Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 210
Offentligt
2810275_0001.png
Program: Resultater af overvågningen af vandmiljø og natur 2022
14:30-14:32
14:32-14:40
14:40-15:00
Velkomst v/Ministeren
Kort om NOVANA programmet og samlet status v/MST
Udvalgte resultater for 2022 v/DCE
1.
2.
3.
4.
5.
Luft
– Kvælstofafsætning og luftkvalitet v/DCE
Stoftransport
– Næringsstoffer i vandmiljøet v/DCE
Vandløb – Økologisk tilstand v/DCE
Søer
-
Næringsstoffer og planteplankton v/DCE
Hav og fjord -
Iltsvind og næringsstofkoncentration v/DCE
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - Bilag 210
Offentligt
15:00-15:15
15:15-15:25
15:25-15:30
Udvalgte resultater for 2022 v/GEUS
6. Grundvand v/GEUS
Spørgsmål fra MOF udvalget
Spørgsmål og afrunding v/Ministeren
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0002.png
NOVANA
det
Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur
Formål:
Indsamling af data om tilstand, påvirkning og udvikling i naturen og miljøet
Grundlag for direktivbundne rapporteringer til EU -
fokus på efterlevelse af forpligtelser (bl.a.
vandramme-, luft- og habitatdirektivet).
Del af grundlaget for vandområdeplaner og Natura2000-planer
Samlet økonomi: ca. 170 mio. kr. i direkte omkostninger i 2022 fordelt på
8 delprogrammer:
1.
2.
3.
4.
Luft (DCE)
Stoftransport og landovervågning
Vandløb
5.
6.
7.
8.
Hav og fjord
Grundvand
Terrestriske naturtyper og arter
Miljøfarlige
forurende stoffer i overfladevand og punktkilder
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0003.png
Det samlede billede for vandmiljø og natur
Overvågningsresultaterne
for 2022
ligger i forlængelse af tidligere målinger og
udviklingstendenser.
Vandmiljøet er væsentligt forbedret fra 1990 og frem til starten af 2000’erne, mens
udviklingen derefter er stagneret.
Grundvandets
nitratindhold har været stabilt faldende siden 1980’erne, dog tendens til
stigning i det yngste grundvand seneste 7-10
år. Der registreres flere
miljøfremmede
stoffer (fx pesticidstoffer og PFAS). Dette
udfordrer drikkevandsforsyningerne.
På naturområdet
er der variationer i arternes tilstand. Naturtypers tilstand
varierer også.
Siden
1990’erne
ses en reduktion af forurenende stoffer afsat fra luften til land og vand
samt forbedret luftkvalitet
i byerne. Alle gældende grænseværdier overholdes.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0004.png
VANDMILJØ OG NATUR
Ole Hertel
Prodekan, Technical Sciences, Aarhus Universitet
Vibeke Vestergaard Nielsen
Direktør, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
12. FEBRUAR 2015
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0005.png
1. Luft: Sundhedsskadelig luftforurening
EU’s grænseværdier overholdes –
her illustreret ved
udviklingen i partikelforureningen (PM
2,5
)
Gældende
grænseværdi
De nuværende forurenende stoffer i
luften giver sundhedsskadelige
helbredseffekter
Beregnet for 2022:
I alt omkring 3.660 for tidlige
dødsfald
- heraf
-
omkring 3.550 for tidlige dødsfald
fra partikler (PM
2,5
)
-
omkring 89 for tidlige dødsfald fra
ozon (næststørst)
Faldet i helbredseffekter siden 1990
er omkring 55%
WHO
anbefaling
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
Slide 5
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0006.png
1. Luft: Udvikling i afsætning af kvælstof (N) fra luften
Landområder: I alt 47.000 tons N; 11 kgN/ha
og fald på 49% siden 1990
Indre farvande: I alt 53.000 tons N; 5 kgN/ha og
fald på 43% siden 1990
De vigtigste kilder til deposition er landbrug og
forbrænding.
Landområder:
67% fra landbrug og 33% fra
forbrænding
Indre farvande: 55% fra landbrug og 45% fra
forbrænding
Landområder: 43%
Indre farvande: 14%
Slide 6
11. JANUAR 2024
Danske kilder udgør (gns.):
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0007.png
2.
Stoftransport: Næringsstoffer i vandmiljøet
Høj koncentration af næringsstoffer medfører lavere
artsrigdom og risiko for iltsvind
De vigtigste kilder til næringsstoffer i vandmiljøet
Kvælstof
Udvaskning fra landbrugsarealer: ca. 70 %
Naturlig baggrund fra alle arealer: ca. 20 %
Punktkilder: ca. 10 %
Fosfor
Erosion og udvaskning fra landbrugsarealer, erosion
af vandløbsbrinker: 75%
Punktkilder: 25%
Punktkildetyper: Rensningsanlæg, industri,
regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse samt
akvakultur
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0008.png
2. Stoftransport: Udledning af kvælstof
til havet lidt lavere
Lidt lavere udledning i 2022
Aktuel: 45.000 tons N, heraf 4.800
tons N fra punktkilder
Normaliseret
(afstrømningskorrigeret): 52.000
tons N
Fald på 47% siden 1990 med størst
fald i den første del af perioden og et
mindre fald de sidste 20 år
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0009.png
3.
Søer: Stigning i næringsstoffer og planteplankton
1) Fosfor, kvælstof, klorofyl og sigtdybde i 18
søer med intensiv overvågning:
Fald i begyndelsen af perioden.
Stigning i fosfor og kvælstof og
planteplankton over de sidste ca. 10 år
(også i 2021-2022).
