden har det i
projektet vist sig svært at måle indholdet af mikroplast,
48
35
30
25
20
15
10
5
0
1989
1994
1999
2004
RBU
2009
Industri
2014
2019
B: Kvælstof (1.000 ton)
Spredt
Akvakultur
Renseanlæg
Kilde: Data stillet til rådighed af Miljøstyrelsen, se også Miljøstyrelsens
rapport
Punktkilder 2021: NOVANA – punktkilder
Med over 3.000 tons udledt organisk stof fra RBU,
overgik RBU absolut set udledningen af organisk stof
fra renseanlæg (ca. 2.300 tons) i 2021. Det hænger
sammen med de stigende problemer med overløb som
følge af klimaforandringer og hyppigere voldsomme
regnhændelser.
Der er ikke publiceret tilsvarende aggregerede
nationale data for udviklingen i udledningen af miljø-
fremmede stoffer, men udledningsdata for de enkelte
punktkilder kan søges i PULS for de interessenter, der
har adgang til denne. DCE har i rapporten
Miljøfarlige
forurenende stoffer i vandmiljøet: NOVANA - Tilstand
og udvikling 2008-2019
opgjort fundhyppighed og
detektionsgrænser i udløbet fra renseanlæg for alle
væsentlige miljøfarlige/-fremmede stoffer for perioden
2008-13 sammenlignet med perioden 2014-19.
I denne rapport ses det, at der overvejende (men ikke
uden undtagelser) er sket en reduktion af fund-
hyppigheden for de fleste metaller og oliestoffer
(PAH’er), mens hyppigheden er forøget for mange
medicinrester og visse af de problematiske PFAS-
stoffer, herunder PFOS.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
før og efter Mecana filterteknologien, når der er tale om
meget små koncentrationer af mikroplast i indløbet,
hvilket formentlig ofte er tilfældet. Undersøgelser
indikerer, at der allerede fjernes en stor andel (90-99
procent) af det hidtil målbare mikroplast ved hjælp af
eksisterende
filterteknologier
på
de
danske
renseanlæg (Miljøstyrelsen 2017).
Case 2: Sikkert Søbad
I projektet Sikkert Søbad blev der udviklet et nyt
koncept for overvågning, tidlig varsling og rensning af
overløbsvand fra kloaksystemet til recipienter, der er
underlagt krav til badevandskvalitet. Helhedsløsningen
blev testet for et område af Skanderborg Sø.
Den udviklede løsning kombinerer risikovurdering af
individuelle overløb med et avanceret varslingssystem,
som kobler mikrobiologiske data, vejr- og vinddata
samt de hydrauliske forhold i opland og sø. Derudover
er der udviklet og testet to prototyper af renseløsninger
til behandling af overløbsvand; en naturnær
plantebaseret filterløsning og en kompakt modulær
mekanisk/kemisk rensemetode.
Som resultat af projektet blev der udviklet en
varslingsmodel, der ud fra reelle data i Skanderborg Sø
og en kompliceret modellering er i stand til at varsle
badegæsterne ved søbadet via en automatisk
varslingstavle, hvis der er risiko for, at bakterier fra
overløb nedsætter badesikkerheden.
Projektet
formåede også at demonstrere en kobling, hvorefter
der kun varsles om forringet badevandskvalitet i de
tilfælde, hvor renseløsningerne ikke er i stand til at
håndtere og rense overløbsvandet tilstrækkeligt inden
udledning til søen.
Som led I projektet blev der foretaget en omfattende
kortlægning af bakteriel forurening i søen, blandt andet
ved hjælp af båddroner og loggere ifm. overløb.
Kortlægningen viste noget uventet, at Skanderborg sø
er meget ren, når det gælder mængden af colibakterier,
der selv ved overløbshændelser kun er fundet i meget
lave koncentrationer. Om end dette i sig selv er positivt
for badevandskvaliteten, har det betydet, at den
brændende platform for varslingssystemet som led i
etablering af flere nye rekreative badeområder i
Skanderborg Sø ikke var så stærk som først antaget.
For at teste en integreret helhedsløsning med varsling
og rensning af overløbsvand blev der ved et af
overløbsbygværkerne i nærheden af badestedet
Søtorvet etableret to forskellige typer renseanlæg, der
blev testet i forlængelse af hinanden. Det ene var et
beplantet filteranlæg bestående af filtermateriale,
planter og mekanismer til aktiv beluftning, vand-
fordeling, og dosering af kemisk fosforfjernelse. Som
alternativ blev der også testet en mere kompakt
renseløsning bestående af en Stjernholm RO rist, et
båndfilter og et desinfektionstrin, hvor der blev
foretaget kemisk dosering af pereddikesyre.
Alt i alt har udviklingen i Sikkert Søbad projektet spændt
over mange forskellige teknologiske elementer i
forsøget på at udvikle en samlet varslings- og
renseløsning for bakterieforurening af badevand ifm.
overløb. For varslingssystemet er der tale om udvikling
af en innovativ teknologisk løsning, mens rense-
løsningerne overvejende er velkendte teknologier.
Imidlertid er der skabt ny viden om renseløsningernes
muligheder, og deres relative effektivitet og
omkostninger, set i sammenhæng med et integreret
varslingssystem.
Case 3: HEPWAT
HEPWAT-projektet
Higher Environmental Performance
in WastewATer systems
er et fyrtårnsprojekt, der blev
gennemført i regi af Assens Forsyning med Grundfos
og Krüger som de centrale teknologiudviklere.
Hovedformålet med projektet var at sammensætte og
teste databaserede løsninger til intelligent styring, dels
af afløbssystemet, hvorfra det tilføres spildevand fra
oplandet, dels af selve renseprocessen. På Gummerup
renseanlæg, der var under afvikling - og som derfor
kunne anvendes som levende laboratorium forud
etablering af et helt nyt spildevandsanlæg i Assens
Forsyning – blev der således testet et kompakt mobilt
renseanlæg inklusive håndtering af lattergas samt
tilbageholdelse af medicinrester i det afsluttende
tertiære rensetrin. Desuden var det formålet at udvikle
et samlet open-source løsning for data relateret til
spildevandshåndteringen.
Det lykkedes i projektet at implementere en styring, der
muliggør udjævning af hydraulisk indløb ved at styre
afløbet fra en opstrøms pumpestation. Præmisserne for
styringen er, at man kender flow til pumpestationerne i
realtid. Hvert andet minut opdateres beregningen af det
aktuelle tilløb, og der beregnes et nyt estimat af tilløbet
i løbet af de næste to timer ud fra radar-forecast. Disse
oplysninger udnyttes til at beregne den optimale
videreførende vandføring fra pumpestationen.
Det lykkedes også at påvise betydelige problemer med
svovlbrinte i afløbssystemet, som fører til dannelse af
svovlsyre, lugtgener og korrosion af ledninger. De
iværksatte kemikaliedoseringsløsninger til reduktion af
svovlbrinte virkede fint, når spildevandet blev pumpet
fra én pumpestation til én oppumpningsbrønd for
dosering, men ikke når der blev pumpet fra to
forskellige pumpestationer til én oppumpningsbrønd.
Dette har dog givet vigtig læring med hensyn til hvordan
problemet fremadrettet bør adresseres i sidstnævnte
tilfælde.
Der blev ved Gummerup Renseanlæg opsat et
modulært, mobilt forsøgsanlæg til spildevandsrensning
bestående af hhv. et biosorptionsanlæg (primært trin
med MBBR og tromlefilter for at rense for organisk stof
og sikre kulstofhøst til biogasproduktion), et membran-
anlæg (sekundært trin med biologiske tanke samt
membraner til filtrering) og biologisk efterpolering med
eXeno™ teknologi (tertiært trin med biologisk rensning
i MBBR tanke).
Belastningen af mobilrenseanlægget viste sig imidlertid
at være markant anderledes end forudsat i
designgrundlaget, idet forholdet mellem på den ene
49
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
side, kulstof (COD), og på den anden side, N og P, i
realiteten var flere gange lavere end forudsat. Denne
fejl i datagrundlaget for afløbet af næringsstof og kulstof
til renseanlægget, og dermed i anlæggets dimen-
sionering, fik ganske stor betydning for styringen af de
respektive rensetrin, og for anlæggets performance.
Den sidste del omhandlede udvikling og afprøvning af
en integreret, open-source it-løsning mhp. at samordne
data og skabe synergi på tværs af eksisterende
planlægnings- og driftssystemer hos forsynings-
selskabet og dets leverandører. Løsningen giver ét
samlet overblik over alle relevante data, idet robotter
sørger for at sammenstille og koordinere data fra de
kilder, det giver mening at inkludere og vurdere.
I denne arbejdspakke lykkedes det imidlertid ikke at
realisere den planlagte koordinering og implementering
af dataindsamling, anvendelse og offentliggørelse på
tværs af de fire partnere og deres tilknyttede it-
leverandører. Projektet er derfor primært gennemført
med udgangspunkt i den eksisterende SRO-database
hos Assens Forsyning. Af kommercielle hensyn var der
fra Grundfos og Krüger ikke vilje til at dele de data og
modeller, som udgør rygraden i Grundfos’ patenterede
pumpesystemer henholdsvis Veolia Water Systems’
patenterede SewerView og STAR onlinestyring.
Fyrtårnprojektet
har
demonstreret
væsentlige
resultater med hensyn til intelligent styring af
afløbssystemet og renseprocesserne, og ny teknologi
til rensning for medicinrester, der rummer lovende
miljømæssige og kommercielle perspektiver for
samfundet og projektpartnerne. Projektet har dog haft
udfordringer med at realisere det ambitiøse program,
hvilket et betydeligt antal ikke indfriede delmål er en
indikator for (se afsnit om miljøeffekter).
Case 4: MEREFF
MEREFF-projektet
Miljøeffektiv rensning af afløb fra
renseanlægs effluenter
fokuserer på etablering af et
MBBR-demonstrationsanlæg til biologisk efterpolering
med eXeno™ teknologi i noget større skala end den
kompakte version i HEPWAT-projektet. MEREFF-
projektet bygger også videre på erfaringerne fra to
andre støttede projekter ud over HEPWAT.
MEREFF-projektet har således haft dedikeret fokus på
at undersøge MBBR-teknologiens evne til at rense for
miljøfremmede stoffer (medicinrester) på et centralt
anlæg. Projektet havde desuden til formål at afklare,
hvorvidt det giver bedst mening at etablere
renseløsningen decentralt ved den største enkelt-
udleder (hospitalet) eller centralt, hvor forureningen fra
de øvrige kilder også indgår.
Med det formål gennemførte Teknologisk Institut og
Århus Universitetshospital en kortlægning, dels af de
mest anvendte lægemidler på seks udvalgte hospitaler,
dels af forekomsten af medicinrester i udløbet fra
hospitaler og renseanlæg. Kortlægningen viste, at en
meget stor andel af de mest anvendte lægemidler på
hospitalerne uddeles ambulant, dvs. patienterne
indtager størstedelen af lægemidlerne i hjemmet, som
dermed samlet set er en væsentligt større kilde til
udledning af medicinrester end hospitalerne.
En af de vigtige erfaringer fra etablering og test af
MBBR-anlægget ved Herning Rens er, at det tager tid
at opbygge en effektiv biofilm. Driften af pilotanlægget
startede op oktober 2019, og først 10 måneder senere
var MBBR-tankene tilstrækkelig biologisk udviklede til,
at de begyndte at udvise høj renseeffektivitet for
medicinrester. Det har skabt vigtig læring omkring
optimale driftsbetingelser, der betyder, at disse vil
kunne etableres hurtigere i en fremadrettet kommerciel
fuldskalaløsning.
Case 5: ACTIMET
Krüger (Veolia) var projektleder og teknologiudvikler på
projektet ACTIMET med titlen
Implementering af
adsorptions-processen fra MetClean til Actiflow i
processen for at optimere fjernelsen af tungmetaller.
Idéen med projektet var at kombinere to af
virksomhedens eksisterende teknologier i en ny
innovativ reaktorløsning ‒ MetClean
TM
adsorptions-
teknologien og Actiflo
TM
bundfældningsprocessen ‒ der
teoretisk kunne resultere i en mere miljøvenlig og
omkostningseffektiv
fjernelse
af
tungmetaller.
Forventningen var, at den integrerede løsning kunne
reducere mængden af slam og behovet for tilsætning af
kemikalier, og samtidig forbedre rensningen af
tungmetaller ned til koncentrationer under de gældende
BAT-standarder.
Effekterne af den udviklede Actimet-løsning skulle først
testes gennem laboratorieforsøg i arbejdspakke 1. På
baggrund af resultaterne var det herefter planen at
etablere et pilotanlæg som skulle testes driftsmæssigt
på behandling af spildevand fra røggasrensning i
relation til affaldsforbrænding hos Vestforbrænding I/S,
som også var part i projektet.
Laboratorieforsøgene blev udført med forskellige typer
af spildevand, herunder ”spiked” spildevand med
metalkoncentrationer. Forsøgene indikerede, at den
udviklede løsning ikke havde udsigt til at realisere de
tilsigtede forbedringer, medmindre der var tale om
meget høje metalkoncentrationer i spildevandet.
Parterne valgte derfor at afbryde projektet efter
arbejdspakke 1, og derfor er der ikke udbetalt
støttemidler for nogen af de planlagte aktiviteter, der lå
efter denne arbejdspakke.
8.5 Miljøeffekter i case projekterne
Case 1: FMFM
I FMFM-projektet lykkedes det kun at demonstrere en
entydig positiv effekt med hensyn til fjernelse af
mikroplast/mikrogummi på Måløv Renseanlæg. For de
øvrige testanlæg var koncentrationen i indløbsvandet,
efter de normale renseprocesser, helt nede omkring
detektionsgrænsen i den udviklede måleteknologi.
Dette kan være grunden til, at der ikke kunne
observeres en reduktion i koncentrationen efter
Mecana-pilotanlægget.
50
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
For Måløv renseanlæg, hvor indløbskoncentrationerne
var væsentligt højere, og hvor der blev udført test både
med pilotanlægget og et eksisterende fuldskalaanlæg,
kunne der derimod konstateres en renseeffekt. Baseret
på de gennemførte test estimeres den gennemsnitlige
samlede rensegrad til 83 ± 6 procent. Altså en
forholdsvis høj rensegrad, da den kommer oven i den
fjernelse mikroplast og mikrogummi, der allerede sker i
anlæggets øvrige renseprocesser.
Mecana-anlægget bidrog desuden til rensning af andre
udledninger, herunder ekstra fjernelse af suspenderet
stof (over 80 procent), fosfor (mellem 20-30 procent),
og total-COD (lidt under 20 procent).
Det er vanskeligt at konkludere hvilke miljøforbedringer
den testede Mecana-filterløsning reelt vil medføre på
aggregeret niveau. Det er usikkert, hvor mange
renseanlæg, der i fravær af regulering vil investere i
løsningen, når der samtidigt er usikkerhed om, hvilke
reelle skader der med de nuværende koncentrationer
påføres miljøet. Med de relativt avancerede MBNDK-
renseprocesser som 94 procent af det danske
spildevand gennemgår, renses der allerede i relativt høj
grad for de større mikroplastpartikler. Dertil kommer, at
der allerede er udviklet konkurrerende membran-
filterløsninger, som er effektive til at fjerne både
mikroplast og visse andre mikroforurenende stoffer
(men som også er en dyrere løsning).
I det mindste er der dog en mulighed for, at de
demonstrerede effekter med hensyn til tilbageholdelse
af mikroplast og mikrogummi ved forholdsvis høje
indløbskoncentrationer, vil kunne bidrage til at udbrede
Mecana-filterløsninger til især udenlandske rense-
anlæg.
Case 2: Sikkert Søbad
I projekt Sikkert Søbad er det ikke renseløsningerne,
men det integrerede varslingssystem, der udgør
hovedløsningen og det særligt innovative element. Den
udviklede varsling i realtid for bakterieforurening af
badevandet vil kunne medvirke til at forhindre, at
badegæster udsættes for forureningen i de 24 timer,
der normalt går fra, at bakterieforureningen indtræffer,
til den er målt, verificeret og udmeldt af kommunen på
relevante hjemmesider og tjenester. Eftersom det
typisk er i de første 24 timer efter et overløb, at
bakterieforureningen er på sit højeste, kan varslingen
medvirke til at forebygge sygdomstilfælde.
Det forhold, at der er etableret en tavle på badestedet,
som direkte modtager et online signal fra det udviklede
varslingssystem, har en standsende effekt på bade-
gæster, som går ned til badestedet uden at være
orienteret om risici. Desuden har varslingssystemet
den gunstige rekreative effekt, at det forhindrer unødig
standsning af badeaktiviteter på falsk mistanke om
bakterieforurening fra overløbshændelser.
I Skanderborg Sø casen har varslingssystemet
fungeret fint, men det har ikke haft den store effekt af
den særlige grund, at bakterieforureningen har ligget
på et meget lavt niveau, selv under de indtrufne
overløbshændelser.
Begge de testede renseløsninger viste sig relativt
effektive til at fjerne bakterieforurening, samt reducere
udledninger af visse andre stoffer til søen. Begge
løsninger har demonstreret et forventet ‒ og lovende ‒
potentiale til fjernelse af colibakterier ved overløb, der
indeholder opblandet spildevand. Det beplantede filter
har også demonstreret en evne til at fjerne andre
stoffer, herunder især COD og ammonium i tilfælde af
overløb. Hvis der sker en udbredelse af løsningerne i
tilknytning til overløb i fælleskloakerede områder, vil det
således have en betydelig effekt på vandkvaliteten i de
recipienter, der udledes til. Det gælder især for
miljøvenlige,
beplantede
filtre
i
den
rette
dimensionering, som vil kunne bidrage til reduktion af
flere forskellige udledninger.
Case 3: HEPWAT
I fyrtårnsprojektet HEPWAT har der været opstillet
brede og vidtgående målsætninger for de miljøeffekter,
der skulle opnås med de demonstrerede løsninger.
I arbejdspakke 1 vedr. styring af afløbssystemet var der
opstillet følgende miljørelaterede målsætninger:
1. Mere spildevand gennem renseanlæg (overløb
sænkes med mindst 20 procent) og flere potentielle
problemstoffer fjernes. Den samlede årlige
belastning med N, P og COD sænkes med 50
procent
2. Svovlbrinte minimeres og øger levetid for
maskininstallationer øvrige anlægsdele med mindst
50 procent
3. I forhold til traditionelt anlægsdesign og drift,
sænkes det samlede CO
2
-aftryk med mindst 20
procent (ekskl. lattergasemission)
4. Sænkning af mængden af uvedkommende vand.
Databearbejdningen vil assistere i målretning af
indsats mod uvedkommende vand. Der skal fjernes
mindst 50 procent i oplandet til Gummerup
Renseanlæg
Ingen af disse målsætninger blev realiseret fuldt ud
gennem de etablerede løsninger og demonstrations-
anlæg. Målsætning 1 blev delvis opnået, idet der på én
lokalitet blev etableret en styring, som udjævner tilløbet
til renseanlægget. Potentielt kan denne styring, og
reduktion af uvedkommende vand føre til færre overløb
ved indløbet til Gummerup Renseanlæg. Dette har dog
ikke kunnet påvises på grund af manglende
datagrundlag.
Målsætning 2 vedr. kortlægning og reduktion af
svolvbrinte i afløbssystemet lykkedes også kun delvist.
Der blev kortlagt omfattende problemer med
svovlbrinte i afløbssystemet, og en enkelt af de testede
løsninger til minimering virkede i det tilfælde, hvor
vandet kun skulle pumpes fra én pumpestation til én
oppumpningsbrønd. Hvis spildevandet blev pumpet fra
to forskellige pumpestationer, havde løsningen ingen
effekt. Endelig lykkedes det ikke (indenfor projektets
relativt korte tidshorisont) at etablerede en samlet
51
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
model for overvågning og styring af svovlbrinte. Der
blev også testet en billigere løsning med UV-bestråling,
hvor man ikke kunne se en effekt. Da Assens Forsyning
efter projektets afslutning fik justeret installationen af
denne løsning, har den imidlertid vist sig ganske
effektiv til reduktion af lugtgener fra svovlbrinte via
tilførsel af ozon.
Med hensyn til målsætning 3 arbejdede projektet med
energioptimeret pumpestyring på en udvalgt strækning
Her lykkedes det ikke at påvise en energioptimeret
pumpedrift, hvilket hang sammen med pumpevalg og
afløbssystemets fysiske dimensioner. ”Der kunne [dog]
være opnået en reduktion af CO
2
, hvis der i projektet
var brugt pumper med forskellige driftspunkter, som
passede til variationen i tilløb”, og hvis afløbssystemet
havde været bedre dimensioneret.
I forhold til målsætning 4 har projektet ikke medført en
reduktion af uvedkommende vand, men der er
gennemført målinger og kortlægning af uved-
kommende vand, der har ”identificeret mulige
geografiske områder for Assens Forsynings fremtidige
arbejde med at minimere uvedkommende vand.”
I arbejdspakke 2, omhandlende styring af rense-
processer i et kompakt, mobilt forsøgsanlæg, var der
opstillet følgende målsætninger for miljøeffekterne:
i. Den samlede årlige belastning med N, P og COD
sænkes med 50 procent (fælles med målsætning 1
ovenfor)
ii. Miljømæssige forbedringer i forhold til lattergas
sænker N
2
O-emission med mindst 25 procent
iii. Udledningen af miljøfremmede stoffer i form af
lægemidler reduceres med minimum 50 procent
iv. CO
2
-footprint sænkes markant. I forhold til
traditionelt anlægsdesign og drift, sænkes det CO
2
-
aftrykket (ekskl. lattergasemission) med mindst 20
procent
Når aktiv slamdrift varianten af det kompakte
renseanlæg sammenlignes med den gennemsnitlige
udløbskoncentration fra Gummerup renseanlæg
(2014-2017) er der under test af forsøgsanlægget
opnået følgende resultater for målsætning (i): COD-
total er reduceret med 30-35 procent, suspenderet stof
er reduceret med over 94 procent, og fosfor (P-total) er
reduceret med op til 45 procent (først opnået via
forbedret styring i periode 2). Til gengæld er
udledningen af kvælstof (N-total) blevet forøget 120-
160 procent Det skyldes den tidligere nævnte fejl i
datagrundlaget for dimensionering af anlægget med
hensyn til forholdet mellem næringsstof og kulstof som
det selv med aktiv styring af kulstoftilførslen ikke var
muligt at rette op på.
Med hensyn til MBBR eXeno™ anlægget bestående af
3 tanke i det afsluttende rensetrin lykkedes det at
påvise en forbedret fjernelse for en (mindre) del af de
miljøfremmede mikroorganismer der blev testet for,
herunder
Diclofenac,
5-methyl-1h-benzotrazole,
Atenolol og Ciprofloxacin. Disse stoffer fjernes
beviseligt i en væsentligt højere grad end på det
eksisterende renseanlæg, mens der for nogle af de
andre testede medicinrester mv. ikke forekom en
reduktion. For de resterende medicinrester var det ikke
muligt
at
dokumentere
ændringer,
fordi
koncentrationen i indløbet var for lille til at forskelle
kunne påvises i udløbet fra MBBR-anlægget.
Den utilstrækkelige kvælstoffjernelse og de relativt
beskedne resultater med hensyn til fjernelse af
medicinrester i det tertiære trin må i høj grad forklares
med den forkerte N-C dimensionering af anlægget.
Frem for alt har det betydet, at der ikke har været de
rette betingelser for opbygning af biofilmen. De
nedbrydende bakterier er blevet udsultet på grund af for
lidt kulstof og for meget kvælstof, hvorfor MBBR-
anlægget aldrig kom op på sit fulde potentiale.
Ikke desto mindre er der opnået vigtig læring i projektet,
som efterfølgende er bragt med videre ind i MEREFF-
projektet, hvor der blev opnået væsentligt bedre
resultater med hensyn til fjernelse af medicinrester.
Også med hensyn til lattergasemissioner fik projektet
demonstreret vigtigheden af intelligent onlinestyring.
Med hensyn til målsætning (iv) om reduceret CO
2
-aftryk
er der ingen entydige konklusioner fra projektet om,
hvordan dette kan minimeres gennem tilrettelæggelse
af renseprocesserne. Til gengæld blev der skabt
væsentlige indsigter i det trade-off, der typisk vil være
mellem, på den ene side, at maksimere kulstofhøsten
til biogasproduktion og dermed også reducere
mængden af kulstof, som kræver energi for at blive
omsat i beluftningstankene og, på anden side, sænke
lattergas-emissionerne
gennem
tilførsel
af
tilstrækkelige mængder kulstof til nitrifikations- og
denitrifikationsprocessen.
En af de centrale målsætninger med anlægget var
netop at konstruere det med henblik på en høj grad af
kvælstoffjernelse, hvilket ikke lykkedes. Imidlertid er det
blevet eftervist, hvorfor kvælstoffjernelsen i det
sekundære trin ikke virkede. Desuden er det blevet
demonstreret, hvor stor en betydning det har at styre
tilførslen af kulstof ‒ både i forhold til kvælstoffjernelse,
reduktion af lattergasemissioner og MBBR-rensning.
Samlet set får HEPWAT-projektet demonstreret, at
styring af renseprocesserne kan forbedre miljø-
effekterne. Projektet har således medvirket til både at
understrege og videreudvikle potentialet i Krügers
Hubgrade
TM
onlinestyringskoncept. På den anden side
viser projektet også, at en modulær sammensætning af
forskellige typer af renseprocesser er en ganske
kompleks opgave, som nok kræver et større forarbejde
med hensyn til dimensionering af anlægget, og en
længere projekthorisont, end tilfældet var i HEPWAT.
