MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 203
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

EU og Internationalt

Den 11. januar 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 1-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar

2024 – miljødelen vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

overvågning af europæiske skove.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Henrik Hedeman Olsen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

EU og Internationalt

Den 4. januar 2024

MIM 1-24

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) – miljødelen – den 23. januar 2024

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af eu-

ropæiske skove

Politisk drøftelse.

KOM (2023) 728

side

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overvåg-

ning af europæiske skove

KOM (2023) 728

Revideret version af samlenotat af den 5. december 2023. Ændringer er markeret med en streg i marge-

nen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 22. november 2023 offentliggjort forslag til forordning om overvågning af

europæiske skove, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, herunder EU’s skov-

strategi for 2030. Forslaget vurderes at ville have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og i EU. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en konkret vurdering

af forslagets konsekvenser. Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og støtter overordnet

målsætningen om en sammenhængende overvågning af høj kvalitet af europæiske skove. Regeringen vil

tage nærmere stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af for-

slagets indhold og konsekvenser.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2024 med henblik på

politisk drøftelse.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved COM (2023) 728 af 22. nov. 2023 fremsat forslag til en forordning om over-

vågning af europæiske skove (i det følgende ”forslaget”). Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprog-

version.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget følger op på den nye EU-skovstrategi for 2030, der blev offentliggjort i juli 2021 som en del af den

Europæiske Grønne Pagt.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2024 med henblik på po-

litisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre en sammenhængende overvågning af høj kvalitet, der gør det mu-

ligt at spore fremskridt mod EU-mål af relevans for skove, herunder i forhold til biodiversitet og klima, at for-

bedre risikovurderinger og beredskaber og at støtte evidensbaseret beslutningstagning hos jordbrugere og

offentlige myndigheder samt at fremme forskning og innovation.

Forslaget har endvidere til formål at understøtte en frivillig langsigtet skovplanlægning i medlemsstaterne

med det sigte at styrke skovenes robusthed i et foranderligt klima og derigennem muligheden for at fremme

politiske mål, hvis realisering beror på skovenes tilstand og udvikling.

For at fremme disse formål foreslår Kommissionen, at der indføres regler, som 1) sikrer rettidige, præcise,

gennemsigtige, sammenlignelige og tilstrækkeligt dækkende data om skove samt offentlig indsigt i disse, 2)

støtter en frivillig udvikling af skovplanlægning i medlemsstaterne og 3) styrker den retlige ramme for sam-

arbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

Reglerne skal understøtte implementeringen af EU-regler og -politikker, der sigter eller beror på, at skove

beskyttes og genoprettes samt udnyttes bæredygtigt og multifunktionelt, herunder i forhold til: a) tilpasning

til og modvirkning af klimaforandringer, b) biodiversitet, c) risikostyring og forebyggelse, d) skovsundhed, e)

udnyttelse af skovbiomasse til forskellige formål og f) invasive arter.

Overvågningssystem, rammer for dataindsamling og datadeling samt kvalitetskontrol

Efter forslaget skal Kommissionen oprette og drive et skovovervågningssystem i samarbejde med medlems-

staterne. Systemet skal indeholde geografisk information mhp. kortlægning af skove og en ramme for ind-

samling og deling af skovdata og sikre regelmæssig og systematisk dataindsamling fra observationer på land

og fra forskellige former for fjernovervågning (fra satellitter, fly og droner mv). Det Europæiske Miljøagentur

skal hjælpe Kommissionen med at implementere overvågningssystemet og udvikle og drive et europæisk in-

formationssystem om skove. Kommissionen skal dele producerede data med medlemsstaternes kompetente

myndigheder eller med dem myndighederne bemyndiger til at repræsentere sig.

Kommissionen skal hertil etablere et geografisk informationssystem på basis af satellit- eller luftfotos, som

kan bruges til at kortlægge skove og andre træbevoksede områder i EU, entydigt identificere skovenheder og

bidrage til at registrere og lokalisere forandringer i skovdække.