2) Den generelle tilstand i søer (prøver i 180
søer hvert 6 år)
Udviklingen mellem de sidste to seksårige
overvågningsperioder viser også en øget
koncentration af næringsstoffer og
planteplankton.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0010.png
4. Vandløb: Tilstanden pba. undersøgte smådyr
Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI)
for smådyr
Faunaklasse
Økologisk
tilstand
Antal
Målopfyldelse
stationer
(%)
På de
257 stationer er
70% af vandløbene på denne
parameter i god eller høj økologisk tilstand
Udvikling:
0% negativ udvikling, 34 % er i fremgang
og 66% uændrede ift. første måling i 2009
7
6
5
4
Høj
God
Moderat
74
105
62
15
1
70
3
2
1
Ringe
Dårlig
OBS:
Tidligere års afrapporteringer viser, at der for de
øvrige kvalitetselementer (fisk, vegetation samt de
fysiske og kemiske undersøgelser) er både
positive
og negative tendenser i vandløb
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0011.png
5. Hav og fjord: Næringsstofkoncentration målt i havet lidt
højere end i 2021
800
600
TN (µg l
-1
)
Fald i koncentrationen af kvælstof i havet
indtil omkring år 2003/4, derefter uændret
niveau.
I 2022 ligger koncentrationen af kvælstof i
400
200
0
1990
2006
2012
1988
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2008
2010
2014
2016
2018
2020
2022
- fjorde og kystvande 39 % og
-
åbne indre farvande 24%
under middel for1989-1994.
Kvælstof, fjorde og kystvande
Kvælstof, åbne indre farvande
Overordnet er forløbet det samme for fosfor.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0012.png
5. Hav og fjord: Planteplankton i havet
Udvikling i planteplankton målt som klorofyl i
fjorde og kystvande samt åbne indre farvande
Planteplankton i havet er på
samme niveau i 2022 som
2021
Hele perioden: faldende
koncentration i fjorde og
kystvande, ingen ændring i
åbne områder
Fra 2012: signifikant stigning
både i fjorde og kystvande og
i åbne områder
Fjorde og kystvande
Åbne indre farvande
I fjorde og kystvande var
koncentrationen i 2022 42 %
højere end i 2012
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0013.png
5. Hav og fjord: Iltsvind i 2022 var 3.
største
i perioden 2008-2022
Iltsvindets udvikling afhænger af vejrforholdene de enkelte år og af mængden af næringsstoffer
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE -
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI
11. JANUAR 2024
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0014.png
6. Grundvand - Datagrundlag
Årets rapportering:
-
Vandkvantitet
-
Nitrat
-
Pesticidstoffer
-
PFAS
Tre datasæt til grundvandskvalitet:
-
Landovervågningen (LOOP)
– meget tæt på
overfladen, målrettet nitrat under dyrkede marker
I alt ca. 100 indtag
-
Grundvandsovervågningen (GRUMO)
– tættere på
overfladen, målrettet diffuse kilder i det åbne land.
I alt ca. 1000 indtag
-
Vandforsyningsboringer
– dybest, dér hvor
drikkevandet indvindes => ”bedre” kvalitet.
I alt ca. 6000 indtag
Kun en delmængde af de to sidste prøvetages
hvert år.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0015.png
6. Grundvand - Nitrat
Til venstre er vist to udviklingskurver for nitrat i grundvandet:
I
iltet grundvand GRUMO-indtag
(øverst):
Viser nitratkoncentration i forhold til grundvandets
dannelsesår.
Udviklingen i den gennemsnitlige nitratkoncentration afspejler N-
overskuddet i landbruget.
Den gennemsnitlige nitratkoncentration har de seneste år været
tæt på grænseværdien på 50 mg/L.
Dannelsesår/År for N-overskud
I
Landovervågningen (LOOP) (nederst) :
Viser nitratkoncentration i forhold til
prøvetagningsår.
Stor forskel på sand-
og lerjorde.
For begge typer af jorde => stigende tendens de seneste 7-10
år.
Prøvetagningsår
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0016.png
6. Grundvand
Pesticidstoffer
Til venstre er vist de hyppigst forekommende pesticidstoffer
i grundvandsovervågningen for henholdsvis
GRUMO
og
vandforsyningsboringer.
Hovedpointer:
Grundvandet er kraftigt påvirket af
nedbrydningsprodukter fra pesticider og biocider.
Vandforsyningerne er påvirkede af denne tilstand og
er i nogle tilfælde nødt til at anvende vand fra
boringer, hvor kravværdien overskrides.
De hyppigst forekommende stoffer er typisk
nedbrydningsprodukter, som først for nyligt er
inddraget i overvågningen.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0017.png
6. Grundvand
PFAS
Til venstre er vist forekomst af PFAS-stoffer i
vandforsyningsboringer
i 2022.
PFAS synes særligt at forekomme i
grundvandet nær byer og langs Vestkysten.
Et fuldstændigt overblik over PFAS i
grundvandet haves endnu ikke, da der kun
findes analyser fra få indtag.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0018.png
Spørgsmål til
AU/DCE samt GEUS
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 210: Præsentationerne fra den tekniske gennemgang af NOVANA-resultaterne for 2022, fra miljøministeren
2810275_0019.png
Videre proces
Interessentmøde om foreløbige
hovedkonklusioner
AU/DCE offentliggør udkast til AU/DCE’s
faglige delrapporter
MST kommenterer de faglige delrapporter
og samlerapport Vandmiljø og Natur
2022
Udgivelse af faglige delrapporter samt
samlerapporten 2022
Miljø- og Fødevareudvalget modtager
links til rapporterne
Fredag den 12.
januar 2024
Fredag den 12.
januar 2024–
torsdag den 8.
februar 2024
Tirsdag den 27.
februar 2024