Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 205
Offentligt
2809800_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. januar 2024
Sagsnummer: 2024-314
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat Kommissionens forslag til delegeret retsakt
der ændrer bilagene II og III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 853/2004 om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (delegeret retsakt).
Forslaget til den delegerede retsakt er sendt til Rådet i december 2023. Der er frist for indsigelse til
Rådssekretariatet senest den 19. januar 2023.
Den delegerede retsakt vurderes generelt ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.
Regeringen støtter, at Rådet gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra
oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade
6
• 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
2809800_0002.png
Den 11. januar 2024
FVM 322
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt der ændrer bilagene II og III i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 853/2004 om særlige hygiejne-
bestemmelser for animalske fødevarer (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til delegeret retsakt om ændring af bilagene II og III til forordning
(EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Med forslaget ændres
bestemmelserne for dyr, som må slagtes på oprindelsesbedriften (heste, køer og svin). Dermed omfat-
ter bestemmelsen ikke længere kun såkaldte uhåndterbare dyr, men også dyr som ikke er uhåndter-
bare. Da området fremover reguleres af EU-lovgivning, bortfalder muligheden for at opretholde den
danske gårdslagtningsmodel, som hidtil har været brugt til at slagte dyr som ikke faldt ind under
definitionen på
”uhåndterbare dyr”.
Det betyder, at de eksisterende bestemmelser om mængdemæssig
begrænsning på antallet af dyr, der kan slagtes ved én lejlighed kommer til at gælde ved alle slagtnin-
ger på bedriften. Ligeledes skal slagtning og afblødning overværes af en embedsdyrlæge. Forslaget
åbner samtidig for slagtning af får og geder, hvilket ikke har været en mulighed før. Bestemmelserne
for slagtemæssig behandling af opdrættet vildt ændres således, at behandlingen nu udvides til ikke
bare at kunne foretages på slagterier, men også kan foretages på vildthåndteringsvirksomheder. Der
fastsættes endvidere regler for autorisation af mobile slagterier, der opererer over landegrænser, at
dyr, der er leveret til et slagteri, skal slagtes der og kun under særlige omstændigheder må flyttes til
et andet slagteri samt regler for tørmodning af fersk kød. Der er også tilføjet en bestemmelse, der
fastsætter rammerne for brug af såkaldte stivningstemperaturer til fiskevarer. Den delegerede retsakt
vurderes generelt ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU. Regeringen støtter,
at Rådet gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilagene II og III til Rådets og Europa-Parlamentets
forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
For så vidt angår ændring af bilag III i forordning (EF) nr. 853/2004 er forslaget fremsat med hjemmel
i artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejne-
bestemmelser for animalske fødevarer.
Forslaget er fremsat af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 853/2004 som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Par-
lamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan for-
længes med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet
træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvali-
ficeret flertal.
Forslaget til den delegerede retsakt er sendt til Rådet i december 2023. Der er frist for indsigelse til
Rådssekretariatat senest den 19. januar 2023.
Formål og indhold
Forslaget indeholder en række præciseringer og forslag til tekniske ændringer, herunder opdatering af
landelister og angivelse af referencemålemetoder. Derudover fastsætter forslaget regler vedrørende en
række emner.
Slagtning på oprindelsesbedriften
Bestemmelsen ændres, så det ikke længere kun er uhåndterbare dyr (heste, kvæg og svin), som må slag-
tes på oprindelsesbedriften. Uhåndterbare dyr defineres som dyr, der ikke kan transporteres til slagt-
ning, fordi der er risiko for, at de gør skade på sig selv eller på de mennesker, der håndterer dem. Frem-
over kan alle dyr (heste, kvæg og svin) slagtes på oprindelsesbedriften, uanset om dyrene er uhåndter-
bare eller ej. Det vil blandt andet betyde, at gældende begrænsning på antal uhåndterbare dyr, der kan
slagtes ved en enkelt lejlighed (i alt maks. tre heste eller kvæg samt seks grise), videreføres i det nye
forslag og kommer til at gælde for alle dyr. Ligeledes skal slagtning og afblødning af alle dyr fortsat
overværes af en embedsdyrlæge. Det betyder, at inspektion før slagtning (AM-kontrollen) skal udføres
umiddelbart før slagtningen. Desuden åbnes der i forslaget for, at får og geder (i alt maksimalt ni dyr)
kan slagtes under denne ordning.
