MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 200
Offentligt

Natur- og

Miljøpolitisk

Redegørelse

Høringsversion

November

2023

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Indhold

Forordet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kapitel 1

Naturen på land og i havet . . . . . . . . . . . . . 6

Kapitel 2

Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kapitel 3

Cirkulær økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kapitel 4

Klimatilpasning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Fotograf:

Lars Laursen,

Ritzau Scanpix

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Forordet

Forord fra ministeren

November

2023

Denne redegørelse kommer oven på en sommer, hvor

vi har oplevet, at vores vand- og havmiljø har det eks-

tremt dårligt .

Vi har set rekordstort iltsvind . Bunden i fjordene er et

dynd af døde alger og fisk, der gisper efter vejret, hvis

de overhovedet lever endnu . Marsvinebestanden er

mere end halveret i de indre farvande . Det har været

en øjenåbner for mange danskere, og det bærer denne

redegørelse også præg af .

I mange år har vi betragtet vandet omkring os som

både en uendelig ressource og en losseplads, hvor

havstrømmene tog alle problemer med sig væk . Den

forståelse af havet har haft alvorlige konsekvenser, og

vores vandmiljø er under hårdt pres . Af kvælstofudled-

ninger, fiskeri med bundslæbende redskaber, miljøfar-

lige stoffer, invasive arter, affald, klimaforandringer og

af mangel på områder, hvor livet under havoverfladen

kan få ro til at være sig selv .

Arter uddør i et hidtil uset tempo . Det er en global

udfordring og herhjemme oplever vi det også . Siden

1950’erne er 12 af vores dagsommerfuglearter uddøde .

12 ud af 113 .

World Economic Forum vurderer, at et beløb svarende

til halvdelen af verdens BNP er afhængig af naturen . Det

er et astronomisk beløb og det er svært helt at forstå,

hvor voldsomt det er . Sommerfuglen er som bekendt

et insekt og vil man forstå biodiversitetskrisen, er insek-

ternes liv og værk et godt sted at begynde . De udfører

ekstremt vigtige opgaver for den helhed, som naturen

udgør . Eksempelvis bestøver de planter og afgrøder .

Men op mod 40% af verdens insekter er i tilbagegang

og hvis de forsvinder, begynder korthuset at vælte . Det

vil få ekstremt alvorlige konsekvenser for verden, som

vi kender den i dag .

Den alvorlige situation vi står i, kalder på en ny måde at

forstå naturen og vores plads i verden .

Det er udfordringer, som er skabt af os mennesker, og

Vi kan ikke længere betragte naturen som en uende-

som kun vi kan gøre noget ved . Et sundt og robust hav-

lig ressource . Vi må lave om på vores forbrug og pro-

miljø er vigtigt for biodiversiteten og for sunde fiskebe-

duktion, og lægge ‘brug og smid væk-kulturen’ bag os,

stande . Havet bidrager også i kampen mod klimaforan-

reducere mængderne af affald og bruge vores natur-

dringer, fordi både tang, ålegræs og selve havbunden

ressourcer klogere og mere ansvarligt . Vi skal recirku-

kan lagre CO2 . Så jo bedre naturen i havet har det, des

lere materialer og produkter

mere CO2 optager det .

for at udnytte deres værdi til

fulde og minimere spildet . Vi

Klimakrisen er dybt alvorlig og

Op mod

skal tænke på helheden og vi

vi har allerede mere ekstremt

skal tænke cirkulært .

vejr, både i Danmark og globalt .

Danmark er særligt udsat med

Vi har set, hvordan kemikalier

flere tusinde kilometer kystlinje,

og giftstoffer bliver ophobet i

hvor de fremtidige stormfloder

vores natur og miljø, med PFAS

vil blive kraftigere .

som det seneste og alvorlige

Der er derfor behov for at

af verdens insekter

eksempel .

sætte endnu stærkere ind for

er i tilbagegang og hvis de

Stofferne har været brugt i

at sikre vores kyster, byer, boli-

forsvinder, begynder kort-

årtier og findes både på gamle

ger og infrastruktur .

brandøvelsespladser, i børne-

huset at vælte.

nes regntøj og i grundvandet .

Vi er nødt til at tage de nød-

Skadelige kemikalier, som ned-

vendige skridt for at gøre

brydes ekstremt langsomt og

vores energiforsyning fri af

som kan have nogle alvorlige sundhedseffekter, når de

olie og gas . Det betyder, at der skal rejses flere vind-

ender i vores kroppe . Det sker især via fødevarer og

møller og etableres flere solcelleanlæg . Det skal gøres

drikkevand .

på en måde, så det skader naturen mindst muligt . Men

i nogle tilfælde kan det betyde, at hensynet til naturen

Vores drikkevand er noget af verdens bedste og det

må vige .

skal det forsat være . Det er bekymrende, at der fin-

Derfor skal vi sikre, at naturen og miljøet får bedre betin-

des rester af sprøjtemidler i flere drikkevandsborin-

gelser andre steder i Danmark . For klimakrisen ledsa-

ger . Derfor forbyder vi nu ved lov, at der sprøjtes nær

ges af en lige så alvorlig natur- og biodiversitetskrise .

40 %

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

drikkevandsboringer, som er sårbare over for forure-

ning . Det skal sikre, at også vores børn og børnebørn i

fremtiden kan nyde rent og urenset drikkevand direkte

fra vandhanen .

I denne redegørelse fremlægger vi det arbejde, vi gør

for at sikre og styrke vores miljø og natur . Men det er

vigtigt at understrege, at dette blot er de første skridt . Vi

skal have mere og bedre natur i Danmark .

Vi skal bremse tabet af arter og starte genopretningen

af den danske natur . Vi skal bruge Klodens ressourcer

klogere og vi skal have livet tilbage under havoverfla-

den . Ligesom Danmark fortsat skal støtte fælles EU- og

FN-mål for at sikre natur og biodiversitet .

Her har vi sat nogle konkrete initiativer i gang .

Når det angår mere natur, så har vi sammen med alle

Folketingets partier indgået aftalen om Danmarks hav-

plan, som sikrer, at mere end 30 procent af Danmarks

havarealer udpeges som beskyttet natur . I 2030 vil 10

procent af havet være strengt beskyttet . Strengt beskyt-

tet betyder, at stort set al menneskelig aktivitet bliver

forbudt . Ingen fiskeri, ingen råstofindvinding og ingen

vindmøller . Her skal naturen og dyrelivet have helt ro .

Vi har også en ambition om at udtage 100 .000 hek-

tar lavbundsjord . Det er landbrugsjord, som kan blive

til natur igen . Bl .a . den ”våde” natur som fx storken og

viben er så afhængige af .

Vi vil derudover fremlægge en ambitiøs skovplan

med et mål om 250 .000 hektar ny skov i Danmark .

Det er mere end Lolland, Falster og Bornholms areal

tilsammen .

Når det angår bedre natur, så har vi i forsommeren

2023 vedtaget Vandområdeplan 3 . Med den følger ca .

5,7 mia . kr . til at bringe livet tilbage i danske vandløb,

kystvande og søer . Hovedproblemet i vores fjorde er

for meget kvælstof . Vi har bred opbakning i Folketinget

til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10 .400

tons, så vores indre farvande igen kan begynde at

trække vejret .

For at undgå, at kvælstof fosser ud i vand- og havmil-

jøet, opkøber vi lavbundsjorde eller giver landmæn-

dene tilskud til at stoppe landbrugsdrift . Vi stiller større

krav til landbruget . En mere effektiv og målrettet regu-

lering af, hvordan der dyrkes på markerne . Landmænd

udlægger efterafgrøder, så det sikres, at der er afgrøder

på marken, der kan optage kvælstof, når marken ellers

står bar .

Vi har konkrete planer om at genslynge omkring 450

km vandløb – og samlet set med lokale projekter, der vil

sikre naturen bedre vilkår i 5 .500 km vandløb . Samtidigt

skal 41 søer have genetableret et sundt vandmiljø med

klart vand og en naturlig fiskebestand .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

Kigger vi lidt længere ud på havet fra vores kyster, så

har vi afsat 500 mio . kr . til en Havnaturfond . Fonden

skal bidrage med viden om miljø- og natureffekterne

af havvindudbygningen på havet og til naturgenopret-

ning af havnatur og biodiversitet .