Forslaget fastlægger følgende ramme for dataindsamling:

Kommissionen skal iht. bestemte tekniske specifikationer, som Kommissionen kan ændre i en delegeret rets-

akt, indsamle data for skovareal, kronedækning og forstyrrelser heri, skovtype og -sammensætning, nåle- og

bladtab, skovbrande og vurderinger af brandrisiko. Medlemsstater kan vælge ikke at gøre brug heraf, hvis de

bidrager med egne data efter særlige regler, herunder om tekniske specifikationer, kvalitetskontrol og pligt til

at dele data.

Medlemsstaterne skal indsamle data for skovenes tilgængelighed for træproduktion, vedmasse og årlig til-

vækst, bevoksningsstruktur, træartsfordeling, europæisk skovtype, hugst og forekomst af dødt ved, lokalise-

ring af skovnaturtyper i Natura 2000-områder, skovfugle, primære skove og gammelgroede skove, beskyt-

tede skove, produktion og handel med træprodukter samt skovbiomasse til energi. Denne dataindsamling

skal ske med bestemte frekvenser og baseres på observationer på land i et netværk af overvågningspunkter

og, hvor relevant, suppleret med luftfotos, satellitbilleder og andre kilder.

Beroende på vedtagelsen af en delegeret retsakt skal medlemsstaterne og Kommissionen derudover gradvist

indføre yderligere dataindsamling baseret på observationer på land samt satellit- og luftfotos. Denne indsam-

ling skal angå forstyrrelser i skove forårsaget af andet end brand, overjordisk biomasse, skovstruktur, værdi

af andre produkter end træ, lokalisering af skovnaturtyper uden for Natura 2000-områder, klassifikation af

skove som hhv. naturligt regenererende skove, plantede skove eller plantager, forekomst af invasive arter,

diversitet i ikke-træagtig vegetation, truede arter i skovøkosystemer samt kortlægning af andre træbevoksede

områder.

Efter forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen gøre deres indsamlede skovdata offentligt tilgænge-

lige og sammen udvikle systemer til lagring og udveksling af kompatible data. Kommissionen kan i en delege-

ret retsakt fastsætte nærmere regler herom, herunder om tekniske specifikationer og harmonisering samt

sikring af fortrolig omgang med geografisk lokaliserbar information.

Kommissionen og medlemsstaterne skal være ansvarlige for kvaliteten af de data, de indsamler og deler, og

medlemsstaterne skal årligt vurdere og rapportere om kvaliteten, og om de eventuelle skridt de tager til at

forbedre den. Kommissionen kan i en delegeret retsakt udstede nærmere regler om datakvalitet og metoder

til vurdering heraf samt om beskrivelse af tiltag til forbedring af datakvalitet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

Koordination og samarbejde, nationale kontaktpunkter

Efter forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen koordinere deres bestræbelser og samarbejde om at

forbedre kvaliteten og dækningen af skovdata og deres rettidige indsamling. De kan til formålet benytte eksi-

sterende regionale institutioner, strukturer og fora.

Kommissionen skal på begæring støtte medlemsstaterne i deres arbejde med frivillige langsigtede skovpla-

ner, herunder ved at tilvejebringe relevant information og ved at facilitere erfaringsudveksling.

Medlemsstaterne skal samarbejde og koordinere deres aktiviteter for at forbedre kvaliteten og dækningen af

skovdata og deres rettidige indsamling og skal hertil basere sig på upartisk videnskabelig rådgivning. De skal

endvidere tilskynde til en aktiv involvering af alle interesserede parter i arbejdet med skovplaner.

Hver medlemsstat skal udpege et nationalt kontaktpunkt og informere Kommissionen herom. Kontaktpunk-

tet skal koordinere forberedelsen af de skovdata, der skal deles, og koordinere deltagelsen fra relevante ek-

sperter i ekspertmøder organiseret af Kommissionen. Kontaktpunktet skal endvidere fungere som bindeled

imellem medlemsstaten og Kommissionen i arbejdet med frivillige skovplaner.

Delegationsbeføjelser til Kommissionen, komite-procedure, evaluering og ikrafttrædelse.

Efter forslaget skal Kommissionen på ubestemt tid have beføjelse til at udstede delegerede retsakter om tek-

niske specifikationer for data indsamlet af Kommissionen, om datadeling og om vurdering af datakvalitet.