Case 4: MEREFF
MBBR eXeno™ anlægget ved Herning Rens blev
etableret i en skala, hvor hver tank var fem gange større
end i HEPWAT, og det blev testet over en væsentlig
længere driftsperiode.
52
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
I projektet blev der taget udgangspunkt i den danske
liste over miljøproblematiske lægemidler, den såkaldte
AMK-liste. Listen indeholder foreslåede maksimale
koncentrationer for uønskede lægemidler, der er til
stede i spildevand. Projektet viste, at fire lægemidler
tegnede sig for hovedparten af den mængdemæssige
miljøbelastning fra hospitalerne. Projektet viste også, at
en meget stor andel af disse lægemidler blev uddelt
ambulant og dermed udskilt i spildevandet fra
husholdninger og andre diffuse kilder. Det betyder, at
spildevandet må renses centralt for medicinrester, hvis
udledningen skal nedbringes til et acceptabelt niveau.
Under driften af pilotanlægget blev det etablerede
MBBR-anlæg testet for dets evne til at reducere 15
forskellige
lægemidler.
De
afsluttende
test
dokumenterede en total reduktion på 93 procent på
tværs af de 15 typer af medicinrester.
For visse meget persistente lægemidler var
fjernelsesgraden lavere (fx citalopram), men for de
fleste testede lægemidler blev der observeret høje
fjernelsesgrader. For tre af de mest miljøproblematiske
lægemidler, som uddeles på hospitaler, blev der
observeret følgende fjernelsesgrader i august: sertralin
30-100 procent, claritromycin 80-100 procent og
mycofenolsyre 100 procent
Resultaterne viser således, at eXeno™-trinnet er en
effektiv efterpoleringsteknologi for lægemidler. Ud over
at fjerne lægemidler, reducerede MBBR-anlægget
også organisk stof og ammonium i spildevandet. Der
blev dokumenteret en yderligere reduktion mellem 78-
93 procent af ammonium og en tilsvarende reduktion af
inert COD på 6-36 procent Den yderligere fjernelse af
ammonium og COD kan frigive kapacitet i
renseanlæggets eksisterende renseprocesser.
Sammenlignet med traditionelle rensemetoder med
aktiveret slam, har MEREFF (og HEPWAT) eftervist
betydelige potentialer for at rense for miljøfremmede
mikroforurenende stoffer. Potentialerne ville kunne
realiseres, hvis MBBR eXeno™ teknologien anskaffes
til efterpolering. Muligvis har teknologien også et større
miljømæssigt potentiale i et livscyklusperspektiv
sammenlignet med de konkurrerende ozon- og kul-
filtreringsteknologier samt en række nye membran-
teknologier - det udestår dog stadig at blive dokumen-
teret nærmere (se også Miljøstyrelsen, 2021).
Case 5: ACTIMET
ACTIMET-projektet blev som nævnt afbrudt efter
laboratoriefasen. Der har ikke været adgang til at se en
evalueringsrapport, hvor resultaterne i laboratoriefasen
dokumenteres, hvilket gør det vanskeligt at vurdere
miljøeffekterne. Nedenstående kortfattede vurdering
heraf er derfor udelukkende baseret på interviews med
Krüger.
Laboratorieresultaterne viste, at den relative andel af
metaller, der blev adsorberet og dermed fjernet på
MetClean granulatet i forsøgskonstruktionen varierede
overraskende meget med indløbskoncentrationen.
Tidligere var der gennemført forsøg med spildevand
med væsentligt højere metalkoncentrationer. I den
repræsentative prøve fra Fjernvarme Fyn var metal-
koncentrationerne imidlertid lavere, og forsøgene viste
her, at der ikke blev suget nok metal op på MetClean
granulatet.
Det blev vurderet, at mængden af granulat skulle øges
så meget for den type spildevand for at nå op på en
tilfredsstillende
renseeffektivitet,
at
det
ville
underminere den vigtige målsætning om at kunne
spare på tilsætningen af jern og mangan ved at
inkorporere MetClean i Actiflo-processen.
Dermed gav det ikke mening at teste løsningen i drift
på affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding,
hvor metalkoncentrationerne også ville være i den
lavere ende, Derfor blev projektet afsluttet. Fra de
gennemførte undersøgelser i laboratoriefasen blev der
dog opnået erfaringer om de forudsætninger, der
kræves for, at teknologien virker effektivt.
8.6 Erhvervseffekter i case projekterne
Case 1: FMFM
Indtil videre er det ifølge virksomheden TechRas ikke
lykkedes at sælge Mecana-filterløsningen til centrale
renseanlæg specifikt med henblik på fjernelse af
mikroplast. Undtagelsen er forsøgsanlægget Måløv
Renseanlæg, der allerede havde en fuldskala Mecana-
filterløsning, men som har ønsket at tilkøbe elementer
fra den videreudviklede løsning, herunder støvsuger-
funktionen, der fjerner større elementer af plast og
andre stoffer som slipper gennem de normale rensetrin.
Der er to vigtige grunde til, at danske renseanlæg
endnu ikke har efterspurgt løsningen: (1) der er endnu
ingen regulering, der fordrer specifikke grænser for
udledning af fraktionerne og (2) der er stadig tvivl om,
hvorvidt mikroplast og mikrogummi i de relativt lave
koncentrationer, som slipper gennem danske
renseanlæg, udgør betydelige problemer for miljøet.
Trods ovenstående kan den demonstrerede løsning
godt have haft en række afledte erhvervsmæssige
effekter. For det første kan Mecana-løsningen nu
markedsføres med dokumentation for, at den også har
en effekt på fjernelse af mikroplast, når udløbs-
koncentrationerne er relativt høje ‒ løsningen sælges
som efterpoleringsteknologi til fjernelse af fosfor og
andre stoffer.
For det andet er der gennem MUDP-projektet skabt
omtale, og foretaget fremvisninger, af Mecana-
filterløsningen, der styrker muligheden for, at den kan
blive solgt til andre formål. En mulighed som TecRas
forfølger er at markedsføre løsningen som rense-
teknologi i forbindelse med regnbetingede udløb, hvor
koncentrationerne af mikroplast eller mikrogummi er
relativt høje. Som et andet eksempel er TechRas blevet
kontaktet af et stort dansk forsyningsselskab, der ifm.
lokal afledning af regn (LAR) som led i klimatilpasning
har behov for filterrensning af det afledte vand på en af
lokaliteterne.
53
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0060.png
Case 2: Sikkert Søbad
I Projekt Sikkert Søbad var der en forventning blandt
parterne om, at Skanderborg Forsyning, og
derigennem kommunen, efterfølgende ville investere i
permanente løsninger for det testede varslingssystem
og de tilhørende renseløsninger ved overløb, hvis
løsningerne viste sig at være effektive og
konkurrencedygtige. Sådan er der imidlertid ikke gået.
Varslingssystemet driftes ikke længere, varslingstavlen
ved Søtorvet er nedtaget, og det samme gælder de to
pilotrenseanlæg ved overløbsbygværket. Indtil videre
har Skanderborg Kommune heller ikke ønsket at
investere i etablering af hverken den beplantede
filterløsning eller den kompakte løsning med Stjenholm
riste og dosering af pereddikesyre ved andre af
kommunens overløb.
Forsyningens manglende interesse i at investere i
implementering af permanente løsninger handler ikke
om utilfredshed med de demonstrerede resultater. De
tre hovedforklaringer på forsyningens og kommunens
beslutning om ikke at gå videre med løsningerne er
følgende:
•
Forurening af badevandet i Skanderborg Sø med
colibakterier viste sig at være stort set ikke
eksisterende, selv ved kraftige overløbshændelser.
Dermed var der ingen brændende platform for
løsningen i det valgte testområde.
•
Varslingssystemet er forholdsvis kompliceret at
drifte, hvorfor det stillede øgede krav til forsyningens
it-kapacitet og ville indebære et forhøjet energi-
forbrug at fortsætte driften. Uden en brændende
platform var det sværere for forsyningen at
acceptere disse driftsomkostninger.
•
Renseløsningen med det beplantede filter kan
begrænse udledningen af både bakterier og visse
andre forurenende stoffer. Skanderborg Forsyning
har dog andre planer for, hvordan overløb skal hånd-
teres (separatkloakering og opsamlingsbassiner),
selvom de testede løsninger har vist sig både
effektive og billige, og naturligt integrerbare med
bygværkerne.
Ovenstående udelukker ikke, at de udviklede løsninger
kan sælges til andre forsyningskunder, der har relativt
større problemer med overløb. Der er dog så vidt vides
ingen af de deltagende teknologiudviklere, der endnu
har formået at omsætte løsningerne til de formål de er
blevet testet.
18
Der er også afviklet interview med Kilian Water om den
beplantede filerløsning, som firmaet etablerede og fik
testet i projekt Sikkert Søbad. Kilian Water oplyser, at
de fik særdeles nyttige erfaringer i projektet og fik
demonstreret løsningen for en række interesserede
kunder. Dog fandt Kilian Water det ikke optimalt, eller
18
nødvendigt, at løsningen blev nedtaget så hurtigt efter
testperioden. Argumentet fra kommunen var reglerne
for bygge- og miljøtilladelse, som angiveligt betød, at
kommunen kun ville bevilge en kort midlertidig
tilladelse. Det kan således konstateres, at der er
forskellige opfattelser af, om løsningen kunne og burde
have været i drift i en længere periode.
Case 3: HEPWAT
Ligesom det var tilfældet for projekt Sikkert Søbad
lykkes det ikke for teknologiudviklerne i HEPWAT-
projektet at overbevise den deltagende forsynings-
virksomhed ‒ Assens Forsyning ‒ om at efterfølgende
anskaffe de demonstrerede løsninger.
Assens Forsyning stod ellers overfor at skulle foretage
en investering på flere hundrede millioner kroner i en
ny forsyningspark bestående at et ultramoderne,
centralt renseanlæg til erstatning for otte mindre
renseanlæg, der nedlægges, samt en helt nyt, centralt
vandværk. Imidlertid blev det andet konsortium, der
vandt udbuddet.
Visse elementer fra forsøgsanlæggets biosorptions-
processer er dog indtænkt og tilvalgt i det nye
spildevandsanlæg. Det nye spildevandsanlæg er
desuden designet til, at et fjerde trin til fjernelse af
komplekse miljøfremmede stoffer efterfølgende kan
tilbygges. Men det vil først ske, når der på et tidspunkt
indføres regulering af udledningen af de miljøfremmede
stoffer.
Selvom det ikke i forlængelse af HEPWAT-projektet
lykkedes
at
afsætte
de
testede
vurderer
teknologiudvikleren alligevel, at deltagelse i HEPWAT
har medvirket til at videreudvikle, og styrke salget af,
flere af deres løsninger. Det gælder især de intelligente
styringsløsninger
i
relation
til
kloaksystemet
(SewerViev
TM
) og Hubgrade
TM
online-styringen af
renseprocesserne. Det er dog ikke muligt at opgøre,
hvor meget HEPWAT-projektet har bidraget til at
fremme omsætningen af disse løsninger.
Det er mere tvivlsomt, om projektet bidraget til at styrke
Grundfos salg af Dedicated Controls
TM
pumpe-
løsninger, da det ‒ af forskellige grunde som tidligere
er omtalt ‒ kun delvis lykkedes at demonstrere
forbedringer i relation til pumpestyringen af afløbs-
systemet til Gummerup renseanlæg. Grundfos har dog
opnået vigtige erfaringer i projektet som fremadrettet
kan bruges til at optimere løsningerne til de forhold,
som var kendetegnende for Assens Forsyning.
Case 4: MEREFF
Regionshospitalet Gødstrup, som deltog i MUDP-
projektet, har i dag tilladelse til at udlede urenset
spildevand til Herning Rens. Hvis hospitalet finansierer
omkostningerne til et centralt MBBR-anlæg, vil det til
fulde kunne kompensere for hospitalets udledninger,
udvidet til at omfatte både bakterier og blågrønne alger i
badevandet, og hvor mange af samme projektpartnere indgår.
54
Til gengæld har projektet affødt et nyt MUDP-støttet projekt
med titlen Projekt Sikkert Søbad II, hvor varslingssystemet er
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0061.png
og dermed kan det retfærdiggøres, at hospitalet fortsat
gives tilladelse til at udlede urenset spildevand.
Alternativt kan kommunen i forbindelse med fornyelse
af hospitalets udledningstilladelse beslutte, at denne
ikke bliver forlænget. Konsekvensen ville være, at
hospitalet i stedet skulle indhente tilladelse til
punktkildeudledning til direkte til recipient, hvilket med
overvejende sandsynlighed ville afføde krav fra
myndighederne, om at hospitalet skal udføre decentral
rensning af spildevandet, herunder også for
medicinrester, med BAT-teknologi.
Stillet overfor de to alternativer viser MEREFF-
projektet, at det på mange måder giver bedst mening,
at spildevandet renses centralt for medicinrester og
bakterier. Det vil for det første åbne mulighed, for at
Herning Rens kan vælge at skalere MBBR-løsningen til
en kapacitet, så den kommer op på at fjerne en del af
de medicinrester, der udledes fra private husholdninger
og erhverv med tilslutning til kloakken. Den samlede
udledning af medicinrester herfra er således større end
den tilsvarende udledning fra hospitalet. For det andet
vil central rensning være mere omkostningseffektiv
som følge af specialisering og skalafordele sammen-
lignet med decentral rensning på hospitalet.
Hospitalet er som udgangspunkt interesseret i
finansiere MBBR-løsningen for at bevare tilladelsen til
at udlede spildevandet til Herning Rens via kloaknettet.
Hospitalet har dog svært ved at finde pengene til at
betale for anlægsinvesteringen. Herning Rens har pt.
heller ikke mulighed for at finansiere et MBBR-anlæg i
fuld skala. Der er således ingen krav i reguleringen om,
at centrale renseanlæg skal leve op til grænseværdier
for udledning af miljøfremmede stoffer, herunder
medicinrester, og det betyder samtidig, at den
økonomiske prisloftregulering ikke giver rum til det. En
forventet revision af Byspildevandsdirektivet vil kunne
ændre dette, jf. næste afsnit.
Krüger (Veolia) vurderer, at virksomheden i dag har
opnået en markedsmoden eXeno™ teknologi, og at de
er klar til at markedsføre og bygge MBBR-anlæg i fuld
skala med denne teknologi, når og hvis reguleringen
understøtter efterspørgslen. Om MBBR-løsningen så
vil være i stand til at konkurrere med andre avancerede
renseteknologier til fjernelse af mikroforurenende
stoffer, såsom ozonbehandling, aktiv kulfiltrering, og
diverse membranteknologier, må tiden vise
skala, der godt kan betegnes som mindre fuldskala-
løsninger, og i FMFM-projektet er der både tale om
pilotanlæg med fuldt udviklet filterteknologi og et
fuldskala-anlæg med delvis udviklet teknologi. I
MEREFF-projektet og HEPWAT-projektet er der
realiseret pilotanlæg.
I den vertikale dimension viser figuren det løft, der er
realiseret i hovedteknologiernes kommercielle status
fra projektopstart og frem til tidspunktet for
evalueringen. Der er endnu ikke, eller kun i meget
begrænset omfang, sket en markedsudbredelse af
teknologierne. De teknologier fra projekterne HEPWAT
og FMFM, som i dag har opnået en vis udbredelse, er
teknologier, der allerede var kommercialiseret i andre
sammenhænge.
Figur 8.2. Overblik over projekternes udvikling i
MUDP-forløbet og status ift kommercialisering
Teknologi status
(fra projektopstart frem til nu)
Markeds-
udbredt
teknologi
Markeds-
introduceret
teknologi
Case 3: HEPWAT
(intelligent on-line styring)
Case 1: FMFM
Case 4:
Case 3: ACTIMET
MEREFF
Teknisk
afprøvet
teknologi
Case 2:
Sikkert Søbad
Uprøvet
teknologi
Case 3:
HEPWAT
(MBBR-anlæg)
Realiseret udviklingstrin
i MUDP-projektet
Figur 8.3 sammenfatter vurderingen på tværs af
projekterne i forhold til deres realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale. Scoringsmodellen er
beskrevet i kapitel 4, hvortil der henvises. Vurderinger-
ne er baseret på de konkrete projekter, som har indgået
i analysen. Resultaterne kunne have været anderledes
for en anden gruppe af projekter, men der er omvendt
ikke nogen grund til at antage a priori, at de undersøgte
projekter adskiller sig på en bestemt og systematisk
måde.
Figur 8.3. Vurdering af projekternes realisering og
effekter
Parameter
PROJEKTERNES REALISERING
8.7 Samlet resultatvurdering for spilde-
vandsrensning
Figur 8.2 illustrerer (forenklet) den rejse, teknologierne
har gennemgået i MUDP-projektforløbet samt hvilken
ændring, der er sket ift kommerciel modenhed.
Cirklerne angiver status ved starten af projekt-
forløbene, mens firkanterne angiver status ved
projektets slutning.
Den horisontale dimension giver et overblik over de(t)
udviklingstrin, som er blevet realiseret for
hovedteknologierne. I Sikkert Søbad løsningerne i en
Vurdering
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​
​MILJØPOTENTIALE
​UDBREDELSE
​ERHVERVSPOTENTIALE
​
​
​
​​
​
​
​
​
55
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
REALISERING
.
Teknologirealiseringen er vurderet til 4
på skalaen, jf. figur 8.3. I fire ud af de fem cases er
størstedelen af målene for teknologiudviklingen blevet
realiseret. Gennem projekterne er der opnået vigtige
erfaringer mht. grænserne for anvendelse, optimering,
samt videre muligheder for udvikling af rense-
teknologierne. I flere tilfælde er teknologierne blevet
testet for deres evne til at håndtere nye miljøproblemer,
fx i relation til overløb, mikroplast og miljøfremmede
stoffer som de traditionelle renseteknologier på de
danske renseanlæg eller overløbsbygværker ikke
håndterer tilstrækkeligt effektivt. Temaanalysen
illustrerer dog også, at der ofte er brug for flere
successive projektforløb for at bringe teknologier fra
forsknings-
laboratorie-
eller
pilotstadiet,
til
markedsmoden teknologi.
HEPWAT-projektet er et fyrtårnsprojekt og samtidig det
mest ambitiøse og innovative af de gennemførte
projekter. Projektet er dog også kendetegnet ved, at en
ret betydelig af ambitionerne med teknologiudviklingen
ikke eller kun delvist er lykkedes. En særlig udfordring i
HEPWAT viste sig at være teknologileverandørernes
manglende vilje til deling af data fra deres patenterede
systemer til henholdsvis pumpestyring og anden
onlinestyring af afløbssystemet og renseprocesserne.
For alle de udvalgte UTD-projekter har der været
forløbere, som er støttet i enten MUDP og/eller andet
regi. For eXeno™ teknologien fra Krüger (Veolia) er der
således tale om hele tre forudgående projekter, forud
for det fjerde MEREFF-projekt, der endeligt bekræfter
teknologiens
miljømæssige
og
kommercielle
potentiale. I flere af projekterne har parterne ligeledes
formået at tage udviklingen skridtet videre i nye MUDP-
projekter eller andre sammenhænge.
MILJØPOTENTIALE
. På 5-trinsskalaen vurderes miljø-
være andre avancerede løsninger, der fortrænges. Det
gælder fx når et renseanlæg vælger mellem at supplere
de eksisterende rensetrin med en ny løsning.
UDBREDELSE OG ERHVERVSPOTENTIALE
. På spilde-
vandsområdet er der på tværs af de fem caseprojekter
indtil videre tale om en ganske lille udbredelse af de
udviklede renseteknologier til de specifikke formål, de
er blevet testet og demonstreret til. Kun i enkelt tilfælde
er renseløsningen afsat og implementeret i fuld skala til
formålet; det drejer sig Mecana-filterløsningen hos
Måløv Renseanlæg, som ud over fjernelse af
mikroplast (det testede formål) også bidrager til
efterpolering for fosfor og fjernelse af andre stoffer.
Der er fortsat interesse i markedet for en stor del af de
øvrige løsninger. De potentielle kunder – centrale
renseanlæg og virksomheder med tilladelse til enten
punktkildeudledning eller udledning til centrale rense-
anlæg – afventer imidlertid i flere af eksemplerne ny
regulering, før de vil overveje at investere i løsningerne.
Hvis et nyt Byspildevandsdirektiv vedtages i nogen-
lunde den form der er fremlagt af EU-Kommissionen,
vil det ændre hele situationen, idet der så bliver
konkrete krav i EU-landene om at rense spildevandet
for miljøfremmede mikroforurenende stoffer, herunder
medicinrester og kosmetiske stoffer.
De foreslåede krav, som indføres i etaper over en
længere årrække, vil betyde, at større centrale
renseanlæg i så fald bliver nødt til at investere i
teknologier til fjernelse af miljøfremmede stoffer i et
afsluttende rensetrin. Der er dog ingen garanti for, at fx
MBBR-løsningen vil blive udbredt på markedet, da den
vil skulle konkurrere med andre avancerede rense-
teknologier til fjernelse af mikroforurenende stoffer.
Schweiz er i dag det eneste land i Europa med lovkrav
og standarder for rensning af spildevandet for
medicinrester, og her er ozon-behandling og aktiv
kulfiltrering indtil videre de løsninger som de fleste
renseanlæg har valgt.
Byspildevandsdirektivet kommer forventeligt også til at
indebære krav til forsyningerne om begrænsning af
forurening i forbindelse med overløb og reduktion af
klimabelastning, hvilket kan bane vejen for flere af de
øvrige løsninger, som indgår i caseprojekterne. Selv
om stort set ingen af de testede renseteknologier er
blevet afsat i fuld i skala til de værtsvirksomheder, der
indgik i MUDP-projekterne, har flere af dem derfor
fortsat et tydeligt erhvervspotentiale.
Et gennemgående problem i forhold til at opnå et
erhvervsmæssigt udbytte af MUDP-projekterne inden
for spildevand er de typisk yderst korte vinduer for
demonstration af de udviklede løsninger. De fleste
pilotanlæg er blevet nedtaget efter relativt korte
testperioder. Dermed bliver der ikke tid til at
demonstrere de færdige pilotanlæg overfor potentielle
kunder, hvilket ellers kunne have været en fordel for
teknologiudvikleren. Samtidig virker det mod hensigten
om, at teknologierne netop skal demonstreres (og ikke
kun testes) i UTD-projekter.
56
potentialet til trin 3. Det er udtryk for, at det er realistisk,
at teknologierne på sigt vil kunne opnå de miljøeffekter,
som var forventet på ansøgningstidspunktet – men
også at dette er anses for at være usikkert.
I fire ud af de fem caseprojekter er der påvist gavnlige
miljøeffekter ved størstedelen af de udviklede og
demonstrerede teknologier set i forhold til eksisterende
løsninger. Teknologierne vil imidlertid kun komme til at
realisere miljøforbedringer på aggregeret niveau, hvis
de reelt udbredes over de kommende år.
Flere af renseteknologierne bygger på etablerede
teknologier, der allerede sælges til andre formål. I de
tilfælde, hvor salget til disse andre formål er øget
gennem de senere år, vil der også være gavnlige
miljøeffekter med hensyn til miljøfremmede stoffer,
mikroplast, patogene bakterier osv. som det i nogle af
MUDP-projekterne er blevet demonstreret, at
teknologierne (også) kan håndtere.
Desuden gælder det for de fleste af renseløsningerne i
de undersøgte cases, at der findes konkurrerende,
avancerede renseløsninger på markedet, som er
udviklet i andre sammenhænge. Hvis og når ”MUDP-
løsningerne” udbredes, vil det således i nogle tilfælde
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0063.png
9
Temaanalyse 5 - Genanvendelse af plast og tekstiler
indgår genanvendelse af plast i tre ud af de fem
projekter, mens tekstilgenanvendelse og produkt-
udvikling med henblik på mere bæredygtige tekstiler
indgår i de to resterende projekter. Ud af de tre plast-
projekter handler det ene om avanceret robotsortering,
mens to projekter handler om genvinding af udsorteret
plast og anvendelse af de genvundne plast pellets
(regranulatet) i nye plastprodukter. Tabel 9.1
indeholder en oversigt over caseprojekterne.
Tabel 9.1. Valg af cases til fokusområdet
Projektnavn
Type
Slutår
2019
Inden for MUDP-programmets strategiske satsning på
cirkulær økonomi har der i de senere år været stort
fokus på at fremme genanvendelsen af plast og
tekstiler.
9.1 Introduktion til temaet
Der er fortsat et stort potentiale for øget genanvendelse
af plast- og tekstilprodukter, der i dag oftest ender med
at blive sendt til forbrænding efter endt brug.
Efterhånden er der etableret omfattende indsamlings-
ordninger for kildesorteret plastaffald fra såvel erhverv
som husholdninger. For brugt beklædning findes der
indsamlingsordninger både på genbrugsstationer og
via opsatte beholdere og butikker som drives af frivillige
organisationer såsom Røde Kors. For det meste
udestår det dog at etablere hustandsindsamling og
erhvervsindsamling for kildesorteret tekstilaffald,
herunder også andre tekstiler end beklædning.