Vi skal også gennemføre naturnationalparker . 15 er

besluttet og der kan udpeges yderligere op til fem

områder, hvor der kan etableres naturnationalparker .

Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke

natur og biodiversitet med store sammenhængende

naturområder .

Udover at gavne biodiversiteten vil naturnationalpar-

kerne give mulighed for nye spændende naturople-

velser og mulighed for at dyrke friluftslivet . Derudover

er vi ved at være i mål med at udpege 75 .000 hektar

urørt skov . Urørt skov er skove, hvor kommerciel skov-

drift med træproduktion ophører og som med tiden

får mange gamle træer, døde stammer og en stor

biodiversitet .

Når det angår vores miljø, vil vi præsentere en handlings-

plan, der vil sætte hårdt ind mod PFAS-forureningen .

Planen vil være den første samlede plan for håndte-

ring af PFAS i Danmark og skal beskytte borgerne mod

PFAS i deres hverdag og miljø . Udfordringen kalder på

en samlet tværgående indsats, hvor vi sikrer, at proble-

merne ikke vokser os over hovedet ved at afværge, ind-

dæmme og oprense for PFAS-forurening .

Vi står foran en stor og kompleks opgave og de kom-

mende år kommer til at bære præg af sommeren 2023,

hvor det blev tydeligt, at vores vand- og havmiljø har

brug for handling nu . Hvis vi skal se resultater, er det

vigtigt, at vi fortsætter det tætte samarbejde mellem

det politiske niveau, borgerne i Danmark, erhvervslivet

og interesseorganisationer på det natur- og miljøpo-

litiske område . I fællesskab kan vi skabe resultater og

jeg sætter stor pris på den gensidige tillid og det gode

samarbejde .

Det, jeg her har skitseret, er blot nogle af de initiativer,

vi arbejder på . I de følgende kapitler, vil rapporten gå

mere i detaljer med både resultater og initiativer .

Magnus Heunicke

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Indledning

Miljøministeren udgiver hvert fjerde år Natur- og

Miljøpolitisk Redegørelse . Redegørelsen har til formål

at give en kort, overordnet beskrivelse af tilstanden i

den danske natur og i miljøet, og beskrive det igang-

værende arbejde og regeringens politiske visioner

på området . Regeringen Mette Frederiksen II tiltrådte

i december 2022, og redegørelsen vil derfor primært

fokusere på denne regerings indsatser .

Redegørelsen er bygget op om fire overordnede

temaer: Natur, forurening, cirkulær økonomi og klima-

tilpasning . For hvert afsnit redegøres kort for områdets

status og udfordringer, hvorefter regeringens politi-

ske vision på området beskrives, og der redegøres for

større politiske initiativer, der allerede er iværksat .

Redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder fx

dansk implementering af EU-lovgivning . De initiativer,

der fremgår af redegørelsen, er udvalgt som eksempler

på større og væsentligste politiske initiativer under de

fire temaer . Listen over initiativer udgør således ikke en

udtømmende liste over regeringens arbejde på natur-

og miljøområdet .

For flere detaljer om tilstanden i natur og miljø henvises

til miljøtilstand .nu .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Kapitel 1

Naturen på land

og i havet

November

2023

Vi står midt i en natur-og biodiversitetskrise. Plante-

og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde i nyere

tid, og naturudfordringerne er massive og globale.

Det gælder både naturen på land og i havet. Rege-

ringen vil derfor arbejde for mere og bedre natur.

Regeringen vil bl.a. etablere naturnationalparker

på land og i havet, fremlægge en ambitiøs skovplan

med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov,

gennemføre naturgenopretning i havet og indføre en

samlet lov om natur og biodiversitet med mål og vir-

kemidler for et grønnere Danmark.

Politisk vision

Det er regeringens mål, at vi skal have mere og bedre

natur, og vi skal bremse tabet af arter og starte genop-

retningen af den danske natur .

Derfor vil regeringen for så vidt angår naturen på land

give mulighed for at etablere flere national- og naturna-

tionalparker . Konkret kan regeringen yderligere udpege

op til fem områder, hvor der kan etableres naturnatio-

nalparker og op til tre yderligere nationalparker . Det vil

skabe store sammenhængende naturområder, hvor

naturen får prioritet og dermed fremmer naturen og

biodiversiteten i Danmark . Regeringen vil samtidig

fremlægge en skovplan med et mål om 250 .000 hek-

tar ny skov . Skovplanen skal sikre størst mulig synergi

og afvejning mellem de mange formål med ny skov .

Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klima-

neutralitet og på sigt nettonegative emissioner .

For så vidt angår naturen i havet vil regeringen generelt

løfte havmiljøets tilstand, etablere marine naturnational-

parker, udpege 10 pct . strengt beskyttede områder på

havet og begynde genopretningen af tabt havnatur . I

2024 offentliggøres første del af Danmarks Havstrategi

III, som bl .a . skal redegøre for tilstanden i havet og sætte

miljømål, som lægger sporene for de kommende års

indsatser for havmiljøet . Det overordnede formål med

Danmarks Havstrategi er at opnå en god miljøtilstand

i havet og strategien omfatter biodiversitet, habitater,

ikke-hjemmehørende arter, fiskebestande næringsstof-

belastning, miljøfarlige stoffer, hydrografiske ændringer,

marint affald og undervandsstøj .

Endelig vil regeringen indføre en samlet lov om natur

og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere

Danmark . Målet er at bidrage til EU’s biodiversitetsstra-

tegi for 2030, som har som mål, at 30 pct . af EU’s areal

til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10

pct . skal være strengt beskyttet natur . Målsætningerne

skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede

arealanvendelse i Danmark, herunder sameksistens

med landbrug og udbygning med vedvarende energi .

Med en samlet lov om natur og biodiversitet vil regerin-

gen øge beskyttelsen af naturen på land såvel som i havet .

Status

Vores natur er under pres . Den seneste afrapporte-

ring til Europa-Kommissionen fra august 2019 om

EU-beskyttede arter og naturtyper i Danmark viser, at

95 pct . af de vurderede naturtyper og 57 pct . af de vur-

derede arter er i ugunstig bevaringsstatus . For eksem-

pel er 2/3 af alle danske overdrev og enge i ugunstig

tilstand, dette gælder også 7 ud af 8 naturtyper i havet,

alle sønaturtyper og alle skovnaturtyper . Den danske

rødliste viser, at danske dyre-, plante- og svampear-

ter generelt ikke har fået det bedre siden 2010, og at

mange arter fortsat er i risiko for at uddø i Danmark .

Kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder

er faldet, og tabet af biodiversiteten i den danske natur

skyldes flere faktorer, blandt andet at naturen har fået

mindre plads og at den bliver forstyrret af menneskelige

aktiviteter . Danmarks areal skal opfylde mange formål,

og der ses en fortsat stigende interesse for at udnytte

arealet, mens mange naturarealer i Danmark både på

land og på havet er små og spredte . Dette har betydning

for, hvilke arter, der kan opretholde levedygtige bestande

på arealet, fordi de egnede levesteder er få og små i stør-

relse, og fordi mulighederne for spredning er begræn-

sede, når der er langt til det næste egnede levested .

Naturen påvirkes desuden negativt af tilgroning, udled-

ning af næringsstoffer, ændret hydrologi, og særligt kli-

maforandringerne forventes at blive en stigende trus-

sel for havmiljøet og de kystnære naturtyper . I skovene

er der mangel på gamle træer, dødt ved og variation,

hvilket udgør en udfordring for mange arter . Derudover

har invasive arter af planter og dyr negativ indvirkning

på hjemmehørende arter på land såvel som i havet .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer på området,

som enten er iværksat af regeringen, eller som regerin-

gen har tiltrådt .

