MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Orientering om nye tal for drivhusgasudledninger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 201
Offentligt

Notat om forventede ændringer i opgørelse og fremskrivning af drivhusgas-

udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder

Center

Center for samfundsøkonomi

og analyse

Kontor

Kontor for samfundsøkonomi

og analyse

Dato

10. januar 2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) igangsatte i 2020 et forskningsar-

bejde om drivhusgasudledninger fra kulstofrige jorder (lavbundsjorder) pba. en mel-

ding fra Aarhus Universitet (AU) om, at opgørelsen af udledninger fra kulstofrige

jorder var behæftet med betydelig usikkerhed.

AU gjorde bl.a. opmærksom på, at arealet af kulstofrige jorder i emissionsopgørel-

sen antages konstant i perioden efter 2010, på trods af at jorderne over tid afgasser

og dermed ikke længere kan klassificeres som kulstofrige (mineralisering). Dertil

kommer, at der er usikkerhed om sammenhængen mellem kulstofindhold og udled-

ning, og at de dyrkede kulstofrige landbrugsjorder generelt er mindre drænet og

dermed mere vandmættede, end der er lagt til grund for opgørelsen og fremskriv-

ningen.

Projektet er opdelt i to delleverancer. I en første delleverance har Aarhus Universi-

tet (AU) kortlagt udbredelsen af danske kulstofrige jorder, herunder estimeret mine-

raliseringen af lavbundsjorder over tid. Den anden delleverance vedrører emissi-

onsfaktoren fra lavbundsjorderne, herunder forholdet mellem jordens kulstofind-

hold, vandstand og udledninger. KEFM forventer at modtage anden delleverance i

2024 mhp. indregning i KF25.

Udledningerne fra kulstofrige jorder

Kulstofrige jorder udleder store mængder CO

i drænet tilstand. Udledningen styres

primært af to faktorer: Jordens kulstofindhold og vandstanden på arealerne.

I dag tages der i KF hverken højde for, at jordernes kulstofindhold reduceres over

tid eller arealernes vandstand,

jf. tabel 1.

Det nye forskningsprojekt skal dels kort-

lægge jordernes aktuelle udbredelse og kulstofindhold (delleverance 1), dels jorder-

nes emissionsfaktor afhængig af kulstofindhold og vandstand (delleverance 2).

Side 1/4

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Orientering om nye tal for drivhusgasudledninger

Tabel 1

Overblik over variable i beregningen af udledninger fra dyrkede lavbundsjorder

Variabel

Kulstofkoncentration

Nuværende metode

To konstante klasser:

- 6-12 pct. kulstof

- > 12 pct. kulstof

Indgår ikke

Ny forventet metode (fra 2025)

Nye emissionsfaktorer pba.

kultofindhold

Vil indgå

Mineralisering

Vandstand

Anm.: Den nøjagtige udformning af ny metode fra 2025 kendes ikke.

Formålet med projektet er, at udledningerne fra kulstofrige jorder i fremtiden skal

bestemmes som en funktion af både kulstofindhold og vandstand, samt at der ta-

ges højde for den løbende mineralisering i opgørelsen og fremskrivningen. Model-

len forventes færdigudviklet i 2024, hvilket kan give anledning til endnu en justering

af udledningerne fra kulstofrige landbrugsjorder ifm. KF25. Der er på nuværende

tidspunkt ikke grundlag for at skønne over konsekvenserne af anden delleverance,

herunder om udledningerne fra lavbundsjorderne forventes højere eller lavere.

Nyt kortgrundlag

AU offentliggjorde den 6. december en rapport om det nye kort (Tørv2022), som vi-

ser, at de kulstofrige jorder på landbrugsarealet dækker et areal på ca. 118.300 ha i

2022. Dermed opdateres det gamle kortgrundlag (Tekstur2014), som er baseret på

data fra 2009-2010. Tekstur2014 viser et areal på ca. 171.600 ha inden for land-

brugsarealet i 2018. Det fremgår af rapporten, at forskellen mellem de to kort pri-

mært kan forklares ved, at jordernes kulstof mineraliserer over tid,

jf. boks 1.