Beføjelsen skal kunne tilbagekaldes af Rådet eller Europa-Parlamentet.

Kommissionen skal, før den udsteder delegerede retsakter, konsultere eksperter, der udpeges af medlemssta-

terne. Dette skal ske i overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning, jf. aftale mellem Europa-

Parlamentet og Rådet af 13. april 2016.

Efter forslaget skal Kommissionen assisteres af en komite, der arbejder efter generelle regler og principper

for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, jf. for-

ordning (EU) nr. 182/2011.

Forordningen skal løbende evalueres i lyset af udviklingen i EU-lovgivningen, tekniske og videnskabelige

fremskridt, nye overvågningsbehov og kvaliteten af data der deles. Fem år efter ikrafttrædelse skal Kommis-

sionen rapportere om implementeringen til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter dennes offentliggørelse i EU-tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anser handling på EU-plan for at være berettiget pga. omfanget og den grænseoverskridende

karakter af skovafhængige markeder og de voksende risici og usikkerheder, der er forbundet med klimaæn-

dringer. Dette kræver ifølge Kommissionen overvågning af virkningerne af EU’s politikker og lovgivning samt

mulighed for at evaluere, med større præcision og aktualitet, behovet for politiske ændringer med henblik på

at nå politiske mål. Som eksempel fremhæves forstyrrelser pga. barkbilleudbrud, naturbrande og storm, alle

med grænseoverskridende dimension og med en stigende hyppighed og intensitet, som medfører øgede om-

kostninger til forebyggelse og bekæmpelse samt stigende drivhusgasemissioner, tab af biodiversitet samt

markedsforstyrrelser. Kommissionen finder, at den eksisterende overvågning er fragmenteret og at en for-

bedret og mere ensartet overvågning og datadeling vil muliggøre hurtigere og mere præcise afværgeforan-

staltninger.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

Kommissionen fremhæver, at mange medlemsstater allerede har vedtaget forskellige nationale instrumenter

for skovplanlægning, men at sektorpolitikker ofte er utilstrækkeligt dækket heri. Kommissionen finder, at

forslaget vil styrke mulighederne for at gennemføre rettidig og bedre planlægning for skove, som inddrager

hensyn til sektorpolitikker på et fælles vidensgrundlag.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan kan være berettiget, og det

vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser til at overvåge natur og skove, der bl.a. følger af EU’s fug-

lebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Det gælder bl.a.

naturbeskyttelsesloven og skovloven, efter hvilke miljøministeren har bemyndigelse og pligt til at overvåge

skovenes og naturens tilstand og skovbrugets udvikling.

Dertil kommer opgørelser fra LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry), som rapporte-

res til Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Konsekvenser

Der er endnu ikke foretaget egentlige konsekvensvurderinger. Nedenstående er derfor udtryk for helt over-

ordnede, foreløbige vurderinger. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge

en konkret vurdering af forslagets konsekvenser. Folketinget vil blive orienteret, når der foreligger nærmere

analyse af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, erhverv, land-

brug samt klima-, energi- og forsyningsområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der er til brug herfor blandt andet behov for en nøjere analyse af mulighederne for at kunne gennemføre for-

slaget på basis af den eksisterende danske skovovervågning, rapportering og deling af data om skove.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte mini-

steriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes at ville have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet det i med-

før af forslaget forbedrede vidensgrundlag om skovenes og andre træbevoksede områders tilstand og udvik-

ling vil muliggøre tidligere og mere præcise indgreb, hvor der måtte være behov for sådanne for at sikre en

bedre beskyttelse eller mere bæredygtig udnyttelse af skove.