Initiativ:

EU’s biodiversitets-

strategi for 2030

Initiativets indhold:

Danmark støtter EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030, som indebærer, at Danmark og de øvrige EU-lande i 2030 skal

have taget et væsentligt skridt i retning af at genoprette natur og økosystemer .

Strategien er bygget på tre spor:

• Naturbeskyttelse med sikring af eksisterende natur og udpegning af beskyttede områder med et fælles EU-mål

om 30 pct . beskyttede arealer på land og til havs, hvoraf de 10 pct . er strengt beskyttet .

• Naturgenopretning ved forbedring af naturen .

• Integration af hensyn til biodiversitet i sektorer som f .eks . landbrug, skovbrug, byer, fiskeri og finansiering .

• EU’s biodiversitetsstrategi forventes at bidrage til at genopretning af naturen og øge naturens mangfoldighed i EU .

Urørt skov

Der er udpeget knap 75 .000 hektar urørt skov . Urørt skov er skove, hvor kommerciel skovdrift med træproduktion

ophører og som med tiden får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet . Etableringen af urørt

skov giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv .

Marine natur-

nationalparker

Regeringen vil etablere marine naturnationalparker, hvor der bl .a . skal gennemføres naturgenopretningsprojekter .

Der er med finanslov 2022 afsat 10 mio . kr . årligt i 2022-2025 . De marine naturnationalparker vil styrke naturen og

biodiversiteten i havet og gøre viden om havmiljøet mere tilgængeligt for offentligheden .

Natur-

nationalparker

De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale kommunalbestyrelser/byråd involveres i par-

kernes gennemførsel og fremtidige drift . Naturnationalparkerne styrker områdernes natur og biodiversitet ved at

give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan

udvikle sig på egne præmisser .

FN’s Kunming-

Montreal Global

Biodiversity

Framework

I december 2022 tilsluttede Danmark og det øvrige EU sig FN’s Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework .

Danmark støtter aftalens målsætninger, som skal sikre global handling og adressere biodiversitetskrisen, herunder

stoppe og vende udviklingen for tab af biodiversitet . Frem mod 2030 skal det globale tab af biodiversitet stoppes,

mens der frem mod 2050 skal sikres global fremgang i biodiversitet .

Genopretning af

naturen i havet

Med tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af 30 . maj 2023, har aftalepartierne

bag Grøn Fond afsat 500 mio . kr . i 2024-2030 til en havnaturfond, som skal bidrage til genopretning af naturen og

biodiversiteten i havet og til viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen af vedvarende energi på havet .

Derudover har regeringen og aftalepartierne i aftale om Danmarks Havplan besluttet, at der i regi af havstrategiens

indsatsprogram skal udarbejdes en strategi for marin naturgenopretning, som særligt vil have fokus på genopret-

ning af stenrev, herunder effekter og best practice ift . design og anlæg .

Udpegning af

beskyttede

havområder

Alle Folketingets partier har med aftalen om Danmarks Havplan fra juni 2023 besluttet, at 6 pct . af Danmarks hava-

real skal være strengt beskyttet, stigende til 8 pct . i 2028 og 10 pct . i 2030 . Samlet set indgår der i Havplanen 31,7

pct . beskyttede områder på havet . Beskyttelsen vil bidrage til, at truede arter og andre sårbare arter beskyttes, samt

at der skabes grundlag for en højere biodiversitet på tværs af arter både inden for de beskyttede områder og i de

omkringliggende områder til gavn for naturen i alle de danske farvande .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Styrket indsats mod

faunakriminalitet

Miljøministeren vil, som lanceret i juni 2023, iværksætte en styrket indsats mod faunakriminalitet . Det sker med et

lovforslag og en ny vejledning om faunakriminalitet i 2024-2025 . Dette vil bidrage til at forebygge faunakriminalitet

og tydeliggøre konsekvenserne af faunaforbrydelser .

Vandområde-

planerne 2021-2027

Miljøministeriet har 15 . juni 2023 offentliggjort vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) . VP3 indeholder indsatser, der

skal sikre, at Danmark efterlever EU’s vandrammedirektiv ved at gennemføre indsatser til at forbedre tilstanden i

danske vandløb, søer, kystvande og grundvand .

Herudover er der indsatser for at nedbringe forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til vandmiljøet .

VP3 indeholder bl .a . indsatser til at nedbringe udledningen af kvælstof med 10 .400 tons årligt, indsatser for i alt

5 .500 km vandløb, ca . 800 ha fosforvådområder, restaurering af 41 søer, samt en række udviklingsinitiativer .

VP3 genbesøges i 2024, hvor indsatser for det resterende indsatsbehov fastlægges .

Natura 2000-

planerne 2022-2027

Miljøstyrelsen har i juli 2023 offentliggjort de endelige Natura 2000-planer for perioden 2022-2027 . Der er i alt udar-

bejdet 257 Natura 2000-planer . Hver Natura 2000-plan indeholder langsigtede målsætninger for naturen i områ-

det, samt en oversigt over de indsatser, der skal gennemføres i de kommende år .

Natura 2000-planerne sætter rammer for forvaltningen af de naturtyper og arter, der er indenfor Natura 2000-områ-

derne på land og til havs .

Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:

• Mere naturlige processer og naturens robusthed

• Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder

• Bekæmpe invasive arter

• Natura 2000-planerne bidrager til at sikre og forbedre nogle af de største og mest sårbare danske naturområder .

Indsatsprogram

for Danmarks

Havstrategi II

Regeringen har offentliggjort havstrategiens sidste element, indsatsprogrammet, som vedtages endeligt i 2024 .

Indsatsprogrammet præsenterer over 100 indsatser, der bidrager til at opnå en god miljøtilstand i havet . Indsatserne

har bl .a . fokus på biodiversitet, næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer, marint affald og undervandsstøj .

Indsatsprogrammet gør en positiv forskel for havmiljøet og er et skridt på vejen til god miljøtilstand i havet .

Genetablering af

stenrev

Regeringen gennemfører genetablering af stenrev i havet på seks lokaliteter i Øresund, Lillebælt, Kattegat og

Roskilde Fjord . Stenrev er en særdeles vigtig naturtype, fordi stenrev typisk rummer en høj biodiversitet og danner

grundlag for liv i hele havets fødenet . Stenrevene søges i videst muligt omfang placeret der, hvor der tidligere har

været stenrev, men hvor de er forsvundet på grund af stenfiskeri gennem flere hundrede år .

Genetablering af stenrev vil styrke havets biodiversitet, idet stenrevene er levesteder for fisk og bunddyr og dermed

får havpattedyr bedre vilkår .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Kapitel 2

Forurening

November

2023

Forurening kan komme fra mange kilder,

ende forskellige steder og bestå af for-

skellige skadelige kemikalier, som fx PFAS,

sprøjtemidler og biocidmidler. Skadelige

kemikalier kan også ende op som genera-

tionsforureninger, hvis de ikke håndteres

miljømæssigt forsvarligt.

Risikoen for forurening findes overalt i

vores dagligdag. Vi er dagligt i kontakt med

kemikalier og de spiller en fundamental

rolle i de fleste af vores aktiviteter, fordi de

indgår i alt omkring os. Ikke alle kemikalier

er skadelige, men produktion og forbrug

af skadelige kemikalier påvirker vores

sundhed og miljøet, står i vejen for den

cirkulære økonomi og skader klimaet og

biodiversiteten.

Der udledes hvert år forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra de danske renseanlæg . Der er doku-

menterede effekter af lægemidler på dyrelivet i havet .

Vores drikkevand og vandmiljø skal beskyttes mod

denne forurening .

Nogle forureninger er så omfangsrige og komplekse,

at de vil udgøre et problem i mange generationer frem-

over, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem . Disse

generationsforureninger kan være opstået i forbin-

delse med, at en virksomhed fx har brugt store mæng-

der kemikalier i deres produktion, som kan være blevet

spildt på jorden, eller at der er blevet deponeret affald

og/eller kemikalieholdigt spildevand på arealerne .