Mobile slagterier, der opererer over landegrænser
Der stilles bl.a. krav til, at slagterierne skal autoriseres i alle de lande, de slagter i.
At det ikke er tilladt at fjerne levende dyr fra slagterier
Når dyr er leveret til slagtning, kan de ikke forlade slagteriet levende, med mindre der er tale om, at
slagteriet ikke er funktionsdygtigt.
Tørmodning af fersk kød
Der angives i teksten forslag til, under hvilke forhold tørmodning af kød kan foregå.
Transport af ikke-fuldt-kølet kød
Mulighederne for transport af kødet bliver udvidet, således det nu er muligt at opsamle kød fra tre slag-
terier. Hidtil har det kun været muligt at opsamle kød fra ét slagteri.
Stivningstemperaturer
Med forslaget fastsættes rammer for brug af stivningstemperaturer for frosne fiskevarer. Denne proces
har der ikke specifikt været lovgivet om før, men processen er foretaget under muligheden for kortvarige
brud på kølekæden i forbindelse med tilberedning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 852/2004, bilag II, kapitel IX, punkt 5.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
Frosne fiskevarer, der skal skiveskæres mekanisk, bliver ofte kølet ved temperaturer over den tempera-
tur, som er krævet for frosne fiskevarer (-18 °C), men under den temperatur, der kræves for ferske fiske-
varer (0-2 °C). Dette sker, for at fiskevaren opnår en optimal konsistens til skiveskæring. Den danske
fiskevarebranche oplyser, at den benytter temperaturer mellem -12 °C og -3 °C, og at det specielt er røget
laks, der stivnes og skiveskæres ved denne metode. I nogle tilfælde ligger fiskevarerne ved stivningstem-
peraturer i op til 10 dage.
Den foreslåede ramme kræver, at frosne fiskeprodukter, der skal skiveskæres eller fileteres, kan holdes
ved stivningstemperaturer over -18 °C, men stadig under frysepunktet, i så kort en periode som muligt
og maksimalt i 96 timer. Stivningstemperaturen må ikke bruges til opbevaring eller transport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der har ikke været særskilt dansk lovgivning på området. Danmark har dog, med en fortolkning af EU-
lovgivningen, tilladt såkaldt gårdslagtning, hvor det har været muligt at få dyr slagtet på oprindelsesbe-
driften under et slagteris ansvar. Her overlades dyrene i slagteriets varetægt på bedriften, og embeds-
dyrlægen skal ikke overvære slagtning og afblødning, idet dette ikke er et krav på et autoriseret slagteri.
Inspektion før slagtning kan udføres op til 24 timer før slagtningen. Der har ikke været begrænsning på
det antal dyr, der kan slagtes ved én lejlighed. Vedtagelsen af den nye forordning vil medføre, at gård-
slagtningsmodellen ikke kan opretholdes.
Den gældende lovgivning for slagtning af uhåndterbare dyr på bedriften vil i det nye forslag komme til
at gælde for alle dyr, uanset om de er uhåndterbare eller ej. Det vil sige, at begrænsningen på antallet af
dyr, der kan slagtes ved én lejlighed, og at embedsdyrlægen skal foretage inspektion før slagtning og
overvære slagtning og afblødningen, kommer til at gælde for alle slagtninger på bedriften.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og vurderes ikke at have statsfi-
nansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s
budget. For-
slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser for de producenter, der har
benyttet sig af gårdslagtningsmodellen. Det skyldes, at gårdslagtningen typisk er foretaget af små slag-
terier, som er omfattet af bestemmelserne om de minimis- støtte. De minimis-støtte gives til små slag-
terier, som slagter mindre end 35.000 dyreenheder årligt. Støtteordningen udmøntes som en støttepro-
cent, hvor en virksomhed får dækket en procentdel af de kontrolomkostninger, de har til Fødevaresty-
relsen. Støtteprocenten varierer og genberegnes typisk to gange årligt. Støtteprocenten dækker cirka 2/3
af kontrolomkostningerne, men kan variere over året afhængig af, om de enkelte slagterier har nået årets
maksimale støttebeløb samt af deres aktivitetsniveau.