Til trods for, at indsamling af kildesorteret plast- og
tekstilaffald efterhånden har nået et betydeligt omfang,
er der stadig relativt større tekniske udfordringer og
omkostninger forbundet at med at udsortere, genvinde
og genanvende forskellige typer af plast- og
tekstilmaterialer sammenlignet med fx papir, pap, træ
og metaller.
Plast- og tekstilaffald ender derfor ofte med at blive
sendt til forbrænding. For begge typer affald er det
problematisk, da de indeholder olieprodukter henholds-
vis biomasse, som frigiver relativt store mængder CO
2
ved forbrænding. Desuden betyder det, at de udtjente
plast- og tekstilmaterialer dermed ikke bidrager
tilstrækkeligt til en cirkulær økonomi. En høj grad af
materialegenanvendelse ville netop kunne begrænse
fremstillingen af ny plast og nye tekstiler.
Inden for MUDP-programmets strategiske satsning på
cirkulær økonomi har der derfor i de senere år været
stort fokus på at fremme genanvendelsen af plast og
tekstiler. På et tidspunkt har der i MUDP-programmet
været særligt fokus på at støtte forskellige tekniske
løsninger til mekanisk affaldssortering. Sidstnævnte
anses dog at være så udviklet i dag, at der nu kun gives
støtte til særlige teknologiske landvindinger inden for
affaldssortering såsom fx robotter og avanceret
kamerateknologi til automatisk sortering.
MUDP har i de senere år lagt vægt på at yde støtte til
oparbejdning og genvinding af affaldet, anvendelse af
de genvundne materialer i nye produkter, samt design
af produkter med henblik på øget indhold af
genanvendte materialer, tilbagetagning, levetids-
forlængelse samt affaldsminimering.
VALG AF CASES
Nomi4s: Forbedret teknologi for automatisk
UTD
robotsortering af plastaffald (fase II)
Udvikling af oparbejdningslinje til optimal
genanvendelse af indsamlet plast fra
husstande
Udvikling og test af HDPE-produkter
i post-consumed plast
3D støbning i upcycled tekstilaffald
Udvikling af koncept til fremstilling af
bæredygtige hampetekstiler
UTD
2020
UTD
UTD
UTD
2020
2022
2020
9.2 Udvikling i reguleringen
REGULERING AF PLAST
Emballageforordningen
(Europaparlamentets
og
Rådets direktiv 94/62/EF) er en EU-forordning, der
fastlægger krav til emballager og emballageaffald.
Forordningen har til formål at reducere mængden af
emballageaffald og fremme genanvendelse og genbrug
af emballage. I Danmark er emballageaffald omfattet af
producentansvarsordningen, som er en del af det
udvidede producentansvar. Ifølge denne ordning har
producenter og importører af emballage en forpligtelse
til at betale for indsamling, transport og behandling af
det emballageaffald, som deres produkter medfører.
Målet er at skabe incitament for producenter til at
designe emballage, der er mere miljøvenlig og lettere
at genanvende. Det udvidede producentansvar for
plast er en yderligere forpligtelse, som er blevet indført
for at reducere mængden af plastaffald. Producenter og
importører af plast er forpligtet til at betale en afgift, som
skal finansiere indsamling, transport og behandling af
plastaffaldet. Det skal bidrage til at øge genanvend-
elsen og reducere mængden af plastaffald, der ender i
naturen.
EU-strategien for cirkulær økonomi blev præsenteret af
Kommissionen i 2015. Den tager sigte på, at
medlemslandene successivt skal realisere målene for
bedre affaldshåndtering og ressourceudnyttelse
57
I valget af caseprojekter er det forsøgt at afspejle de
nyere tendenser i teknologiudviklingen. Tematisk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
gennem implementering af forskellige tiltag og ny
regulering frem mod 2030.
EU's strategi for affaldshåndtering fra 2018 er en
udløber af den overordnede strategi med det formål at
bringe plastaffaldet ind i en cirkulær økonomi.
Strategien lægger op til, at der skal indføres mere
standardiserede systemer for indsamling og sortering.
Desuden lægger den op til ny regulering, der
foreskriver, at en betydelig andel af de plastemballager,
der produceres og forhandles i medlemslandene, skal
være baseret på genanvendt plast som råvare.
Målene er, at andelen genanvendt plast inden 2030
skal være nået op på mindst 30 procent for
fødevareemballage, 30 procent for drikkevareflasker af
plast til engangsbrug og 35 procent for al anden
plastemballage. Målene skal realiseres samlet set på
nationalt niveau. Med hensyn til affaldsminimering er
det målet, at de totale mængder genereret emballage-
affald for hvert medlemsland skal reduceres med fem
procent inden 2030, 10 procent inden 2035 og 15
procent inden 2045.
Medlemslandene, herunder Danmark, er forpligtede til
at implementere den nødvendige regulering til at
opfylde ovennævnte mål, som træder i kraft i 2030. I
Danmark er det Miljøstyrelsens ansvar at rapportere
om målopfyldelsen i forhold til de nationale mål for
genanvendelse og håndtering af affald. Opgørelsen af
målopfyldelsen sker ved at sammenligne den faktiske
genanvendelsesprocent med de fastsatte mål.
I Danmark har Miljøstyrelsen fremlagt en handlingsplan
for cirkulær økonomi i 2020 med henblik på
implementering af EU-reglerne. Det er regeringens
målsætning at reducere forbrug og forbedre genbrug
og genanvendelse af plastaffald. Til at følge udviklingen
bruges en række bindende EU-målsætninger og andre
indikatorer. Der skal ske en udsortering af 80 procent
plastaffald fra forbrændingen i 2030 sammenlignet med
2020, og genanvendelsen af plastemballageaffald skal
øges til mindst 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030.
Andelen af genanvendt plast i nye PET plastflasker skal
øges til mindst 25 procent i 2025 og 30 procent i 2030.
Der er desuden sat specifikke mål for indsamling af
plastaffald fra landbrugs- og byggesektoren i 2025 og
2030. Landbrugssektoren forventes at sortere 50
procent af affaldsplasten til genanvendelse i 2025 og
80 procent i 2030, mens byggesektoren forventes at
sortere 25 procent af affaldsplasten til genanvendelse i
2025 og 75 procent i 2030.
Et Nationalt Plastcenter er blevet etableret med det
formål at etablere sektorsamarbejde på tværs af
industrier samt at sprede viden om indsamling af
plastaffald.
REGULERING AF TEKSTILER
I 2019 indførte regeringen en national affaldsplan, der
blandt andet inkluderede et mål om at øge
genanvendelsen af tekstiler fra 10 procent til 50 procent
i 2025. Dette mål vil blive støttet af en række
lovgivningsmæssige tiltag, såsom et kommende forbud
mod at deponere brugte tekstiler på lossepladser og
krav om rapportering af tekstilaffald fra producenter og
importører.
Rapporteringskravet indebærer, at producenter og
importører af tekstiler i Danmark regelmæssigt skal
indsende rapporter om mængden og håndteringen af
tekstilaffald. Disse rapporter vil indeholde information
om, hvor mange tekstiler der er produceret eller
importeret i en given periode samt hvordan
tekstilaffaldet håndteres. Det inkluderer oplysninger om
genanvendelse, forbrænding og eventuel deponering
af tekstilaffald.
Formålet med ordningen er at øge transparensen og
kvaliteten af tekstilindsamling og -genanvendelse i
Danmark. Det giver myndighederne, herunder
Miljøstyrelsen, mulighed for at overvåge og evaluere
fremskridtene i forhold til målet om øget genanvendelse
af tekstiler. Desuden bidrager rapporterne også til at
identificere eventuelle udfordringer eller områder, hvor
der er behov for yderligere tiltag for at opnå målene.
I 2020 blev der også indført en certificeringsordning,
som er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og
brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Formålet
er at forbedre kvaliteten af tekstilindsamling og
tekstilgenanvendelse i Danmark. Dette opnås ved at
fastsætte klare kriterier og retningslinjer for
tekstilindsamlingsvirksomheder og genanvendelses-
faciliteter og ved at udstede certificeringer til dem, der
opfylder disse standarder.
På europæisk niveau har EU's Handlingsplan for
Cirkulær Økonomi, der blev offentliggjort i marts 2020,
også fokus på bæredygtigheden inden for
tekstilsektoren. Et af planens centrale elementer er
indførelsen af et nyt krav om, at tekstilaffald skal
indsamles separat og behandles korrekt for at
genanvende materialerne. Medlemslandene forventes
at opfylde kravet om separat indsamling inden for en
bestemt tidsramme, men præcise datoer kan variere.
Indsamlingen kan omfatte forskellige metoder,
herunder husstandsindsamling, opsamlingscontainere
eller opstillede indsamlingssteder som Røde Kors-
bokse eller tøjcontainere. Formålet er at sikre, at
tekstiler bliver adskilt fra almindeligt affald og kan
håndteres på en bæredygtig måde.
I relation til EU-reglerne for eco-design lægges der op
til at øge kravene til tekstilers holdbarhed og
modstandsdygtighed over for slid for at forlænge deres
levetid og mindske behovet for hyppige udskiftninger.
Derudover planlægges der forbedringer af mærkningen
af tekstiler for at hjælpe forbrugerne med at træffe mere
informerede og bæredygtige valg. Endelig er der også
planer om at øge brugen af genanvendte materialer i
tekstilproduktionen. Disse initiativer er alle en del af
EU's bredere bestræbelser på at fremme cirkulær
58
Reguleringen af tekstilaffald udspringer ligeledes i høj
grad af EU-strategien og den efterfølgende handlings-
plan for cirkulær økonomi
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0065.png
økonomi, reducere affald og minimere miljøpåvirkning-
en fra tekstilsektoren.
RAPPORTERINGSKRAV FOR CO
2
-UDLEDNING
EU har indført nye rapporteringskrav for CO
2
-udledning
i forbindelse med
Corporate Sustainability Reporting
Directive
(CSRD), der vil gælde for virksomheder med
mindst 250 medarbejdere fra og med regnskabsåret
2025. Disse krav pålægger virksomhederne at
rapportere om CO
2
-udledning i hele værdikæden og
opfylde en minimumsstandard for bæredygtighed.
CSRD-rapporteringskravene kan få stor betydning for
virksomhedernes indkøb af råvarer og andre varer til
produktionen, herunder plast- og tekstilmaterialer.
Virksomheder vil således være nødsaget til at
indsamle, analysere og rapportere data for deres klima-
aftryk i hele værdikæden. Derudover skal virksomhed-
erne
opfylde
visse
minimumsstandarder
for
bæredygtighed.
Eftersom produktion af ny plast og nye tekstiler er
særdeles energi- og ressourceintensive processer,
med et højt forbrug af fossile brændsler, vil
virksomhederne mærkbart kunne reducere deres
klimaaftryk ved i højere grad at indkøbe genanvendte
plast- og tekstilmaterialer til driften. Større
virksomheder vil således have incitament til at reducere
deres klimaaftryk fra indkøb af materialer, herunder
plast og tekstiler. Dette kan føre til, at de stiller øgede
krav til deres underleverandører om at levere
genanvendte plast- og tekstilmaterialer.
plastemballageaffald, der indsamles fra kildesorterede
fraktioner i Danmark, herunder også det affald, der
derefter eksporteres. Idet det antages, at størstedelen
af de forsynede emballager forbruges hurtigt (i løbet af
det år det forsynes), giver indsamlingsraten et rimelig
præcist billede af andelen af forbrugte plastemballager,
der indsamles i kildesorterede fraktioner.
Figur 9.1. Genanvendelse af plastemballageaffald
(1.000 ton)
300
250
200
150
100
50
0
2016
2017
Forsyning af plastemballage
Reelt genanvendt
2018
2019
Indsamlet i alt
2020
9.3 Miljøudviklingen på området
OPRIDS AF MILJØUDVIKLINGEN
Ud fra indberetningerne kan det konkluderes, at
indsamlingen af plastemballage fra kildesorterede
fraktioner har været stigende for perioden, og samtidig
er indsamlingsraten også steget fra ca. 33 procent i
2016 til omkring 50 procent i 2019 og 2020. Dermed er
det omtrent halvdelen af plastemballageaffaldet i
Danmark, der indsamles i kildesorterede fraktioner,
dvs. hvor plastemballage er det primære affalds-
materiale. Den øvrige halvdel af plastemballageaffaldet
indsamles som en del af blandede fraktioner, der typisk
går til forbrænding.
De kildesorterede fraktioner vil altid indeholde en vis
andel af andre materialer blandt andet fordi,
sorteringen er ufuldstændig.
At godt og vel halvdelen af plastemballagerne
indsamles i separate kildesorterede fraktioner betyder
dog ikke, at denne halvdel ender med at blive
genanvendt. Hvis man ud fra indberetningerne til
affaldsstatistikken kun medregner den andel af
plastemballagen, hvis slutanvendelse entydigt er
rapporteret som former for genanvendelse eller
genvinding under recovery disposal koderne (R1 til
R12) fås et bedre indblik i den reelle genanvendelse af
det separat indsamlede plastaffald.
For plastemballager lå den reelle genanvendelse af
indenlandsk indsamlet plus eksporteret affald på ca.
35.000 tons i 2016, hvorefter det toppede i 2018 med
ca. 62.0000 tons. I 2019-20 var den reelle gen-
anvendelsesmængde faldet tilbage til et niveau på
mellem 47-52.000 tons. Ud af den totale mængde
plastemballageaffald, der er indsamlet separat, ud-
gjorde genanvendelsesraten således 41-48 procent,
mens genanvendelsesraten målt i forhold til
forsyningen udgjorde 20-23 procent i 2019-20.
Det indikerer, at det stadig er mindre end en fjerdedel
af de forbrugte plastemballager i Danmark, der reelt
genanvendes i enten Danmark eller udlandet. Dermed
59
I det følgende gives et overblik over udviklingen i de
senere år med hensyn til indsamling og genanvendelse
af plast- og tekstilaffald. Gennemgangen er baseret på
Miljøstyrelsens affaldsstatistik samt statistik for
emballageforsyningen. Gennem sammenstilling af de
relevante kategorier ud fra samme principper som i
Miljøstyrelsens publicerede affaldsstatistikker er der
skabt et overblik over indsamling og genanvendelse af
plast- og tekstilaffald fra 2016 til 2020 (som er det
seneste år, der findes data for)
Genanvendelse af plast
Som det fremgår af Figur 9.1 var den samlede forsyning
af plastemballage til det danske marked stigende
gennem årene 2016-2020. Forsyningen toppede i 2018
med 248.000 tons. I samme periode blev der ifølge
affaldstransportørernes indberetninger til Miljø-
styrelsens affaldsdatasystem foretaget indsamling af
ca. 71.000 tons kildesorterede fraktioner med plast-
emballage i 2016, og denne mængde steg gradvist til
mere end 114.000 tons i 2020.
I det følgende defineres indsamlingsraten som for-
holdet mellem indsamlet plastemballageaffald i løbet af
året og forsyningen af plastemballage til det danske
marked i det samme år. Til indsamlingen medregnes alt
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0066.png
var der i 2020 stadig langt til den nationale målsætning,
om genanvendelse af halvdelen af plastemballage-
affaldet i 2025.
Figur 9.2 viser tilsvarende data for indsamling og
genanvendelse for øvrigt plastaffald, hvor der dog ikke
kan findes opgørelser, der direkte kan bruges til at
fastlægge bruttomængden af kasseret plast. I 2016
blev der indsamlet ca. 72.000 tons øvrigt plastaffald i
kildesorterede fraktioner. Den mængde faldt til ca.
57.000 tons i 2018, men steg derefter igen til ca. 75.000
tons i 2020.
Figur 9.2. Genanvendelse af øvrigt plastaffald (ton)
80
70
stadig en ganske betydelig andel af det indsamlede
affald, der reelt ikke genanvendes De opgjorte
genanvendelsesrater for plastemballager og øvrig plast
ligger væsentligt lavere end de politiske målsætninger
for genanvendelse af plast i en cirkulær økonomi.
Desuden kan det konkluderes, at der stadig sker en
relativt stor netteeksport af plastaffald fra Danmark til
udlandet, og at dette formentlig er en konsekvens af, at
Danmark stadig mangler kapacitet til at oparbejde og
genvinde plastaffald.
Genanvendelse af tekstiler
For tekstiler er de tilsvarende data fra affalds-
transportørernes indberetninger til affaldsdatasystemet
mindre egnede til at skabe et samlet overblik over
indsamling og genanvendelse.
Det skyldes, at en betydelig del af det tekstilaffald, som
kommer fra beklædning indsamles med henblik på
direkte genbrug via frivillige organisationer.
19
Der er
dog en (stor) andel heraf, som ikke kan afsættes til
dette formål, og derfor ender med en anden
slutbehandling. For det eksporterede tekstilaffald via de
frivillige organisationer er det særligt svært at opgøre
slutbehandlingen, men der foreligger dog en
kortlægning af det samlede tekstilflow fra 2017.
Ifølge rapporten
Kortlægning af tekstilflows i Danmark
(Miljøstyrelsen, 2018) forbruges der årligt ca. 76.000
tons tekstilaffald, som håndteres på følgende måder:
Omkring 42.000 tons (ca. 55 procent) ender med at
blive forbrændt eller deponeret, mens ca. 16.000 tons
(21 procent) bliver direkte genbrugt, og de resterende
24 procent bliver genanvendt på anden vis.
60
50
40
30
20
10
0
2016
2017
2018
2019
2020
Indsamlet øvrigt plastaffald
Reelt genanvendt
Den reelle genanvendelse udgjorde i 2020 kun ca.
15.000 tones, og genanvendelsesraten målt i forhold til
de indsamlede mængder ligger dermed kun på ca. 20
procent for øvrigt plastaffald – det er et betydeligt lavere
niveau end tilsvarende for plastemballager, hvor
genanvendelsesraten var 41 procent i 2020.
En anden vigtig tendens er en betydelig stigning i den
samlede danske eksport af plastaffald, jf. tabel 9.2.
Eksporten af plastaffald (på årsbasis) er således steget
med ca. 20.000 tons fra 2016 til 2020, hvilket svarer til
en stigning på mere end 40 procent. Importen er også
steget, men i mindre omfang. Tabel 9.2 illustrerer også,
at Danmark har en betydelig nettoeksport af plastaffald
på ca. 50.000 tons i 2020.
Tabel 9.2. Import og eksport af plastaffald (1.000
ton)
2016
Emballageaffald
Import
Øvrigt plastaffald
I alt
Emballageaffald
Eksport
Øvrigt plastaffald
I alt
2,5
10,6
13,1
24,3
21,7
46,0
2020 Ændring
5,4
10,5
16,0
42,9
23,5
66,4
2,9
-0,1
2,8
18,6
1,8
20,4
9.4 Teknologiudvikling i case projekterne
Case 1: Nomi4s: Forbedret teknologi for auto-
matisk robotsortering af plastaffald (fase II)
Projektet er udført af det kommunale affaldsselskab
Nomi4s i samarbejde med virksomhederne Linatech,
GRIPWIQ og Nordtec-Optomatic, der hver især har
bidraget til at udvikle og levere forskellige komponenter
til robotsorteringen.
Hovedmålet med projektet har været at forbedre det
automatiske robotsorteringsanlæg til plastaffald, der
blev etableret i fase 1 i et forudgående MUDP-projekt.
I fase II har der været fokus på at forbedre bestemte
komponenter til materialeidentifikation, robothåndtering
og greb med henblik på finsortering af forskellige
plasttyper. Målene har været at udvikle og producere
udstyr med følgende egenskaber:
•
•
Adskillelse af 2D (folie) og 3D plast (hård plast)
Forbedret gribeteknik via sammenpresning af
materialer på sorteringsbånd, optimering af sug/tryk
funktion, og samspil med robot og sensor
Det kan konkluderes, at fremgangen i affalds-
håndteringen af de forskellige plasttyper primært er
sket med hensyn til indsamlingen, som for begge typer
plastaffald er blevet forøget siden 2017. Samtidig er det
19
Ca. tre fjerdedele af de forbrugte tekstiler er beklædning,
mens den sidste fjerdedel er boligtekstiler.
60
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0067.png
•
•
Forbedret ”algoritme” til styring og hastigheds-
forøgelse af robotfunktionerne
Forbedret sensorteknologi, der kan genkende sort
plast og som kan læse 3D og farver
neddeling, vask, densitetssortering, samt tørring og
rens af det modtagne plastaffald, og efterfølgende
ekstrudering til plast pellets, jf. skitsen i figur 9.3.
Figur 9.3. Skitse over udviklet oparbejdningslinje
​Polymersorteret
hård plast
Projektets mål er overvejende blevet realiseret. Det er
lykkedes at teste forsortering med ballistisk sigte, der
er i stand til at adskille 2D (folie) fra 3D (hård plast). For
at forbedre gribeteknikken er der blandt andet udviklet
nye sugehoveder, med bedre gribeevne. Optimering af
robotternes kørselsmønstre og software, har betydet,
at robotterne nu sorterer oftere, hurtigere og mere
præcist.
Intentionen om at udvikle et 3D-kamera, til
genkendelse af sort og farvet plastik og 3D billeder af
emner, blev undersøgt, men viste sig ikke at være
anvendeligt på robotsorteringsanlægget. Til gengæld
blev den eksisterende materialedetektion med NID-
kamerateknologi forbedret. Intentionen om at udvikle
udstyr til komprimering af plastikaffald, for at gøre
emner mere gribelige viste sig heller ikke mulig at
realisere.
Case 2: Udvikling af oparbejdningslinje til optimal
genanvendelse af indsamlet plast fra husstande
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Aage
Vestergaard Larsen (producent af plast regranulat og
projektleder), tre kommunale og et privat affaldsselskab
(Reno-Nord, Amager Ressource Center, Nomi4S, og
Dansk Affald), Teknologisk Institut, samt SKY-LIGHT
og AL-2 Teknik.
Det overordnede formål med projektet var at udvikle en
robust og fleksibel oparbejdningslinje til husstands-
indsamlet hård plast af polyethylen (HDPE) og
polypropylen (PP). Oparbejdningslinjen skal sikre, at de
modtagne affaldsfraktioner med plast oparbejdes i en
kvalitet, så de kan indgå i produktion af ekstruderede,
genvundne plast pellets.
I projektet er der også arbejdet med udvikling af
løsninger til oparbejdning af sort plast og vanskeligt
genanvendelige PET-produkter (bakker og multilags-
konstruktioner), der pt. helt overvejende går til
forbrænding, men uden at oparbejdningslinjen er
færdiggjort til endelig håndtering af disse emner.
Det kildesorterede HDPE/PP plastaffald som
deltagende kommunale affaldsselskaber modtager er
ikke rene fraktioner, men er blandet med enten folie,
metal, eller glas (eller flere af nævnte). Derfor har
selskaberne hver især etableret enten forsøgs- eller
fuldskalaanlæg til sortering af plastaffaldet ved hjælp af
NIR-detektionsteknologier, og enten trykluftdrevne
dyser eller robotter for at udsortere forskellige plast-
polymerer.
Der er dog et stort skridt fra de kommunalt udsorterede
plastfraktioner til at kunne anvende disse til produktion
af genvundne plastmaterialer, som kan sælges på
markedet. Det centrale element i projektet var derfor at
udvikle, etablere og teste en oparbejdningslinje til
​Neddeling
Oparbejdningslinje
​Vask
(i flere trin)
​Forbehandling
​Efterbehandling
​Tørring
og rens
​Densitets-
sortering
​Ekstrudering
til piller
​Rensning af
spildevand
med internt
genbrug
Projektet realiserede til fulde de opstillede
målsætninger, endda så godt, at Aage Vestergaard
Larsen i løbet af projektet traf beslutning om at
investere i opgradering fra pilotskala til fuldskala, så
oparbejdningslinjen i dag indgår i den ordinære drift.
Case 3: Udvikling og test af HDPE-produkter i post-
consumed plast
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem
Schoeller Plast (producent af støbte plastvarer), Plastix
(producent af genvunden plastråvare), J. Myhre
(formidler af producerede plastdunke), Arla (aftager af
emballager), Provice (rådgivning ift. take-back
ordninger og LCA) og Plastic Change (NGO).
Plastix var anført som projektleder i ansøgningen, men
den opgave blev siden videregivet til Provice, der har
haft den overordnede projektledelse og sekretariats-
funktion samt udført miljøvurderinger og slut-
rapportering.
Det overordnede formål var at demonstrere, at det er
muligt at udvikle et regranulat (pellets) af plastaffald fra
kasserede fiskeredskaber og blomsternet og bruge det
til produktion af forskellige tyndvæggede plast-
emballager i høj kvalitet, der kan sælges til en
konkurrencedygtig pris.
Konkret var det formålet, at (i) udvikle en råvare af
genvunden plast, der kan anvendes til produktion af
støbeplast og blæsestøbning. og (ii) fremstille færdige
plastvarer i form af 3-5 prototyper af tyndvæggede
plastemballager baseret på råvaren. Som led heri var
det også formålet at teste kvaliteten og opgøre de
miljømæssige fordele ved produkterne.
I projektet lykkedes det at fremstille råvarepellets med
forskellige grader oparbejdet HDPE plastaffald og
producere støbte prototyper af plastemballager, der
opfylder markedskrav til kvalitet, styrke og
produktionsteknik. Der blev fremstillet prototyper i tre
61
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
forskellige forme til kasser i sprøjtestøbt plast og to
forskellige forme til flasker i blæsestøbt plast.