Høring

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget 5. december samt i skriftlig hø-

ring blandt medlemmerne af Skovrådet og i Klimaskovfonden ligeledes med frist den 5. december 2023.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det meget positivt, at Kommissionen tager initiativ til en fæl-

les overvågning af skovenes tilstand og udvikling. DN fremhæver vigtigheden af, at sikre at de indsamlede

data har en frekvens, præcision og standard, så de kan anvendes til at opfylde EU’s biodiversitetsstrategi og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

Naturgenopretningsforordning, f.eks. ved at pege på, hvor beskyttelseskrævende gammelskov, selvgroet skov

og primærskov findes, samt moniterer på udviklingen af disse. DN finder ikke at beskyttelse og genopretning

af EU's skove bør bero på en frivillig indsats i de enkelte medlemsstater. Man opfordrer til at skovplanlæg-

ningen ikke bliver frivillig, men bliver et krav til medlemsstaterne og med en kort tidsfrist. Udover at gøre

planerne obligatoriske opfordrer DN til, at der stilles krav om at planerne vurderes af et uafhængigt viden-

skabeligt panel, som skal sikre den faglige kvalitet af arbejdet. Der bør også være krav om mulighed for kom-

mentering fra faglige organisationer, NGO’er mv. I forhold til indsamling af data opfordrer DN til, at metode

og kvalitet af data også sikres uvildig videnskabelig rådgivning, samt at der sættes en tidsfrist og stilles krav

til tilgængeligheden af data, så det sikres, at data er umiddelbare og nemme at tilgå for offentligheden. DN

opfordrer til, at der er særligt fokus på at identificere og effektivt beskytte resterende gammelskov, primær-

skov og selvgroet skov, skovnaturtyper indenfor og udenfor Natura 2000 samt forekomster af truede, sårbare

og sjældne skovlevende arter. Dette bl.a. for at sikre kulstoflagringen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) understreger, med henvisning til, at man finder, at en forbedret indsamling af

data for skovene kan bidrage til en hensigtsmæssig forvaltning af skovene, vigtigheden af at overvågning og

monitering på fællesskabsniveau sigter mod at understøtte den nationale kompetence inden for skovbrug.

L&F finder det i den forbindelse også vigtigt, at der ved udarbejdelse af en fælles EU-tilgang til skovmonite-

ringen erindres, at der vil være store forskelle på tværs af medlemsstaterne både på typer og forekomst af

skov, på skovsystemer og trusler mod disse og på skovbrugserhvervet og hvordan det udføres, hvilket der bør

tages højde for, når der udarbejdes indikatorer, opstilles retningslinjer for monitering og fortolkes på data.

Der bør således være et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder om

dataindsamling og -behandling. Med henvisning til forslagets oplæg til indsamling af data for skove og of-

fentlig tilgængelighed af oplysningerne fremhæver L&F, at man finder det afgørende, at dette gøres på et ni-

veau, som ikke kan knytte specifikt til ”skovenheder” eller ejendomsniveau. Dette, da man finder, at det kun

vil være den enkelte skovejer, som har behov for at kende data på et sådant detaljeringsniveau. Formålet

med moniteringen skal ifølge L&F ikke være kontrol eller håndhævelse, og det bør derfor være tilstrækkeligt

at indsamle data på et mere overordnet niveau.

Dansk Skovforening støtter som udgangspunkt, at der kontinuerligt indsamles relevante, valide og

sammenlignelige data for skovene på et aggregeret niveau og støtter derved som udgangspunkt

forslagets formål. Dansk Skovforening vurderer, at en EU-harmoniseret skovmonitorering bedst egner sig til

at lave overordnet EU-skovpolitik med, og skal i den forbindelse minde om, at skovpolitik forsat ikke er en

del af EU’s kompetenceområde, men national kompetence. I forhold til skovindikatorer er Dansk Skovfor-

ening bekymret for, at der med valget af indikatorer, bliver en forsimplet og ensidig vurdering af skovene, der

ikke tager hensyn til mangfoldigheden i skove på tværs af EU, og som ofte, ifølge Dansk Skovforening, ikke

udtømmende kan sige noget om skovens sundhed og resiliens. Dansk Skovforening frygter, at der vil blive sat

lighedstegn mellem indikatorer og tilstand, når data indsamles og processeres på EU-niveau. Dansk Skovfor-

ening er bekymret for, at en samlet EU-skovmonitorering i høj grad vil føre til top-down kommunikation og

et ditto regelværk for lodsejere og skovforvaltere. På den baggrund finder Dansk Skovforening det ærgerligt,