Derfor er det essentielt, at kemikalier i hele deres livs-

cyklus, herunder i produkter og affald, håndteres sik-

kert, så skadelige effekter på miljøet og menneskers

sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres .

Regeringen vil, som det fremgår af regeringsgrund-

laget, sætte bredt ind mod forurening med bl .a . en

plasthandlingsplan, oprensning af generationsforure-

ninger og afværge, inddæmme og oprense PFAS-

forureninger . Samtidig vil regeringen beskytte grund-

vandet og boringsnære områder, så vi fortsat kan have

rent drikkevand i vandhanen .

Status

Der er behov for en forbrugerindsats såvel som ind-

satser på politisk niveau og fra erhverv og industri .

Forurening spænder over mange forskellige emner og

der er sat bredt ind for at mindske forureningen i vores

dagligdag og dens påvirkning på natur og miljø .

Regulering af kemikalier

I Danmark har vi indgået en politisk aftale mellem

S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA, FG, ALT og KD om en

kemiindsats, som har til formål løbende at forebygge

og minimere forekomsten af skadelige stoffer i miljø og

mennesker .

En række EU-lovgivninger er under forhandling som en

del af EU’s kemikaliestrategi, som er et vigtigt redskab til

at leve op til målene i Kemiindsatsen . Implementering af

kemiindsatsen går efter planen, herunder har Danmark

fx sammen med en række andre medlemslande fore-

slået et generelt EU-forbud mod PFAS, ligesom stadig

flere stoffer vurderes og reguleres under REACH - som

er en central forordning i komplekset af EU-lovgivning

på kemikalieområdet . Blandt andet kan nævnes et for-

bud mod brug af bevidst tilsat mikroplast .

Den globale produktion og handel med kemikalier

stiger . En styrket og fortsat indsats for at sikre sikker

håndtering af kemikalier og affald globalt er derfor nød-

vendig . I regi af FN blev en ny global ramme for sikker

håndtering af kemikalier og affald vedtaget i septem-

ber 2023 . Rammen skal sikre, at kemikalier i hele deres

livscyklus, herunder i produkter og affald, håndteres

sikkert, så skadelige effekter på miljøet og menneskers

sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres .

Drikkevandsbeskyttelse

og boringsnære beskyttelsesområder

Gennem Den Nationale Grundvandskortlægning har

Danmark siden 1999 opbygget stor viden om den

danske undergrund . Den viden bruges nu i forbindelse

med beskyttelsen af Danmarks nuværende og fremti-

dige drikkevandsforsyning . Det sker bl .a . gennem kom-

munernes udarbejdelse af indsatsplaner og udpegning

af boringsnære beskyttelsesområder . Næste skridt bli-

ver at identificere områderne, hvor det grundvand, vi

indvinder til drikkevand, dannes .

Derfor har regeringen i juni 2023 igangsat en kort-

lægning, der skal vise, hvor der er sårbare områder

med behov for en målrettet drikkevandsbeskyttelse .

Kortlægningen er opstartet med et pilotprojekt på Fyn

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

i 2023, som forventes afsluttet ved årsskiftet . Herefter

venter en udrulning til resten af landet, som ventes fær-

dig i 2026 .

Der er pt . udpeget 5 .539 boringsnære beskyttelsesom-

råder (BNBO) i Danmark . Det er særligt disse områder,

som skal beskyttes . For at beskyttet BNBO er der til-

budt frivillige aftaler i 802 BNBO, mens indsatserne er

gennemført i 315 BNBO .

Regeringen lancerede derfor den 6 . juni 2023 en akut-

plan for de boringsnære beskyttelsesområder, for at

fremskynde beskyttelsen af BNBO . Akutplanen inde-

bærer fremsættelsen af et lovforslag i 2024, der skal

forpligte kommunerne til at beskytte BNBO, såfremt

kommunen vurderer, at et BNBO er truet mod forure-

ning med sprøjtemidler . Inden kommunens forplig-

telse træder i kraft får lodsejere og vandforsyninger

dog en sidste mulighed for at indgå frivillige aftaler om

beskyttelsen .

Sprøjtemidler

Brug af sprøjtemidler kan påvirke vandmiljøet, grund-

vandet, biodiversiteten og menneskers sundhed .

Derfor har den daværende regering (S) og V, DF, SF, RV,

EL, NB, LA og KD i 2022 indgået en politisk aftale om, at

der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt – og

at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst

belastende .

Målet er at sænke pesticidbelastningsindikatoren til

1,43, som vil svare til en reduktion på 53 pct . i forhold til

niveauet i 2011 . Strategien er pt . under implementering

og som en del heraf er bl .a . afgiften på plantebeskyt-

telsesmidler ændret d . 1 . april 2023, så de sprøjtemid-

ler, der er mest belastende bliver dyrere end de midler,

som belaster mindre .

Biocidmidler

Biocidmidler er beregnet til at bekæmpe uønskede

organismer, der findes mange steder i vores dagligdag .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

Det dækker f .eks . over træbeskyttelsesmidler, desinfek-

tionsmidler, konserveringsmidler og insektmidler . Den

daværende regering (S) og V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA,

FG, A og KD indgik i 2022 den første separate politiske

aftale om biocider . Aftalen skal bl .a . fremme en bære-

dygtig anvendelse af midlerne, så forbruget begrænses

til det nødvendige . Den skal desuden sikre, at Danmark

kan arbejde for en skrap regulering af biociderne på

EU-niveau . Strategien er pt . under implementering, der

forløber planmæssigt .

Generationsforureninger

Generationsforureningerne er de ti af de største og

mest komplekse historiske jordforureninger i Danmark,

der udgør en risiko for enten overfladevand eller drik-

kevand . Håndteringen af ni ud af ti generationsforure-

ninger er påbegyndt . Seks generationsforureninger

undersøges, oprydning af to er i udbudsproces, mens

oprensningen af en enkelt generationsforurening er

påbegyndt .

Ifølge regionernes seneste plan for generationsfor-

ureninger forventes oprensningen af yderligere fire

generationsforureninger at blive igangsat i 2024 .

Undersøgelser af den sidste generationsforurening, der

ligger på et areal, hvor der fortsat drives virksomhed,

forventes påbegyndt i 2026 .

PFAS

PFAS er betegnelsen for en gruppe stoffer, der også kal-

des perflourerede stoffer eller flourstoffer . Stofferne kan

findes både i mange dagligdagsprodukter som fx regn-

tøj, sportstøj og sko, men også i fødevarer, jorden og

drikkevandet . PFAS er såkaldte evighedskemikalier, som

tager lang tid at nedbryde og kan ophobe sig i vores

kroppe . De seneste år er vi blevet klogere på udbre-

delsen af PFAS-forurening . Stofferne er løbende blevet

reguleret på EU-niveau i takt med, at der er kommet til-

strækkelig viden til at indføre regulering . Den bedre for-

ståelse af udfordringerne ved PFAS kalder på en samlet

tværgående indsats, hvor vi afværger, inddæmmer og

oprenser PFAS-forureninger .

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Regeringen vil udarbejde en handlingsplan for PFAS,

der repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS .

Handlingsplanen vil være den første samlede plan for

håndtering af PFAS i Danmark, og det er tanken, at den

skal løbe frem til og med 2027 . Der er allerede igangsat

flere initiativer, fx et nationalt forbud mod brug af PFAS-

holdigt brandslukningsskum på brandøvelsespladser

samt et demonstrationsprojekt til at teste oprensnings-

teknologier af PFAS-forurening i jorden, der imødekom-

mer nogle af de udfordringer, der er forbundet med

PFAS-forurening i vores nærmiljø .

Miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

På trods af et stigende fokus på miljøfarlige stoffer i

vandmiljøet mangler der fortsat viden om, hvorfra og

i hvilket omfang stofferne bliver udledt og dermed i

hvilket omfang miljøfarlige stoffer udgør en risiko for

vandmiljøet .