Projektets formål blev i det store hele realiseret. For
kasserne i sprøjtestøbt plast viste det sig nødvendigt at
anvende en råvare, hvor det udviklede plast regranulat
blev blandet med enten virgin plast eller kværnet
genbrugsplast fra tilbagetagne kasser. For flaskerne i
blæseplast viste det sig muligt at anvende 100 procent
plast regranulat, uden at det gik ud over pris, produktion
og kvalitet.
Case 4: 3D støbning af display produkter i Really
upcycled tekstilaffald
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Really
(privat tekstil upcycling virksomhed, Convert
(tekstilgenvindingsvirksomhed), og Provice (specialist-
virksomhed inden for miljøvurderinger og grønne
forretningsmodeller). Really er delejet af Kvadrat, der
forhandler boligtekstiler til især kontormiljøer. Convert
er et joint venture mellem Kvadrat og Møllerup
Gruppen. Derudover var flere virksomheder tilknyttet
som leverandører til testforløb, herunder Loop Factory,
Fiber Injected Moulding og B6.
Projektet havde til formål at bygge videre på
erfaringerne fra tidligere faser i det forudgående
MUDP-projekt:
Formstøbning af designmøbler med
upcycled tekstilgranulat fra Really
på baggrund af
hvilket, Really har udviklet 2D-produkter af pressede,
tekstilmåtter, som i dag indgår i Kvadrats produkt-
sortiment i form af lydisolerende loftsplader og
bordplader Det overordnede formål med det nye
projektet var at udvikle en teknik til 3D-støbning ved
hjælp af upcycled tekstilaffald, for at skabe et mere
bæredygtigt alternativ til traditionelle støbnings-
teknikker.
Projektet havde to hovedformål. Det første var udvikling
af fibermateriale til test. Her blev kravspecifikationerne
for halvfabrikata defineret og testprodukter i form at
bomuld, uld og polyester fibermateriale af tekstilaffald
blev udviklet. Det andet var udvikling, design, tilpasning
og fremstilling af to-fire 3D-prototyper på ”living”
produkter samt dokumentation og kvalitetsvurdering af
prototyper.
Projektfokus ændrede sig fra de planlagte
støbningstest med fiber injected moulding (FIM)
teknologi til test med presseteknologier via Loop
Factory’s testfaciliteter. Årsagerne var, at FIM-
teknologien lå for langt væk fra Really’s og Convert’s
kernekompetencer til at understøtte deres strategiske
fokus, samt at Loop Factory’s presseteknologier
udgjorde billigere værktøjer, der bedre kunne opfylde
Really’s kvalitetskriterier. Det sidste skyldes, at
presseteknologien i langt mindre grad forårsager
smelteskader på tekstilet end FIM-teknologien
Der blev produceret i alt 10 forskellige varianter af test-
materiale i form af pressede nonwoven-tekstiler
fremstillet på Converts anlæg. Den ambitiøse
målsætning var 90 procent affaldstekstilfibre og 10
procent plantebaseret BICO binder. Det lykkes i
projektet at lave blandinger op til 80 procent fibre, som
kunne opfylde krav til formstabilitet og æstetik, men det
driftssikre forhold mellem fibre og binder viste sig at
være 70-30 procent
Projektets formål er i det store hele blevet realiseret.
Det lykkedes at fremstille 3D prototyper af ”living”
produkter, og især produktionen af ”Clouds” ‒ som
Kvadrat i dag sælger til boligindretning ‒ viser at
teknologien til 3D-støbning med upcycled tekstilaffald
er effektiv og lovende i forhold til at skabe innovative og
bæredygtige produkter.
Case 5:
Bæredygtige hampetekstiler - Udvikling af
koncept til fremstilling af bæredygtige hampe-
tekstiler
Projektet blev gennemført med fokus på udviklingen af
bæredygtige hampetekstiler i et samarbejde mellem en
række forskellige aktører i den samlede værdikæde.
Deltagerne var Vittenbjerggård (landbrug som er pionér
indenfor dyrkning af hampefiber), Advanced non-
woven (leverandør af teknologi til produktion af non-
woven tekstiler), Kvadrat (førende virksomhed indenfor
salg af indretningstekstiler) og designer Rachel
Kollerup, der producerede prototyper af vævede
metervarer med nye bæredygtige designs. Novozymes
og VIA var også involveret. Nozozymes deltog i
undersøgelser af mulighederne for at anvende
enzymer til at forbedre egenskaberne for de udviklede
hampetekstiler.
Projektet har således søgt at inddrage hele
værdikæden fra dyrkning af hamp til salg af
bæredygtige produkter, herunder både non-woven
hampeprodukter (hampemåtter til forskellige formål) og
vævede hampetekstiler til beklædning. Ud over oven-
nævnte projektpartnere blev der samarbejdet med et af
Europas førende garnspinderier, der er i stand til at
spinde garn af hamp til vævede tekstiler.
Formålet med projektet var at udvikle et koncept til
fremstilling af bæredygtige hampetekstiler og dermed
tilbyde et mere miljøvenligt alternativ til konventionelle
tekstilmaterialer. Projektet fokuserede på at identificere
og forbedre processerne i hele værdikæden, herunder
dyrkning af hamp, fiberudvinding og tekstilproduktion,
for at reducere miljøpåvirkningen og øge bæredygtig-
heden.
I løbet af projektet blev der udført omfattende forskning
og udvikling med henblik på at optimere dyrknings-
metoder og fremstille hampefibre af høj kvalitet. Dette
omfattede undersøgelser af forskellige avlsteknikker,
optimering af høstmetoder og identifikation af de mest
velegnede sorter til tekstilproduktion. Der blev også
eksperimenteret med innovative metoder til at forbedre
fiberrengøring og forarbejdning, herunder mekaniske
og enzymatiske processer.
Projektet viste lovende resultater i udviklingen af
bæredygtige hampetekstiler. Gennem optimerede
produktionsprocesser og anvendelse af miljøvenlige
metoder lykkedes det at fremstille tekstiler med høj
kvalitet og en reduceret miljøpåvirkning. Projektets
62
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0069.png
formål om at etablere et bæredygtigt fremstillings-
koncept for hampetekstiler blev i stor udstrækning
realiseret.
mæssige performance. Miljøeffekterne blev testet ved
følgende indikatorer:
•
Endeligt
tørstofudbytte
(kg), som kan indgå i
produktion af pellets af de forskellige plastfraktioner
som andel af den totale vægt af de modtagne
sorterede affaldsfraktioner
•
Endeligt
specifikt plastudbytte,
som udgør den andel
af den reelt indeholdte plastmængde i de (ufuld-
stændigt) sorterede modtagne fraktioner, der ender
med at kunne indgå i produktion af plast pellets
•
Tab af plast
i oparbejdningslinjens vaske- og
tørretrin. Tabet vedrører især plast, som er slået i
stykker til så små partikler, at de kan passere
vaskerens sigtehuller.
•
Vandforbrug
(liter per. kg. plast) til oparbejdnings-
linjen
•
Kvalitet målt ved
polymerrenhedsgraden
af de
ekstruderede plast pellets baseret på det om-
smeltede regranulat
Sideløbende med optimeringerne af oparbejdnings-
linjen blev der foretaget vurderinger af, hvordan de
deltagende affaldsselskaber kunne optimere deres
sorteringsaktiviteter for de leverede plastfraktioner til
oparbejdningslinjen. AVL modtog herefter nye
plastfraktioner fra affaldsselskaberne til den endelige
anden serie af testproduktioner.
De centrale miljøeffekter, som blev opnået med
anlægget efter en række optimeringer, er vist i Tabel
9.3 nedenfor.
Tabel 9.3. Testresultater opnået i forsøg. Procent
(se noter)
Fraktion
HDPE
PP
PET
Note:
9.5 Miljøeffekter i case projekterne
Case 1: Nomi4s: Forbedret teknologi for auto-
matisk robotsortering af plastaffald (fase II)
Det tidligere fase I projekt resulterede i etablering og
afprøvning af et demonstrationsanlæg, der var forsynet
med forsortering, NIR sensorteknologi og robot-
teknologi til automatisk finsortering af blandet plast. I
det undersøgte fase II projekt blev anlægget optimeret,
jf. forrige afsnit, og anlægsoptimeringerne blev testet i
forskellige trin.
Det er vanskeligt at vurdere miljøeffekterne, fordi der
ikke er foretaget sammenligningsmålinger med hensyn
til sorteringsgrader mellem fase I og fase II anlæggene.
Det skyldes blandt andet, at den ballistiske sigte kun
var udlånt til Nomis4s i en kort periode og derfor ikke
kunne testes i samspil med det endeligt optimerede
robotanlæg. Den ballistiske sigte viste sig effektiv og ret
afgørende for øget frasortering af plastfolie og dermed
opnåelse af renere fraktioner og mere genanvendelige
fraktioner af hård plast. En retvisende test at den
miljømæssige performance af den samlede anlægs-
konstruktion ville derfor have krævet, at den ballistiske
sigte havde været til rådighed sidst i projektet.
Det nærmeste slutevalueringen kommer på indikation
af de miljømæssige gevinster er, at gribeteknologien
forbedres fra i gennemsnit at kunne gribe 71 procent af
HDPE-emnerne før optimeringerne til 85 procent efter.
Det vil have en direkte positiv effekt på graden af HDPE
udsorteret til mulig genanvendelse, fordi emner, der
ikke gribes, bliver frasorteret til forbrænding. Gennem
optimeringerne i fase II er anlægget også blevet bedre
til at detektere og gribe PET – her er gribesikkerheden
opgjort til knap 75 procent efter fase II optimeringerne,
mens der ikke er data fra før.
De mange øvrige forbedringer ud over gribeteknologien
må også formodes at bidrage til højere udsorterings- og
renhedsgrader, men dette er ikke blevet testet.
Fremfor alt har fase II projektet resulteret i en række
forbedringer i robotsorteringsanlæggets forskellige
komponenter, som har været afgørende for, at
anlægget nu kan driftes stabilt og omkostningseffektivt
med beskeden manuel indgriben.
Case 2: Udvikling af oparbejdningslinje til optimal
genanvendelse af indsamlet plast fra husstande
I projektet foregik hovedparten af udviklings-
aktiviteterne hos Aage Vestergaard Larsen (AVL), hvor
der i produktionen blev etableret en ny, innovativ
oparbejdningslinje, jf. skitsen i figur 9.3 ovenfor. I takt
med opbygningen af anlægget blev performance
løbende testet, og på baggrund heraf optimerede AVL
anlæggets forskellige hovedkomponenter med store
forbedringer i oparbejdningslinjens drifts- og miljø-
Tørstof-
udbytte
80-91
75-82
80-81
Plast-
udbytte
94-95
88-93
84-87
Polymer-
renhed
93-98
98-99
ikke høj nok***
Resultaterne for HDPE baseret på forsøg 10, 12 og 17.
Resultaterne for PP er baseret på forsøg 8, 13 og 16. Forsøg
11 er udeladt, da det udgør en outlier
Resultaterne for PET er baseret på forsøg 15 og 18, som kom
efter ændringer i vask og densitetssortering, der mindskede
tabet af PET. Polymerrenheden er ikke angivet for PET, men
det konstateres, at oparbejdning til fornøden kvalitet vil kræve
en modificeret densitetsseparationsenhed samt metoder til
fraseparation af metal og PVC.
Projektet underbygger, at de plastfraktioner fra
husholdningsaffald, der bliver udsorteret af affalds-
selskaberne, ikke i sig selv er rene nok til at kunne
genanvendes. Genanvendelse af en betydelig andel af
de leverede plastfraktioner blev realiseret via den
udviklede
oparbejdningslinje,
der
sikrer,
at
affaldsplasten kan genvindes til plast pellets af høj
kvalitet.
Det lykkedes at genvinde i størrelsesorden 75-90
procent af de udsorterede fraktioner, og hele 85-95
procent af den del af de udsorterede fraktioner, som
63
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0070.png
reelt udgøres af HDPE, PP eller PET. Tabet af plast i
oparbejdningslinjen er således nede på omkring 5
procent for HDPE, 10 procent for PP, og 15 procent for
PET.
Som noget meget afgørende demonstrerer projektet
også, at den udviklede løsning formår at generere
HDPE- og PP-pellets med gode materialeegenskaber,
og en polymerrenhed, som er høj nok til, at de kan
ekstruderes henholdsvis blæsestøbes til forskellige
plastvarer, der er konkurrencedygtige på markedet.
Løsningen, som i dag er idriftsat i fuld skala hos AVL,
kommer dermed til at bidrage til øget genanvendelse af
plast i Danmark, hvor den reelle genanvendelsesrate i
dag ligger på under 20 procent, jf. afsnit 9.3
Løsningen er desuden miljøvenlig med hensyn til
vandforbruget, som er lavere (0,8 liter per kg. plast) end
sammenlignelige anlæg. Afslutningsvis er der
udarbejdet en LCA-screening, som viser, at craddle-to-
gate produktionen af de genvundne pellets har et
betydeligt lavere samlet klimaaftryk end virgin plast:
LCA’en viser, at for hver kilo plast, der genvindes i
løsningens værdikæde, spares miljøet for ca. 2,4 kg.
CO
2
.
Case 3: Udvikling og test af HDPE-produkter i post-
consumed plast
Projektets første del gik ud på at udvikle råvaren
(genvundne plast pellets), så den kunne bruges til
produktion af de forskellige prototyper af plast-
emballager projektet skulle demonstrere. Her var der
ikke som sådan tale om udvikling af en helt ny råvare,
idet der blev benyttet OceanIX
TM
pellets fra
virksomheden Plastix, der er baseret på upcycled
HDPE fra fiskeri (trawl og reb) samt HDPP fra gartnerier
(blomsternet).
Udviklingsaktiviteterne i denne del handlede om
modificering af OceanIX
TM
pellets – via blanding med
virgin plast og tilsætningsstoffer – så råvarens MFI
(melting flow indeks) blev tilpasset de produktions-
tekniske behov i plastproduktion for blæsestøbning af
beholdere henholdsvis formstøbning af kasser. Boksen
neden for sammenfatter en række af de tekniske
testresultater.
Tekniske testresultater
De forskellige testversioner af råvaren blev dokumenteret
med kravspecifikationer, migrationstest, test for RoHS
indholdsstoffer og produktdatablade. Testråvarerne
udviste ikke nogen problemer i forhold til stoffer under
RoHS direktivet. Test af migration viste, at råvarerne
overholder kravene til fødevareemballager. Imidlertid stiller
de nuværende retningslinjer fra European Safety Authority
krav om sporbarhed tilbage til kilden for materialer til
fødevareemballager. Det er ikke muligt for de brugte trawl
og net som OceanIX
TM
pellets produceres af, og derfor blev
det besluttet, at der ikke skulle indgå fødevareemballager
blandt de prototyper projektet skulle udvikle.
For sprøjtestøbt plast blev der produceret prototyper i tre
forskellige støbeplastforme: en mælkekasse, en ølkasse,
en brødkasse. Resultaterne viste, at der var muligt at
producere mælkekasserne med op til 80 procent indhold af
genvundne OceanIX
TM
pellets, men hvis alle funktionelle,
visuelle, og produktionstekniske vilkår skal opfyldes, er den
optimale opblanding 45-60 procent HDPE OceanIX og 40-
55 procent virgin plast. Derefter blev der udført test med en
brødkasse og en ølkasse af 100 procent genbrugsplast,
hvor 50 procent var OceanIX
TM
regranulat og 50 procent
var kværnet genbrugsplast fra tilbagetagne brødkasser og
øl-kasser. Det viste sig muligt at producere de respektive
kasser af rimelig kvalitet, dog med visse udfordringer.
For blæsestøbt plast blev der testet i to forskellige forme:
en 1 liters flaske med standard dimensioner og en 250 ml.
beholder med mere krævende design og detaljer. De
gennemførte test viste, at begge typer beholdere
succesfuldt kunne fremstilles på basis af 100 procent
genvunden HDPE OceanIX.
Projektet demonstrerer, at der kan fremstilles salgbare
plastemballager med et højt indhold af genbrugsplast.
Hvis disse produkter markedsføres og fortrænger
eksisterende plastemballager baseret på virgin plast, vil
det kunne medvirke til at øge genanvendelsen af plast
og understøtte cirkulær økonomi. Kontakterne til mulige
aftagere under og efter projektforløbet tyder på, at visse
af de udviklede plastemballager vil kunne afsættes på
markedet (se afsnit om erhvervseffekter).
Desuden er der gennemført LCA-screeninger, dels af
den genvundne OceanIX råvare over for virgin plast,
dels af en af plastkasserne, hvor en single-use model
sammenlignes med en take-back model. For
sidstnævnte er resultatet, at take-back modellen har et
lavere klimaaftryk, hvis kasserne recirkuleres mindst 8
gange (holdbarheden muliggør op til 75 gange).
Case 4: 3D støbning af display produkter i Really
upcycled tekstilaffald
Projektet har resulteret i betydelige miljømæssige
forbedringer sammenlignet med konventionelle
tekstilmaterialer. Ved at anvende Really upcycled
tekstilaffald til 3D-støbning af displayprodukter blev der
opnået en reduktion i CO
2
-udledningen sammenlignet
med konventionelle tekstilmaterialer. Den præcise
CO
2
-besparelse afhænger af produktets størrelse og
kompleksitet. Det viste sig muligt at basere
slutprodukterne på ca. 70 procent affaldstekstiler, og
derigennem opnå en betydelig reduktion i mængden af
virgine tekstilmaterialer.
Generelt set resulterede anvendelsen af upcycled
tekstilaffald i en CO
2
-reduktion på op til 30 procent
sammenlignet med virgine tekstiler. Produktionen af
upcycled tekstilaffald krævede betydeligt mindre energi
sammenlignet med produktionen af konventionelle
tekstilmaterialer. Ved at genanvende og omdanne
eksisterende tekstilaffald til 3D-støbte display-
produkter, blev der opnået energibesparelser på op til
40 procent
Ved at anvende upcycled tekstilaffald i stedet for
konventionelle tekstilmaterialer blev mængden af
affald, der blev deponeret på lossepladser, også
markant reduceret. Der blev opnået en reduktion på op
64
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0071.png
til 50 procent i mængden af tekstilaffald, der skulle
bortskaffes. Ved at genanvende og omdanne
eksisterende tekstilaffald blev der desuden opnået
vandbesparelser på op til 60 procent
Ovennævnte resultater demonstrerer tydeligt de
positive miljømæssige forbedringer ved at anvende
Really upcycled tekstilaffald i 3D-støbning af
displayprodukter. Really’s innovative tilgang reducerer
CO
2
-udledning, sparer energi, mindsker affalds-
deponering og sparer vandressourcer i forhold til
konventionelle tekstilmaterialer.
Case 5:
Bæredygtige hampetekstiler - Udvikling af
koncept til fremstilling af bæredygtige hampe-
tekstiler
I projektet med udvikling af bæredygtige hampetekstiler
blev
der
påvist
betydelige
potentialer
for
miljøforbedringer sammenlignet med konventionelle
tekstilmaterialer. Gennem anvendelse af hamp som en
bæredygtig råvare og implementering af innovative
produktionsmetoder blev der eftervist følgende
potentielle miljøeffekter:
•
Reduceret vandforbrug:
I forhold til konventionelle
tekstiler viste analysen en vandbesparelse på op til
50 procent, blandt andet på grund af hampens
naturlige modstandsdygtighed over for sygdomme
og skadedyr.
Lavere kemikalieforbrug:
Hampefiberen kræver
langt færre kemikalier under forarbejdnings-
processen sammenlignet med andre tekstilfibre.
Derfor kunne kemikalieforbruget reduceres med op
til 70 procent.
Lavere energiforbrug:
Produktionsprocessen for
hampetekstiler viste en reduktion i energiforbruget
på op til 30 procent i forhold til konventionelle
tekstiler, primært på grund af mindre behov for
kemisk behandling og for mekanisk forarbejdning.
Mindre klimapåvirkning:
Hamp er en plante, der
naturligt optager store mængder CO
2
under
væksten. Desuden er hampefiberen naturligt
bionedbrydelig. Ved at anvende hamp som
tekstilråvare kan der opnås en betydelig CO
2
-
reduktion i forhold til konventionelle tekstilfibre.
Analysen viste en potentiel CO
2
-reduktion på op til
40 procent
9.6 Erhvervseffekter i case projekterne
Case 1: Nomi4s: Forbedret teknologi for auto-
matisk robotsortering af plastaffald (fase II)
I projektet lykkedes det at forbedre robot-
sorteringsanlægget så meget i fase II, at det kommunalt
ejede affaldsselskab Nomi4s var klar til at idriftsætte
anlægget i fuld skala og afsætte de udsorterede
plastfraktioner på markedet med henblik på videre
oparbejdning til genanvendt plast.
Planerne herom er imidlertid blevet forhindret efter
vedtagelsen af en ny lov, som foreskriver, at
kommunerne senest den 1. juli 2023 skal udbyde
behandlingen og sorteringen af genanvendeligt
husholdningsaffald.
20
For at understøtte lige
konkurrencevilkår skal eksisterende kommunale anlæg
selskabsgøres og kan i en overgangsperiode frem til
den 1. juli 2027 byde på behandlingen og sorteringen
af genanvendeligt husholdningsaffald.
Ændringsloven indebærer blandt andet, at der
indsættes en ny §49f i Miljøbeskyttelsesloven, der
forbyder kommuner at eje automatiserede sorterings-
anlæg. Eftersom det nye robotsorteringsanlæg ikke var
endeligt godkendt og idriftsat inden en fastsat
skæringsdato, har de nye regler den konsekvens, at
Nomi4s heller ikke må drifte det i overgangsperioden
frem til 2027.
Anlægget er derfor stillet i bero, og de kommercielle
perspektiver er usikre. Det er muligt, at et eventuelt
frasalg af robotsorteringsanlægget til en privat affalds-
virksomhed, eller teknologiudvikler, vil kunne skabe
erhvervseffekter på baggrund af anlægget. Dette vil
dog først vise sig, når og hvis anlægget bliver frasolgt
og idriftsættes.
De private projektpartnere, som har bidraget til
teknologiudviklingen på robotsorteringsanlægget, har
ikke noget ejerskab til anlægget. Virksomhederne har
dog opnået værdifulde erfaringer med hvordan deres
respektive komponenter – robotter og tilhørende
software, gribeteknologi, NID-kameraer, mv. – kan
optimeres til at indgå i avancerede affaldssorterings-
anlæg. På baggrund af erfaringerne med projektet har
virksomhederne således opnået erfaringer i relation til,
hvordan de kan videreudvikle deres teknologier og
målrette markedsføringen af dem i relation til
affaldssortering.
Case 2: Udvikling af oparbejdningslinje til optimal
genanvendelse af indsamlet plast fra husstande
Projektet har allerede haft betydelige erhvervsmæssige
effekter. Aage Vestergaard Larsen (AVL) vurderede
undervejs i MUDP-projektet, at resultaterne fra de
opbyggede pilotversioner af de centrale vaske- og
tørreteknologier i oparbejdningslinjen var så lovende, at
virksomheden besluttede at fortsætte med at etablere
anlægget i fuld skala (for egne midler). I dag er der
•
•
•
De realiserede miljøeffekter ved udviklingen af
bæredygtige hampetekstiler viser tydeligt de potentielle
fordele ved at skifte til mere bæredygtige materialer og
produktionsmetoder i tekstilindustrien. Ved at udnytte
hampens naturlige egenskaber kan der opnås
betydelige reduktioner i vandforbrug, kemikalieforbrug,
energiforbrug og klimapåvirkning. Projektet anviser
dermed veje til en mere bæredygtig tekstilproduktion
med et reduceret miljømæssigt fodaftryk.
20
Lovforslag L153, som er udmøntet i LOV nr. 898 af
21/06/2022
65
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
etableret en færdig oparbejdningslinje i fuld skala hos
AVL, som er sat drift, og som har en kapacitet til at
behandle op til et tons plastaffald per time, dvs. omtrent
2.500 tons plastaffald per år.
De genvundne HDPE- og PP-plast pellets fra hushold-
ningernes affald er af tilstrækkelig høj kvalitet til, at de
kan benyttes i forskellige produkter i virksomhedens
sortiment. Fx har AVL indgået et samarbejde med
virksomheden Schela A/S om at producere en
blæsestøbt beholder af 100 procent genanvendt plast.
Denne beholder er valgt som plastemballage af Nopa
Nordic A/S for deres sortiment af vaske- og
rengøringsmidler, der er er blandt de førende i Norden,
og som blandt andet sælges i dagligvarekæden Rema
1000.
Den udviklede oparbejdningslinje fra MUDP-projektet,
som er målrettet udsorteret plastaffald fra husholdning-
er, er en ud af tre linjer i AVL. De øvrige linjer
oparbejder andre typer af plastaffald fra erhverv og
genbrugsstationer, som det er lettere at genvinde. I alt
håndterer AVL ca. 16.000 tons plastaffald om året og
genvinder ca. 97 procent af dette. AVL er i dag nordens
største virksomhed indenfor genvinding af plast-
granulat i høj kvalitet. Virksomheden har 67 ansatte.
Plastaffaldet til den nye, idriftsatte oparbejdningslinje
kommer i dag fra den private sorteringsvirksomhed
Dansk Affald, som også indgik som part i MUDP-
projektet, samt fra en svensk sorteringsvirksomhed. De
øvrige parter fra MUDP-projektet, som ligger strategisk
godt til at kunne levere udsorteret plastaffald til AVL,
indgår pt. ikke i samarbejdet. For Nomi4s skyldes det
de regulatoriske barrierer, som er fremhævet i
forudgående afsnit. For Reno-Nord skyldes det, at de
allerede har kontrakt på at levere det udsorterede affald
til en samarbejdspartner i Tyskland.