at forslaget ikke har mere fokus på at gøre data fra skovovervågningen til et redskab, der også kan bruges af

skovejere og -forvaltere. Man finder, at den foreslåede overvågning mest synes at været rettet mod en myn-

dighedsovervågning og myndigheders planlægning. Det bekymrer Dansk Skovforening, at lovforslaget opere-

rer med en ”forest unit” som geografisk skala for skovdata, samtidig med at data skal være geolokaliseret og

frit tilgængelige. Man finder ikke, at der er andre end skovejeren, der har brug for at kende skovdata på ejen-

domsniveau, og at data til brug for håndhævelse af gældende regler derfor ikke skal basere sig på overvåg-

ning, men på stikprøver og begrundet mistanke. Data til brug for politikudvikling bør ifølge Dansk Skovfor-

ening baseres på overordnede tendenser. Habitaterne skal lokaliseres i felten, men den geografiske lokalise-

ring skal ikke være offentlig tilgængelige data. Dansk Skovforening er bekymret for EU’s rolle i at analysere

data fra skovmonitoreringen. De europæiske skove har forskellig baggrund, og de enkelte medlemsstaters

særlige forhold er vigtig viden for at kunne vurdere data. Dansk Skovforening mener på den baggrund, at det

er nødvendigt at opgraderer ”National Correspondents” i forslagets artikel 9 fra kun at være indsamler af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 203: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - miljødelen den 23. januar 2024

data til også at bidrage til fortolkningen på medlemsstatsniveau. I forhold til forslagets oplæg til, at indfører

lovgivning om frivillige ”integrated long-term plans”, hvor medlemsstaterne opfordres til at udarbejde så-

danne, finder Dansk Skovforening ikke, at denne slags opfordringer bør fremgå af lovteksten, men mere pas-

sende kan medtages i vejledninger. Man finder dog, at de overordnede temaer nævnt i annex IV giver god

mening, og at det netop er vigtigt med en samlet afvejning af de mange formål, der er med driften af Europas

skove.

Dansk Ornitologisk Forenings/BirdLife Danmark (DOF) tilslutter sig Danmarks Naturfredningsforenings

ovenstående høringssvar.

Københavns Universitet (KU), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning finder det positivt, at regerin-

gen finder, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst muligt. Ud fra en forskningsfaglig- og

rapporteringsvinkel finder KU forslagets oplæg til, at EU-Kommissionen fastlægger rammerne for dataind-

samlingen i medlemslandene bekymrende, med henvisning til, at dette kan resultere i databrud i tid og der-

med reducere muligheder for at følge udviklingen i sammenligning med hidtidige data. KU fremhæver endvi-

dere risikoen ved forslaget fsva. ændring af rammerne for dataindsamling, herunder kompromittering af da-

takvalitet (offentlighed i data), da dette ifølge KU vil kunne mindske mulighederne for at lave sammenligne-

lige og konsistente opgørelser af skovenes kulstoflager.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Forhandlingerne er på et tidligt stade. Medlemsstaterne har budt forslagets fremsættelse velkommen og der

synes at være enighed om, at det er vigtigt, at der er troværdige data og tilgængelig information om de euro-

pæiske skove. Det er et udbredt ønske, at det foreslåede overvågningssystem så vidt muligt skal kunne bygge

på eksisterende national skovovervågning. Mange medlemsstater har også fokus på forslagets økonomiske

konsekvenser. Det gælder både i forhold til at skulle inddrage nye elementer i overvågningen og til at tilpasse

nuværende overvågning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder forslagets fremsættelse velkommen og støtter dets overordnede mål om at sikre en sam-

menhængende overvågning af høj kvalitet af europæiske skove.

Regeringen er enig i, at der er behov for bedre belysning af skovenes tilstand og udvikling, særligt i forhold til

klima og biodiversitet. Samtidig finder regeringen, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst

muligt.

Regeringen er i færd med at analysere forslaget og dets mulige konsekvenser nøjere og vil på baggrund deraf

udvikle en mere detaljeret holdning til forslagets enkelte elementer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. december 2023 forud for rådsmødet (miljø) den

18. december 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. december 2023.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.