I 2021 blev der udbetalt 337.729 kr. i de minimis-støtte til små slagterier, som har foretaget gårdslagt-
ninger, og 232.284 kr. i 2022. Forslaget medfører, at dele af tilskuddet vil bortfalde, når kontrollen frem-
over skal ske i besætningen og ikke under et autoriseret slagteri. Det bortfaldne tilskud vil påvirke den
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
2809800_0005.png
pris, som producenten skal betale. Dette fordi producenten frem over selv skal betale for inspektionen
før slagtningen samt overvågning af slagtning og afblødning. Den slagtemæssige behandling af slagte-
kroppene skal fortsat ske på slagterierne (afhudning, inspektion efter slagtning mv.). Den del af slagt-
ningen vil der stadig være de minimis-støtte til. Ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger er der især to
slagterier, der bliver påvirket af de nye regler.
Endelig skønnes en vedtagelse af forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Er-
hvervsstyrelsens område for bedre regulering skønner, at forslagets ændringer ikke medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark på over 4 millioner kroner.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Dansk Erhverv er generelt positivt indstillet over for EU-tiltag, som har til formål at forbedre fødevare-
sikkerheden. De finder det også positivt, at Kommissionen udarbejder og løbende forbedrer vejlednin-
ger, der kan hjælpe fødevarevirksomhederne med at overholde lovgivningen og som kan sikre en klar og
ensartet forståelse af reglerne i hele EU. Dansk Erhverv opfordrer Kommissionen til ikke at indføre et
forslag, der angiver præcis, hvordan tørmodning af kød skal foregå. Dansk Erhverv ønsker, at der alter-
nativt kunne tilføjes en sætning om, at man også kan anvende en anden metode, hvor man vil kunne
opnå samme resultat.
Fødevarestyrelsen bemærker, at Kommissionen har ændret bestemmelsen om tørmodning således, at
lignende metoder også kan anvendes.
Landbrug & Fødevarer ønsker at sikre, at mobile slagterier, der opererer over grænser, er underlagt de
særlige smittebeskyttelsesregler, som forhindrer overslæbning af smitsomme husdyrsygdomme over
landegrænser. Landbrug & Fødevarer foreslår, at dette kan sikres ved, at det mobile slagteri inspiceres
af myndighederne efter det har krydset grænsen, og inden det tages i brug.
Vedrørende slagtning på bedriften så støtter Landbrug & Fødevarer muligheden for at slagte alle dyr, og
ikke kun de uhåndterbare. Desuden foreslår Landbrug & Fødevarer, at den mobile enhed, der transpor-
terer dyret til slagteriet, bør kunne være en enhed, der opererer under slagteriets ansvar gennem en
bindende juridisk kontrakt mellem slagteriet og en vognmand/chauffør i besiddelse af et kompetence-
bevis.
Vognmanden/chaufføren kan foretage bedøvelse og afblødning i besætningen og efterfølgende på hygi-
ejnisk vis transportere det aflivede dyr til slagtemæssig behandling på slagteriet. Desuden ønsker Land-
brug & Fødevarer, at der fortsat arbejdes for, at det er muligt at slagte mere end tre stykker kvæg ad
gangen.
Desuden ønsker Landbrug & Fødevarer, at det bliver muligt at transportere ikke fuldt kølet kød fra flere
virksomheder.
Fødevarestyrelsen bemærker, at Kommissionen har ændret bestemmelsen i en senere udgave, således
at det i nuværende forslag er muligt at transportere kød fra tre slagterier eller et frysehus.
De Samvirkende Købmænd bemærker,
at der er der er tilføjet en ordlyd svarende til ”anden behandling”,
hvormed man opnår samme resultat” i afsnittet om tørmodning af kød. Selv om
De Samvirkende Køb-
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
2809800_0006.png
mænd finder dette positivt, så mener de fortsat, at det meget detaljerede forslag om, hvordan tør-mod-
ning af kød skal foregå ikke skal indføres i forordningen, idet den fortsat skal være HACCP-baseret (Ha-
zard Analysis and Critical Control Points), hvilket er en risikobaseret tilgang.