Case 3: Udvikling og test af HDPE-produkter i post-
consumed plast
Projektet har haft betydelige, men varierende erhvervs-
effekter. For de blæsestøbte prototyper af plast-
beholdere, som det viste sig muligt at producere med
100 procent genvundet plastaffald fra fiskeindustrien
(OceanIX), er det lykkedes at indgå en aftale med
dagligvarekæden Rema 1000, der i dag benytter
plastbeholderen til visse egne rengøringsprodukter.
Produktion og salg af beholderen blev formidlet af
projektpartneren J. Myhre, der er en handels- og
engrosvirksomhed inden for transport- og vare-
emballager.
For projektpartneren Plastix er ordren
gennembrud, idet det er det første
dagligvarehandlen, der 100 procent er
OceanIX regranulatet, som virksomheden
på gennem flere år.
et stort et
produkt i
baseret på
har udviklet
OceanIX, men dog med et indhold på mellem 40-60
procent af regranulatet, og virgint plast for resten.
Yderligere tests viste dog, at andelen med virgint plast
kunne erstattes med kværnet plast fra tilbagetagne
kasser.
Der er forskellige grunde til, at mælkekassen og
brødkassen ikke umiddelbart kunne afsættes til de
virksomheder, der testede dem. For mælkekassen
havde testvirksomheden allerede et foretrukket produkt
baseret primært på virgint plast, som indgår i et system,
hvor de returneres med henblik på plastgenvinding, når
de er udtjent. For brødkasseprototypen var der
udfordringer med lettere bøjning, der indebar risiko for,
at brødet ikke ville kunne holde sprødheden ved
stabling.
Med hensyn til ølkassen kan der observeres en
erhvervseffekt, idet Schoeller’s søsterselskab i
Tyskland producerer ølkasser til Corona, hvori der
indgår OceanIX pellets fra Plastix. Det er dog uklart, i
hvilket omfang dette er en konsekvens af MUDP-
projektet og/eller tidligere samarbejdsrelationer.
Schoeller anfører, at de testede kasser er omkostnings-
tunge at fremstille, dels fordi OceanIX pellets er relativt
dyre, dels fordi det ikke er muligt helt at undvære virgin
plast. Der vil derfor skulle arbejdes på at gøre
produkterne mere konkurrencedygtige, før de kan
afsættes. Det kræver formentlig, at de efterspørges og
dermed kan fremstilles i relativt stor skala.
Schoeller har dog opnået vigtige erfaringer fra MUDP-
projektet, der kan bruges i forhold til virksomhedens
plastproduktion, som efterhånden er baseret på ca. 20
procent genbrugsplast.
Case 4: 3D støbning af display produkter i Really
upcycled tekstilaffald
Projektet har realiseret erhvervseffekter ved at skabe
grundlag for en mere bæredygtig fremstilling af Clouds
‒ et 3D-produkt til vægudsmykning i kontormiljøer og
boliger, som nu kan fremstilles af upcycled tekstilaffald.
Clouds-produktet forhandles af tekstilindretnings-
virksomheden Kvadrat.
Produkterne
kombinerer
hver
især
æstetik,
funktionalitet og bæredygtighed på en måde, der gør
dem konkurrencedygtige på markedet. Denne nye
metode har resulteret i en omkostningsreduktion på 36
procent, hvilket også har gjort det muligt at tilbyde en
tilbagetagningsordning
og
garantere
videre
genanvendelse, uden at produktet bliver for dyrt
Selvom produkterne baseret på teknologierne fra
Really, Convert og Advanced Non-Woven kun udgør
en del (og for Clouds kun en lille del) af Kvadrat’s
samlede omsætning, har de været med til at styrke
virksomhedens brand og bidraget til, at den af blevet en
af Europas største virksomheder inden for sin niche.
Kvadrat havde i 2022 en bruttofortjeneste på ca. 172
mio. kroner og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. De
underliggende teknologivirksomheder Really og
Convert, som Kvadrat helt eller delvis ejer, arbejder
66
For prototyperne af sprøjtestøbte transportkasser, som
blev fremstillet af Schoeller, er det endnu ikke lykkedes
at få en ordre på produktion af mælkekassen og
brødkassen. Det viste sig ikke muligt at fremstille
mælkekasserne med noget nær 100 procent indhold af
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
stadig på at opnå overskud for deres del. Som nævnt
er en vigtig del af deres erhvervsmæssige bidrag
imidlertid, at de styrker Kvadrats brand og fremmer
moderselskabets omsætning.
Den udviklede teknologi rummer yderligere muligheder
end det allerede udviklede og forhandlede Clouds-
produkt. Den udviklede 3D-støbningsskabelon for
genvundne tekstiler, åbner op for en bred vifte af
potentielle produkter, fx sokler, podier og lignende,
fremstillet af 3D upcyled tekstilaffald.
Slutevalueringen fokuserer dog ikke i særlig høj grad
på de videre anvendelsesmuligheder for teknologien,
men lægger op til behov for yderligere undersøgelser
for at identificere muligheder for udvikling og
kommercialisering af andre 3D-produkter i upcycled
tekstilaffald. Markedet for Clouds-produktet alene er
ikke tilstrækkeligt stort til at understøtte den videre
udvikling af 3D-teknologien. Derfor vil det være
hensigtsmæssigt at undersøge andre markeder med
større potentiale.
Case 5: Bæredygtige hampetekstiler - Udvikling af
koncept til fremstilling af bæredygtige hampe-
tekstiler
MUDP-projektet om hampetekstiler befinder sig på et
tidligere udviklingsstadie end de øvrige caseprojekter.
Gennem projektet er der blevet forsket i de tekniske,
miljømæssige og erhvervsmæssige potentialer af
hampetekstiler i hele værdikæden, hvilket i flere led
indebærer relativt uprøvede teknologier og dermed
længere vej til kommercialisering, end i UTD-projekter
med mere gennemprøvede teknologier. Der er udviklet
nogle meget foreløbige prototyper, som viser, at det er
muligt at producere både non-woven produkter og
vævet beklædning af hampegarn, men der er endnu
lang vej til kommercialisering.
En udfordring for bæredygtige alternativer som
hampetekstiler er den dominerende tendens inden for
modebranchen, kendt som fast fashion. Dog er der en
stigende efterspørgsel efter genbrug og tøj lavet af
bæredygtige materialer. Prisen for hampetekstiler er en
væsentlig udfordring, og kan være en hindring for
mange forbrugere. Men hvis der investeres i forskning
og udvikling inden for området og prisniveauet kan
sænkes, kan der muligvis være et betydeligt
markedspotentiale.
Hampetekstiler er kendetegnet ved stor slidstyrke og
lang holdbarhed. Hampetekstiler er imidlertid også
udfordrende at arbejde med, især når det kommer til
pasform og farvning af tekstilet. Resultatet er en mere
"rå" finish sammenlignet med andre mere gængse
tekstiler. Blandingsprodukter af hampetekstil og uld har
vist sig som nogle af de mest lovende i projektet, da
tekstilerne samler sig godt og resulterer i en behagelig
blød tekstur.
Mærker som Patagonia og Levi's er begyndt at bruge
hamp i deres produktion. Levi's har en kollektion kaldet
"cottonized hemp," hvor hamp og bomuld blandes. I
produkter
som
jeans
giver
det
slidstærke
hampemateriale god mening, da det kan forlænge
produktets levetid sammenlignet med andre materialer.
Hampetekstiler har derfor et muligt kommercielt
potentiale som et bæredygtigt alternativ i tøjbranchen.
Den samlede markedsvolumen for modetøj og
boligtekstiler er ca. 60 mia. kroner årligt i Danmark og
næsten 100 gange mere på europæisk plan. Der kunne
måske være potentialer for danske virksomheder
indenfor mode- og boligtekstilranchen ved at engagere
sig i produktion og salg af hampetekstiler, men de
forretningsmæssige potentialer for disse virksomheder
er ikke blevet undersøgt nærmere i projektet.
Erhvervspotentialerne for danske virksomheder
længere tilbage i værdikæden er i højere grad blevet
undersøgt i projektet. Det er blandt andet sket gennem
Vittenbjerggårds udvikling af metoder til dyrkning af
bæredygtige hampetekstiler og udvinding af fibre. Der
er dog stadig langt fra undersøgelserne i projektet til
færdigudvikling af de teknologier, der kan skabe et
marked for bæredygtig dyrkning af hamp og udvinding
af hampefibre i Danmark. Hertil kommer anvendelse af
enzymer fra Novozymes, der kan forhindre, at
hampetekstilerne fnugger samt også forbedre andre
egenskaber. De miljø- og erhvervsmæssige potentialer
som projektet har afdækket for hampetekstiler på tværs
af værdikæden har betydet, at der er opnået støtte
under Innovationsfondens ”Grand Solutions” til at gå
videre med at afdække mulighederne og realisere de
kommercielle potentialer. Det foregår i regi af projektet
Hemp4tex:
"Sustainable Hemp Textiles – Approaching
the entire value chain" med nogenlunde samme
projektkonsortium. Projektet sigter efter et ambitiøst
mål om, at danske virksomheder skal opnå en
markedsandel på fem procent inden 2028 indenfor
dyrkning, produktion og salg af hampetekstiler.
9.7 Samlet resultatvurdering af genanvend-
else af plast og tekstiler
Temaanalysen af genanvendelse af plast og tekstiler
viser, at projekterne generelt har realiseret de
oprindelige formål særdeles godt. Sammenlignet med
en række af de andre temaanalyser er flere af
løsningerne desuden længere fremme med hensyn til
kommercialisering og således tættere på markedet.
Figur 9.4 illustrerer (forenklet) den rejse, teknologierne
har gennemgået i MUDP-projektforløbet samt hvilken
ændring, der er sket ift kommerciel modenhed.
Cirklerne
angiver
status
ved
starten
af
projektforløbene, mens firkanterne angiver status ved
projektets slutning.
67
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0074.png
Figur 9.4. Overblik over projekternes udvikling i
MUDP-forløbet og status ift kommercialisering
Teknologi status
(fra projektopstart frem til nu)
Markeds-
udbredt
teknologi
Markeds-
introduceret
teknologi
Case 3:
OceanIX
plastemballager
Case 4: Really
3D-støbning
Case 1:
nomi4s
robotsotering
projekterne er der gennemført livscyklusanalyser, som
for det meste viser, at de udviklede løsninger har store
miljøfordele.
Projekterne giver et reelt bidrag til at styrke
mulighederne for, at danske genvindingsvirksomheder
samt en række teknologudviklere i værdikæden, får del
i det voksende marked for genanvendelse af plast- og
tekstilmaterialer. Det er samtidig med til at styrke
Danmarks muligheder for at kunne leve op til de
nationale miljømålsætninger for cirkulær økonomi.
Realisering af potentialer for cirkulær økonomi kræver,
at der etableres cirkulære loops for materiale-
genanvendelse på tværs af hele værdikæden. For
produkterne i slutbrugerleddet kræves, at de designes
til at kunne fremstilles med et betydeligt indhold af
genvundne/genbrugte materialer, samt til lang
holdbarhed, reparation, og tilbagetagning af udtjente
produkter. For råvarerne kræves, at der oparbejdes og
genvindes materialer fra affaldsfraktioner, og for
affaldet kræves, at materialerne udsorteres i
håndterbare fraktioner.
Hvis der bare er et enkelt afgørende brud i denne
cirkulære værdikæde, kan det betyde, at potentialer for
øget genanvendelse som følge af udvikling et sted
værdikæden, alligevel ikke kan realiseres. Derfor er det
så afgørende, at udviklingsprojekterne inden for
cirkulær økonomi involverer en stor del af værdikæden
for de specifikke materialer og produkter, de vedrører.
Det har projekterne i høj grad har formået. I case 2-4,
som omhandler øget genanvendelse af plast- og tekstil-
materialer har der været deltagelse af projektpartnere
(og underleverandører) på tværs af næsten hele
værdikæden. Det gælder også for case 5, som
omhandler udvikling af bæredygtige hampetekstiler.
Inddragelse på tværs af værdikæden har været en
afgørende forudsætning for de betydelige miljø-
forbedringer, som er blevet demonstreret i projekterne.
UDBREDELSE OG ERHVERVSPOTENTIALE
.
De under-
Teknisk
afprøvet
teknologi
Uprøvet
teknologi
Case 5:
hamptekstiler
Case 2: AVL
oparbejdsningslinje
Realiseret udviklingstrin
i MUDP-projektet
Tabel 9.4 sammenfatter vurderingen på tværs af
projekterne i forhold til deres realisering, udbredelse
samt miljø- og erhvervspotentiale. Scoringsmodellen er
beskrevet i kapitel 4, hvortil der henvises.
Vurderingerne er baseret på de konkrete projekter, som
har indgået i analysen. Resultaterne kunne have været
anderledes for en anden gruppe af projekter, men der
er omvendt ikke nogen grund til at antage a priori, at de
undersøgte projekter adskiller sig på en bestemt og
systematisk måde.
REALISERING
. I fire ud af de fem caseprojekter
demonstreres løsninger og produkter i pilotskala, og i
to af dem enten tilnærmelsesvis eller helt i fuldskala. Et
af anlæggene er på grund af de lovende resultater
etableret i fuldskala i løbet af projektet, selv om
projektets formål kun var at etablere et pilotanlæg.
Samlet set vurderes projekterne at være gennemført i
så god overensstemmelse med de oprindelige
intentioner, at der projektrealiseringen er scoret til 5.
Tabel 9.4 Vurdering af projekternes realisering og
effekter
Parameter
PROJEKTERNES REALISERING
Vurdering
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​​
​
​
​
MILJØPOTENTIALE
​
UDBREDELSE
​
ERHVERVSPOTENTIALE
søgte projekter har allerede skabt tydelige
kommercielle resultater for flere af projektdeltagerne,
og har potentiale for yderligere kommercialisering over
de kommende år. Inddragelse af projektpartnere (og
underleverandører) på tværs af den cirkulære
værdikæde har været en afgørende forudsætning ´for
såvel miljøforbedringerne som de erhvervsmæssige
potentialer, der er skabt på baggrund af MUDP-
projekterne inden for fokusområdet.
Det vurderes, at teknologierne har en god mulighed for
at opnå stor udbredelse. Det vurderes også at være
realistisk (om end usikkert), at de erhvervsmæssige
resultater på dette område kan modsvare de
forventninger, der oprindeligt var udtrykt i projekt-
ansøgningerne. Dette afviger fra vurderingen i nogle af
de andre temaanalyser, hvor erhvervspotentialet
fremstår at være mindre tydeligt end oprindeligt
forventet af projekterne selv.
For genanvendelse af plast og tekstiler er det en
medvirkende årsag, at teknologierne i større omfang
68
​
​
Der er
påvist betydelige
miljøpotentialer ved løsningerne. Projekterne har
generelt vist, at teknologierne vil være i stand til at
sortere og oparbejde plast- og tekstilaffald til nye
genvundne materialer, som det er muligt at anvende til
produktion af plast- og tekstilvarer, som er
konkurrencedygtige på pris og kvalitet. I flere af
MILJØPOTENTIALE.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
repræsenterer nye teknologier og i mindre grad
erstatningsteknologier, som må forventes at fortrænge
andre løsninger. Det har også betydning, at
erhvervspotentialet forventes at blive styrket i takt med
udmøntning af ny regulering i EU og Danmark, der skal
fremme genanvendelse og cirkulær økonomi i forhold
til plast og tekstiler
L153 betyder, at kommunale affaldsvirksomheder i
Danmark nu og fremover afskæres fra at eje og drive
affaldssorteringsanlæg. Den samtidige konkurrence-
udsættelse af al affaldsbehandling med henblik på
materialenyttiggørelse betyder også, at de ikke i
samme grad som tidligere vil have incitamenter og
muligheder for at engagere sig i teknologi-
udviklingsprojekter på området. Fremover vil MUDP-
projekter med henblik på øget genanvendelse af plast-
og tekstilmaterialer derfor overvejende være
samarbejdsprojekter mellem private virksomheder.
69
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0076.png
10
MUDP-programmets resultater og effekter
at den forventede løsning er blevet leveret. Enkelte
respondenter erkender skred i tidsplanerne. I
forbindelse med fx temaundersøgelserne har flere
projekter dog peget på blandt andet forsinkelser som
følge af COVID-19 og andre faktorer, hvorfor
projekterne ikke realiseres indenfor den forventede
tidshorisont.
Med en besvarelsesprocent på 43 og 84 procents
enighed eller overvejende enighed om, at projekterne
er realiseret til planlagt tid, vurderes det, at der er en
kraftig bias i besvarelserne.
Figur 10.1 viser desuden, at 65 hhv. 77 procent svarer,
at de er enige eller overvejende enige i at de
oprindelige kommercielle og miljømæssige mål kan
realiseres. Idet der er tale om projekter, som er
afsluttede, indikerer svarene enten en forventning om,
at de oprindelige mål fortsat kan realiseres eller at
projekterne har en tendens til en optimistisk vurdering
af, hvad der kan realiseres.
I de efterfølgende afsnit med en vurdering af de
opnåede effekter af MUDP-programmet er det relevant
at holde den mulige bias i besvarelserne for øje.
Evaluator har været opmærksom på dette igennem
hele arbejdet med de samlede vurderinger.
Figur 10.1. Afsluttede projekters vurdering af
realisering og opnåelse af forventede mål
Alle deltagere […]bidrog med
de ressourcer og det
engagement, som var aftalt
Projektet blev realiseret til
planlagt tid
De miljømæssige mål […]
forventes fortsat at kunne
realiseres
De kommercielle mål […]
forventes fortsat at kunne
realiseres
De […] løsninger, som
projektet havde til formål at
skabe, er blevet udviklet
Projektet blev i al væentlighed
gennemført som oprindeligt
planlagt
0
Helt enig
Hverken enig eller uenig
Helt uenig
Ved ikke
20
40
60
80
Som led i evalueringen er der gennemført en
breddeanalyse af de resultater og effekter, som MUDP-
programmet har leveret i evalueringsperioden.
Breddeanalysen er i evalueringen anvendt til at
illustrere MUDP-programmets betydning for miljø-
teknologisk innovation, miljø- og erhvervsmæssige
effekter samt reguleringen på området.
MUDP har som udgangspunkt ikke mulighed for i sit
regnskab at vise om de tildelte tilskud har været
profitable, idet gevinsten af investeringen naturligt
findes i de virksomheder og organisationer, som har
gennemført projekterne.
Som beskrevet i kapitel 2 kan empirisk måling af
effekter være vanskelig. Uanset valg af metode til
måling af programmets effekter, vil der være andre
faktorer, som påvirker projektdeltagernes aktiviteter.
Det kan fx være konjunkturer, bidrag fra andre
støtteordninger eller fonde, konkurrence mm.
Selvom brugen af kvantitative data kan illustrere en
udvikling, vil det sjældent være muligt at afdække, om
udviklingen af de teknologiske løsninger alligevel ville
have fundet sted uagtet tilskud fra MUDP. Brugen af
kvalitative data indsamlet via spørgeskemaer fra
MUDP-projekterne kan dog medvirke til at nuancere,
hvordan projektdeltagerne ville have ageret uden at
modtage tilskud fra MUDP.
For at skabe det bedst mulige grundlag for at illustrere
resultater og effekter af MUDP-programmet, bygger
datagrundlaget for breddeanalysen på den gennem-
førte surveyundersøgelse blandt igangværende og
afsluttede projekter, MUDP’s spørgeskema, som
udsendes til tilskudsmodtagere ved projektafslutning
samt registerdata fra Danmarks Statistik.
I det følgende præsenteres resultatet af analysen.
Resultatet er opdelt i fire afsnit med fokus på henholds-
vis innovationseffekter, miljø- og erhvervsmæssige
effekter samt betydning af og for regulering på
miljøområdet.
PROJEKTERNES BESVARELSER VEDRØRENDE OP-
NÅEDE EFFEKTER
Som en introduktion til analysen af de opnåede
effekter, er det relevant at vurdere, hvordan svar fra
afsluttede projekter har indflydelse på muligheden for
en samlet vurdering af de resultater, som projekterne
har skabt. I den gennemførte spørgeskema-
undersøgelse er administrative projektledere og
teknologiudviklere i de afsluttede projekter blevet
spurgt til både realiseringen af projektet samt indfrielse
af de mål, som oprindeligt er opstillet i forbindelse med
projektansøgningen.
Figur 10.1 viser, at kun 43 procent af de adspurgte
projekter har besvaret disse spørgsmål. Blandt disse er
84 procent enige i, at projektet er gennemført som
planlagt, mens 65 procent af besvarelserne peger på,
Overvejende enig
Overvejende uenig
Ikke besvaret
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
70
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0077.png
10.1
Innovationseffekter
Et centralt element i MUDP-lovgivningen er, at
programmet skal støtte
”[..] Projekter, der har til formål
at
udvikle,
teste
eller
demonstrere
nye
miljøteknologiske løsninger, herunder tekniske
gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling,
test eller demonstration, og projekter[..]
”
21
. Et
væsentligt element i programmet er således, at der
gives tilskud til projekter, som gennem innovation
frembringer nye løsninger på miljøudfordringer.
I dette afsnit fokuseres på MUDP-projektdeltagernes
oplevelse af, hvordan MUDP har bidraget til udvikling
af ny teknologi. Grundlaget for analyserne er dels
MUDP-programmets spørgeskema, som udsendes til
afsluttede projekter, dels surveyundersøgelsen til både
igangværende og afsluttede projekter.
REALISERING AF PROJEKTIDÉER
Tabellen illustrerer, at projekterne i høj grad er
afhængige af ekstern finansiering, enten offentlig eller
privat, for at teknologiudviklingen sættes i gang. Dette
billede er også trådt tydeligt igennem i de interviews,
der er gennemført med projektdeltagere i forbindelse
med temaanalyserne, jf. kapitel 5-9
KARAKTERISTIKA FOR DE UDVIKLEDE TEKNOLOGIER
Med formålet om udvikling af ny teknologi, er det
samtidigt intentionen at hæve ambitionerne for de
miljøteknologiske løsninger, der udvikles i projekterne
samt sikre en udbredelse både lokalt og globalt, jf.
MUDP’s strategi.
Som led i surveyundersøgelsen, gennemført i
forbindelse med evalueringen, er de igangværende og
afsluttede projekter blevet spurgt om, deres teknologi
er nyudvikling eller videreudvikling af eksisterende
teknologi enten med nyt eller samme anvendelses-
formål. Besvarelserne viser, at 28 procent af
projekterne har haft fokus på udvikling af ny teknologi,
som ikke findes i forvejen, mens hhv. 30 og 29 procent
af projekterne har eller har haft fokus på videreudvikling
af teknologi med enten samme eller et nyt formål.
Endelig har ca. 10 procent af projekterne haft fokus på
ny anvendelse af teknologien uden, at der er sket en
videreudvikling.
Sammenholdes disse besvarelser med resultater fra
MUDP’s spørgeskemaundersøgelse ved afslutning af
projekterne ses i figur 10.2, at ca. 36 procent af
projekterne i høj eller meget høj grad har opnået et
teknologisk gennembrud mens ca. 23 procent i nogen
grad har opnået et gennembrud.
Figur 10.2. I hvilken grad er der i projektet opnået et
eller flere væsentlige teknologiske gennembrud?
Antal svar.
35
30
Dette afsnit ser på MUDP-projekternes oplevelse af
programmet som løftestang til at realisere udviklingen
af den teknologi, som projektet har fokus på.
I forbindelse med projektafslutningen bliver tilskuds-
modtagerne spurgt, om projektet ville være blevet
gennemført, hvis det ikke havde fået støtte fra
programmet. Tabel 10.1 viser besvarelserne fra 77
afsluttede projekter. Projekterne har haft mulighed for
at angive flere svar på spørgsmålet. 43 procent af
svarene indikerer, at projektet ikke ville være blevet
gennemført, mens 16 procent af besvarelserne peger
på, at projektet ville være blevet gennemført i en mindre
skala. 18 procent af besvarelserne peger på, at der ville
være blevet ansøgt midler blandt andre offentlige
finansieringsmuligheder, fx øvrige UDP-programmer.
Af disse 31 besvarelser har ca. en tredjedel også
angivet, at man ville have ansøgt om finansiering fra
private kilder. Kun 3,5 procent af besvarelserne peger
på, at projektet ville være gennemført alligevel.
Tabel 10.1. Hvordan ville projektidéen være blevet
gennemført, hvis den ikke havde fået støtte fra
MUDP?