Det gør det vanskeligt at tilrettelægge en målrettet

indsats, som sikrer, at miljøfarlige stoffer ikke hindrer

opfyldelse af målet om god tilstand i de enkelte over-

fladevandområder og grundvandsforekomster . Der er

derfor i Vandområdeplanerne 2021-2027 igangsat en

række udviklingsinitiativer med henblik på at opnå øget

viden om kilderne til og omfanget af miljøfarlige stoffer

i vandmiljøet .

Udledning af mikroforurenende stoffer

Der udledes hvert år forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra de danske renseanlæg . Der er doku-

menterede effekter af lægemiddelrester på dyrelivet

i havet . Dertil er der en risiko for udvikling og spred-

ning af resistente mikroorganismer, bl .a . antibiotika-

resistente bakterier, når der udledes spildevand med

medicinrester .

Danmark har støttet, at det kommende byspildevands-

direktiv foreslår, at alle større renseanlæg, der renser

husholdningsspildevand, skal have et fjerde rensetrin,

der fjerner 80 % af kosmetik- og lægemiddelrester .

Direktivet forventes vedtaget i 2024 .

Indsatser mod overløb

Der er i vandområdeplanerne for 2021-2027 besluttet

indsatser mod yderligere 93 overløb, der forhindrer

vandløb og søer i at opnå god tilstand . Det vil frem mod

genbesøget af vandområdeplanerne blive vurderet,

om der skal iværksættes yderligere indsatser . Danmark

har ca . 4 .200 overløbsbygværker, hvor urenset spilde-

vand kan løbe ud, når det regner så kraftigt, at alter-

nativet er oversvømmelser af huse og byområder . Der

er i vandområdeplanerne for 2009-2015 og 2015-2021

bestemt indsatser mod godt 600 overløb, der forhin-

drer vandløb i at opnå god tilstand .

Regeringen vil arbejde hen imod et giftfrit miljø, hvor

kemikalier produceres og anvendes på en måde, der

beskytter miljøet, biodiversiteten og de nuværende og

kommende generationer mod skadelige kemikalier, og

hvor overgangen til produktion og anvendelse af sikre

og bæredygtige kemikalier understøttes .

Regeringen har derfor arbejdet med at sikre politisk

fokus på reguleringen af biociderne . Mange af midlerne

er bredt anvendt i samfundet, herunder i hjemmet, og

mange af dem er nødvendige for vores samfund . Det

gælder bl .a . desinfektionsmidler, konserveringsmidler

og træbeskyttelse . Det er vigtigt, at der er fokus på at

sikre en bæredygtig anvendelse, så forbruget af mid-

lerne begrænses til det nødvendige .

Regeringen har også arbejdet med sprøjtemidler, hvor

visionen er at nå en rekordlav belastning fra sprøjtemid-

ler . Det er målet, at der skal anvendes så få sprøjtemid-

ler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes,

skal være de mindst belastende . Derudover skal rest-

indholdet af sprøjtemidler i fødevarer være så lavt som

muligt og der skal iværksættes indsatser, der under-

støtter, at vi fortsat kan anvende urenset grundvand til

drikkevand .

Regeringen mener, at vores drikkevand og grundvand

er Danmarks guld, og at vores børn og børnebørn også

i fremtiden skal kunne nyde rent vand direkte fra vand-

hanen . Derfor er det vigtigt, at vi igennem regeringens

Akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder får

beskyttet de områder omkring vores drikkevandsbo-

ringer, som er sårbare over for forurening . Derudover

skal vi sikre rent drikkevand i fremtiden ved at beskytte

bredere . Det kræver, at vi ved lige præcis, hvor der er

behov for at styrke beskyttelsen . Derfor har regerin-

gen sat gang i en kortlægning af sårbare områder med

behov for drikkevandsbeskyttelse .

Regeringen vil endvidere se på kravene til rensning

af spildevandet, så spredning af miljøskadelige stof-

fer – herunder PFAS – minimeres . Regeringen vil des-

uden med PFAS-handlingsplanen afværge, inddæmme

og oprense PFAS-forurening i Danmark, så borgerne

beskyttes mod PFAS i deres hverdag og miljø .

Samtidig vil regeringen arbejde for, at det identificeres,

hvor det vil give bedst miljømæssig effekt at investere

i udvidelse af kapaciteten i rensningsanlæg, så større

vandmængder bedre håndteres og antallet af overløb

nedbringes .

Endelig skal de ti generationsforureninger, der truer

natur og miljø, ikke overlades til de kommende genera-

tioner . Regeringen vil derfor gennemføre oprensning af

generationsforureninger i overensstemmelse med den

tidligere finanslovsaftale herom .

Politisk vision

Der er allerede igangsat en bred vifte af initiativer, som

skal beskytte os, vores drikkevand, naturen og vores

miljø mod de forskellige former for forurening . Men der

er forsat behov for handling .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer på området,

som enten er iværksat af regeringen, eller som regerin-

gen har tiltrådt .

Initiativ

Aftale om genera-

tionsforureninger

mellem den

daværende

S-regering, RV,

SF, EL og ALT om

finansloven for 2021

Initiativets indhold:

Den daværende S-regering har nedsat et tværgående partnerskab med repræsentanter fra erhverv og organisa-

tioner, som skal være med til at videreudvikle overvågningen af de miljøfarlige stoffer, udbygge vores viden om kil-

derne til forurening og undersøge nye løsninger, som kan begrænse forureningen .

Samtidig blev en strategi for miljøfarlige stoffer lanceret, som bl .a . indeholder initiativer om kildeopsporing samt

udvikling af modeller, som kan supplere overvågningen af miljøfarlige stoffer . Partnerskabet forventes at levere

anbefalinger til regeringen ultimo 2023 .

Strategi og partner-

skab for miljøfarlige

stoffer

Den daværende S-regering har nedsat et tværgående partnerskab med repræsentanter fra erhverv og organisa-

tioner, som skal være med til at videreudvikle overvågningen af de miljøfarlige stoffer, udbygge vores viden om kil-

derne til forurening og undersøge nye løsninger, som kan begrænse forureningen .

Samtidig blev en strategi for miljøfarlige stoffer lanceret, som bl .a . indeholder initiativer om kildeopsporing samt

udvikling af modeller, som kan supplere overvågningen af miljøfarlige stoffer . Partnerskabet forventes at levere

anbefalinger til regeringen ultimo 2023 .

Kemiindsats

2022-25

Politisk aftale fra 2022 mellem S og V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA, FG, ALT og KD om den første samlede nationale

biocidindsats . Aftalen har fokus på at fremme bæredygtig anvendelse af biocider, så forbruget af biocider bliver

begrænset til det nødvendige .

Biocidaftalen skal også sikre, at Danmark kan sætte et solidt aftryk på EU-reguleringen af biociderne, og at Danmark

kan presse på i EU for en skrap regulering af de farligste biocider .

Den nationale

biocidindsats

Politisk aftale fra 2022 mellem S og V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA, FG, ALT og KD om den første samlede nationale biocid-

indsats . Aftalen har fokus på at fremme bæredygtig anvendelse af biocider, så forbruget af biocider bliver begræn-

set til det nødvendige . Biocidaftalen skal også sikre, at Danmark kan sætte et solidt aftryk på EU-reguleringen af bio-

ciderne, og at Danmark kan presse på i EU for en skrap regulering af de farligste biocider .

Sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

Politisk aftale fra 2022 mellem S, V, DF, SF, RV, EL, NB, LA og KD . Strategien styrker beskyttelsen af vores miljø og

natur – herunder vandmiljø, grundvand og biodiversitet – samt menneskers sundhed igennem indsatser for, at der

anvendes så få sprøjtemidler som muligt – og at de sprøjtemidler, der anvendes, er de mindst belastende .

Strategien har som mål at sænke pesticidbelastningsindikatoren til 1,43, som vil svare til en reduktion på 53 pct . i

forhold til niveauet i 2011 .

Indsatser mod

overløb

Der er i vandområdeplanerne for 2021-2027, som blev udarbejdet under den daværende S-regering, besluttet ind-

satser mod yderligere 93 overløb, således at der nu er indsatser over for alle overløb, der forhindrer vandløb og søer

i at opnå god tilstand .