Danske Slagtemestre/FødevareDanmark finder det positivt, at der nu i EU-lovgivningen kommer en
mulighed for at slagte alle dyr på oprindelsesbedriften, men at det er ufleksibelt, at der forsat er be-
grænsning på antallet af dyr, som kan slagtes ad gangen. Angående tørmodning af fersk kød så ønskes
der metodefrihed i stedet for at en præcis metode, som fastsættes i lovgivningen.
Fødevarestyrelsen bemærker, at Kommissionen har ændret bestemmelsen om tørmodning i en senere
udgave således, at lignende metoder nu også kan anvendes.
Økologisk Landsforening henviser til svaret fra FødevareDanmark. Derudover fremhæver Økologisk
Landsforening, at det er positivt, at kravet om, at kun uhåndterbare dyr må slagtes på bedriften, bort-
falder, således at alle dyr nu kan slagtes der. Dog påpeger Økologisk Landsforening, at et loft over antal
af dyr er ubegrundet og kun medfører kompleksitet. Desuden ønsker Økologisk Landsforening, at kravet
om, at afblødning og aflivning skal overvåges af en embedsdyrlæge, bortfalder. Økologisk Landsforening
påpeger desuden, at det er vigtigt, at mulighederne for at kunne rekvirere en vagtembedsdyrlæge eller
en embedsdyrlæge gennem slagteriet beholdes.
Dyrenes Beskyttelse støtter forslagene til ændringer, som de mener vil kunne medvirke til bedre dyre-
velfærd, idet der åbnes op for mobile slagterier over grænser, det bliver muligt at slagte alle dyr, der ikke
er uhåndterbare på bedriften, og fordi det bliver muligt også at slagte får og geder. Dermed skånes dyr
for transporten til slagteriet, og de skånes for selve opholdet på slagteriet, hvilket er fremmende for
dyrevelfærden, da begge dele kan være meget stressende for dyrene. Derudover støtter Dyrenes Beskyt-
telse kravet om, at indbragte dyr kun i undtagelsestilfælde kan forlade et slagteri i live
og i givet fald
kun til et andet slagteri. Dyrenes Beskyttelse støtter også, at opdrættet vildt slagtet i besætningen kan
leveres til vildthåndteringsvirksomheder i stedet for et slagteri. Årsagen hertil er, at de vurderer, at det
vil kunne fremme dyrevelfærd.
Danish Seafood Association mener ikke, at det er nødvendigt at fastsætte rammer for stivningstempe-
raturer, da man allerede kan forhindre uhensigtsmæssig praksis med de nuværende regler. Danish Se-
afood Association mener desuden, at de valgte tids- og temperaturintervaller virker arbitrære, og det
bør være op til virksomheden at fastsætte rammer baseret på en konkret vurdering af produktet. Danish
Seafood Association forstår baggrunden for lovforslaget, idet at det kan misbruges til opbevaring uden
for de gældende temperaturbestemmelser, men mener, at sanktionering af overtrædelser godt kan rum-
mes under nuværende lovgivning. Danish Seafood Association bemærker, at det ikke er de økonomiske
konsekvenser for det danske erhverv, der giver anledning til betænkeligheder. Det er derimod et princi-
pielt ønske om en risikobaseret tilgang (den såkaldte HACCP-baserede tilgang), uden fastsatte rammer
i lovgivningen.
Fødevarestyrelsen bemærker, at Kommissionen har ændret bestemmelsen i en senere udgave, således
at temperaturintervallet blev udvidet fra ”-7
til -14
°C” til temperaturer over
-18 °C, dog stadig under
frysepunktet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal for
forslaget blandt medlemsstaterne.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 205: Grundnotat om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, delegeret retsakt
Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte de dele af forslaget, der åbner for muligheder for dansk erhverv såsom tørmod-
ning af kød, mobile slagterier over grænser, transport af ikke fuldt kølet kød mv. Regeringen kan dog
ikke støtte begrænsningen på det antal dyr, der kan slagtes ved en lejlighed, og at afblødning og slagtning
skal overvåges af en embedsdyrlæge ved alle slagtninger. Regeringen støtter, at Rådet gør indsigelse
mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge
dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6