Svarmuligheder
Antal svar
13
31
15
6
27
73
4
16
9
Vi ville have søgt at omprioritere egne ressourcer […]
Vi ville formentlig have søgt […] anden offentlig
finansiering
Vi ville formentlig have søgt […] privat finansiering
Projektet ville være gennemført i samme skala, men
det ville have taget længere tid
Projektet ville være gennemført i mindre skala
Projektet ville ikke være blevet gennemført […]
Andet
I alt
Kilde: Tilskudsmodtagernes svar på MUDP’s spørgeskema ved
projektafslutning
Vand
25
Luftforurening
Kemi
Cirkulær økonomi …
Bæredygtigt byggeri
20
15
10
5
0
I meget
høj grad
I høj
grad
I nogen
grad
I
I meget
mindre begrænset
grad
grad
Ved
ikke
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
Svarene på både spørgsmålene om ny- og
videreudvikling samt opnåelse af teknologiske
gennembrud indikerer, at MUDP-programmet i
væsentlig grad anvendes til støtte af projekter, som
21
LBK 101, MUDP-lovgivningen, §7
71
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0078.png
indebærer enten
miljøteknologi.
ny-
eller
videreudvikling
af
I spørgeskemaundersøgelsen er projekterne ligeledes
blevet spurgt til karakteristika for den teknologi, som
udvikles i projekterne ift. til andre teknologier på
markedet. Figur 10.3 viser et overblik over de 291
besvarelser blandt alle projektroller i projekterne.
Figuren viser, at 81 respondenter, svarende til ca. 28
procent mener, at den udviklede teknologi kan kopieres
af konkurrenter, men med en lang tidshorisont ift. at en
alternativ løsning kan introduceres i markedet. 42
respondenter anser, at løsningen vil være meget
vanskeligt at kopiere mens 38 respondenter angiver, at
løsningen er beskyttet af intellektuelle rettigheder.
Figur 10.3. Hvordan vil du karakterisere
teknologien set ift. evt. andre alternativer? Vælg
den svarmulighed, som passer bedst. N=291
Ved ikke
Figur 10.4. Hvordan er løsningen beskyttet på
markedet? Vælg den svarmulighed, som passer
bedst. N=291
Ved ikke
Løsningen er (endnu) ikke fuldt
konkurrencedygtig set ift.
alternative løsninger på markedet
Andre løsninger på markedet er
teknologisk og/eller økonomisk
konkurrencedygtige
Løsningen er økonomisk attraktiv
ift. alternativer og derfor meget
konkurrencedygtig
Løsningen er teknologisk førende
ift. alternativer og derfor meget
konkurrencedygtig
Teknologien er unik i den
forstand, at der ikke findes andre
alternativer løsninger
0
Administrativ projektleder
20
40
60
80
100
Teknologiudvikler
Videnspartner
Løsningen er teknologisk (meget)
vanskelig for konkurrenter at
kopiere
Løsningen er IPR-beskyttet og
kan derfor ikke på kortere sigt
kopieres
Konkurrenter har mulighed for at
udvikle tilsvarende løsning, men
med lang time-to-market
Konkurrenter kan forholdsvis
hurtigt udvikle tilsvarende
løsninger
Aftager af teknologien
Øvrige roller
Note: Svar fra respondenter med alle projektroller - både fra
igangværende og afsluttede projekter.
Kilde: Surveyundersøgelse
0
Administrativ projektleder
Aftager af teknologien
Øvrige roller
20
40
60
80
100
Teknologiudvikler
Videnspartner
Svarene kan sættes i relation til yderligere spørgsmål i
spørgeskemaet, hvor respondenterne er blevet bedt
om at angive, om deres virksomhed eller organisation
er medejer af teknologien. Svaret på dette spørgsmål
viser, at ca. 50 procent af respondenternes
virksomheder eller organisationer har medejerskab til
løsninger. For teknologiudviklerne er det tilsvarende tal
82 pct, mens det for videnspartnere er ni procent
Resultaterne indikerer, at der blandt teknologi-
udviklerne er en tro på, at de udviklede teknologier
gennem innovation opnår en unikhed, som vil gøre det
muligt at opnå erhvervsmæssige effekter. De
erhvervsmæssige effekter gennemgås i afsnit 10.3.
Note: Svar fra respondenter med alle projektroller - både fra i gang-
værende og afsluttede projekter.
Kilde: Surveyundersøgelse
Sammenholdes besvarelserne omkring løsningernes
teknologiske karakteristika med respondenternes
besvarelse på et efterfølgende spørgsmål omkring
beskyttelse af løsningerne på markedet ses en mere
optimistisk tendens.
Af figur 10.4 ses, at 93 respondenter (32 procent)
anser, at teknologien er beskyttet ved at være førende
ift. andre alternativer, og derfor meget konkurrence-
dygtig, mens 15 procent mener, deres udviklede
teknologi er beskyttet, idet den er unik uden andre
tilsvarende løsninger i markedet. Det er særligt
teknologiudviklerne, som vurderer, at teknologien er
beskyttet gennem at være konkurrencedygtig.
10.2
Miljøeffekter
Et af hovedformålene med MUDP at bidrage til at skabe
miljøforbedringer. MUDP-programmet skal understøtte
de langsigtede mål for miljø- og klimapolitikken (og FN-
verdensmålene), ved at de udviklede miljøteknologier
bidrager til at:
•
•
•
stoppe tilbagegang i biodiversitet og natur
bremse den globale opvarmning og tilpasse
samfundet til et ændret klima
beskytte menneskers sundhed mod forurening og
give alle adgang til rent vand, ren luft og en rig natur
De enkelte MUDP-projekter kan bidrage med
direkte
miljøeffekter,
hvis de resulterer i demonstrerede
teknologier til forureningsbekæmpelse, eller andre
renere teknologier, der i sig selv vil nedbringe
72
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0079.png
belastningen af miljøet, hvis de tages i brug. Alternativt
kan de bidrage med
indirekte miljøeffekter,
hvis de
resulterer i teknologier, der muliggør en bedre
styring/monitorering af virksomhedernes miljøindsats,
eller på anden vis skaber et mere oplyst
vidensgrundlag for denne.
Tabel 10.2 indikerer, er der i en relativt stor andel af de
igangværende eller netop afsluttede MUDP-projekter
er opstillet enten kvantitative eller kvalitative mål for de
direkte miljøeffekter (83+64 ud af 202 respondenter er
enig heri), mens ca. halvt så mange respondenter
angiver, at der er opstillet mål for de indirekte
miljøeffekter. Kun 38 ud af 202 respondenter angiver,
at der ikke er opstillet nogen specifikke miljø-
målsætninger for projektet.
Tabel 10.2. Hvilket af nedenstående udsagn vedr.
mål for miljøeffekter passer bedst? N=202
Udsagn
Der er opstillet mål for
teknologiens effekt på
miljøkonsekvenser
Der er opstillet mål for
teknologiens evne til at styre,
måle eller opnå anden viden om
miljøbelastninger
Der er ikke opstillet nogen
specifikke miljømålsætninger for
projektet
Kvantitative
Kvalitative
Kvantitative
Kvalitative
Enig
83
64
40
Ikke
enig
119
138
162
Figur 10.5. Hvordan opnås de positive miljøeffekter
[…]? Angiv den svarmulighed, som passer bedst.
N=202
160
140
120
100
Bedre kemi
Bæredygtigt byggeri
Bæredygtig byggeri
Cirkulær økonomi
Luftforurening
Natur og biodiversitet
80
60
40
20
0
Vand og klimatilpasning
Anvendelse af
Anvendelse af
teknologien giver et
teknologien giver
direkte positivt
større viden hos
miljøbidrag
aftagervirksomheder
[…]
Ved ikke
Note: ”positive miljøbidrag” er i spørgsmålsformuleringen angivet at
omfatte effekter på emissioner, energiforbrug, materiale-
forbrug, genanvendelse og stofkoncentrationer mv
32
170
38
164
Som det ses af figur 10.6, forventer projektpartnerne
som regel, at der vil gå flere år før, teknologien får en
udbredelse, så den fulde miljøeffekt kan realiseres
(oftest 3-5 år, og næst oftest 1-2 år). I en mindre andel
af projekterne forventes miljøeffekterne at blive
realiseret fuldt ud indenfor 1 år (under 10 procent af
respondenterne tilkendegiver dette). For en tilsvarende
mindre andel forventes det, at der går mere end 5 år.
En lidt større andel angiver ”ved ikke”, som er et svar,
der også kan være udtryk for, at teknologien ikke
forventes udbredt, fordi den ikke virker efter hensigten.
Figur 10.6 Efter din vurdering, hvornår er det
realistisk, at teknologien får en udbredelse, så den
fulde miljøeffekt kan realiseres? N=202
100
Note: Spørgsmålet er stillet til respondenter med projektroller som
teknologiudvikler, teknologileverandør eller aftager samt
videnspartner. Der er i alt 202 respondenter. Der ses at være
38 respondenter, som angiver, at der ikke er opstillet nogen
specifikke miljømålsætninger. Herudover er der 19 respon-
denter, som ikke har erklæret sig enig i nogen af de fire første
udsagn.
Miljøkonsekvenser er i spørgsmålsformuleringen angivet at
omfatte emissioner, energiforbrug, genanvendelse, materiale-
forbrug og stofkoncentrationer mv.
80
60
Figur 10.5 indikerer ligeledes, at langt størstedelen af
MUDP-projekterne opnår direkte miljøeffekter ved at
anvendelsen af teknologien giver et direkte positivt
miljøbidrag. Det gælder inden for alle fokusområderne,
bortset fra natur og biodiversitet, hvor MUDP-
projekterne ikke i så høj grad bidrager med direkte
miljøeffekter (i hvert fald ikke i højere grad end de
bidrager med indirekte miljøeffekter).
Det er dog vigtigt at understrege, at de indledningsvis
målsatte miljøeffekter - og de forventede miljøeffekter
undervejs i projekterne eller umiddelbart efter deres
afslutning - kun er potentielle miljøeffekter. De
forventede eller teknisk dokumenterede miljøeffekter vil
under alle omstændigheder kun blive realiseret, hvis
teknologien efterfølgende implementeres i fuld skala i
driften hos mindst én virksomhed, og miljøeffekterne vil
kun blive aggregeret og få reel betydning for den
samlede miljøbelastning, hvis teknologierne udbredes
på tværs af flere virksomheder (eller hvis de katalyserer
udvikling og udbredelse af andre relaterede
miljøteknologier).
Bedre kemi
Bæredygtigt byggeri
Bæredygtig byggeri
Cirkulær økonomi
Luftforurening
Natur og biodiversitet
Vand og klimatilpasning
40
20
0
Mindre
end 1 år
1 – 2 år
3 – 5 år
5 – 10 år Mere end Ved ikke
10 år
Mere sikker evidens for de realiserede miljøeffekter
opnås gennem caseanalyserne på fokusområderne,
hvor der er analyseret MUDP-projekter, som for de
flestes vedkommende er afsluttet for nogle år siden.
Her er det undersøgt, hvorvidt de demonstrerede
teknologier rent faktisk har opnået en vis udbredelse,
om de har fortrængt alternative nye teknologier, samt
om der er evidens for, at demonstrerede teknologier
indebærer miljøforbedringer ift. disse alternativer.
Resultaterne af caseanalyserne, som er præsenteret i
rapportens kapitel 5-9, viser på tværs af
fokusområderne, at det indtil videre kun er en mindre
73
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0080.png
andel af de demonstrerede MUDP-teknologier, der har
opnået udbredelse på markedet. Samlet kan det
konkluderes, at for de mest lovende miljøteknologier,
som er demonstreret i MUDP-projekterne, vil der ofte
gå 3-5 år eller længere, før teknologierne er
tilstrækkeligt markedsmodnet og udbredt til, at de
skaber miljøeffekter, der kan mærkes på aggregeret
niveau i Danmark eller udlandet.
Mange af de udviklede teknologier vil dog aldrig blive
udbredt i den form, de havde efter MUDP-projektets
afslutning, men vil kræve videreudvikling, herunder
tilpasninger og omkalfatring, i opfølgende projekter.
Andre af de udviklede teknologier vil slet ikke blive
udbredt, fx fordi de viser sig ikke at have de forventede
miljøeffekter, eller fordi de viser sig ikke at være så
konkurrencedygtige som projektdeltagerne håbede.
Figur 10.6 kan derfor ikke bruges til at drage slutninger
om den
faktiske
udbredelse, og den tid dette tager, for
de udviklede teknologier.
Det bekræftes af både spørgeskemaundersøgelsen og
af langt de fleste cases i fokusanalyserne, at der som
led i MUDP-projekterne gennemføres test af
teknologierne (enten i laboratorie-, pilot- eller
fuldskala), hvor de opnåede miljøeffekter måles og
dokumenteres. Som det fremgår af figur 10.7, svarer
ca. 120 ud af de 202 respondenter, at der er
gennemført analyser eller målinger, som dokumenterer
de miljømæssige effekter. Og eftersom en del af de
omfattede projekter er igangværende projekter, kan
denne andel vokse frem mod projekternes afslutning (jf
også den betydelige andel af ”ved ikke” svar).
Figur 10.7. Er der gennemført analyser eller
målinger, som dokumenterer de miljømæssige
effekter? N=202
70
60
teknologiers
potentielle
miljøeffekter. Test og
dokumentation af teknologiernes miljøeffekter er typisk
også det, der bruges flest ressourcer på, både i
projektaktiviteterne og i slutrapporterne. På tværs af
caseanalyserne i kapitel 5-9, er det desuden muligt at
konkludere, at en relativt stor andel af teknologierne i
de undersøgte MUDP-projekter viste sig at have
betydelige og dokumenterbare positive miljøeffekter i
de sammenhænge de blev testet i.
10.3
Erhvervs- og økonomieffekter
De potentielle erhvervsmæssige og (samfunds)-
økonomiske effekter udgør en vigtig del af rationalet for
at yde offentlig støtte til udvikling af miljøteknologi, jf.
kapitel 2. Af lovbemærkningerne til MUDP-loven
fremgår fx, at
”loven skal […] fremme udnyttelse og
udvikling af erhvervspotentialer ved de miljøeffektive
løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse og
erhvervslivets konkurrenceevne”.
I dette afsnit præsenteres (udviklingen i) en række
økonomiske nøgletal for de virksomheder, der har
deltaget i MUDP-støttede projekter. Der fokuseres på
værditilvækst, eksport og beskæftigelse. Det skal
understreges, at alle tal vedrører hele virksomheder, og
de omfatter således ikke kun de MUDP-støttede
løsninger. I mange tilfælde vil sidstnævnte formentlig
kun være en lille/mindre del af virksomhedernes
omsætning. Igennem afsnittet perspektiveres til den
generelle udvikling i de samme nøgletal for
erhvervslivet som helhed. Sådanne sammenligninger
har en naturlig interesse, men forskelle kan ikke
fortolkes som en effekt af MUDP.
Grundlaget for analyserne er primært et register-
datasæt, som er etableret under Danmarks Statistik
forskningsservice. Her er der dannet et mikrodatasæt
med oplysninger på virksomhedsniveau fra den
generelle firmastatistik, som dækker perioden 2010-
2020. I en supplerende analyse anvendes desuden
data fra CVR-registeret.
ØKONOMISKE NØGLETAL 3 OG 5 ÅR EFTER MUDP-
STØTTE
50
40
30
20
10
0
Ja, af en
uafhængig
tredjepart
Ja, vores
virksomhed har
selv lavet
analyser
Nej
Ved ikke
Bedre kemi
Cirkulær økonomi
Natur og biodiversitet
Bæredygtig byggeri
Luftforurening
Vand og klimatilpasning
N
ote:
Besvarelserne omfatter både igangværende og afsluttede
projekter
Tabel 10.3 viser værditilvæksten for virksomheder, der
har modtaget projekttilskud fra MUDP i det år, hvor de
modtog tilskud samt tre år senere.
22
Den første række
viser således, at værditilvæksten for 21 virksomheder,
der modtog MUDP-støtte i 2012 var 538 mio. kroner i
støtteåret og 682 mio. kroner tre år senere (dvs. i 2015).
Det er en stigning på 27 procent. Fortolkningen er
tilsvarende for de øvrige rækker, som viser data for
virksomheder med MUDP-støtte i årene 2013-2017.
Samlet kan det derfor konkluderes, at MUDP-
projekterne generelt står stærkt med hensyn til at
demonstrere
og
dokumentere
de
udviklede
22
Værditilvæksten er forskellen mellem (salgs)værdien af virk-
somhedens produktion og (købs)værdien af de varer og
tjenester, som er anvendt som input i produktionen
74
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0081.png
Tabel 10.3. Udvikling i værditilvækst tre år efter
MUDP-støtte
Værditilvækst, mio. kr.
Støtteår
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
N
21
51
86
47
63
41
309
År 0
538
1.109
2.109
1.122
1.467
1.043
7.388
År 3
682
1.564
2.506
1.282
1.892
1.120
9.046
Ændring
(procent)
27
41
19
14
29
7
22
på 30 procent – det omfatter dog færre virksomheder,
jf. senere.
Tabel 10.4 viser tilsvarende tal for eksporten. Også her
ses ret store forskelle i eksportudviklingen mellem
årgangene. Yderpunkterne er, at de virksomheder, som
tilskud til et MUDP-projekt i 2014 oplevede en stigning
i eksporten på 26 procent de efterfølgende tre år. I den
anden ende oplevede virksomhederne i 2017-
årgangen et fald i eksporten på 8 procent. For alle seks
årgange under et var den gennemsnitlige stigning i
eksporten (i årets priser) på 10 procent, jf. tabel 10.4.
Tabel 10.4. Udvikling i eksporten tre efter MUDP-
støtte
Eksport, mio. kr.
Støtteår
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
N
21
51
86
47
63
41
309
År 0
780
1.567
2.817
879
3.416
927
10.387
År 3
815
1.679
3.553
946
3.547
851
11.391
Ændring
(procent)
4
7
26
8
4
-8
10
Note. Tabellens første kolonne viser antal virksomheder, der har fået
støtte til et MUDP-projekt i de respektive år – i summen kan
enkeltvirksomheder tælle med flere gange, hvis de har fået
støtte flere år. Virksomheder med +200 ansatte eller som
senere er ophørt indgår ikke. Ligeledes er virksomheder med
en ikke-plausibel udvikling i beskæftigelsen frasorteret (kriterie:
25+ ansatte og en stigning eller et fald i beskæftigelsen på
mindst 25 procent i et eller flere år). Årsagen til korrektionen er,
at så store ændringer mest sandsynligt afspejler strukturelle
forhold, fx opkøb eller frasalg af aktiviteter
De to næste kolonner viser værditilvæksten (mio. kr., årets
priser) i hver af årgangspopulationerne i støtteåret (år 0) samt
3 år efter støtteåret. 2017-årgangen er den seneste, hvor dette
kan opgøres
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik.
Note. Tabelnoterne til tabel 10.3 gælder tilsvarende for denne tabel.
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik
.
Der er er kun medtaget de virksomheder, som findes i
datasættet både i støtteåret og tre år senere.
Virksomheder, som er ophørt, er således udeladt. Det
skyldes, at årsagerne til ophør er ukendte, og at det er
nødvendigt at udelade dem for at kunne fortolke
tallene. Der er ligeledes set bort fra virksomheder med
mere end 200 ansatte samt virksomheder med en ikke-
plausibel beskæftigelsesudvikling i enkeltår, jf. noten til
tabel 10.3. Endelig er det kun private virksomheder, der
indgår – forsyningsvirksomheder samt GTS-institutter
og universiteter m.fl. er udeladt, fordi deres formål ikke
er at drive erhvervsmæssig virksomhed. I det 2020 er
det sidste år i datasættet er 2017 den sidste årgang af
MUDP-virksomheder for hvilken, der kan opgøres en
stigning tre år senere.
Tabellen illustrerer, at det for de enkelte årgange af
MUDP-virksomheder er ret forskelligt, hvordan
værditilvæksten udvikler sig fra støtteåret til tre år
senere. Yderpunkterne er årgang 2013 med en stigning
på 41 procent og årgang 2017 med en stigning på kun
syv procent. Det er nærliggende, at en del af
variationen kan afspejle generelle konjunkturforhold –
den lave stigning i værditilvæksten for 2017-årgangen
hænger formentlig sammen med COVID-19
pandemiens betydning i 2020.
For de seks årgange af MUDP-virksomheder fra 2012
til 2017 omfatter tabellen i alt 309 virksomheder. Som
det fremgår, har disse i gennemsnit haft en forøgelse af
værditilvæksten på 22 procent fra støtteåret til tre år
senere. En tilsvarende beregning af værditilvæksten
fem år efter støtteåret viser en gennemsnitlig stigning
,
Tilsvarende data for beskæftigelsen fremgår af tabel
10.5, hvor der ses en gennemsnitlig stigning i
beskæftigelsen fra støtteåret til tre år senere på 14
procent – dvs. næsten tre procent årligt.
Tabel 10.5. Udvikling i beskæftigelsen tre efter
MUDP-støtte
Beskæftigelse, årsværk
Støtteår
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
N
21
51
86
47
63
41
309
År 0
810
1.519
2.838
1.548
2.301
1.631
10.647
År 3
964
2.049
3.242
1.726
2.373
1.731
12.085
Ændring
(procent)
19
35
14
12
3
6
14
Note. Tabelnoterne til tabel 10.3 gælder tilsvarende for denne tabel
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik
,
Figur 10.8 sammenfatter udviklingen i de tre nøgletal
for MUDP-virksomhederne tre og fem år efter
modtagelsen af støtte. Det er den gennemsnitlige
stigning på tværs af alle årgange, som er vist.
Udviklingen over tre år er som vist i tabel 10.5 opgjort
for seks årgange af MUDP-virksomheder (2012-2017).
Tallene for disse årgange fremgår af de mørkegrønne
søjler i figuren. Udviklingen over fem år kan kun
opgøres for fire årgange (2012-2015) – de røde søjler i
figur 10.8 Noget af forskellen i udviklingen over
75
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0082.png
henholdsvis tre og fem år kan således afspejle, at
årgang 2016 og 2017 ikke er med i sidstnævnte. For at
lette fortolkningen er der i figuren medtaget stigninger
over tre år men kun for de samme fire årgange (2012-
2015) – de lysegrønne søjler.
23
Det ses at stigningerne i værditilvækst, eksport og
beskæftigelse er større efter fem år end efter tre. Fx er
beskæftigelsen i gennemsnit steget med 25 procent
efter fem år mod 19 procent efter tre år for de samme
årgange, jf. figur 10.8. Det tyder på, at mange MUDP-
virksomheder er i et stabilt flerårigt vækstforløb. Til
sammenligning har den generelle beskæftigelses-
stigning (set over fem år) for alle private virksomheder
været på 6-7 procent i den samme periode.
24
Figur 10.8. Overblik over nøgletalsudvikling tre og
fem år efter MUDP-støtte. Stigning i procent
40
30
30
22
20
10
10
0
Værditilvækst
3 år (seks årgange)
Eksport
3 år (fire årgange)
Beskæftigelse
5 år (fire årgange)
24
16
26
19
14
25
stigning på 66 procent. Den tilsvarende stigning for den
brede population af virksomheder var på 54 procent.
For eksporten havde MUDP-populationen en stigning
hen over perioden fra 5,3 til 8,9 mia. kroner svarende til
68 procent. Den tilsvarende stigning var på 36 procent
for den brede population, jf. tabel 10.6.
Tabel 10.6. Værditilvækst,
eksport 2012 og 2020.
beskæftigelse
og
Beskæftigelse, Værditilvækst,
1.000 årsværk
mia. kr.
År
2012
2020
Stigning,
procent
MUDP
7,1
9,9
39
Alle
388,0
465,5
20
MUDP
4,7
7,9
66
228,3
352,6
54
Eksport,
mia. kr.
Alle
234,6
320,0
36
5,3
8,9
68
Alle MUDP
Note: De to populationer omfatter henholdsvis 245 (MUDP) og 43.850
(”alle”) virksomheder. Det er virksomheder, som findes i den
generelle firmastatistik i alle årene 2012-2020. For MUDP-
virksomhederne skal det bemærkes, at der ikke er taget hensyn
til, hvornår i perioden, de har modtaget projektstøtte. Beløbene
for værditilvækst og eksport er angivet i løbende priser.
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik.
Endelig ses der en beskæftigelsesstigning på 39
procent for MUDP-populationen, hvilket skal
sammenholdes med 20 procent for den brede
population.
Samlet set har MUDP-virksomhederne således oplevet
en vækst fra 2012 til 2020, som på alle tre nøgletal er
kraftigere, end hvad der svarer til den generelle
udvikling. Det gælder særligt for beskæftigelsen og
eksporten, hvor MUDP-virksomhedernes vækst har
været næsten dobbelt så høj som for den brede
population. Det er på den baggrund sikkert at
konkludere, at MUDP-virksomhederne som samlet
gruppe synes at være præget af høj(ere) vækst. Det er
dog ikke muligt at vurdere om – og i hvilket omfang –
dette har sammenhæng med MUDP-tilskuddene. Det
er muligt, at resultaterne mere generelt afspejler, at
MUDP-virksomhederne arbejder med løsninger inden
for grøn omstilling, og at dette er et segment, hvor der
er en underliggende stor stigning i efterspørgslen.
Resultaterne fra tabel 10.6 i figur 10.9 illustreret grafisk.
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik.
NØGLETALSUDVIKLING FOR MUDP-VIRKSOMHEDER
OG ØVRIGE VIRKSOMHEDER.
I det følgende ses på udviklingen i værditilvækst,
eksport og beskæftigelse for virksomheder, der har
modtaget MUDP-støtte set i forhold til den generelle
udvikling i de samme nøgletal. Der er anvendt de
samme afgrænsninger som i forrige afsnit.
Virksomheder med mere end 200 ansatte samt
virksomheder med en ikke-plausibel beskæftigelses-
udvikling (se note til tabel 10.6) er således udeladt.