Kortlægning af om-

råder med behov

for drikkevandsbe-

skyttelse

Regeringen har igangsat en kortlægning mhp . at forbedre vidensgrundla-

get om hvilke områder der skal tages vare på for at beskytte drikkevandet .

Kortlægningen er startet i 2023 med et pilotprojekt på Fyn, hvor det fag-

lige grundlag etableres og testes mhp . at udvikle en metode, der frem-

adrettet kan anvendes til en ensartet og faglig funderet identifikation af

områder med behov for grundvandsbeskyttelse .

Kortlægningen rulles ud til resten af landet i 2024-2026, hvorefter der kan

tages beslutning om beskyttelse af områderne . Regeringen har på FFL24

afsat 34,2 mio . kr . til kortlægningen i perioden 2024-2026, som finansieres

via det grønne råderum .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Akutplan for

boringsnære be-

skyttelsesområder

(BNBO)

Den 6 . juni 2023 lancerede regeringen sin akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) . Planen inde-

bærer, at kommunerne fra 1 . juli 2024 forpligtes til at lave forbud mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler i BNBO,

hvis der er risiko for forurening, og hvis ikke vandforsyninger og lodsejere har indgået en frivillig aftale om at stoppe

den erhvervsmæssige bruger af sprøjtemidler i BNBO . Regeringen har på FFL24 afsat 34,4 mio . kr . til beskyttelse af

BNBO i perioden 2024-2027 .

Ny global ramme

for sikker håndte-

ring af kemikalier

og affald

Rammen skal sikre, at kemikalier i hele deres livscyklus, herunder i produkter og affald, håndteres sikkert, så skade-

lige effekter på miljøet og menneskers sundhed forebygges, og hvis ikke muligt, minimeres . Rammen er frivillig og

forankret på tværs af sektorer og interessenter for at sikre bredt ejerskab og implementering .

PFAS-

handlingsplanen

Regeringen har nedsat en videnstaskforce og igangsat et demonstrationsprojekt for oprensning af PFAS-

forureninger . Herudover er der igangsat flere initiativer såsom et forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvel-

sespladser og styrket overvågning af PFAS i drikkevand, badevand, søer og fødevarer . Regeringen vil desuden

lancere en PFAS-handlingsplan, med fokus på at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening, herunder at

oprense drikkevand og jord for PFAS, forbyde og udfase PFAS i produkter og i industrien, kortlægge og håndtere

PFAS i fødevarer samt sikre grundig og rettidig information til borgerne om PFAS .

Udledning af

mikroforurenende

stoffer

Danmark arbejder på krav om rensning af husholdningsspildevand for mikroforurenende stoffer således, at alt

dansk spildevand der påvirker vandmiljøet, bliver renset senest i 2045 .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Kapitel 3

Cirkulær økonomi

November

2023

I en cirkulær økonomi recirkulerer man

materialer og produkter for at udnytte

deres værdi til fulde og minimere spildet.

Tilsammen kan en mere cirkulær tilgang i

vores produktion og forbrug lette presset

på naturressourcerne og forbedre miljøet

til gavn for fremtidige generationer.

Med FN’s verdensmål nr. 12 har Danmark

forpligtet sig til at sikre bæredygtigt for-

brug og produktion, hvilket bl.a. indebærer

en reduktion af materialefodaftrykket og

affaldsmængder samt fremme af grønne

offentlige indkøb.

Handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-

2032 udgør Danmarks nationale plan for

forebyggelse og for håndtering af affald.

Status

I Danmarks miljøtilstandsrapport er der fem indikatorer

for cirkulær økonomi: Ressourceproduktivitet, forbrug

og udbud af miljømærkede produkter og services,

produktion af husholdningslignende affald pr . borger,

behandling af affald produceret i Danmark samt genan-

vendelse af emballageaffald . Der er modsatrettede ten-

denser i udviklingen for disse indikatorer .

Ressourceproduktiviteten

Ressourceproduktivitet er en opgørelse af, hvor meget

økonomisk værdi der genereres sammenholdt med

mængden af materialer, der er forbundet med vores

forbrug . I 2021 lå ressourceproduktiviteten på 14,8 kr .

per kilo, hvilket er nogenlunde stabilt i forhold til de fore-

gående år .

Miljømærkede produkter

Antallet af svanemærkede produkter og services lå i

2021 på ca . 21 .000 . Dette er mere end en fordobling fra

2015, hvor niveauet var på ca . 9 .000 . Det store udbud

bidrager til at gøre det nemmere for forbrugerne at

købe mere miljøvenligt .

Husholdningslignende affald

Mængden af husholdningsaffald og lignende affald fra

andre kilder lå i 2021 på 754 kg . pr . indbygger . Dette er

et fald fra niveauet i 2019 og 2020 på hhv . 807 og 813

kg . pr . indbygger, men ikke væsentligt under niveauet

i 2017 og 2018, på hhv . 779 og 774 kg . pr . indbygger .

Udsvinget i 2019-20 kan skyldes nedlukningen i forbin-

delse med covid-19, hvor der i mange danske hjem blev

ryddet op og smidt ud i større omfang end normalt .

Behandling af affald produceret i Danmark

Den samlede andel af affald, der er indsamlet til genan-

vendelse, lå på 47 pct . i 2021 . Andelen af affald indsam-

let til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra

25 pct . i 2020 til 27 pct . i 2021 . Samtidig er andelen af

affald til forbrænding faldet fra 25 pct . i 2020 til 23 pct .

i 2021 .

Genanvendelsen af emballageaffald

I 2020 lå genanvendelsen af emballageaffald på 64 pct .

For de fleste typer emballage ligger genanvendelsen

generelt højt . Det gælder dog ikke for plastemballageaf-

fald, hvor man til gængæld kan se en stigning i genan-

vendelsen fra 14 pct . i 2018 til 23 pct . i 2020 .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Politisk vision

Regeringen vil fortsat arbejde mod de visioner og mål-

sætninger, der fremgår af Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi samt Handlingsplan for cir-

kulær økonomi .

Visionerne fra den politiske aftale om Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at affalds-

sektoren skal være klimaneutral i 2030, at udsortere 80

pct . af dansk plastik fra forbrændingen i 2030, samt at

affaldskurven skal knækkes –mindre affald, mindre spild

og mere genbrug .

Det skal bl .a . ske ved, at Danmark får kvantitative reduk-

tionsmål i forbindelse med fastsættelsen af sådanne

mål i EU .

I den nuværende Handlingsplan for cirkulær økonomi

er målsætningerne at sikre mindre affald og bedre

udnyttelse af naturressourcerne, at alle offentlige ind-

køb skal være miljømærkede i 2030, at sikre mere og

bedre genanvendelse, at reducere mængden af marint

affald væsentligt, at sikre mere værdi fra fornybare råva-

rer, at reducere mængden af madaffald i alle led af vær-

dikæden for fødevarer, at reducere miljøbelastningen

fra byggeri og nedrivning, samt at reducere forbruget

og forbedre genbrug og genanvendelsen af plastik .

Regeringen vil gennemføre en plasthandlingsplan

med det mål at få nedbragt plastik i den danske natur .

Regeringen vil derudover tage initiativ til en råstofplan,

som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og

grus samt mere genanvendelse af byggematerialer, og

at regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på offentlige

indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse

af offentlige bygninger .

Endvidere vil regeringen undersøge konsekvenserne

af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske

forbrug .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

Udover de nationale indsatser, spiller EU en afgørende

rolle for Danmarks omstilling til cirkulær økonomi .

Dels fordi den cirkulære værdikæde går på tværs af

landegrænser, og dels fordi store dele af den danske

regulering af cirkulær økonomi har ophæng i EU-retten .

Derfor er det en helt central del af regeringens arbejde

med cirkulær økonomi at påvirke den europæiske

udvikling .

På denne måde, kan vi sikre ambitiøse ændringer og

reducere miljø- og klimabelastningen fra alle 450 mio .

EU-borgere og EU’s samhandelspartnere .