Boks 1

Kulstofmineralisering

Kulstofrige jorder er arealer på tidligere mosejord og andre arealer, der tidligere har

stået under vand. Vandmætningen har betydet, at nedbrydningen af dødt plantemateri-

ale er sket langsomt, og jorderne har derfor opbygget et højt kulstofindhold. Der udledes

store mængder CO

ved dyrkning, når jorden drænes og dermed iltes. I takt med at der

udledes CO2, falder jordernes kulstofindhold (mineralisering). På sigt indebærer det, at

nogle af jorderne omklassificeres fra at være kulstofrige jorder til at være mineraljorder.

Nettodrivhusgasudledningen fra mineraljorder er generelt væsentligt mindre.

Fra 2010 frem til i dag har det i opgørelsen været lagt til grund, at arealet af kulstof-

rige jorder har været konstant. Dermed er der ikke løbende blevet taget højde for

mineraliseringen, hvormed de samlede opgjorte drivhusgasudledninger fra danske

kulstofrige jorder har været overestimeret. Hertil har der heller været taget højde for

fremtidig mineralisering i klimafremskrivningen. Korrektionen af det nye lavbundkort

medfører således, at overestimeringen af udledningerne i opgørelsen korrigeres

(areal A) og overestimeringen i fremskrivningen korrigeres (areal B),

jf. figur 1.

Det

Side 2/4

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Orientering om nye tal for drivhusgasudledninger

skal bemærkes, at korrektionen således ikke er et udtryk for, at Danmark historisk

har udledt mere end forventet.

Figur 1

Illustration af forskel mellem udledninger fra lavbundsjorder ifølge de to kulstofkort

Anm.: Illustrationen er baseret på fiktive tal. Det skraverede areal mellem kurverne skitserer den

samlede overestimerede drivhusgasudledning i den historiske opgørelse (1990-2021) og

fremskrivningen (2022-2030).

Det forventes, at forventninger til fremtidig mineralisering kan indarbejdes i frem-

skrivningen fra KF24, og dermed give et mere korrekt estimat af udledninger i frem-

tiden.

Det skal afklares nærmere, hvilke implikationer det nye kulstofkort har for de ord-

ninger, der står for udtagningsindsatsen.

Betydning for drivhusgasopgørelse og -fremskrivning

Det nye kort viser en nedskrivning på ca. 50.000 ha kulstofrige jorder på landbrugs-

arealet i 2022. Dertil vurderer AU, at yderligere ca. 20.400 ha ophører med at være

kategoriseret som kulstofrige jorder fra 2022 frem mod 2030, fordi kulstofindholdet

reduceres som følge af yderligere mineralisering.

Isoleret set betyder det nye kortgrundlag pba. forudsætningerne i Klimastatus og -

fremskrivning 2023 (KF23), at udledningerne fra lavbundsjorder nedjusteres med

ca. 2,2 mio. ton CO

e i 2025 og ca. 2,4 mio. ton CO

e i 2030.

I forbindelse med KF24 forventes beregningsforudsætningerne for udtagning af lav-

bundsjorder imidlertid at blive opdateret. Tages der højde for disse justeringer,

skønnes det nye kortgrundlag isoleret set at reducere udledningerne i KF24 med

Side 3/4

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Orientering om nye tal for drivhusgasudledninger

ca. 2 mio. ton CO

e i både 2025 og 2030,

jf. tabel 2.

Der tages forbehold for, at be-

regningsforudsætningerne sendes i offentlig høring medio januar. Ud fra nuvæ-

rende viden betyder det, at de danske drivhusgasudledninger reduceres med ca.

52 pct. i 2025 sammenlignet med 1990.

Tabel 2

Effekt af ny kortlægning på udledninger fra lavbundsjorder (mio. ton CO2e)

1990

KF23-estimat

Nyt kort med KF23-

forudsætninger

(ændring ift. KF23)

Nyt kort med KF24-

forudsætninger

(ændring ift. KF23)

7,1

7,0

(-0,1)

7,0

(-0,1)

2022

5,3

3,4

(-1,9)

3,4

(-1,9)

2025

5,0

2,8

(-2,2)

3,1

(-1,9)

2030

4,1

1,8

(-2,4)

2,2

(-2,0)

Anm.: Værdier i parentes angiver forskel til KF23-estimat.

Det nye kort giver kun anledning til mindre justeringer i estimaterne for udbredelse

og udledninger i perioden før 2010.

Side 4/4