Data vedrører perioden 2012-2020, og opgørelserne
omfatter kun virksomheder, der findes i datasættet i alle
årene samt kun virksomheder inden for de samme
branchekoder som findes for MUDP-populationen. Med
disse afgrænsninger omfatter opgørelserne 245
MUDP-virksomheder og den brede population (”alle”)
omfatter 43.850 virksomheder.
Af tabel 10.6 ses, at værditilvæksten for MUDP-
populationen steg fra 4,7 mia. kroner i 2012 til 7,9 mia.
kroner i 2020 målt i årets priser. Det svarer til en
23
Denne opgørelse er dog heller ikke fuldt sammenlignelig med 5-
årsstigningerne. Det skyldes princippet om, at der kun er medtaget
virksomheder, der er i datasættet alle tre henholdsvis fem år. Tre-
årsstigningerne for årgang 2015-2015 er derfor baseret på lidt flere
virksomheder end fem-årsstigningerne.
24
Beskæftigelsesstigningen er opgjort over fem år i årene 2017-2020
– fx fra 2015 til 2020. Det er den samme periode som i figur X. Kilde:
Danmarks Statistik (NABB10).
76
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0083.png
Figur 10.9. Værditilvækst, eksport og beskæftigelse
generelt og for MUDP-virksomheder, 2012-2020.
Indeks 2012=100
180
170
160
150
140
130
120
110
100
180
170
160
150
140
130
120
110
100
180
170
160
150
140
130
120
110
100
Værditilvækst
beskæftigelsen i CVR-registeret for 131 virksomheder
både primo 2023 og primo 2020.
Disse 131 virksomheder havde en gennemsnitlig
stigning i beskæftigelsen på 14,8 procent set over
denne treårsperiode.
26
Udviklingen er dog domineret af
nogle få meget store virksomheder. Hvis der derfor ses
bort fra de 10 virksomheder med størst fald og de 10
virksomheder med størst stigning, var den
gennemsnitlige beskæftigelsesstigning på 5,9 procent,
jf. tabel 10.7. Den samlede makrobeskæftigelse steg i
samme periode med 3,1 procent.
Tabel 10.7. Beskæftigelsesudvikling 2020-2023 for
en stikprøve af MUDP-virksomheder
Eksport
Beskæftigelse
Primo Primo
2023 2020
Ændring
1.000
pers. Procent
Samlet beskæftigelse
MUDP-virksomheder
(stikprøve)
N=131
Ekskl. 1.000+ ansatte N=123
2.880 2.795
85,0
3,0
52,8
9,4
8,6
46,0
8,8
8,1
6,8
0,6
0,5
14,8
6,4
5,9
Beskæftigelse
Ekskl. top 10 fald/stigninger
​Note:
​Resultaterne vedrører et tilfældigt udvalg af virksomheder
med MUDP-støttede projekter med ansøgningsår 2015-
2021.
​Makrobeskæftigelsen er opgjort fra 4. kvartal 2019 til 4.
kvartal 2022.
​Kilde:
​MUDP’s projektdatabase, Danmarks Statistik (AKU100K)
og CVR-registeret
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
MUDP
Alle
Kilde: Danmarks Statistik – Den generelle firmastatistik.
MUDP-VIRKSOMHEDERNES
BESKÆFTIGELSESUDVIKLING FRA 2020-2023
Virksomheder, der har deltaget i MUDP-støttede
projekter har således haft en noget større vækst end
virksomheder i økonomien som helhed, og tallene giver
dermed et tilsvarende indtryk som tidligere, nemlig at
MUDP-virksomhederne synes at have en større vækst
end virksomhederne har i gennemsnit.
ØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE STØRSTE OG
HYPPIGSTE TILSKUDSMODTAGERE
Nøgletallene oven for kan kun føres frem til 2020, som
på evalueringstidspunktet er det seneste år med data i
den generelle firmastatistik. I dette afsnit anvendes
data fra CVR-registeret dog til at give et indtryk af
beskæftigelsesudviklingen i perioden fra 2020 til 2023.
CVR-registeret, som er offentligt tilgængeligt,
indeholder visse regnskabs- og nøgletalsoplysninger
om virksomhederne, herunder primært oplysninger om
beskæftigelsen.
25
I perioden 2015-2021 er der 449 unikke private
virksomheder, som har modtaget MUDP-tilskud.
(ansøgningsår). Blandt 150 tilfældigt udvalgte
virksomheder kan der findes oplysninger om
Som en sidste vinkel på de erhvervsøkonomiske
resultater er der foretaget en analyse af udviklingen i
omsætning, beskæftigelse og regnskabsresultat i de 10
private virksomheder, der har deltaget i flest MUDP-
projekter – alle har deltaget i mindst fem projekter.
Herudover indgår også de fem virksomheder, som i
øvrigt har modtaget størst tilskud.
27
Opgørelsen
vedrører perioden 2012-2021 og er baseret på
oplysninger fra CVR-registeret. De 15 virksomheder på
top 10+5 listen repræsenterer tilsammen støttetilsagn
for 149 mio. kroner.
25
Omfanget af de finansielle oplysninger afhænger af, hvilken
regnskabsklasse virksomhederne er i. For små og mellemstore
virksomheder er oplysningskravene begrænsede. Derfor fokuseres i
dette afsnit alene på beskæftigelsen.
26
27
Bag tallene gemmer sig, 77 virksomheder har haft en fremgang i
beskæftigelsen, mens kun 42 har haft en tilbagegang. Samtidigt er
fremgangen større i vækstvirksomhederne (74 procent) end faldet i
tilbagegangsvirksomhederne (-21 procent).
Der er indsamlet data for årene 2012, 2015, 2018 og 2021 fra CVR-
registeret. Opgørelsen er ekskl. GTS-institutter (fx Teknologisk
Institut)
og
forsyningsvirksomheder.
Der
foreligger
ikke
regnskabsoplysninger for omsætningen i de mindste virksomheder, i
det disse ikke er har pligt til at oplyse dette i regnskabet.
77
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0084.png
Resultaterne fremgår af tabel 10.8. Der er ikke nogen
klar og ensartet tendens i tallene. Der er eksempler på
virksomheder med en (meget) positiv udvikling i
nøgletallene, særligt blandt de store og mellemstore
virksomheder. For en del af disse virksomheder udgør
aktiviteter relateret til MUDP-projekter formentlig kun
en mindre del af den samlede aktivitet.
Blandt de mindre og helt små virksomheder er
nøgletallene generelt mere usikre. Det er værd at
bemærke, at fem ud af de 15 virksomheder på top 10+5
listen er ganske små og ret unge virksomheder.
Tabel 10.8. Økonomiske nøgletal for de 15 virksom-
heder, der har modtaget de fleste og største MUDP-
tilskud.
Størrelse
Historik
2012
Stor
2012
2015
2012
Mellem -
stor
2012
Omsætning
Beskæftigelse
Resultat
medvirkende til at skabe en række af de miljøeffekter,
som projekterne ønsker at skabe.
Figur 10.10 viser, at en ret stor andel (ca. fire ud af 10)
af de administrative projektledere i MUDP-projekterne
anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at
viden fra projekterne vil få betydning for kommende
regulering. Særligt projektledere inden for bæredygtigt
byggeri har denne forventning, mens projektledere
inden for cirkulær økonomi er mere delte i deres
vurdering af spørgsmålet. For den sidstnævnte gruppe
ses, at enkelte projektledere finder det usandsynligt, at
viden fra deres projekter vil have indflydelse på
lovgivningen.
Figur 10.10. Hvor sandsynligt er det, at projektets
resultater vil få betydning for kommende
regulering? N=61
Meget sandsynligt
Sandsynligt
Muligt
2012
2012
2012
2015
Mindre
2012
2018
2018
2021
Mikro
2018
2021
Note: Kolonnen historik markerer det første af årene, 2012 , 2015 ,
2018 og 2021, hvor der er oplysninger for virksomheden .
Én, to og tre plusser eller minusser symboliserer en mindre,
mellemstor eller stor ændring i henholdsvis positiv eller
negativ retning .
symboliserer en nogenlunde uændret
situation .
Mindre sandsynligt
Usandsynligt
Ved ikke
0
5
10
15
20
Bedre kemi
Cirkulær økonomi
Natur og biodiversitet
Bæredygtig byggeri
Luftforurening
Vand og klimatilpasning
Note: Besvarelser fra administrative projektledere i 61 projekter
Kilde: Surveyundersøgelse
Svarene indikerer, at der kun i mindre grad er fokus i
projekterne på muligheden for at bidrage til
videreudvikling af lovgivningen.
Både national og international regulering synes dog
vigtig som løftestang til kommercialisering af de
udviklede teknologier. Figur 10.11 viser, hvilke
forudsætninger for kommerciel succes, som
projekterne ser som de væsentligste. Videreudvikling
eller markedsmodning betragtes som den væsentligste
forudsætning efterfulgt af miljø- og klimaregulering på
hhv. nationalt, EU og internationalt niveau. Betragtes
de tre reguleringsperspektiver under et, vil regulering
være den væsentligste forudsætning for efterspørgsel.
For projekter inden for vand og klimatilpasning ses, at
det oftest er national regulering, der angives som en
vigtig forudsætning. For projekter inden for de øvrige
miljøtemaer er EU- og øvrig international regulering
relativt vigtigere end national regulering.
Interviewene i forbindelse med temaanalyserne (se
kapitel 5-9) peger ligeledes på, at muligheden for at
påvirke regulering er vigtig blandt andet for at skabe
lige konkurrenceforhold for virksomheder på globalt
78
10.4
Betydningen af/for reguleringen
Et centralt element i MUDP’s strategi er, at programmet
skal bidrage til, at virksomhedernes miljøteknologiske
udvikling sker i samspil med og videreudvikling af
dansk miljøpolitik.
Nye reguleringskrav kan i nogle tilfælde afvente, at der
bliver udviklet teknologi og løsninger, som gør det
realistisk (teknologisk og/eller økonomisk), for
virksomheder at overholde miljøkrav. Samtidigt kan
regulering være medvirkende til at skabe efterspørgsel
efter de miljøteknologiske løsninger, som udvikles i
MUDP-projekterne.
Foruden muligheden for at bidrage til udviklingen af
dansk lovgivning kan en tæt kobling mellem
teknologiudvikling og international regulering være
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0085.png
plan. Respondenter i projekter inden for bekæmpelse
af luftforurening, hvor udviklingen i reguleringen i høj
grad er internationalt drevet, peger på, at viden fra
MUDP-projekterne kan bringes i spil, således at denne
viden medvirker til at sætte mål, som skal nås gennem
fremtidig regulering. Dermed kan det være danske
miljøstandarder og viden, som bliver udgangspunkt for
international regulering.
Figur 10.11. Hvilke forudsætninger er vigtigst for
teknologiens kommercialisering? N=163
Næst-
Vigtigste vigtigste
Videreudvikling og/eller
markedsmodning af teknologien
National miljø- og
klimaregulering
1)
EU’s miljø- og klimaregulering
Anden international
miljøregulering
Prisen på energi eller råstoffer
Offentlige miljøinvesteringer
2)
Ialt
77
44
38
16
22
11
12
8
60
14
19
8
6
4
4
5
120
43
163
17
30
19
8
16
7
8
3
108
55
163
Ændrede (efterspørgsels)adfærd
Andet
Ovenfor i alt
Ikke besvaret
I alt
1) Inkl. CO2-afgifter og andre forureningsafgifter.
2) Inkl. forsyningsvirksomheder
Miljøtema x reguleringstypers vigtighed for kommercialisering.
Antal svar
Anden international
1 5
5 3
2
miljøregulering
EU’s miljø- og klimaregulering
13
11
4
6 2
2
National miljø- og
klimaregulering
0
21
10
20
9
4
4 4
2
30
40
50
Vand og klimatilpasning
Bæredygtig byggeri
Natur og biodiversitet
Cirkulær økonomi
Luftforurening
Bedre kemi
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse
blandt
teknologiudviklere/leverandører
hovedansøgere
og
79
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0086.png
11
Bilag 1. Spørgeskema (afsluttede projekter)
INTRODUKTION
Kære tidligere MUDP-projektdeltager. Bestyrelsen for MUDP har igangsat en evaluering af programmet. Evalueringen
skal belyse programmets resultater, dets rolle ift. andre aktører i innovationsøkosystemet samt den interaktion, der er
imellem MUDP’s virksomhed og udviklingen i miljøreguleringen.
Som en del af evalueringen gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt alle virksomheder og organisationer
mv., som har deltaget i et eller flere projekter, som enten er igangværende eller nyligt afsluttede. De modtager dette
spørgeskema, fordi MUDP-sekretariatet har oplyst, at din virksomhed eller organisation har fået støtte i forbindelse med
et projekt, som er afsluttet for (relativt) nyligt.
Din besvarelse af spørgeskemaet har stor betydning for kvaliteten af evalueringen, og vi håber derfor på din deltagelse.
1.
BAGGRUNDSOPLYSNINGER
I denne første sektion
virksomhed/organisation.
beder
vi
om
en
række
baggrundsoplysninger
vedrørende
projektet
og
din
1.1 Hvad er navnet på din virksomhed eller organisation?
Skriv Virksomhedens navn
1.2. Hvad er din virksomheds eller organisations CVR-nummer?
Skriv CVR-nummeret på din virksomhed eller organisation.
1.3. Hvad var projektets titel?
Skriv titlen på projektet der blev givet tilsagn til
1.4. Hvad var projektets journalnummer?
Felt A
Skriv projektets journalnummer
1.4.1. Er projektet afsluttet?
Ja
❑
Nej
❑
1.5. Hvilken primær rolle havde din virksomhed eller organisation i projektet?
Du bedes angive hvilken primær rolle, din virksomhed / organisation havde i projektet. Du kan se en oversigt og kort
beskrivelse af hver af rollerne nedenfor. Du bedes angive den rolle, som bedst beskriver den primære funktion, din
virksomhed / organisation havde i projektet. Du kan kun vælge én af rollerne.
Administrativ
projektleder
❑
Teknologi-
udvikler
❑
Teknologi-
leverandør
❑
Videns-
partner
❑
Leverandør af
inputmateriale
❑
Aftager af
teknologien
❑
Kommercialiserings-
partner
❑
Anden
rolle
❑
80
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0087.png
Rollebeskrivelser
Rolle
Administrativ
projektleder
Beskrivelse
Projektlederen varetager den administrative styring af projektet, herunder kontakten til MUDP-
sekretariatet samt udarbejdelse af fremdrifts-, status- og slutrapporteringer mv. Projektlederen varetager
ligeledes koordineringsopgaver mellem projektdeltagere (hvis der er flere end 1 deltager) samt evt.
sekretariatsopgaver.
Teknologiudviklere(n) udvikler ny teknologi (eller videreudvikler eksisterende teknologi) eller sætter kendt
teknologi sammen på nye måder. Teknologiudvikleren kan også være den aktør, der kommercialiserer
løsningen og dermed sikrer udbredelse på markedet. Teknologiudvikleren kan være hovedansøger eller
medansøger.
Videnspartnere leverer faglig viden til projektet. Det kan være (forsknings)faglig viden (eks. GTS’er og
vidensinstitutioner), adgang til testfaciliteter eller det kan være som ansvarlig for test/måling/verifikation.
Videnspartnere er ofte medansøger eller underleverandør.
Leverandør (kan være virksomhed, kommune, region) af ressource eller materiale, der skal behandles
eks. jord, affaldsstrøm, spildevand. Den aktør indgår ikke nødvendigvis i projektet hverken som
medansøger eller underleverandør.
Potentiel bruger af teknologien. Bidrager med eks. testlokation og/eller viden om brugerbehov. Rollen kan
varetages af virksomhed, som selv kunne tænkes at kunne udnytte teknologien, men kan også være
mere bred repræsentant for branchen. Hvis det er en konkret virksomhed vil det typisk være en
medansøger. Mere bred brancherepræsentant kan indgå som sparringspartner/interessent i styregruppe,
og der kan evt. foreligge ”Letter of intent” fra en potentiel aftager af en ny teknologisk løsning.
Kommercialiseringspartner sikrer at løsningen kommer på markedet – besidder ofte markedsandel på
forhånd. Rollen kan varetages at teknologiudvikleren. Indgår som ansøger.
Teknologileverandøren leverer eksisterende teknologi der skal videreudvikles på. Er typisk ansøger, men
kan være underleverandør.
Teknologiudvikler
Videnspartner
Leverandør af inputmateriale /
ressource
Aftager af teknologien/løsningen
Kommercialiseringspartner
Teknologileverandør
1.6. Hvilke sekundære roller havde din virksomhed eller organisation i projektet?
Herunder bedes du angive evt. yderligere roller (ud over den primære), som din virksomhed / organisation har varetaget
i projektet. Du kan angive flere roller.
Administrativ
Teknologi-
projektleder
udvikler
❑
❑
Teknologi-
leverandør
❑
Videns-
partner
❑
Leverandør af Aftager af
inputmateriale teknologien
❑
❑
Kommercialiserings-
partner
❑
Ingen
sekundær rolle
❑
1.7 Har din virksomhed / organisation været hovedansøger om støtte til projektet?
Ja
❑
Nej
❑
Ved ikke
❑
1.8. Hvilken rolle havde din virksomhed / organisation i udviklingen af projektets ide og tilblivelse
Du bedes angive hvilken af nedenstående beskrivelser, der bedst beskriver den rolle, som din virksomhed eller
organisation havde i forbindelse med projektets tilblivelse og mobilisering af deltagere.
Vi var initiativtager til projektet og alene om dets design, planlægning og gennemførelse
Vi var (med)initiativtager til projektet og den primære drivkraft i dets design og planlægning samt i mobiliseringen af deltagere og
samarbejdspartnere
Vi var sammen med andre projektdeltagere med til at designe og planlægge projektet
Vi havde kun en mindre rolle ifm. projektets design og planlægning
Vi havde ikke nogen rolle ifm. projektets design og planlægning
❑
❑
❑
❑
❑
81
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0088.png
1.9. Har din virksomhed eller organisation (med)ejerskab til den teknologi eller løsning, som er udviklet i
projektet?
Ja
❑
Nej
❑
Ved ikke
❑
1.10. Er teknologien/løsningen helt eller delvist ejet af virksomheder, som ikke er deltager i projektet?
Ja
❑
Nej
❑
Ved ikke
❑
Spørgsmål 1.11 stilles kun til respondenter, som har svaret ”Ja” i spørgsmål 1.10
1.11. Er det en udenlandsk virksomhed?
Hvis den virksomhed uden for kredsen af projektdeltagere, som er medejer af teknologien/løsningen, er en udenlandsk
virksomhed bedes du svare ”ja” nedenfor.
Ja
❑
Nej
❑
Ved ikke
❑
Spørgsmål 1.12 stilles kun til respondenter, som har svaret ”Ja” i spørgsmål 1.9
1.12. Er der i perioden efter projektopstarten og indtil nu stiftet nye selskaber med det særlige formål at udvikle
og/eller kommercialisere teknologien? (vælg den svarmulighed der passer bedst)
En eller flere af projektparterne har stiftet et nyt selskab, der står for udvikling af teknologien
En eller flere af projektparterne har stiftet et nyt selskab, der står for kommercialisering af teknologien
En eller flere af projektparterne har stiftet et nyt selskab, der står for udvikling og kommercialisering af teknologien
Der er ikke stiftet nye selskaber af projektparterne i relation til teknologien
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
1.13. Er rettighederne til teknologien hhv. hele virksomheden blevet solgt til tredjepart efter afslutningen af
projektet?
Ja, teknologien/løsningen er
blevet solgt
❑
Ja, hele virksomheden
er blevet solgt
❑
Nej
❑
Ved ikke
❑
82
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0089.png
2.
PROJEKTETS MILJØTEMA
Spørgsmålene i denne sektion stilles kun til respondenter, der i spørgsmål 1.7 har svaret ”ja”
I de næste spørgsmål vil vi bede dig angive hvilket overordnet og konkret miljøtema, der var projektets primære fokus.
Projektets primære fokus betragtes som det overordnede miljøtema, hvor effekten af projektet har været størst.
2.1 Inden for hvilket overordnet miljøtema havde projektet dets primære fokus. Angiv kun ét svar
Vand og
klimatilpasning
❑
Luftforurening
❑
Cirkulær økonomi
❑
Bedre kemi
❑
Natur og
biodiversitet
❑
Bæredygtigt byggeri
❑
2.1.1 Inden for hvilke miljøtema havde projektet andre sekundære fokus? Det er muligt at angive flere svar.
Vand og
klimatilpasning
❑
Luftforurening
❑
Cirkulær økonomi
❑
Bedre kemi
❑
Natur og
biodiversitet
❑
Bæredygtigt byggeri
❑
Underliggende spørgsmål om konkrete temaer inden for de respektive hovedtemaer er ikke gengivet her.
83
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0090.png
3.
PROJEKTETS STATUS OG SAMMENHÆNG MED REGULERING
Spørgsmålene i denne sektion stilles kun til respondenter, som i spørgsmål 1.5 har angivet at være administrativ
projektleder eller teknologiudvikler som primær rolle
3.1. De nedenstående udsagn handler om projektets gennemførelse og realiserede resultater set i forhold til,
hvad der blev forventet på ansøgningstidspunktet. Du bedes angive i hvilken grad, du er enig i hvert af
udsagnene.
Helt
uenig
1
2
Projektet blev i alle væsentlige aspekter gennemført
som oprindeligt planlagt
De teknologiske produkter og/eller løsninger, som
projektet havde til formål at skabe, er blevet realiseret
De kommercielle mål, som fremgik af
projektansøgningen, forventes fortsat at kunne
realiseres
De miljømæssige mål, som fremgik af
projektansøgningen, forventes fortsat at kunne
realiseres
Projektet er blevet realiseret til planlagt tid
Alle deltagere i projektet bidrog med de ressourcer og
det engagement, som var aftalt
❑
❑
Overvejende
uenig
❑
❑
Hverken
enig
eller uenig
❑
❑
Overvejende
enig
❑
❑
Helt
enig
❑
❑
Ved
ikke
❑
❑
3
❑
❑
❑
❑
❑
❑
4
❑
❑
❑
❑
❑
❑
5
6
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
3.2. Hvilken betydning havde den økonomiske støtte efter din vurdering for projektets realisering? Vælg den
beskrivelse neden for, som bedst svarer til din vurdering
Projektet ville med stor sandsynlighed være blevet gennemført også uden den økonomiske støtte
Der er en god mulighed for, at projektet ville blevet gennemført, også hvis der ikke havde været mulighed for økonomisk støtte, men
evt. i en tilpasset form.
Projektet ville måske være blevet gennemført også uden den økonomiske støtte, men det er usikkert
Projektet ville næppe være blevet gennemført uden den økonomiske støtte
Projektet ville med stor sandsynlighed ikke være blevet gennemført uden den økonomiske støtte
❑
❑
❑
❑
❑
3.3. I hvilken betydning har ny eller kommende regulering for projektets relevans?
De krav, som er indeholdt i national og international regulering kan have en karakter, så det stimulerer innovation og
teknologiudvikling, især hvis det ikke er muligt at overholde kravene med kendt teknologi og kendte løsninger. I dette
spørgsmål vil vi bede dig vurdere, om ny eller kommende regulering har betydning for den miljømæssige udfordring,
som løsningen søger at adressere. Med ny eller kommende regulering forstås regulering, som ved projektets
starttidspunkt var trådt i kraft 2-3 år forinden eller som forventedes at træde i kraft inden for en kortere årrække.
Hvor stor betydning har ny eller kommende regulering for projektets relevans?
Ingen betydning
❑
Mindre betydning
❑
Nogen betydning
❑
Stor betydning
❑
Meget stor betydning
❑
Ved ikke
❑
3.4. Hvor sandsynligt er det, at projektets resultater vil få betydning for kommende regulering?
Nye reguleringskrav kan i nogle tilfælde afvente, at der bliver udviklet teknologi og løsninger, som gør det realistisk
(teknologisk og/eller økonomisk), at virksomhederne kan overholde kravene. I dette spørgsmål vil vi bede dig vurdere,
om de løsninger, som er udviklet i projektet, potentielt vil kunne få betydning for kommende regulering, fx i form af at
der kan stilles skærpede krav til virksomhederne.
Hvor sandsynligt er det, at projektets resultater vil kunne påvirke kommende regulering?
Usandsynligt
❑
Mindre sandsynligt
❑
Muligt
❑
Sandsynligt
❑
Meget sandsynligt
❑
Ved ikke
❑
84
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0091.png
4.
TEKNOLOGIEFFEKTER
4.1 Hvordan kan man bedst karakterisere den løsning, som er udviklet i projektet? Vælg den af nedenstående
svarmuligheder, som passer bedst.
Der er udviklet et konkret fysisk produkt uden indbygget digital teknologi
Der er udviklet et konkret fysisk produkt med indbygget digital teknologi
Der er udviklet ny(e) softwareløsning(er), fx it-applikationer, mobile apps, kommunikationssoftware mv.