Regeringen støtter generelt EU-Kommissionens høje

ambitionsniveau for omstillingen til cirkulær økonomi,

der bl .a . er kommet til udtryk i de igangværende for-

handlinger om Ecodesign-forordning, Emballage-

forordningen, Affaldstransport-forordningen, Direktivet

om grønne anprisninger og Affaldsrammedirektivet .

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Allerede iværksatte initiativer

Nedenfor er gengivet en række initiativer på området,

som enten er iværksat af regeringen, eller som regerin-

gen har tiltrådt .

Initiativ:

Klimaplan for en

grøn affaldssek-

tor og cirkulær

økonomi

Initiativets indhold:

Med den politiske aftale mellem S, V, M, RV, SF og LA om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af

juni 2020 blev der vedtaget en række initiativer, der bl .a . bidrager til en klimaneutral affaldssektor, reduktion af affald,

mere genanvendelse og genbrug samt øget udsortering af dansk plast fra forbrændingen . Initiativerne omfatter

bl .a . strømlinet sortering og indsamling af husholdningsaffald, konkurrenceudsættelse af genanvendeligt hushold-

ningsaffald, en udbudsmodel for forbrændingssektoren samt selektiv nedrivning af byggeri .

Handlingsplan for

cirkulær økonomi

– National plan for

forebyggelse og

håndtering af affald

2020-2032

Handlingsplan for cirkulær økonomi udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald, hvor

den danske politik og de konkrete indsatser beskrives ud fra den cirkulære værdikæde . Handlingsplanen består af

129 initiativer, hvoraf 69 er afsluttede (pr . oktober 2023) . Mange af initiativerne indgår også i Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi (2020), Strategi for grønne offentlige indkøb (2020), National strategi for bære-

dygtigt byggeri (2021), Strategi for cirkulær økonomi (2018) og Plastikhandlingsplanen (2018) .

Handlingsplan har følgende fokusområder:

• Mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcer

• Mere og bedre genanvendelse

• Bedre udnyttelse af biomasse

• Bæredygtigt byggeri

• Plastik i en cirkulær økonomi

Politisk aftale om

udvidet producent-

ansvar for emballage

og engangsplast-

produkter

Den politiske aftale mellem S, V, SF, RV, EL, K, DF og ALT om udvidet producentansvar for emballage og engangs-

plastprodukter sætter de overordnede rammer for udmøntning af producentansvar for emballageaffald i Danmark .

Producentansvaret vil gøre emballageproducenter økonomisk ansvarlige for deres emballage, når emballagen bli-

ver til affald . Det skal give incitament til at reducere unødvendig brug af emballage . Producenternes betaling gra-

dueres efter emballagematerialernes miljøpåvirkning for at understøtte design af mere miljørigtige emballager, der

kan genbruges eller genanvendes .

Opfølgende aftale

om Klimaplan for

en grøn affalds-

sektor og cirkulær

økonomi

Den opfølgende aftale til Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi udmønter tre elementer fra den

oprindelige aftale . For det første fastsættes der en frist for den særskilte indsamling af tekstilaffald (1 . juli 2023) som

led i den strømlinede affaldssortering . For det andet konkretiseres aftalen om styrket affaldstilsyn og strømlinet

praksis, der blandt andet indebærer en skærpelse af tilsynsfrekvensen og en styrkelse af modtagekontrollen på for-

brændingsanlæggene . For det tredje blev det besluttet at indføre tiltag, der skal sikre en robust regulering af affalds-

gebyret . Tiltagene omfatter bl .a ., at der skal være større ensartethed og gennemsigtighed i de kommunale affalds-

gebyrer, samt at der indføres et prisloft på affaldsgebyret, som kan modvirke den forventede stigning i gebyret, som

følge af strømliningen af affaldssorteringen .

Revision af

POP-forordningen

Revisionen af bilag IV og V i forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP) indebærer en opdatering af

grænseværdier for stoffer, der for nyligt er blevet omfattet af forordningen, samt reviderede grænseværdier for

udvalgte stoffer, der i forvejen var omfattet af forordningen .

Batteriforordningen

Forordningen indebærer bl .a ., at der stilles skærpede krav til design af batterier, så de holder længere, har højere

genanvendelighed og indeholder færre skadelige stoffer . Samtidig skærpes de bindende mål for særskilt indsam-

ling og genanvendelse . Endelig indføres der et digital batteripas, der bl .a . skal forbedre kvaliteten af genanvendelse

gennem øget sporbarhed .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Kapitel 4

Klimatilpasning

November

2023

Klimatilpasning skal sikre Danmark mod

forventede og nuværende konsekvenser af

klimaforandringerne.

Regeringen lancerede ’Klimatilpasnings-

plan 1’ i oktober 2023. Klimatilpasningspla-

nen er en opfølgning på regeringsgrundla-

get fra december 2022, hvor det fremgår,

at regeringen vil udarbejde en national

klimatilpasningsplan, som understøtter, at

de nødvendige indsatser iværksættes ret-

tidigt, samt sikrer, at indsatsen organiseres

bedst muligt.

Det kræver en lang og vedvarende indsats at

kunne tilpasse sig til fremtidens vejr og kon-

sekvenserne af klimaforandringerne. ’Klima-

tilpasningsplan 1’ er derfor et første skridt.

Status

Danmark ser ind i en fremtid med fortsatte havniveau-

stigninger, flere tilfælde af stormfloder og ekstrem-

vejr, hedebølger, tørke og kraftig regn, hvor omfanget

afhænger af de globale udledninger og deraf følgende

temperaturstigninger . Selv ved et lavt udledningsscena-

rie er der behov for klimatilpasning .

Højere middelvandstand

og risiko for stormflod og oversvømmelse

Middelvandstanden i de danske farvande forventes at

stige yderligere frem mod slutningen af århundredet

sammenlignet med i dag .

Afhængig af udledningerne forventes gennemsnit-

tet på tværs af landet at stige med ca . 30 cm i et lavt

udledningsscenarie, ca . 40 cm i et mellemhøjt udled-

ningsscenarie og ca . 60 cm i et højt udledningsscena-

rie . Havniveauet vil fortsætte med at stige også efter år

2100, og stigning kan selv ved lave udledningsscenarier

være på flere meter frem mod 2300 . Med havniveau-

stigninger følger øget risiko for stormfloder og over-

svømmelse langs kysterne .

Mere og kraftigere nedbør

medfører øget risiko for oversvømmelser

Når temperaturen stiger, vil nedbørsmønsteret også

ændre sig . I Danmark får vi mere nedbør på årsba-

sis, hvor stigningen er størst om vinteren . Den øgede

vinter-nedbør giver større risiko for langvarige perio-

der med vedvarende regn, som kan føre til oversvøm-

melser . Mere nedbør kan få grundvandsspejlet til at

stige så meget, at det forårsager forsumpning af area-

ler, underminering af infrastruktur og vand i kældre og

bygningsfundamenter .

Den øgede hyppighed af forskellige typer af ekstreme

vejrhændelser øger også risikoen for ’sammenfaldende

vejrhændelser’, fx når store nedbørsmængder falder

sammen med en stormflodshændelse, hvilket forstær-

ker oversvømmelsesrisikoen .

Sommerens samlede nedbør forventes at være

omtrent samme mængde som i dag, men vil dog i

højere grad falde som kraftige byger og antallet af sky-

brud forventes at stige med hhv . 30, 40 og 70 pct . i

et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenarie, hvilket

øger risikoen for oversvømmelser særligt i byer .

Øget risiko for tørke og hedebølger

Om sommeren vil der i fremtiden komme flere varme-

og hedebølger, og maksimumtemperaturene vil blive

højere, hvilket øger risiko for tørke og udtørring af jor-

den . Længere tørkeperioder i specielt vækstsæsonen

kan skade fødevareproduktion og naturlig flora og

fauna, forøge risikoen for sætningsskader på bygninger,

samt give en forøget risiko for naturbrande .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Politisk vision

Der er allerede igangsat en række initiativer for at sikre

Danmark mod konsekvenserne af klimaforandrin-

gerne, ligesom kommuner og forsyningsselskaber er i

gang . Klimatilpasningsindsatsen går imidlertid på tværs

af mange sektorer, og der er behov for et vedvarende

fokus og en styrket indsats ift . klimatilpasning .

Regeringen har derfor offentliggjort en klimatilpas-

ningsplan, som skal understøtte, at de nødvendige ind-

satser iværksættes rettidigt og sikre, at indsatsen orga-

niseres bedst muligt .

Planen skal sætte skub på kystbeskyttelse og beskytte

byer og grundejere ifm . højtstående grundvand .

Regeringen vil derfor sætte ind på følgende områder:

1) Statslig hjælp i særligt udsatte områder

Flere kystområder i Danmark er i dag i stor fare for at

blive oversvømmet og udsat for erosion . Derfor tilbyder

staten faglig hjælpe til kommunerne med kystbeskyt-

telsesprojekter i seks af de mest udsatte områder . Det

kan for eksempel være hjælp til valg af tekniske løsnin-

ger, forslag til sikringsniveau, bidragsfordeling, anlægs-

økonomiske beregninger, myndighedsprocesser eller

lignende . Kommunerne er ansvarlige for projekterne

og skal træffe konkrete, lokale beslutninger, når grund-

laget er klar .

Hjælpen til de enkelte områder strækker sig over to år

og tilrettelægges efter, hvor der er størst risiko for over-

svømmelse og erosion samt store skadesomkostninger .

2) Kystpulje

For at sætte tempo på kystbeskyttelsen og understøtte

kommunernes kystbeskyttelsesindsatser forlænges

kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 mio .kr .

3) Beskyttelse af Danmarks vestkyst

Staten afsætter godt 1 mia . kr . til beskyttelsen af dele af

jyske vestkyst (fællesaftalerne), som staten siden 1983

har bidraget til . Der afsættes 1095,5 mio . kr . til indsatsen

i perioden 2025-2029, dvs . 219,1 mio . kr . årligt i perioden .

4) Sikring af infrastrukturanlæg

Staten sikrer en række af statens infrastrukturanlæg på

den jyske vestkyst, som løbende skal renoveres og for-

nys, for at fastholde sikringsniveauet . Der afsættes 46,7

mio . kr . i 2024 til to anlæg, som omfatter nordre mole i

Thorsminde og afvandingsslusen i Hvide Sande .

5) Bedre rammer for kommunale kystprojekter

Kommunernes kompetence på kystbeskyttelsesområ-

det skal fastholdes .

Men de nuværende rammer for kystbeskyttelse er ikke

optimale for, at kommunerne kan komme i gang med

større kollektive kystbeskyttelsesprojekter . Der skal der-

for med udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven udar-

bejdes en ny organisering, som skal gøre det nemmere

for kommunerne at gennemføre store kystprojekter .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

6) Løsning på udfordringer

med højtstående grundvand i byer

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget cirka

en meter, og det vil højst sandsynligt stige . yderligere i

takt med klimaforandringerne . I dag har cirka 450 .000

boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end

80 procent af året . Vedvarende regn og stigende hav-

vandsspejl medvirker til, at grundvandet stiger .

I dag mangler der regulering, som sikrer kollektive løs-

ninger på højtstående grundvand i byer . Det har den

konsekvens, at grundejere ofte står alene med udfor-

dringen og regningen . Det er samfundsøkonomisk

uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt grundejer etab-

lerer individuelle løsninger på deres egen matrikel .

Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag, der med

kommunen som myndighed gør det muligt for spilde-

vandselskaber at gennemføre kollektive løsninger på

højtstående grundvand i områder, hvor det er sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssigt .

7) Etablering af et statsligt embedsmandsudvalg

For at styrke den nationale koordinering af klimatilpas-

ning nedsættes et embedsmandsudvalg på tværs af

sektorministerierne .

Udvalget får til opgave at vurdere risici, udfordringer,

behov for nye indsatser og følge op på igangsatte ind-

satser . Udvalget kan inddrage andre parter og igang-

sætte løsningsfokuserede og intensive samarbejder .

Udvalget skal afrapportere til regeringen en gang årligt .

8) Klimatilpasning

i samspil med natur- og miljøhensyn

Ligesom der politisk er fokus på at sikre udbygningen

af vedvarende energi i bedre samspil med natur-

og miljøhensyn, findes de samme udfordringer på

klimatilpasningsområdet .

Derfor igangsættes et nabotjek for at undersøge, hvor-

dan andre EU-lande forvalter lovgivningen på natur- og

miljøområdet fsva . klimatilpasning, herunder om fravi-

gelser, med henblik på vidensindsamling om praktiske

løsninger, nationale fortolkninger og EU-domstolens

praksis .

9) Analyse af skader og investeringer

Regeringen vil igangsætte en analyse af, om klimatil-

pasning i forhold til oversvømmelse sker på et hensigts-

mæssigt niveau i Danmark .

Første del af analysen er en status på klimatilpasnings-

indsatsen og et overblik over forventede skadesom-

kostninger . I anden del af analysen arbejdes videre

med et skøn over det fremtidige investeringsbehov i

Danmark . Relevante interessenter inddrages og analy-

sen afrapporteres til regeringen i foråret 2025 .

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar

Allerede iværksatte initiativer

Miljøministeriet koordinerer den nationale indsats på

klimatilpasningsområdet, mens ansvaret for klimatilpas-

ning af de forskellige sektorer ligger i de pågældende

sektorministerier .

Kommunerne er myndighed på mange af de områ-

der, hvor der er brug for klimatilpasning, herunder

tilpasning i forhold til risiko for oversvømmelser . Både

kommunerne og staten har løbende iværksat en række

initiativer på området .

Nedenfor er gengivet en række statslige initiativer på

området, som enten er iværksat af regeringen, eller

som regeringen har tiltrådt .

Initiativ:

Statslig pulje til

kyst-beskyttelse

Initiativets indhold:

Staten har siden 2020 givet kommuner tilskud til kystbeskyttelse . Senest i 2022 er der givet medfinansiering til 10

kystprojekter . Der har i alt i 2020-2023 været afsat 430 mio . kr . og i 2023 var puljens ramme på 150 mio . kr .

Fællesaftalerne

Siden 1983 har staten varetaget kystbeskyttelsen på store dele af den jyske vestkyst med medfinansiering fra de

berørte kystkommuner igennem de såkaldte Fællesaftaler . Den årlige udgift for staten afsat på FL19 er 191,5 mio .kr .

i 2020-2024 .

Nye regler om spilde-

vands-selskabernes

klima-tilpasning mm.

1 . januar 2021 trådte nye regler i kraft om bl .a . beregning af serviceniveau for skybrudshåndtering, som spildevands-

selskaberne må finansiere . Der blev godkendt takstfinansierede udgifter til nyt tilsyn og nye monitoreringsopgaver

til Forsyningssekretariatet 2021-2023 .

Nye krav til kommu-

nernes kortlægning

og forebyggelse af

oversvømmelser i

kommuneplanlæg-

ningen

Fra 1 . februar 2018 har der i planloven været krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal udpege områder, der

er i fare for oversvømmelse og erosion, samt at der kan stilles krav om afværgeforanstaltninger i lokalplaner .

I planlovs-aftalen mellem S, V, DF og K af d . 15 . juni 2022 blev det besluttet at styrke kommunernes mulighed for sikre

etablering af afværgeforanstaltninger ved byudvikling m .v .

Stormflodssikring af

København

Parterne bag Lynetteholm (S, V, SF, LA, KF, RV og DF) besluttede den 31 . maj 2022 en forundersøgelse af en samlet

stormflodsplan for København . Forundersøgelsen udarbejdes af Transportministeriet og Miljøministeriet sammen

med de berørte kommuner og store infrastrukturejere (2022-2024) .

Klimatilpasnings-

plan

Regeringen har udarbejdet en klimatilpasningsplan med fokus på kystbeskyttelse og højtstående grundvand .

Planen indeholder en række initiativer, der igangsættes i årene frem .

Miljøministeriet

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 200: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og modtagne høringssvar