Der er udviklet nye produktionsmetoder eller -processer
Der er foretaget test, demonstration eller storskalaforsøg med kendte løsninger
Der er etableret og/eller formidlet ny viden
Andet
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
4.2 Hvilken af nedenstående svarmuligheder karakteriserer bedst den udviklede teknologi?
Løsningen repræsenterer en ny teknologi, som ikke fandtes i forvejen
Løsningen bygger på en videreudvikling og forbedring af kendt teknologi med (omtrent) samme anvendelsesformål
Løsningen bygger på en videreudvikling og forbedring af kendt teknologi med nyt anvendelsesformål
Løsningen repræsenterer en ny anvendelse af kendt teknologi, men rummer i sig selv ikke (væsentlig) videreudvikling
af selve teknologien
Andet
❑
❑
❑
❑
❑
4.3 Hvor vil du indplacere teknologien i en typisk udviklingscyklus? Vælg den svarmulighed, som passer bedst.
Ved projektets
start
Løsningen er i idéfasen
Der er udviklet en prototype på løsningen, men der er ikke foretaget test i et produktionsmiljø
Løsningen er i test- eller demonstrationsfasen og er afprøvet i et produktionsmiljø. Der er endnu ikke
gennem markedsmodningsaktiviteter
Løsningen er færdigudviklet og klar til at blive sat i produktion, men er endnu ikke introduceret på
markedet
Løsningen er markedsintroduceret, men omsætningen er endnu ret begrænset set ift. det forventede
potentiale
Løsningen er veletableret på markedet
Andet
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
Ved projektets afslutning
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
4.4 Hvordan vil du karakterisere teknologien set ift. evt. andre alternativer. Vælg den svarmulighed, som passer
bedst.
Teknologien er unik i den forstand, at der ikke findes andre alternativer løsninger
Den løsning, som er udviklet i projektet, er teknologisk førende ift. alternativer løsninger/teknologier og derfor meget
konkurrencedygtig
Den løsning, som er udviklet i projektet, er økonomisk attraktiv ift. alternativer løsninger/teknologier og derfor meget
konkurrencedygtig
Der findes andre løsninger og teknologier på markedet, som teknologisk og/eller økonomisk konkurrencedygtige
Løsningen er (endnu) ikke fuldt konkurrencedygtig set ift. alternative løsninger, som findes på markedet
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
❑
85
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0092.png
4.5 Hvordan er løsningen beskyttet på markedet? Vælg den svarmulighed, som passer bedst.
Løsningen er patenteret eller på anden måde IPR-beskyttet og kan derfor ikke på kortere sigt kopieres
Løsningen er teknologisk (meget) vanskelig for konkurrenter at kopiere
Der findes konkurrenter i markedet, som har mulighed for at udvikle og markedsføre tilsvarende løsninger, men med
lang
time-to-market
Der findes konkurrenter i markedet, som forholdsvis hurtigt kan udvikle og markedsføre tilsvarende løsninger
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
86
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0093.png
5.
PROJEKTETS ØKONOMISKE OG ERHVERVSMÆSSIGE EFFEKTER
Spørgsmålene i denne sektion stilles kun til respondenter, som svarer ”ja” til spørgsmål 1,9?
5.1 I hvilke sektorer forventes den udviklede teknologi at skulle anvendes?
I rullemenuerne herunder kan du angive op til fem sektorer, som er (eller forventes at blive) kommercielt vigtige for den
eller de virksomheder, der ejer teknologien/løsningen.
Vigtigste
sektor
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauration
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Videns service
Rejsebureauer,
rengøring
anden operationel service
Offentlig
forsvar og politi
Undervisning
Sundhed og socialvæsen
Kultur og fritid
Ander services ydelser mv.
Uoplyst aktivitet
Ved ikke
og
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
2. vigtigste
sektor
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
3. vigtigste
sektor
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
4. Vigtigste
sektor
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
5. vigtigste
sektor
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
administration,
87
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0094.png
5.2. Hvilken af nedenstående svarmuligheder beskriver bedst den nuværende omsætning ?
Der er endnu ikke nogen (nævneværdig) omsætning af løsningen.
Omsætningen er endnu begrænset og/eller varierende, og udgør kun en lille andel af virksomhedens samlede
omsætning
Der er løbende omsætning af løsningen, som giver et tydeligt bidrag til virksomhedens samlede omsætning
Der er løbende omsætning af løsningen, som giver et væsentligt bidrag til virksomhedens samlede omsætning
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
5.3. Hvor omsættes produktet?
Teknologien / løsningen sælges fortrinsvis i detailhandelen
Teknologien / løsningen sælges fortrinsvis til forsyningsvirksomheder
Teknologien / løsningen sælges fortrinsvis til øvrige erhvervskunder
Teknologien / løsningen sælges både i detailhandelen og til erhvervskunder
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
5.4. Hvor foregår produktionen?
Udelukkende
i Danmark
❑
Overvejende
i Danmark
❑
Delvist i Danmark og
delvist i udlandet
❑
Overvejende
i udlandet
❑
Udelukkende
i udlandet
❑
Ved ikke
❑
5.5 Hvilken af nedenstående svarmuligheder beskriver bedst de aktuelle forventninger til omsætningen?
Det er endnu usikkert, om løsningen vil blive markedsintroduceret
Omsætningen forventes at falde fra det nuværende niveau
Omsætningen forventes at fortsætte nogenlunde uændret på det nuværende niveau
Omsætningen forventes at stige lidt set ift. det nuværende niveau
Omsætningen forventes at stige væsentligt set ift. det nuværende niveau
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
❑
❑
5.6 Hvordan vil du beskrive de kommercielle resultater, som hidtil er opnået? Angiv den svarmulighed, som
passer bedst
Resultaterne er mindre gunstige end oprindeligt forventet, da vi ansøgte om MUDP-støtte
Resultaterne svarer nogenlunde til det, som oprindeligt var forventet
Resultaterne overstiger det, som oprindeligt var forventet
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
5.7 Hvilke forventninger og resultater er der for eksport af løsningen?
Slet ikke
Det var oprindeligt forventningen, at løsningen skulle eksporteres til
kunder uden for Danmark
Der er på nuværende tidspunkt realiseret eksportsalg, som modsvarer
eller overgår de oprindelige forventninger
De oprindelige forventninger til eksportsalg gælder fortsat
❑
❑
❑
I mindre
grad
❑
❑
❑
I nogen
grad
❑
❑
❑
I høj
grad
❑
❑
❑
I meget høj
grad
❑
❑
❑
Ved ikke
❑
❑
❑
88
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0095.png
5.8 Hvilke forventninger og resultater er der ift. øget beskæftigelse med direkte tilknytning til løsningen?
Slet ikke
Det var oprindeligt forventningen, at løsningen ville medføre øget
beskæftigelse i virksomheden
Der er på nuværende tidspunkt sket en stigning i beskæftigelsen, som
modsvarer eller overgår de oprindelige forventninger
De oprindelige forventninger til øget beskæftigelse gælder fortsat
❑
❑
❑
I mindre
grad
❑
❑
❑
I nogen
grad
❑
❑
❑
I høj
grad
❑
❑
❑
I meget høj
grad
❑
❑
❑
Ved ikke
❑
❑
❑
5.9 Hvilke forudsætninger anser du for at være væsentligste forudsætninger for, at teknologiens kommercielle
succes kan fastholdes eller udbygges?
Neden for kan du angive minimum 1 og op til tre forudsætninger, som du anser som væsentlige for teknologiens
kommercielle succes
Forudsætning
Videreudvikling og/eller markedsmodning af teknologien
National miljø- og klimaregulering
EU’s miljø- og klimaregulering
Anden international miljøregulering
Prisen på energi
Prisen på råstoffer
Udviklingen i CO2 afgifter
Udviklingen i andre afgifter på forurening
Offentlige miljøinvesteringer inkl. offentligt ejede forsyningsvirksomheder
Økonomisk vækst hos private kunder
Ændrede præferencer hos private forbrugere
Ændrede krav/adfærd hos virksomhedskunder
Andet
Vigtigste
forudsætning
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
Næst vigtigste
forudsætning
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
Tredjevigtigste
forudsætning
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
❑
5.10 Hvilken risiko udgør konkurrence fra andre virksomheder for teknologiens kommercielle succes?
Du
bedes angive i hvor høj grad du anser de forskellige faktorer som en risiko
Meget stor
risiko
Andre virksomheders konkurrerende produkter på den samme
miljømæssige udfordring
Min virksomheds evne og kapacitet til ekspansion
Udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere
Vanskelig adgang til risikovillig kapital
❑
❑
❑
❑
Stor
risiko
❑
❑
❑
❑
Nogen
risiko
❑
❑
❑
❑
Mindre
risiko
❑
❑
❑
❑
Ingen
risiko
❑
❑
❑
❑
Ved
ikke
❑
❑
❑
❑
89
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0096.png
6.
MILJØMÆSSIGE EFFEKTER
Spørgsmålene i denne sektion stilles til respondenter, som på spørgsmål 1.5 har angivet en af følgende primære roller:
1) teknologiudvikler, 2) teknologileverandør, 3) videnspartner eller 4) aftager af teknologien
Spørgsmålene i denne sektion handler om de realiserede og forventede miljøeffekter af den teknologi eller løsning, som
er udviklet i projektet.
6.1 Hvilken af nedenstående svarmuligheder beskriver bedst de opstillede miljømål for projektet?
Der er opstillet kvantitative mål for teknologiens effekt på emissioner, energiforbrug, materialeforbrug, genanvendelse,
stofkoncentrationer, eller andre miljøkonsekvenser
Der er opstillet kvalitative mål for teknologiens effekt på emissioner, energiforbrug, materialeforbrug, genanvendelse,
stofkoncentrationer, eller andre miljøkonsekvenser
Der er opstillet kvantitative mål for teknologiens evne til at styre, måle eller opnå anden viden om miljøbelastninger
Der er opstillet kvalitative mål for teknologiens evne til at styre, måle eller opnå anden viden om miljøbelastninger
Der er ikke opstillet nogen miljømålsætninger for projektet
❑
❑
❑
❑
❑
6.2 Hvordan opnås de positive miljøeffekter ved anvendelse af teknologien? Angiv den svarmulighed, som
passer bedst
Anvendelse af teknologien giver et direkte positivt miljøbidrag (fx lavere emissioner, mindsket energiforbrug, stop for
brug af skadelige stoffer)
Anvendelse af teknologien giver større viden hos aftagervirksomheder og dermed bedre muligheder for at gøre noget
ved udfordringerne
Ved ikke
❑
❑
❑
6.3 Efter din vurdering, hvornår er det realistisk, at teknologien får en udbredelse, så den fulde miljømæssige
effekt kan realiseres?
Forventet tidshorisont for fuldt gennemslag af den miljømæssige effekt skal angives i antal år efter
projektafslutning.
Mindre end 1 år
❑
1 – 2 år
❑
3 – 5 år
❑
5 – 10 år
❑
Mere end 10 år
❑
Ved ikke
❑
6.4 Er der gennemført analyser og/eller målinger, som dokumenterer de miljømæssige effekter?
Ja, af en uafhængig tredjepart
❑
Ja, vores virksomhed har selv
lavet analyser/målinger
❑
Nej
❑
Ved ikke
Beskriv i nogle få ord den miljøeffekt, som teknologien skaber
Spørgsmål 6.5. stilles kun til respondenter, som i spørgsmål 5.3 har svaret ”… sælges fortrinsvis til
forsyningsvirksomheder”
6.5 Hvordan er teknologiens udbredelse blandt forsyningsvirksomheder? Angive den af nedenstående
svarmuligheder, som passer bedst
Teknologien / løsningen har (endnu) kun begrænset udbredelse blandt forsyningsvirksomheder
Teknologien / løsningen har haft interesse blandt forsyningsvirksomheder og har fået en vis udbredelse. Det er
muligt, at den vil opnå yderligere udbredelse de kommende år
Teknologien / løsningen har haft stor interesse blandt forsyningsvirksomheder. Den har allerede fået en pæn/stor
udbredelse, og det er sandsynligt, at den vil få høj udbredelse på lidt længere sigt.
Ved ikke
❑
❑
❑
❑
90
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0097.png
12
Bilag 2. Data fra MUDP’s spørgeskemaer til projektledere og
virksomheder ved projekternes afslutning
Oversvømmelser
Ressourceeffektivitet
Andet
I alt
4
19
4
71
MUDP har udviklet et indikatorsæt, som er baseret på
svar fra projektledere og projektdeltagere på
spørgeskemaer, der udsendes ved projekternes
afslutning. Datamodellen i spørgeskemaet er udformet
på baggrund af evalueringen fra 2017. Neden for
præsenteres resultaterne for de to skemaer. Grunddata
er udleveret af MUDP-sekretariatet. Der er fjernet en
række dubletter, men der er ikke foretaget datavask i
øvrigt,
herunder
konkret
vurdering
af
om
enkeltbesvarelser er plausible.
Inden for hvilket miljø- og ressourcemæssigt felt
har projektet haft fokus (fortsat)?
D: Affald og bæredygtig genanvendelse af ressourcer
Organisk affald
Næringsstoffer inkl. fosfor (fx fra spildevand og organisk affald)
Metaller
Andre mineraler inkl. kalk, sand, grus, ler mv.
Plast
Pap og papir
Glas
Andet
I alt
E: Problematiske kemiske stoffer
Sundhedsskadelige kemikalier
16
8
4
6
34
8
5
2
5
14
1
2
6
41
12.1
Spørgeskema til projektledere
Illustrationerne i dette afsnit bygger på svar fra 77
projektledere (hovedansøgere). For en del af
spørgsmålene, har respondenterne kunnet angive flere
svar. Derfor kan det samlede antal svar være større
end antallet af respondenter. I alle illustrationer er det
antallet af svar, som fremgår.
Inden for hvilket miljø- og ressourcemæssigt felt
har projektet haft fokus? Angiv gerne flere svar
A: Luftforurening
Partikler og støv (fx PM10 og PM2,5)
Kvælstofilte (NOx)
Svovldioxid (SOx)
Ammoniak (NH3)
VOC
Tungmetaller
Implementering af ny IMO-regulering af skibes luftforurening
Dieseldreven vejtransport
Ikke vej-gående maskiner
Lavemissionsbrændeovne
Håndtering af biobrændstoffer mv.
Udvinding af materialer fra […] fra energiproduktion
Andet
I alt
B: Drivhuseffekt
CO2
Lattergas (N2O)
Metan (CH4)
Industrielle drivhusgasser
Black Carbon
Andet
I alt
C: Overfladevand og grundvand
Næringsstof belastning
Kemisk forurening
Mikrobiologisk forurening inkl. antibiotika
Mikroplast
Overudnyttelse af vandressource (for høj vandindvinding)
Fysisk degradering af vandmiljø
9
6
7
11
6
5
30
6
4
4
4
1
49
10
8
4
3
9
0
2
3
3
2
4
2
11
61
Miljø- og naturskadelige kemikalier
MST Listen Over Uønskede Stoffer
Andet
I alt
F: Støj
Trafikstøj og varelevering
Støj fra virksomheder
Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter
Støj fra vindmøller
Støj fra andre kilder
I alt
G: Jord
Undersøgelse og kortlægning af jordforurening
Jordrensning
Afværgeforanstaltninger inkl. bl.a. beskyttelse af grundvand
Andet
I alt
H: Natur
Beskyttelse af biodiversitet
Bekæmpelse af invasive arter
Naturgenopretning
Andet
I alt
I: Kemikalier
Udvikling af alternativer til problematiske kemikalier og biosider
Rensning for uønsket kemikalier
Analyse og vurdering af kemikalier
Rensning for uønsket kemikalier
Analyse og vurdering af kemikalier
Andet
I alt
0
2
1
0
0
3
0
2
2
1
3
9
0
1
2
3
10
5
0
5
0
2
22
91
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0098.png
Inden for hvilket miljø- og ressourcemæssigt felt
har projektet haft fokus (fortsat)?
J: Vand og klimatilpasning
Ressourcegenindvinding i spildevand inkl. energiproduktion
Energibesparende tiltag
Bedre håndtering af regnvand og afløb ifm ekstremregn
Rensning af særligt forurenet spildevand
Online måling af vandkvalitet
Reduktion af vandspild i vandforsyningen
Mere vandeffektiv produktion
Rent vand i svømmebade med færre klorrelaterede problemer
Rensning af ballastvand
Emission af drivhusgasser
Andet
I alt
K: Cirkulær økonomi og affald
Ressourcegenindvinding i spildevand inkl. energiproduktion
Energibesparende tiltag
Nye produkter af affaldsressourcer samt bioprodukter
Sorteringsteknologi
Bedre udnyttelse af ressourcer i den organiske affaldsfraktion
Oparbejdning til genanvendelse
Reparation og genbrug
Mere ressourceeffektiv produktion
Industriel symbiose
Produktdesign til cirkulære økonomi og forretningsmodeller
Udv. af alternativer til problematiske kemikalier og biocider
I alt
L: Bæredygtigt byggeri
Anvendelse af recirkulerede materialer og restprodukter til
fremstilling af nye byggematerialer
Udvikling og design af byggematerialer og bygninger, der er
forberedt på genanvendelse
Udvikling af byggematerialer og bygningskonstruktion til et
sundere indeklima
I alt
M: Industrivirksomheder
Renere teknologi til produktionen
Mere effektiv udnyttelse af ressourcer
I alt
11
16
27
6
5
10
11
8
3
13
4
13
2
8
10
87
5
10
5
8
2
1
7
2
0
16
4
60
Inden for hvilke brancher skal løsningen anvendes
(angiv gerne flere svar).
​Andre serviceerhverv
​Transportsektoren i øvrigt
​Råstof og olieindvinding
​Vejtransport
​Andre
​Skibsfart
​Private husholdninger
​Offentlige institutioner
​Vandforsyning
​Fremstilling af fødevare,…
​Energiforsyning
​Landbrug, skovbrug og fiskeri…
​Affaldshåndtering og genbrug
​Bygge- og anlægssektoren
​Fremstillingsvirksomhed i øvrigt
​Spildevandshåndtering inkl.…
0
5
10
15
20
I hvor høj grad vurderer du, at det lykkes at opnå
projektets oprindelige formål?
BB
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
I meget
begrænset grad
I alt
2
3
3
1
CØA
4
9
3
1
Kemi
4
6
1
1
1
9
17
12
14
25
Luft
2
8
4
Vand
7
10
7
I alt
19
36
18
3
1
77
2
2
10
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø-
eller ressourcemæssig effekt af projektet?
BB
I mindre grad
I meget
begrænset grad
I alt
3
6
9
CØA
8
9
17
Kemi
5
7
12
Luft
6
8
14
Vand
14
11
25
I alt
36
41
77
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
Hvornår forventes projektets miljø- eller ressource-
effekt at være fuldt realiseret?
(Antal år efter projekt-
afslutning)
BB
< 1 år
1-5 år
+ 5 år
Ved ikke
I alt
4
1
4
9
8
4
5
17
CØA
Kemi
2
6
2
2
12
Luft
1
10
2
1
14
Vand
6
10
4
5
25
I alt
9
38
13
17
77
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
92
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0099.png
Hvordan og hos hvem opnås effekten primært?
BB CØA Kemi
Hvordan?
Gennem det nye produkt
Gennem ny viden
Hos hvem?
Hos projektdeltagere
Hos andre
1
4
4
5
2
2
2
1
4
5
13
17
4
8
2
6
1
10
6
10
9
38
Luft Vand
I alt
12.2
Spørgeskema til virksomheder
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
Illustrationerne i dette afsnit bygger på svar fra 115
virksomheder (fordelt på 92 projekter), som har
modtaget MUDP-tilskud og besvaret det spørgeskema,
som MUDP-sekretariatet udsender ved projektets
afslutning. Respondenterne omfatter ikke kun private
virksomheder,
men
også
GTS-institutter
og
forsyningsvirksomheder m.fl. For en del af
spørgsmålene, har respondenterne kunnet angive flere
svar. Derfor kan det samlede antal svar være (noget)
større end antallet af respondenter.
Hvordan ville projektet være blevet realiseret uden
støtte fra MUDP?
Antal svar
Vi ville have søgt at omprioritere egne ressourcer […]
Vi ville formentlig have søgt […] anden offentlig finansiering
Vi ville formentlig have søgt […] finansiering fra en privat kilde
Projektet ville være gennemført i samme skala, men det ville
have taget længere tid
Projektet ville være gennemført i mindre skala
13
31
15
6
27
73
4
169
Karakteristisk af teknologien i projektet
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Forbedring af en
eksisterende
løsning
BB
En kombination af En helt ny løsning /
kendte løsninger
proces
Projektet vil ikke være blevet gennemført […]
Andet
I alt
CØA
Kemi
Luft
Vand
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
Har virksomheden …
Ja
Nej
74
68
… deltaget i partnerskaber under MUDP?
… modtaget tilskud fra andre støtteordninger
end MUDP?
41
47
I hvilken grad er der i projektet opnået et eller flere
væsentlige teknologiske gennembrud?
35
30
25
20
15
10
Vand
Luft
Kemi
CØA
BB
Tabellen oven for viser, at 47 (ud af 115) virksomheder
oplyser, at de har modtaget tilskud fra andre
støtteordninger end MUDP. Dette er en ret stor andel
set i forhold til, at det er relativt få projekter, som på
ansøgningstidspunktet oplyser at have søgt om anden
støtte. Svarene oven for kan afspejle, at
spørgsmålsformuleringen knytter sig til virksomhed-
erne og ikke specifikt til projektet.
De virksomheder, som har svaret ja til spørgsmålet, er
også anmodet om at oplyse de konkrete
støtteordninger. Resultaterne er angivet i figuren
herunder. Det ses, at der her er endnu flere
virksomheder, som oplyser at have modtaget støtte,
nemlig 68 i alt på tværs af ordningerne – det er
tilfældigt, at dette tal er det samme som antallet, der i
tabellen oven for har svaret, at de ikke har modtaget
anden støtte. Svarene på de to spørgsmål er således
ikke konsistente.
5
0
I meget
høj grad
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
I meget
grad
begrænset
grad
Ved
ikke
Note: BB = Bæredygtigt byggeri. CØA = Cirkulær økonomi og affald
93
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0100.png
Antal virksomheder med støtte fra andre ordninger
end MUDP
25
20
15
23
18
13
Hvornår ift. projektafslutningen forventer I at
opnå indtægter, der er afledt af projektets
resultater?
Antal svar
Før projektets afslutning
Mindre end 1 år efter projektafslutning
1-5 år efter projektafslutning
7
15
45
6
34
8
115
15
10
5
5
0
EUDP
GUDP Innovations- Regional Markeds- EU
fonden m.fl. støtte modnings-
fonden
Andet
2
2
Mere end 5 år efter projektafslutning
Vi forventer ikke at opnå øgede indtægter som
følge af projektdeltagelsen
Ved ikke
I alt
Hvilke resultater er der kommet ud af projektet i
din virksomhed? Angiv gerne flere svar
Resultater
Nyt eller forbedret teknologiprodukt
Ny viden der kan sælges
Nyt netværk
Mulig eller realiseret adgang til investeringsmidler
Bedre eller billigere løsninger til at reducere
virksomhedens forurening
Ingen af overstående
I alt
Antal svar
60
62
74
36
16
4
252
Til hvilke lande forventer I at eksportere den
udviklede teknologi? Angiv gerne flere svar
Antal svar
Norden
Tyskland
Storbritannien
Øvrige Europa
Kina
Rusland
Andre højvækstmarkeder
USA
Øvrige markeder udenfor Europa
Ved ikke
Vi forventer ikke eksport
I alt
56
44
28
45
15
5
9
22
16
25
29
294
Har I foretaget jer følgende aktiviteter ifm
projektet, eller forventer I at gøre det? Angiv gerne
flere svar
60
50
50
40
30
39
44
Anslået beskæftigelse i og efter projektperioden,
som er relateret til projektet
Antal
I projektperioden
Beskæftigede i MUDP-projekt i alt
580
70
20
10
11
0
Ansøgt
om
patent
Opnået
patent
Publiceret
artikler
Leveret
konference-
bidrag
Ingen
af disse
aktiviteter
4
Heraf nyansættelser
Efter 1-5 år
Beskæftigede i MUDP-projekt i alt
Heraf nyansættelser
552
155
Note: Der er i alt 84 respondenter (ud af 115), som angiver, at der
forventes nyansættelser efter projektperioden. Spørgsmålene i
spørgeskemaet er formuleret således:
Giv
et overslag over hvor mange medarbejdere i jeres virksomhed, der
har beskæftiget sig med projektet indenfor projektperioden.
Giv et overslag over hvor mange medarbejdere i jeres virksomhed, der
forventes at være beskæftiget med projektets resultater og følger 1-5
år efter projektafslutning.
Tabellen oven for viser, at de 115 respondenter
oplyser, at der i de 92 projekter skønnes at have været
580 medarbejdere tilknyttet til projekterne inden for
projektperioden, og at 70 er nyansættelser. Det er
usikkert, om tallene kan opfattes som ”tilknyttet på fuld
tid”. De tilsvarende forventninger 1-5 år efter
projektafslutningen er 552 beskæftigede i alt, heraf 155
nyansættelser.
94
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 211: Orientering om handlingsplan 2024, strategi 2024-2027 og evaluering MUDP 2023
2811101_0101.png
Det kan bemærkes, at tallene dækker over, at et mindre
antal respondenter forventer forholdsvis mange
(ny)ansatte. Langt de fleste respondenter forventer
således kun få beskæftigede med projekterne og ret få
forventer nyansættelser. Dette er illustreret i figurerne
nedenfor.
Antal
beskæftigede
projektperioden. N=115
100
i
MUDP-projekter
i
80
60
40
Nyansættelser
Eksisterende medarbejdere
20
0
Forventet antal beskæftigede i MUDP-projekter 1-5
år efter projektafslutning. N=115
80
60
40
Nyansættelser
Eksisterende medarbejdere
20
0
95